Bolig- og Byministeriet. bygnings- FORBEDRINGS. udvalg N Y E L Y F O R S E. vejledning til kommuner og udvalg

Transkript

1 Bolig- og Byministeriet bygnings- FORBDRINGS udvalg B Y F O R N Y L S vejledning til kommuner og udvalg

2 Bygningsforbedringsudvalg er udgivet af Bolig- og Byministeriet, Slotsholmsgade 1, 3. sal 1216 København K Layout: MONTAGbureauet ApS Fotos: Uffe Groes (forside, side 13, 16, og 19) Stig Stasig/2maj (side 1, 6, 21, 22 samt ved pagina) Bolig- og Byministeriet (side 2 og bagside) og MONTAGbureauet ApS (forsidebaggrund) Tryk: MULTI SCAN A/S Oplag: Trykt på Svanemærket papir ISBN Bolig- og Byministeriets publikationer kan fås gennem: Byggecentrum Boghandel Dr. Neergaardsvej Hørsholm Tlf

3 bygnings- FORBDRINGS udvalg Reglerne om bygningsforbedringsudvalg findes i byfornyelseslovens kapitel 6, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997 som ændret ved lov. nr. 970 af 17. december I denne vejledning gennemgås de bestemmelser, som Bolig- og Byministeriet har fastsat efter byfornyelseslovens 129 i bekendtgørelse nr. 359 af 18. juni 1998 om bygningsforbedringsudvalg. Bestemmelserne drejer sig om: - bygningsforbedringsudvalgets ledelse - møder, forretningsorden, sekretariatsfunktion - tilsyn - støtteprocedure - investeringsramme - regnskab og revision Vejledningen er udarbejdet til de kommuner, der ønsker at benytte den enkle og ubureaukratiske støttemodel i byfornyelseslovens kapitel 6 ved at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, samt til medlemmerne af udvalget. Vejledningen indeholder Bolig- og Byministeriets bemærkninger og fortolkningsbidrag til bestemmelserne om bygningsforbedringsudvalg i loven og bekendtgørelsen, samt Skov- og Naturstyrelsens vejledning vedrørende registrering og istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger. Desuden indeholder den råd og praktiske anvisninger til kommunalbestyrelsen, den kommunale administration og medlemmerne af udvalget omkring de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med nedsættelsen af udvalget og i den løbende sagsbehandling. De materialer, der bruges ved ansøgning om støtte fra udvalget, er optrykt som bilag til vejledningen. Ansøgningsskemaet er udarbejdet på grundlag af erfaringer fra tidligere forsøg med bygningsforbedringsfonde. Det lokale bygningsforbedringsudvalg kan justere skemaet, hvis det ønsker det. Lånetilbuddet skal ifølge bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg anvendes i den af Bolig- og Byministeriet godkendte form. Såvel vejledningen som lånetilbud og pantebrev vil blive lagt på Bolig- og Byministeriets hjemmeside på internettet, lånetilbud og pantebrev kan hentes herfra og udfyldes direkte. Bolig- og Byministeriet Juli 1998 I N D H O L D VJLDNING Vejledning om bygningsforbedringsudvalg... 3 BILAG Registrering af bygninger efter SAV-metoden Ansøgningsskema Lånetilbud Pantebrev... 30

4

5 V om bygningsforbedringsudvalg 1 Generelt om bygningsforbedringsudvalget 1.1 Anvendelsesområde Støtteberettigede arbejder Støttemidler Støtteform Rente- og afdragsfrie lån Støttens størrelse Lejefastsættelse Vedligeholdelseskonto Anden støtte, rabat o.lign Klage Kommunens opgaver 2.1 Nedsættelse af udvalg Information om bygningsforbedringsudvalget Udvalgets organisatoriske placering Selvstændig forvaltningsmyndighed Økonomi Udgiftsgodtgørelse Investeringsrammen til bygningsfornyelse Sekretariatsfunktionen Bevaringsværdige bygninger Kommuneplan og lokalplan Tilsyn Nedlæggelse af udvalget Bygningsforbedringsudvalgets opgaver 3.1 Udvalgets organisering og virksomhed Forretningsorden mv Tilrettelægning af arbejdet Udvalgets pligter Ansøgning om støtte Behandling af ansøgninger Løbende anvendelse af støttemidler Oplysninger, betingelser og vilkår Vurdering af de støtteberettigede arbejder Særligt om fredede bygninger Støtteudmåling Udbetaling af støtte Regnskab Henvisninger Lov om byfornyelse , 10, , 5, , 15, , , , , Bekendtgørelse om bygningsforbedringsudvalg , Lov om bygningsfredning , , 11 Lov om kommunernes styrelse a... 9 V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 3

6 1 Generelt om bygningsforbedringsudvalget 1.1 Anvendelsesområde Følgende bygninger er omfattet af bygningsforbedringsudvalgets støtteområde: I landsbyer (med op til 1000 indbyggere) og landdistrikter: bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, herunder fredede og bevaringsværdige, forsamlingshuse og andre bygninger med lignende anvendelse Udenfor landsbyer og landdistrikter: fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse (jf. BFL 125, stk. 1). Der vil således kunne opnås støtte til følgende typer ejendomme: enfamiliehus - tofamiliehus - beboelsesejendom - blandet ejendom (bolig og erhverv) - forsamlingshuse og lign. Fritidshuse og erhvervsbygninger (herunder staldbygninger) kan ikke få støtte fra udvalget. Der kan ydes støtte til både privatejede beboelsesejendomme, andelsboliger, almene boliger, kommunale boliger og statslige boliger. Kommunalbestyrelsen udpeger de bevaringsværdige bygninger, der kan opnå støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Det skal ske gennem en kommuneplan eller en lokalplan i henhold til planlovens 11 og 15 sammenholdt med bygningsfredningslovens 17 (jf. BFL 125, stk. 2). I kommuner, der endnu ikke har udpeget de bevaringsværdige bygninger i en kommune- eller lokalplan, kan udvalget - indtil udpegningen er sket - yde støtte til bevaringsværdige bygninger, som kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fastsætter til bevaringsværdi 1-4 ifølge Miljø- og nergiministeriets registreringssystem SAV. Hvis kommunalbestyrelsen efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger tidligere har udpeget bevaringsværdige bygninger af bevaringsværdi 1-4, kan denne udpegning umiddelbart anvendes efter byfornyelseslovens kap. 6. I afsnit 2.5 findes en uddybende omtale af kriterier for støtteberettigede bevaringsværdige bygninger, og en gennemgang af kommunens praktiske håndtering af udpegningen. 1.2 Støtteberettigede arbejder Den økonomiske støtte kan ydes til ombygningsarbejder på klimaskærmen og til afhjælpning af kondemnable forhold (jf. BFL 126, stk. 1). Der kan - ud over arbejder, der vedrører afhjælpning af kondemnable forhold - opnås støtte til reparation, udskiftning eller fornyelse af følgende bygningsdele: tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys, ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer, vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer, døre og porte, karnapper, altaner, verandaer og udestuer der er en del af den oprindelige bygning, fundamenter, herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp, - indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper. t af målene med bygningsforbedringsudvalgenes virksomhed er at tilskynde ejere til at istandsætte bygningerne med materialer og efter metoder, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige karakter. Derfor er det en betingelse, at istandsættelsen udføres på en sådan måde, at bygningens bevaringsværdi opretholdes eller forøges (jf. BFL 126, stk. 2). Dette krav gælder alle bygninger, der får støtte fra bygningsforbedringsudvalgene, V 4 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

7 også bygninger i landsbyer og i landdistrikter, der ikke er kategoriseret som bevaringsværdige. For at sikre bevaringsværdien kan udvalget stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtten. Udvalgets muligheder for at stille sådanne betingelser omtales nærmere i afsnit jeren kan få rimelige udgifter til faglig bistand fra en arkitekt eller anden tekniker optaget som en støtteberettiget udgift, med henblik på at sikre, at istandsættelsen kan leve op til udvalgets krav. 1.3 Støttemidler De midler, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed for udvalget, kommer fra kommunen, staten og private bidragydere (jf. BFL 130). Den samlede offentlige støtte deles ligeligt mellem staten og kommunen og må højst udgøre to tredjedele af den støtteberettigede udgift. Som offentlig støtte efter 135 betragtes alene de kommunale og statslige midler, der trækker på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse. Private bidrag kan komme fra bevaringsfonde, sprossekasser, indsamlinger og lignende, herunder også fra private personer. I kommuner, hvor der hidtil har eksisteret bevaringsfonde, sprossekasser eller lignende, kan bidrag fra disse ordninger indgå som private bidrag til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed. Dette gælder også, selv om midlerne oprindeligt stammer fra offentlige midler. De private midler trækker ikke på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse. n kommune, der overvejer at nedlægge eksisterende sprossekasser eller lignende ordninger, bør være opmærksom på, at det kan være fordelagtigt at opretholde eksisterende ordninger, da anvendelsesområderne for ordningerne kan være forskellige. n sprossekasse, der fungerer sideløbende med bygningsforbedringsudvalget vil i konkrete sager kunne overføre midler, der betragtes som private, til bygningsforbedringsudvalget. Private bidragydere kan stille betingelser til udvalgets anvendelse af det konkrete bidrag. Der kan f. eks. være krav om, at bidrag betinges anvendt til en bestemt type bygninger eller en bestemt bygning. Udvalget afgør selv, om det vil acceptere bidragyderens betingelser. Det kan enten ske efter generelle retningslinier, som udvalget selv fastsætter, eller efter en konkret vurdering. Hvis udvalget mener, at de stillede betingelser ikke bør opfyldes eller at betingelserne er i strid med byfornyelseslovens regler, må udvalget afslå bidraget. Det vil f.eks. være i strid med loven at acceptere en betingelse om, at bidraget skal tilbagebetales til bidragyderen ved ejerskifte. Det samme gælder, hvis bidragyderen kræver, at bidraget skal anvendes til istandsættelsesarbejder, som ligger uden for støtteordningens anvendelsesområde (jf. BFL 126, stk. 1). 1.4 Støtteform Rente- og afdragsfrie lån Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejeren. Lånet udstedes mod personlig hæftelse og sikres ved tinglyst pant i ejendommen (jf. BFL 134). r ejendommen ejet af et aktieselskab, et anpartsselskab eller en anden juridisk person, har udvalget mulighed for at stille krav om personlig hæftelse for lånet. Kravet om personlig hæftelse stilles i så fald overfor en hovedaktionær eller andre personer, der har bestemmende indflydelse på selskabet. Det rente- og afdragsfrie lån skal sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom. Dette V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 5

8 kan ske enten ved udstedelse af et pantebrev til kommunalbestyrelsen, bygningsforbedringsudvalget på Justitsministeriets pantebrevsformular A (pantebrev optrykt som bilag til vejledningen) eller ved ejerpantebrev - med dertil hørende gælds- og håndpantsætningsdokument - der tjener til sikkerhed for gældsforholdet. Udgifter til optagelse af lånet kan efter udvalgets beslutning indgå i de støtteberettigede udgifter. Udgifter til midlertidig finansiering er ikke støtteberettiget. Den renteudgift, som ejeren sparer på lånet, er skattefri. Lånet forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte (jf. BFL 136). Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor bygningen overdrages til en medejer eller til ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, mellem hvem der de seneste 2 år har været etableret ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse. Som ejerskifte betragtes også omdannelse til selskab eller interessentskab samt salg på tvangsauktion og salg fra konkurseller gældsfragåelsesbo (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 17). Udvalget kan endvidere stille krav om, at lånet indfries, hvis de vilkår, der er stillet for at yde støtten, misligholdes. Udvalget kan dog - uanset reglerne om lånets forfald ved ejerskifte eller misligholdelse af vilkår - beslutte at lade et lån indestå helt eller delvis, når forholdene taler for det. Men denne mulighed skal betragtes som en undtagelse, fordi det er ordningens grundtanke, at udvalgets midler løbende skal genanvendes i takt med, at de bliver tilbagebetalt. Muligheden kan efter udvalgets konkrete vurdering anvendes for at afværge en alvorlig økonomisk situation for ejeren. Der kan f. eks. være tale om tilfælde, hvor ejendommen afhændes kort tid efter gennemførelsen af arbejder, der kun i begrænset omfang eller slet ikke har bevirket en forøgelse af ejendommens salgsværdi, eller hvor ejendomspriserne udvikler sig sådan fra lånet er ydet til ejendommen afhændes, at ejeren ville lide et urimeligt stort tab, hvis lånet skulle tilbagebetales. Da loven giver mulighed for at beslutte, at kun en del af lånet forbliver indestående, bør denne mulighed indgå i udvalgets vurdering. V 6 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

