NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer"

Transkript

1 NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39, 1. tv 2200 København N tlf * fax

2 NOAH s Holdningspapir om agrobrændstoffer NOAH mener, at promoveringen af agrobrændstoffer er farlig og forhastet. Den stigende efterspørgsel på agrobrændstof fra USA og EU skaber massive miljømæssige og sociale problemer i producentlandene i Asien, Latinamerika og Afrika. Ligeledes medvirker de til en allerede ubæredygtig produktion og handel. Agrobrændstoffer reducerer ikke drivhusgasudledningen de udgør snarere en trussel mod økosystemer, der fungerer som livsvigtige kulstofdepoter. En mere effektiv måde at nedbringe udledningen af drivhusgasser og sikre energiforsyningen er at reducere efterspørgslen og forbruget af fossile brændstoffer til transport, forbedre effektiviteten i transportsektoren samt udvikle bæredygtige transport- og energisystemer. Agrobrændstoffer kan ikke sættes i stedet for dette. Alligevel opretholder EU og USA efterspørgslen gennem de målsætninger, der sættes. I dag udgør agrobrændstoffer mindre end 3% af transport-brændstoffet på verdensplan. 1 Allerede nu udgør de en alvorlig trussel mod klimaet, lokalsamfund, madsuveræniteten, fødevaresikkerheden, biodiversiteten, mm. Satsningen på agrobrændstof opleves især som yderst problematisk for producentlande, der ser den som endnu et eksempel på de rige landes udnyttelse af deres jord, vand og arbejdskraft. En praksis, der opfattes som en forsættelse af kolonitidens udnyttelse og slaveri. Den internationale handel med landbrugsafgrøder (f.eks. soja til dyrefoder og palmeolie til bl.a. fødevareindustrien) er allerede ubæredygtig og medfører enorme miljømæssige og sociale problemer. Europas nye efterspørgsel på agrobrændstoffer fra sådanne afgrøder gør produktionen af disse endnu mere ubæredygtig. Stigende efterspørgsel leder til højere koncentration af store multinationale selskaber på landbrugsmarkedet og stigende pres på jorden og andre knappe ressourcer, såsom vand. Endvidere bidrager den intensive dyrkning af afgrøder til agrobrændstoffer til stigende fødevarepriser, hvilket har katastrofale konsekvenser for verdens fattige. Problemer ved agrobrændstoffer Kort sagt er der fare for, at produktionen af agrobrændstoffer vil: øge fattigdom og sult, især i Syd, fordi fødevarepriserne stiger, når landarealer bruges til at dyrke brændstof i stedet for mad. ødelægge småbønders levegrundlag, fordi smålandbrug udskiftes til fordel for intensivt dyrkede monokulturer, der servicerer energimarkedet og reducerer fødevareproduktionen. bryde internationale konventioner om rettigheder, f.eks retten til jorden, oprindelige folks rettigheder, mm. Lokale befolkninger og oprindelige folk forvises, ofte ved brug af vold, fra deres skovområder og landbrugsjorder for at gøre plads til virksomhedsdominerede monokultur-plantager. ødelægge biodiversiteten og økosystemer. For at imødekomme den nye efterspørgsel intensiveres landbruget, f.eks. gennem en stigning i monokulturer og gennem brug af genetisk modificerede afgrøder. Grundet efterspørgslen presses landbruget til at ekspandere, på bekostning af sårbare og biologisk mangfoldige områder, såsom skov, savanne, brak- og marginaljorde. øge pres på naturressourcer som vand og frodig landbrugsjord. bidrage til klimaforandringerne ved at ødelægge kulstof-lagre gennem afskovning og dræning af tørvemoser, samt øget brug af kunstgødning og fossilt energiforbrug ved produktion og distribution

3 forværre en allerede ubæredygtig handel med landbrugsvarer, der stort set afhænger af udnyttelse af landene i Syd for at imødekomme behovet i det rigere Nord. distrahere regeringer fra at sætte målsætninger, der virkelig kan takle klima- og energikrisen NOAH opfordrer til moratorium Moratoriet skal gælde de aktiviteter, der støtter anvendelsen af agrobrændstoffer, herunder: målsætninger for anvendelsen af agrobrændstoffer i transportsektoren EU-import af agrobrændstoffer intensiv storskalaproduktion af agrobrændstoffer økonomiske tilskyndelser, såsom skattefradrag og tilskud (som især gavner agrobrændstof fra industrialiserede, storskala-monokulturer), inklusive finansiering igennem handel med CO 2 -kvoter at agrobrændstoffer kan indgå som såkaldte fleksible mekanismer : fælles gennemførelse (Joint Implementation - JI) og mekanismen for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism - CDM) 2 international udviklingsstøtte eller lån fra internationale finansinstitutioner, såsom Verdensbanken Se det internationale moratorium som NOAH har underskrevet på EcoNexus hjemmeside: se også den danske version på NOAH s hjemmeside: NOAH ønsker ægte løsninger Eftersom de rige lande bærer ansvaret for den globale opvarmning, må vi også gå forrest med løsningen. Vi har brug for dybe ændringer i produktions-, transport- og forbrugsmønstrene. Vi må gøre op med overforbrug og ineffektiv brug af naturressourcer, og i stedet finde frem til miljømæssigt bæredygtige og socialt retfærdige samfund. NOAH ønsker ægte løsninger på klimaforandringerne, såsom energibesparelser og energieffektivitet samt sikker, ren, vedvarende energi (f.eks. sol eller vind). I transportsektoren kan 50% reduktioner sagtens opnås i løbet af de næste år ved hjælp af bedre planlægning og omlægning til bæredygtig transport, f.eks. ved at: Prioritere brug af tog, bus, gang og cykling i stedet for bil Understrege vigtigheden af energibesparende kørsel (f.eks. nedsat hastighed, langsom acceleration mm.) Hæmme og fordyre miljøskadelige transportformer Understøtte og belønne miljøvenlige transportformer Forbedre forholdene for de mindst pladskrævende, de mindst forurenende, de mindst farlige og de mindst energiforbrugende transportmidler Se også NOAH-Trafiks 10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet. 3 Disse punkter omhandler alle samfundsmæssige initiativer, som politikerne umiddelbart kan ty til, hvis de ellers ville slippe deres berøringsangst for at gribe ind over for den evigt voksende vejtransport

4 Indholdsfortegnelse BAGGRUNDSVIDEN HVAD ER AGROBRÆNDSTOFFER? AGROBRÆNDSTOFFER OG EU-MÅLSÆTNINGER PROBLEMER FORBUNDET MED AGROBRÆNDSTOFFER Fødevareforsyningen trues Overtrædelse af internationale konventioner Stigende centralisering Opmærksomheden forskubbes Udnyttelse af landene i Syd Reducerer ikke drivhusgas-udslippet Ubæredygtigt landbrug Genteknologi ad bagdøren Biodiversiteten trues Anden generation og tredje generation Certificeringsspøgelset Fodnoter

5 Baggrundsviden 1. Hvad er agrobrændstoffer? Agrobrændstof (også kaldet biobrændstof) er flydende brændstoffer, navnlig biodiesel og bioethanol, beregnet til at erstatte fossile brændstoffer til transport. Agrobrændstoffer promoveres som en måde, hvorpå vi kan reducere drivhusgasudslippet og begrænse vores afhængighed af fossile brændstoffer. Såkaldt første generation agrobrændstoffer er produceret af stivelseholdige afgrøder, f.eks., sukkerroer, sukkerrør, majs, korn, m.fl., der bruges til at fremstille bioethanol, og olieholdige afgrøder, f.eks., soja, rapsfrø, palmeolie, m.fl., der bruges til at fremstille biodiesel. Anden generation agrobrændstoffer, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige, fremstilles af lignocelluloseholdig biomasse, dvs. svært nedbrydelige råvarer såsom træ, halm, stængler, blade mm. Denne biomasse omdannes til ethanol ved hjælp af bioteknologiens industrielt fremstillede enzymer og mikroorganismer, der kan nedbryde cellulose og lignin. Udviklingen af tredje generation er også i gang. Det drejer sig især om planter og træer genetisk modificeret med nye egenskaber, der gør dem let nedbrydelige og afpasset specifikt til agrobrændstof-produktionen. Der er en voksende kritik af første generations agrobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder. En tilsvarende skepsis gælder dog ikke anden generation. Men der er grund til at være betænkelig, især fordi store ekspansioner i dyrkningen af første generation retfærdiggøres gennem profileringen af anden generations komme. 2. Agrobrændstoffer og EU-målsætninger EU har vedtaget et forslag om en bindende målsætning, der satser kraftigt på agrobrændstof: 10% af brændstoffet i transportsektoren i 2020 skal komme fra agrobrændstoffer eller andre vedvarende energikilder. Betingelsen for at vedtage 10%-målsætningen er, at agrobrændstofferne produceres bæredygtigt, og der lægges særlig vægt på anden generation. I Køreplanen for Vedvarende Energi i Europa (artikel 43) understreger [EU-kommissionen] betydningen af, at anden- og tredje generations biobrændstoffer er til rådighed på markedet og efterlyser hurtigere teknologiske fremskridt på dette område. 4 Herhjemme er det regeringens mål at imødekomme EU s 10%-målsætning i Ifølge regeringen drejer det sig om såkaldt EU-certificeret biobrændstof. 5 Regeringen har, under det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP), afsat 200 mio. kr. til udvikling af anden generations agrobrændstof. Det er målet, at der inden udgangen af 2009 skal være opført mindst et storskala demonstrationsanlæg til produktion af 2. generations bioethanol. 6 NOAH forholder sig kritisk overfor både anden generation agrobrændstoffer og certificering (jfr. afsnit 3.10 og 3.11). EU-kommissionen har endvidere introduceret et ændringsforslag til Brændstofkvalitetsdirektivet, som bl.a. foreslår, at det skal tillades at blande op til 10% bioethanol i benzin efter energiindhold. Den nuværende andel er på 5% efter volumen (ca. 3,2% efter energiindhold). Endelig foreslår Kommissionen, at udslippet af drivhusgasser fra transportsektoren fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1% om året i forhold til niveauet i Kommissionen anfører, at Brændstofkvalitetsdirektivet således vil bidrage til at opfylde EU s målsætning om, at 10% af brændstoffet i transportsektoren i 2020 skal komme fra agrobrændstoffer eller andre vedvarende energikilder. Forslaget fremmer endvidere udvikling af anden generations agrobrændstoffer

6 I Danmark udgør salget af agrobrændstoffer ca. 0,1% af det samlede salg af benzin og dieselolie til transport. Siden 2006 har man hos Statoil kunnet købe benzin med 5% bioethanol (Bio95). Der er tale om 5% bioethanol, der tilsættes 95 oktan benzin. NOAH protesterede i 2008 imod Statoils promovering af Bio95 som et grønt produkt. 8 NOAH støtter ikke EU s målsætninger, fordi de vil føre til en eskalering af ubæredygtig og skadelig agrobrændstof-produktion, hvilket vil medføre store sociale og miljømæssige ødelæggelser. For eksempel er der i Brasilien, Argentina, Malaysia og Indonesien foranlediget af den forventede efterspørgsel fra Europa ambitiøse planer om at fælde millioner af hektar skov for at gøre plads til produktionen af henholdsvis soja, sukkerrør og palmeolie. I Brasilien blev der f.eks. ryddet omkring 7000 km 2 af Amazonas regnskov mellem august og december Problemer forbundet med agrobrændstoffer 3.1 Fødevareforsyningen trues Der er allerede et stort pres på den dyrkbare jord til at dyrke mad, foder, fibre og forskellige andre produkter. Den voksende efterspørgsel på biomasse til agrobrændstoffer medfører yderligere et stort pres på landbrugsområder, hvilket er med til at true fødevareforsyningen, især for marginaliserede grupper. FN s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO) advarer: Den traditionelle brug af landbrugsjord til dyrkelsen af mad og fibre ser ud til at tabe i konkurrencen, fordi det potentielle marked for energi er større end markedet for mad. Dette fører til stigende fødevarepriser. Højere priser vil ikke ramme dem, der har råd til at betale mere for både mad og brændstof. Det er gruppen af fattige og personer med lavindkomst, hvis adgang til mad direkte påvirkes. 10 I mange lande i Syd er befolkningens adgang til jorden begrænset, og ekspansion af landareal til produktion af agrobrændstoffer, hovedsageligt til eksport, gør situationen værre. Det at der er behov for så store landarealer til stor-skala produktionen af agrobrændstoffer, kan lede til konflikter, fordi fødevareforsyningen og folks rettigheder til jorden trues yderligere (jfr. afsnit 3.2). FN advarer: Overgangen til agrobrændstoffer kan være særlig skadelig for bønder, der ikke besidder jord, og for de fattige i byerne og på landet, som især er sårbare overfor stigende fødevarepriser. Det er en af de alvorligste trusler, der er forbundet med agrobrændstoffer. 11 FN s særlige rapportør for Retten til Mad, Jean Ziegler, retter en skarp kritik mod verdens industrialiserede lande for deres satsning på agrobrændstof i fattige lande. Ifølge Ziegler risikerer flere hundrede tusinde mennesker at dø af hungersnød, hvis store arealer landbrugsjord i Syd, der normalt bliver brugt til fødevarer, omlægges til produktion af agrobrændstoffer. I Mexico for eksempel steg prisen på majs i nogle områder i 2006 med 16% pga. stigende efterspørgsel på agrobrændstof, og i det nordøstlige Brasilien bliver flere og flere landområder omlagt til sukkerrørsplantager til fremstilling af ethanol frem for mad. 12 I NOAHs optik er det vigtigste, at alle mennesker har adgang til mad, fødevaresikkerheden må derfor komme før energisikkerheden en energisikkerhed, der endda tager udgangspunkt i et stort overforbrug af energi, ikke mindst i transportsektoren. Der er mange - 6 -

7 bedre måder at reducere udledningen af drivhusgasser, f.eks. ved at begrænse transportforbruget og ved at forbedre energieffektiviteten. 3.2 Overtrædelse af internationale konventioner Det er ikke kun retten til mad, der undergraves. Internationale menneskerettigheds- og arbejdsorganisations-konventioner overtrædes også. Oprindelige folks ret til jorden svækkes for eksempel med udviklingen af storskalaplantager i Syd, som ofte sker på bekostning af lokalsamfund, der fortrænges fra deres jorde. I nogle regioner er oprindelige folks ret til jorden truet. FN s permanente forum for oprindelige folk rapporterede i 2007, at ekspansionen af palmeolie i Asien har alvorlige sociale og miljømæssige omkostninger, som vil influere oprindelige folk, skovbefolkninger og de tropiske regnskove. Ud af Indonesiens 216 millioner mennesker er det estimeret, at 100 millioner mennesker, af hvilke 40 millioner er oprindelige folk, stort set afhænger af skovene og de naturlige ressourcer. Store skovarealer, der traditionelt benyttes af oprindelige folk, er allerede eksproprieret. 13 Det er f.eks. også estimeret, at så meget som 50% af konflikterne over jorden i Paraguay skyldes ekspansionen af soja til fordel for de store jordejere og agroindustrielle virksomheder. Arbejdstagerrettigheder overtrædes også. Eksempelvis er slavelignende arbejdsforhold et stort problem i Brasiliens sukkerrørsplantager. Omkring 80% af sukkerrørsarbejderne arbejder under dårlige forhold: 12 timers arbejdsdage, sult, trafficking (dvs. tvungen handel med mennesker med udnyttelse i sigte f.eks. til landbrugsarbejde), dårlige levevilkår og løn under minimumslønnen. 14 I Afrika volder høsten af jatrophabuskens olieholdige frugter til agrobrændstof-produktionen ligeledes problemer. Fordi jatropha er så arbejdsintensiv holdes prisen nede med billig slavelignende arbejdskraft Stigende centralisering NOAH er bekymret for, at EU s agrobrændstof-politikker domineres af multinationale selskaber, bilindustrien, de store landbrugsorganisationer osv., der har interesse i udviklingen af agrobrændstof. Civile samfundsgrupper har for eksempel ikke fået plads i EU-kommissionens rådgivningsgrupper. Der foregår endvidere en koncentration og centralisering af den kommercielle landbrugssektor. Dette er blevet fremhævet af FN: I værste tilfælde kan agrobrændstof-programmer resultere i en koncentration af ejerskab, der kan drive verdens fattigste bønder væk fra deres jorder og dybere ind i fattigdom. 16 Udviklingen af anden og tredje generations agrobrændstof kan muligvis yderligere fremme store multinationale selskabers kontrol af landbrugssektoren, fordi disse kræver store investeringer i forskning mm. Interessenter inkluderer olie-, bil-, agrokemi- og biotekindustrien. Lobbymagten fra disse, hjulpet på vej af de internationale handels- og patentregler, der tilsidesætter miljømæssige og sociale hensyn, gør hele agrobrændstof-projektet yderst tvivlsomt. 3.4 Opmærksomheden forskubbes Transportsektoren forårsager stor forurening og er en af de hurtigst voksende bidragydere til klimaforandringerne. Men det store fokus på agrobrændstoffer mindsker den politiske og offentlige opmærksomhed, der er påkrævet for at reducere udslippet af drivhusgasser fra transport. Agrobrændstoffer kan med andre ord bruges som røgslør til at undgå strammere lovgivning på - 7 -

8 klimaområdet hvilket især er til gavn for industrien. Eksempelvis er EU-kommissionens planer om at pålægge personbiler en lavere CO 2 -udledning blevet svækket efter en massiv lobbykampagne fra bilfabrikanterne. Kommissionen har efter intens lobbyisme udvandet planerne for bindende begrænsninger på emissioner fra køretøjer. Den bindende målsætning fra det planlagte gennemsnit på 120 gram CO 2 per kilometer i 2012 blev hævet til 130 gram for nye biler. Det er en såkaldt integreret proces, hvor man kan reducere udledningen med yderligere 10 gram per kilometer (og derved komme ned på 120 gram) ved bl.a. at ty til agrobrændstoffer. 17 Der er også en fare for, at befolkningen vil købe benzin tilsat agrobrændstoffer i tiltro til, at de er grønne eller CO 2 -neutrale. Det kan være med til at retfærdiggøre, at bilisterne kører mere og længere med forøget CO 2 -udledning til følge. 3.5 Udnyttelse af landene i Syd EU-landene er allerede i stor grad afhængige af landbrugsprodukter fra landene i Syd. Handlen med disse varer er allerede ubæredygtig, og ekspansionen i produktionen grundet efterspørgsel på agrobrændstof medfører endnu mere afskovning, tab af biodiversitet, udskiftning af smålandbrug med intensivt dyrkede monokulturer, alvorlige sociale konflikter og dårlige arbejdsforhold. Den nye efterspørgsel på agrobrændstoffer fra landene i Syd medfører således en endnu mere ubæredygtig samhandel. NOAH mener, at for at opnå en retfærdig og bæredygtig verden må vi finde måder at leve på indenfor vores miljømæssige råderum og reducere vores afhængighed af landarealer og andre ressourcer i udlandet. Dette gælder ikke kun for EU-landene, men også USA, Kina, Indien og resten af verden. 3.6 Reducerer ikke drivhusgas-udslippet Agrobrændstoffer er ofte beskrevet som CO 2 -neutrale, dvs. at de i teorien absorberer lige så meget CO 2, mens de vokser, som de udleder, når de forbrændes i køretøjer eller kraftvarmeværker. Men den faktiske drivhusgasbalance den totale reduktion af drivhusgasudledningen, fra hele livscyklussen er kompleks og involverer mange faktorer. Drivhusgasbalancen afhænger af de afgrøder, der dyrkes, hvordan og hvor de dyrkes, samt hvordan de bearbejdes, transporteres og benyttes. Produktionen af agrobrændstoffer øger presset på landbrugsjorden, hvilket bl.a. medfører et hurtigere tempo i rydningen af skov. Men problemet er ikke kun, at agrobrændstof-produktionen direkte ødelægger skovene og andre naturområder med stor biodiversitet. Det er også, at der sker en indirekte fortrængning, som f.eks. når kvægavlere eller nomadefolk fortrænges til fordel for agrobrændstof-produktion og derfor må rydde skov for at finde andre græsgange. Produktionen af agrobrændstoffer risikerer derved at bidrage massivt til de emissioner, de er tiltænkt at skulle reducere. Igangværende (januar 2008) arbejde på Berkeley University of California indikerer, at emissioner forårsaget af ændringer i arealanvendelse og fortrængningseffekten vil vise sig at være meget større end hidtil anerkendt. 18 Afskovning og bortrydning af naturlig vegetation, dræning af tørvemoser eller jorderosion forårsaget af monokulturer medfører udslip af CO 2 og andre drivhusgasser. Dette gælder især ødelæggelsen af tropisk regnskov og tørvemoser, som er vigtige kulstofdepoter. Stern-rapporten (2006) estimerer, at afskovning og andre ændringer i arealanvendelse udgør 18% af det samlede globale drivhusgas udslip. 19 For eksempel kommer 8% af verdens CO 2 -udledning alene fra dræning og afskovning af tørvemoser i Sydøstasien. Ny amerikansk forskning fra bl.a. University of - 8 -

9 Minnesota viser, at det kulstof, der udledes, når regnskove, tørvemoser, savanne, græssletter, osv. omlægges til landbrugsproduktion, er meget større end den minimale kulstof-besparelse ved agrobrændstoffer. Forskerne taler om en såkaldt kulstof-gæld. De forklarer, at omlægningen fra tørvemoser til oliepalme-plantager i Indonesien f.eks. har medført en kulstof-gæld, der er så stor, at det vil kræve 423 år at betale den af. Produktionen af sojabønner til biodiesel i Amazonas regnskove vil kræve 319 år. 20 Det giver altså ingen mening at bekæmpe den globale opvarmning ved at omlægge naturområder til agrobrændstof-produktion. Kunstgødning bidrager også til klimaforandringerne. Ikke alene kræver selve produktionen af kunstgødning store mængder energi. Afgørende er det også, at en del af den kunstgødning, der bruges på markerne, omdannes til lattergas (N 2 O) en drivhusgas, der virker næsten 300 gange kraftigere end CO 2. En undersøgelse af Nobelpris-modtager i kemi Paul Crutzen og hans forskerhold indikerer, at udledningen af lattergas ved agrobrændstof-produktionen omtrent er dobbelt så stor som hidtidig anset. I undersøgelsen konkluderes det, at agrobrændstof baseret på rapsfrø (som udgør omkring 80% af agrobrændstof-produktionen i Europa) udleder mindst det samme eller helt op til 70% flere drivhusgasser end fossilt brændstof. Majs, der især dyrkes i USA, giver op til 50% større udledning, afslører tallene fra undersøgelsen. 21 Med andre ord er brugen af kunstgødning i dyrkningen af agrobrændstoffer en af de faktorer, der medvirker til, at drivhusgasbalancen ofte er negativ. NOAH observerer, at jo flere fyldestgørende livscyklusanalyser, der gennemføres, des tydeligere forekommer det, at anvendelsen af agrobrændstoffer ikke vil dæmpe klimaforandringerne, men i stedet er med til at gøre slemt værre. 3.7 Ubæredygtigt landbrug Produktionen af agrobrændstoffer i stor-skala vil som nævnt uundgåeligt føre til en intensivering af landbruget. Og det faktum, at der er ganske få ledige landarealer til rådighed i Europa, vil ikke bare foranledige en mere intensiv produktion i Europa, det vil også medføre en ekspansion af intensivt dyrkede monokulturer i landene i Syd. Konventionel, intensivt dyrkede afgrøder er kendt for deres negative miljømæssige og sociale konsekvenser. Intensiv storskalaproduktion af agrobrændstoffer vil medføre udpining af jorden. Når afgrøder høstes bæredygtigt bliver en del af biomassen tilbage og returneres til jorden. Derved tilføres jorden vigtige næringsstoffer og organisk materiale, hvilket er med til at reducere jorderosion. I den konventionelle produktion af agrobrændstoffer fjernes op til 100% af den overjordiske biomasse. Resultatet er tab af næringsstoffer og organisk materiale med jorderosion til følge. Tabet af næringsstoffer bliver til dels kompenseret ved brug af kunstgødning, men dette fører til udpining af landbrugsjorden på længere sigt, fordi kunstgødning almindeligvis kun indeholder hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium mens alle de øvrige næringsstoffer ikke tilføres. Øget kunstgødning medfører ligeledes øget udvaskning af næringsstoffer til de omgivende vandmiljøer, hvilket kan true disse miljøers naturlige balance og bl.a. øge algevæksten (eutrofiering). Tabet af organisk materiale kompenseres der slet ikke for, hvorfor jorden i stigende grad mineraliseres, hvorved den lettere eroderes af vand og vind. Brugen af pesticider vokser, når landbruget intensiveres og mere og mere jord omlægges til agrobrændstof-produktion. I Europa sker det f.eks., når braklagt jord omlægges, eller når brugen af sædskifter begrænses. Det har store negative konsekvenser for miljøet, biodiversiteten, for arbejderne og for den lokale befolkning. Ifølge Ugeskrift for Læger (2006), er de legale rammer og kapaciteten til at sikre en sundheds- og miljømæssig tilfredsstillende brug af pesticider i landene i - 9 -

10 Syd yderst begrænset, og de markedsføres ofte meget aggressivt og uden hensyntagen til landbrugernes reelle behov eller økonomiske gevinst. 22 Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at der på globalt plan årligt forekommer 3 mio. alvorlige, akutte forgiftningstilfælde som følge af eksponeringen for pesticider, og nye undersøgelser viser, at disse forgiftninger medfører mindst dødsfald årligt, hvoraf 99% forekommer i lav- og mellemindkomstlande. 23 Dette skyldes især at anvendelsen af og eksponeringen for pesticider resulterer i en række kort- og langvarige sundhedseffekter. Ligeledes er den lette adgang til ekstremt giftige pesticider i Syd skyld i et overraskende stort antal dødsfald i forbindelse med selvmordsforsøg blandt en meget stor del af befolkningen i disse lande. Studier fra Asien viser, at indtagelse af pesticider er en af de hyppigst valgte metoder til selvmord, og i eksempelvis Kina, Sri Lanka og Malaysia tilskrives over 60% af alle selvmord i rurale områder pesticidforgiftninger. 24 Vandmangel er i nogle regioner også et stort problem. Selv i tørre områder opfordres landmænd til at dyrke afgrøder, der kræver meget vand, såsom majs eller sukkerroer for at imødekomme efterspørgslen på agrobrændstoffer. I Afrika og Indien lægges der pres på at dyrke jatropha under dække af, at den er tørke resistent, men det er endnu ikke klart, hvor meget vand og andre inputs der kræves, og på den måde er det umuligt at sige, at dyrkningen af jatropha ikke vil være i konkurrence med fødevareafgrøder. 3.8 Genteknologi ad bagdøren Det er åbenlyst, at fortalere for genteknologi promoverer agrobrændstoffer i forsøget på at gøre op med almen modstand mod genmodificeret (GMO) mad. I erkendelse af befolkningers modstand mod at spise gensplejsede afgrøder, øjner gentek-industrien med agrobrændstofferne en chance for at skaffe sig adgang via bagdøren ved at fremstille GMO-afgrøder som energiafgrøder og ikke som fødevareafgrøder. GMO-afgrøder skaber sundheds- og miljøbetænkeligheder og fører samtidig til stigende intensivering af- og stigende korporativ kontrol over landbruget. Afgrøder genmodificeret til at være særlig velegnede til industriel agrobrændstof-produktion kan vise sig at forurene fødevareforsyningen (jfr. afsnit 3.10). NOAH kan ikke acceptere, at brugen af GMO-afgrøder og træer tillades i produktionen af agrobrændstoffer under dække af neutrale betegnelser, som bioteknologi og forædling. 3.9 Biodiversiteten trues Den intensive dyrkning af planter til agrobrændstof sker i enorme monokulturer, som forudsætter intensiv brug af pesticider og kunstgødning. Det er alt sammen med til at begrænse biodiversiteten og forurene det omgivende miljø. De ødelæggelser, der følger i sporet af denne form for landbrug, ses der eksempler på f.eks. i Sydøstasiens palmeolie-plantager eller i Sydamerika, hvor ekspansionen i produktionen af agrobrændstof-afgrøder (soja og sukkerrør) i stigende grad har medført, at områder, der før havde stor biodiversitet, nu fremstår som golde monokulturer. Planerne i Europa om at udvide produktionen af agrobrændstoffer inden for EU s grænser vil ske på bekostning af braklagt jord og vil derved føre til en yderligere intensivering af landbruget. EUkommissionen fastslog oprindeligt, at hektar braklagt jord i EU skulle dyrkes med energiafgrøder. Nogle af disse arealer er vigtige naturområder med stor biodiversitet. EU foreslår nu, at alt braklagt jord kan geninddrages til produktionsjord

11 3.10 Anden generation og tredje generation Der foreligger ikke nogen helt præcise definitioner på, hvad anden- og tredje generation dækker over. Vi har valgt at holde os til nedenstående definitioner: Anden generations agrobrændstoffer fremstilles af såkaldt planteaffald fra land- og skovbrug. Men planteaffaldet er i virkeligheden planterester, der skal tilbage til jorden, hvis jordens frugtbarhed og evne til at binde kulstof og vand ikke skal undermineres. Græsser, træ- og planterester fra landbrug samt industri omdannes til anden generations agrobrændstoffer ved brug af bioteknologiens industrielt fremstillede enzymer og mikroorganismer, der nedbryder celluloses og lignin i biomassen. 25 Anden generations agrobrændstoffer produceret af selvdøde dyr og slagteriaffald fra husdyrproduktionen er også problematisk. I 2006 f.eks. kom søer aldrig på slagteriet, men døde i stalden og blev kørt til destruktion. Vores malkekøer har det ikke meget bedre. At så mange dyr dør skyldes ene og alene elendig dyrevelfærd. Vi burde således ikke gøre os afhængige af energi fra døde dyr, der har haft et forfærdeligt liv. Vi må spørge os selv, hvad vil det betyde for dyrevelfærden at syge og døde dyr gavner landbrugsindustrien eller sågar endda bilindustrien? Anden generations agrobrændstoffer produceret af slagteriaffald fra svineproduktionen er i sig selv kritisabel, fordi den er tilvejebragt på grundlag af soja dyrket i Argentina. Dvs. på områder, der enten er opdyrket skov eller jord, der tidligere er blevet anvendt til at producere varieret mad til befolkningen. Selv om Argentina er et stort og frugtbart landbrugsland, kan det i dag ikke længere brødføde sin egen befolkning. Danmark producerer årligt 25 millioner slagtesvin på kvadratkilometer landbrugsjord. Den store danske svineproduktion er kun mulig takket være importeret foder - især soja. 80 procent af denne soja importeres fra Argentina, hvor praktisk taget al soja i dag er gensplejset. Den soja, som Danmark importerer, lægger beslag på kvadratkilometer jord i Argentina. Det svarer til næsten en tredjedel af hele det danske landbrugsareal. Når de store mængder af soja eksporteres, bliver den argentinske jord udpint for næringsstoffer og organisk materiale, fordi næsten al plantemassen fjernes, når sojaen høstes. 26 Promoveringen af anden generation fjerner fokus fra den kendsgerning, at agrobrændstoffer stadig produceres af madafgrøder, og at produktionen foregår i store intensive industrilandbrug. Udsigten til, at anden generations agrobrændstoffer bliver bæredygtige i den nærmeste fremtid, er minimal. Det er ikke påvist, at de har potentialet til at reducere udledningen af drivhusgasser på globalt plan, men alligevel bliver de promoveret på bekostning af bæredygtige vedvarende teknologier. Nuværende samt fremtidige miljø-politikker, såsom affaldsminimering modvirkes. Desuden er det yderst problematisk når alt plantemasse bliver en potentiel agrobrændstof-råvare (Jfr. afsnit 3.7). Der er f.eks. stor forskel på om såkaldt træ affald tages ud af skoven og bruges til agrobrændstofproduktion, hvorved CO 2 frigøres, eller om man lader træet indgå i skovens naturlige cyklus og derved binder CO 2 i jorden. Tredje generations agrobrændstoffer er fremstillet af planter, som er genetisk modificeret til let at kunne nedbrydes. Gentek-industrien søger aktivt efter metoder, hvorpå genteknologi kan gøre det billigere og mere effektivt at producere agrobrændstoffer fra plantebiomasse. Et eksempel er majs gensplejset, så de indeholder de enzymer, der gør det nemmere at omdanne biomasse til agrobrændstof. Andre forsøg går på at forøge indholdet af stivelse i f.eks. kassava

12 Gentek-industrien eksperimenterer også med gensplejsede træer, hvor ligninindholdet er svækket. I Belgien eksperimenteres der med gensplejsede popler til produktion af bioethanol. 27 Problemet er, at der ikke vides meget om følgerne af for eksempel GMO-træer i det fri. I disse træer er lignin indholdet er svækket, hvilket svækker deres fysiske styrke, og samtidig er de mere udsatte for insektangreb og sygdomme. Følgerne kan vise sig at være markante, grundet træers lange livscyklus og store spredning af frugt og pollen. Specielt kan risiciene for naturskovenes økosystemer være meget alvorlige. NOAH mener, at agrobrændstoffer ikke er den rette løsning på klimaforandringerne. Dette gælder både første-, anden- og tredje generation. Det ligger underforstået, at tredje generation er en forbedring af anden generation, som igen er en forbedring af første generation. NOAH mener derimod, at de nye generationer sandsynligvis ikke vil løse de problemer, som de foregående skaber. Tværtimod kan de muligvis tilføje flere og langt mere vidtrækkende problemer. Anden og tredje generations agrobrændstof er endnu ikke på markedet, men promoveres stærkt af industrien, f.eks. i Danmark af Novozymes, Danisco (Genencor) og ethanolvirksomheden Biogasol Certificeringsspøgelset Mange sætter deres lid til, at man kan fremstille agrobrændstoffer bæredygtigt ved at indføre et certificeringssystem. Det mener NOAH er en alvorlig misforståelse. Et af de store problemer er, at certificering ikke forhindrer en udvidelse og intensivering af produktionen. Et bæredygtighedsmærkat har kun betydning på mikro-niveau, dvs. på marken, hvor den faktiske produktion tager sted. Men et certificeringssystem kan ikke tage højde for de problemer, der opstår på makro-niveau ved storskala-produktion af agrobrændstoffer, såsom fortrængning og stigende fødevarepriser. Desuden er et sådan system langt fra at være på plads, og i de hidtidige tiltag har man end ikke konsulteret de mennesker, hvis levevilkår direkte påvirkes af produktionen. Endvidere kan et bæredygtighedsmærkat være med til at forstærke menneskers forestilling om, at vejtransport er bæredygtig, og bilindustrien vil kunne markedsføre deres såkaldte biobenzin som en miljøvenlig løsning. Dette kan være med til at retfærdiggøre, at bilisterne kører mere og længere med forøget CO 2 -udledning til følge Et bæredygtighedsmærkat vil højest sandsynligt medføre stigende efterspørgsel på agrobrændstoffer, og derved fjernes fokus fra de nødvendige foranstaltninger, der skal til for at reducere vejtransporten og gøre den mere energieffektiv. Nuværende forslag fremlagt af EU-kommissionen for bæredygtighedskriterier er svage og vil vise sig for ineffektive til at forhindre store sociale og miljømæssige problemer. NOAH mener, at certificering af agrobrændstoffer vil manifestere sig som et andet RSPO-, RTRS- eller FSC-type system, der er kontrolleret og manipuleret af industrien. NOAH opfordrer til et stop for udvikling, produktion og handel med agrobrændstoffer, samt at alle målsætninger og andre tiltag, inklusiv subsidier, import, CO 2 -handel, offentlige og private finanser relateret til udvikling og produktion af agrobrændstoffer, afskaffes, og at man ikke forsøger at grønvaske agrobrændstoffer ved hjælp af certificering

13 Fodnoter 1 U.S. Department of Agriculture, The Future of Biofuels: A Global Perspective, November 2007: 2 Sigtet med 'fleksible mekanismer' er, at industrilandene kan opfylde deres mål ved at indtjene tilgodehavender fra emissionsreducerende projekter i andre lande. 'Joint Implementation' sigter mod projekter i lande, som har emissionsmål, mens 'Clean Development Mechanism' omfatter projekter i udviklingslande uden emissionsmål. 3 NOAH-Trafik: 10 forslag til hvordan Danmark kan vise vejen til en ansvarlig klimapolitik på persontransportområdet, fra: 4 Europa Parlamentet. Køreplanen for vedvarende energi i Europa: DOC+WORD+V0//DA 5 Regeringsgrundlag 2007, VK regeringen III, side 48, fra: 6 Energistyrelsen, Biobrændstoffer til transport, fra: obr%c3%a6ndstoffer 7 Proposed Amendments to European Fuel Quality Directive, Side 7: 8 NOAH klager over Statoil: 9 Amazon's rescue reversed, The Guardian, d. 25. januar 2008: 10 FAO. World agriculturehttp: towards 2030/2050. Prospects for food, nutrition, agriculture, and major commodity groups. Global Perspective Studies Unit. June 2006: 11 UN. Sustainable Bioenergy: A Framework for Decision Makers: 12 UN. Jean Ziegler. The Right to Food. August Ibid. 14 World Rainforest Movement: The European Union and agrofuels: making the unsustainable sustainable : 15 Biopact: EU could ban its own biofuels and be forced to import all fuels from poor countries, January 16, 2008: 16 UN. Sustainable Bioenergy: A Framework for Decision Makers: 17 Brussels, side 3: Proposal from the Commission to the European Parliament and Council for a regulation to reduce CO2 emissions from passenger cars. SEC (2007) Greenhouse Gas Emissions From Indirect Land Use Change, University of California, Berkeley, 17. januar 2008, Fra: 19 Stern Review Executive Summary, side xxv: 20 Biofuel Crops That Require Destroying Native Ecosystems Worsens Global Warming, ScienceDaily, Feb. 7, 2008: 21 Biofuels could boost global warming, september 2007: 22 Ugeskrift for læger, 2006, Akut pesticidforgiftning - et globalt folkesundhedsproblem: /UFL_EKCMA_2006_36/UFL_EKCMA_2006_36_ Ibid 24 Ibid 25 For mere information læs Second Generation Biofuels: An Unproven Future Technology with Unknown Risks af Helena Paul and Almuth Ernsting, fra: 26 Bente Hessellund Andersen, NOAH-trafik, Altinget d. 19. februar 2007: Gylle som biomasse udpiner jorden i Argentina, Altinget d. 19. februar Notification report: -

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET. Statusrapport over biobrændstoffer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET. Statusrapport over biobrændstoffer KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.1.2007 KOM(2006) 845 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Statusrapport over biobrændstoffer Rapport om de fremskridt,

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007

Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007 Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007 Biobrændstoffer - En analyse fra 92-gruppen, maj 2007 1 0. Introduktion Biobrændstoffer I bedste fald et marginalt

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere