NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer"

Transkript

1 NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39, 1. tv 2200 København N tlf * fax

2 NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer NOAH mener, at promoveringen af agrobrændstoffer er farlig og forhastet. Den stigende efterspørgsel på agrobrændstof fra USA og EU skaber massive miljømæssige og sociale problemer i producentlandene i Asien, Latinamerika og Afrika. Ligeledes medvirker de til en allerede ubæredygtig produktion og handel. Agrobrændstoffer reducerer ikke drivhusgasudledningen de udgør snarere en trussel mod økosystemer, der fungerer som livsvigtige kulstofdepoter. En mere effektiv måde at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre energiforsyningen er at reducere efterspørgslen og forbruget af fossile brændstoffer til transport, forbedre effektiviteten i transportsektoren samt udvikle bæredygtige transport- og energisystemer. Agrobrændstoffer kan ikke sættes i stedet for dette. Alligevel opretholder EU og USA efterspørgslen gennem de målsætninger, der sættes. I dag udgør agrobrændstoffer mindre end 3% af transport-brændstoffet på verdensplan. 1 Allerede nu udgør de en alvorlig trussel mod klimaet, lokalsamfund, madsuveræniteten, fødevaresikkerheden, biodiversiteten, mm. Satsningen på agrobrændstof opleves især som yderst problematisk for producentlande, der ser den som endnu et eksempel på de rige landes udnyttelse af deres jord, vand og arbejdskraft. En praksis, der opfattes som en forsættelse af kolonitidens udnyttelse og slaveri. Den internationale handel med landbrugsafgrøder (f.eks. soja til dyrefoder og palmeolie til bl.a. fødevareindustrien) er allerede ubæredygtig og medfører enorme miljømæssige og sociale problemer. Europas nye efterspørgsel på agrobrændstoffer fra sådanne afgrøder gør produktionen af disse endnu mere ubæredygtig. Stigende efterspørgsel leder til højere koncentration af store multinationale selskaber på landbrugsmarkedet og stigende pres på jorden og andre knappe ressourcer, såsom vand. Endvidere bidrager den intensive dyrkning af afgrøder til agrobrændstoffer til stigende fødevarepriser, hvilket har katastrofale konsekvenser for verdens fattige. Problemer ved agrobrændstoffer Kort sagt er der fare for, at produktionen af agrobrændstoffer vil: øge fattigdom og sult, især i Syd, fordi fødevarepriserne stiger, når landarealer bruges til at dyrke brændstof i stedet for mad. ødelægge småbønders levegrundlag, fordi smålandbrug udskiftes til fordel for intensivt dyrkede monokulturer, der servicerer energimarkedet og reducerer fødevareproduktionen. bryde internationale konventioner om rettigheder, f.eks retten til jorden, oprindelige folks rettigheder, mm. Lokale befolkninger og oprindelige folk forvises, ofte ved brug af vold, fra deres skovområder og landbrugsjorder for at gøre plads til virksomhedsdominerede monokultur-plantager. ødelægge biodiversiteten og økosystemer. For at imødekomme den nye efterspørgsel intensiveres landbruget, f.eks. gennem en stigning i monokulturer og gennem brug af genetisk modificerede afgrøder. Grundet efterspørgslen presses landbruget til at ekspandere, på bekostning af sårbare og biologisk mangfoldige områder, såsom skov, savanne, brak- og marginaljorde. øge pres på naturressourcer som vand og frodig landbrugsjord. bidrage til klimaforandringerne ved at ødelægge kulstof-lagre gennem afskovning og dræning af tørvemoser, samt øget brug af kunstgødning og fossilt energiforbrug ved produktion og distribution

3 forværre en allerede ubæredygtig handel med landbrugsvarer, der stort set afhænger af udnyttelse af landene i Syd for at imødekomme behovet i det rigere Nord. distrahere regeringer fra at sætte målsætninger, der virkelig kan takle klima- og energikrisen NOAH opfordrer til moratorium Moratoriet skal gælde de aktiviteter, der støtter anvendelsen af agrobrændstoffer, herunder: målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren EU-import af agrobrændstoffer intensiv storskalaproduktion af agrobrændstoffer økonomiske tilskyndelser, såsom skattefradrag og tilskud (som især gavner agrobrændstof fra industrialiserede, storskala-monokulturer), inklusive finansiering igennem handel med CO 2 -kvoter at agrobrændstoffer kan indgå som såkaldte fleksible mekanismer : fælles gennemførelse (Joint Implementation - JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism - CDM) 2 international udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner, såsom Verdensbanken Se det internationale moratorium som NOAH har underskrevet på EcoNexus hjemmeside: se også den danske version på NOAH s hjemmeside: NOAH ønsker ægte løsninger Eftersom de rige lande bærer ansvaret for den globale opvarmning, må vi også gå forrest med løsningen. Vi har brug for dybe ændringer i produktions-, transport- og forbrugsmønstrene. Vi må gøre op med overforbrug og ineffektiv brug af naturressourcer, og i stedet finde frem til miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige samfund. NOAH ønsker ægte løsninger på klimaforandringerne, såsom energibesparelser og energieffektivitet samt sikker, ren, vedvarende energi (f.eks. sol eller vind). I transportsektoren kan 50% reduktioner sagtens opnås i løbet af de næste år ved hjælp af bedre planlægning og omlægning til bæredygtig transport, f.eks. ved at: Prioritere brug af tog, bus, gang og cykling i stedet for bil Understrege vigtigheden af energibesparende kørsel (f.eks. nedsat hastighed, langsom acceleration mm.) Hæmme og fordyre miljøskadelige transportformer Understøtte og belønne miljøvenlige transportformer Forbedre forholdene for de mindst pladskrævende, de mindst forurenende, de mindst farlige og de mindst energiforbrugende transportmidler Se også NOAH-Trafiks 10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet. 3 Disse punkter omhandler alle samfundsmæssige initiativer, som politikerne umiddelbart kan ty til, hvis de ellers ville slippe deres berøringsangst for at gribe ind over for den evigt voksende vejtransport

4 Indholdsfortegnelse BAGGRUNDSVIDEN HVAD ER AGROBRÆNDSTOFFER? AGROBRÆNDSTOFFER OG EU-MÅLSÆTNINGER PROBLEMER FORBUNDET MED AGROBRÆNDSTOFFER Fødevareforsyningen trues Overtrædelse af internationale konventioner Stigende centralisering Opmærksomheden forskubbes Udnyttelse af landene i Syd Reducerer ikke drivhusgas-udslippet Ubæredygtigt landbrug Genteknologi ad bagdøren Biodiversiteten trues Anden generation og tredje generation Certificeringsspøgelset Fodnoter

5 Baggrundsviden 1. Hvad er agrobrændstoffer? Agrobrændstof (også kaldet biobrændstof) er flydende brændstoffer, navnlig biodiesel og bioethanol, beregnet til at erstatte fossile brændstoffer til transport. Agrobrændstoffer promoveres som en måde, hvorpå vi kan reducere drivhusgasudslippet og begrænse vores afhængighed af fossile brændstoffer. Såkaldt første generation agrobrændstoffer er produceret af stivelseholdige afgrøder, f.eks., sukkerroer, sukkerrør, majs, korn, m.fl., der bruges til at fremstille bioethanol, og olieholdige afgrøder, f.eks., soja, rapsfrø, palmeolie, m.fl., der bruges til at fremstille biodiesel. Anden generation agrobrændstoffer, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige, fremstilles af lignocelluloseholdig biomasse, dvs. svært nedbrydelige råvarer såsom træ, halm, stængler, blade mm. Denne biomasse omdannes til ethanol ved hjælp af bioteknologiens industrielt fremstillede enzymer og mikroorganismer, der kan nedbryde cellulose og lignin. Udviklingen af tredje generation er også i gang. Det drejer sig især om planter og træer genetisk modificeret med nye egenskaber, der gør dem let nedbrydelige og afpasset specifikt til agrobrændstof-produktionen. Der er en voksende kritik af første generations agrobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder. En tilsvarende skepsis gælder dog ikke anden generation. Men der er grund til at være betænkelig, især fordi store ekspansioner i dyrkningen af første generation retfærdiggøres gennem profileringen af anden generations komme. 2. Agrobrændstoffer og EU-målsætninger EU har vedtaget et forslag om en bindende målsætning, der satser kraftigt på agrobrændstof: 10% af brændstoffet i transportsektoren i 2020 skal komme fra agrobrændstoffer eller andre vedvarende energikilder. Betingelsen for at vedtage 10%-målsætningen er, at agrobrændstofferne produceres bæredygtigt, og der lægges særlig vægt på anden generation. I Køreplanen for Vedvarende Energi i Europa (artikel 43) understreger [EU-kommissionen] betydningen af, at anden- og tredje generations biobrændstoffer er til rådighed på markedet og efterlyser hurtigere teknologiske fremskridt på dette område. 4 Herhjemme er det regeringens mål at imødekomme EU s 10%-målsætning i Ifølge regeringen drejer det sig om såkaldt EU-certificeret biobrændstof. 5 Regeringen har, under det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), afsat 200 mio. kr. til udvikling af anden generations agrobrændstof. Det er målet, at der inden udgangen af 2009 skal være opført mindst et storskala demonstrationsanlæg til produktion af 2. generations bioethanol. 6 NOAH forholder sig kritisk overfor både anden generation agrobrændstoffer og certificering (jfr. afsnit 3.10 og 3.11). EU-kommissionen har endvidere introduceret et ændringsforslag til Brændstofkvalitetsdirektivet, som bl.a. foreslår, at det skal tillades at blande op til 10% bioethanol i benzin efter energiindhold. Den nuværende andel er på 5% efter volumen (ca. 3,2% efter energiindhold). Endelig foreslår Kommissionen, at udslippet af drivhusgasser fra transportsektoren fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1% om året i forhold til niveauet i Kommissionen anfører, at Brændstofkvalitetsdirektivet således vil bidrage til at opfylde EU s målsætning om, at 10% af brændstoffet i transportsektoren i 2020 skal komme fra agrobrændstoffer eller andre vedvarende energikilder. Forslaget fremmer endvidere udvikling af anden generations agrobrændstoffer

