Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj"

Transkript

1 Medarbejderudviklingssamtalen et strategisk ledelsesværktøj Om medarbejderudviklingssamtalens betingelser og betydning i et strategisk perspektiv 10. semesters specialerapport på uddannelsen Læring og forandringsprocesser Udarbejdet af: Mette Godsk Nielsen 1 Side

2 Titelblad 10. semesters specialerapport Cand. mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Fibigerstræde Aalborg Ø Afleveringsdato: 30. juli 2010 Udarbejdet af: Mette Godsk Nielsen, studienummer: Vejleder: Annette Rasmussen Specialet er offentligt tilgængeligt, men bilag med transskribering er fortroligt. Specialets omfang (tegn med mellemrum): Speciale: anslag 79,8 normalsider Artikel: anslag 4,9 normalsider 2 S i d e

3 Indholdsfortegnelse Titelblad...2 English Summary Indledning Problemformulering Brugen af forskellige termer Læsevejledning Medarbejderudviklingssamtaler i det nye årtusinde Den ny kapitalismes udfordringer Metode Videnskabsteoretisk inspiration Subjektiv og objektiv kombination Socialkonstruktivisme Struktualisme Ontologisk og epistemologisk opfattelse To metodiske niveauer Specialets metode - Besvarelse af problem-formuleringen Teoribegrundelse Indsamling af empiri Adgang til feltet Udvælgelsen af respondenter Interviews Interviewguide Påvirkning af feltet Etiske overvejelser Generaliserbarhed, reliabilitet og validitet Teori Strategisk ledelsesværktøj Personlig refleksion Organisatorisk læring Strategiens udfordringer MU-samtalens dimensioner MU-samtalens udfordringer Identifikation S i d e

4 Indre-ydre-dialektik Kollektiv og individuel identifikation Opsamling teori Case MU-samtaler på Hospitalet Samtale Deltagerne Relationen mellem deltagerne Selve samtalen Deltagerne om MU-samtalen Samtale Deltagerne Relationen mellem deltagerne Deltagerne om MU-samtalen Samtale Deltagerne Relationen mellem deltagerne Selve samtalen Deltagerne om MU-samtalen Samtale Deltagere Relationen Medarbejderen om MU-samtalen...51 Analyse 5.MU-samtalens formål og deltagernes oplevede udbytte Formål med MU-samtalen Udbyttet af samtalen Medarbejdernes udbytte Ledernes udbytte Opsamling MU-samtalens formål og deltagernes oplevede udbytte Dialogens vilkår MU-samtalen - en kærlig container eller bekendelsesritual Relationens betydning for dialogens vilkår Rolle og rolleudøvelse i MU-samtalen Uden kontrakt ingen kontakt S i d e

5 6.5. Opsamling dialogens vilkår Definition af medarbejderen Anerkendelse Hvis definition tæller Erfaring som argument En fremtidig definition Løn som del af MU-samtalen Opsamling definition af medarbejderen Samtalens effekt Hvad ændrer sig Organisation og medarbejder Opsamling samtalens effekt Konklusion Overvejelser om teori og metode Hverdagens betydning Magtens betydning MU-samtalen skaber tilknytning Strategisk ledelsesværktøj Perspektivering...86 Artikel Medarbejderudviklingssamtalen hvad for en samtale?...88 En samtale mellem medarbejder og leder...88 MU-samtalens karakter...89 MU-samtalens tre dimensioner Deltagernes relation Når forventningerne ikke indfries...89 Kontraktens nødvendighed...90 Litteraturliste...92 Bilag 1 interviewguide S i d e

6 English summary English Summary Leaders are in today s organizations expected to be able to balance between attention to the individual employee and to the organization as a whole and make sure, that the organizations strategy are followed. One of the ways to work with this challenge is to use employee development interview 1, which is the focus of this thesis. I have examined the possibilities of using the employee development interview as a strategic management tool. I have conducted a case study at a Danish hospital during which I interviewed leaders and employees in connection with their participation in employee development interview. I also observed two of these interviews and the information I got through interviews and observations are the foundation of my thesis. For the employee development interview to be a strategic management tool it should ensure a correlation between development of the individual employees and the organizations guiding strategy and goals. Furthermore a strategic development process should contain both reflection and action from both the individual and the organization. This is the overall theoretically perspective in the thesis. In addition to this perspective I have applied theories that can help analyze the conditions for the employee development interview and the results it brings to be able to discuss the strategic aspect. I use Eva Hultengren who describes that a conversation contains three dimensions: 1) A social psychological dimensions that refer to the participants position in the organization and their role in relation to each other; 2) An emotional dimension that deals with the fact that participants can feel unsecure about or even fear the others respond to specific statements and holds back; 3) A cultural dimension that refers to the participants expectations as to how to behave in a given situation. 1 I use this name for the conversation between a leader and employee where there is focus on the employee s development. It is important to be aware that it is a conversation and not a formal interview, which the name can give the impression of. I choose to use this phrasing because it is the official English name for the conversation. 6 S i d e

7 English summary The last primary theoretical perspective in the thesis is Richard Jenkins identity theory. Jenkins sees identity as a negotiation between an external definition and an internal definition. He describes that this negotiation can contain different significant aspects for example power as to who s definition that counts and the intertwining of collective and individual identity and the effect it has on the individual identity to be a member of a collective. Throughout the analysis of the thesis I have reached conclusions about the conditions for the employee development interview and about the meaning and results it prompt. It has become clear, that the intention with the employee development interview is at variance with the practice. This is partly because there isn t much time in the everyday workday to concentrate on the employee's development. Therefore the result becomes concrete action based agreements about e.g. workload, change of position and visits to other departments, and the employees themselves become responsible for following up on these agreements. An important aspect of this kind of conversation between a leader and employee is the power structure in the organization and it has become clear that it has an effect in relation to what kind of conversation it is possible to have. In order to meet the challenges the power structure gives it is necessary to have some kind of contract as to what should be talked about and who has the right to stop the conversation on a topic. The employee development interview contributes to a definition of the employee and also here the power structure has significance in the negotiation of this definition. The definition has influence on the employee s self image and is therefore an important part of the outcome of the employee development interview. Overall it can be said, that in relation to viewing the employee development interview as a strategic management tool there are some challenges. For example the everyday life in the Hospital where there isn t attention to the outcome of the interview. Also the difference 7 S i d e

8 English summary between intention and practice of the interview is a challenge and it is necessary that organizational learning take place for the practice to change. At the hospital the outcome of the employee development interview is mostly related to the individual and to action rather than reflection and in order to become a strategic management tool there needs to be more attention on reflection and on the organization and the possibilities for organizational leaning and collective action. 8 S i d e

9 Introduktion Introduktion 9 S i d e

10 Introduktion 1. Indledning Ledelsesopgaven er altid til diskussion. Der er nok ikke nogen, der nogensinde har kunnet definere, hvad ledelsesopgaven er. Mads Øvlisen, tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand i Novo Nordisk (Øvlisen, 2002: 137) Ud fra dette citat kan det ses, at ledelse er et kompliceret begreb, som der ikke umiddelbart findes en fast definition på. I hvert fald ikke en fast definition, der uden videre kan accepteres bredt. Dette skyldes ikke mindst, at der finder ledelse sted på mange forskellige niveauer og i mange forskellige virksomheder og organisationer, som hver især har deres tilgang til ledelse. Hertil kommer, at den samme leder i forskellige situationer vil have forskellige tilgange til ledelsesopgaven. Offentlige ledere har deres egen hjemmeside (www.lederweb.dk) med artikler, videoer og andet materiale, som kan inspirere til jobbet som leder. Her kan man blandt andet læse om værdiledelse, forandringsledelse eller strategisk ledelse, som blot er tre af de forskellige tilgange der findes til ledelsesopgaven. Her kan også findes en guide til god ledelse, hvor der blandt andet er beskrevet tre af de væsentligste udfordringer offentlige ledere står overfor. En af disse lyder: AT BALANCERE MELLEM OVERSTYRING OG UNDERSTYRING Ledelse handler først og fremmest om at få medarbejderne til at lede sig selv, og det stiller krav om, at man motiverer og giver handlerum. Lige så central er strategisk ledelse, der giver en overordnet og samlet retning. Udfordringen til nutidens ledere er at finde en måde at balancere disse to dele af ledelsesopgaven. (Guide til god ledelse, væksthus for ledelse) Dette citat viser, at ledere i dag står overfor en opgave, hvor de har et dobbelt ansvar i forhold til ledelsesopgaven de skal give plads til medarbejderens egne initiativer via motivation og samtidig styre organisationen i en strategisk forstand. Et af de ledelsesværktøjer, der findes i forhold til denne opgave er medarbejderudviklingssamtaler (herefter MU-samtaler). MU-samtaler er i dag meget udbredt i Danmark og er indført i alle væsentlige overenskomster og anvendes også i stigende grad i private organisationer og er målt alene ud fra udbredelsen det mest succesfulde værktøj til udvikling af medarbejdere og ledere i nyere tid (Hay, 2009: 78). Denne udbredelse må forstås som et udtryk for erfaring om - eller i det mindste forventninger om - at den er et udbytterigt værktøj. Lederens dobbeltrolle illustreres i mange organistioner af MU-samtalens formål, hvor det beskrives, at den enkelte medarbejders udvilkling skal forholdes til organisationens eller afdelingens mål og strategi. Der skal altså være fokus på den enkeltes udvikling, men denne skal ske indenfor nogle rammer, som gives af organisationens mål og strategi. Det er dette dobbelte formål, der har drevet min interesse for MU-samtaler i dette speciale. Jeg finder det relevant at undersøge hvordan denne ledelsesopgave håndteres i praksis for dermed at 10 S i d e

11 Introduktion kunne sige noget om MU-samtalen som strategisk ledelsesværktøj. Jeg tager udgangspunkt i samtalens placering i spændingsfeltet mellem fokus på den enkelte medarbejder og på organisationen eller afdelingen da det, som det vil blive tydeligt senere, har sammenhæng med forestillingen om et strategisk ledelsesværktøj. I løbet af specialet vel jeg dog også inddrage forholdet mellem motivation og styring, som væstentlige i forlængelse heraf. Jeg har i forbindelse med specialet indgået en aftale med et dansk sygehus, hvor jeg har indsamlet empiri. Jeg har valgt at anonymisere dette sygehus, som derfor i det efterfølgende vil blive kaldt Hospitalet Problemformulering I forlængelse af den introduktion jeg har givet i indledningen lyder specialet problemformulering således: Ud fra en forståelse af medarbejderudviklingssamtalen som strategisk ledelsesværktøj, der skal fungere i spændingsfeltet mellem den enkeltes udvikling og organisationens og afdelingens strategier og mål, undersøges det, hvilke betingelser samtalen finder sted på samt hvilken betydning samtalen har for deltagerne For at besvare problemformuleringen finder jeg det relevant at have fokus på følgende undersøgelsesspørgsmål: a) Hvilket formål har MU-samtalerne b) Hvilket udbytte oplever medarbejderne samtalerne giver c) Hvilket udbytte oplever lederne samtalerne giver d) Hvilken betydning har den asymmetriske relation mellem medarbejder og leder for samtalens karakter e) Hvordan påvirkes medarbejdernes identitet af MU-samtalerne f) Hvilken effekt medfører samtalerne for deltagerne i og efter samtalen 1.2. Brugen af forskellige termer Jeg vil her kort beskrive, hvordan jeg i løbet af specialet vil henvise til forskellige termer. Betingelser og betydning: Jeg har i min problemformulering beskrevet, at jeg vil undersøge MUsamtalens betingelser og betydning for at kunne forholde mig til samtalen som strategisk ledelsesværktøj. Betingelser forstår jeg i denne forbindelse som MU-samtalens kontekst og de forhold den medfører. Eksempelvis er det asymmetriske forhold mellem leder og medarbejder en betingelse, som MU-samtalen skal fungere på. 11 S i d e

12 Introduktion Betydning kan også ses, som et resultat af konteksten, men her forholder jeg mig i højere grad til det MU-samtalen medfører. Jeg vælger at bruge ordet betydning som et overordnet begreb i stedet for resultat eller effekt fordi det også henviser til den mening deltagerne oplever MU-samtale bidrager med, som det vil blive tydeligt i kapitel 5, hvor deltagernes oplevede udbytte beskrives. Styring og motivation: Jeg henviser gennem opgaven til en skelnen mellem styring og motivation, som er inspireret af den ledelsesudfordring jeg har beskrevet i indledningen. Jeg ser ikke disse begreber som skarpe modsætninger, hvor den ene er negativt og det andet positivt. Jeg ser disse som en nødvendig balance i ledelsesopgaven i MU-samtalen, hvorfor de begge er vigtige. Jeg bruger styring, som henvisning til situationer, hvor det er lederen, som sætter dagsordenen og som beslutter noget på medarbejderens vegne. Motivation bruger jeg, i overensstemmelse med citatet i indledningen, som henvisning til, at lederen giver medarbejderen handlerum og lader medarbejderen sætte dagsordenen eller definere udviklingsområder. Deltagere: I min behandling af empirien henviser jeg mange gange til deltagerne. Her mener jeg leder og medarbejder i den samme samtale og bruger kun ordet sådan. Hvis jeg henviser til medarbejdere eller ledere på tværs af samtaler vil dette være gjort tydeligt på anden vis og hvis jeg henviser til alle lederne og medarbejderne samlet bruger jeg begrebet respondenterne. Leder og medarbejder: Jeg har ikke givet respondenterne navne, men bruger i stedet begreberne leder og medarbejder om den enkelte samtales deltagere. Nogle af respondenterne er både medarbejder og leder i hverdagen, men jeg fastholder betegnelsen på den rolle de i har den samtale jeg har indblik i og henviser til, at de udtaler sig i den anden funktion når dette er aktuelt Læsevejledning Jeg giver her en kort præsentation af de enkelte kapitler i specialet for at give læseren en forståelse af specialets sammenhæng. Kapitel 1: Dette er det indledende kapitel, hvor jeg introducerer specialets tema og min problemformulering. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af MU-samtalen i en organisatorisk kontekst. Kapitel 2: Her præsenteres mine metodiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Kapitel 3: I dette kapitel præsenterer jeg de teorier, som danner mit teoretiske fundament i opgaven. Kapitel 4: Indeholder en præsentation af min case, som danner baggrund for min analyse. Jeg giver først en generel præsentation af det materiale, der er om MU-samtaler på Hospitalet. Jeg har fået indsigt i fire MU-samtaler, som jeg efterfølgende præsenterer enkeltvis. Kapitel 5: Er første kapitel i analysen. Her forholder jeg mig til det formål med MU-samtalen, der er beskrevet fra Hospitalets side samt respondenternes beskrivelser af, hvad de mener formålet med 12 S i d e

13 Introduktion samtalen er. Disse formålsbeskrivelser forholder jeg til det udbytte respondenterne beskriver samtalen har giver. Jeg besvarer således undersøgelsesspørgsmål a), b) og c). Kapitel 6: Her går jeg i dybden med, hvilke vilkår dialogen har i MU-samtalen og hvilken samtale det er muligt at have. I dette kapitel besvarer jeg undersøgelsesspørgsmål d) omkring betydningen af den asymmetriske relation. Jeg undersøger bl.a., hvilken betydning deltagernes relation har for mulighederne for en sådan dialog og betydningen af at have en kontrakt for samtalens indhold og form. Kapitel 7: Har jeg valgt at kalde definition af medarbejderen og jeg besvarer her undersøgelsesspørgsmål e). Jeg forholder mig til, hvordan MU-samtalen medfører en form for definition af medarbejderen. Jeg kommer her igen ind på den asymmetriske relation og dennes betydning i forhold til hvis definition der tæller. I dette kapitel kommer jeg også ind på, at der foregår en form for fremtidig definition ligesom jeg forholder mig til betydningen af, at MUsamtalen for nogle medarbejdere har indflydelse på deres løn. Kapitel 8: Det er undersøgelsesspørgsmål f) der bliver besvaret i dette kapitel, hvor jeg forholder mig til de konkrete resultater MU-samtalen medfører. Jeg går her i dybden med de aftaler medarbejderne fortæller om og deltagernes ansvar i forhold til opfølgning. Derudover ser jeg på forholdet mellem at have fokus på medarbejderen eller organisationen og hvilken betydning det har for MU-samtalens effekt. Kapitel 9: I dette kapitel samler jeg op på specialets indhold og konklusioner i forhold til min problemformulering. Herefter kommer artiklen, som er en del af specialet Medarbejderudviklingssamtaler i det nye årtusinde Inden jeg går videre vil jeg her komme nærmere ind på, hvad der er fokus på i dette speciale. Jeg vil derfor her præsentere MU-samtalen i en historisk kontekst for at vise den udvikling, der har fundet sted på dette område. Da MU-samtalerne gjorde indtog i organisationerne var det ikke et strategisk værktøj, men et pædagogisk eftersyn og den organisatoriske kontekst spillede ikke aktivt ind på identificeringen af konkrete udviklingsbehov (Larsen, 2009). I dag er det anderledes. MU-samtalen er ikke længere et individuelt værktøj, men et organisationsudviklingsværktøj, som har forholdet mellem personen, jobbet, lederen og organisationen i højsædet og MU-samtalerne er dermed blevet strategisk forankret (Ibid.). Men endnu før MU-samtalerne kom til at hedde MU-samtaler fandtes der andre former for formaliserede samtaler mellem leder og medarbejder. MU-samtalens ældste forgænger kan findes i den bureaukratiske organisation, hvor der er fokus på, at medarbejderne lever op til produktionsnormer og standarder og overholder de regler, som er 13 S i d e

14 Introduktion opstillet for arbejdets udførsel. I denne organisationsform handler det om, at opnå den bedst mulige præstation og den samtaleform der kendetegner denne organisation er bedømmelsessamtalerne. (KL, 2003: 11) I bedømmelsessamtaler vuderes medarbejderen ensidigt af chefen som en slags karaktergivning og medarbejderen kan blot tage resultatet til efterretning det er ikke til diskussion (Ibid.: 12). I 60 erne kom en ny form for samtaler ind i organisationerne, som hed personalesamtaler eller personalevurdering og som var starten på det vi i dag kender som MU-samtaler (Themsen, 2010: 2) og i 70 erne fik samtalerne i stigende grad navnet medarbejdersamtaler (KL, 2003: 12). I medarbejdersamtalen ligges der vægt på, at det er en samtale mellem ligeværdige parter, så det daglige arbejdsgiver-arbejdstager forhold ophæves så længe samtalen står på. I samtalen kigges der både bagud og fremad i forhold til medarbejderen arbejde ligesom også medarbejderen kan give sin vurdering af lederen. I løbet af 90 erne kom medarbejdersamtalerne mange steder til at hedde medarbejderudviklingssamtaler (Ibid.: 14). Her kom der mere fokus på, at samtalerne skulle indeholde et udviklingsperspektiv som var tydeligt. Dermed blev der lagt mere vægt på den fremadrettede end på den bagudrettede del (KL, 2003: 14). I det sidste årti har MU-samtalerne ændret sig i den forstand, at hvor bedømmelse og løn før har været bandlyste emner i MU-samtale-konceptet er de nu begyndt at være en naturlig del af samtalen (Larsen, 2009). Bedømmelsesaspektet kom ind i samtaleskemaerne bl.a. fordi det var et ønske fra medarbejdere og/eller ledere og fordi man erkendte, at det var urealistisk at forvente man kan tale om udvikling uden at foretage en bedømmelse af nutiden (Ibid.). På samme måde er løn blevet en del af MU-samtalen flere steder fordi lønspørgsmålet og spørgsmålet om aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver og kompetencer ikke lader sig adskille (Ibid.). Løn og bedømmelse er således blevet en naturlig del af det at tale udvikling, selvom det netop var dette MU-samtalen startede som et alternativ til Den ny kapitalismes udfordringer I forbindelse med denne præsentation kan Richard Sennet inddrages i forhold til et bredere perspektiv på den organisatoriske kontekst for MU-samtalen. Sennet taler om den ny kapitalismes kultur og beskriver tre udfordringer ved den nye kapitalisme: At man i dag bliver nødt til at improvisere sin livsfortælling eller klare sig uden en langtidsholdbar forestilling om sin egen personlighed fordi organisationerne ikke længere udgør en langsigtet ramme og man i stedet vandrer fra opgave til opgave, fra job til job, fra sted til sted (Sennet, 2007: 11) 14 S i d e

15 Introduktion At der i den nye sociale orden bliver lagt vægt på potentielle evner frem for allerede frembragte resultatet og man skal udvikle nye færdigheder og potentielle evner efterhånden som virkelighedens krav skifter(ibid.: 11) At man derfor må være villig til at nedvurdere indhøstede erfaringer fordi gode resultater ikke længere er nok til at sikre sit job (Ibid.: 11-12). Ifølge Sennet er det langt fra de fleste mennesker, der er indrettet til på denne måde at fokusere på det korte sigt, orientere sig mod potentielle fremtidige evner og er villige til at opgive allerede indhøstede erfaringer. Tværtimod har mange brug for en gennemgående livsfortælling, de føler stolthed ved at være gode til noget bestemt og de værdsætter de erfaringer, de har erhvervet sig. Jeg finder det relevant at inddrage disse udfordringer i forhold til MU-samtalen for at kunne belyse MUsamtalens betydning i relation til disse. 15 S i d e

16 Metode Metode 16 S i d e

17 Metode 2. Metode I dette kapitel vil jeg gøre rede for den metodiske tilgang i specialet. For at give læseren en forståelse af specialet vil jeg gå ind i både det videnskabsteoretiske udgangspunkt og den konkrete metode, der er anvendt Videnskabsteoretisk inspiration Når jeg skal identificere hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt jeg tager i dette speciale har jeg svært ved at tilkende mig ét bestemt paradigme, hvorfor jeg har valgt at kalde det videnskabsteoretisk inspiration og ikke ståsted. En central forståelse for dette speciale er, at organisationer består af mennesker og det er disse mennesker og deres indbyrdes relationer, som opmærksomheden bør rettes mod, når organisationer forsøges forstået. Jeg er bl.a. interesseret i deltagernes oplevelser af samtalen og jeg anerkender med begrebet oplevelse, at denne kan være forskellig fra medarbejder til leder i den samme situation. Fokus på den enkeltes oplevelse og anerkendelse af denne som virkelig og betydningsfuld giver et erkendelsesteoretisk udgangspunkt som er præget af en socialkonstruktivistisk tænkning. På den anden side er jeg også interesseret i de overordnede strukturer, som kan have betydning for MUsamtalens praksis og dermed også for den enkeltes oplevelse af samtalen. Dette aspekt er inspireret af en strukturalistisk forståelse og jeg er derfor i dette speciale inspireret af både socialkonstruktivismen og strukturalismen, hvilket jeg vil uddybe nærmere i næste afsnit Subjektiv og objektiv kombination De to nævnte videnskabsteoretiske tilgange kan umiddelbart virke svære at kombinere, men jeg finder det relevant at inddrage både den subjektive beskrivelse af situationen (eksempelvis deltagernes oplevelse) og forholde den til en mere objektiv beskrivelse af de strukturer som kan have indflydelse på den (eksempelvis magtforholdet mellem den pågældende leder og medarbejder i hverdagen). Denne tilgang er i overensstemmelse med Bourdieus arbejde med at kombinere subjektive og objektive vidensformer (Wacquant, et al., 1996: 17. )Bourdieu ønsker at gøre op med modsætningen af agens og struktur samt mikro og makroanalyse (ibid.: 17-18). Han har således forkastet metodologisk monisme, som giver ontologisk fortrinsret til enten struktur eller agens, samfund eller individ, system eller aktør. I stedet handler det for ham om relationer (Ibid.: 27). Dette finder jeg interessant og ønsker at forfølge muligheden i at kombinere disse tilgange i specialet. 17 S i d e

18 Metode For at vise, hvad det er for tilgange jeg er inspireret af vil jeg give en ganske kort beskrivelse af de to og derefter komme ind på betydningen af dem for dette speciales ontologiske og epistemologiske opfattelse Socialkonstruktivisme Den socialkonstruktivistiske forståelse ligger vægt på, at der ikke findes én sand objektiv beskrivelse af verdenen. Virkeligheden er socialt konstrueret og vil altid konstrueres af de personer der deltager og deres tidligere erfaringer. En socialkonstruktivistisk opfattelse bygger på, at samfundet er en social konstruktion skabt af mennesker og dermed, at samfundet er mere end sine individer og helheden det er også samspillet mellem individer og helheden (Voxted m.fl., 2003: 38). Ifølge Berger & Luckmanns beskrivelse af den sociale verden præsenterer dagliglivet sig ( ) som en virkelighed, fortolket af mennesker, og subjektivt betydningsfuld for dem som en sammenhængende verden. (Berger, et al., 2000: 33). Ifølge denne forståelse er det, der er virkeligt for en tibetansk munk, ikke nødvendigvis virkeligt for en amerikansk forretningsmand fordi en sådan opfattelse af, hvad der er virkeligt er tilknyttet specifikke sociale sammenhænge (Ibid.: 15) Struktualisme I strukturalismen er der fokus på et systems indre struktur frem for ydre forhold. Der er to principper, der identificerer den strukturalistiske tilgang: det første er invarians gennem variationer, som betyder, at der er noget væsentligt, der holdes konstant, mens noget andet varierer. Det andet princip er, at det enkelte element henter sin betydning fra den helhed det indgår i. (Broch, 2001:310). Centralt for forståelsen i strukturalismen er også oppositionsprincippet, som betegner et modsætningsforhold og det er dette modsætningsforhold, der giver enhederne sin mening. Tegnet får sin identitet ved at være forskellig fra andre tegn, hvilket kun erkendes når de optræder i opposition til hinanden. (Ibid.: 313). I forhold til dette speciale er der et centralt modsætningsforhold imellem leder og medarbejder, som altså i denne forståelse får en identitet ved at de står i opposition til hinanden. Lederrollen vil således ikke være meningsfuld uden medarbejderrollen og omvendt Ontologisk og epistemologisk opfattelse I forbindelse med denne præsentation af socialkonstruktivisme og strukturalisme er det relevant ganske kort at komme ind på, hvordan disse tilgange kan danne en ontologisk og epistemologisk forståelse for specialet. Ontologi handler om ( ) the nature of reality and, therefore, what is there that can be known about it? (Guba & Lincoln, 1994: 108) og dermed altså, hvad det er, der kan findes, som kan 18 S i d e

19 Metode undersøges. Den forståelse, der ligger til grund for dette speciale er, at der i en vis udstrækning findes en subjektiv konstrueret virkelighed, som er relevant i forhold til at kunne sige noget om specialets fokus. Derudover findes der en objektiv virkelighed, som påvirker den subjektive virkelighed og ligeledes påvirkes af den. Den objektive virkelighed kan dog være svær at finde i sin rene form, da den påvirkes af den subjektive, hvilket leder os videre til epistemologien. Epistemologi er ( ) the nature of the relationship between the knower or would-be knower and what can be known (Ibid.: 108). I det socialkonstruktivistiske paradigme er det ikke muligt at lave et klart skel mellem ontologi og epistemologi, da forskeren og det forskede hænger sammen på den måde, at resultaterne skabes som undersøgelsen pågår (Ibid.: 111). I forhold til ontologien er den socialkonstruktivistiske opfattelse den dominerende i dette speciale. Jeg er bevidst om, at jeg i løbet af min undersøgelse og analyse selv er med til at skabe de konklusioner jeg når frem til og der således ikke er tale om en ren objektiv undersøgelse. I og med, at jeg kombinerer den socialkonstruktivistiske forståelse med et strukturalistisk synspunkt er det ikke en fuldstændig relativistisk udgangspunkt jeg tager. Indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme findes der forskellige udgangspunkter i forhold til, hvor radikal en tilgang der tages til forståelsen og den tilgang jeg tager i dette speciale hører til i den moderate ende af spektrat, hvor jeg ikke mener, at alt er en social konstruktion, men at der også findes ting uafhængigt af vores fortolkning af dem To metodiske niveauer Der er to metodiske niveauer, som er relevante i forbindelse med dette speciale. Disse niveauer vil naturligt have sammenhæng, men alligevel er det nødvendigt at lave denne todeling for at gøre opmærksom på de forskellige refleksionsniveauer, der har betydning for projektet Specialets metode - Besvarelse af problem-formuleringen Det første niveau handler om selve fremgangsmåden i arbejdet med specialet for at komme frem til konklusioner, der svarer på specialets problemformulering, altså forskningsmetoden. Dette niveau kan sammenlignes med det Guba og Lincoln kalder metodologi, som handler om, hvordan ( ) the inquirer (would-be-knower) go about finding out whatever he or she believes can be known? (Ibid.: 108). I dette speciale er der tale om en fremgangsmåde, som vil være en vekslen mellem empiri og teori, der giver udgangspunkt for en sammenligning, vurdering og diskussion af MUsamtalerne. Min tilgang til besvarelsen af problemformuleringen har ligheder med den forstående forskningstype (Launsø & Rieper, 2000). Denne forskningstype søger viden, hvor det dominerende perspektiv er subjektets, hvilket er i overensstemmelse med min socialkonstruktivistiske inspiration og ønske om 19 S i d e

20 Metode at undersøge deltagernes oplevelse af MU-samtalen. Launsø og Rieper påpeger, at en udfordring ved denne forskningstype er, at folk kan have mangelfulde billeder af de mekanismer og sammenhænge, som kan styre deres handlinger og hændelsesforløb (Ibid.: 25). Denne udfordring imødekommer jeg ved også at inddrage en mere strukturalistisk forståelse i forbindelse med min analyse. Det forskningsdesign, som ofte har sammenhæng med den forstående forskningstype er casestudiet, som er en metode til at studere et komplekst tilfælde og gennem omfattende beskrivelse, analyse og fortolkning opnå en forståelse af tilfældet (Ibid.: 93). Det er også denne tilgang jeg vælger i forhold til MU-samtalen, hvor jeg fokuserer på nogle enkelte samtaler til at sige noget mere generelt om MU-samtaler som strategisk ledelsesværktøj Teoribegrundelse Som en del af beskrivelsen af dette metodiske niveau vil jeg her præsentere de teorier jeg har valgt at anvende i specialet og som er en vigtig del af besvarelsen af problemformuleringen. Jeg inddrager både teoretikere, som forholder sig direkte til MU-samtaler og teoretikere, som ikke taler om MUsamtaler, men som jeg mener, præsenterer et perspektiv som er interessant at inddrage i denne forbindelse. En central del af mit teoretiske fundament handler om, hvordan MU-samtalen kan anskues som strategisk ledelsesværktøj. Til at belyse dette gør jeg brug af to modeller fra hhv. Stina Rosted og Henrik Holt Larsen. Stina Rosted er cand. pæd. og den artikel, som den pågældende model er fra, har været bragt i Tidsskrift for arbejdsliv og handler om mulighederne for meningsfulde og udbytterige MU-samtaler og udfordringerne i forhold til dette. Hun illustrerer, hvor MU-samtalen befinder sig i spændingsfeltet mellem afdelingens opgaver og medarbejderens ønsker om opgaver og udvikling. Henrik Holt Larsen er professor på institut for organisation på CBS. Den model jeg inddrager fra Larsen er ikke udviklet direkte i forbindelse med MU-samtaler, men henviser til det han kalder den strategiske udviklingsproces. Modellen over den strategiske udviklingsproces viser, at der skal være fokus på såvel person og organisation samt handling og refleksion. Jeg finder denne anskuelse relevant i forhold til MU-samtalen, der skal fungere i spændingsfeltet mellem individ og organisation. Derudover giver modellen mig en mulighed for at få et bredere perspektiv på MU-samtalen som strategisk ledelsesværktøj. Larsen præsenterer ikke selv de forskellige dele i modellen nærmere, hvorfor jeg har inddraget den russiske psykolog Lev Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone samt læringsteoretikerne Argyris og Schöns teori om organisatorisk læring i forhold til at sige noget om refleksion på både person og organisationsniveau. Ud over det strategiske perspektiv på MU-samtalerne inddrager jeg to andre teoretiske perspektiver i forhold til MU-samtalens betingelser og betydning. Eva Hultengren beskriver, at MU-samtalen består af tre dimensioner: den socialpsykologiske, den emotionelle og den kulturelle dimension. 20 S i d e

21 Metode Hultengren er cand. psyk. og godkendt som specialist i arbejds- og organisationspsykologi af Dansk Psykologforening. Hultengren beskriver, at det er vigtigt og uundgåeligt, at organisationens struktur afspejles i den form som MU-samtalen får (Hultengren, 1997: 91). Derudover giver hun plads til følelser og kulturelle normer, hvilket kan ses som et mere oplevelses eller kontruktivistisk perspektiv. Dette giver mulighed for, at undersøge betingelser og betydning for samtalen både i forhold til faktuelle forhold ved forholdet mellem leder og medarbejder og andre mere subjektive beskrivelser af dette forhold og af samtalens rolle som ledelsesværktøj. Professor i sociolog Richard Jenkins er ligeledes en del af mit teoretiske fundament. Jenkins har beskæftiget sig med sociologiske og antropologiske emner og det er hans teoretiske tilgang til identitet jeg inddrager i dette speciale. Jenkins beskriver identifikation, som en forhandlingsproces mellem en indre og en ydre definition. Jeg finder dette perspektiv relevant fordi jeg mener MUsamtalen kan ses som en sådan form for forhandling. Ved hjælp af Jenkins kan jeg således undersøge MU-samtalens betydning i forhold til den identifikation der finder sted. Udover disse teorier, som udgør mit teoretiske fundament vil jeg undervejs inddrage andre teoretiske perspektiver, som kan bidrage med en dybere forståelse og analyse. Blandt andet vil jeg undervejs inddrage Bourdieu både i forhold til hans begreb om Habitus, som kan illustrere udfordringen ved at tage en strategisk tilgang til MU-samtalen og i forhold til den betydning deltagernes indbyrdes relation, og dermed magtforhold, har for dialogens vilkår. Derudover inddrager jeg lektorerne Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Pedersen. Jeg bruger primært deres begreb om den kærlige container, hvor de beskriver bevidstheden om magtrelationer ikke er tilstede. Jeg vil nævne andre teoretiske perspektiver kort, men finder det ikke nødvendigt at argumentere særskilt for dem i denne forbindelse Indsamling af empiri Det andet metodiske niveau er selve undersøgelsesmetoden i indsamlingen af den empiri, der danner grundlag for undersøgelsen og min praktiske tilgang til denne opgave. Jeg vil i dette afsnit gennemgå dette metodiske niveau i forhold til nogle udvalgte emner Adgang til feltet Adgangen til feltet fik jeg via den pågældende region, som jeg kontaktede med ønsket om et specialesamarbejde. Denne kontakt resulterede i, at jeg fik min forespørgsel rundt i regionen. To interesserede steder kontaktede mig efterfølgende og efter et møde med hvert sted og overvejelser om, hvor det mest optimale samarbejde kunne finde sted faldt valget på Hospitalet. 21 S i d e

22 Metode Udvælgelsen af respondenter Jeg fik kontakten med Hospitalet i januar 2010 og tilkendegav, at jeg gerne ville indsamle empiri i marts. En præsentation af mig og mit projekt blev sendt rundt til alle afdelinger på Hospitalet med en forespørgsel om, hvorvidt nogle var interesserede i, at deltage. Da jeg gerne ville indsamle empiri i marts havde jeg automatisk valgt nogle fra. Derudover kommer, at idet forespørgslen blev sendt rundt til afdelingerne var det afdelingsledelsen, som tog stilling til min henvendelse. Selvom andre ledere eller medarbejdere i afdelingen kunne være interesserede fik de muligvis ikke chancen for at høre om projektet. Da jeg havde kontakt til en afdeling, som gerne ville deltage satte jeg nogle kriterier op for de samtaler jeg skulle have indsigt i. For at få et bredt blik på samtalerne prioriterede jeg, at samtalerne skulle være forskellige mht. til det indbyrdes forhold mellem leder og medarbejder bl.a. i forhold til, hvor meget kontakt de har i hverdagen og om de har nogle af de samme arbejdsopgaver i hverdagen. Selvom det var nemt at få den første kontakt viste det sig, at være svært at få den endelige kontakt til de respondenter, der medvirker i min undersøgelse. I dette arbejde er jeg blevet bevidst om den hierarkiske opbygnings betydning for kommunikationsgangen på Hospitalet. Min første kontakt var til HR-chefen som kontaktede mig med en interesse om at deltage i et specialesamarbejde. Jeg fik derefter kontakt til oversygeplejersken på den afdeling jeg har lavet undersøgelsen på og hun formidlede kontakten til de andre deltagere Interviews I forbindelse med interviews af medarbejdere og ledere har ønsket været at nærme mig en fænomenologisk inspireret tilgang til at undersøge medarbejdere og lederes oplevelse af og holdninger til samtalen. Jeg har valgt denne tilgang, da det i forbindelse med interviewene er den subjektive fortælling jeg er interesseret i. Min tilgang til interviewene har været det halvstrukturerede livsverdensinterview, som (..) har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale, 1999: 19). Som beskrevet under den epistemologiske forståelse i afsnit er jeg dog bevidst om, at jeg ikke kan holde mig selv fuldstændig udenfor, men ved at være bevidst om mine forforståelser kan jeg søge at undgå at overføre disse til respondenterne. Det vil sige at jeg skal holde mine forforståelser udenfor ved at sætte dem i parentes eller tøjle dem (Norlyk & Matinsen, 2008). Under interviewene har jeg dog erfaret, at denne intention har været svær at opfylde, Jeg har flere gange fortabt mig i samtalen og taget mig selv i at fortolke under interviewet også mundtligt overfor 22 S i d e

23 Metode respondenten i stedet for at spørge mere åbent ind og lade respondenten komme med en uddybning. Det kan eksempelvis ses i dette interviewudklip: R: ( ) men et eller andet giver det mig i hvert fald I: Ja, som du kan bruge aktivt i din rolle som leder også R: Ja for mig giver det kendskab også, altså udvidende kendskab til denne her medarbejder ( ) (Interview leder samtale 3, bilag 2 s. 87) Her kommer min fortolkning eller forventning til udtryk i stedet for at jeg spørger ind til det, der bliver sagt og dermed lader respondenten selv komme med en uddybning. I et interview med en leder oplevede jeg også, at jeg lod mig rive med, hvilket gav interviewet en samtale-form frem for en interview-form. Det kom blandt andet til udtryk ved, at lederen på et tidspunkt spurgte mig, hvordan jeg oplevede samtalen og jeg svarede på dette spørgsmål. Der er altså nogle tilfælde, hvor det ikke er lykkes mig, at holde min fortolkning udenfor interviewet, men når dette er sagt skal det dog også nævnes, at jeg flere gange nåede at stoppe mig selv i denne handling og min bevidsthed om at tøjle mine forforståelser også lykkedes i flere tilfælde. I de tilfælde min spørgeteknik har været ledende eller jeg på anden måde mere direkte har påvirket respondenterne til deres erkendelser vil dette fremgå enten af interviewcitaterne eller min forklaring af dem, for på den måde at stå ved min påvirkning af deres udtalelser. Jeg har i transskriberingen ikke medtaget pauser eller når informanterne har sagt øh eller lignende. Det har jeg valgt fordi jeg ikke vurderer det vil være relevant at tage med i mit videre arbejde med empirien. I MU-samtalerne taler deltagerne meget i munden på hinanden og jeg har derfor været nødt til, i forbindelse med transskriberingen af selve MU-samtalerne, for forståelsens skyld, at ændre i kronologien. Jeg er bevidst om, at jeg på den måde går ind og ændrer i det, der bliver sagt, men det har været nødvendigt i en vis udstrækning for at transskriberingen skal kunne anvendes. Det betyder, at jeg i nogle tilfælde har skrevet en sætning fra den ene deltager færdig før jeg er påbegyndt den næste fra den anden deltager selvom denne sætning blev påbegyndt inden den første var færdig Interviewguide Jeg har forud for interviewene lavet en interviewguide som er vedlagt som bilag 1, denne interviewguide er brugt som udgangspunkt til mine interviews, men tilpasset de enkelte respondenter efter jeg eksempelvis har observeret en MU-samtale eller haft første interview med medarbejderne. Jeg har valgt at dele mine spørgsmål op i kategorier som: erfaring, MU-samtaler og hverdagen og denne MU-samtale for at have en retning og overskuelighed i interviewet. En sådan opdeling i temaområder beskriver Kvale som kendetegnende for det kvalitative forskningsinterviews metode (Kvale, 1990: 219). Spørgsmålene er korte og åbne for at lægge op til respondenternes egne forklaringer og for at undgå, at mine forforståelser bliver dominerende og styrende. Selvom jeg har 23 S i d e

24 Metode taget udgangspunkt i samme interviewguide er det ikke alle spørgsmålene, der går igen i hvert interview. Det kan enten skyldes en forglemmelse fra min side under interviewet, hvor jeg ikke har været opmærksom på at tjekke, om jeg har fået svar på alle spørgsmål eller det kan være udtryk for, at jeg i situationen vurderede, at respondenten allerede havde besvaret spørgsmålet i forbindelse med et andet spørgsmål. Det sidste er især i forbindelse med interviews af lederne, som generelt gav lange svar, hvorfor jeg af tidsmæssige årsager ikke spurgte ind til områder, hvor jeg forventede gentagelser selvom disse svar måske kunne have givet et nyt perspektiv Påvirkning af feltet I løbet af min undersøgelse har jeg givetvis selv påvirket de forhold, jeg ønsker at undersøge. Ud fra en konstruktivistisk forståelse er det heller ikke muligt at adskille undersøger og det undersøgte (Guba & Lincoln, 1994: 108). Jeg vil som forsker dermed utvivlsomt have medvirket i konstruktionen af det jeg finder frem til. Jeg finder det dog relevant at gøre opmærksom på nogle af disse påvirkninger. Jeg har observeret to MU-samtaler og deltagernes bevidsthed om min tilstedeværelse kan have medvirket til, at de opførte sig anderledes end de ville have gjort, hvis jeg ikke var til stede. Det kan eksempelvis være, at de talte om nogle andre ting eller ikke gik lige så meget i dybden med et emne som de ellers ville have gjort. Det kan også betyde, at deltagerne, fordi de ved jeg deltager, har forberedt sig mere på samtalen end de ellers ville have og at samtalen dermed bliver anderledes end hvis jeg ikke var tilstede. Jeg har blandt andet oplevet, at både leder og medarbejder har kigget på mig i forbindelse med de siger noget eller har henvendt sig kort til mig fordi de ville forklare noget. For at mindske denne påvirkning havde jeg som udgangspunkt bestemt, at jeg ikke ville optage de MU-samtaler jeg observerede fordi det kunne have den effekt, at deltagerne i højere grad følte sig overvåget. Men da jeg skulle observere den første samtale havde medarbejderen en forventning om at jeg ville optage det og sagde at hun ikke havde noget problem med dette. Lederen sagde ligeledes, det var i orden med hende at optage samtalen hvorfor jeg valgte at optage den. Jeg vurderede efterfølgende, at mit udbytte af samtalen var betydeligt bedre pga. optagelsen, da det ikke var muligt for mig at nå at notere alt. Jeg valgte derfor at spørge om jeg måtte optage ved den næste MUsamtale også hvilket både medarbejder og leder gav lov til. Selvom de har givet lov til at jeg kunne observere og optage samtalen har jeg dog sandsynligvis påvirket den, hvilket også kan ses i dette citat fra en af lederne som kommenterer på min tilstedeværelse i det efterfølgende interview: R: Altså om vi blev lidt hæmmet af du sad der det kan godt være, en lille smule bliver man hæmmet I: Ja R: Det må man jo erkende (Interview leder samtale 3, bilag 2 s. 106) 24 S i d e

25 Metode Ud over mine observationer kan mine interviews også have påvirket deltagernes opførsel. Jeg har lavet interviews med medarbejderne forud for deres MU-samtale. Mine spørgsmål kan have påvirket deres opførsel ved samtalen ved, at de muligvis er opmærksomme på ting, de ellers ikke ville tænke over og samtalen derfor får et andet indhold end den ellers ville have haft. I forlængelse af disse overvejelser er det relevant at komme ind på de etiske overvejelser jeg har haft i forbindelse med indsamling af empiri Etiske overvejelser Da jeg har foretaget interviews og observationer har jeg gjort mig nogle etiske overvejelser ikke blot i forhold til min påvirkning af undersøgelsen, men også i forhold til, at jeg kan have påvirket de personer som har indgået i min undersøgelse. Denne påvirkning beskriver Kvale i følgende citat: En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende. Den personlige interaktion i interviewet påvirker den interviewede, og den viden, interviewet producerer, påvirker vor forståelse af menneskets situation. (Kvale, 1999: 115). Forud for undersøgelsen har det været nødvendigt med overvejelser omkring min empiriindsamlingen i forhold til min problemstilling. Jeg har valgt et emne, som der findes mange kritiske holdninger om og som for både medarbejdere og ledere kan være omgivet af en vis grad af usikkerhed, som de ikke ønsker at vise. Jeg har derfor haft overvejelser vedrørende det at skulle undersøge et potentielt følsomt emne, hvilket kan understreges af følgende citat: ( ) being researched can sometimes create anxiety or worsen it, and where people are already in stresful situations research may be judged to be unethical on these grounds alone. (Hammersley & Atkinson, 1995: 268). Denne bevidsthed har gjort at jeg inden interview og observationer har forklaret deltagerne, at formålet med min undersøgelse ikke er at dømme dem eller deres holdning til MU-samtalen, men at fokus er på samtalen som værktøj. Det har været vigtigt at få denne snak med respondenterne, hvor de også kan stille spørgsmål, forud for interview og observation for at undgå, at de er utrygge ved undersøgelsen. Jeg har i den forbindelse også gjort opmærksom på, at både deltagerne og Hospitalet vil blive anonymiseret og at de efterfølgende har mulighed for at fortryde deres deltagelse eller trække nogle udtalelser tilbage som de ikke ønsker jeg bruger i specialet. Jeg mener, at jeg på denne måde har imødekommet det etiske princip om tilgodeseende, som betyder, at risikoen for at skade respondenterne skal være så lille som mulig (Kvale, 1999:121) Generaliserbarhed, reliabilitet og validitet Som resultat af min empiriske undersøgelse er det relevant at inddrage disse tre begrebers betydning i forhold til mine konklusioners anvendelighed og værdi. 25 S i d e

26 Metode Generaliserbarhed handler om, hvorvidt resultaterne af min undersøgelse kan generaliseres og dermed sige noget om MU-samtaler generelt. I forhold til min metode med at lave et casestudie findes der holdninger om, at konklusionerne herfra ikke kan generaliseres. Dette er Flyvbjerg dog uenig i og fremhæver derimod, at der ofte med fordel kan generaliseres på baggrund af en enkelt case og at casestudiet kan bidrage til videnskabelig udvikling via generalisering som supplement til andre metoder (Launsø & Rieper, 2000: 96). Der findes tre former for generaliserbarhed i forhold til case-studier: naturalistisk generalisering, statistisk generalisering og analytisk generalisering (Kvale, 1999: 228). Den kategori dette speciale hører under er den analytiske generalisering, som ( ) indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra en undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. (Ibid.: 228). I forhold til generaliserbarhed vil jeg også gøre opmærksom på det man kan kalde etnografens sti, som henviser til at vise læseren det netværk af informanter, hvorigennem jeg har fået den information som mine konklusioner er baseret på (Selmer, 1998: 13). Det vil jeg dels gøre via min gennemgang af min emipri og metode og dels ved gennem specialet af vise hvem der siger og gør hvad og i hvilken sammenhæng. Derigennem mener jeg at opnå betingelserne for at kunne lave en analytisk generalisering. Reliabilitet eller pålidelighed vedrører spørgsmålet om, hvorvidt specialets konklusioner er troværdige og om andre undersøgelser med samme fokus ville komme frem til de samme resultater. Denne overvejelse er vigtig i forhold til at sikre, at konklusionerne ikke blot er udtryk for rene tilfældigheder (Voxted m.fl., 2003: 23) Heri ligger det, at en undersøgelse skal kunne gentages med et (tilnærmelsesvist) identisk resultat (Ibid.: 23). Specialets ontologiske forståelse, som er inspireret af socialkonstruktivismen anerkender, at konklusionerne muligvis ville være anderledes hvis respondenter, eller forskeren, er nogle andre og det er ikke hensigten at argumentere for andet. Dog kan min interviewguide vise min tilgang til interviewene, som derfor kan gentages af andre. Også i forhold til reliabilitet kan etnografens sti medvirke til at vise den måde jeg er kommet frem til min empiri og de konklusioner jeg drager på baggrund af denne. Validitet henviser til, hvorvidt en metode undersøger det, den har til hensigt at undersøge (Kvale, 1995: 297). Et validt argument er således fornuftigt, velbegrundet, forsvarligt, stærkt og overbevisende. Kvale opstiller tre sandhedskritierier: korrespondenskriteriet, sammenhængskriteriet og det pragmatiske kriterium (Ibid.: 298). Jeg mener, at dette speciale lever op til sammenhængskriteriet, eller kohærenskriteriet, som handler om et givent udsagns indre sammenhæng og logik. Kvale beskriver, at kohærenskriteriet har sammenhæng med bl.a. hermeneutisk metode og min tilgang til besvarelsen af specialets problemformulering med en vekslen mellem teori og empiri tydeliggør netop, hvordan konklusionerne frembringes og sættes på spil, hvilket kan medvirke til en velbegrundet argumentation. Kvale beskriver, at et vigtigt aspekt i 26 S i d e

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

medarbejderudviklingssamtaler.

medarbejderudviklingssamtaler. Medarbejderudviklingssamtalen Side 1 af 6 Medarbejderudviklingssamtalen en god investering? Af Stina Rosted I begyndelsen af 70 erne begyndte idéen om afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler så småt

Læs mere

Titelblad. Sociologi, 10. Semester Aalborg Universitet. En mand imellem en kvalitativ undersøgelse af det psykologiske kontraktforhold i headhunting.

Titelblad. Sociologi, 10. Semester Aalborg Universitet. En mand imellem en kvalitativ undersøgelse af det psykologiske kontraktforhold i headhunting. Titelblad Studie: Projekt: Specialetitel: Sociologi, 10. Semester Aalborg Universitet Kandidatspeciale i Sociologi En mand imellem en kvalitativ undersøgelse af det psykologiske kontraktforhold i headhunting.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere