ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

Transkript

1 ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til forbrugerne. Kreditgivningen til kunder og forbrugere kan medføre, at virksomheden kan have mange udestående tilgodehavender. Nogle indbetalinger kommer måske uregelmæssigt eller for sent. Endelig er der risiko for, at tilgodehavendet må afskrives som uerholdeligt. Erhvervsvirksomheden kan forebygge risikoen for økonomiske tab ved inden kreditgivningen at indhente soliditetsoplysninger hos fx et pengeinstitut. Virksomheden kan kræve forudbetaling af et vist beløb eller stille krav om pengeinstitut-/forsikringsgaranti. Den kan også kræve pant i fast ejendom eller i løsøre, eller forlange kaution eller tage ejendomsforbehold i det solgte, hvis dette er muligt. Ved bedømmelsen af en debitors kreditværdighed er debitors hæftelsesform over for kreditorerne af afgørende betydning. Den enkelte debitor kan være en juridisk person, fx et aktieselskab, et andelsselskab, et anpartsselskab, en kommune, eller en fysisk person, fx en indehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller en forbruger. En virksomhed kan juridisk organisere sig på forskellige måder. Retsreglerne om erhvervsdrivende virksomheder og selskaber findes i Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder og Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven. Spørgsmålet om hæftelsen er ofte af stor betydning, og forskellen mellem virksomhedstyper og selskabstyper træder tydeligt frem netop i forhold til hæftelsen for virksomhedens eller selskabets forpligtelser over for kreditorerne. 2. Hæftelsesformer Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder anvender tre begreber om hæftelse: personlig, dvs. at den enkelte debitor hæfter med hele formuen, altså alt, hvad han ejer og kommer til at eje, så længe gældsforpligtelsen består, eller uden begrænsning, dvs. for samtlige forpligtelser i virksomheden, eller solidarisk, dvs. en for alle og alle for en. Den enkelte debitor eller selskabsdeltager hæfter for hele gældsforpligtelsen, og kreditor har valgfrihed til at inddrive tilgodehavendet hos den debitor, som han finder mest formålstjenligt. Ud over de tre typer af hæftelse kan nævnes: begrænset, dvs. at den enkelte debitor eller selskabsdeltager kun hæfter med et bestemt begrænset beløb eller med et kapitalindskud i et selskab, eller pro rata, dvs. at den enkelte debitor eller selskabsdeltager over for kreditor kun hæfter for en forholdsmæssig andel af gældsforpligtelsen, altså anpartsvis. 1

2 Disse former for hæftelse kan kombineres i de enkelte virksomheds- og selskabstyper Den fysiske persons hæftelse En fysisk person hæfter med hele sin aktuelle og fremtidige formue for en stiftet gældsforpligtelse, dvs. den personlige hæftelse. Ejer den fysiske person en enkeltmandsvirksomhed, fx en tømrervirksomhed, hæfter han med alt, hvad der ifølge virksomhedsregnskabet hører til virksomheden, dvs. værdien af værkstedsbygninger, maskiner, varelager, good-will, inventar, etc., men også med hele sin private formue, dvs. villaen, ferieboligen, sejlbåden, personbilen, ægte tæpper etc. Virksomhedens og hans private kreditorer kan søge fyldestgørelse i alle aktiver uanset den regnskabsmæssige opdeling. Genstanden for den personlige hæftelse er den fysiske persons ejendomsret til sine formuegoder - aktiverne. Selv om han har ejendomsretten til et aktiv, kan det tænkes, at han har indrømmet en tredjemand en rettighed over formueaktivet, fx at en kreditsælger har et gyldigt ejendomsforbehold i den private personbil, indtil hele købesummen er betalt, eller at en kreditor, fx et pengeinstitut, for et lån har sikkerhed i et aktiv - fx villaen - i form af en tinglyst panteret. Her er der tale om tilfælde af tredjemands bedre ret. Debitors øvrige kreditorer skal normalt respektere sådanne rettigheder, og eksistensen af disse bedre rettigheder kan have betydning for bedømmelsen af kreditværdigheden. Det kan også have betydning for kreditværdigheden, om debitor er ugift eller gift og har almindeligt formuefællesskab eller en ordning om særeje Den solidariske hæftelse Ved den solidariske hæftelse har to eller flere debitorer hver for sig over for kreditor påtaget sig at betale hele gælden, uanset dens størrelse. Kreditor kan i tilfælde af misligholdelse kræve hele gælden betalt af en enkelt debitor. Indfrier en debitor hele gælden, er de øvrige debitorer frigjort for gælden over for kreditor, men som regel skal disse betale deres del af gælden til den indfriende debitor, Gældsbrevslovens 2. Der vil normalt foreligge solidarisk hæftelse i følgende tilfælde: når to eller flere debitorer har udstedt et gældsbrev for et bestemt pengebeløb, eller hvis to eller flere debitorer i forening har optaget et lån eller en kassekredit i et pengeinstitut, eller når ægtefæller i forening køber fx en sejlbåd på kredit, eller hvis to personer i et "papirløs parforhold" i forening køber en villa. II. ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER 2

3 1. Indledning Lov om Erhvervsdrivende Virksomheder finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme ejernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. En virksomhed udøver erhvervsdrift, hvis den fx sælger varer eller tjenesteydelser mod vederlag eller udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom, 1. Loven omfatter enhver form for erhvervsdrift, fx handel, håndværk, industri, landbrug, gartneri, virksomheder med tjenesteydelse samt indkøbs-, salgs- og produktionssammenslutninger. To betingelser skal være opfyldt for at virksomheden er omfattet af loven: at dens formål er at fremme ejernes økonomiske interesser, og at dette sker gennem virksomhedens erhvervsdrift. Foreninger, der har et ideelt formål, og som udøver erhvervsdrift, falder uden for lovens område, hvis erhvervsdriften ikke sker for at fremme deltagernes økonomiske interesser. Foreninger, der har et socialt, kulturelt, humanitært eller politisk formål, fx idrætsklubber, fagforeninger, partiforeninger, brancheforeninger inden for handel og service, falder således normalt uden for loven. Loven omfatter enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, andelsselskaber samt andre selskaber og foreninger med begrænset ansvar. 2. Enkeltmandsvirksomhed Mange mindre virksomheder inden for detailhandel, håndværk, industri og landbrug drives som enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden tilhører en enkelt person, der hæfter personligt, dvs. med hele sin personlige formue for de forpligtelser, som virksomheden har stiftet. 3. Interessentskab Et interessentskab er en virksomhed, hvor to eller flere i fællesskab ejer og driver en virksomhed. Alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser, 2, stk. 1. Uden begrænsning betyder, at deltagerne hæfter for samtlige forpligtelser i virksomheden. Den solidariske hæftelse medfører, at interessentskabets kreditorer hos hver af deltagerne kan søge fyldestgørelse for hele deres tilgodehavende, og at de frit kan vælge, hvem af deltagerne der skal afkræves betaling eller interessentskabet som sådant. Hæftelsesformen i et interessentskab eller et I/S er således meget byrdefuld, idet man ikke blot risikerer at komme til at hæfte for egne handlinger i virksomheden, men også kan komme til at stå som økonomisk medansvarlig for en medejers handlinger. 4. Kommanditselskab Et kommanditselskab er en virksomhed med to typer af selskabsdeltagere, nemlig: en eller flere komplementarer, der hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser og kommanditisterne, der hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser, dvs. med det beløb, som de hver for sig har indskudt i selskabet og med deres andel i selskabets formue, 2, stk. 2. 3

4 5. Virksomhed med begrænset ansvar En virksomhed med begrænset ansvar kræver, at mindst 2 deltagere stifter virksomheden. Ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk, 3. Deltagerne hæfter fx kun med en del af deres formue eller kun for en del af virksomhedens forpligtelser. 6. Andelsselskab Et andelsselskab er en virksomhed, der opfylder to formål, nemlig andelsformålet og den særlige overskudsfordeling: andelsformålet er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og overskudsfordeling medfører, at virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, skal fordeles enten blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller blive stående i virksomheden, 4. Et andelsselskab kan i dets vedtægter bestemme, hvordan andelsselskabet hæfter for dets forpligtelser over for kreditorerne. Vedtægterne kan fastslå, at andelsselskabet organiseres som et interessentskab, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for andelsselskabets forpligtelser, 4 eller at det organiseres som et kommanditselskab, 4 eller at andelsselskabet er en virksomhed med begrænset ansvar, således at ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk, 4. De fleste af andelsbevægelsens virksomheder er organiseret som andelsselskaber med begrænset ansvar - A.M.B.A. Slagterier, mejerier og grovvareselskaber er typisk organiseret i form af andelsselskab. Det er også kendetegnende for andelsbevægelsen, at deltagerne har omsætningspligt med virksomheden, og at der er varierende kapitalindskud og deltagerantal. Stemmeretten er knyttet til deltageren og ikke til kapitalindskuddets størrelse. 7. Partrederi Et partrederi er en virksomhed, hvor to eller flere partredere ejer et skib i fællesskab. Sølovens 102 bestemmer, at hver partreder kun hæfter i forhold til sin andel i skibet for rederiets forpligtelser. Der er således tale om pro rata hæftelse, og den enkelte partreder hæfter personligt for rederiets forpligtelser i dette forhold. III. ERHVERVSDRIVENDE SELSKABER 1. Erhvervsdrivende aktieselskaber og anpartsselskaber Erhvervsvirksomheder af en vis størrelse og med kapitalbehov organiseres normalt som aktieselskaber. En mindre virksomhed med få selskabsdeltagere eller typisk kun en deltager vælger anpartsselskabet. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere stiftere, a/s-lov, 3 og aps-lov, 4. Et selskab skal have en kapital. Kapitalen skal være angivet i danske kroner eller euro: et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst kr., a/s-lov 1 og et anpartsselskab skal have en indskudskapital på mindst kr. og stifterne skal tegne indskudskapitalen, aps-lov 1 og 4. 4

5 Aktionærerne og anpartshaverne hæfter ikke personligt for aktieselskabets eller anpartsselskabets forpligtelser, a/s-lov 1 og aps-lov 1. Selskabets kreditorer kan kun holde sig til selskabets aktuelle egenkapital. Stiftes aktieselskabet, skal bestyrelsen anmelde selskabet til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse. Registreringen kan kun ske, hvis det samlede aktiebeløb er fuldt indbetalt, 11. Indbetalingen af aktiebeløbet behøver dog ikke nødvendigvis at finde sted i rede penge, men kan også foretages i form af aktiver, hvor der er tilstrækkelig friværdi. Bestyrelsen for et anpartsselskab skal anmelde selskabet til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 8 uger, efter at stiftelsesdokumentet er underskrevet og at indskudskapitalen er fuldt indbetalt, 11. Ellers kan registreringen ikke finde sted. Også for anpartsselskaber kan indskudskapitalen tilføres i form af andre aktiver end rede penge. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Hvis et sådant selskab under stiftelse, dvs. før registreringen, indgår forpligtelser i dets navn, hæfter de, som har indgået forpligtelsen, personligt og solidarisk, a/s-lov 12 og aps-lov 12. OVERSIGT Nedenfor vises oversigt over de forskellige virksomhedsformer og deltagernes hæftelsesmåde. Virksomhedsformer Hæfter med hele formuen (personligt) Enkeltmandsvirksomhed Aktieselskab (A/S) Anpartsselskab Andelsselskaber: Deltagernes hæftelse Hæfter med Hæfter for en del af hele gælden formuen (solidarisk) (begrænset) 1) Ansvarligt 2) A.m.b.a. Interessentskab Kommanditselskab 1) Komplementarer 2) Kommanditister Hæfter for en del af gælden (pro-rata) Partsrederi 5