9 1.4.2 Støttens størrelse Støttens størrelse (lånet) fastsættes af bygningsforbedringsudvalget. Det dækker en andel af de samlede støtteberettigede udgifter, som fastsættes af udvalget efter en konkret vurdering i den enkelte sag (jf. BFL 133, stk. 1). Lånet udgør støttebeløbet, mens ejeren selv må finansiere den del af de støtteberettigede udgifter, som ikke dækkes af lånet. Lånet sammensættes af lige dele kommunale og statslige midler samt eventuelle private midler. De kommunale og statslige midler må højst udgøre 2/3 af de samlede støtteberettigede udgifter. (jf. BFL 135). De støtteberettigede udgifter defineres som: De samlede udgifter til de støtteberettigede arbejder (jf. afsnit 1.2) samt udgifter til optagelse af lån, hvis udvalget beslutter dette (jf. afsnit 1.4.1). Afsnit 3.3. om behandling af ansøgninger giver nærmere oplysninger om, hvordan bygningsforbedringsudvalget fastsætter støtten. 1.5 Udlejningsejendomme Lejefastsættelse jere af private udlejningsejendomme kan ikke beregne lejeforhøjelse for gennemførte forbedringsarbejder, hvis arbejderne er finansieret med rente- og afdragsfrie lån efter byfornyelsesloven (jf. BFL 138). Hvis ejeren gennemfører ombygningsarbejder, der både omfatter forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, og disse arbejder finansieres med både et rente- og afdragsfrit lån efter byfornyelsesloven og ejerens egne midler, skal det rente- og afdragsfrie lån trækkes fra udgifterne til forbedring, inden en eventuel lejeforhøjelse beregnes. Når det rente- og afdragsfrie lån tilbagebetales, kan ejeren beregne lejeforhøjelse efter lejelovgivningens almindelige regler til den del af udgiften, der vedrørte forbedringsarbejderne Vedligeholdelseskonto Hvis udgifter til vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder finansieres med rente- og afdragsfrie lån, der er bevilget af bygningsforbedringsudvalget, kan disse udgifter ikke trækkes fra ejendommens vedligeholdelseseller forbedringskonto, selv om der skulle være økonomisk mulighed for det. Det gælder for alle ejendomme, der er omfattet af enten lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller lov om almene boliger mv. (jf. BFL 139). 1.6 Anden støtte, rabat m.v. Der kan ikke opnås støtte til udgifter, som i forvejen dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende. Bestemmelsen medfører, at sådanne udgifter skal trækkes ud af de samlede støtteberettigede udgifter (jf. BFL 134, stk. 3). Bestemmelsen er indført for at sikre, at der kun ydes støtte til faktisk afholdte udgifter. jeren skal på ansøgningsskemaet oplyse, hvor stor en del af den støtteberettigede udgift, der dækkes af anden støtte m.v. Hvis en hel eller delvis dækning af udgifterne først opnås, efter at ansøgningen er sendt til udvalget, har ejeren pligt til efterfølgende at oplyse dette til udvalget. Manglende oplysning herom betragtes som misligholdelse af lånevilkårene. 1.7 Klage Bygningsforbedringsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen eller anden administrativ myndighed (jf. BFL 140). Afsnit beskriver nærmere udvalgets forvaltningsmæssige status. V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 7

10 2 Kommunens opgaver 2.1 Nedsættelse af udvalg Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om nedsættelse af et bygningsforbedringsudvalg (jf. BFL 127). Bygningsforbedringsudvalget består af 5 medlemmer, som udpeges af kommunalbestyrelsen således: 2 kommunale repræsentanter 1 medlem til varetagelse af grundejerinteresser 1 medlem til varetagelse af lejerinteresser 1 medlem til varetagelse af bevarings- og landsbyinteresser. Samtidig med medlemmerne udpeges en eller flere suppleanter for hvert medlem. De to kommunale repræsentanter kan efter kommunalbestyrelsens ønske være politikere eller embedsmænd. De medlemmer, der skal varetage grundejerinteresser, lejerinteresser samt bevarings- og landsbyinteresser tænkes udpeget blandt lokale interesseorganisationer. Hvis de ikke findes i kommunen, kan medlemmerne i stedet udpeges fra relevante landsdækkende interesseorganisationer. Blandt de organisationer, der varetager bevarings- og landsbyinteresser, kan nævnes bevaringsforeninger, lokalmuseer og lokalarkiver. Der stilles ikke i byfornyelsesloven uddannelsesmæssige krav til medlemmerne. Men da udvalgets faglige opgave er orienteret i byggeteknisk og restaureringsmæssig retning, anbefales det, at kommunalbestyrelsen ved udpegningen af medlemmer lægger vægt på byggetekniske og restaureringsmæsige kvalifikationer. Medlemmerne udpeges for en periode, der følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Nedsættes bygningsforbedringsudvalget midt i en kommunal valgperiode, udpeges medlemmerne for den resterende valgperiode. Udtræder et medlem af bygningsforbedringsudvalget inden udgangen af en valgperiode, indtræder en suppleant for resten af perioden. 2.2 Information om bygningsforbedringsudvalget Da bevilling af støtte fra bygningsforbedringsudvalget bygger på ejernes konkrete ansøgninger til udvalget, er det vigtigt, at den relevante ejerkreds bliver orienteret om støttemuligheden. rfaringer fra forsøg med bygningsforbedringsfonde har vist, at kendskabet til støttemuligheden er meget afgørende for ordningens succes. Både kommunen og bygningsforbedringsudvalget bør derfor sørge for at orientere den lokale offentlighed og den direkte berørte målgruppe om ordningen. Der kan f.eks. udsendes foldere om ordningen til ejere af de bygninger, der kan komme i betragtning, og de berørte ejere samt andre interesserede kan inviteres til orienteringsmøde. Der kan holdes pressemøde, når udvalget er nedsat, og udvalget kan informere den lokale presse, når der bevilges støtte i sager, der har offentlig interesse. Det er også vigtigt, at kommunen henviser til ordningen i relevante sammenhænge. 2.3 Bygningsforbedringsudvalgets organisatoriske placering Selvstændig forvaltningsmyndighed Bygningsforbedringsudvalget indgår i den kommunale forvaltning som en selvstændig forvaltningsmyndighed, der har kompetence til selv at træffe afgørelse om støtte. Udvalgets afgørelser kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen (jf. BFL 140). Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelse overfor udvalget og derfor ikke har indflydelse på udvalgets afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan V 8 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

11 således ikke fastsætte retningslinier og lignende for udvalgets virksomhed Økonomi Økonomisk hører bygningsforbedringsudvalget under kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter selv på baggrund af de lokale forhold, hvor stor en del af kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, den ønsker at stille til rådighed for bygningsforbedringsudvalget (jf. BFL 131, stk. 2). Den kommunale og statslige del af de rente- og afdragsfrie lån, som bevilges af bygningsforbedringsudvalget, trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse (jf. BFL 131, stk. 1). De midler, som kommunalbestyrelsen beslutter at stille til rådighed for udvalget, afsættes på kommunens årsbudget. Tilbagebetalte lån falder principielt tilbage i kommunekassen. Det er muligt at afsætte den kommunale bevilling som en flerårig rammebevilling, der omfatter både den kommunale del af støtten og (skønnede) indtægter fra tilbagebetalte lån. Der er flere fordele ved at benytte en rammebevilling for netteanlægsudgifter over eksempelvis en 4-årig periode, der svarer til en valgperiode. Udvalget får dermed overblik over de midler, som er stillet til rådighed for hele perioden, og kan på det grundlag bedre planlægge og prioritere sin virksomhed. Kommunalbestyrelsen undgår at skulle genbevilge midlerne fra tilbagebetalte lån til udvalget (jf. BFL 136, stk. 3,) i hvert enkelt tilfælde. Anvendelse af en rammebevilling betyder, at udvalget uden videre kan anvende midlerne fra de tilbagebetalte lån til genuddeling, således at ordningens recirkulationseffekt styrkes. På den baggrund anbefales det, at de kommunale bevillinger til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed afsættes som en rammebevilling, der strækker sig over en så lang tidshorisont som muligt. De finansielle aktiviteter, der er knyttet til bygningsforbedringsudvalget, skal i øvrigt følge de kommunale bevillingsregler samt reglerne for kommunernes budget og regnskabsvæsen, der er fastsat i Budget- og regnskabssystemet for kommuner og amtskommuner. Disse regler er fastsat med hjemmel i den kommunale styrelseslov Udgiftsgodtgørelse Udvalgets medlemmer er omfattet af reglerne om udgiftsgodtgørelse og vederlæggelse i lov om kommunernes styrelse 16 og 16a. Det betyder, at medlemmerne har ret til befordringsgodtgørelse, ligesom kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der er efter lov om kommunernes styrelse kun adgang til dækning af positive udgifter. Dette er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fastsætter generelle godtgørelsessatser, når blot det sker under hensyn til de faktiske udgifter. Der henvises herom til pkt. 4A i Indenrigsministeriets vejledning nr. 152 af 21. november Godtgørelsen afholdes af kommunen uden refusion fra staten Investeringsrammen til bygningsfornyelse Den statslige og kommunale del af det bevilgede rente- og afdragsfrie lån trækkes på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse på det tidspunkt, hvor udvalget giver ejeren et lånetilbud (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 18, stk. 1). Hvis ejeren efterfølgende ikke accepterer lånetilbuddet inden for udvalgets tidsfrist, kan kommunen igen tilskrive sin inve- V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 9

12 steringsramme til bygningsfornyelse det beløb, der er trukket, såfremt dette kan ske inden udgangen af det finansår, hvor lånetilbuddet er givet. Afslår ejeren først lånetilbuddet i det efterfølgende finansår, kan kommunen ikke gentilskrive investeringsrammen beløbet. Udvalget bør derfor være opmærksom på, at de lånetilsagn og frister for ejeraccept udvalget giver i slutningen af finansåret tager højde herfor. De kommunale og statslige midler kommer til udbetaling, efterhånden som støtten udbetales. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til støtten i takt med udbetalingen, hvorefter kommunen kan få halvdelen af beløbet refunderet fra staten (jf. BFL 137). Den del af et støttelån, som eventuelt kommer fra private bidrag, udbetales samtidig med den offentlige støtte. 2.4 Sekretariatsfunktionen Sekretariatsfunktionen for bygningsforbedringsudvalget varetages af den kommunale forvaltning (jf. BFL 128). Funktionen vil bl. a. omfatte: almindelige sekretariatsopgaver som mødereferater, korrespondance m.v. - information om ordningen økonomistyring rammetræk på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse udstedelse af lånetilbud udstedelse af pantebreve udbetaling af støtte hjemtagning af refusion fra Hypotekbanken regnskabsføring for udvalget varetagelse af opgaverne i forbindelse med tilbagebetaling af lån udbetaling af udgiftsgodtgørelse til medlemmerne. Udkast til ansøgningsskema samt lånetilbud og pantebrev, der er optrykt som bilag til vejledningen, vil i langt de fleste tilfælde gøre det muligt for kommunerne at ekspedere lånesagerne uden advokatbistand. 2.5 Bevaringsværdige bygninger Kommuneplan og lokalplan Det er kommunalbestyrelsens opgave at udpege de bygninger, som anses for bevaringsværdige og dermed omfattet af bestemmelserne i byfornyelseslovens kapitel 6 om bygningsforbedringsudvalg (jf. BFL 125, stk. 2). Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilken værdi der kræves for at en bygning betragtes som bevaringsværdig. De bevaringsværdige bygninger kan udpeges på en af følgende måder: 1. Kommuneplan eller lokalplan/ byplanvedtægt 2. Kommuneatlas med bevaringsværdi 1-4 i SAV 3. Konkret vurderet med bevaringsværdi 1-4 i SAV, efter den tidligere lov om statstilskud til forbedringsarbejder i helårsboliger og fritidsboliger 4. Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i forbindelse med en støtteansøgning med bevaringsværdi 1-4 i SAV. Bemærkninger til fremgangsmåde 1. Kommuneplan eller lokalplan Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen i kommuneplan eller lokalplan udpeger de bygninger i kommunen, der vurderes som bevaringsværdige. Det skal ske efter retningslinierne i lov om bygningsfredning 17. Der er ikke i denne lov fastsat nogen frist for, hvornår udpegningen skal være sket. Alle bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige efter bygningsfredningslo- V 10 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

13 vens 17, og som helt eller delvis anvendes til beboelse, er støtteberettigede efter byfornyelseslovens kapitel 6. I bygningsfredningslovens 17 er bevaringsværdige bygninger defineret således: n bygning er bevaringsværdig - i henseende til at kunne opnå støtte - når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt ( jf. planlovens 15, stk. 2 nr. 14). Kommunens bevaringsværdige bygninger kan således udpeges i planlægningen på to måder: i kommuneplanen og/eller ved bevaringsbestemmelse med nedrivningsforbud i en lokalplan eller byplanvedtægt. I begge tilfælde må det anbefales, at udpegningen sker både ved markering på kortbilag og ved optagelse på en liste. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt at angive adresse og/eller matrikelnummer, da der på en ejendom kan være bygninger, der ikke opfylder kravet om, at bygningerne helt eller delvis skal anvendes til beboelse. Derimod vil Bygnings- og Boligregistrets (BBR) numre være en entydig angivelse, der ikke kan misforstås. Bemærkninger til fremgangsmåde 2. Kommuneatlas. Bevaringsværdi 1-4 i SAV Indtil udpegning i plangrundlaget er foretaget, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i den SAV-registrering, der er gennemført ved udarbejdelse af kommuneatlas. Miljø- og nergiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (tidl. Planstyrelsen) har i en række kommuner fået udarbejdet kommuneatlas i samarbejde med kommunerne. Styrelsen har til det formål fået udviklet kortlægnings- og registreringssystemet SAV (Survey of Arechitectural Values in the nvironment). Disse kommuneatlas indeholder dels en kortlægning af bevaringsværdige sammenhænge, dels en vurdering af bevaringsværdien for hver enkelt af kommunens bygninger, der er opført før Ved bygningsforbedringsudvalgenes arbejde ses der bort fra kortlægningen af bevaringsværdige sammenhænge. Registreringen og vurderingen af de enkelte bygninger findes på en database, som kommunerne har adgang til gennem Kommunedata. Det er forudsat, at kommunerne ajourfører oplysningerne i databasen. De kommuner, som har fået udarbejdet et kommuneatlas, har altså et godt grundlag for at udpege de bevaringsværdige bygninger. Registreringssystemet tildeler hver bygning en bevaringsværdi på skalaen 1-9, hvor 1 er højeste værdi. I de udgivne kommuneatlas er bygningerne inddelt i tre hovedgrupper: høj bevaringsværdi (1-3) middel bevaringsværdi (4-6) og lav bevaringsværdi (7-9). SAV-systemet tager i den sammenhæng ikke stilling til, hvilke bygninger der kan anses for bevaringsværdige. Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilken værdi der kræves for at blive betragtet som bevaringsværdig Når SAV-systemet anvendes ved tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 6, kan der kun tildeles støtte til ejendomme, som har opnået en karakter på 1-4 (jf. BFL 125, stk. 2). Kommunalbestyrelserne bør i den forbindelse være opmærksom på, at de SAVregistreringer, der anvendes ved kommuneatlas, som hovedregel kun medtager bygninger opført før 1940, mens bygningsforbed- V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 11

14 ringsudvalgene ifølge byfornyelsesloven ikke er begrænset af dette alderskriterium. Selv om en kommune ikke har fået udarbejdet et kommuneatlas, kan den godt få foretaget en samlet udpegning af de bevaringsværdige bygninger. Bygningernes bevaringsværdi bør i så fald vurderes efter de samme kriterier og med samme fremgangsmåde, som anvendes ved SAV-systemet. De nærmere retningslinier for bestemmelse af bygningsbevaringsværdier, er formuleret i Bilag 1, om registrering af bygninger efter SAV-metoden, der findes bagest i denne vejledning. Bilaget er en tillempet udskrift af Skov- og Naturstyrelsens Vejledning: SAV - Kortlægning og registrering af byers og bygningers bevaringsværdi og udarbejdelse af kommuneatlas. Vejledningen kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen. Bemærkninger til fremgangsmåde 3. Konkret vurderet med bevaringsværdi 1-4 i SAV, efter den tidligere lov om statstilskud til forbedringsarbejder i helårsboliger og fritidsboliger. De bevaringsværdige bygninger, der tidligere er udpeget med bevaringsværdi 1-4 efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, kan umiddelbart få samme status efter byfornyelsesloven. Bemærkninger til fremgangsmåde 4. Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i forbindelse med en støtteansøgning med bevaringsværdi 1-4 i SAV. De kommunalbestyrelser, der ønsker at bruge bestemmelserne om bygningsforbedringsudvalg, men som endnu ikke har fået udpeget de bevaringsværdige bygninger, kan efter anmodning fra ejeren registrere og klassificere en bygning i forbindelse med ansøgning om støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Bygningens bevaringsværdi vurderes ved besigtigelse og registreringer efter de samme kriterier og samme fremgangsmåde, som anvendes i SAV-systemet. De nærmere retningslinier for bestemmelse af bygningsbevaringsværdier, er formuleret i Bilag 1, om registrering af bygninger efter SAV-metoden, der findes bagest i denne vejledning. 2.6 Tilsyn Kommunalbestyrelsen er udvalgets tilsynsmyndighed. Bekg. om bygningsforbedringsudvalg 9. Kommunalbestyrelsen skal påse at udvalgets virksomhed er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i byfornyelseslovens kapitel 6 og bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg. Herudover skal kommunalbestyrelsen påse, om udvalgets regnskab er i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg Nedlæggelse af udvalget Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge bygningsforbedringsudvalget (jf. BFL 141). De støttelån, som efterfølgende forfalder til tilbagebetaling ved ejerskifte eller misligholdelse, fordeles således: Statens del tilfalder staten, den kommunale del tilfalder kommunen, mens den private del tilfalder kommunen, der skal anvende disse midler til byfornyelsesformål i kommunen efter kommunalbestyrelsens beslutning. V 12 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

15 3 Bygningsforbedringsudvalgets opgaver 3. 1 Udvalgets organisering og virksomhed Forretningsorden m.v. Reglerne om udvalgets organisering og virksomhed findes i bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg, kapitel 1 og 2. Bygningsforbedringsudvalget vælger ved stemmeflerhed en formand og en næstformand blandt medlemmerne. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer - herunder formanden eller næstformanden - deltager i behandlingen af sagen. Udvalget tilrettelægger selv sit arbejde og skal fastsætte en forretningsorden med retningslinier for indkaldelse til møder samt tid og sted herfor. Af forretningsordenen skal det endvidere fremgå, hvem der tegner udvalget. Normalt vil udvalget tegnes af formanden i forening med yderligere et bestyrelsesmedlem. Påtegninger på pantebreve, servitutdokumenter og lignende vil kunne tegnes af formanden eller næstformanden i forening med yderligere et bestyrelsesmedlem. Sekretæren for udvalget optager referat af alle møder. Referatet sendes til medlemmerne samt til sekretariatet. Udvalget skal i den forbindelse være opmærksom på, at det, som en selvstændig forvaltningsmyndighed (jf. afsnit 2.3.1), er underlagt de almindelige regler i bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om habilitet og aktindsigt Tilrettelægning af arbejdet Udvalget er som en selvstændig forvaltningsmyndighed ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra kommunalbestyrelsen. Udvalget skal derfor selv fastlægge retningslinier for anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed af kommunalbestyrelsen og eventuelle private bidragydere, samt for behandlingen af ansøgninger. Udvalget kan f.eks. vælge at fastlægge retningslinier for uddeling af støtte, som er begrundet enten i særlige lokale forhold eller efter alderskriterium. Udvalget kan også beslutte at prioritere bevaringsværdige bygninger Udvalgets pligter Udvalget har pligt til at sikre, at behandlingen af sagerne og meddelelse af støtte sker i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i byfornyelsesloven og bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg. Der er endvidere krav om, at udvalget skal tilrettelægge sin virksomhed så rationelt som muligt, ligesom administrationsudgifterne skal holdes på det lavest mulige niveau. V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 13

16 Hvis udvalget som helhed eller enkelte udvalgsmedlemmer konstaterer uregelmæssigheder, der har væsentlig betydning for udvalgets virksomhed, har udvalget pligt til straks at indberette dette til kommunalbestyrelsen. Det skal af indberetningen fremgå, hvilke foranstaltninger udvalget allerede har truffet eller agter at træffe for at løse problemet (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 4). Hvis en relevant myndighed som f.eks. kommunalbestyrelsen eller Bolig- og Byministeriet anmoder om det, har udvalget pligt til at give enhver oplysning, der kan belyse, hvorvidt udvalgets virksomhed er i overensstemmelse med bestemmelserne i byfornyelsesloven eller bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 6). Udvalget skal sørge for, at der udfærdiges regnskab for udvalgets virksomhed i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i bekendtgørelsen om bygningsforbedringsudvalg, kapitel 6. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit 3.4. om regnskab og revision. Medlemmerne er omfattet af reglerne om udgiftsgodtgørelse og vederlæggelse i lov om kommunernes styrelse. Der henvises herom til afsnit Ansøgning om støtte jeren af en bygning ansøger skriftligt udvalget om støtte. Ansøgningen skal være bilagt projekt samt dokumenterede oplysninger om ansøgerens adkomst til ejendommen, så udvalget kan være sikker på, at ansøgeren er identisk med ejeren. Desuden skal ansøgeren oplyse om de hæftelser og byrder, der hviler på ejendommen ved en tingbogsattest (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 10). Udvalget skal have dokumentation for de hæftelser, der hviler på ejendommen, for at få overblik over, hvor meget ejendommen er belånt. Det har betydning for, hvorledes et eventuelt støttelån vil blive placeret. Oplysninger om servitutter, som f.eks. facadedeklarationer og lignende byrder, der hviler på ejendommen, kan have betydning for, hvilke krav ejeren skal opfylde ved gennemførelsen af det projekt, han søger om støtte til. Selv om ansvaret for overholdelse af tinglyste deklarationer m.v. hviler på ejeren, bør udvalget også være opmærksom på sådanne forhold, når støtteansøgningen behandles. llers kan der være risiko for, at udvalget bevilger støtte til arbejder, som efterfølgende kan påtales af kommunen. Som bilag til vejledningen er optrykt et ansøgningsskema med plads til de oplysninger, som det vil være relevant for udvalget at få allerede på ansøgningstidspunktet. Skemaet kan fotokopieres og anvendes enten direkte eller tilpasses af udvalget efter behov. 3.3 Behandling af ansøgninger Løbende anvendelse af støttemidler Det er hensigten med ordningen, at udvalget løbende skal anvende de midler, der er stillet til rådighed for udvalgets virksomhed. Det betyder, at der ikke bør ske en egentlig opsparing af midler, herunder af eventuelle private midler og midler fra tilbagebetalte lån. I overensstemmelse hermed anvendes den kommunale og statslige andel af midlerne løbende ved meddelelse af lånetilsagn. I praksis betyder det, at den statslige og kommunale del af støttelånet trækker på kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, når der afgives lånetilbud (jf. bekg. om bygningsforbedringsudvalg 18). De private midler, som tilgår udvalget, samt midler fra tilbagebetalte lån, anses for V 14 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

17 anvendt, når udvalget disponerer over midlerne ved meddelelse af lånetilsagn. Hvis private bidragydere vil stille betingelser om anvendelse af bidraget, skal udvalget have besked herom senest, når tilbudet om bidrag bliver givet. Udvalget beslutter selv, om det vil acceptere eventuelle betingelser. Hvis udvalget mener, at det bliver umuligt eller vanskeligt at opfylde stillede vilkår fra en bidragyder, må udvalget give afkald på bidraget Oplysninger, betingelser og vilkår Udvalget kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet og ejendommen, som er relevante for behandlingen af ansøgningen (jf. BFL 132, stk. 2). På baggrund af ansøgningen og eventuelt supplerende oplysninger træffer udvalget beslutning om ydelse af støtte, herunder størrelsen, og om der skal stilles særlige betingelser. Det skal i den forbindelse understreges, at udvalget har selvstændig kompetence på dette område. Kommunalbestyrelsen kan altså ikke fastsætte retningslinier for udvalgets behandling af ansøgninger (jf. BFL 133, stk. 1). Udvalget kan stille relevante betingelser af arkitektonisk, miljømæssig og udførelsesmæssig karakter og sætte frister for arbejdernes udførelse. Udvalget skal i den forbindelse sikre, at istandsættelsesarbejderne udføres på en sådan måde, at de opretholder eller forøger bygningens bevaringsværdi (jf. BFL 126, stk. 2). Dette krav er generelt og gælder også, når istandsættelsen vedrører en bygning i en landsby eller et landdistrikt, der ikke er karakteriseret som bevaringsværdig. Afsnit om vurdering af de støtteberettigede arbejder gennemgår de forhold, som er relevante for udførelsen af de støtteberettigede arbejder. Udvalgets afgørelser er endelige og kan således ikke indklages for kommunalbestyrelsen eller anden administrativ myndighed Vurdering af de støtteberettigede arbejder Bevarede, ældre bygninger har i mange tilfælde bevaret værdier, som gør at de kan anses for bevaringsværdige. De kan besidde større eller mindre arkitektoniske kvaliteter, der kan knytte sig kulturhistoriske momenter til dem, eller de kan være af betydning for det bygningsmiljø, hvori de indgår. Mange bygninger har alle disse kvaliteter, og hvis de tillige fremtræder uændret ellet kun lidt ændret siden opførelsen, står man over for bygninger, som der bør passes på. n del ældre bygninger er blevet ændret siden opførelsen. For det meste betyder ændringer en forringelse af bygningens bevaringskvaliteter, men langt fra altid. n tilbygning kan være foretaget på en måde, så den oprindelige bygnings karakter er bibeholdt, eller dens arkitektoniske virkning måske ligefrem forøget. t oprindeligt stråtag kan for længe siden være blevet udskiftet til tegl, og hvis omgivelserne samtidig har fået en mere bymæssig karakter, vil det være rigtigt at bibeholde tegltaget. Men generelt gælder det, at en bygnings oprindelige karakter og udseende bør bevares i forbindelse med istandsættelser. Bygningsforbedringsudvalget kan kun yde støtte til arbejder, der vedrører bygningens ydre forhold, og som enten sikrer eller øger bevaringsværdien. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en serie informationsblade om bygningsbevaring, som udleveres enkeltvis af kommunernes tekniske forvaltninger eller kan erhverves samlet fra Byggecentrums Boghandel, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm, samt Miljøbutikken, Højbro Plads 4, 1200 København K. I disse V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 15

18 informationsblade er anvist de metoder og fremgangsmåder, som må anbefales fulgt i forbindelse med udvalgets behandling af ansøgninger. I forbindelse med de nedenfor omtalte bygningsdele, hvortil der kan ydes støtte, henvises der til de relevante informationsblade. 1) tage (herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne, og ovenlys) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: ksisterende stråtage bør omlægges med strå. ksisterende tegltage bør omlægges med tegl, normalt også i tilfælde, hvor taget oprindeligt har haft stråtag. ksisterende naturskifertage bør omlægges med naturskifer. Tage, der er blevet udskiftet til nyt, skæmmende tagmateriale, f. eks. bølgeplader, bør omlægges med oprindeligt tagmateriale. Bygninger fra det 20. århundrede med oprindeligt tag af f.eks. cementtagsten eller bølgeplader bør omlægges med henholdsvis cementtagsten eller bølgeplader. Skorstene bør bibeholdes, og fjernede skorstene eventuelt retableres. Der kan foretages istandsættelse af eksisterende, gamle kviste eller retablering af oprindelige, men senere nedtagne kviste. I en del tilfælde vil der i ældre tid være opsat kviste, som ikke er oprindelige, og som ved deres størrelse og udformning virker skæmmende på bygningen. I disse tilfælde bør udvalget overveje, om en fjernelse eller en ændret udformning må kræves. Hvad der ovenfor er nævnt om tagkviste, gælder tilsvarende for f.eks. tårne. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Kviste og tagvinduer Tegltage med vingetagsten Vedligeholdelse af stråtage Stråtage Undertage til tegltage Inddækninger i tegltage Skifertage Metaltage Beklædning med træspån Skorstene og ildsteder Tagpap V 16 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

19 Reparation af tagværker Tårntage og spir Brandsikring af stråtage. 2) ydermure (herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Ydervægge af bindingsværk, mur eller beton bør istandsættes i oprindelige materialer. Ydervægge, der oprindelig har været opført i bindingsværk eller mur, men senere er fornyet i uoriginale og skæmmende materialer, bør retableres i oprindelige materialer. I mange tilfælde er oprindelige ydervægge af bindingsværk blevet udskiftet til murværk; det bør i hvert tilfælde overvejes, om det vil være rimeligt at kræve retablering af det oprindelige byggemateriale. Oprindelige stuk- eller sandstensornamenter, søjlebårne indgangspartier og facadepilastre istandsættes med oprindelige materialer. Oprindelige, men senere forsvundne facadeudsmykninger og -detaljer, retableres, såfremt disses oprindelige udformning kan dokumenteres. Informationsblade nr.: gnsbyggeskik på landet Bygningshistoriske spor Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Butiksfacader og -markiser Mørtel Trækning af gesimser Reparation af bindingsværk Betonkonstruktioner i muret byggeri Kalkning Overfladebehandling af murværk Overfladebehandling af udvendigt træværk. 3) vinduer (herunder tilføjelse af indvendige forsatsrammer og koblede rammer til eksisterende vinduer) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Gamle trævinduer repareres ved udskiftning af enkelte dele af rammer og karme. Ved udskiftning af vinduer bør de nye vinduer udføres i samme udformning og materialer som de oprindelige, normalt træ, helst med de gamle vinduers profiler. Nyere vinduer af uoriginal form bør udskiftes med vinduer i original form og originale materialer. Gamle beslag overføres til de nye vinduer, tilsvarende nye beslag anskaffes. Der bør ikke gives tilskud til thermovinduer, heller ikke hvis de er sprosseopdelte. Der bør ikke gives tilskud til vinduer af plastic eller lignende materialer. Bygninger fra det 20. århundrede kan have oprindelige vinduer af jern (funktionalisme). Disse vinduer udgør en del af husets arkitektoniske udtryk og bør så vidt muligt bevares og istandsættes. Såfremt dette ikke lader sig gøre, kan udskiftning af vinduer af andet materiale, men af form som de oprindelige, være en forsvarlig løsning. Tilføjelse af isolerende glaslag bør ske i form af enten forsatsrammer eller koblede rammer. Vinduer i ældre huse bør males. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Reparation af vinduer Udskiftning af vinduer Vinduer, opdeling og profiler V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 17

20 Vinduesbeslag Overfladebehandling af udvendigt træværk Overfladebehandling af jern. 4) døre og porte Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Gamle yderdøre og porte repareres ved udskiftning af f.eks. bundstykker. Ved udskiftning bør den nye dør eller port udføres i samme konstruktion og materialer som den gamle, f.eks. som revledør eller fyldingsdør. Beslagene overføres fra den gamle dør, eller tilsvarende nye anskaffes. Yderdøre og porte i ældre huse vil normalt skulle males. Informationsblade nr.: Vedligeholdelse af bevaringsværdige huse Reparation af døre og porte Port- og dørbeslag Dørprofiler (døre ) Port- og dørbeslag Overfladebehandling af udvendigt træværk Overfladebehandling af jern. 5) karnapper (herunder altaner, og verandaer, der er en del af bygningen) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Oprindelige verandaer eller lignende istandsættes med oprindelige materialer og udformningen bibeholdes. I mange tilfælde er der i ældre tid tilbygget sådanne bygningsdele, som også vil kunne opfattes som en naturlig del af den bevaringsværdige bygning. I disse tilfælde kan der gives støtte til reparation, udskiftning eller retablering. De bør normalt fremtræde oliemalet. I ny tid er der ofte tilføjet udestuer o.l., som ikke underordner sig den oprindelige bygnings karakter og proportioner. I disse tilfælde må det frarådes, at der gives støtte til deres opretholdelse. Informationsblad nr.: Betonkonstruktioner i muret byggeri. 6) fundamenter (herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp) Mulige vilkår for støtte, som anbefales fulgt: Opretning af sunkne eller på anden måde beskadigede fundamenter bør der såvidt muligt anvendes oprindelige materialer. Informationsblade nr.: Bygningshistoriske spor Fugt i bygninger tagehuskonstruktioner Fundamenter. 7) indgangspartier (herunder udvendige adgangstrapper) Informationsblad nr.: reparation og opsætning af stentrapper Særligt om fredede bygninger Fredede bygninger er en særlig kategori af bygninger, som er beskyttet gennem fredning efter bygningsfredningsloven. Fredning gennemføres for at opretholde de mest værdifulde arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger i Danmark. At en bygning er fredet, betyder bl.a. at der skal indhentes tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til alle ændringer af det fredede. Det fremgår af bygningsfredningslovens 10, som fastslår, at alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse. Denne til- V 18 Vejledning om bygningsforbedringsudvalg

21 ladelse kan gøres betinget af foranstaltninger, som ejeren ikke har medtaget i sin ansøgning. Til de arbejder, der kræver tilladelse efter bygningsfredningslovens 10, må kommunalbestyrelsen ikke give byggetilladelse, før 10 - tilladelsen foreligger. Der skal også indhentes godkendelse hos Skovog Naturstyrelsen til de byggearbejder, der efter småhusreglementet ikke længere kræver byggetilladelse. gentlige byggearbejder eller arbejder, hvor bygningens karakter og udseende ændres, forudsætter således, at der indhentes den nødvendige tilladelse. Det gælder f.eks. ændring af vinduer, vinduesudskiftning, afbankning af facadepuds, nypudsning af facader (også gårdfacader), maling af facader, tagomlægning og lignende. Det kræver derimod ikke tilladelse at gennemføre almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning, f. eks. maling med samme farve og type, reparation af vinduer, udskiftning af enkelte tagsten eller pudsreparationer. Det er ejerens ansvar at skaffe de nødvendige tilladelser til de arbejder, som ønskes udført på fredede bygninger. Det gælder også i de sager, hvor der ansøges om støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Det kan være af stor værdi for ejeren af en fredet bygning at drøfte planlægningen og udførelsen af arbejderne med særligt sagkyndige personer. jere af en fredet bygning med planer om istandsættelse, ombygning eller almindelig vedligeholdelse kan hente råd og vejledning i Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget bør ved sagsbehandlingen af ansøgninger, der angår fredede bygninger, være opmærksom på de særlige krav til ombygning og istandsættelse af den type bygninger. Om nødvendigt må udvalget henlede ejerens opmærksomhed på disse krav. Udvalget skal særligt være opmærksom på: at lånetilbuddet skal indeholde oplysning om, at udbetaling af lånet forudsætter, at ejeren overfor udvalget dokumenterer, at arbejderne er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen at udbetaling af lånet først finder sted når dokumentation for Skov- og Naturstyrelsens godkendelse er forevist Støtteudmåling Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Disse lån er nærmere omtalt i afsnit Når udvalget har besluttet at støtte en ansøgning og afgjort, hvilke betingelser og V Vejledning om bygningsforbedringsudvalg 19