MASTERPLAN FOR VESTKYSTEN

Transkript

1 MASTERPLAN FOR VESTKYSTEN MÅL Masterplanen har som mål at tydeliggøre potentiale for investeringer, indsatser og samarbejdsrelationer for den vestlige del af Holstebro Kommune. Masterplanen bygger på: Møder med borgere og andre interessenter i området Rapporten Strategisk forretningsplan udarbejdet af Niras, på baggrund af en række møder og workshops med forskellige interessenter i området Rapporten Oplevelsesmæssige potentialer ved den midtjyske vestkyst, udarbejdet af Turismeforskningsenheden TRU ved Aalborg Universitet, på baggrund af en række interviews med turismeaktører i området. Bosætningscafe med borger- sogne- og beboerforeninger i Holstebro Kommune Generel indsamling af data vedr. området. RAPPORTEN ER OPDELT I TO HOVEDAFSNIT: 1. Indsatsområder og konkrete forslag. 2. Kortlægning af infrastruktur, bosætning, planforhold, naturbeskyttelse, sommerhusområder og campingpladser. 1

2 INDHOLD Afsnit Indsatsområder og konkrete forslag Området en kort beskrivelse... 4 Indsatsområderne... 5 Turisme- og oplevelsesudvikling fra kyst til bagland... 6 Udvikling af turisterhvervet... 6 Netværk og oplevelsesudvikling... 7 Fondsudvikling i lokalområdet... 7 Autentiske sommerhusområder og strande... 8 Thorsminde som oplevelsesfyrtårn og -klynge... 9 Udvikling af Thorsminde som oplevelsesfyrtårn og klynge Vandsport Naturen, stranden og vandet Maritime kulturoplevelser Den aktive havn med de friske fisk Thorsminde som overnatnings- og mødested Thorsminde havn og kystfiskeriet Udvikling af havnen og dets aktiviteter Kystfiskeriet fra vand til bord Landsbyer og erhverv i øvrigt Erhvervsmæssige brændpunkter i landsbyerne Private efterskoler og institutioner De øvrige erhverv Mobil- og internetforbindelse Afsnit Kortlægning af infrastruktur, bosætning, planforhold, naturbeskyttelse, sommerhusområder og campingpladser Sommerhuse og campingpladser Bjerghuse og Bjerghuse Camping Nr. Fjand Sdr. Fjand og Fjand Strand Nørhede sommerhusområde Vester Husby sommerhusområde Husby Strandenge... 19

3 Thorsminde Camping Vedersø Klit Camping: Veje og stier Befolkning og bosætning Thorsminde Sdr. Nissum Husby Staby Kommuneplanforhold Thorsminde Sdr. Nissum Husby Staby Bjerghuse og Fjand Nørhede Vester Husby og Husby Strandenge Store naturområder Landskab og natur jf. kommuneplan og lovgivning Landskabsområder Kulturmiljøer og kirkebeskyttelseszoner Lavbundsarealer Kystnærhedszone Natura Naturområder - A, B og C målsatte områder Beskyttet natur - 3 områder samt klitfredning Fredede områder Kommunal ejendom (vist med rødt) Thorsminde Havn

4 AFSNIT 1 INDSATSOMRÅDER OG KONKRETE FORSLAG OMRÅDET EN KORT BESKRIVELSE Det udvalgte område strækker sig fra Vestkysten og ind i baglandet til Staby, som skitseret på nedenstående kort. Området er præget af sin nærhed til vandet og naturen, hvilket afspejler sig i det lokale turisterhverv. Vestkysten udgør den primære trækkraft for turismen, der tillige understøttes af Nissum Fjord og naturen i øvrigt (Husby Klitplantage mv.). Turismeerhvervet omsatte i 2010 for 591 millioner kroner i Holstebro Kommune. En betydelig del af de kommercielle overnatningsfaciliteter, (campingpladser og feriehuse) ligger på vestkysten. Der er omkring overnatninger, hvor sommerhusudlejningen er det primære produkt. To udlejningsbureauer i nærområdet repræsenterer en omsætning på omkring 40 millioner kr. Hertil kommer tre campingpladser og enkelte bed & breakfast. Området rummer et mindre antal restauranter, detailforretninger og forretninger med salg af kunsthåndværk og fiskeudstyr. Desuden har nye ejere åbnet op for overnatning og events på Herregården Pallisbjerg. Der er en stærk repræsentation af primære erhverv i form af fiskeri, landbrug og minkavl, samt tilknyttede serviceerhverv i området. Thorsminde havn er det naturlige udgangspunkt for områdets kystfiskeri, mens fiskeriet i Nissum Fjord har mistet sin erhvervsmæssige betydning. Havnen samt det tilknyttede 4

5 erhverv udgør et stort aktiv og en væsentlig ressource. Det samme gør sig gældende for Strandingsmuseet, der er en betydelig lokal kulturinstitution. Der er desuden kommet øget fokus og aktiviteter omkring vandsport i byen. Området rummer to efterskoler og i udkanten af området ligger Tvind-skolerne med sine socialpædagogiske tilbud. Der findes aktive borgerforeninger i forbindelse med de fire landsbyer (Staby, Husby, Sønder Nissum og Thorsminde). I Thorsminde arbejdes der over en bred front med frivillige kræfter i forhold til havnen, fiskerierhvervet, strandingsmuseet og generelt med tiltrækning af flere turister. Det kommer bl.a. til udtryk i den årlige fiskens dag på Rådhuspladsen i København. Organisatorisk har der i landsbyerne været fokus på at udvikle aktiviteter i den enkelte landsby. Thorsminde har bl.a. en stærk tradition for samarbejde mellem fiskerierhverv, havn og landsby. Samarbejdet mellem landsbyerne er under udvikling, hvilket bl.a. skyldes, at man nu har én skole i Staby som fælles omdrejningspunkt. Der er blandt foreningerne i området et udtalt ønske om mere samarbejde, og noget at være fælles omkring. Området rummer endvidere foreninger og netværk, der arbejder udover kommunegrænsen. Nissum Fjord Netværket arbejder for at skaffe adgang til og omkring fjorden på en bæredygtig måde og udvikle oplevelser i tilknytning hertil. Netværket er udvalgt som et af testprojekterne i forbindelse med RETHINK kulturturisme. En anden forening i området er Ulfborg-Vemb Turistforening, der bortset fra visse turistformidlingsmæssige aktiviteter, overvejende har fokus på egen udlejningsforretning. INDSATSOMRÅDERNE I det følgende beskrives en række indsatsområder, der kan danne afsæt for yderligere udvikling i det skitserede område. Hovedpunkterne omfatter: 1. Turisme- og oplevelsesudvikling fra kyst til bagland 2. Thorsminde som oplevelsesklynge og fyrtårn 3. Thorsminde havn og kystfiskeriet 4. Landsbyer og erhverv i øvrigt 5. Tidssvarende og dækkende internet- og mobilforbindelse 5

6 TURISME- OG OPLEVELSESUDVIKLING FRA KYST TIL BAGLAND Området fra vestkysten og ind i baglandet til Staby rummer en række oplevelsesmæssige ressourcer, der kan sættes yderligere spil hver for sig eller ved at koble sig på hinanden. Thorsmindes særlige muligheder omkring oplevelsesudvikling vil endvidere blive behandlet i næste kapitel. UDVIKLING AF TURISTERHVERVET Turismeerhvervet omsatte i 2010 for 591 millioner kroner i Holstebro Kommune. En betydelig del af de kommercielle overnatningsfaciliteter, (campingpladser og feriehuse) ligger på vestkysten. Fokus for turismen i Holstebro Kommune er: Tiltrækning af flere turister, der skal blive i længere tid og bruge flere penge. Dette kræver en styrkelse af turismeerhvervet på vestkysten, da blandt andet Vækstplanen for dansk turisme peger på, at der er et mismatch mellem kvalitet og pris i dansk turisme. Fokus er derfor på at løfte kvalitet og service i turismeerhvervet. Dette kan gøres gennem fokus på en række indsatsområder: Kompetenceudvikling: For at understøtte dette kvalitetsløft, kan Holstebro Kommune være med til at i gang sætte og formidle et generelt kompetenceløft for turisme erhvervet ved vestkysten. Forretningsudvikling: For at styrke professionalismen kan Holstebro Kommune understøtte forretningsudvikling i turismevirksomheder, gennem målrettet vejledning og sparring med virksomhedsejerne. Øge oplevelsesudbuddet: For at gøre Vestkysten til et mere attraktivt turismeprodukt, kan der sættes fokus på at synliggøre og udvikle oplevelser. Det kan ske gennem udvikling af nye oplevelser eksempelvis i regi af Vandsportens Hus i Thorsminde. Det kan også ske ved at styrke synligheden af allerede eksisterende tilbud eksempelvis vandre-, cykel- og mountainbikestier i Husby Plantage. God og nem turistinformation: Turisterne skal kunne få information om oplevelser og tilbud, der hvor de naturligt færdes. Derfor arbejder Holstebro Kommune med decentral digital turistinformation. Der kan arbejdes med at skabe digital turistinformation i international klasse, hvor turisterne nemt og naturligt kan finde og booke oplevelser. Tværgående samarbejder: Turismeerhvervet er i sin natur ikke geografisk afgrænset af kommunegrænser. Der kan derfor i stort omfang fokuseres på samarbejde med de omkringliggende kommuner for at skabe synergi og øget volumen i Vestkyst turismen. Herunder et øget fokus på pakketilbud der går på tværs af kommunegrænserne. 6

7 NETVÆRK OG OPLEVELSESUDVIKLING Der kan arbejdes yderligere med udvikling af oplevelsestilbud både inden for lokalområdet og på tværs af kommunegrænserne. Flere af de lokale aktører indenfor erhverv og turisme mv. giver udtryk for at de i et vist omfang mangler netværk og viden om hinanden og lokalområdets oplevelsestilbud. Der lægges op til at fremme lokale netværk med henblik at styrke udvikling og markedsføring af oplevelser i området. For at understøtte dette, kan der iværksættes en række netværksmøder, hvor de lokale virksomheder og institutioner fortæller om egne initiativer, ser på mulighederne for intern markedsføring, samt drøfter andre samarbejdsmuligheder. Relevante aktører kan bl.a. være campingpladser, spisesteder, kunsthåndværkere, gårdbutikker, Nissum Fjord Netværket mv. Borgerforeningerne kan deltage i det omfang de har interesse for det. Hvis der tegner sig særlige interessante netværksdannelser kan der evt. arbejdes med oplevelsesklynger, der sigter mod en mere langsigtet indsats, herunder i form af udviklingsarbejde omkring nye og evt. tværgående oplevelsespakker. F.eks. tegner der sig nye muligheder omkring områdets herregårde. Pallisbjerg udlejer ferielejligheder, men de nye ejere har samtidig åbnet op for offentligheden og gennemført en række events. Der kunne være mulighed for, at lokale borgerforeninger, forretninger mv. gik aktivt ind i disse events til fælles bedste. Der tegner sig også nye muligheder i forhold til Nissum Fjord Netværket. Nørre Vosborg kan ses som netværkets indgangsportal, men andre lokaliteter omkring fjorden såsom Pallisbjerg kan bringes yderligere i spil. Dette gælder både i forhold til oplevelsestilbud til vandrere, cyklister mv. FONDSUDVIKLING I LOKALOMRÅDET Ved at etablere lokale fonde kan der skabes et ekstra udviklingsværktøj, der understøtter lokal erhvervs- og turismeudvikling. Dette kræver dog samtidig, at der findes et relevant finansieringsgrundlag for fonden. Et lokalt eksempel er Hvide Sande fonden, som opstod i forbindelse med en havneudvidelse på Hvide Sande Havn. Der blev investeret i tre vindmøller på et område, der tilhører havnen, og de drives nu af fonden. Forud for dette blev der gennemført en proces med en målrettet borgerdialog. Det årlige overskud skal efter henlæggelser mv. anvendes til at yde støtte til udvikling på Hvide Sande Havn som bæredygtig havn med autentiske erhverv og derigennem til fremme for erhvervslivet i Ringkøbing-Skern Kommune - herunder fortsat udvikling af den bæredygtige turisme. Der er opmærksomhed på fondsmodellen i Thorsminde Havn, men samtidig åbner den eksisterende vindmølleplan ikke op for vindmøller omkring Thorsminde. 7

8 Der er pt. ikke udlagt vindmølleområder i området, men et område ved Husby har tidligere været i spil. Området blev taget ud, da vindmølleplanen (kommuneplantillæg nr. 14) blev endeligt vedtaget. Området ved Husby gennemgår nu sammen med to områder ved Thorsminde en konsekvensvurdering, hvor det undersøges hvilke barrierer (flora og fauna), der måtte være for opstilling af vindmøller i de to/tre områder. Resultatet af undersøgelsen foreligger sidst på sommeren En af udfordringerne bliver, om der kan findes en organisering og finansieringsmodel, der understøtter en almennyttig model. Der ligger generelt en udfordring i forhold til opførelsen af vindmøller i forhold til de berørte interessenter og borgere. I Hvide Sande var netop det almennyttige aspekt med til at bære projektet igennem. AUTENTISKE SOMMERHUSOMRÅDER OG STRANDE De lokale sommerhusområder adskiller sig fra mange andre sommerhusområder ved at sommerhusene ligger på store naturgrunde, som ofte er omfattet af en udstrakt naturmæssig beskyttelse. Det bør overvejes, at udvikle naturværdien og autenciteten til en særlig fordel og et brand for de lokale sommerhusområder. Med andre ord går fokus fra begrænsning til brand (image). Samtidig bør behovet for at fremme kvaliteten af sommerhusene i området undersøges. En forbedringsindsats kan f.eks. ske i form af energirenovering. Der kan overvejes kampagner og indsatser, der sætter fokus på grundejernes muligheder på området Samtidig kan strandene fra Thorsminde til Vedersø udvikles yderligere, herunder med forbedrede adgangsforhold, sikkerhedsforhold mv. samt bedre information om fæstningsværker fra 2. verdenskrig fx i Nørre Fjand. Ved Fjand er der endvidere forslag om at genopstille en Båke (Sømærke). 8

9 THORSMINDE SOM OPLEVELSESFYRTÅRN OG -KLYNGE Thorsminde har med sin aktive havn, strandingsmuseet og sin placering mellem hav og fjord et af lokalområdets mest markante oplevelsesmæssige profiler. En fortsat udvikling af Thorsminde og omegn vil ikke blot hjælpe landsbyen selv, men vil også kunne understøtte turismen og udviklingen i hele Vestkystområdet i Holstebro Kommune. Thorsminde har som flere andre kystbyer i regionen arbejdet med oplevelsesudvikling gennem en årrække. De andre kystbyer og initiativer omfatter bl.a. Hvide Sande (oplevelsesbaseret kystturisme) og Thyborøn (North Sea Living). Thorsminde er præget af mange idéer, initiativer og projekter. Lokalområdets aktører i form af borgerforening, fiskerforening mv. er meget aktive, og samtidig har området fået realiseret en del projekter via offentlige midler og frivilligt arbejde. Meget af dette er sket gennem projektet Fremtidens landsby med afsæt i fiskeri og turisme. Senest har Holstebro Kommune via projektet Thorsminde En oplevelse med kant sat yderligere skub i udviklingsaktiviteter i området. Formålet er at skabe nye oplevelser og aktiviteter, der understøtter Thorsminde som et oplevelsesfyrtårn i Holstebro Kommune for turister og gæster ved Vesterhavet. Projektet løber i 2013/14 med en samlet projektsum på 2 mio. kroner Thorsminde skal finde sin egen unikke vej omkring oplevelsesudvikling, hvilket skal ske med afsæt i de lokalt baserede ressourcer. I det følgende skitseres nogle bud på mulige fremtidige delindsatser. UDVIKLING AF THORSMINDE SOM OPLEVELSESFYRTÅRN OG KLYNGE. Udviklingen af Thorsminde som oplevelsesfyrtårn er skudt i gang, men kræver et langsigtet og vedvarende udviklingsarbejde, der rækker længere end Omdrejningspunktet er udviklingen af nye oplevelser og aktiviteter eller sagt med andre ord, at de besøgende får nye (værdi)tilbud omkring oplevelser. Der kan her peges på to væsentlige forhold: Den løbende udvikling og drift af nye oplevelser kræver fortsat og langsigtet involvering af en række kerneaktører i og omkring Thorsminde Markedsføringen af de nye oplevelser skal understøttes af flere kanaler, herunder via en samlet profilering af Thorsminde som oplevelsesklynge Der er en lang tradition for samarbejde i Thorsminde, men der kan arbejdes med at styrke og åbne det lokale netværk, for at sikre en langsigtet involvering af relevante kerneaktører. Det lokale netværk med fokus på udvikling af oplevelser kan også benævnes som en oplevelsesklynge. Oplevelsesklyngen omkring Thorsminde kan med fordel omfatte en bred 9

10 vifte af aktører, der arbejder frem mod et fælles og langsigtet mål omkring udvikling af området. Der er fra lokal side udtrykt ønske om, at der tildeles midler til en lokal koordinator, der kan arbejde som tovholder og markedsføring af oplevelser og byen. Evt. i en prøveperiode, hvor det afprøves med at ansvarsområde der dækker hele vestkystområdet. I det følgende skitseres nogle mulige udviklingstemaer for oplevelsesklyngen, der bygger videre på de eksisterende initiativer. VANDSPORT Thorsminde rummer mange muligheder omkring vandsport, hvilket afspejler sig i en række initiativer på området: Coastal både. Der arbejdes med etablering af et center med coastal både, herunder i form af faciliteter, kurser mv.. Holstebro Roklub er lokal partner, mens Roforbundet stiller både til rådighed. Kitesurfing og surfing. Thorsminde camping samarbejder med tyske kursusudbydere, der benytter campingpladsens aktiviteter i forbindelse kitesurfing og windsurfing. Havkajakker, kano og andet udstyr. Der arbejdes med udvidelse og etablering af udlejning i forbindelse med Fisk og Fritid på Gammel havn. Der skal sættes et langsigtet fokus på ovenstående, f.eks. via udvikling af større vandsportsevents. Der kan endvidere arbejdes videre med kursusaktiviteter, udlejning mv. Fokus på vandsport over vandet kan evt. udvides til også at omfatte vandsport under vandet. Dykning kan ses i sammenhæng med de lokale ressourcer omkring den maritime kulturhistorie, herunder bl.a. Strandingsmuseet og JD Contractor. Der er konkrete planer om et Vandsportens hus med hav & kystnære faciliteter til formel og uformel vandaktivitet med afsæt i de tidligere skolebygninger. Der er en lang række lokale og nationale aktører i projektet: Thorsminde Borgerforening, Thorsminde Havn, Strandingsmuseet Sct. George, Holstebro Roklub (De kulturhistoriske museer), Dansk Forening for Rosport, LAG Holstebro og Holstebro Kommune. I Vandsportens hus skal der være konkrete aktiviteter og huset skal give mulighed for bl.a. coastal roning, hav- fjord- og surfkajak, dykning, aftenskole, læring og oplevelser, uformelle aktiviteter, kystlegeplads og redningslære med udkigspost og svævebane, sommer- & vinterbadning, fiskeri og fiskerirelaterede kurser, primitive overnatningsmuligheder, naturskolen og båden Tjaldur, søspejdere, kystnær børnehave/vuggestue, stedets historie(borgernes udstilling), stedets køkken(byens råvarer) mm. I forbindelse med de eksisterende skolebygninger skal der blandt andet bygges en Grejbarak, som skal benyttes til opbevaring af grej og både, samt fungere som primær modtagelsesbygning. 10

11 NATUREN, STRANDEN OG VANDET Thorsminde ligger midt i naturen og den placering benyttes i en række oplevelsestilbud. Der er allerede arbejdet en del med udvikling af den lokale strand i forhold til badende gæster. Hertil kommer fiskeriet ved havnen, der tiltrækker mange lystfiskere. Denne aktivitet er bl.a. blevet understøttet via en ny fisketrappe. Ligeledes spiller grejbutikken Fisk og fritid, og fiske- og fritidsfaciliteterne på gl. havn fint sammen med denne aktivitet. Via nye stier er der arbejdet med forbindelse til naturen og naboområderne. Forbindelse via vandet i Nissum Fjord er specielt i fokus i forbindelse med Nissum Fjord Dagene, hvor Thorsminde er et af træfpunkterne. Dette arrangeres primært af Nissum Fjord Netværket, men med aktiv deltagelse af mange af interessenterne rundt om fjorden. Disse forskellige typer af oplevelser kan fortsat udvikles som en del af Thorsmindes tilbud til de besøgende. MARITIME KULTUROPLEVELSER Strandingsmuseet St. George er både museum og et forskningsbaseret marinarkæologisk center. Museet har gennem en længere periode stået på tærsklen til en udvidelse, som er vigtig i forhold til at udvikle museet og dets besøgstal. Udvidelsen er dog afhængig af eksterne fondsmidler, og der er på den baggrund indsendt en ansøgning, der har været i gennem en længere ansøgningsproces. Samtidig ligger der et potentiale i at få den oplevelsesmæssige del af museet udviklet. Det skal ikke nødvendigvis kun foregå indenfor museets mure, men også i forhold til oplevelser, der kobler museet til andre aktiviteter i form af events på havnen, dykning m.v. DEN AKTIVE HAVN MED DE FRISKE FISK Thorsminde har via havnen en væsentligt oplevelsesmæssig ressource. Pr er havnen blevet en kommunal selvstyrehavn, hvilket har åbnet flere muligheder i forhold til aktiviteter på havnen. De lokale aktører er meget aktive i forhold til at igangsætte lokale aktiviteter i form af fiskeaktioner for turister, fiskens dag m.v. Herudover kommer en aktiv markedsføringsindsats, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at fiskere og familier fra Thorsminde stiller op til fiskens dag på Rådhuspladsen i København. På trods af den store lokale indsats kan der generelt arbejdes for at havnen fremstår endnu mere aktivt. Det kan ske via udvikling af events og aktiviteter ved havnen, såvel som tilknyttede restauranter og butikker. Der har været initiativer omkring af markeder i torvehallerne, fiskehandel på havnen m.v. Ligeledes er der idéer omkring udvikling af madlavningskurser og lignende. Generelt skal der arbejdes i fællesskab omkring at fremme initiativer på havnen, idet det kan være vanskeligt at bære tingene igennem for den enkelte iværksætter. Levedygtige butikker kræver den nødvendige omsætning, hvilket også afhænger af, at aktiviteterne i byen i øvrigt styrkes. 11

12 THORSMINDE SOM OVERNATNINGS- OG MØDESTED Thorsminde og omegn rummer forskellige overnatningsmuligheder for besøgende, herunder campingpladsen, feriehuse såvel som ferielejligheder ved havnen. Campingpladsen arbejder som beskrevet aktivt omkring vandsporten og har samtidig en tilknyttet svømmehal. Der ligger en udfordring i at øge belægningen sæsonmæssigt. Der er endvidere idéer og tanker omkring mulighederne for at udvikle mødefaciliteter og overnatningsfaciliteter, der kan tiltrække andre målgrupper, herunder erhvervsmæssige turister. Generelt skal en yderligere udvikling af overnatningsfaciliteter m.v. i høj grad knyttes sammen med udvikling af andre aktiviteter, hvilket bl.a. campingpladsen er et godt eksempel på. 12

13 THORSMINDE HAVN OG KYSTFISKERIET Thorsminde Havn og kystfiskeriet er to væsentlige ressourcer i forhold til at bevare og udvikle Thormindes erhvervsgrundlag. Thorsminde havn ejer store arealer i tilknytning til selve havnen og byen. Der ligger en fortsat udfordring i at udvikle erhvervsaktiviteten på havnen. Thorsminde Havn er en kommunal selvstyrehavn havn med egen bestyrelse. Der er et tæt samspil mellem den kommunale havn, fiskeriforening, borgerforening og havnens mange brugere. Thorsminde har ca. 25 erhvervsfiskefartøjer og man er godt i gang med at gennemføre et generationsskifte. Der er tale om kystfiskeri med mindre fartøjer, hvilket giver mulighed for mere skånsomme fangstmetoder. Kystfiskeriet er generelt under pres pga. kvotesystemer, lav nettoindtjening mv. Hertil kommer de naturmæssige udfordringer i form af orkaner som bl.a. Bodil i efteråret Det kræver en aktiv og målrettet indsats at bevare og udvikle erhvervets muligheder. UDVIKLING AF HAVNEN OG DETS AKTIVITETER Det primære havneareal i Thorsminde Havn ligger syd for slusen i form af Vesthavnen, som rummer en række erhvervsaktiviteter i tilknytning til fiskeriet samt de maritime erhverv i øvrigt. Havnen har tilgængelige arealer og bygninger til leje, hvilket bl.a. skyldes den løbende udvikling på havnen, hvor virksomheder og aktiviteter lukker ned og nye skal til. Der er fra havnens side løbende fokus på at fastholde og udvikle Thorsminde som erhvervshavn og tiltrække nye aktiviteter. I efteråret 2013 overtog JD-Contractor beddingen i Thorsminde. Det er sket med sigte på, at virksomheden gerne vil servicere egne fartøjer på stedet, såvel som andre kunders. JD- Contractor planlægger at udbygge faciliteterne på stedet, således de kan understøtte rederiets løbende aktiviteter langs vestkysten. Rederiet ser Thorsminde som et geografisk godt udgangspunkt for opgaver med bl.a. de kommende kystnære havvindmølleparker. Netop servicering af havvindmøller kan være et vigtigt udviklingsfelt for havnen. Herudover har havnen løbende forskellige projekter på idé- og udviklingsplan, herunder f.eks. omkring aqua-kultur. Som grundejer har havnen stor indflydelse på de øvrige havnearealer i form af Gl. Havn (Fjordhavnen) og området nord for slusen (museumsområdet). Her er der ikke tale om erhvervsaktiviteter som i Vesthavnen. De og andre dele af Thorsminde er underlagt skrappe planlægningsmæssige restriktioner, hvilket lægger en ramme for udviklingsarbejdet Det er generelt afgørende, at havnen fortsat understøttes i sine udviklingsmæssige bestræbelser. Der er produceret mange projekter og idéer omkring havnen, og det bør overvejes at udarbejde en samlet områdeplan, der skitserer rammerne for den langsigtede byudvikling og styrker sammenspillet mellem havn, by og oplevelser. Hertil kommer mulighederne for fondsudvikling, som tidligere beskrevet. 13

14 KYSTFISKERIET FRA VAND TIL BORD Kysfiskeriet fra Thorsminde står med nogle af de samme udfordringer og muligheder som kystfiskeriet generelt. Regeringen nedsatte i slutningen af 2012 en arbejdsgruppe om kystfiskeri, der i maj 2013 barslede med en rapport om området. I rapporten er skitseret en række mulige indsatsområder, herunder bl.a. styrket markedsføring via mærkningsordning for kystfiskeri, styrket lokal afsætning, turismepotentialet i havnemiljøer mv. Der bør være løbende opmærksomhed på de muligheder, der kan åbne sig i forlængelse heraf. Thorsminde samarbejder tæt med de to vestkysthavne Thyborøn og Hvide Sande indenfor fiskerierhvervet. Det er bl.a. kommet til udtryk i den fælles Danske Fiskeauktioner A/S, som er en moderne og elektronisk fiskeauktion med internetdel, og nye auktionslokaler i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde Hertil kommer det fælles klyngesamarbejde Konsumfisk, hvor man arbejder med profilering af frisk fisk og udvikling af hele konsumfiskområdet. Ud over havnene og erhvervsfiskerne, er de tre havnes servicevirksomheder samt opkøbere vigtige aktører. Det er generelt vigtigt at fortsætte de fælles aktiviteter omkring fiskerierhvervet. På produktsiden har Konsumfisk bl.a. arbejdet med udvikling af fiskeprodukter, der normalt ikke fylder så meget på spisebordet herhjemme, f.eks. hesterejer. En lokal aktør har arbejdet med produktudvikling og markedsføring af taskekrabber, bl.a. i samarbejde med Skagen Food. Der bør arbejdes med yderligere udvikling af tiltag som dette via et styrket partnerskab med lokale aktører i Thorsminde og klyngesamarbejdet. 14

15 LANDSBYER OG ERHVERV I ØVRIGT ERHVERVSMÆSSIGE BRÆNDPUNKTER I LANDSBYERNE Landsbyerne har erhvervsmæssige brændpunkter i form af bygninger eller afgrænsede områder, der tidligere har haft erhvervsmæssige funktioner, men nu har stået helt eller delvist ubenyttet hen i en periode. Der skal findes holdbare løsninger, hvilket bl.a. kan indebære, at områderne revitaliseres eller skifter anvendelse. Her kan nævnes to eksempler: Sdr. Nissum Kro. Kroen har i de sidste år haft en lidt omskiftelig tilværelse, men er på nuværende tidspunkt ikke aktiv. Der mangler nogle aktører, som kan gå ind og løfte en udviklingsopgave omkring kroen. Staby-DLG foderstofanlæg. Anlægget er ude af aktiv produktion og fylder en del i bybilledet i Staby. Der ligger udfordringer i forhold til den fremtidige anvendelse af området Der er tale om opgaver, der formentlig skal løses af flere aktører og kræver en vedholdende indsats. PRIVATE EFTERSKOLER OG INSTITUTIONER De to lokale efterskoler ved Staby og Husby er private virksomheder med mange arbejdspladser. De to efterskoler har et fint samarbejde med lokalsamfundene, men det kan f.eks. overvejes, om der kan opbygges endnu mere synergi mellem lokalområderne og efterskolerne med henblik at styrke aktiviteter og oplevelsestilbud. En anden mulig samarbejdspartner er Tvind-skolen, der ligger på kanten af det afgrænsede lokalområde. Tvind-koncernen kæmper generelt med sit renommé og en række juriske slagsmål, men den lokale institution er kendt for sit arbejde med vanskelig unge og sin historie, herunder symboliseret i Tvind-møllen. En oplagt, men måske dristig satsning, vil være at arbejde sammen med Tvind-skolen i forhold til udvikling af oplevelser i området og måske også omkring alternative energiformer. DE ØVRIGE ERHVERV De mere traditionelle erhverv fylder stadig meget i landdistrikterne. Erhvervsudviklingen indenfor f.eks. landsbrugserhvervet er underlagt presset fra globaliseringen og indgår i dag i en erhvervsstruktur, der ligger langt fra forriges tiders lokale andelsbevægelse. Samtidig ligger der en række mulighed i krydsfeltet mellem oplevelse og landbrug, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i et lokalt ismejeri, gårdbutikker, bondegårdsferie mv., hvilket kan indgå i netværksdannelsen. Yderligere udbygning og konsolidering af tiltag som disse er nødvendige, både for at sikre de turistmæssige muligheder i området, samt for at bibeholde og måske skabe flere arbejdspladser i området. 15

16 MOBIL- OG INTERNETFORBINDELSE For at sikre udviklingen i området er der behov for tidssvarende og dækkende mobil- og internetforbindelser. En tidssvarende teleinfrastruktur er en forudsætning for såvel effektiv virksomhedsdrift herunder afsætning og rekruttering og for veludbyggede tilbud til områdets mange turister, hvis de skal kende og anvende de mange muligheder i området. For mange turister er det i dag et krav at der fx i et lejet sommerhus er wifi med en god internetforbindelse. Det kan også medvirke til at forlænge turisternes ophold, da det på den måde bliver muligt for mange at arbejde lidt i ferien. Der er lokalt i området meget svingende kvalitet i mobil- og internetdækningen, og mange steder er der ikke mulighed for at få en tilfredsstillende internethastighed. En tidssvarende infrastruktur vil ikke kun understøtte eksisterende erhverv og fastholde borgerne i området. I publikationen Noget tyder på Vision for landdistrikter 2030 beskrives mulighederne i den digitale infrastruktur således: Udviklingen i fremtidens landdistrikter er ikke begrænset af den digitale infrastruktur. Infrastrukturen giver i fremtiden helt nye muligheder for udvikling og liv i landområderne og er med til at skabe en ændret afstandsopfattelse. Det konkrete sted bliver både helt centralt og uden betydning for mens den stedbundne trend, vi har været vidne til i mange år, giver det fysiske sted øget betydning, så ophæver digitalisering samtidig stedets betydning, når det kommer til afstande. Selvom man bor i den yderste klitrække, kan man stadig passe et arbejde med hovedsæde i den anden ende af landet eller på den anden side af kloden. Det er ikke længere nødvendigt at skulle ind til byerne hele tiden for at passe sit arbejde og skabe værdi for samfundet. En ny og mere projektorienteret virksomhedskultur vil udvikle sig. Flere vil fremover være selvstændige og er i kortere eller længere perioder tilknyttet forskellige projekter. På uddannelsesområdet får folkeskolen større faglig kvalitet gennem digital undervisning. Det gør det muligt at opretholde små, lokale skoler for elever på de yngre elever. Der er således et påtrængende behov for at mobil- og internetdækning/hastighed bliver væsentligt opgraderet for at området kan passe ind i en fremtidig udvikling på landdistriktsområdet. For de eksisterende virksomheder er det også afgørende, at internetdækningen/hastigheden er af en tidssvarende kvalitet. Torben Rune, der er direktør for rådgivningsvirksomheden Netplan, kender flere eksempler på virksomheder, der måtte forlade et område, fordi der ikke var ordentlig internetdækning: Det gælder faktisk en hel række industrier i dag: Tandlæger, læger, undervisningsinstitutioner og almindelige producerende virksomheder. De er alle sammen i en eller anden udstrækning højteknologiske virksomheder, som er afhængige af et velfungerende internet. Kilde: For borgerne i området er det også afgørende i forhold til brugen af den nyeste velfærdsteknologi. De kræver gode internetforbindelser, hvorfor det på sigt bliver en forudsætning for beboelse og bosætning. Et eksempel på velfærdsteknologi er telemedicin, hvor fx videoopkoblinger og måleudstyr gør det muligt, at behandle og monitorere patienter i eget hjem. 16

17 17

18 AFSNIT 2 KORTLÆGNING AF INFRASTRUKTUR, BOSÆTNING, PLANFORHOLD, NATURBESKYTTELSE, SOMMERHUSOMRÅDER OG CAMPINGPLADSER kortlægning af området m.h.t. befolkningsforhold - herunder bosætning, planforhold kommuneplanrammer, naturbeskyttelse, kommunale ejerforhold m.v. SOMMERHUSE OG CAMPINGPLADSER BJERGHUSE OG BJERGHUSE CAMPING Pr. august 2008 var der i Bjerghuse sommerhusområde 155 grunde, hvoraf der er 5-6 ubebyggede. Ca. halvdelen af sommerhusene er beliggende på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Bjerghuse sommerhusområde, der ligger helt ud til Vesterhavet, er et af de tidligst bebyggede feriehusområder ved vestkysten og kendetegnet ved mange mindre og træhuse. NR. FJAND Pr. august 2008 var der 438 sommerhusgrunde, hvoraf der er 22 ubebyggede. Fra Nr. Fjand er der en strålende udsigt over hele Nissum Fjord og Fjandø. Fjandø er udlagt som fuglereservat, og i perioden 1. april august er al færdsel på og omkring øen ikke tilladt. Nissum Fjord og det omkringliggende landskab der tilsammen omgrænser Nr. Fjand rummer nogle af Vestjyllands vigtigste fuglefaciliteter. De er af international betydning for store bestande af ænder, gæs og vadefugle. I 1930 erne blev der i området fundet en jernalderboplads med 55 hustomter SDR. FJAND OG FJAND STRAND Pr. august 2008 var der i Sdr. Fjand sommerhusområde 71 grunde, hvoraf der er 15 ubebyggede. Området er beliggende mellem Vesterhavet og Nissum Fjord, et område med et rigt dyre- og fugleliv. Enkelte områder ved fjorden er udlagt som fuglereservater. Lige syd for Sdr. Fjand ligger Husby Klitplantage med sine mange fyrretræer tæt ved klitterne og lidt længere inde i landet Danmarks vestligste bøgeskov. NØRHEDE SOMMERHUSOMRÅDE Pr. august 2008 var der 486 sommerhusgrunde, hvoraf der er 28 ubebyggede. Ud for sommerhusområdet Nørhede, som ligger direkte ud til Nissum Fjord, er der flere 18

19 børnevenlige strande. I området er der en del skudehavne, gode fiskemuligheder og en stor afmærket windsurf bane. VESTER HUSBY SOMMERHUSOMRÅDE Pr. august 2008 var der i Vester Husby sommerhusområde 727 grunde, hvoraf der er 67 ubebyggede. Sommerhusområdet Vester Husby er et specielt område med en karakteristisk byggestil. Alle huse er bygget i sten og med stråtag på store grunde. Området ligger syd for Husby Klitplantage med et udbygget stisystem, der giver adgang til det store klitområde og Vesterhavet. Området strækker sig fra Husby Klitplantage til kommunegrænsen til Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tre veje der fører til parkeringspladser ved Vesterhavet. Spidsbjerg Strand er tildelt Blå Flag. HUSBY STRANDENGE Pr. august 2008 var der 100 sommerhusgrunde, hvoraf der er 69 ubebyggede. Husby Strandenge er et forholdsvis nyt sommerhusområde, som Staten gav mulighed for inden for kystnærhedszonen ved et Landsplandirektiv i Området ligger øst for Vester Husby sommerhusområde og alle grunde er mindst m2. Der er store grønne, bilfri fællesområder og alle sommerhuse skal opføres i mursten med stråtag. Øst for Husby Strandenge ligger Husby Sø, der sammen med Nørresø de eneste ferskvandssøer, der ligger tæt ved de vestjyske fjorde. Søerne har et meget rigt fugleliv. THORSMINDE CAMPING Campingpladsen har en kapacitet på 234 pladser, hvoraf de 28 er hytter. Umiddelbart syd for campingpladsen er beliggende et ca. 1 ha stort område, der kan anvendes til udvidelse af kapaciteten eller nødvendige servicefaciliteter. Status på overnatninger primo september: VEDERSØ KLIT CAMPING: Vedersø Klit Camping er godkendt til 210 campingenheder heraf 32 hytter. Vedersø Klit Camping er beliggende ca. 500 m fra Vesterhavet og tæt ved den store Husby Klitplantage og Nissum Fjord. Pladsen er omgivet af nåletræs bevoksning. Status på overnatninger primo september:

20 VEJE OG STIER Primære lokalveje Sekundære lokalveje Alle offentlige veje i området er kommunale. De røde veje på kortet er gennemfartsveje, der er defineret som de veje, der betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed samt høj trafiksikkerhed, dvs. veje med få kryds og tilslutninger samt få langsomme køretøjer. Vejklassificeringen i det åbne land består i en udpegning af et trafikvejnet i det åbne land udenfor byerne. Udpegningen af de eksisterende kommunale veje er foretaget på baggrund af en opdeling af vejene i 4 grupper alt efter vejenes funktion i vejnettet: Gennemfartsveje Fordelingsveje Der er i de senere år etableret cykelstier på strækningerne Ulfborg-Husby og langs Klitvej til Thorsminde. Det er besluttet, at der skal etableres cykelsti fra Bjerghuse til Husby. To nationale cykelruter går gennem kommunen: Rute 1 (Vestkyststien, som er sortstiplet nord-sydgående på kortet) og Rute 12 (Limfjordsruten). Herudover er der regionale ruter: Rute 17: Tur omkring Nissum Fjord og Rute 18: Ringkøbing, Holstebro. 20

21 BEFOLKNING OG BOSÆTNING Befolkningsudviklingen har været negativ i området gennem længere tid. Prognoserne for området viser samme tendenser, hvor befolkningstallet over de næste 12 år vil falde yderligere. THORSMINDE Thorsminde by er i kommuneplanen udpeget som lokalcenter for den vestligste del af kommunen. Det betyder bl.a., at byen skal kunne indeholde funktioner, der kan dække befolkningens daglige behov. Byrådet forpligter sig til at give mulighed for en større boligog erhvervsmæssig vækst, således at der er mulighed for, at de almindelige lokalcenterfunktioner kan opretholdes. Gennem de senere år er der igangsat mange projekter i Thorsminde under den fælles overskrift Fremtidens landsby. Projekterne omhandler byforskønnelse, lystfiskeri, naturstier, trafik m.v. Indbyggertallet i Thorsminde er siden 2007 faldet med 52 personer Prognosen siger at: indbyggertallet i Thorsminde vil være steget med 11 personer i Forudsætningen for denne stigning i befolkningstallet er bl.a., at der bliver bygget boliger på Enghavevej. indbyggertallet i Thorsminde inkl. opland, som også omfatter området uden om Sdr. Nissum, vil være faldet med 29 personer i 2026 det samlede indbyggertal i Thorsminde inkl. opland vil være faldet med 20 personer i 2026, fordi befolkningstallet i oplandet falder. antallet af skolesøgende børn og unge i Thorsminde med opland (uden Sdr. Nissum by) vil være steget i Forudsætningen for denne stigning er, at der bygges nye boliger. antallet af borgere i den arbejds- og fødedygtige alder og antallet af årige være faldet i 2026 i Thorsminde med opland (uden Sdr. Nissum by) antallet af ældre over 67 år i Thorsminde med opland (uden Sdr. Nissum by) vil være steget i 2026 Siden 2007 er der opført 5 boliger i Thorsminde og i prognosen forventes det, at der opføres 14 boliger frem mod Boligerne vil sandsynligvis blive ejerboliger opført som fritliggende parcelhuse og tæt-lav byggeri. Hovedparten af boligerne vil sandsynligvis blive ejerboliger opført som fritliggende parcelhuse og tæt-lavt byggeri. 21

22 Befolkningstal Udvikl. Pct. Thorsminde By ,8 % Sdr. Nissum By % Thorsminde opland (inkl. Sdr. Nissum opland) ,1 % Samlet befolkningstal ,4 % Prognoser for befolkningsudvikling Udvikl. Pct. Thorsminde By ,7 % Sdr. Nissum By ,9 % Thorsminde opland (inkl. Sdr. Nissum opland) ,7 % Samlet prognose ,1 % Udvikling i aldersgrupper Thorsminde by og opland (uden Sdr. Nissum by) Pct. fra år ,8 % år % år ,7 % år ,6 % % Udvikling i aldersgrupper Sdr. Nissum by Pct. fra år ,8 % år , 3% år ,7 % 22

23 60-66 år ,1 % ,3 % Opførte boliger Fra Thorsminde By 5 Sdr. Nissum By 0 Thorsminde opland 1 Prognoser for boligbyggeri Fra Thorsminde By 14 Sdr. Nissum By 0 Thorsminde opland 1 SDR. NISSUM Sdr. Nissum by er i kommuneplanen udpeget som landsby. Det betyder, at der kan udlægges mindre arealer til boligbyggeri, erhverv og service således, at den eksisterende service kan opretholdes og evt. udbygges. Der kan finde et begrænset boligbyggeri sted. Udbygningen kan foregå indenfor de rammer, Byrådet har fastsat i kommuneplanens rammedel. Indbyggertallet i Sdr. Nissum er faldet med 30 personer siden 2007 Prognosen siger at: indbyggertallet i Sdr. Nissum vil være faldet med 2 personer i indbyggertallet i Thorsminde opland, der også omfatter Sdr. Nissum opland vil være faldet med 29 personer i 2026 indbyggertallet i Thorsminde by og opland inkl. Sdr. Nissum by vil være faldet med 20 personer i 2026, fordi indbyggertallet falder i oplandet antallet af børn og unge i Sdr. Nissum vil være steget en del i Forudsætningen for stigningen er bl.a. at ældre borgere i Sdr. Nissum fraflytter og sælger deres bolig til yngre årgange. 23

24 antallet af folk i den føde- og arbejdsdygtige alder i Sdr. Nissum vil være steget lidt og antallet af ældre over 67 år vil være steget markant i 2026 Siden 2007 er der ikke opført boliger i Sdr. Nissum og i prognosen forventes det, at der ikke opføres nye boliger frem mod HUSBY Husby er udpeget som landsby. Det betyder, at der kan udlægges mindre arealer til boligbyggeri, erhverv og service således, at den eksisterende service kan opretholdes og evt. udbygges. Der kan finde et begrænset boligbyggeri sted. Udbygningen kan foregå indenfor de rammer, Byrådet har fastsat i kommuneplanens rammedel. Indbyggertallet i Husby er faldet med 12 personer) siden 2007 Prognosen siger at: indbyggertallet i Husby vil være steget med 9 personer i det samlede befolkningstal i oplandet til Staby, der også omfatter oplandet til Husby, vil være faldet med 72 personer i 2026 det samlede befolkningstal i Staby med opland, der også omfatter oplandet til Husby og opland vil være faldet med 53 personer i 2026, fordi antallet af indbyggere i oplandet falder. antallet af børn, unge og folk i den føde- og arbejdsdygtige alder vil i Husby være steget i Forudsætningen for stigningen er bl.a. at ældre borgere i Husby fraflytter og sælger deres bolig til yngre årgange. antallet af ældre mellem år i Husby vil være faldet en del i 2026 og antallet af ældre på 67+ vil falde lidt. Siden 2007 er der ikke opført boliger i Husby, men frem mod 2025 forventes der opført 4 boliger. Befolkningstal Udvikl. Pct. Staby by % 24

25 Husby by ,6 % Staby opland (inkl. Husby opland) ,6 % Samlet befolkningstal ,8 % Prognoser for befolkningsudvikling Udvikl. Pct. Staby by ,9 % Husby by ,8 % Staby opland (inkl. Husby opland) ,7 % Samlet prognose ,8 % Udvikling i aldersgrupper Staby by og opland Pct. fra år ,1 % år ,6 % år ,9 % år ,1 % ,2% Udvikling i aldersgrupper Husby by Pct. fra år ,9 % år % år ,2 % år % ,5 % 25

26 Opførte boliger Fra Staby by 1 Husby by 0 Staby opland 5 Prognoser for boligbyggeri Fra Staby by 4 Husby by 4 Staby opland 1 STABY Staby er i kommuneplanen udpeget som landsby. Det betyder, at der kan udlægges mindre arealer til boligbyggeri, erhverv og service således, at den eksisterende service kan opretholdes og evt. udbygges. Der kan finde et begrænset boligbyggeri sted. Udbygningen kan foregå indenfor de rammer, Byrådet har fastsat i kommuneplanens rammedel. Indbyggertallet i Staby er faldet med 20 personer siden 2007 Prognosen siger at: indbyggertallet i Staby vil være steget med knap 10 personer i indbyggertallet i Staby opland, der også omfatter oplandet til Husby, vil være faldet med 72 personer i 2026 det samlede indbyggertal i Staby og Husby med opland vil være faldet med 53 personer i 2026, fordi antallet af indbyggere i oplandet falder antallet af børn vil være steget i Staby med opland i Forudsætningen for stigningen er bl.a. at ældre borgere i Husby fraflytter og sælger deres bolig til yngre årgange. antallet af unge, borgere i den føde- og arbejdsdygtige alder og ældre mellem 60 og 67 år vil være faldet i Staby med opland i 2026 antallet af ældre over 67 år vil være steget i Staby med opland i

27 Siden 2007 er der opført 1 bolig i Staby og 5 boliger i oplandet (inde ved Ulfborg) og frem mod 2025 forventes der opført 4 boliger. Befolkningstal Udvikl. Pct. Staby by % Husby by ,6 % Staby opland (inkl. Husby opland) ,6 % Samlet befolkningstal ,8 % Prognoser for befolkningsudvikling Udvikl. Pct. Staby by ,9 % Husby by ,8 % Staby opland (inkl. Husby opland) ,7 % Samlet prognose ,8 % Udvikling i aldersgrupper Staby by og opland Pct. fra år ,1 % år ,6 % år ,9 % år ,1 % ,2% Udvikling i aldersgrupper Husby by Pct. fra år ,9 % år % 27

28 25-59 år ,2 % år % ,5 % Opførte boliger Fra Staby by 1 Husby by 0 Staby opland 5 Prognoser for boligbyggeri Fra Staby by 4 Husby by 4 Staby opland 1 28

29 KOMMUNEPLANFORHOLD THORSMINDE I Thorsminde er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Boliger: 10.B.01, 10.B.02, 10.B.03 og 10.B.04 til tæt-lav og åben-lav bebyggelse Erhverv: 10.E.01 og 10.E.02 til bebyggelse og anlæg med tilknytning til havnen Centerformål: 10.C.01 og 10.C.02 til butikker. Størrelsen på butikker til handel med dagligvarer må højst være 800 m2 bruttoetageareal pr. butik. Størrelsen på butikker til handel med udvalgsvarer må højst være 200 m2 bruttoetageareal pr. butik. Der må højst være m2 butiksareal i område 10.C.01 og 10.C.02 tilsammen. Fritidsformål: 10.F.01 til campingplads og 10.F.02 til feriecenter Offentlige formål: 10.O.01 til skole, sportshal, institutioner og boldbaner, 10.O.02 til kirke og 10.O.03 til museum. 29

30 SDR. NISSUM I Sdr. Nissum er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Boliger: 17.B.01 til tæt-lav og åben-lav bebyggelse Erhverv: 17.E.01 til lettere erhverv. Kontor-, produktions-, værksteds- og lagervirksomhed, uden særlige genevirkninger for omgivelserne, samt anden virksomhed, som efter Byrådets skøn hører naturligt til i området. Der må ikke etableres boliger. Fritidsformål: 17.F.01 fritidsfaciliteter Offentlige formål: 17.O.01 ældrecenter, boliger for ældre, undervisningsinstitution, sportscenter, legeplads og boldbaner og 17.O.02 til kirke 30

31 HUSBY I Husby er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Boliger: 24.B.01 til tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Der kan etableres enkeltstående butikker inden for området langs Sognegårdsvej. Maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutik 500 m2. Udvalgsvarebutik 300 m2. Offentlige formål: 24.O.01 til undervisningsinstitution, værksteder, sportsanlæg, overnatningsmuligheder og beboelse og 24.O.02 til kirke. 31

32 STABY I Staby er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Boliger: 20.B.01 til åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Der kan etableres enkeltstående butikker inden for området langs Stabyvej. Maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutik 500 m2. Udvalgsvarebutik 300 m2. Erhverv: 20.E.01 og 20.E.02 til lettere erhverv. Kontor-, produktions-, værksteds- og lagervirksomhed, uden særlige genevirkninger for omgivelserne, samt anden virksomhed, som efter Byrådets skøn hører naturligt til i området. Der må ikke etableres boliger. Offentlige formål: 20.O.01 til skole, sportshal, institutioner og boldbaner og 20.O.02 til kirke. 32

33 BJERGHUSE OG FJAND I Bjerghuse og Fjand er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Sommerhuse: 31.S.1 til fritliggende sommerhuse samt butikker til områdets forsyning. Der er bevaringsværdier for Bjerghuse 51, 53, 54, 139, 140, 141, 142, 143, 144, 145, 151 og 152. Maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutik m2. Udvalgsvarebutik 300 m2. Sommerhuse: 31.S.02, 31.S.03 og 31.S.04 til fritliggende sommerhuse Sommerhuse: 31.S.05 til fritliggende sommerhuse. Det maksimale bruttoetageareal pr. ejendom er 150 m2 eksl. garager og udhuse. Fritidsformål: 31.F.01 til campingplads. Der kan opføres mindre bygninger til områdets funktioner Fritidsformål: 31.F.02 til campingplads. Der kan opføres mindre bygninger til områdets funktioner Fritidsformål: 31.F.03 til ferielejligheder. 33

34 NØRHEDE Sommerhuse: 32.S.01 til fritliggende sommerhuse 34

35 VESTER HUSBY OG HUSBY STRANDENGE I Vester Husby og Husby Strandenge er der i kommuneplanen udlagt arealer til: Sommerhuse: 33.S.01 og 33.S.02 til fritliggende sommerhuse. Det maksimale bruttoetageareal pr. ejendom er 250 m2 ekskl. garager og udhuse. Mindste grundstørrelse er 5000 m2. Der kan etableres enkeltstående butikker inden for området. Maksimale butiksstørrelser: Dagligvarebutik 500 m2. Udvalgsvarebutik 300 m2. Sommerhuse: 33.S.03 til fritliggende sommerhuse. Det maksimale bruttoetageareal pr. ejendom er 250 m2 ekskl. 50 m2 garage og udhus. Mindste grundstørrelse er 3500 m2. Fritidsformål: 33.F.01 til campingplads med servicebygninger og hytter. 35

36 STORE NATUROMRÅDER Området i den vestligste del af Holstebro Kommune er karakteriseret ved sine store naturværdier: klitlandskabet fra Thorsminde til Vedersø klit, Nissum Fjord og Husby Klitplantage. Områdets store betydning ses bl.a. af at meget store arealer er udpeget som Natura 2000 arealer (EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde og ramsarområde) med international betydning for store bestande af ænder, gæs og vadefugle. Derudover er store dele af området beskyttet af naturbeskyttelsesloven, fredninger ligesom kommuneplanen har udpeget store arealer til landskabsområder, målsat natur, kulturmiljøer m.v. Klitlandskabet strækker sig 13 km i Holstebro Kommune fra Thorsminde i nord til Vedersø klit i syd. Nissum Fjord ligger i læ bag den smalle Vesterhavstange. Den eneste forbindelse fra Nissum Fjord til Vesterhavet går gennem slusen ved Torsminde. Fjorden, der er af international betydning for store bestande af ænder, gæs og vadefugle, har et vandareal på ca ha (70 km²), og vanddybden er de fleste steder lav. Vandet er brakt, dvs. en mellemting mellem ferskvand og havvand. Nissum Fjords betydning for vandfugle har medført, at Danmark gennem sin tiltrædelse af den internationale»ramsar-konvention«har forpligtet sig til at passe særligt på naturområder i og ved fjorden. Husby Klitplantage er på 1100 ha. Tilplantningen af plantagen blev påbegyndt i 1858 som led i dæmpning af sandflugten, der dengang gav store problemer. Yderst mod Vesterhavet er en m bred bræmme af klithede uden beplantning, bl.a. med parabelklitter og den store klit "Marens Maw" med storslået udsigt over hav, klitlandskab og plantage. Selve plantagen er tilpasset de varierede jordbundsforhold, idet de ringeste jorde er plantet til med eg, skovfyr og østrigsk fyr, mens der på den bedre jord er plantet sitkagran og ædelgran. Løvtræer er iblandet for at skabe en mere varieret natur til glæde for dyr, planter og skovgæster. Plantagen har mange afmærkede vandreruter, ridestier, stier egnet for kørestole og en badesø. Cykelruten Vestkyststien gennemskærer plantagen fra nord til syd. Bilkørsel er tilladt fra Husby ad Græmvej og fra Fjand ad Spidsbjergvej. Plantagen administreres af Naturstyrelsen, Vestjylland. 36