6 I Danmark udgør salget af agrobrændstoffer ca. 0,1% af det samlede salg af benzin og dieselolie til transport. Siden 2006 har man hos Statoil kunnet købe benzin med 5% bioethanol (Bio95). Der er tale om 5% bioethanol, der tilsættes 95 oktan benzin. NOAH protesterede i 2008 imod Statoils promovering af Bio95 som et grønt produkt. 8 NOAH støtter ikke EU s målsætninger, fordi de vil føre til en eskalering af ubæredygtig og skadelig agrobrændstof-produktion, hvilket vil medføre store sociale og miljømæssige ødelæggelser. For eksempel er der i Brasilien, Argentina, Malaysia og Indonesien foranlediget af den forventede efterspørgsel fra Europa ambitiøse planer om at fælde millioner af hektar skov for at gøre plads til produktionen af henholdsvis soja, sukkerrør og palmeolie. I Brasilien blev der f.eks. ryddet omkring 7000 km 2 af Amazonas regnskov mellem august og december Problemer forbundet med agrobrændstoffer 3.1 Fødevareforsyningen trues Der er allerede et stort pres på den dyrkbare jord til at dyrke mad, foder, fibre og forskellige andre produkter. Den voksende efterspørgsel på biomasse til agrobrændstoffer medfører yderligere et stort pres på landbrugsområder, hvilket er med til at true fødevareforsyningen, især for marginaliserede grupper. FN s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO) advarer: Den traditionelle brug af landbrugsjord til dyrkelsen af mad og fibre ser ud til at tabe i konkurrencen, fordi det potentielle marked for energi er større end markedet for mad. Dette fører til stigende fødevarepriser. Højere priser vil ikke ramme dem, der har råd til at betale mere for både mad og brændstof. Det er gruppen af fattige og personer med lavindkomst, hvis adgang til mad direkte påvirkes. 10 I mange lande i Syd er befolkningens adgang til jorden begrænset, og ekspansion af landareal til produktion af agrobrændstoffer, hovedsageligt til eksport, gør situationen værre. Det at der er behov for så store landarealer til stor-skala produktionen af agrobrændstoffer, kan lede til konflikter, fordi fødevareforsyningen og folks rettigheder til jorden trues yderligere (jfr. afsnit 3.2). FN advarer: Overgangen til agrobrændstoffer kan være særlig skadelig for bønder, der ikke besidder jord, og for de fattige i byerne og på landet, som især er sårbare overfor stigende fødevarepriser. Det er en af de alvorligste trusler, der er forbundet med agrobrændstoffer. 11 FN s særlige rapportør for Retten til Mad, Jean Ziegler, retter en skarp kritik mod verdens industrialiserede lande for deres satsning på agrobrændstof i fattige lande. Ifølge Ziegler risikerer flere hundrede tusinde mennesker at dø af hungersnød, hvis store arealer landbrugsjord i Syd, der normalt bliver brugt til fødevarer, omlægges til produktion af agrobrændstoffer. I Mexico for eksempel steg prisen på majs i nogle områder i 2006 med 16% pga. stigende efterspørgsel på agrobrændstof, og i det nordøstlige Brasilien bliver flere og flere landområder omlagt til sukkerrørsplantager til fremstilling af ethanol frem for mad. 12 I NOAHs optik er det vigtigste, at alle mennesker har adgang til mad, fødevaresikkerheden må derfor komme før energisikkerheden en energisikkerhed, der endda tager udgangspunkt i et stort overforbrug af energi, ikke mindst i transportsektoren. Der er mange - 6 -

7 bedre måder at reducere udledningen af drivhusgasser, f.eks. ved at begrænse transportforbruget og ved at forbedre energieffektiviteten. 3.2 Overtrædelse af internationale konventioner Det er ikke kun retten til mad, der undergraves. Internationale menneskerettigheds- og arbejdsorganisations-konventioner overtrædes også. Oprindelige folks ret til jorden svækkes for eksempel med udviklingen af storskalaplantager i Syd, som ofte sker på bekostning af lokalsamfund, der fortrænges fra deres jorde. I nogle regioner er oprindelige folks ret til jorden truet. FN s permanente forum for oprindelige folk rapporterede i 2007, at ekspansionen af palmeolie i Asien har alvorlige sociale og miljømæssige omkostninger, som vil influere oprindelige folk, skovbefolkninger og de tropiske regnskove. Ud af Indonesiens 216 millioner mennesker er det estimeret, at 100 millioner mennesker, af hvilke 40 millioner er oprindelige folk, stort set afhænger af skovene og de naturlige ressourcer. Store skovarealer, der traditionelt benyttes af oprindelige folk, er allerede eksproprieret. 13 Det er f.eks. også estimeret, at så meget som 50% af konflikterne over jorden i Paraguay skyldes ekspansionen af soja til fordel for de store jordejere og agroindustrielle virksomheder. Arbejdstagerrettigheder overtrædes også. Eksempelvis er slavelignende arbejdsforhold et stort problem i Brasiliens sukkerrørsplantager. Omkring 80% af sukkerrørsarbejderne arbejder under dårlige forhold: 12 timers arbejdsdage, sult, trafficking (dvs. tvungen handel med mennesker med udnyttelse i sigte f.eks. til landbrugsarbejde), dårlige levevilkår og løn under minimumslønnen. 14 I Afrika volder høsten af jatrophabuskens olieholdige frugter til agrobrændstof-produktionen ligeledes problemer. Fordi jatropha er så arbejdsintensiv holdes prisen nede med billig slavelignende arbejdskraft Stigende centralisering NOAH er bekymret for, at EU s agrobrændstof-politikker domineres af multinationale selskaber, bilindustrien, de store landbrugsorganisationer osv., der har interesse i udviklingen af agrobrændstof. Civile samfundsgrupper har for eksempel ikke fået plads i EU-kommissionens rådgivningsgrupper. Der foregår endvidere en koncentration og centralisering af den kommercielle landbrugssektor. Dette er blevet fremhævet af FN: I værste tilfælde kan agrobrændstof-programmer resultere i en koncentration af ejerskab, der kan drive verdens fattigste bønder væk fra deres jorder og dybere ind i fattigdom. 16 Udviklingen af anden og tredje generations agrobrændstof kan muligvis yderligere fremme store multinationale selskabers kontrol af landbrugssektoren, fordi disse kræver store investeringer i forskning mm. Interessenter inkluderer olie-, bil-, agrokemi- og biotekindustrien. Lobbymagten fra disse, hjulpet på vej af de internationale handels- og patentregler, der tilsidesætter miljømæssige og sociale hensyn, gør hele agrobrændstof-projektet yderst tvivlsomt. 3.4 Opmærksomheden forskubbes Transportsektoren forårsager stor forurening og er en af de hurtigst voksende bidragydere til klimaforandringerne. Men det store fokus på agrobrændstoffer mindsker den politiske og offentlige opmærksomhed, der er påkrævet for at reducere udslippet af drivhusgasser fra transport. Agrobrændstoffer kan med andre ord bruges som røgslør til at undgå strammere lovgivning på - 7 -

8 klimaområdet hvilket især er til gavn for industrien. Eksempelvis er EU-kommissionens planer om at pålægge personbiler en lavere CO 2 -udledning blevet svækket efter en massiv lobbykampagne fra bilfabrikanterne. Kommissionen har efter intens lobbyisme udvandet planerne for bindende begrænsninger på emissioner fra køretøjer. Den bindende målsætning fra det planlagte gennemsnit på 120 gram CO 2 per kilometer i 2012 blev hævet til 130 gram for nye biler. Det er en såkaldt integreret proces, hvor man kan reducere udledningen med yderligere 10 gram per kilometer (og derved komme ned på 120 gram) ved bl.a. at ty til agrobrændstoffer. 17 Der er også en fare for, at befolkningen vil købe benzin tilsat agrobrændstoffer i tiltro til, at de er grønne eller CO 2 -neutrale. Det kan være med til at retfærdiggøre, at bilisterne kører mere og længere med forøget CO 2 -udledning til følge. 3.5 Udnyttelse af landene i Syd EU-landene er allerede i stor grad afhængige af landbrugsprodukter fra landene i Syd. Handlen med disse varer er allerede ubæredygtig, og ekspansionen i produktionen grundet efterspørgsel på agrobrændstof medfører endnu mere afskovning, tab af biodiversitet, udskiftning af smålandbrug med intensivt dyrkede monokulturer, alvorlige sociale konflikter og dårlige arbejdsforhold. Den nye efterspørgsel på agrobrændstoffer fra landene i Syd medfører således en endnu mere ubæredygtig samhandel. NOAH mener, at for at opnå en retfærdig og bæredygtig verden må vi finde måder at leve på indenfor vores miljømæssige råderum og reducere vores afhængighed af landarealer og andre ressourcer i udlandet. Dette gælder ikke kun for EU-landene, men også USA, Kina, Indien og resten af verden. 3.6 Reducerer ikke drivhusgas-udslippet Agrobrændstoffer er ofte beskrevet som CO 2 -neutrale, dvs. at de i teorien absorberer lige så meget CO 2, mens de vokser, som de udleder, når de forbrændes i køretøjer eller kraftvarmeværker. Men den faktiske drivhusgasbalance den totale reduktion af drivhusgasudledningen, fra hele livscyklussen er kompleks og involverer mange faktorer. Drivhusgasbalancen afhænger af de afgrøder, der dyrkes, hvordan og hvor de dyrkes, samt hvordan de bearbejdes, transporteres og benyttes. Produktionen af agrobrændstoffer øger presset på landbrugsjorden, hvilket bl.a. medfører et hurtigere tempo i rydningen af skov. Men problemet er ikke kun, at agrobrændstof-produktionen direkte ødelægger skovene og andre naturområder med stor biodiversitet. Det er også, at der sker en indirekte fortrængning, som f.eks. når kvægavlere eller nomadefolk fortrænges til fordel for agrobrændstof-produktion og derfor må rydde skov for at finde andre græsgange. Produktionen af agrobrændstoffer risikerer derved at bidrage massivt til de emissioner, de er tiltænkt at skulle reducere. Igangværende (januar 2008) arbejde på Berkeley University of California indikerer, at emissioner forårsaget af ændringer i arealanvendelse og fortrængningseffekten vil vise sig at være meget større end hidtil anerkendt. 18 Afskovning og bortrydning af naturlig vegetation, dræning af tørvemoser eller jorderosion forårsaget af monokulturer medfører udslip af CO 2 og andre drivhusgasser. Dette gælder især ødelæggelsen af tropisk regnskov og tørvemoser, som er vigtige kulstofdepoter. Stern-rapporten (2006) estimerer, at afskovning og andre ændringer i arealanvendelse udgør 18% af det samlede globale drivhusgas udslip. 19 For eksempel kommer 8% af verdens CO 2 -udledning alene fra dræning og afskovning af tørvemoser i Sydøstasien. Ny amerikansk forskning fra bl.a. University of - 8 -

9 Minnesota viser, at det kulstof, der udledes, når regnskove, tørvemoser, savanne, græssletter, osv. omlægges til landbrugsproduktion, er meget større end den minimale kulstof-besparelse ved agrobrændstoffer. Forskerne taler om en såkaldt kulstof-gæld. De forklarer, at omlægningen fra tørvemoser til oliepalme-plantager i Indonesien f.eks. har medført en kulstof-gæld, der er så stor, at det vil kræve 423 år at betale den af. Produktionen af sojabønner til biodiesel i Amazonas regnskove vil kræve 319 år. 20 Det giver altså ingen mening at bekæmpe den globale opvarmning ved at omlægge naturområder til agrobrændstof-produktion. Kunstgødning bidrager også til klimaforandringerne. Ikke alene kræver selve produktionen af kunstgødning store mængder energi. Afgørende er det også, at en del af den kunstgødning, der bruges på markerne, omdannes til lattergas (N 2 O) en drivhusgas, der virker næsten 300 gange kraftigere end CO 2. En undersøgelse af Nobelpris-modtager i kemi Paul Crutzen og hans forskerhold indikerer, at udledningen af lattergas ved agrobrændstof-produktionen omtrent er dobbelt så stor som hidtidig anset. I undersøgelsen konkluderes det, at agrobrændstof baseret på rapsfrø (som udgør omkring 80% af agrobrændstof-produktionen i Europa) udleder mindst det samme eller helt op til 70% flere drivhusgasser end fossilt brændstof. Majs, der især dyrkes i USA, giver op til 50% større udledning, afslører tallene fra undersøgelsen. 21 Med andre ord er brugen af kunstgødning i dyrkningen af agrobrændstoffer en af de faktorer, der medvirker til, at drivhusgasbalancen ofte er negativ. NOAH observerer, at jo flere fyldestgørende livscyklusanalyser, der gennemføres, des tydeligere forekommer det, at anvendelsen af agrobrændstoffer ikke vil dæmpe klimaforandringerne, men i stedet er med til at gøre slemt værre. 3.7 Ubæredygtigt landbrug Produktionen af agrobrændstoffer i stor-skala vil som nævnt uundgåeligt føre til en intensivering af landbruget. Og det faktum, at der er ganske få ledige landarealer til rådighed i Europa, vil ikke bare foranledige en mere intensiv produktion i Europa, det vil også medføre en ekspansion af intensivt dyrkede monokulturer i landene i Syd. Konventionel, intensivt dyrkede afgrøder er kendt for deres negative miljømæssige og sociale konsekvenser. Intensiv storskalaproduktion af agrobrændstoffer vil medføre udpining af jorden. Når afgrøder høstes bæredygtigt bliver en del af biomassen tilbage og returneres til jorden. Derved tilføres jorden vigtige næringsstoffer og organisk materiale, hvilket er med til at reducere jorderosion. I den konventionelle produktion af agrobrændstoffer fjernes op til 100% af den overjordiske biomasse. Resultatet er tab af næringsstoffer og organisk materiale med jorderosion til følge. Tabet af næringsstoffer bliver til dels kompenseret ved brug af kunstgødning, men dette fører til udpining af landbrugsjorden på længere sigt, fordi kunstgødning almindeligvis kun indeholder hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium mens alle de øvrige næringsstoffer ikke tilføres. Øget kunstgødning medfører ligeledes øget udvaskning af næringsstoffer til de omgivende vandmiljøer, hvilket kan true disse miljøers naturlige balance og bl.a. øge algevæksten (eutrofiering). Tabet af organisk materiale kompenseres der slet ikke for, hvorfor jorden i stigende grad mineraliseres, hvorved den lettere eroderes af vand og vind. Brugen af pesticider vokser, når landbruget intensiveres og mere og mere jord omlægges til agrobrændstof-produktion. I Europa sker det f.eks., når braklagt jord omlægges, eller når brugen af sædskifter begrænses. Det har store negative konsekvenser for miljøet, biodiversiteten, for arbejderne og for den lokale befolkning. Ifølge Ugeskrift for Læger (2006), er de legale rammer og kapaciteten til at sikre en sundheds- og miljømæssig tilfredsstillende brug af pesticider i landene i - 9 -

10 Syd yderst begrænset, og de markedsføres ofte meget aggressivt og uden hensyntagen til landbrugernes reelle behov eller økonomiske gevinst. 22 Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at der på globalt plan årligt forekommer 3 mio. alvorlige, akutte forgiftningstilfælde som følge af eksponeringen for pesticider, og nye undersøgelser viser, at disse forgiftninger medfører mindst dødsfald årligt, hvoraf 99% forekommer i lav- og mellemindkomstlande. 23 Dette skyldes især at anvendelsen af og eksponeringen for pesticider resulterer i en række kort- og langvarige sundhedseffekter. Ligeledes er den lette adgang til ekstremt giftige pesticider i Syd skyld i et overraskende stort antal dødsfald i forbindelse med selvmordsforsøg blandt en meget stor del af befolkningen i disse lande. Studier fra Asien viser, at indtagelse af pesticider er en af de hyppigst valgte metoder til selvmord, og i eksempelvis Kina, Sri Lanka og Malaysia tilskrives over 60% af alle selvmord i rurale områder pesticidforgiftninger. 24 Vandmangel er i nogle regioner også et stort problem. Selv i tørre områder opfordres landmænd til at dyrke afgrøder, der kræver meget vand, såsom majs eller sukkerroer for at imødekomme efterspørgslen på agrobrændstoffer. I Afrika og Indien lægges der pres på at dyrke jatropha under dække af, at den er tørke resistent, men det er endnu ikke klart, hvor meget vand og andre inputs der kræves, og på den måde er det umuligt at sige, at dyrkningen af jatropha ikke vil være i konkurrence med fødevareafgrøder. 3.8 Genteknologi ad bagdøren Det er åbenlyst, at fortalere for genteknologi promoverer agrobrændstoffer i forsøget på at gøre op med almen modstand mod genmodificeret (GMO) mad. I erkendelse af befolkningers modstand mod at spise gensplejsede afgrøder, øjner gentek-industrien med agrobrændstofferne en chance for at skaffe sig adgang via bagdøren ved at fremstille GMO-afgrøder som energiafgrøder og ikke som fødevareafgrøder. GMO-afgrøder skaber sundheds- og miljøbetænkeligheder og fører samtidig til stigende intensivering af- og stigende korporativ kontrol over landbruget. Afgrøder genmodificeret til at være særlig velegnede til industriel agrobrændstof-produktion kan vise sig at forurene fødevareforsyningen (jfr. afsnit 3.10). NOAH kan ikke acceptere, at brugen af GMO-afgrøder og træer tillades i produktionen af agrobrændstoffer under dække af neutrale betegnelser, som bioteknologi og forædling. 3.9 Biodiversiteten trues Den intensive dyrkning af planter til agrobrændstof sker i enorme monokulturer, som forudsætter intensiv brug af pesticider og kunstgødning. Det er alt sammen med til at begrænse biodiversiteten og forurene det omgivende miljø. De ødelæggelser, der følger i sporet af denne form for landbrug, ses der eksempler på f.eks. i Sydøstasiens palmeolie-plantager eller i Sydamerika, hvor ekspansionen i produktionen af agrobrændstof-afgrøder (soja og sukkerrør) i stigende grad har medført, at områder, der før havde stor biodiversitet, nu fremstår som golde monokulturer. Planerne i Europa om at udvide produktionen af agrobrændstoffer inden for EU s grænser vil ske på bekostning af braklagt jord og vil derved føre til en yderligere intensivering af landbruget. EUkommissionen fastslog oprindeligt, at hektar braklagt jord i EU skulle dyrkes med energiafgrøder. Nogle af disse arealer er vigtige naturområder med stor biodiversitet. EU foreslår nu, at alt braklagt jord kan geninddrages til produktionsjord

11 3.10 Anden generation og tredje generation Der foreligger ikke nogen helt præcise definitioner på, hvad anden- og tredje generation dækker over. Vi har valgt at holde os til nedenstående definitioner: Anden generations agrobrændstoffer fremstilles af såkaldt planteaffald fra land- og skovbrug. Men planteaffaldet er i virkeligheden planterester, der skal tilbage til jorden, hvis jordens frugtbarhed og evne til at binde kulstof og vand ikke skal undermineres. Græsser, træ- og planterester fra landbrug samt industri omdannes til anden generations agrobrændstoffer ved brug af bioteknologiens industrielt fremstillede enzymer og mikroorganismer, der nedbryder celluloses og lignin i biomassen. 25 Anden generations agrobrændstoffer produceret af selvdøde dyr og slagteriaffald fra husdyrproduktionen er også problematisk. I 2006 f.eks. kom søer aldrig på slagteriet, men døde i stalden og blev kørt til destruktion. Vores malkekøer har det ikke meget bedre. At så mange dyr dør skyldes ene og alene elendig dyrevelfærd. Vi burde således ikke gøre os afhængige af energi fra døde dyr, der har haft et forfærdeligt liv. Vi må spørge os selv, hvad vil det betyde for dyrevelfærden at syge og døde dyr gavner landbrugsindustrien eller sågar endda bilindustrien? Anden generations agrobrændstoffer produceret af slagteriaffald fra svineproduktionen er i sig selv kritisabel, fordi den er tilvejebragt på grundlag af soja dyrket i Argentina. Dvs. på områder, der enten er opdyrket skov eller jord, der tidligere er blevet anvendt til at producere varieret mad til befolkningen. Selv om Argentina er et stort og frugtbart landbrugsland, kan det i dag ikke længere brødføde sin egen befolkning. Danmark producerer årligt 25 millioner slagtesvin på kvadratkilometer landbrugsjord. Den store danske svineproduktion er kun mulig takket være importeret foder - især soja. 80 procent af denne soja importeres fra Argentina, hvor praktisk taget al soja i dag er gensplejset. Den soja, som Danmark importerer, lægger beslag på kvadratkilometer jord i Argentina. Det svarer til næsten en tredjedel af hele det danske landbrugsareal. Når de store mængder af soja eksporteres, bliver den argentinske jord udpint for næringsstoffer og organisk materiale, fordi næsten al plantemassen fjernes, når sojaen høstes. 26 Promoveringen af anden generation fjerner fokus fra den kendsgerning, at agrobrændstoffer stadig produceres af madafgrøder, og at produktionen foregår i store intensive industrilandbrug. Udsigten til, at anden generations agrobrændstoffer bliver bæredygtige i den nærmeste fremtid, er minimal. Det er ikke påvist, at de har potentialet til at reducere udledningen af drivhusgasser på globalt plan, men alligevel bliver de promoveret på bekostning af bæredygtige vedvarende teknologier. Nuværende samt fremtidige miljø-politikker, såsom affaldsminimering modvirkes. Desuden er det yderst problematisk når alt plantemasse bliver en potentiel agrobrændstof-råvare (Jfr. afsnit 3.7). Der er f.eks. stor forskel på om såkaldt træ affald tages ud af skoven og bruges til agrobrændstofproduktion, hvorved CO 2 frigøres, eller om man lader træet indgå i skovens naturlige cyklus og derved binder CO 2 i jorden. Tredje generations agrobrændstoffer er fremstillet af planter, som er genetisk modificeret til let at kunne nedbrydes. Gentek-industrien søger aktivt efter metoder, hvorpå genteknologi kan gøre det billigere og mere effektivt at producere agrobrændstoffer fra plantebiomasse. Et eksempel er majs gensplejset, så de indeholder de enzymer, der gør det nemmere at omdanne biomasse til agrobrændstof. Andre forsøg går på at forøge indholdet af stivelse i f.eks. kassava

12 Gentek-industrien eksperimenterer også med gensplejsede træer, hvor ligninindholdet er svækket. I Belgien eksperimenteres der med gensplejsede popler til produktion af bioethanol. 27 Problemet er, at der ikke vides meget om følgerne af for eksempel GMO-træer i det fri. I disse træer er lignin indholdet er svækket, hvilket svækker deres fysiske styrke, og samtidig er de mere udsatte for insektangreb og sygdomme. Følgerne kan vise sig at være markante, grundet træers lange livscyklus og store spredning af frugt og pollen. Specielt kan risiciene for naturskovenes økosystemer være meget alvorlige. NOAH mener, at agrobrændstoffer ikke er den rette løsning på klimaforandringerne. Dette gælder både første-, anden- og tredje generation. Det ligger underforstået, at tredje generation er en forbedring af anden generation, som igen er en forbedring af første generation. NOAH mener derimod, at de nye generationer sandsynligvis ikke vil løse de problemer, som de foregående skaber. Tværtimod kan de muligvis tilføje flere og langt mere vidtrækkende problemer. Anden og tredje generations agrobrændstof er endnu ikke på markedet, men promoveres stærkt af industrien, f.eks. i Danmark af Novozymes, Danisco (Genencor) og ethanolvirksomheden Biogasol Certificeringsspøgelset Mange sætter deres lid til, at man kan fremstille agrobrændstoffer bæredygtigt ved at indføre et certificeringssystem. Det mener NOAH er en alvorlig misforståelse. Et af de store problemer er, at certificering ikke forhindrer en udvidelse og intensivering af produktionen. Et bæredygtighedsmærkat har kun betydning på mikro-niveau, dvs. på marken, hvor den faktiske produktion tager sted. Men et certificeringssystem kan ikke tage højde for de problemer, der opstår på makro-niveau ved storskala-produktion af agrobrændstoffer, såsom fortrængning og stigende fødevarepriser. Desuden er et sådan system langt fra at være på plads, og i de hidtidige tiltag har man end ikke konsulteret de mennesker, hvis levevilkår direkte påvirkes af produktionen. Endvidere kan et bæredygtighedsmærkat være med til at forstærke menneskers forestilling om, at vejtransport er bæredygtig, og bilindustrien vil kunne markedsføre deres såkaldte biobenzin som en miljøvenlig løsning. Dette kan være med til at retfærdiggøre, at bilisterne kører mere og længere med forøget CO 2 -udledning til følge Et bæredygtighedsmærkat vil højest sandsynligt medføre stigende efterspørgsel på agrobrændstoffer, og derved fjernes fokus fra de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at reducere vejtransporten og gøre den mere energieffektiv. Nuværende forslag fremlagt af EU-kommissionen for bæredygtighedskriterier er svage og vil vise sig for ineffektive til at forhindre store sociale og miljømæssige problemer. NOAH mener, at certificering af agrobrændstoffer vil manifestere sig som et andet RSPO-, RTRS- eller FSC-type system, der er kontrolleret og manipuleret af industrien. NOAH opfordrer til et stop for udvikling, produktion og handel med agrobrændstoffer, samt at alle målsætninger og andre tiltag, inklusiv subsidier, import, CO 2 -handel, offentlige og private finanser relateret til udvikling og produktion af agrobrændstoffer, afskaffes, og at man ikke forsøger at grønvaske agrobrændstoffer ved hjælp af certificering

13 Fodnoter 1 U.S. Department of Agriculture, The Future of Biofuels: A Global Perspective, November 2007: 2 Sigtet med 'fleksible mekanismer' er, at industrilandene kan opfylde deres mål ved at indtjene tilgodehavender fra emissionsreducerende projekter i andre lande. 'Joint Implementation' sigter mod projekter i lande, som har emissionsmål, mens 'Clean Development Mechanism' omfatter projekter i udviklingslande uden emissionsmål. 3 NOAH-Trafik: 10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet, fra: 4 Europa Parlamentet. Køreplanen for vedvarende energi i Europa: DOC+WORD+V0//DA 5 Regeringsgrundlag 2007, VK regeringen III, side 48, fra: 6 Energistyrelsen, Biobrændstoffer til transport, fra: obr%c3%a6ndstoffer 7 Proposed Amendments to European Fuel Quality Directive, Side 7: 8 NOAH klager over Statoil: 9 Amazon's rescue reversed, The Guardian, d. 25. januar 2008: 10 FAO. World agriculturehttp: towards 2030/2050. Prospects for food, nutrition, agriculture, and major commodity groups. Global Perspective Studies Unit. June 2006: 11 UN. Sustainable Bioenergy: A Framework for Decision Makers: 12 UN. Jean Ziegler. The Right to Food. August Ibid. 14 World Rainforest Movement: The European Union and agrofuels: making the unsustainable sustainable : 15 Biopact: EU could ban its own biofuels and be forced to import all fuels from poor countries, January 16, 2008: 16 UN. Sustainable Bioenergy: A Framework for Decision Makers: 17 Brussels, side 3: Proposal from the Commission to the European Parliament and Council for a regulation to reduce CO2 emissions from passenger cars. SEC (2007) Greenhouse Gas Emissions From Indirect Land Use Change, University of California, Berkeley, 17. januar 2008, Fra: 19 Stern Review Executive Summary, side xxv: 20 Biofuel Crops That Require Destroying Native Ecosystems Worsens Global Warming, ScienceDaily, Feb. 7, 2008: 21 Biofuels could boost global warming, september 2007: 22 Ugeskrift for læger, 2006, Akut pesticidforgiftning - et globalt folkesundhedsproblem: /UFL_EKCMA_2006_36/UFL_EKCMA_2006_36_ Ibid 24 Ibid 25 For mere information læs Second Generation Biofuels: An Unproven Future Technology with Unknown Risks af Helena Paul and Almuth Ernsting, fra: 26 Bente Hessellund Andersen, NOAH-trafik, Altinget d. 19. februar 2007: Gylle som biomasse udpiner jorden i Argentina, Altinget d. 19. februar Notification report: -

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

knibe Planet i [TEMA]

knibe Planet i [TEMA] Af Bente Hessellund Andersen, Cand. hort, NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe [TEMA] Planet i knibe Forfatterens formål med denne artikel er at advare om faren ved, at betragte alt hvad der kommer fra

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A7-0279/181. Ændringsforslag. Corinne Lepage, Jens Rohde for ALDE-Gruppen 4.9.2013 A7-0279/181 181 Artikel 2 nr. 2 litra c nr. ii Direktiv 2009/28/EF Artikel 3 stk. 4 afsnit 2 litra d d) Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra biobrændstoffer,

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Verdens Skoves klimaposition

Verdens Skoves klimaposition Verdens Skoves klimaposition 10.05.2012 Formål Dette dokument formulerer Verdens Skoves position på klima. Dokumentet har til hensigt at udtrykke Verdens Skoves grundlæggende holdning til udvalgte emner

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Claus Felby siger: Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre. Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOTAT fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe: svar på artiklen Sønderlemmende kritik af ny rapport

Læs mere

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER. Om biobrændsel og sult

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER. Om biobrændsel og sult Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del Bilag 316 Offentligt MS MENER Om biobrændsel og sult Marts 2010 At biobrændsel, der produceres på kommercielt basis og fremstilles af fødevarer (industrielt biobrændstof),

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne

Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

o Event Energikonference o Date: 4. oktober 2007 o Place: Folketinget

o Event Energikonference o Date: 4. oktober 2007 o Place: Folketinget Europa og Energipolitikken Mange tak for invitationen til at deltage her i dag, og oven i købet i en vis forstand afslutte debatten efter to dages intensive drøftelser om især dansk energipolitik. Når

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere