Studieordning for kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling, 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling, 2008-ordningen Curriculum for Master's Programme in Modern Culture The 2008 Curriculum Justeret 2010, 2014 og 2016 Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Københavns Universitet

2 Kapitel 1 Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Studieordningen for kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab og under censorkorpset for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. speciale, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 3. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse i Litteraturvidenskab, Litteraturhistorie, Filosofi, Idéhistorie, Kunsthistorie, Æstetik og Kultur, Teatervidenskab, Dramaturgi, Musikvidenskab eller Filmog Medievidenskab fra et dansk universitet. Stk. 2. Ansøgere med en anden humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra et dansk universitet (samt ækvivalerende, danske forskningsbaserede uddannelser på Handelshøjskoler, Biblioteksskolen m.fl.) har adgang til kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformid- 2

3 ling under forudsætning af, at de kan dokumentere mindst 30 ECTS-point studier i kulturelle fænomener og kunstværker fra perioden efter 1850 set i et historisk, tværæstetisk og tværnationalt perspektiv samt mindst studier i kulturteoretiske problemstillinger af oversigtsgivende karakter. Disse krav kan eksempelvis opfyldes ved at aflægge eksamen i Modul I, Modul II og Modul III (jf. Tilvalg 2007-ordningen) på bachelorniveau i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Stk. 3. Ansøgere med en bacheloruddannelse i et af de nævnte fag eller tilsvarende fag fra et udenlandsk universitet har adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i moderne kultur og kulturformidling, såfremt Studienævnet på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab godkender, at den i udlandet gennemførte bacheloruddannelse, hvad angår omfang, niveau og fordringer, er i overensstemmelse med adgangskravene for ansøgere med de bacheloruddannelser fra danske universiteter, der er nævnt under stk. 2. Stk. 4. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter studienævnets konkrete faglige vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan optages. Stk. 5. Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 6. Fakultetet kan stille krav om, at optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter deltagelse i og beståelse af et suppleringsforløb på op til, der skal være bestået inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter studiestart. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i moderne kultur og kulturformidling pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende skal kunne læse tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk. Det forventes således, at den studerende i løbet af sin bacheloruddannelse har erhvervet basale læsefærdigheder i fransk og tysk (eller to andre fremmedsprog ud over svensk, norsk og engelsk). Med basale læsefærdigheder menes evnen til ved hjælp af en ordbog at forstå en sekundærtekst eller at krydslæse og kontrollere tekststedet i en oversat, litterær tekst. På de kurser, der udbydes på kandidatuddannelsen, vil der blive arbejdet med franske og tyske tekster på originalsproget. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af litterære tekster omregnes disse efter følgende retningslinier: Én normalside prosa = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Én normalside drama = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Én normalside poesi = ca. 12 verslinjer. Stk. 3. Ved opgivelse af audiovisuelt og visuelt materiale, herunder egenproduceret materiale, om- 3

4 regnes 1 minuts spilletid til 2 normalsider. Dog må materialet maksimalt udgøre 15 % af den samlede tekstopgivelse. Stk. 4. Ved beregning af andet materiale af ikke-tekstlig karakter, f.eks. bygningsværker eller billeder, fastsætter eksaminator og den studerende i fællesskab opgivelsernes omfang. Stk. 5. Normalsideberegning på andet grundlag (f.eks. tekststykker skrevet med andre end det latinske alfabet eller hjemmesider) omregnes efter retningslinjer, som bestemmes af Studienævnet. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er særlig fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling. På engelsk bruges Master of Arts in Modern Culture. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, herunder de tilvalgsstudier som udbydes på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, giver det ret til titlen cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling med tilvalg i det valgte studiemønster. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Concentration), giver det ret til titlen cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat. Den færdiguddannede kandidat i moderne kultur og kulturformidling: Viden: har dyberegående forståelse for moderne kulturfænomener og kulturelle problemstillinger ud fra en solid kulturhistorisk, tværæstetisk viden om perioden fra ca til i dag har specialiseret kendskab til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for kultur- og humanvidenskab har solid viden om og forståelse for de omverdensforhold, som kunst og kultur skabes, formidles og tilegnes under. Det kan f.eks. være de politiske, forvaltningsmæssige, økonomiske og institutionelle rammebetingelser for kunstens og kulturens indhold, udfoldelse og sociale betydning har specialiseret viden inden for den studerendes individuelle toning af uddannelsen. Færdigheder: har evne til selvstændigt at identificere, analysere og arbejde kritisk med kulturelle problemstillinger, æstetiske kunstarter og massekulturelle strømninger har evne til at arbejde kreativt med problemløsninger i forbindelse hermed har evne til at formidle og kommunikere klart og effektivt inden for fastsatte tidsrammer, målrettet til både fagfæller og ikke-specialister har evne til at vurdere og anvende relevante teoridannelser og metodiske greb innovativt og idégenererende i relation til oplevelsesøkonomien og forskellige vidensfelter 4

5 har evne til med sans for kvalitet at analysere mange former for kommunikation har evne til at forholde sig analytisk-differentieret til moderne kulturfænomener og - produkter og derigennem også til ligheder og forskelle i forhold til andre kulturer har evne til at afgrænse en problemstilling, organisere et større, komplekst vidensfelt og forholde sig analytisk og kritisk vurderende til det i en struktureret projektarbejdsproces. Kompetencer: kan arbejde kreativt med konkrete kommunikations- og udviklingsopgaver ud fra et indgående kendskab til kreative processer kan analysere og vurdere alle former for kulturel kommunikation og symbolproduktion kan tilegne sig og anvende ny og kompleks viden systematisk, effektivt og selvstændigt kan udpege og analysere kulturelle tendenser i samtiden og på tværs af perioder og landegrænser kan arbejde professionelt organisatorisk, kommunikerende, analytisk, formidlende med kultur og æstetiske praksisser i bred forstand og i mange former for kulturinstitutioner, herunder bestridelsen af kommunikationshverv inden for den offentlige og den private sektor. kan arbejde kreativt med konkrete kommunikations-, informations- og udviklingsopgaver ud fra et indgående kendskab til kreative processer kan formidle vanskeligt stof i et klart og letforståeligt sprog, under hensyntagen til formidlingsmedium, modtagergruppe og deadlines kan tilrettelægge og vurdere kulturfaglige projekter og idéer med et veltrænet blik for både potentialer og problemer kan varetage voksenundervisning på f.eks. aftenskoler, højskoler, Folkeuniversiteter og universiteter. kan varetage kursus- og seminartilrettelæggelse og afvikling for erhvervslivet og offentlige styrelser m.m. inden for det kulturelle felt. kan varetage opgaver af fagjournalistisk art inden for dagspressen og Internetbaserede medier, f.eks. i form af anmeldelser, kulturjournalistik og interviews kan formulere og gennemføre kulturvidenskabelige forskningsprojekter kan læse og forstå tekster på de tre skandinaviske sprog samt tre andre fremmedsprog (som regel engelsk, tysk og fransk). Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidlings profiler Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor: Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling ( 10a) Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling med profil i urbanitet og æstetik ( 10b) 10a. Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling Forelæsninger, seminarer og lignende, der er fælles for en eller flere årgange, indgår som en del af undervisningstilbuddet. Stk. 2. Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling (Master of Arts in Modern Culture) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, dog jf. stk. 5. 5

6 Stk. 3. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 4. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for moderne kultur og kulturformidling. Stk. 6. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 7. Kandidatuddannelsens strukturerede studieforløb, der sikrer studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: 1. semester Teoretisk emne Modul semester Kulturhistorisk emne Modul semester Mobilitetsvindue Kulturpolitik Modul semester Speciale Modul 17 Tilvalg Tilvalg Frit emne A Modul ECTS-point Modul Titel ECTSpoint Semeste Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype r Modul 10 Teoretisk emne 15 Første Theoretical Topic Teoretisk emne Theoretical Topic 15 Første Fri mundtlig prøve med materiale Oral exam with 7-trins-skalaen Intern Konstituerende Modul Modul Modul Moderne Kultur og Kulturformidlingstilvalg Elective Studies in Modern Culture Tilvalg i teoretisk emne Elective Studies: Theoretical Topic Tilvalg i kulturhistorisk emne Elective Studies: Topic in Cultural History Tilvalg i kulturpolitik Elective Studies: Cultural Policy Studies Kulturhistorisk emne Topic in Cultural History Kulturhistorisk emne Topic in Cultural History Moderne Kultur og Kulturformidlingstilvalg Elective Studies in Modern Culture Tilvalg i teoretisk emne Elective Studies: Theoretical Topic Tilvalg i kulturhistorisk emne Elective Studies: Topic in Cultural History material 15 Første Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 15 Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 15 Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 15 Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 6

7 Modul Modul 15 Tilvalg i kulturpolitik Elective Studies: Cultural Policy Studies Kulturpolitik Cultural Policy Studies Kulturpolitik Cultural Policy Studies Frit emne A Elective Topic A 15 Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse eller fri hjemmeopgave Open take-home assignment w. active participation or open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Tredje Frit emne A Elective Topic A 15 Tredje Fri mundtlig prøve med materiale Open oral exam w. material 7-trins-skalaen Intern Konstituerende og valgfag Modul Modul Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave Open take-home assignment Bestået/ikke bestået Ingen 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave eller fri hjemmeopgave m. materiale eller projektforløb m. fri hjemmeopgave Open take-home thesis or open takehome thesis w. material or internship w. open take-home thesis Konstituerende og valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10b. Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling med profil inden for urbanitet og æstetik Forelæsninger, seminarer og lignende, der er fælles for en eller flere årgange, indgår som en del af undervisningstilbuddet. Stk. 2. Kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling med profil inden for Urbanitet og æstetik (Master of Arts in Modern Culture with Concentration in Urbanity and Aesthetics) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan frit sammensætte rækkefølgen af modulerne, dog jf. stk. 6. Stk. 3. Minimum ét af de konstituerende fagelementer (teoretisk og historisk emne) skal erstattes af det tilsvarende profilspecifikke fagelement i henholdsvis modul 10a eller 12a. Stk. 4. Uddannelsen indeholder valgfag inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Genstandsfeltet urbanitet og æstetik defineres som følger: Genstandsfeltet reflekterer samspillet mellem storby og kultur i moderne tid. Feltet manifesteres, når storbyen anskues som ramme om udvikling af kultur (litteratur og filosofi, billedkunst og arkitektur, film og medier, teater og musik): Storbyen kommer til udtryk via tidstypiske motiver i kunst og kultur. 7

8 Storbyen danner sted for institutionelle former om moderne kunst og kultur. Storbyen er en grundlæggende eksistensbetingelse for kunstnerisk kreativitet og kulturel reception. Feltets genstand vekselvirkningen mellem storby og kultur studeres i sine følger for rumlige former og menneskelig erfaringsdannelse: Arkitektur, byplan, byliv og bypolitik fremviser umiddelbare studiefelter. Litteratur, musik, film og teater kan studeres som former for kunstnerisk bearbejdning af kulturelle udfordringer i modernitet og metropol. Udformningen af kulturinstitutioner såsom museer og medier indgår i etableringen af urbanitet og æstetik som socio-kulturel og sanseligt-refleksiv sfære. Alt i alt omfatter feltet 'urbanitet og æstetik' betydelige dele af modernitetens kultur, anskuet i et urbant perspektiv. Stk. 5. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 6. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal omhandle en problemstilling inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Stk. 7. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 8. Profilens strukturerede studieforløb, der sikrer studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: 1. Semester Teoretisk emne inden for urbanitet og æstetik Modul 10a 2. semester Historisk emne inden for urbanitet og æstetik Modul 12a 3. semester Kulturpolitisk emne Modul semester Speciale i urbanitet og æstetik Modul 17a Modul Titel ECTS - point Modul 10a Teoretisk emne inden for urbanitet og æstetik Theoretical Topic in Semester Modul 12a Modul 14 Urbanity and Aesthetics Teoretisk emne inden for urbanitet og æstetik Theoretical Topic in Urbanity and Aesthetics Historisk emne inden for urbanitet og æstetik Historical topic in Urbanity and Aesthetics Historisk emne inden for urbanitet og æstetik Historical topic in Urbanity and Aesthetics Kulturpolitik Cultural Policy Studies KA-tilvalg KA-tilvalg Frit emne B inden for urbanitet og æstetik Modul 15a 30 ECTS-point Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype 15 Første Første Fri mundtlig eksamen med materiale Oral exam w. material 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje

9 Modul 15a Modul 16a Modul 17a Kulturpolitik Cultural Policy Studies Frit emne B inden for urbanitet og æstetik Elective Subject B in Urbanity and Aesthetics Frit emne B inden for urbanitet og æstetik Elective Topic B in Urbanity and Aesthetics Projektorienteret forløb inden for urbanitet og æstetik Academic Internship in Urbanity and Aesthetics Projektorienteret forløb inden for urbanitet og æstetik Academic Internship in Urbanity and Aesthetics Speciale i urbanitet og æstetik Thesis in Urbanity and Aesthetics Speciale i urbanitet og æstetik Thesis in Urbanity and Aesthetics 11. Uddannelsens moduler: 15 Tredje Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse eller fri hjemmeopgave Open take-home assignment w. active participation or open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri mundtlig prøve med materiale Open oral exam w. material 7-trins-skalaen Intern Konstituerende og valgfag 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave Open take-home assignment Bestået/ikke bestået Ingen 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave eller fri hjemmeopgave m. materiale eller projektforløb m. fri hjemmeopgave Open take-home thesis or open take-home thesis w. material or internship w. open take-home thesis Konstituerende og valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 10: Teoretisk emne Theoretical Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at reflektere metodisk og teoretisk over kulturvidenskabelige problemstillinger igennem analytisk arbejde med kulturvidenskabelig forskning, herunder bidrag til udviklingen af fagets metodisk-teoretiske principper. Teoretisk emne (konstituerende) (fagelementkode ) Theoretical Topic (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan identificere de væsentlige, principielle træk i en kulturvidenskabelig tekst og fremstille dem i en klar, mundtlig form karakterisere metodisk-teoretiske principper og tesedannelser i forhold til andre synsmåder og i forhold til konkrete kulturfænomener tage selvstændigt kritisk stilling til kulturvidenskabelige synsmåder 9

10 og deres perspektiver for kulturvidenskabelig virksomhed. Undervisnings- og arbejdsformer Der udbydes et antal kurser om vekslende problemstillinger og tendenser inden for kulturvidenskabelig teori. Kurserne inddrager såvel værker og konkrete fænomener inden for moderne kultur som relevante, kulturvidenskabelige fagtekster, herunder metodisk-teoretisk anlagte tekster. Kurserne er baseret på, at de studerende deltager aktivt i undervisningen ved at løse mundtlige eller skriftlige småopgaver som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse, eksempelvis i form af fremlæggelse og diskussion af synopser til den mundtlige eksamen. Pensum Den studerende sammensætter i samråd med eksaminator et pensum på 1000 normalsider. Udover kulturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodiskteoretisk karakter skal pensum bestå af kulturfænomener svarende til normalsider. 700 sides af pensum fastsættes af eksaminator. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) uden forberedelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 10a: Teoretisk emne inden for urbanitet og æstetik Theoretical Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at reflektere metodisk og teoretisk over problemstillinger inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik igennem analytisk arbejde med teoretiske tekster og kulturfænomener inden for feltet. 10

11 Teoretisk emne inden for urbanitet og æstetik (konstituerende) (fagelementkode ) Theoretical Topic (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan identificere de væsentlige, principielle træk i en teoretisk tekst inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik og fremstille dem i en klar, mundtlig form karakterisere metodisk-teoretiske principper og tesedannelser i forhold til andre synsmåder og i forhold til konkret, litterært stof, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik tage selvstændigt kritisk stilling til teoretiske synsmåder inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik og deres perspektiver for kulturvidenskabelig virksomhed. Der udbydes et antal kurser om vekslende problemstillinger og tendenser inden for kulturvidenskabelig teori. Kurserne inddrager såvel kulturfænomener som relevante, kulturvidenskabelige fagtekster, herunder metodiskteoretisk anlagte tekster. Kurserne er baseret på, at de studerende deltager aktivt i undervisningen ved at løse mundtlige eller skriftlige småopgaver som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse, eksempelvis i form af fremlæggelse og diskussion af synopser til den mundtlige eksamen. Pensum Den studerende sammensætter i samråd med eksaminator et pensum på 1000 normalsider. Udover kulturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodiskteoretisk karakter skal pensum bestå af kulturfænomener svarende til sider, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik. 700 sider af pensum fastsættes af eksaminator. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) uden forberedelse Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk, hvis kurset er udbudt på engelsk, f.eks. i forbindelse med UNICA Euromaster in Urban Studies. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. 11

12 Modul 11: Moderne Kultur og Kulturformidlings-tilvalg Elective Studies Kompetencemål for modulet Kompetencemålene for modulet varierer afhængigt af, hvilket af nedenstående fagelementer den studerende vælger. Kompetencemål i Tilvalg i teoretisk emne findes under modul 10. Kompetencemål i Tilvalg i kulturhistorisk emne findes under modul 12. Kompetencemål i Tilvalg i kulturpolitik findes under modul 14. Den studerende kan vælge mellem følgende fagelementer: Teoretisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Theoretical Topic (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Se fagelement Teoretisk emne under modul 10 Den studerende sammensætter et pensum på 1000 normalsider, der godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Udover kulturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodisk-teoretisk karakter skal pensum bestå af kulturfænomener svarende til normalsider. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være pensumsammenfald med pensum i modul 10 Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Kulturhistorisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Topic in Cultural History (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Se fagelement Kulturhistorisk emne under modul 12 12

13 Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Den studerende opgiver 1000 normalsider i pensum, der godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Ud over kulturvidenskabelige fagtekster skal der i pensum indgå kulturfænomener eller værker (foto, film, litteratur, arkitektur, kunst etc.) Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være pensumsammenfald med pensum i modul 12 Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Kulturpolitik (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Cultural Policy Studies (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Se fagelement Kulturpolitik under modul 14 Eksaminanden opgiver 1000 normalsider, hvoraf 500 sider er specifikt knyttet til den skriftlige hjemmeopgave. Pensum skal godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være pensumsammenfald med pensum i modul 14. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. 13

14 Modul 12: Kulturhistorisk emne Topic in Cultural History Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at analysere kunstværker og/eller kunstneriske og/eller kulturhistoriske strømninger og problemstillinger i perioden efter 1850 med fokus på historiske (politiske, økonomiske, kulturelle, idéhistoriske) forhold og udviklinger på tværs af kunstarter, perioder og sprogområder. Kulturhistorisk emne (konstituerende) (fagelementkode ) Topic in Cultural History (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan selvstændigt afgrænse, formulere og analysere en kulturhistorisk problemstilling efter 1850 kritisk reflektere over emnets indlejring i en historisk kontekst, som kan indbefatte politiske, sociale, kulturelle så vel som idéhistoriske og kunstartspecifikke forhold reflektere over principper og problemer i den historiske analyse af kunstneriske og kulturelle (eventuelt massekulturelle) udtryk reflektere over sin metodemæssige tilgang til stoffet, herunder at inddrage sekundærtekster reflekteret og kritisk selvstændigt formidle en større undersøgelse af en faglig problemstilling i en klar sproglig form. Der udbydes et antal valgfri kurser i historiske emner (problemstillinger, motiver, tematikker, perioder, genrer etc.). I undervisningen vil indgå vejledning til den skriftlige eksamen i form af fremlæggelse og diskussion af problemformulering og opgavetekst. Den studerende opgiver 1000 normalsider. Ud over kulturvidenskabelige fagtekster skal der i pensum indgå kulturfænomener eller værker (foto, film, litteratur, arkitektur, kunst etc.) Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksa- 14

15 mensplanen. Modul 12a: Historisk emne inden for urbanitet og æstetik Historical Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer til inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik at kunne analysere en afgrænset kulturvidenskabelig, litteraturhistorisk problemstilling inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik i dens samspil med moderne historiske forhold og udviklinger på tværs af perioder og sprogområder. Historisk emne inden for urbanitet og æstetik (konstituerende) Historical Topic (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan selvstændigt afgrænse, formulere og analysere en moderne kulturhistorisk problemstilling inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik kritisk reflektere over moderne kulturfænomeners indlejring i en urbanitetshistorisk kontekst, som kan indbefatte politiske, sociale, institutionelle, økonomiske så vel som idé- og kunsthistoriske forhold analysere moderne kulturfænomener inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik i lyset af deres historiske kontekst og/eller udvikling reflektere over principper og problemer i den historiske analyse af en kulturel problemstilling og/ eller i forvaltningen af kulturarven selvstændigt identificere og inddrage relevante kulturvidenskabelige fagtekster reflekteret og kritisk. Der udbydes et antal kurser i historiske emner (problemstillinger, værker, motiver, tematikker, perioder, genrer etc.). I undervisningen vil indgå vejledning til den skriftlige eksamen i form af fremlæggelse og diskussion af problemformulering og opgavetekst. Pensum Prøvebestemmelser Den studerende opgiver 1000 normalsider. Ud over kulturvidenskabelige fagtekster skal pensum bestå af kulturfænomener svarende til min. 400 sider, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk, hvis kurset er udbudt på engelsk, f.eks. i forbindelse med UNICA Euromaster in Urban Studies. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal 15

16 hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Særlige bestemmelser Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 13: Moderne Kultur og Kulturformidlings-tilvalg Elective studies Samme valgmuligheder og bestemmelser som under modul 11 Teoretisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Theoretical Topic (elective studies) Kulturhistorisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Topic in Cultural History (elective studies) Kulturpolitik (tilvalg) (fagelementkode ) Elective Studies: Cultural Policy Studies (elective studies) Modul 14: Kulturpolitik Cultural Policy Studies Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende færdigheder i at analysere, beskrive og formidle viden om den moderne kulturs politiske, institutionelle og markedsmæssige rammebetingelser, kulturpolitikkens og kulturinstitutionernes historie samt kunstens og kulturpolitikkens rolle i en globaliseret verden. Samtidig får den studerende i dette modul baggrund for at varetage ledelsesmæssige, organisatoriske, administrative, analytiske og formidlingsmæssige opgaver i offentlig og privat kulturvirksomhed. Kulturpolitik (konstituerende) (fagelementkode ) Cultural Policy Studies (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan beskrive, analysere og perspektivere et konkret og afgrænset kulturpolitisk emne i relation til kulturpolitikkens og kulturinstitutioners historie, aktuelle problemstillinger og udfordringer vise indsigt i de omverdensforhold, der påvirker kunstens fremstilling, formidling og reception herunder kulturpolitikkens værdigrundlag og konkrete virkemidler i en given historisk og aktuel kontekst. efterspore og analysere kunstens og kulturens lokale, nationale, regi- 16

17 onale og globale udfoldelsesbetingelser beskrive, analysere og praktisere formidling af udvalgte kulturpolitiske hovedstrømninger i Danmark, det øvrige Europa og globalt vise kritisk og reflekteret praksisforståelse af kulturlivets specifikke problemstillinger og udfordringer. Undervisnings- og arbejdsformer Der udbydes et eller flere kurser, hvor de studerende præsenteres for og arbejder med specifikke historiske og aktuelle kulturpolitiske problemstillinger. Aktiv undervisningsdeltagelse består i mundtlige eller skriftlige småopgaver og/eller 80 % fremmøde som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse. Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden opgiver 1000 normalsider, hvoraf 500 sider er specifikt knyttet til den skriftlige hjemmeopgave. Pensum godkendes af eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Prøveform A: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Den skriftlige hjemmeopgave har et omfang af normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Prøveform B: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Den skriftlige hjemmeopgave har et omfang af normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Modul 15: Frit emne A 17

18 Elective Topic A Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende mulighed for selvstændigt at opbygge et mere indgående og specialiseret kendskab til særlige felter, temaer og teorier indenfor moderne kultur og kulturformidling som selvstændigt område og i relation til andre relevante fagområder. Målet er i sammenhæng med uddannelsens øvrige moduler at styrke den studerendes analytiske kompetencer og videreudvikle den studerendes evne til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor blandt andet metodebevidsthed og forholdet mellem empiri og teori ekspliciteres. Frit emne A (konstituerende og valgfag) (fagelementkode ) Elective Topic A (constituent and elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan selvstændigt og kritisk redegøre for kendskab til og overblik over det afgrænsede område/problemfelt. selvstændigt og dækkende redegøre for feltets centrale problemstillinger. arbejde selvstændigt med analyse af kulturfænomener eller af et nøjere afgrænset teorikompleks. udvise metodisk bevidsthed. formidle sin viden i en velstruktureret præsentation. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og oplæg. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og projektorienterede forløb bestående af gruppearbejde og individuelle øvelser. Der opgives 1000 sider pr. eksaminand. Omkring halvdelen af den opgivne litteratur skal være af almen karakter om emneområdet, den resterende halvdel skal være mere specialiseret i forhold til det/de emner, der arbejdes med. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling på baggrund af materiale (synopsis). Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Ved bedømmelsen vægtes synopsis med 1/3 og den mundtlige sagsfremstilling med 2/3. Hjælpemidler: Synopsen samt en disposition på max. 50 ord kan medbringes ved eksaminationen. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel besvarelse. Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Aflægges kun hvis modul 16 fravælges. 18

19 Modul 15a. Frit emne B inden for urbanitet og æstetik Elective Topic B in Urbanity and Aesthetics Det anbefales, at man som valgfag følger Læreanstalternes Fælles Byplankursus, der administrativt er placeret ved faget Geografi på KU, og som da meritoverføres som Valgfag i urbanitet og æstetik. Hvis man vælger i stedet at aflægge valgfaget på afdelingen, gælder følgende modulbeskrivelse: Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende mulighed for selvstændigt at opbygge et mere indgående og specialiseret kendskab til særlige felter, temaer og teorier indenfor området urbanitet og æstetik. Både som selvstændigt område og i relation til andre relevante fagområder. Målet er i sammenhæng med uddannelsens øvrige moduler at styrke den studerendes analytiske kompetencer og videreudvikle den studerendes evne til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor blandt andet metodebevidsthed og forholdet mellem empiri og teori ekspliciteres. Frit emne B inden for urbanitet og æstetik (konstituerende og valgfag) (fagelementkode ) Elective Topic B in Urbanity and Aesthetics (constituent and elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan kritisk og selvstændigt redegøre for kendskab til og overblik over det afgrænsede område/problemfelt. selvstændigt og dækkende redegøre for feltets centrale problemstillinger. arbejde selvstændigt med analyse af et nøjere afgrænset teorikompleks inden for urbanitet og æstetik. udvise metodisk bevidsthed. formidle sin viden i en velstruktureret præsentation. Holdundervisning med aktiv inddragelse af de studerende i form af øvelser og oplæg. Undervisningen veksler mellem forelæsninger og projektorienterede forløb bestående af gruppearbejde og individuelle øvelser. Der opgives 1000 sider pr. eksaminand. Omkring halvdelen af den opgivne litteratur skal være af almen karakter om emneområdet, den resterende halvdel skal være mere specialiseret i forhold til det/de emner, der arbejdes med. Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling på baggrund af materiale (synopsis). Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Der gives ikke forberedelsestid. Ved bedømmelsen vægtes synopsis med 1/3 og den mundtlige sagsfremstilling med 2/3. Hjælpemidler: Synopsen samt en disposition på max. 50 ord kan medbringes ved eksaminationen. 19

20 Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel besvarelse. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 16: Projektorienteret forløb Academic Internship Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende indsigt i og erfaring med praktisk, kulturformidlende arbejde i institutionelle sammenhænge. Gennem det praktiske arbejde får den studerende mulighed for at anvende de gennem studiet tilegnede, kulturvidenskabelige kompetencer i specifikke arbejdssituationer. Desuden får den studerende kendskab til den pågældende arbejdsplads organisatoriske struktur og dets praktiske funktion som kulturinstitution, organisation og/eller privat virksomhed. Modulet kvalificerer således den studerende til at vurdere sine jobmæssige kvalifikationer, ligesom det har funktion af en konkret øvelse i jobsøgning og erhvervsmæssig kompetenceafklaring. Projektorienteret forløb (konstituerende og valgfag) (fagelementkode ) Academic Internship (constituent and elective subject) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan selvstændigt og kritisk redegøre for det indholdsmæssige i forløbets arbejdsopgaver, herunder hvilke kompetencer arbejdsopgaverne stiller krav til dokumentere kendskab til arbejdspladsens organisation analysere og formidle de vilkår og problematikker, der findes internt på arbejdspladsen selvstændigt analysere og vurdere arbejdspladsens praktiske og samfundsmæssige funktion som kulturinstitution, virksomhed eller organisation, herunder betydningen af faktorer som økonomi og formål (f.eks. kulturpolitisk, humanitært eller andet formål) reflektere over, hvordan de hidtil erhvervede studiemæssige færdigheder og kundskaber har kunnet anvendes i det projektorienterede forløb, og hvordan det faglige udbytte har været. Undervisningen foregår dels som ophold på en arbejdsplads dels som vejledning hos koordinator eller vejleder. Pensum er defineret ved en bibliografi på ca. 350 normalsider pr. eksaminand. Bibliografien opstilles af den studerende og godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Den underskrevne bibliografi vedlægges forløbsrapporten. Prøveform: Fri hjemmeopgave (forløbsrapport). Afleveringsfrist i henhold til eksamensplanen. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ingen. Omfang: Det projektorienterede forløb skal have en varighed svarende til 20

21 Særlige bestemmelser mindst 8 ugers fuldtids/16 ugers deltids beskæftigelse. Den skriftlige rapport skal have et omfang af normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Den samlede arbejdsbelastning for studieelementet skal ligge i intervallet arbejdstimer. Forløbsaftalen skal på forhånd godkendes af koordinator eller vejleder (på bemyndigelse af Studienævnet) på en dertil udformet blanket, som skal underskrives af både kontaktperson på arbejdspladsen, den studerende selv og koordinator/vejleder. I forløbsaftalen skal arbejdsopgaverne for forløbet være klart defineret ligesom varigheden af opholdet skal være præcist fastsat under hensyntagen til den studerendes eksamensperiode. Som hovedregel er det op til den studerende selv at opsøge og indgå aftale med arbejdspladsen. Forløbsrapporten skal ledsages af en forløbsattest, som dokumenterer forløbets varighed og timetal og indeholder en kortfattet evaluering (ca. 1/2 side) af den/de studerendes indsats i forløbet udfærdiget af arbejdspladsen. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Kun 1 modul () kan bestås gennem projektorienteret forløb på en arbejdsplads med følgerapport. Hvis det ønskes, kan modulet erstatte et KA-tilvalgsmodul; i så fald skal det andet KA-tilvalgsmodul aflægges med karakterbedømmelse. Modul 16a: Projektorienteret forløb inden for urbanitet og æstetik Academic Internship in Urbanity and Aesthetics Kompetencemål for modulet Modulet giver den studerende indsigt i og erfaring med praktisk, kulturformidlende arbejde i institutionelle sammenhænge inden for området urbanitet og æstetik. Gennem det praktiske arbejde får den studerende mulighed for at anvende de gennem studiet tilegnede, kulturvidenskabelige kompetencer i specifikke arbejdssituationer. Desuden får den studerende kendskab til den pågældende arbejdsplads organisatoriske struktur og praktiske funktion som kulturinstitution, organisation og/eller privat virksomhed. Modulet kvalificerer således den studerende til at vurdere sine jobmæssige kvalifikationer, ligesom det har funktion af en konkret øvelse i jobsøgning og erhvervsmæssig kompetenceafklaring. Projektorienteret forløb inden for urbanitet og æstetik (konstituerende og valgfag) (fagelementkode ) Academic Internship in Urbanity and Aesthetics (constituent and elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt og kritisk redegøre for det indholdsmæssige i forløbets arbejdsopgaver, herunder hvilke kompetencer arbejdsopgaverne stiller krav til dokumentere kendskab til arbejdspladsens organisation analysere og formidle de vilkår og problematikker, der findes internt på arbejdspladsen 21

22 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser selvstændigt analysere og vurdere arbejdspladsens praktiske og samfundsmæssige funktion som kulturinstitution, virksomhed eller organisation, herunder betydningen af faktorer som økonomi og formål (f.eks. kulturpolitisk, humanitært eller andet formål) reflektere over, hvordan de hidtil erhvervede studiemæssige færdigheder og kundskaber har kunnet anvendes i det projektorienterede forløb, og hvordan det faglige udbytte har været. Undervisningen foregår dels som ophold på en arbejdsplads med relevans for området urbanitet og æstetik dels som vejledning hos koordinator eller vejleder. Pensum er defineret ved en bibliografi på ca. 350 normalsider pr. eksaminand. Bibliografien opstilles af den studerende og godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Den underskrevne bibliografi vedlægges forløbsrapporten. Prøveform: Fri hjemmeopgave (forløbsrapport). Afleveringsfrist i henhold til eksamensplanen. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ingen. Omfang: Det projektorienterede forløb skal have en varighed svarende til mindst 8 ugers fuldtids/16 ugers deltids beskæftigelse. Den skriftlige rapport skal have et omfang af normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Forløbsaftalen skal på forhånd godkendes af koordinator eller vejleder (på bemyndigelse af Studienævnet) på en dertil udformet blanket, som skal underskrives af både kontaktperson på arbejdspladsen, den studerende selv og koordinator/vejleder. I forløbsaftalen skal arbejdsopgaverne for forløbet være klart defineret ligesom varigheden af opholdet skal være præcist fastsat under hensyntagen til den studerendes eksamensperiode. Som hovedregel er det op til den studerende selv at opsøge og indgå aftale med arbejdspladsen. Forløbsrapporten skal ledsages af en forløbsattest, som dokumenterer forløbets varighed og timetal og indeholder en kortfattet evaluering (ca. 1/2 side) af den/de studerendes indsats i forløbet udfærdiget af arbejdspladsen. Attesten er en forudsætning for, at prøven kan bestås. Kun 1 modul () kan bestås gennem projektorienteret forløb på en arbejdsplads med følgerapport. Hvis det ønskes, kan modulet erstatte et KA-tilvalgsmodul, i så fald skal det andet KA-tilvalgsmodul aflægges med karakterbedømmelse. 22