Kvalitetsrapporten 2012 Vejen Kommunes Skolevæsen. Kommunal sammenfatning

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2012 Vejen Kommunes Skolevæsen Kommunal sammenfatning

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Post@vejenkom.dk Fotos: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Udarbejdelse: Dagtilbud & Skole, Vejen Kommune Kvalitetsrapporten 2012 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Afsnit 1 Indledning... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen... 6 Skolernes resultater, test og prøver... 6 Kommunalt resultat i læsning 1. kl Nationale test... 7 Folkeskolens afgangsprøver (FA) Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl Overgang til ungdomsuddannelserne Kommunalt besluttede indsatsområder Drifts- og udviklingsaftalen Trivsel Aldersblandet undervisning og Rullende skolestart (RUSA) Styrkelse af fase IT - pilotklasser Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Elevplaner Pædagogiske principper Lærernes kompetencer Specialpædagogisk bistand Den forebyggende indsats Foregribende indsats Specialpædagogisk bistand i specialklasser Dansk som andetsprog Rammebetingelser Oplysninger om elever Elevfravær Oplysninger om lærere Læreres køns- og alderssammensætning Økonomi Planlagte timer på skolen Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Afsnit 4 Skolernes vurdering af deres faglige niveau Andst Skole Askov-Malt Skole Assersbølgård Kostskole Brørupskolen Bække Skole Føvling Skole Gesten Skole Glejbjerg Børne- og Skolecenter Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen Jels Skole Lintrup Børnecenter Rødding Skole Skodborg Skole Østerbyskolen

4 Forord Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådet mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på de kommunale folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne 1 i det kommunale skolevæsen, at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til de pædagogiske processer mål og rammer (rammebetingelser) resultaterne af undervisningen Arbejdet med Kvalitetsrapporten (KR) tager udgangspunkt i Folkeskolelovens 40 a i lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på elevfravær. Kvalitetsrapport 2012 indeholder de lovpligtige oplysninger for Vejen Kommunes 15 folkeskoler og kostskolen Assersbølgård. 1 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev lærer, lærere forældre, lærer - lærer, lærer ledelse, ledelse skoleafdeling og skoleafdeling politikere). 4

5 Afsnit 1 Indledning Dette er sjette udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. Dagtilbud & Skole har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på Skolernes indberetning til KR12 Kommunale test, nationale test og afgangsprøver Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Dialog med skolerne De eksterne ressourcepersoners arbejde på skolerne Andre relevante oplysninger Desuden indgår skolernes selvevaluering af udvalgte områder jf. bekendtgørelsen og af kommunale indsatsområder(drifts- og Udviklingsaftaler 2011, Styrkelse af fase 3, Aldersblandet undervisning og rullende skolestart). KR12 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR11. Dog er rapporten denne gang opdelt i delrapporter - én kommunerapport med den kommunale sammenfatning samt skolernes vurdering af deres resultater - 16 skolerapporter Alle delrapporter udgives digitalt og lægges på Vejen Kommunes hjemmeside. Skolebestyrelserne har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold skoles resultater over tid og til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. Den kommunale sammenfatning indeholder beskrivelser, vurderinger af og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der angives eventuelle handlingsmuligheder og opfølgningsinitiativer, der kan videreudvikle kerneydelsen. I henhold til Folkeskolelovens 55b, stk. 1 2 er den enkelte skoles nationale test fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR12. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 11/12 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2012 på indbyggere og det kommunale areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 5. september elever fordelt på 15 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. 8 skoler med klasse (fase 1 + 2) 6 skoler med klasse (fase ) 1 skoler med klasse (fase kl.), 1 kost- og specialskole ((fase kl.) I Vejen Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende- og foregribende undervisning og holddannelser. Der er specialklasser på fem skoler. Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 2 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. 5

6 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det samlede skolevæsen Skolernes resultater, test og prøver Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver. Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af de kommunale resultater: Resultaterne fra Ordlæseprøve 1 fra de sidste to år. De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige Trivselsundersøgelser Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag. Der er foretaget nationale socioøkonomiske beregninger på resultaterne af afgangsprøverne En sådan beregning vil ligeledes blive foretaget for resultater Beregningen viser skolens undervisningseffekt i forhold til den socioøkonomiske elevgruppe skolen har. Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10. kl. til ungdomsuddannelserne Kommunalt resultat i læsning 1. kl. Ordlæseprøve 1 - forår 2012 Fakta: Ordlæseprøve 1 Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad uden at eleven behøver at tænke over det. Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret. Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj. Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne. Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne. Der har de sidste to år været foretaget kommunale test ved hjælp af Ordlæseprøve 1. Der er en lille fremgang i automatiseringsfasen i forhold til i 2011, så næsten en tredjedel af kommunens elever i slutningen af første klasse læser uden at skulle tænke over afkodningen. Figur 1 Ordlæseprøve Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Førfasen Norm 13,8 % 27,6 % 47,7 % 10,2 % 0,6 % ,5 % 39,4 % 26,7 % 8,4 % 0,0 % ,2 % 38,0 % 27,1 % 6,2 % 0,4 % 6

7 Figur 2 Graf af Ordlæseprøve ,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Ordlæseprøve 1 Kommunalt Gennemsnit 2012 Kommunalt Gennemsnit 2011 Landsnorm Nationale test Fakta: Nationale test I skoleåret blev de nationale test gennemført for tredje gang. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. Der er foretaget nationale socioøkonomiske beregninger på resultaterne af de nationale test En sådan beregning vil ligeledes blive foretaget for resultater Beregningen viser skolens undervisningseffekt i forhold til den socioøkonomiske elevgruppe skolen har. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. Skolerne opfordres til at benytte de frivillige nationale test, da viden om elevernes faglige standpunkt er en forudsætning for planlægning af individuelle læringsmål. Resultaterne fra de nationale test må ikke offentliggøres. Dansk læsning Resultaterne i dansk læsning ligger igen i år over gennemsnittet, og der er fremgang på 2. og 8. klassetrin, men en lille tilbagegang på 6. klassetrin. Ganske få skoler ligger under gennemsnittet. For at fastholde den positive udvikling af resultaterne i dansk læsning i nationale test gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende skrivning og læsning i alle fag. Målgruppen er lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Der har dog ikke været den forventede tilslutning til de kommunalt arrangerede forløb. Da forløbet strækker sig over tre skoleår, forventes en langt større tilslutning fra skoleåret Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. Der skal arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang, så resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver 2013 forbedres yderligere. Matematik I de nationale test, hvor eleverne testes i 3. og 6. klasse, har eleverne i Vejen Kommune samlet set klaret sig over middel. For 3. kl. har 14 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. Enkelte skolers resultater er langt over middel, men generelt er der ikke stor spredning i resultaterne. 7

8 For 6. kl. har 13 ud af de 15 skoler klaret sig over middel. Enkelte skoler har klaret sig markant over middel. Vi har som mål at styrke lærernes fagdidaktiske kompetencer i forhold til at anvende konkrete materialer i undervisningen. Således har vi afholdt flere inspirationseftermiddage og gentager indsatsen i det kommende skoleår. Desuden har vi til den kommunale fællessamling indkøbt konkrete materialer til inspiration og udlån til skolerne. For at styrke det digitale læringsrum har alle lærere i år, som forlængelse af sidste års prøveperiode, mulighed for at benytte matematikfessor 3, som er et internetbaseret undervisningsmateriale. Otte skoler benytter portalen. På de resterende skoler bliver der tilbudt inspirationseftermiddage, så lærerne får hjælp til at komme i gang med brugen af portalen. Bio/geo/fy I resultaterne ved de nationale test i biologi, geografi og fysik/kemi har skolerne klaret sig på et middel niveau. To skoler har i alle tre fag klaret sig over middel, ellers er der ingen betydelig spredning i resultaterne

9 Folkeskolens afgangsprøver (FA) 2012 I afgangsprøven er der markant fremgang i matematik fra 5,13 til 6,36, men med store spænd mellem skolernes resultater. I fysik/kemi er kommunens samlede resultat igen i år faldet, der er dog stadig store spænd i karaktererne skolerne imellem. Der iværksættes en fælles indsats i skoleår for at forbedre afgangsprøveresultaterne i fysik/kemi, bl.a. gennem sparring og videndeling mellem skolerne. I alle de danskfaglige prøver er der sket fremgang i i forhold til Det var forventet især i dansk læsning på grund af de gode resultater i nationale test i 8. klasse i Da resultatet i nationale test på 8.årgang i år er endnu bedre, forventes det, at fremgangen fortsætter. Figur 3 Folkeskolens afgangsprøve (FA) med spænd Vejen Kommune 9.kl Spænd Dansk Høj Lav Læsning 5,1 6,52 5,29 6,39 7,40 5,30 Retskrivning 5,00 6,03 5,16 6,01 7,40 4,90 Skriftlig fremstilling 5,4 5,40 5,78 5,94 7,10 5,00 Orden 5,77 4,65 5,61 5,04 7,00 4,00 Mundtlig 6,9 6,79 5,95 7,57 9,10 6,30 Matematik Færdighedsregning 7,8 7,35 6,02 6,84 7,40 6,10 Problemløsning 7,1 6,53 5,13 6,36 9,20 4,90 Engelsk Skriftlig 5,8 7,13 7,30 5,80 6,80 5,10 Mundtlig 6,8 6,47 6,41 7,13 8,00 5,10 Tysk Mundtlig 6,2 5,21 5,44 5,30 6,60 4,60 Fysik/kemi 5,5 5,46 5,17 4,99 6,40 3,60 Biologi 6,8 8,43 6,78 7,02 8,50 5,80 Geografi 6,3 8,07 6,38 6,38 8,60 5,20 Historie 6,0 6,37 5,99 7,60 7,70 7,50 Samfundsfag 6,0 6,48 5,07 7,03 8,30 6,40 Kristendomskundskab 7,2 5,73 6,77 6,52 8,00 4,90 Obligatorisk projektopgave 6,8 6,56 6,60 7,14 8,90 5,90 Samlet gennemsnit 6,26 6,42 5,93 6,42 9

10 Karakter Karakter Figur 4 Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl., juni 2012: 8,0 Kommunegennemsnit - Dansk ( ) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig 1,0 0, Figur 5 Udviklingen inden for obligatoriske fag i 9. kl., juni 2012: 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit - Matematik, Engelsk & Fysik/Kemi ( ) Færdighedsregning Problemløsning Mundtlig Fysik/kemi 10

11 Resultaterne fra afgangsprøverne 2012 viser, at pigerne klarer sig langt bedre end drengene i de fleste fag. Det samlede gennemsnit for pigerne ligger på 7,0, mens drengenes ligger på 5,9. I alle danskfaglige prøver klarer pigerne sig markant bedre end drengene. Det er en tendens, som har vist sig over de sidste tre år. I problemløsning i matematik klarer pigerne sig ligeledes bedre end drengene. Dette var også tilfældet i 2011, mens de i 2010 klarede sig lige godt. Selv i fysik/kemi, der traditionelt er et drengefag, klarer pigerne sig i år bedre end drengene. Der er behov for en målrettet, inkluderende og differentieret indsats i forhold til drengene. Figur 6 Folkeskolens afgangsprøve (FA) opdelt i køn Kommunesnit 9.kl Drenge Piger Dansk Læsning 6,0 6,9 Retskrivning 5,4 6,6 Skriftlig fremstilling 5,2 6,8 Orden 4,8 5,4 Mundtlig 6,5 8,7 Matematik Færdighedsregning 6,8 6,9 Problemløsning 5,9 6,8 Engelsk Skriftlig 5,8 5,8 Mundtlig 6,8 7,5 Tysk Mundtlig 4,5 6,5 Fysik/kemi 4,5 5,5 Biologi 6,8 7,3 Geografi 6,4 6,2 Historie 7,2 8,0 Samfundsfag 6,1 8,0 Kristendomskundskab 6,1 6,9 Obligatorisk projektopgave 6,0 8,4 Samlet gennemsnit 5,9 7,0 11

12 Aksetitel Aksetitel Figur 7 Afgangsprøver i matematik, engelsk, dansk fordelt på køn ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver matematik (fordelt på køn) Færdighedsregning drenge Færdighedsregning piger Problemløsning drenge Problemløsning piger ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver engelsk (fordelt på køn) Skriftlig engelsk drenge Skriftlig engelsk piger Mundtlig engelsk drenge Mundtlig engelsk piger

13 Aksetitel Aksetitel 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Retskrivning drenge Retskrivning piger Skriftlig fremstilling drenge Skriftlig fremstilling piger ,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Afgangsprøver dansk (fordelt på køn) Læsning drenge Læsning piger Mundtlig drenge Mundtlig piger 13

14 Folkeskolens 10.kl.prøve (FS) 10.kl. I 10. kl. prøverne ses gennem de sidste fire år en stigning i resultaterne i skriftlig engelsk og samtidig et markant fald i mundtlig engelsk. Resultaterne i mundtlig matematik har de sidste tre år vist en stigning. Den nedadgående fysikkurve fra er vendt i Nogle fagområder og discipliner er således inde i en god udvikling, som bør fastholdes, og specielt på engelsk mundtligt er der brug for øget opmærksomhed og fokus. Figur 8 Folkeskolens 10.klasse-prøve (FS) Vejen Kommune 10. kl Dansk Skriftlig fremstilling 6,0 6,07 5,20 5,10 Orden 6,0 Mundtlig 6,6 5,46 6,85 5,90 Matematik Skriftlig 5,1 5,71 5,00 5,30 Mundtlig 5,7 4,09 4,55 5,40 Engelsk Skriftlig 4,8 5,02 5,30 5,50 Mundtlig 7,2 6,59 6,45 5,60 Tysk Skriftlig 4,1 3,80 5,80 4,90 Mundtlig 6,5 3,78 3,85 3,50 Fysik/kemi 6,2 5,31 4,45 5,20 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,5 5,20 5,65 5,70 Samlet gennemsnit 5,79 5,10 5,31 5,21 14

15 Karakter Karakter Figur 9 Udviklingen inden for de enkelte fag: 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit - Dansk & Engelsk 10. kl. ( ) Skriftlig fremstilling - Dansk Mundtlig - Dansk Skriftlig - Matematik Mundtlig - Matematik Figur 10 Udviklingen inden for de enkelte fag: 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit - Engelsk & Fysik/Kemi 10. kl. ( ) Skriftlig - Engelsk Mundtlig - Engelsk Fysik/kemi 15

16 Overgang til ungdomsuddannelserne Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10. klasseelever, som har været betjent af UU Vejen. Efterskoleelever, som kommer tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i Af 9. klasseeleverne på folkeskolerne i Vejen kommune vælger 51,2 % at fortsætte i 10. klasse. Det kan være på såvel V10 som på efterskole. Det er noget færre end i 2011, hvor hele 58 % valgte at tage 10. klasse. Tallet ligger fortsat højere end på landsplan, hvor 48,8 % vælger 10. klasse. *Samlet set er der 295, som er tilmeldt 10.kl. 83 af eleverne er dog ikke registreret i UUs system længere, da det formodentlig er elever, der har gået på efterskole i 9.kl., og som fortsætter på efterskole i 10.kl. Pr. 5.sept er 105 elever tilmeldt V10 til skoleåret elever var tilmeldt pr. 5.sept til skoleåret Figur 11 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne pr. 5.marts 2012: Brørupskolen Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 38 58,5 % 14 32,6 % 50 45,0 % 38 57,6 % Erhvervsuddannelser 3 4,6 % 14 32,6 % 10 9,0 % 13 19,7 % Gymnasial uddannelse 23 35,4 % 15 34,9 % 49 44,1 % 14 21,2 % Andet* 1 1,5 % 0 0,0 % 2 1,8 % 1 1,5 % I Alt ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % Jels skole Rødding skole Østerbyskolen 9.kl. Vejen i alt Efter 9. kl. Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % 10. klasse 12 66,7 % 41 63,1 % 19 41,3 % *212 51,2 % Erhvervsuddannelser 0 0,0 % 7 10,8 % 5 10,9 % 52 12,6 % Gymnasial uddannelse 6 33,3 % 16 24,6 % 17 37,0 % ,8 % Andet* 0 0,0 % 1 1,5 % 5 10,9 % 10 2,4 % I Alt ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % Ser man herunder på de elever fra 9. og 10. klasse, som afslutter og forlader grundskolen, fordeler deres tilmeldinger sig således: 35 % på erhvervsuddannelserne. Det er et fald i forhold til 2011, hvor 41 % valgte erhvervsuddannelser. På landsplan ses også et fald, her vælger blot 20,4 % i 2012 en erhvervsuddannelse. 61 % vælger en af de 4 gymnasiale uddannelser. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor 57 % valgte en gymnasial uddannelse. Landstallene for gymnasiale uddannelser er på hele 71,6 % 3 % eller i alt 11 elever valgte at gå i gang med noget andet. På landsplan var det 6,5 %. Valgene fordeler sig på produktionsskole, husholdningsskole, et år i udlandet, udvandring, særligt forløb for ikke uddannelsesparate og arbejde. 16

17 Figur 12 Valg af ungdomsuddannelse, elever der forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse. V 10, 10. klassecenteret Vejen Kommune i Alt 9. og 10. klasse Antal i % Antal i % 10. klasse 1 0,8 % 1 0,3 % Erhvervsuddannelser 61 50,8 % ,1 % Gymnasial uddannelse 57 47,5 % ,2 % Andet* 1 0,8 % 11 3,4 % I Alt ,0 % ,0 % Ikke uddannelsesparate unge: Det er de unge, der efter 9. og 10. klasse søger en ungdomsuddannelse, og som på trods af at de får at vide, at de ikke er parate til det, vælger at få afgørelsen prøvet på ungdomsuddannelsen. Mange på især 9. årgang vælger at gøre noget andet, f.eks. gå i 10.kl., når de får at vide, at de ikke er parate. De tælles derfor ikke med. Figur 13 Elever vurderet som ikke uddannelsesparate af UU Vejen: Efter 9. kl. Bække skole 1 Grønvangskolen 1 Rødding skole 1 Østerbyskolen 2 Efter 10. kl. V10 4 Rødding special 10 1 Fra efterskoler 6 I alt 16 Opgørelsen over de 18 åriges uddannelsesaktivitet: Som erstatning for uddannelseskortet for Vejen Kommune, der indgik i KR11, er det i KR12 i stedet opgjort, hvor stor en del af de 18 årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse. Uddannelseskortet viste i 2011, at elever, som har været i gang med eller har taget en ungdomsuddannelse typisk fraflytter Vejen Kommune som årige. Efter eleverne er fyldt 18 år er det svært at følge, hvor mange af eleverne, der er i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden for, at den 18 årige stadig har bopæl i Vejen Kommune er stor, da kun få er fraflyttet Vejen kommune for at begynde en uddannelse i en af de store uddannelsesbyer. Denne måling vurderes at give et mere realistisk billede af, hvordan uddannelsesniveauet bevæger sig i Vejen Kommune, frem mod målet om at 95 % af Vejen Kommunes elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter endt folkeskole. Fig. 14 viser et udtræk af de 18 åriges placeringer. Det vil således være muligt at sammenligne fra år til år. 17

18 Figur åriges uddannelsesplacering pr. 29/ Placering 18 årige antal 18 årige i % grundskole 29 5 % erhvervsuddannelser ,8 % gymnasiale uddannelser ,4 % andre ungdomsuddannelser 10 1,7 % forberedende og udviklende aktiviteter *1 56 9,6 % midlertidige aktiviteter *2 20 3,4 % sum ,9 % *1 forberedende og udviklende aktiviteter, 56 unge: Arbejde 29, Produktionsskole 19, VUC., Højskole, AMU., danskuddannelse, ophold i udlandet, m.v. *2 midlertidige aktiviteter 20 unge: offentlig forsørgelse 15, orlov, afsoning, sygdom, værnepligt Af de 18 årige er 506 svarende til 87 % i gang med uddannelse og 76 unge svarende til 13 % er pt. ikke i gang med uddannelse, men vil løbende blive tilbudt vejledning hertil. I forhold til målsætningen om, at 95 % af en årgang i 2015 skal opnå minimum en ungdomsuddannelse, er der fortsat noget at arbejde på. UNI-Cs profilmodel Faktaboks Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som det år, hvor den unge går i 9. klasse UNI-Cs profilmodel for kommunale tal fra 2010 viser, at 92 % i Vejen forventes at få mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt 9. klasse. Til sammenligning er tallet for hele Danmark 90 %. På landsplan spænder profiltallene mellem kommunerne fra 83 % til 94 %. Vejen Kommunes profiltal viser en stigning i perioden 2007 til 2010 fra 85 % til 92 %. Vejen kommunes profiltal er således steget med 7 % point på fire år. 1,5 % kan tilskrives den treårige STU, der var helt ny i Resten kan formentlig forklares med en generel større fokusering på uddannelse samt ikke mindst krisen, der gør at de unge ikke blot går ud og finder et arbejde. 18

19 Figur 15 UNI-Cs profilmodel for Vejen Kommune Årstal* Med en ungdomsuddannelse Med mindst en ungdomsuddannelse Videregående uddannelse ,6 87,1 44, ,5 87,0 46, ,1 86,4 45, ,6 85,7 43, ,5 86,9 42, ,8 86,6 46, ,0 85,8 45, ,3 85,0 43, ,5 85,8 42, ,8 87,8 43, ** 88,3 91,7 52,2 *Det år eleverne har forladt 9.kl. ** Tal opgjort i september 2012 Kønsforskel. UNI-Cs profilmodel viser, at der er stor forskel på drenges og pigers uddannelsesplacering. Pigerne ligger i 2010 med en uddannelsesfrekvens på 92,9 % mod drengene på 90,4 %. Forskellen mellem kønnene er således 2,5 % i Vejen mod på landsplan 4,1 %. Pigerne gennemfører i højere grad gymnasiale uddannelser 67 % mod drengene 50,9 %. 19

20 Kommunalt besluttede indsatsområder Drifts- og udviklingsaftalen 2011 Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2011 (DUA11). Fakta: DUA11 indsatsområder: På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2009/10 blev der prioriteret følgende særlige kommunale indsatsområder for skoleåret 2011/12. Politiske indsatsområder: - Gennemførelse af den nødvendige omlægningsproces i forbindelse med implementeringen af den nye skolestruktur. - Opstilling af konkrete mål for skolens kvalitetsudvikling inden for kerneydelserne med udgangspunkt i de påpegede områder med behov for forbedring i henhold til KR10. Direktionens mål: - For 2011 fastsættes mål for nedbringelse af sygefraværet, som er specifikke for de enkelte fagområder. o For afdelinger/institutioner, der i forvejen har nået måltallet, er det målet at fastholde indsatsen, så sygefraværet fortsat er lavere end måltallet. De enkelte mål scores ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. De gennemgående temaer fra Skolernes Drifts- og udviklingsaftaler 2011 er Fusions- og omlægningsprocesser i forbindelse med den nye skolestrukturs indførelse august De berørte skoler vurderer, at processen er forløbet tilfredsstillende. Der er en høj samlet score på 3,8. Læsning. De fleste skoler har stadig fokus på læsning generelt og specielt på faglig læsning i alle fag. Indsatsen vurderes samlet set til 3,1. Skolerne har arbejdet med at nedsætte det samlede sygefravær for medarbejderne. Gennemsnittet for skolernes sygefravær (alle medarbejdere medregnet) har i 2011 været på 4,7 %. Skolerne vurderer samlet set indsatsen til at være helt eller delvist nået med 3,5. De mål, skolerne har sat sig på inklusionsområdet for skoleåret , er vurderet til 3,5, dvs. tæt på implementeret. I DUA12 har skolerne dog alle opstillet nye inklusionsmål som led i den kommunale inklusionsindsats med styrkelse af almenindsatsen og almenundervisningen. Skolerne har afholdt udviklingsforløb, hvor der målrettet er blevet arbejdet med inklusionskulturen. Udviklingsforløbene fortsætter i 2013 omhandlende elevens alsidige udvikling, mange måder at lære på, teamsamarbejdet, relationskompetencer, klasserumsledelse, læringsledelse, forældreinvolvering, m.m. Naturfag I skoleåret 2011/2012 har nogle skoler med udgangspunkt i Drifts- og Udviklingsaftalen 2011 (DUA11) arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. På skolerne arbejdes fortsat i med forskellige temaer som den praktiske dimension i matematik, udvikling af fagteam, materialesamling til natur/teknik, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer m.v. Flere skoler med fase 3 arbejder også målrettet med udvikling af samspillet mellem naturfagene i fase 3. Der er i matematik og naturfag fortsat behov for, at den enkelte skole arbejder målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen gennem arbejde med 20

21 Den praktiske dimension i matematik i fase 1,2 og 3. Tidlig indsats i matematik for elever med matematikvanskeligheder. Nyere fagdidaktik herunder IT-fagdidaktik Udvikling af en inkluderende fagdidaktik i fysik/kemi Samspillet mellem naturfagene i fase 3. Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik o Progression i n/t o Begreber i n/t o Eksperimenter i n/t Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og Dagtilbuds- og skoleafdelingen. Trivsel Skolerne arbejder løbende med de bløde kompetencer og den alsidige udvikling. Kommunal trivselsundersøgelse o I forbindelse med kommunens kvalitetskontrakt 2012 er trivsel og mobning blevet undersøgt på tre årgange på en given dag. o Målet er at ligge over 8 på en skala fra 1-10 på undersøgelsestidspunktet. o 14 af Kommunens 15 folkeskoler har deltaget i denne undersøgelse. o Målingerne viser følgende: 3.kl.: Trivsel: 8,2; Mobning: 7,7. 6.kl.: Trivsel: 7,8; Mobning: 8,1. 9.kl.: Trivsel: 7,6; Mobning: 7,9. o Resultaterne viser, på det tidspunkt undersøgelsen blev foretaget i foråret 2012, At målet er nået på trivselsområdet i 3.kl og mobning i 9.kl. At 6. og 9.kl. oplever mindre mobning end på undersøgelsesdagen i 2011 At resten af målingerne ligger under målet At der stadig løbende skal arbejdes med at øge trivslen og fjerne mobningen. o Indsatsen følges op på den enkelte skole gennem målrettet arbejde med videreudvikling af det gode undervisningsmiljø. o Indsatsen følges desuden op gennem kommunens tilsyn og dialog med skolerne. Figur 16 Skolens undervisningsmiljøvurdering og trivselsundersøgelse forår 2012 Trivsel Mobning 3.kl. 6.kl. 9.kl. 3.kl. 6.kl. 9.kl. Andst skole 8,5 7,4 7,3 7,5 Askov-malt skole 8,1 7,3 8 8,3 Brørupskolen 8,4 8 7,9 6,6 7,8 8,2 Bække skole 8,2 7 6,7 8,1 7,5 7,7 Føvling skole 8,1 7,6 8,2 8,1 Gesten skole 7,7 6,7 8,1 8,6 Glejbjerg Skole og Børnecenter 8 8,2 7,2 8 Grønvangskolen 8,5 8,3 7,8 8 8,7 8,5 Holmeåskolen 7,9 8,1 8 8,9 Højmarkskolen 8,5 7,6 7,7 7,8 8,2 7,3 Lintrup Børnecenter 8,4 7,4 8,1 8,8 Rødding skole 8,6 7,8 7,5 7,8 7,8 7,4 Skodborg skole 7,6 8,7 7,2 7,5 Østerbyskolen 8,3 8,5 8,3 7,6 8 8,5 (8,4) (8,1) (7,7) (7,7) (7,8) (6,9) Gennemsnit (2011 tal) 8,2 7,8 7,6 7,7 8,1 7,9 21

22 Aldersblandet undervisning og Rullende skolestart (RUSA) I Vejen Kommune praktiserer Lintrup, Grønvangskolen, Askov-Malt og Østerbyskolen aldersblandet undervisning i 0.-2.klasse. Lintrup og Grønvang er desuden godt i gang med rullende skolestart, hvor børnehavebørnene ruller ind i skolen 1.marts, 15.august eller 1.november. Askov og Østerby har deres første indrul 1.marts Tidspunktet for det enkelte barns indrulning aftales i fællesskab mellem forældre, pædagoger og lærere. Alle fire skoler har udarbejdet mål for RUSA, som de arbejder meget bevidst med og bruger i kommunikationen med forældrene. De opstillede mål for den aldersblandede undervisning er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe et trygt miljø, hvor alle børn har det godt. At skabe et miljø, hvor børnenes styrker er i fokus. At skabe et miljø, hvor børn lærer af børn. At skabe et miljø, hvor børnene udfordres fagligt på alle niveauer At skabe et miljø, hvor nysgerrigheden udfordres på alle niveauer. At undervisningen kan organiseres på flere forskellige måder. At undervisningen tilpasses, så det enkelte barn i fællesskabet tilgodeses endnu bedre. De opstillede mål for den rullende skolestart er (uddrag fra skolernes målformuleringer) At skabe størst mulig kvalitet i overgangen mellem dagtilbud til skolen med fokus på det enkelte barns faglige og sociale kompetencer At forældrene oplever en øget fleksibilitet i forhold til skolestarten At skabe et positivt læringsmiljø omkring barnet med fokus på den enkeltes trivsel og læring At de modtagende børn er med til at integrere de nye børn i gruppen At de nye børn ruller ind i den eksisterende klassestruktur. At skolestarten bliver mere rolig og harmonisk for det enkelte barn og overgangen til skolen mere glidende. At børnene har samme klasselærer/basislærer i hele indskolingen. Elevernes læring og trivsel er omdrejningspunkter for alle fire skoler. Lintrup og Grønvang vurderer, at de kan se en sammenhæng mellem RUSA og de seneste års stigende resultater i læseprøve 1.kl. og nationale test. Skolerne inspirerer løbende hinanden, men bl.a. forskellen i de fysiske rammer, elevantal, den pædagogiske praksis og tidsrammen for, hvor længe de har arbejdet med projektet, gør, at praksis er forskellig på de fire skoler. Det gennemgående billede er dog, at der er stor opmærksomhed på organisering af og indhold i holddannelsestimerne på såvel aldersblandede stamhold som på kompetencedifferentierede hold. RUSA har medført nytænkning af undervisningens organisering og indhold på de fire skoler. Styrkelse af fase 3 Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. 9.kl.trin): På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011 udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål, ønskede tilstande og indikatorer for fem områder: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Elevernes alsidige udvikling 3. Udvikling af læringsmiljøet 4. Forældrene som medspillere 5. Rammer og strukturer 22

23 Fakta Forsøgsmidler til fase 3: Fem skoler har i skoleåret fået midler til at arbejde med følgende formål: at alle elever bliver uddannelsesparate at overgangen til ungdomsuddannelsen kvalitetsudvikles at særlige fagområder styrkes (fra budgetforslag) at samarbejdet mellem skolerne udvides på elev-, lærer- og ledelsesniveau at formål, effektmål og ønskede tilstande i notatet Kvalitetsudvikling af fase 3 i Vejen Kommune inddrages. at skolerne bliver mere inkluderende, så alle børn og elever har mulighed for at være en del af fællesskabet. Den støttede indsats på de fem skoler kommer til at dreje sin om tæt og hyppig opfølgning med den enkelte elev, hvor eleven oplever opmærksomhed om og opfølgning på egne læringsprocesser og resultater, så lysten til at lære mere øges. Skolerne er kommet godt i gang med indsatsen og ifølge skolernes DUA12 fortsætter en intensiv indsats i det kommende skoleår Opfølgningen på de 5 indsatsområder: 1. Elevernes faglige udvikling Mål for elevernes faglige udvikling: skolen har høje faglige forventninger til alle elever og arbejder mod at blive stabilt højtpræsterende skolens evalueringskultur understøtter kvalitetsudviklingen af undervisningen skolerne samarbejder om at kvalitetsudvikle undervisningen Den faglige udvikling er beskrevet og vurderet i afsnittet Skolernes resultater 2. Elevernes alsidige udvikling Fase 3 skolerne har vurderet elevens alsidige udvikling i forhold til om Eleverne møder differentierede undervisnings tilbud Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold (se tabel) Der benyttes it i læringsprocesserne og eleverne møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag (se tabel) Eleverne arbejder projektorienteret flere gange om året Eleverne indgår i kreative og innovative processer flere gange om året Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov (se tabel) Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev (se tabel) 23

24 Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne. Elevernes medindflydelse på undervisningens indhold. I fase 3 indsatsen arbejder skolerne med mere elevmedindflydelse på undervisningens indhold. Tre skoler mener at være i mål med denne indsats. Den tætte og hyppige opfølgning vil give kontaktlæreren en endnu større og løbende indsigt i og viden om den enkelte elevs læringsprocesser. Når den viden anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen, vil eleverne kunne opleve mere medindflydelse gennem målrettet undervisning. Figur 17 Elevernes medindflydelse på undervisningens indhold. 4 Eleverne har medindflydelse på undervisningens indhold It i læringsprocesserne og brug af tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag Benyttelse af it i læringsprocesserne og brug af tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag vurderes forskelligt fra skole til skole. To skoler mener at være i mål, og fem skoler mener, at der stadig er et stykke vej. Området vil have stor opmærksomhed i 2013 både med hensyn til ressourcetildeling, udviklingsprojekter og kompetenceudvikling. Figur 18 IT og tidssvarende undervisningsmaterialer 4 Benytter it i læringsprocesserne og møder tidssvarende undervisningsmaterialer i alle fag

25 Lektiestøtte efter behov To skoler er i mål med systematisk lektiestøtte efter behov. En målrettet lektielæsningsindsats kan understøtte både svage og stærke elevers læringsprocesser. Elevernes lyst til at lære er dog en forudsætning for, om indsatsen giver de ønskede resultater. Sparring om udvikling af lektiestøtteordninger kan foregå i ad hoc netværk for fase 3 skoler. Figur 19 Lektiestøtte efter behov 4 Eleverne tilbydes lektiestøtte efter behov Tæt kontakt med hver enkelt elev Skolerne oplever udfordringer med organisering af den tætte kontakt til den enkelte elev. Samlet set har de vurderet, at de er godt i gang med at organisere sig, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev. Brørupskolen, Bække Skole, Højmarkskolen, Rødding Skole og Østerbyskolen har i fået ekstra midler til at understøtte den tætte og hyppige kontakt med hver enkelt elev. Det kommende år vil vise, om det øgede fokus på området kan føre til bedre resultater, mere trivsel og øget lyst til at lære. Grønvangskolen har indført en mentorordning for at forbedre/stabilisere deres prøveresultater. Her får elever hjælp til at skabe struktur og yde fagligt. Indsatsen kan være medvirkende årsag til de forbedrede prøveresultater maj-juni Figur 20 Tæt kontakt med hver enkelt elev 4 Skolen har organiseret sig, så der er tæt kontakt med hver enkelt elev

26 3. Udvikling af læringsmiljøet Fase 3 skolerne har vurderet deres arbejde med at udvikle læringsmiljøet inden for områderne Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) (se tabel) Undervisningen differentieres ved at benytte fleksible undervisningsmetoder (fx. CL, projektarbejdsform o.lign.) Benytter tidssvarende undervisningsmaterialer Faglig læsning indgår i alle fag Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation (se tabel) Skolen og hver medarbejder har en opdateret kompetenceudviklingsplan Lærerne deltager i løbende faglig ajourføring (omtales under afsnittet Lærernes kompetencer) Lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) Lærerne arbejder i forpligtende fagteam Herunder ses udvalgte opgørelser over skolernes vurdering af deres arbejde med indsatserne. Undervisningsdifferentiering og holddannelse. Her har ingen skoler vurderet, at de er i mål. Generelt arbejder skolerne med at organisere undervisningen mere fleksibelt. Der er imidlertid både tekniske, faglige og kulturelle udfordringer, som skolerne skal overvinde for at gøre op med den traditionelle skematænkning. Figur 21 Undervisningsdifferentiering og holddannelse 4 Undervisningen differentieres ved at udnytte holddannelsesmulighederne (op til 50 % af undervisningstiden) Tydelig evalueringskultur Én skole er i mål. Det generelle billede viser, at skolerne ikke fuld ud udnytter de udviklingsmuligheder, der er i brugen af test og prøver i tilrettelæggelsen og justering af undervisningen herunder de nationale opgørelser over skolerne socio-økonomiske beregninger på skolens resultater i test og prøver. 26

27 Figur 22 Tydelig evalueringspraksis 4 Skolen har en tydelig evalueringspraksis og undervisningen tilrettelægges på baggrund af test, prøver og anden dokumentation Kompetenceudviklingsplaner Skolerne oplever udfordringer med hensyn til kompetenceudviklingsplaner som er løbende opdateret for hele skolen og for hver medarbejder. To skoler mener at være i mål. Udvikling af læringsmiljøet kan ligeledes tages op i netværket. Lærernes arbejde i forpligtende team Bortset fra én skole er der positive tilbagemeldinger på, at lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) om undervisningen. Tre skoler er i mål med organisering af fagteamsamarbejdet. (se endvidere under afsnittet Lærernes kompetencer) 4. Forældrene som medspillere Fase 3 skolerne har vurderet deres arbejde med forældrene som medspillere inden for områderne forældrene er aktive medspillere i skole-hjemsamarbejdet der er tydelige positive gensidige forventninger mellem skole og hjem Bortset fra to skole er alle fase 3 skolerne enige om, at forældrene kender skolens visioner og mål for kvalitetsudviklingen af fase 3. Vurderingen er dog ikke baseret på forældreundersøgelser, men snarere på de informationer, skolen har formidlet til forældregruppen. 5. Rammer og strukturer Fase 3 skolerne har vurderet deres arbejde med rammer og strukturer inden for områderne eleverne vælger distriktsskolen, gerne til og med 9.kl. skolen har flere spor for o at få fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen (holddannelse m.v.) o at kunne have flere linjefagsuddannede lærere pr.fag o at kunne udbyde flere undervisningstilbud Arbejdet med skolens rammer og strukturer sker bl.a. gennem opmærksomheden på grænsekrydsproblematikken. Skolerne redegør løbende samt hvert år i januar efter indskrivningen, hvis forældre har fravalg distriktsskolen til fordel for en skole uden for kommunegrænsen.. På én etsporet fase 3 skole har holdundervisning på aldersblandede hold (7.-9.kl) givet mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen og en bedre udnyttelse af faglærerne. Der indkaldes i løbet af skoleåret til netværks- og sparringsmøder om fase 3 indsatsen. 27

28 IT - pilotklasser For at få erfaringer med forskellige IT løsninger frem mod implementeringen af KL s digitaliseringsstrategi, hvor alle elever skal råde over en digital enhed, er der fra maj måned startet forsøg med tablet pc er i undervisningen. I alt 5 klasser er blevet udstyret med ipads til alle lærere og elever og skolerne har beskrevet forsøg, hvor IT inddrages i så meget undervisning som muligt. Klasserne er fordelt over alle 3 faser og på 3 forskellige skoler. Det vigtigste formål er at få erfaringer med de forandringer af undervisningen en 1:1 løsning medfører. Projekterne evalueres derfor i forhold til opstillede mål i slutning af efteråret 2012, så erfaringerne fra forsøget kan indgå i fremtidige beslutninger om skolernes IT løsninger. 28

29 Nationalt besluttede indsatser (jf. bekendtgørelsen) Elevplaner 12 skoler har i perioden justeret og forbedret deres arbejde med elevplanerne. Tre skoler arbejder med løbende justeringer. Det er positivt, at der kvalitetsudvikles på elevplansarbejdet, så det lever op til bekendtgørelsen, aktørernes behov og anvendelsesmulighederne. Der er dog stadig udviklingspotentiale, så elevplanen i højere udstrækning kan understøtte elevens læring og medinddragelse i egen læringsproces, jf. de tre udvalgte grafer herunder. Skolerne har således vurderet deres indsats på 15 områder. De indsatser vurderes ud fra følgende pointskala: 4 point Handlingen/erne er gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 3 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 2 point Handlingen/erne er påbegyndt, men forventes ikke gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er ikke nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. Anvendelsen af elevplanerne Alle skoler med undtagelse af én vurderer, at de er i mål med hensyn til at afholde skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Fem skoler er i mål med hensyn til at anvende elevplanerne aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen. 10 skoler arbejder stadig på at forbedre elevplansområdet. Figur 23 Elevplanernes anvendelse 4 Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen

30 Inddragelse af eleverne i elevplansarbejdet Fem skoler er i mål med hensyn til at inddrage eleverne, når der opstilles mål og fremadrettet opfølgning. 10 skoler arbejder med at nå målet. Figur 24 Inddragelse af eleverne 4 Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning Løbende elevsamtaler Fem skoler afholder løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne 10 skoler er endnu ikke i mål med indsatsen. Figur 25 Løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplanerne 4 Der afholdes løbende elevsamtaler med udgangspunkt i elevplaner

31 Pædagogiske principper Alle skolerne har eller er tæt på at have pædagogiske principper for elevplansarbejdet og skolens arbejde med trivsel. Tre skoler mangler at udarbejde principper på SFO-området. Fem skoler har principper for inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse. Der er forskel på hvor langt de resterende ti skoler er fra målet. Figur 26 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 4 Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse

32 Andst skole Askov-Malt skole Føvling skole Gesten skole Glejbjerg børne og skolecenter Holmeåskolen Lintrup børnecenter Skodborg skole Lærernes kompetencer Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Linjefagsopgørelsen er status på de formelle kompetencer skolen har til rådighed. I opgørelsen er det udelukkende optalt, hvor mange timer der læses af en lærer med linjefag. En del skoler kommenterer opgørelsen af lærernes kompetencer. Der er en generel utilfredshed med, at de såkaldte grunduddannelsesfag (dansk, matematik, kristendom, idræt, musik, formning og håndarbejde), der indgik i læreruddannelsen frem til 1998 og giver ret til undervisning til og med 7 kl., ikke tæller med som linjefagslignende kompetencer. En usikkerhedsfaktor er, at der i ikke i opgørelsen er sat årstal på, hvornår linjefaget eller grunduddannelsen er afsluttet eller undersøgt, hvordan og hvornår de er ajourført. På baggrund af linjefagsopgørelsen er det ikke muligt at se en generel, tydelig sammenhæng mellem resultater og linjefagsundervisning. Den højeste linjefagsdækning inden for de obligatoriske prøvefag findes samlet set i fysik/kemi. Her ses dog samtidig faldende prøveresultater i det kommunale gennemsnit over de sidste 4 år. Der er således ikke sammenhæng i dette fag mellem de formelle kompetencer og resultater. En kommunal kompetenceudviklingsplan iværksættes bl.a. gennem et ad hoc netværk, hvor der bliver mulighed for fysik/kemilærerne at sparre og videndele. Det er bekymrende, at procentsatsen ikke er på 100 % på alle skoler i fagene engelsk og tysk. Der er oprettet et kommunalt forløb i engelsk i skoleåret , som kun otte lærere er tilmeldt. Der vil i det kommende år blive arbejdet videre med at flere lærere deltager på fag-faglige forløb. En del af de øvrige lave procentsatser kan forklares med, at læreruddannelsen er fra før Figur 27 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 1+2 skolerne Lærere med linjefag Fase 1+2 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Dansk 33,3% 41,7% 33,3% 100,0% 16,7% 85,7% 100,0% 100,0% Matematik 11,1% 41,7% 50,0% 66,7% 16,7% 50,0% 71,4% 100,0% Natur-teknik 33,3% 66,7% 16,7% 50,0% 20,0% 50,0% 100,0% 100,0% Engelsk 75,0% 25,0% 75,0% 100,0% 100,0% 75,0% 100,0% 100,0% Historie 25,0% 50,0% 0,0% 25,0% 50,0% 50,0% 100,0% 100,0% Idræt 33,3% 25,0% 50,0% 33,3% 66,7% 83,3% 57,1% 87,5% Kristendom 16,7% 8,3% 16,7% 33,3% 16,7% 50,0% 0,0% 42,9% Håndarbejde 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 50,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Musik 100,0% 44,4% 100,0% 100,0% 33,3% 100,0% 100,0% 100,0% Billedkunst 33,3% 40,0% 100,0% 80,0% 60,0% 60,0% 100,0% 100,0% 32

33 Brørupskolen Bække skole Grønvangskolen Højmarkskolen Jels skole Rødding skole Østerbyskolen Figur 28 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag på fase 3 skolerne Lærere med linjefag Fase 3 skoler Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Dansk 46,2% 87,5% 58,3% 72,7% 77,8% 100,0% 45,0% Matematik 73,1% 68,8% 89,5% 72,7% 72,2% 81,8% 65,0% Natur-teknik 47,1% 40,0% 53,8% 25,0% 66,7% 33,3% 50,0% Engelsk 55,0% 91,7% 100,0% 66,7% 85,7% 100,0% 100,0% Historie 50,0% 75,0% 56,0% 72,2% 33,3% 58,8% 42,9% Idræt 46,2% 87,5% 59,5% 54,5% 52,9% 90,9% 60,0% Kristendom 13,0% 18,8% 6,9% 21,1% 33,3% 16,7% 0,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% 33,3% 25,0% 100,0% 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 100,0% 100,0% 100,0% 60,0% 100,0% 100,0% 100,0% Musik 35,3% 100,0% 58,8% 100,0% 100,0% 78,6% 100,0% Billedkunst 26,7% 55,6% 92,9% 80,0% 80,0% 50,0% 50,0% Fysik-kemi 100,0% 83,3% 93,3% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Biologi 55,6% 66,7% 73,3% 30,0% 100,0% 77,8% 50,0% Geografi 66,7% 0,0% 50,0% 100,0% 66,7% 100,0% 0,0% Samfundsfag 33,3% 25,0% 86,7% 85,7% 33,3% 33,3% 25,0% Tysk 33,3% 100,0% 100,0% 10,0% 80,0% 100,0% 100,0% Fransk 100,0% 100,0% Kommunal kompetenceudvikling Muligheden for at planlægge kommunale kompetenceudviklingsforløb er forbedret betydeligt, efter der blev tilført midler til kompetenceudvikling på skoleområdet fra De to store områder, der har været tilgodeset i er skolernes udviklingsforløb omhandlende inklusionskultur og -praksis uddannelse af 28 inklusionsagenter på 1.modul samt afslutning af AKT uddannelsen. Den formelle kompetenceudvikling sker gennem længere kursus- og studieforløb. Det er ikke lykkedes i at oprette kommunale fag-faglige hold til opdatering af fag-faglige kompetencer. Desværre er billedet ikke meget bedre i , idet ca. 6 % af lærerne deltager i et af tre fagfaglige kommunale forløb i hhv. engelsk, matematik og natur/teknik. Derfor er der allerede nu nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til en model, hvor flere lærere deltager på kommunale fag-faglige kompetenceforløb i SFO-medarbejdere gennemførte Forløb om Mål og Indholdsbeskrivelse i SFO, anden del. Den uformelle kompetenceudvikling foregår i mange uformelle fora og på mange niveauer. Det sker bl.a. gennem løbende vejledning, sparring og rådgivning med ledelsen og interne/eksterne ressourcepersoner, fælles skolemøder, konferencer, kommunale netværksmøder og teamsamarbejde. Lærernes forpligtende og professionelle teamsamarbejde på klasse/årgang/afdeling/fagteamsniveau har betydning i forhold til den løbende kompetenceudvikling af den enkelte og af teamet. En tæt ledelsesopfølgning på teamsamarbejde kan opkvalificere arbejdet. Fire skoler (Andst, Gesten, Bække og Østerbyskolen) har gennemført fælles fagteameftermiddage med oplægsholdere. Der har været tæt ledelseopfølgning på samarbejdet, og en del lærere har taget mod tilbuddet om faglig ajourføring. 33

34 Figur 29 Løbende faglig ajourføring på fase 3 skolerne 4 Lærerne deltager i løbende faglig ajourføring Forpligtende teamsamarbejde I de syv fase 3 skolers vurdering har alle bortset fra én skole positive tilbagemeldinger på, at lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) om undervisningen. Dog er kun tre skoler i mål med organisering af fagteamsamarbejdet. Figur 30 Forpligtende teamsamarbejde Lærerne arbejder i forpligtende team (klasse/årgang/afdeling) 34

35 Figur 31 Forpligtende fagteamsamarbejde 4 Lærerne arbejder i forpligtende fagteam Strategisk ledelse af kompetenceudviklingen Systematik om skolens samlede behov for kompetenceudvikling samt en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder er med til at give overblik både for ledelsen, når der skal arbejdes strategisk med den lærende organisation og for den enkelte medarbejder i arbejdet med egen læring og professionsudvikling. To skoler af de syv fase 3 skoler er i mål med denne indsats. Figur 32 Opdaterede kompetenceplaner 4 Skolen og hver medarbejder har en opdateret kompetence-udviklingsplan Fakta: En vigtig forudsætning for god undervisning og øget læring er muligheden for kompetenceudvikling med opdatering af et linjefag eller en linjefagslignende kompetence med nyeste viden om fagdidaktik, faglige og digitale læringsmiljøer, m.m 35

36 Formel lederkompetencer Ud af 16 har fire skoleledere og fem mellemledere gennemført en etårig lederdiplomuddannelse, to mellemledere har gennemført en master og 10 skoleledere og ni mellemledere er stadig under uddannelse. Specialpædagogisk bistand Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand. Den forebyggende indsats Undervisningsdifferentiering og fagteam Undervisningsdifferentiering i fagteamet er blevet forskelligt prioriteret på den enkelte skole. Tre skoler har ikke påbegyndt arbejdet, mens fem skoler har undervisningsdifferentiering fuldt implementeret i fagteamet. Ud fra en inkluderende praksis er undervisningsdifferentiering en vigtig faktor, hvor fagteamet netop bør have de faglige kompetencer til at byde ind med mangfoldighed i undervisningsdifferentieringen. Undervisningsdifferentiering bør blive fast punkt på dagsordenen i fagteamet. Figur 33 Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave 4 Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave

37 Systematisk ledelsesopfølgning på undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringen følges meget forskelligt op af ledelserne på skolerne. Alle har dog påbegyndt processen, fire skoler har fuldt implementeret, at ledelsen følger op på undervisningsdifferentiering flere gange årligt. Ud fra en inkluderende praksis er undervisningsdifferentiering en vigtig faktor, hvor ledelse kan sætte sit præg på udfoldelsen. Derfor bør undervisningsdifferentiering have større ledelsesmæssig fokus fremadrettet, overordnet set. Figur 34 Systematisk ledelsesopfølgning på undervisningsdifferentiering 4 Undervisningsdifferentiering følges systematisk op af ledelsen flere gange om året Systematisk opfølgning på læseindsatsen Den systematiske opfølgning på læseindsatsen prioriteres meget højt på skolerne. Læsning er den vigtigste enkeltfaktor for vellykket skolegang. At tre skoler har det næsten implementeret, mens alle øvrige har det fuldt implementeret vurderes at være meget tilfredsstillende. Skolerne bør fortsætte denne gode systematiske indsats. 37

38 Figur 35 Systematisk opfølgning på læseindsatsen 4 Systematisk opfølgning på læseindsatsen flere gange om året Læseløftkurser Læseløftkurser er fuldt implementeret på samtlige skoler. Læseløftkurserne er meget vigtige i den forbyggende indsats for at sikre, at alle elever får den fornødne læseundervisning. Det er imponerende, at samtlige skoler har vægtet indsatsen så højt. Skolerne bør fortsætte denne gode indsats omkring læseløftkurserne. 38

39 Figur 36 Læseløftkurser Der tilbydes læseløftkurser Fakta: For elever, der i august i 3. klasse ligger i kategorien: Dyslektiske eller svære dyslektiske vanskeligheder (i to eller flere delprøver i DVO s test til identifikation af elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder) iværksættes følgende indsats: 3. kl.: VAKS Lyd for lyd og Rim, på hold med 2 eller 4 elever. Eleverne bruger CD-ord mest muligt i undervisningen. I slutningen af 3. klasse gentestes eleven med DVO s test. Hvis der stadig er tegn på dyslektiske vanskeligheder, fortsættes den målrettede undervisning som beskrevet. 4. kl.: VAKS repetition af Lyd for lyd og Rim. Vokalalarm, på hold med 2 eller 4 elever. Der sættes samtidigt massivt ind med brug af it i alle boglige fag. Teamet omkring den enkelte elev og forældrene inddrages. Der stilles nødvendigt IT-udstyr til rådighed kl.: VAKS repetition af Vokalalarm. Klip og Spion på hold med 2 eller 4 elever. Bevidstheden hos teamet og forældrene omkring vigtigheden af fortsat at støtte den enkelte elev i brugen af det kvalificerende it-værktøj fastholdes kl.: Skriv løs med it kursus ca. 40 lektioner. Funktionel staveundervisning. I starten af 8. klasse testes eleverne med følgende test fra Center for læseforskning: Elbros ordlister Find det der lyder som et ord. Fonologisk ordforrådsprøve Semantisk ordforrådsprøve 9. kl.: UU informeres om, at eleven har brug for it-støtte i det videre uddannelsesforløb. 39

40 Foregribende indsats Ressourceprofiler og aktive handleplaner Elever, der har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil og en handleplan. For begge områder gælder det, at to skoler næsten har implementeret det ved alle elever, de resterende skoler har fuldt implementeret både ressourceprofilen og handleplanen. Det vurderes at ressourceprofilen er væsentlig i forhold til den anerkendende tilgang til elever og forældre, og skal inkluderende tiltag lykkes, er det nødvendigt med en handleplan, der evalueres. At der arbejdes med ressourceprofil og handleplan så systematisk er meget tilfredsstillende. Skolerne bør fortsætte dette arbejde, som understøttelse til den reflekterende og professionelle tilgang til inklusionsarbejdet. Figur 37 Ressourceprofiler 4 Elever, som har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil Figur 38 Aktive handleplaner 4 Elever, som har modtaget ekstra støtte, har en aktiv handleplan

41 Holddannelse Holddannelse er en af mulighederne for at gennemføre mere fleksibel undervisning. Fem skoler har fuldt implementeret holddannelse i stedet for støttetimer. Det er vigtigt at tænke i holddannelse for at kunne udnytte både de økonomiske og kompetencemæssige ressourcer mest optimalt. Grænsen mellem holddannelse eller støtte er uklar. Derfor bør det drøftes i skoleledergruppen, hvorledes ressourcerne anvendes bedst i forhold til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø. Denne drøftelse bør understøttes af ledelsen i Dagtilbud & Skole, således at skolelederne får mulighed for at udveksle ideer og inspirere hinanden til udvikling af praksis på egen skole. Figur 39 Holddannelse 4 Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for at give det som støttetimer Indstillinger til PPR og specialklasser Skemaet herunder viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2011/2012. Spændet ligger mellem 0 % og 4,6 % af elevtallet på skolen. Antallet af nyindstillede elever er faldet fra 2,8 % til 1,9 %. Antallet af elever indstillet til specialklasse er stadig 0,5 %. Skolerne har generelt en god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Skemaet viser også, at 11 elever er kommet tilbage til almenklasserne igen, mod 12 sidste år. Antallet af akutvisitationer og til- og fraflyttere er ikke med i denne opgørelse. Det vurderes, at skolernes øgede fokusering på inkluderende tiltag betyder, at flere elever inkluderes. 41

42 Figur 40 Indstillinger til PPR og specialklasser Antal elever på skolen* Antal elever nyindstillet til PPR i skoleåret 2011/2012 Procent af elevantal nyindstillet til PPR 2011/2012 Antal elever indstillet til special klasse senest 4. januar 2011 Procent af elevantal indstillet til special klasse Antal elever optaget i special klasse til skoleåret 2011/12 Procent af elevantal optaget i special klasse Antal elever modtaget fra special klasse i skoleåret 20011/12 Procent af elev antal modtaget fra special klasse til almen Andst skole ,7% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Askov-Malt skole ,3% 0 0,0% 0 0,0% 1 0,3% Assersbølgård ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Brørupskolen ,6% 1 0,2% 1 0,2% 2 0,3% Bække Skole ,1% 2 0,6% 2 0,6% 1 0,3% Føvling Skole ,0% 1 1,0% 0 0,0% 0 0,0% Gesten Skole ,0% 1 0,7% 1 0,7% 0 0,0% Glejbjerg Børne- og Børnecenter** ,7% 2 1,4% 1 0,7% 0 0,0% Grønvangskolen ,7% 4 0,4% 3 0,3% 5 0,5% Holmeåskolen ,0% 1 0,8% 1 0,8% 0 0,0% Højmarkskolen ,7% 2 0,4% 2 0,4% 0 0,0% Jels Skole ,4% 2 0,5% 1 0,2% 0 0,0% Lintrup Børnecenter** ,2% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Rødding Skole ,7% 4 0,7% 4 0,7% 1 0,2% Skodborg Skole ,2% 0 0,0% 0 0,0% 1 0,5% Østerbyskolen ,6% 4 0,9% 4 0,9% 0 0,0% I alt/gennemsnit ,9% 24 0,5% 20 0,4% 11 0,2% I alt/gennemsnit ,8% 26 0,5% 21 0,4% 12 0,2% I alt/gennemsnit ,1% 41 0,8% 36 0,7% 5 0,1% * Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelingstallene i Vejen ** kun antal fra elever i skoledel Specialpædagogisk bistand i specialklasser Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud. Specialklasser oversigt - Integration og afgangsprøver Som det fremgår af figuren har 13,7 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede mod 14,4 % sidste år. 57 % af eleverne i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har taget folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag, det er et fald fra 66 % sidste år. Sammenlignet med afgangsprøvekarakterer i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. Alle elever i specialklasserne i Rødding og Højmarkskolen går således op til afgangsprøver. På Brørupskolen er kun 1 af 6 mulige gået op, og Østerbyskolen blev i sidste kvalitetsrapport bedt om at have fokus på, om flere elever i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har mulighed for at tage dele af en afgangsprøve fremadrettet. Her har 66 % af eleverne været til afgangsprøve i år, hvilket er tilfredsstillende. På grund af det lille antal elever, der går til FSA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke. 42

43 Samlet set har 10,8 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne. Det er en lille stigning fra 8,2 % sidste år. Det vurderes, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne profitere af enkeltintegration. Antallet af elever i specialklasserne har et lille fald fra sidste år. Ændring af antal elever er et øjebliksbillede, hvor udsvinget ikke viser nogle tydelige tendenser. Derfor er det samlede antal elever i specialklasse ikke tilfredsstillende. Da visitationspraksis og målgrupper ikke er ændret på nuværende tidspunkt forventes status quo for det kommende skoleår. Inklusionsprojektet vil først begynde at give resultater i skoleåret 2012/2013, dog med det forbehold, at ny tildelingsmodel først vil komme til at virke fra skoleåret 2013/14, og her forventes en endnu større effekt. Figur 41 Integration og afgangsprøver Antal elever Klassebetegnelse 13 Brørup Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder 31 Rødding Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder 24 Højmarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Delvist integreret Antal elever kl. FSA enkeltfag FSA alle fag Østerbyskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Antal elever med generelle indlæringsvanskeligheder i alt Procent 13,73 % 57,14 % 5 Antal elever med talevanskeligheder Grønvangskolen 20 Antal elever medadhd Højmarkskolen Antal elever med socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole 54 Antal elever med vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen 22 Antal elever indenfor autismespektret Østerbyskolen Antaler elever i specialklasser i alt Samlet procent 10,82 % 6,06 % Figur 42 Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud. Elever, der undervises uden for kommunalt regi Elever, som er i dagtilbud og anbringelser Antal 7 58 Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd Der har i skoleåret 2011/2012 været 0 klagesager. 43

44 Dansk som andetsprog Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med dansk som andetsprog. Modtageholdet på Østerbyskolen er for nyankomne elever uden forkundskaber til det danske sprog. I skoleåret 2011/12 har der været 9 elever igennem holdet fra hhv. Rumænien, Polen og Ukraine. Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever på tværs af alder, nationalitet, sprog- og skolebaggrund. Tilbuddets varighed er på 3 måneder. Herefter udsluses eleverne til distriktsskolen. Der er i alt 161 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 11 skoler har tosprogede elever og størstedelen af Kommunens tosprogede elever går på Grønvangskolen (42) og Østerbyskolen (61). Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen. Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Der er 16 ud af 17 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve i alle fag. Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 1,3 point under gennemsnittet i Vejen Kommune. 44

45 Antal klasser Antal elever Antal elever pr. klasse Antal elever kl. Antal elever i SFO Andel af elever i SFO i % Antal elever pr. pc Rammebetingelser Den kommunale vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau. Oplysninger om elever Antal klasser er opgjort på hver årgang på den enkelte skole inkl. eventuelle specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever på de skoler, som rummer specialklasser. På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller holddannelser være større. Elevtallene er opgjort pr. 5. september Antallet af elever pr. pc er opgjort af skolerne selv og er baseret på en vurdering af antallet af nyere pc er med internet adgang. Men da det er op til skolerne selv at definere begrebet en nyere pc, kan der være store forskelle på skolernes vurdering af det udstyr de har til rådighed. Figur 43 Oplysninger om elever Andst skole , ,51% 3,4 Askov-malt skole , ,81% 4 Brørupskolen* , ,85% 3,36 Bække skole , ,77% 5 Føvling skole , ,13% 5,25 Gesten skole , ,22% 4,3 Glejbjerg Skole og Børnecenter , ,61% Grønvangskolen* , ,74% 4,1 Holmeåskolen , ,60% 2 Højmarkskolen* , ,57% 3,2 Jels skole , ,59% 2,8 Lintrup Børnecenter , ,58% 3,9 Rødding skole* , ,43% 5 Skodborg skole* , ,33% 1,68 Østerbyskolen* , ,28% 5,7 * skoler med specialklasser 45

46 Fravær i % Andel som skyldes sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Elevfravær Elevfraværet i Vejen kommune har et spænd fra 1,7 % til 5,5 %. Assersbølgård har 1,7 % i fravær, hvilket kan tilskrives, at størstedelen af eleverne bor på skolen, derfor er de ikke sammenlignelige med de øvrige skoler. Andelen af ulovligt fravær ligger med stor variabel fra 0 % til 17 %. Bække skole og Østerbyskolen har arbejdet målrettet med at nedbringe fraværet og har reduceret fra henholdsvis 20,4 % > 13,8 % (Bække skole) og 18 % > 15 % (Østerbyskolen). Det ulovlige fravær er dog stadig så højt, at der fortsat bør være fokus på det. Brørupskolen, Holmåskolen, Skodborg skole og Grønvangskolen har ligeledes et ulovligt fravær på over 10 % og bør derfor have fokus på området det kommende år. De øvrige skoler har en noget lavere fraværsprocent på ulovligt fravær. Figur 44 Elevfravær på skolerne: Brørupskolen 5,4% 63,0% 23,9% 13,1% 0,0% 0,0% Holmeåskolen 4,8% 67,5% 22,0% 10,4% 0,2% 0,0% Jels Skole 4,0% 71,9% 26,7% 1,4% 0,0% 0,1% Lintrup Skole 3,1% 73,9% 23,2% 0,0% 2,5% 0,4% Rødding Skole 5,0% 70,4% 21,3% 2,6% 5,1% 0,6% Skodborg Skole 5,0% 57,9% 22,2% 17,0% 1,0% 1,9% Kostskolen på Asserbølgård 1,7% 54,9% 43,4% 0,0% 0,0% 1,6% Føvling Skole 3,1% 61,4% 37,5% 1,1% 0,0% 0,0% Højmarkskolen 5,7% 60,3% 24,3% 7,8% 4,3% 3,3% Åstrup Skole 3,6% 68,6% 30,8% 0,6% 0,0% 0,0% Andst Skole 3,3% 71,5% 27,8% 0,7% 0,0% 0,0% Askov-Malt Skole 3,3% 64,1% 35,4% 0,5% 0,0% 0,0% Grønvangskolen 4,2% 66,7% 20,9% 10,2% 0,9% 1,3% Bække Skole 5,2% 61,0% 23,5% 13,8% 0,9% 0,9% Gesten Centralskole 3,6% 59,2% 34,5% 6,0% 0,0% 0,3% Østerbyskolen 5,5% 57,1% 24,2% 15,0% 0,3% 3,4% Gennemsnit 4,2% 64,3% 27,6% 6,3% 1,0% 0,9% 46

47 Antal lærere (excl. Leder og bh.kl.ledere) Antal elever pr. lærer (excl. Leder og bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2011/12 Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2010/11 Oplysninger om lærere Andelen af elever pr. normeret lærerstilling i tallet indgår udelukkende personale på læreraftale. Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs. ekskl. ferie m.v. Faldet i den procentandel, der anvendes til undervisning, kan tilskrives en del fejlindberetninger fra skolerne. Disse fejl skyldes bl.a. stort arbejdspres i forbindelse med strukturtilpasningen. Det er vurderingen, at det reelle tal er uændret i forhold til de tidligere år. Figur 45 Oplysninger om lærere Andst skole 8,3 14,1 37,1% 36,6% Askov-malt skole 19,7 14,9 37,9% 37,9% Brørupskolen* ** 46,4 13,2 37,9% Bække skole 23,5 14,8 38,0% 37,9% Føvling skole 7,0 13,9 38,4% 40,2% Gesten skole 9,1 14,1 35,3% 41,9% Glejbjerg Skole og Børnecenter 9,4 14,0 39,4% 40,2% Grønvangskolen** 66,2 13,4 38,6% 39,1% Holmeåskolen* 9,0 14,0 38,8% Højmarkskolen** 45,4 12,1 40,2% 38,1% Jels skole 27,3 13,7 38,6% 40,1% Lintrup Børnecenter 6,2 12,1 38,3% 34,8% Rødding skole** 48,6 12,4 38,3% 39,4% Skodborg skole** 16,8 9,9 37,2% 38,2% Østerbyskolen** 55,0 9,9 38,8% 39,6% Gennemsnit 26,5 13,1 38,2% 38,8% * Skolen er først oprettet efter skoleåret 2010/11 ** Specialklasserne indgår i beregningerne 47

48 Andel mænd i % Andel kvinder i % Læreres køns- og alderssammensætning En stor gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem år, hvilket vil give udfordringer med hensyn til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen falder dog fortsat svagt. Figur 46 Lærernes køns- og alderssammensætning Andst skole 33,3% 66,7% Askov-malt skole 28,0% 72,0% Brørupskolen 25,9% 74,1% Bække skole 26,7% 73,3% Føvling skole 25,0% 75,0% Gesten skole 21,4% 78,6% Glejbjerg Skole og Børnecenter 28,6% 71,4% Grønvangskolen 29,5% 70,5% Holmeåskolen 16,7% 83,3% Højmarkskolen 27,8% 72,2% Jels skole 31,4% 68,6% Lintrup Børnecenter 25,0% 75,0% Rødding skole 34,7% 65,3% Skodborg skole 25,0% 75,0% Østerbyskolen 34,9% 65,1% Gennemsnit 29,2% 70,8% Aldersfordeling Lærere ,6% 8,5% 4,8% ,5% 23,6% 27,7% ,4% 26,0% 27,5% ,3% 11,5% 12,7% ,5% 19,6% 17,3% ,8% 9,6% 9,8% ,9% 1,1% 0,2% 48

49 Samlede udgifter Gennemsnit pr. elev Udgifter til undervisningsmidler Gennemsnit pr. elev Uddannelse (netto) Uddannelse (netto) pr. fuldtidsstilling Økonomi Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr. elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere klassekvotient end almenområdet. Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev. Set i forhold til 2011 er den gennemsnitlige pris pr. elev faldet fra i 2011 til i Efter ændringerne i skolestrukturen er den højeste pris pr. elev faldet fra (Hovborg skole) i 2011 til (Holmeåskolen) i 2012 på skoler uden specialklasser. Og gennemsnittet på skoler uden specialklasser er faldet fra i 2011 til i Også i forhold til uddannelse pr. fuldtidsstilling er gennemsnittet steget fra i 2011 til i Figur 47 Økonomi Andst skole Askov-malt skole Brørupskolen* Bække skole Føvling skole Gesten skole Glejbjerg Skole og Børnecenter Grønvangskolen** Holmeåskolen Højmarkskolen* Jels skole Lintrup Børnecenter Rødding skole* Skodborg skole* Østerbyskolen* Gennemsnit Skoler uden specialklasser** Gennemsnit Min Maks

50 Spænd Alle Skoler Min Maks Spænd * skoler med specialklasser ** Grønvang har kun har få elever i taleklasse, er den medregnet under skoler uden specialklasser Planlagte timer på skolen Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang, og dækker over det planlagte antal timer en elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang men minimumstimetallet opgøres pr. fase. Skemaet viser timetallet for skoleåret Variationer i forhold til andre skoleår betyder, at vejledende timetal kan overholdes på faserne, selvom en årgang eller en fase ikke i indeværende år er opgjort til at overholde vejledende timetal. Figur 48 Planlagte timer på skolerne i forhold til vejledende timetal 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. Fase 1 4.kl. 5.kl. 6.kl. Andst skole Askov-malt skole Fase 2 7.kl. 8.kl. 9.kl. Brørupskolen Bække skole Føvling skole Gesten skole Glejbjerg Skole og Børnecenter Fase 3 10.kl Grønvangskolen Holmeåskolen Højmarkskolen Jels skole Lintrup Børnecenter Rødding skole Skodborg skole Østerbyskolen Gennemsnit Vejledende timetal Minimumstimetal Min Maks Spænd

51 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2011 Byrådet har ved godkendelse af de sidste fem kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle handlingsplaner for enkeltskoler. Opfølgningen i forhold til de skoler, hvor det er nødvendigt med målrettet indsats på specifikke områder, foregår i en konstruktiv og fokuseret dialog mellem skoleledelsen og Dagtilbuds- og skolechefen. Indsatsen understøttes af skolevæsenets faglige konsulenter. Det er Dagtilbuds- og Skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet. 51

52 Afsnit 4 Skolernes vurdering af deres faglige niveau Andst Skole Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de prøver og test der er taget af skolens elever har gennemsnittet ligget over middel (nationale test). Vores egne test i dansk for kl har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med ca % af eleverne i A og B gruppen. Dvs meget gode læsere, hvor A gruppen er hurtige læsere og B gruppen lidt langsommere. Vi forsøger fortsat at gøre B-læserne hurtigere. Vores mål er så mange som muligt i A gruppen. I vore matematiktests ligger 90% på middel og over middel. Skolen har et meget lavt elevfravær som hovedsagelig skyldes sygefravær. Vi har et meget lavt fravær som skyldes fritagelse fra undervisningen. Vi kan ikke helt afskaffe ferie med forældre, da nogle elever simpelthen kun har mulighed for ferie med mor og far uden for skoleferien pga af forældrenes erhverv. Skolens trivselsundersøgelse for 3. og 6. kl. viser et rigtig godt resultat for 3. kl. vedkommende. Eleverne føler sig generelt godt tilpas på de undersøgte områder. Skolen har en mobbepolitik og den ser ud til at have en virkningsfuld effekt. Det samme gør sig gældende for 6. kl. vedkommende. Her er der dog næsten generel tilfredshed med resultatet. Mobbeindsatsen er en intergreret del af inklusionindsatsen på skolen i fremtiden i det mobning tit opstår i forbindelse med manglende inkludering i det sociale fællesskab. Udtalelse fra skolebestyrelsen Andst 25. okt Skolebestyrelsens udtalelse om KR 12 Skolebestyrelsen udtrykker stor anerkendelse om forløbet af inklusionsprocessen på kommende Andst Børnecenter. Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i et fælles projekt er meget givende, og giver allerede nu resultater hvor der ikke er henvist børn til andre undervisnings tilbud. Skolebestyrelsen ønsker fortsat fokus på læseområdet, så flere bliver hurtige og sikre læsere. Generelt er skolebestyrelsen tilfreds med kvalitetsraporten. Skolebestyrelsen ved Andst skole 52

53 Askov-Malt Skole Dansk 1. årgang (OS64) (A1 og B1 læsere) resultater for de sidste 3 år År Askov-Malt Skole ,3 % ,7 % % Dansk 1. årgang (ordlæseprøve) år 2012 Askov-Malt Skole Landsnorm Automatisering 32,7 % 13,8 % Beherskelse 46,9 % 27,6 % Stabilisering 16,3 % 47,7 % Erkendelse 4,1 % 10,2 % Før 0,0 % 0,6 % Ligesom de foregående år med OS64 prøven, placerer vores elever sig klart i den øvre del af referencenormen i ordlæseprøven. Det store flertal placerer sig i beherskelses- og automatiseringsfasen og lader således til at være pænt på vej i deres ordlæseudvikling. Kun 2 elever er i erkendelsesfasen. De 2 elever bliver fulgt tæt og periodevis tilbudt særligt tilrettelagte læseløft. Ingen elever befinder sig i før-fasen. Også i de nationale test på og 6. årgang ligger eleverne flot i læsning. De pæne resultater tyder på at være en stabil tendens, idet, elever fra 2. årgang 2009/2010 i år 2011/2012 på 4. årgang fastholder de gode resultater. I de nationale test foretaget i matematik på 3. og 6. årgang gør de samme tendenser sig gældende. Resultaterne er på begge årgange over middel. Skolens fleksible holddeling og den konsekvente niveaudeling i den aldersblandede undervisning hos årgang vil fremadrettet, i højere grad, kunne udfordre og tilgodese elever med særlige forudsætninger. Skolen har stor søgning til lektiecafe. IT tænkes i højere grad end tidligere ind i undervisningen. Vores elevfravær placerer sig med 3,31 % heraf 64,11% der skyldes sygdom, øvrig fravær er hos os primært ekstraordinær frihed som forældrene benytter sig af for deres børn. I forhold til Askov-Malt skoles resultater i trivselsundersøgelser for eleverne vil følgende handlinger blive iværksat: (jf. Skoleporten Askov-Malt Skole Trivsel) At eleverne får konfliktnedtrappende redskaber og kursus i girafsprog At lærerne bliver tydeligere omkring elevernes muligheder for medbestemmelse for metoder og fagligt indhold i undervisningen. At lysforhold og møblement optimeres i videst muligt omfang 53

54 Udtalelse fra skolebestyrelsen Vejen Kommune Skoleafdelingen Høringssvar vedr. kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen ved Askov-Malt Skole har drøftet kvalitetsrapporten og har nedenstående kommentarer: Generelt om kvalitetsrapporten Overordnet set oplever vi det som udfordrende og relevant at skulle dokumentere og evaluere skolens pædagogiske og faglige arbejde. Formulering af mål og fastsættelse af kvalitetskriterier er med til løbende at sikre udviklingen på skolerne. Det er glædeligt at der i kvalitetsrapporten nu i højere grad end tidligere indgår både faglige mål og mål for elevernes trivsel. Bemærkninger til Askov-Malt Skoles rapport Vi er i skolebestyrelsen glade for, at der fortsat er en god udvikling; både fagligt og socialt på Askov-Malt Skole. En udvikling som i høj grad skyldes en stor arbejdsindsats fra de ansatte på skolen og en positiv forældreopbakning. Vi er særligt glade for, at der nu arbejdes målrettet med den pædagogiske udvikling; herunder styrkelse af teamsamarbejdet, aldersblandet undervisning for årgang samt fleksibel holddannelse og aldersblandede forløb for klasse. Vi er enige om, at der med baggrund i kvalitetsrapportens helhedsvurderinger, fremadrettet skal sættes særlig fokus på følgende områder: - Elevernes muligheder for medbestemmelse for metoder og fagligt indhold undervisningen. - Indsats, der giver eleverne konfliktnedtrappende redskaber og øger trivslen. - Optimering af lysforhold og møblement, hvor det er muligt. - Indsats, der øger bevidstheden om hvilke metoder, der kan anvendes, så drengene i højere grad motiveres til læring. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Askov-Malt Skole Tine Lykke Thomsen Formand Pernille Bøss Skoleleder 54

55 Assersbølgård Kostskole Ingen bemærkninger 55

56 Brørupskolen Det samlede gennemsnit for afgangsprøver viser forbedringer i perioden , forbedringen findes hovedsagelig i fagene dansk, engelsk, historie, kristendom samt obligatoriske projektopgaver. Brørupskolens samlede gennemsnit ligger under kommunens for skoleåret Det samlede gennemsnit for skolens drenge er på højde med (lidt højere end) kommunens, dog er det under gennemsnit for skolens piger. Resultaterne for naturfagene og matematik er ikke tilfredsstillende. Resultater for de obligatoriske nationale tests skoleåret (8. årgang) i biologi og geografi viser, at der skal arbejdes målrettet med at forbedre elevernes læring i disse fag. Øvrige nationale testresultater viser at eleverne klarer sig gennemsnitligt eller lidt over gennemsnit i forhold til eleverne på landsplan. Kommunens ordlæseprøve viser at Brørupskolen håndterer læseindlæring tilfredsstillende i forhold til det kommunale gennemsnit samt landsnorm. Det er ikke muligt at vurdere om skolens testresultater forbedres/ligger stabilt, da skolens ledelse ikke har adgang til tidligere resultater fra Brørup Skole, Nørbølling Skole og Byagerskolen. Skolen har undersøgte og 9. årgangs elevers trivsel, da vi har været interesseret i at kortlægge trivsel i fusionsprocessen. Resultater viser, at alle årgange giver udtrykke for general tilfredshed. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst, scorer Brørupskolen gennemsnit 7,8 for 4., 5., 6., 7., 8. og 9., og 7,9 for 3. årgang. Undersøgelsen vedr. mobning viser en gennemsnit på 7,3 for alle elever. Vi finder disse resultater tilfredsstillende, da fusionsprocesser kan have en negativ betydning for trivsel, og Brørupskolen har tilsyneladende klaret det første år fint. 56

57 Figur 49 Afgangsprøver Brørupskolen Brørup 9.kl Dansk Kommune 2012 Læsning 3,6 6,65 5,60 6,8 6,39 Retskrivning 4,4 6,15 5,60 6,3 6,01 Skriftlig fremstilling 6,8 4,89 6,00 6,0 5,94 Orden 6,3 4,11 5,10 4,5 5,04 Mundtlig 7,1 6,20 6,70 7,4 7,57 Matematik Færdighedsregning 6,6 7,55 6,30 6,1 6,84 Problemløsning 6,8 6,41 5,70 4,9 6,36 Engelsk Skriftlig 7,73 6,8 5,80 Mundtlig 7,3 6,41 6,50 7,4 7,13 Tysk Mundtlig 5,7 5,30 Fysik/kemi 3,6 5,34 5,30 4,8 4,99 Biologi 6,8 8,12 7,00 5,8 7,02 Geografi 5,9 8,45 6,80 5,4 6,38 Historie 5,5 6,70 7,5 7,60 Samfundsfag 7,0 6,19 6,20 7,03 Kristendomskundskab 6,80 8,0 6,52 Obligatorisk projektopgave 6,0 7,10 6,70 7,8 7,14 Samlet gennemsnit 5,96 6,53 6,16 6,37 6,42 57

58 Udtalelse fra skolebestyrelsen Udtalelse vedr. KR12 Brørupskolen Udtalelse fra: Brørupskolen skolebestyrelse Dato: 25.oktober 2012 Vi noterer os at der er en positiv udvikling i resultaterne når der ses på afgangseksamen alene. Vi mener i skolebestyrelsen, at den nye struktur for fase 3 som vi på Brørupskolen har startet op i dette skoleår, på sigt vil hæve eleverne yderligere. Dog noterer vi at de naturfaglige fag halter efter, og vil holde øget fokus på at dette forbedres. Vi vil i bestyrelsen desuden holde fokus på, at en stadig stigende del af afgangseleverne bliver klar til at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse. Vi ser fusionsprocessen som Brørupskolen er et resultat af, som værende godt begyndt for, hvad trivsel angår. Vi vil i skolebestyrelsen arbejde mod, at denne gode start kan videreføres, så vi også på sigt vil have en skole med målrettet fokus på trivsel. Vi oplever i skolebestyrelsen, at skolens udarbejdelse af kvalitetsrapporten er gjort i den rette ånd. Vi noterer os at udarbejdelsen er gjort med ansvarlighed, således vi også fremadrettet kan bruge den som et redskab i den videre udvikling af skolen. Elevfravær, har på Brørupskolen været høj. Al statistik viser at en sammenlægning af flere grupper mennesker uvilkårligt vil resultere i flere sygedage. Dermed ikke sagt at der ikke skal være fokus på sygefraværet, for det må under ingen omstændigheder være en trend der forsætter i årene fremover. IT og tidssvarende undervisningsmaterialer, her ser vi fra skolebestyrelsens side med glæde frem til den lovede ressourcetildeling og kompetenceudvikling. Udvikling af fase 3, pkt. 4. Forældrene som medspillere, her vil vi opfordre kommunen til fremadrettet at spørge forældrene. Da succesen af kommunikation skal ses fra modtagers side og ikke afsenders. Idet Brørupskolen er en helt ny skole, ser vi i skolebestyrelsen os ikke i stand til at forholde os til, om tiltag af forskellig art har den ønskede virkning. Vi har som udgangspunkt, brugt det vi fandt bedst egnet fra de gamle skoler i fusionen. Med venlig hilsen På vegne af skolebestyrelsen på Brørupskolen Formand Sanne S. Nielsen 58

59 Bække Skole Vi kan igen i år konstatere, at der er tale om om relativt store udsving i resultaterne af de nationale test. Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne. Der er således ikke belæg for at foretage større samlede konklusioner. Vi ser med stor tilfredshed på, at der er tale om en stor stigning i antallet af automatiserede læsere på 1. klassetrin. Vi noterer os at der et tale om en fremgang inden for læsning på 2. årgang, mens der til vores overraskelse er tale om en tilbagegang i læsning på 4. årgang. Skolens ledelse oplever selv, at vi har en god fornemmelse af, hvor de forskellige lærere har deres styrkesider. At dette ind i mellem ikke afspejles af de resultater en klasse opnår giver naturligvis anledning til refleksion. Vores oplevelse er, at der altid er en forklaring. Det er af værdi for os, at vi italesætter disse forlklaringer, således at vore erfaringer indgår aktivt i et fremadrettet perspektiv. Hos os går alle elever op til afgangsprøverne. En elevs præstationer var af en sådan karakter, at det påvirkede drengenes karaktergennemsnit med 0,2. Vi arbejder med at skabe stor fokus på det faktum, at pigerne på alle områder klarer sig markant bedre en drengene. Der er hos os tradition for, at hver enkelt klasses resultat vurderes særskilt på teammøder, ved teamsamtaler og ved klassekonferencer vurderes og således danner baggrund for fremadrettede dialoger. For at denne dialog er professionel, og kan danne baggrund for udvikling er det af stor betydning, at det udelukkende er lærere med linjefagsbaggrund der underviser i fagene. Vi har med tilfredshed betragtet at vi til stadighed bliver bedre til at gøre eleverne uddannelsesparate, og tilsvarende konstaterer vi at eleverne træffer nuancerede uddannelsesvalg. Vi kan aflæse af den socioøkonomiske undersøgelse, som Vejen Kommune har fået gennemført, at vi som skole er gode til at inkludere. Det kan ikke afvises, at denne inklusionsevne mellem tid og anden, påvirker en klasses faglige gennemsnit. 59

60 Figur 50 Afgangsprøver Bække skole Bække 9.kl Dansk Kommune 2012 Læsning 4,5 5,93 5,60 5,50 6,39 Retskrivning 4,3 5,52 4,90 4,90 6,01 Skriftlig fremstilling 5,1 5,30 6,70 5,00 5,94 Orden 5,4 4,04 6,20 4,00 5,04 Mundtlig 6,0 5,52 6,00 7,40 7,57 Matematik Færdighedsregning 7,6 6,92 6,10 6,60 6,84 Problemløsning 7,1 6,96 5,00 6,30 6,36 Engelsk Skriftlig 5,9 7,30 5,50 5,80 Mundtlig 6,6 6,59 6,60 6,90 7,13 Tysk Mundtlig 5,30 Fysik/kemi 6,1 6,89 5,90 6,40 4,99 Biologi 6,6 8,37 7,50 8,50 7,02 Geografi 5,8 6,50 6,30 6,38 Historie 5,92 7,60 Samfundsfag 6,50 7,03 Kristendomskundskab 7,2 6,10 6,52 Obligatorisk projektopgave 6,8 6,00 6,10 5,90 7,14 Samlet gennemsnit 6,07 6,16 6,18 6,12 6,42 60

61 Udtalelse fra skolebestyrelsen VEJEN KOMMUNE BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække Tlf.: Vejen Kommune Skoleafdelingen 6650 Brørup Bække, den 26. oktober 2012 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 2012 Som skolebestyrelse ser vi særdeles positivt på Vejen Kommunes inklusionstiltag, og vi er oprigtigt stolte over, at man på vores skole er kommet så langt med hensyn til at inkludere elever. Vi er opmærksomme på, at det er et område, som løbende kræver stor bevågenhed, og vi ser frem til fremover at følge med i de tiltag, som iværksættes på skolen for at styrke almenindsatsen og dermed gøre skolen endnu mere inkluderende. Vi deler skoleledelsens begejstring for samarbejdet med den trivselsmedarbejder, som er ansat i byen som en del af kommunens forebyggelsesstrategi, og finder det positivt, at kommunens budget for lægger op til en forlængelse af dette projekt. Det optager os meget, at man på skolen fortsat arbejder intenst med at forbedre det faglige niveau, og vi er opmærksomme på, at der på flere konkrete områder skal arbejdes med at løfte karaktergennemsnittet. Vi synes at skolens ledelse har en pointe, når man henviser til en sammenhæng mellem inklusion og karaktergennemsnit. Vi er også opmærksomme på, at vi som skolebestyrelse spiller en vigtig rolle omkring det faglige niveau, fx ved ansættelser. Vi noterer os, at drengene generelt ikke præsterer så højt som pigerne ved afgangsprøverne. Det er hverken et nyt eller et lokalt fænomen, men det er vigtigt for os, at der såvel i Vejen Kommunes overordnede inklusionsindsats som på skolen arbejdes med, hvordan drengene klarer sig bedre i vores skolesystem. Vores intention er, at vi i skolebestyrelsen i den kommende tid forholder os til, hvordan vi gerne ser elevplaner bliver opbygget, således at det at de er fremadrettede og dynamiske, og sådan at der opleves en kontinuitet mellem Gesten Skoles elevplaner og Bække Skoles. På skolebestyrelsens vegne Jens Erik Iversen 61