HA 2. DEL og HA(dat.) 2. DEL RE-EKSAMEN AUGUST Skriftlig prøve i: 6160 og 6226 ERHVERVSRET. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS HA 2. DEL og HA(dat.) 2. DEL RE-EKSAMEN AUGUST 2006 Skriftlig prøve i: 6160 og 6226 ERHVERVSRET Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Søren Strand var indehaver af Sindal Musikcenter, som han havde drevet i en årrække. I løbet af vinteren 2005/2006 kom han i økonomiske vanskeligheder som følge af nogle fejlslagne gearede investeringer i forskellige fremmede valutaer. Den 18/ blev der afsagt konkursdekret over ham i skifteretten på grundlag af en konkursbegæring, han selv havde indleveret den 15/5. Som kurator i konkursboet udpegedes advokat Captain. Captain blev straks kontaktet af Karl Klug, der var forstander på Grenens Friskole. Klug forklarede, at han lørdag den 13/5 havde været i Sindal Musikcenter, hvor han købte 4 Beolab 8000 højttalerere, der skulle anvendes i friskolens musiklokale. Ordren svarede i øvrigt til forretningens beholdning af den pågældende type højttalere. I forretningen opdagede Karl Klug et brugt musikanlæg af typen Beocenter 8500, som han ligeledes købte, idet han altid havde ønsket sig et sådant til sin private bolig. Da friskolen var lukket for Bededagsferie, aftaltes det, at alle varerne, også musikanlægget, skulle afhentes inden udgangen af den følgende uge. Karl Klug betalte såvel højttalere som musikanlæg kontant, inden han forlod forretningen. Ved henvendelsen til kurator ønskede Karl Klug at få udleveret de betalte varer. Kurator var af den opfattelse, at boet ikke var forpligtet til at udlevere effekterne. 1

2 1. Giv en begrundet redegørelse for, om konkursboet er forpligtet til at udlevere højttalerne og/eller musikanlægget. 2. Hvorledes vil købers krav på tilbagebetaling af købesummen blive placeret i konkursordenen, såfremt det lægges til grund, at boet ikke er forpligtet til at udlevere alle eller nogle af de omhandlede varer? Kurator opdagede endvidere, at Søren Strand den 3. april 2006 havde stiftet Nordic Music I/S sammen med en ungdomsven, der indspillede nordjysk folkemusik. Hensigten med interessentskabet var at virke for udbredelsen af nordjysk folklore. De 2 interessenter havde hver indskudt kr. i interessentskabet. Trods sin korte levetid havde interessentskabet allerede vist en forbløffende indtjeningsevne. Kurator var derfor meget interesseret i, om der var nogen mulighed for, at konkursboet kunne tilegne sig nogen andel af den værdi, som interessentskabet repræsenterede. De 2 interessenter mente ikke, dette var muligt. 3. Giv en vurdering af, hvilke muligheder kurator har for at få midler fra interessentskabet inddraget i konkursmassen. Endelig blev kurator opmærksom på, at Søren Strand, der selv var ivrig sejler, havde givet tilsagn om at støtte sommerfesten i Sindal, der blev arrangeret af Sindal Sejlklub. Støtten skulle bestå i, at han skænkede 2 fabriksnye TV apparater, som skulle være hovedgevinsterne i et byfestlotteri. Det ene apparat var allerede blevet leveret i begyndelsen af maj 2006, mens det andet skulle leveres inden sommerfesten, der skulle foregå i juni. 4. Hvorledes er konkursboets mulighed for at angribe støtteaftalen for såvel det leverede som det endnu ikke leverede TV apparat? OPGAVE 2 Albert Andersen, der uden den store succes gennem en periode havde drevet en mindre virksomhed med salg af solcremer og dertil relaterede produkter, arvede i begyndelsen af juni måned 2006 kr kontant samt et gældsbrev pålydende kr fra sin gamle 2

3 onkel, Bertram Børgesen. Gældsbrevet, der var udstedt af Dorthe Dullersen til Bertram Børgesen eller ordre, skulle betales med 3 lige store månedlige afdrag, første gang den 1. juli 2006, og var udstedt i forbindelse med Dorthe Dullersens køb af en 4 år gammel hest ved navn Sorte Lyn umiddelbart forinden Bertram Børgesens død. Af de kr i kontanter som Albert Andersen havde arvet, brugte han da han var meget fodboldinteresseret kr på at tage to ugers ferie med en af sine kammerater til Tyskland for bl.a. at overvære VM-finalen i fodbold. Den resterende del, kr , blev brugt til at opkøbe en fordring som en af hans andre gode venner havde på Erik Ejnarsen. Forinden Albert Andersen tog på ferie meddelte han pr. brev såvel Dorthe Dullersen som Erik Ejnarsen, at han havde overtaget gældsbrevet og fordringen, og at betalinger nu skulle ske til ham. Derudover bad han sin eneste medarbejder, Charlie Cillesen om at passe butikken mens han var bortrejst. Charlie Cillesen fik dog strenge ordrer på ikke at sælge af et vareparti Sun-Blokker 110%, der skulle blive leveret imens Albert Andersen var i Tyskland, medmindre han kunne få mindst kr. 10 pr. flaske. Da Albert Andersen den 10. juli 2006 kom hjem fra sin ferie i Tyskland, fandt han et brev fra Dorthe Dullersen, hvori denne meddelte, at hun nægtede at betale mere end kr for Sorte Lyn, idet hesten havde fået konstateret mus i bagbenene, og derfor ikke som forudsat, kunne anvendes som springhest, men alene som såkaldt skovturshest. Lidelsen kunne tilbagedateres til hestens første leveår, men havde først vist sig nu. Dorthe Dullersen havde vedlagt en check på kr til dækning af det skyldige beløb, idet hun samtidig meddelte, at hun dermed anså handlen for endeligt opfyldt. Albert Andersen rettede straks henvendelse til Dorthe Dullersen, idet han krævede den manglende del af afdraget betalt, men dette blev blankt afvist af Dorthe Dullersen. 1. Er Dorthe Dullersen berettiget til at nægte at betale den manglende del af afdraget til Albert Andersen? Opbragt af Dorthe Dullersens nægtelse af at betale mere end kr på gældbrevet, skyndte Albert Andersen at sælge gældsbrevet til Folmer Fritjof, der samtidig fik gældsbrevet i hænde. Albert Andersen oplyste naturligvis intet om Dorthe Dullersens indsigelser, og da 3

4 den 1. august 2006 oprandt, krævede Folmer Fritjof det forfaldne afdrag hos Dorthe Dullersen. Dorthe Dullersen nægtede selvsagt fortsat at betale. 2. Er Dorthe Dullersen berettiget til at nægte at betale afdraget til Folmer Fritjof? Grundet besværlighederne med det af Dorthe Dullersen udstedte gældsbrev besluttede Albert Andersen, at han overhovedet ikke ville have mere med gældsbreve eller lignende at gøre, og den 20. juli 2006 solgte han derfor fordringen på Erik Ejnarsen til Hans Hallesen. Hans Hallesen gav omgående Erik Ejnarsen meddelelse herom, men grundet travlhed fik han ikke overgivet selve dokumentet, hvoraf fordringen fremgik. Den 27. juli 2006 fik en af Albert Andersens kreditorer, Gorm Grummesen nys om salget af fordringen på de kr , og da Albert Andersen havde en for længst forfalden gæld til Gorm Grummesen, anmodede han derfor straks fogedretten om at foretage udlæg heri. Hans Hallesen protesterede naturligvis herimod. 3. Er Hans Hallesens protester berettigede? Under Albert Andersens ferie i Tyskland var der, helt som forventet, ankommet et større vareparti af Sun-Blokker 110%. Allerede samme dag som varepartiet var ankommet, blev Charlie Cillesen telefonisk kontaktet af en større supermarkedskæde, der tidligere havde handlet med Albert Andersens virksomhed, herunder Charlie Cillesen. Supermarkedskæden forespurgte, om Albert Andersens virksomhed kunne være konkurrencedygtig på prisen på Sun-Blokker 110%, idet man fra anden side havde fået tilbudt Sun-Blokker 110% til kr. 9 pr. flaske. Charlie Cillesen, der var delvist provisionslønnet i forhold til den omsætning han sørgede for, tilbød omgående at sælge hele varepartiet af Sun-Blokker 110% til kr. 8,50 pr. flaske. Supermarkedskæden fandt tilbudet tillokkende og accepterede straks, mod at Charlie Cillesen sørgede for levering inden den 1. august Charlie Cillesen, der havde glemt alt om instruksen fra Albert Andersen, meddelte, at dette ikke var noget problem. Optændt af udsigten til en klækkelig provision gik Charlie Cillesen umiddelbart herefter i gang med at flytte hele varepartiet af Sun-Blokker 110%, der af leverandøren var henstillet på virksomhedens forplads. På grund af Charlie Cillesens uopmærksomhed i forbindelse med 4

5 flytningen, væltede en palle med Sun-Blokker 110% -flasker imidlertid ud over fortovet netop som en nydelig, ældre dame, Kirsten Krumryg, passerede. Der var ingen mulighed for, at Kirsten Krumryg kunne nå at undvige og hun blev derfor ramt i hovedet af flere flasker, dog uden at flaskerne, der var lavet i en særlig brudsikker plast, på nogen måde tog skade. Det gjorde til gengæld Kirsten Krumryg, der som følge af uheldet faldt til jorden, hvorved hendes nye Dhonnah Karim-outfit til kr blev ødelagt. Kirsten Krumryg slap selv med overfladiske skrammer. Da Albert Andersen kom hjem fra ferie nægtede han at vedstå den af Charlie Cillesen indgåede aftale, ligesom han nægtede at betale erstatning til Kirsten Krumryg. 4. Er Albert Andersen bundet af den aftale Charlie Cillesen har indgået med supermarkedskæden, og kan han i så fald rette krav mod Charlie Cillesen? 5. Kan Kirsten Krumryg kræve erstatning og i givet fald af hvem? 5

6 Rettevejledning Omeksamen i Erhvervsret den 1. august 2006 OPGAVE 1 Ad. 1: Problemet er om køber har opnået retsforfølgningsbeskyttelse. Som det ses, er der i realiteten indgået 2 købeaftaler, nemlig én vedrørende 4 Beolab højttalere, som købes af skolen til brug for skolens undervisning. Det andet køb er Karl Klugs eget køb af et brugt musikanlæg. Vedrørende sidstnævnte køb er der ingen tvivl om, at dette er et specieskøb, hvorfor køber har opnået beskyttelse mod sælgers kreditorer allerede fra aftalens indgåelse, uanset anlægget ikke er bragt ud af sælgers besiddelse. For så vidt angår højttalerne kan det være tvivlsomt, om aftalen er individuelt eller artsbestemt. Opgavens formulering tyder på, at Karl Klug på vegne af skolen køber et på forhånd fastlagt parti højttalere af den pågældende art. Opgaven oplyser imidlertid også, at ordren faktisk svarer til beholdningen i forretningen af de pågældende højttalere. Den gode besvarelse vil derfor gå ind i en overvejelse af, om købet reelt er et specieskøb, nemlig de 4 i forretningen værende højttalere, eller om det er et genuskøb, fordi der blot er købt 4 højttalere af den pågældende model. I sidstnævnte tilfælde er forretningen selvfølgelig ikke forpligte til at levere de 4, der er i den øjeblikkelige lagerbeholdning. Disse ville så frit kunne sælges til anden side, således at andre fremskaffedes til friskolen. I den givne situation bliver resultatet af disse overvejelser afgørende for, om friskolen kan gøre krav på at få udleveret de pågældende højttalere eller ej. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 234 f. Ad. 2: I en situation, hvor det lægges til grund, at der ved et forudbetalingskøb, som der ved begge køb er tale om, ikke er krav på udlevering af de købte effekter, bør besvarerne ikke have problemer med at se, at der i så tilfælde er tale om et simpelt krav, der skal dækkes efter KL 97. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg

7 Ad. 3: Problemet er, om der kan ske omstødelse af en ikke samtidig stiftet gæld. Opgaven siger ikke noget om, hvornår gælden er opstået, men oplyser dog, at kassekreditten var i væsentlig overtræk. Dette var allerede tilfældet, da der skete pantsætning af sommerhuset. Besvarerne kan derimod ikke se, om det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige håndpantsætning af fjernsynsapparaterne. Under alle omstændigheder må det antages, at denne håndpantsætning ligger så langt tilbage, at konkursboet, selvom det måtte være en pantsætning for en ikke samtidig stiftet gæld, ville have vanskeligheder ved at få denne omstødt. I givet fald skulle dette ske efter KL 74. For så vidt angår pantsætningen af sommerhuset bør besvarerne se, at der er tale om en ombytning af sikkerheden. I det omfang de 2 pantsætningsobjekter værdimæssigt modsvarer hinanden, vil der derfor ikke foreligge nogen begunstigelse af kreditor, der kan danne grundlag for en omstødelse efter KL 70 eller 74. I det omfang der derimod er tale om en forøgelse af sikkerheden, hvilket i denne opgave synes at være tilfældet, vil konkursboet kunne omstøde i hvert fald på grundlag af KL 70. Vedrørende tremånedersfristen ses, at besvarerne skal være opmærksomme på, at det er begæringens indgivelse til skifteretten, der er afgørende for placeringen af fristdagen, ikke dagen for konkursdekretets afsigelse. Hvor vidt der tillige kan ske omstødelse efter KL 74 for forøgelsen af sikkerheden, må bero på bankens subjektive viden eventuel insolvens og retsstridighed i forbindelse med sikkerhedsforøgelsen. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg.550. Ad. 4: Besvarerne bør her være opmærksomme på, at konkursboet har status som særkreditor i forhold til interessentskabet og således ikke umiddelbart kan inddrage interessentskabets aktiver i konkursmassen. Konkursboet er derimod berettiget til at kræve den enkelte interessents nettoandel udbetalt og vil således kunne kræve opløsning af interessentskabet i dette øjemed. Interessentskabet er forpligtet til at tåle en konkursregulering efter KL 61 i denne forbindelse. Muligt vil nogle komme ind på muligheden for at omstøde indskuddet på kr. i interessentskabet. Dette synes umiddelbart ikke at være en anvendelig fremgangsmåde, da dette skulle ske efter KL 74 som en forringende disposition. Imidlertid 7

8 fremgår det af oplysningerne, at interessentskabet faktisk er et overskudsgivende tiltag, hvorfor indskuddet ikke kan ses som en forringende disposition, sammenholdt med at der kan kræves opløsning og udbetaling af nettoandelen Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 552 og pg. 683 ff. Ad. 5: Gaveløfter er efterstillede og skal således alene dækkes efter KL 98. Dette vil formentlig indebære, at boet ikke skal udlevere det endnu ikke leverede fjernsyn. Vedrørende det allerede leverede fjernsyn til lotteriet bør besvarerne se, at dette er en forringende disposition, som kan omstødes efter KL 64, stk. 1. Der henvises til Dansk Privatret, 14. udg., pg. 552 og pg. 556 OPGAVE 2 Ad. 1: Der er i opgaven tale om et omsætningsgældsbrev, jfr. Gældsbrevsloven 11, stk. 2, nr. 2, idet gældsbrevet er udstedt til Bertram Børgesen eller ordre. Gældsbrevet er udstedt i forbindelse med Dorthe Dullersens køb af hesten Sorte Lyn, og eftersom Dorthe Dullersens indsigelse går på, at hesten lider af mangler (har mus i bagbenene), så er der tale om en indsigelse fra samme retsforhold, og dermed en konneks indsigelse. Gældsbrevsloven 18 bestemmer, at indsigelser fra samme retsforhold (konnekse) som gældsbrevet bevares overfor den, der ved overdragelse har fået et omsætningsgældsbrev i hænde, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser, dvs. Gældsbrevsloven Af Gældsbrevslovens 15, stk. 1, 2. led følger det, at udstederen, dvs. Dorthe Dullersen, ikke kan gøre gældende, at hun ikke har modtaget det aftalte vederlag eller har andre indsigelser fra det retsforhold, som gav anledning til gældsbrevets udstedelse. 8

9 Dorthe Dullersen kan derfor som udgangspunkt ikke nægte at betale det resterende afdrag. Imidlertid har Albert Andersen ikke erhvervet ret til gældsbrevet ved overdragelse, men derimod ved arv, og eftersom arvinger ikke er bedre stillet end arvelader, så kan Dorthe Dullersen altså alligevel godt nægte at betale det resterende afdrag. Ad. 2: Der er fortsat tale om et omsætningsgældsbrev. Imidlertid er der ikke længere tale om en arving, men derimod en godtroende aftaleerhverver der i øvrigt opfylder betingelserne for ekstinktion, herunder ihændehavelse og overfor sådanne kan indsigelsen om mangler ved hesten ikke gøres gældende, jfr. Gældsbrevsloven 15, stk. 1, og Folmer Fritjof ekstingverer således Dorthe Dullersens indsigelser. Dorthe Dullersen er derfor forpligtet til at betale det fulde afdrag til Folmer Fritjof. Ad. 3: I dette spørgsmål er der tale om en fordring, der skal behandles efter reglerne om simple gældsbreve. Fordringen er den 20. juli 2006 overdraget til Hans Hallesen, men han har ikke fået overdraget dokumentet, hvoraf fordringen fremgår, på det tidspunkt, hvor en af Albert Andersens kreditorer, Gorm Grummesen, forsøger at få udlæg i fordringen. Sikringsakten ved overdragelse af simple gældsbreve er meddelelse til skyldneren, dvs. Erik Ejnarsen, jfr. Gældsbrevsloven 31, stk. 1. Dette har Hans Hallesen gjort allerede den 20. juli 2006 og hans ret til fordringen kan derfor ikke fortrænges af Gorm Grummesen. 9

10 Det bemærkes, at det ikke får betydning for opgaven, at Gorm Grummesen er i ond tro eller at Hans Hallesen ikke har fået fordringen/gældsbrevet i hænde. Ad. 4: Charlie Cillesen er ansat af Albert Andersen, og har derfor en stillingsfuldmagt, jfr. Aftaleloven 10, stk. 2. Fuldmagten omfatter ret til at passe butikken, og Charlie Cillesen har derfor bl.a. ret til at sælge alle firmaets produkter, herunder Sun-Blokker 110%. Bemyndigelsen er dog begrænset således, at Charlie Cillesen ikke må sælge af Sun-Blokker 110%, medmindre han kan få mindst kr. 10 pr. flaske. Ved at sælge Sun-Blokker 110% til supermarkedskæden for kr. 8,50 pr. flaske, overskrider Charlie Cillesen derfor sin bemyndigelse. Afgørende bliver herefter om supermarkedskæden kan anses for at være i god tro. Da dette må antages der er i hvert fald intet i opgaven, der indikerer, at supermarkedskæden skulle være i ond tro så er Albert Andersen bundet af sin fuldmægtiges aftaleindgåelse, jfr. Aftaleloven 11, stk. 1. Eftersom Charlie Cillersen har overtrådt sin bemyndigelse bliver han i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler, erstatningspligtig overfor Albert Andersen. Ad. 5: Det er Charlie Cillesens uagtsomme/culpøse handling, der forårsager skaden på Kirsten Krumrygs tøj, og de øvrige erstatningsbetingelser må ligeledes antages at være til stede. 10

11 På den baggrund er Kirsten Krumryg som udgangspunkt berettiget til erstatning fra Charlie Cillesen. Imidlertid udfører Charlie Cillesen arbejdet som ansat af Albert Andersen, og Charlie Cillesens erstatningsansvar i forhold til Kirsten Krumryg, skal derfor bedømmes henhold til Erstatningsansvarsloven 23, stk. 2. Eftersom Charlie Cillesen udfører arbejdet i et underordnelsesforhold i relation til Albert Andersen, og det netop er i forbindelse med arbejdets udførelse ( derudi ), at han ved uagtsomhed forvolder skade på Kirsten Krumrygs tøj, kan erstatningskravet også rettes mod Albert Andersen, jfr. Danske Lov også selvom Albert Andersen ikke selv har handlet culpøst. Hvorvidt Albert Andersen efterfølgende kan gøre krav gældende mod Charlie Cillesen hvilket spørgsmålet i opgaven ikke lægger op til afgøres også af Erstatningsansvarslovens