Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Transkript

1 Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 03. december 2012 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-17:00 Gitte Krogh, Formand (V) Ole Andersen (F) Adnan Jedon (A) Peter Mølbjerg (V) Carsten Møller Nielsen (A)

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Fraværende Bemærkninger/ændringer til dagsordenen Evaluering af budgetprocessen for Finanslov for Initiativer på beskæftigelsesområdet Nordjyske ledighedstal for september Brobygning til uddannelse Orientering vedr. status på lære-praktikpladser i Brønderslev kommune Evaluering af Unge i Vækst Koordinerende sagsbehandler Styrket indsats for nedbringelse af sygefravær - orientering om samarbejde med KIA Pro Mploys analyse af førtidspensionsområdet Puljemidler til etablering af rehabiliteringsteams og ressourceforløb Informationsmøde for førtidspensionister Status vedr. Akutpakken pr. november Indsats for ledige der falder ud af dagpengesystemet Orientering Eventuelt Lukket sag - Tilbud - forløb for kontanthjælpsmodtagere Lukket sag - Valg af leverandør Lukket sag - Oversigt over de beskæftigelsesrettede tilbud Lukket sag - Afgørelser fra Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet Lukket sag - Orientering

3 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Fraværende J.nr.: /dwsvldf Åben sag BE Sagsfremstilling: Fraværende. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Ingen.

4 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Bemærkninger/ændringer til dagsordenen J.nr.: /dwsvldf Åben sag BE Sagsfremstilling: Bemærkninger/ændringer til dagsordenen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Ingen bemærkninger.

5 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Evaluering af budgetprocessen for 2013 J.nr.: Resumé: A26/dwokph 12/18009 Åben sag BE Borgmesteren har anmodet om en evaluering af årets budgetproces således, at erfaringerne kan indgå i forslaget til proces for budgetlægningen for Budgetprocessen evalueres først i fagudvalg/hovedudvalg og efterfølgende i Økonomiudvalget på møderne i december måned. Sagsfremstilling: Med henblik på at inddrage erfaringerne fra indeværende års budgetproces til planlægningen af næste års budgetproces, gennemføres en evaluering af budgetprocessen i henholdsvis fagudvalg, hovedudvalg og Økonomiudvalg på møderne i december måned, således at eventuelle fremrykninger og andre ændringer kan iværksættes hensigtsmæssigt. Forretningsledelsen evaluerede budgetprocessen på møde den 6. november 2012, og knytter følgende bemærkninger til evalueringen: Afdækningskatalogerne bør udarbejdes tidligere på året, så fagudvalgenes politiske behandling og prioritering af disse kan ske inden sommerferien. MED-systemet vil også få mulighed for behandling af afdækningskatalogerne inden sommerferien, hvis udarbejdelse fremskyndes. Kvaliteten af afdækningskatalogerne er generelt god. Det er vigtigt, at der sker en endelig fastlåsning af indholdet på et aftalt tidspunkt, da der ellers let opstår usikkerhed omkring indholdet. Budgetbemærkningerne kan anvendes mere aktivt i forhold til oplysning omkring fakta og udviklingsretninger for de enkelte politikområder. Det er væsentligt, at hele Byrådet får gennemgået spørgsmål/svar på temamøder. Beslutningerne omkring masterplaner og øvrige store analysearbejder bør foregå uafhængigt af budgetvedtagelsen, men effekterne skal selvfølgelig indregnes i beslutningsgrundlagene. Forretningsledelsen ser det som et aktiv, at Forretningsledelsen er deltagere i budgetseminarerne. Forretningsledelsen synes der er gode erfaringer fra fællesmøderne med Økonomiudvalget, både i forbindelse med gennemgangen af afdækningskatalogerne og i forbindelse med opsamlingen på budgetaftalen. Forretningsledelsen bemærker, at 2013 er et valgår, hvilket kan sætte en anden dagsorden for inddragelsesprocessen og for budgetprocessen generelt. Økonomiafdelingen foreslår, at Beskæftigelsesudvalget blandt andet drøfter: Fagudvalgenes rolle i forhold til afdækningskatalogerne Fagudvalgenes rolle i forhold til prioritering af afdækningsforslag i forslag til 1. behandling Kvaliteten af det udarbejdede materiale, herunder blandt andet: o Budgetbemærkninger o Sammendrag af budget o Afdækningskataloger

6 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 908 o Spørgsmål/svar Inddragelse af brugere og ansatte Budgetseminar - form og indhold Den overordnede tidsplan for budgettet Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Der ønskes større åbenhed om budgettet og en tidligere start på budgetdrøftelserne. På temamøde i Byrådet ønskes tid til drøftelse af udfordringerne for det kommende budgetår. Der skal være tid til drøftelse af nye måder at løse opgaverne på. Fagudvalgene skal fortsat lave afdækninger, men der skal være mulighed for prioriteringer på tværs af udvalg. Formændene fra de enkelte udvalg bør deltage i forhandlingsorganet alternativt bør forhandlingsorganet have en repræsentant fra hvert udvalg. Borgmesterens forslag til budget i balance ønskes tidligere og det bør offentliggøres i forhold til pressen. På budgetseminaret bruges for lidt tid i fælles forum. Medlemmerne uden for forhandlingsudvalget ønsker at blive inddraget noget mere. Muligheden for at anvende ny teknologi bør overvejes. Der ønskes en bredere borgerinddragelse. Ikke kun inviterede brugere.

7 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Finanslov for Initiativer på beskæftigelsesområdet J.nr.: Resumé: G01/dwjctk 12/20158 Åben sag BE I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2013 er der indgået en række politiske aftaler med betydning for Beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesudvalget bedes tage orienteringen vedrørende de politiske aftaler på beskæftigelsesområdet til orientering. Sagsfremstilling: Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om Finansloven for Finanslovsaftalen indeholder en række initiativer på beskæftigelsesområdet, I det følgende gennemgås de væsentligste elementer i finansloven, som har betydning for beskæftigelsesområdet. Uddannelse til dagpengemodtagere der mister dagpengeretten Et af de væsentligste aftalepunkter i finanslovsaftalen er, at ledige der opbruger dagpengeretten i første halvår af 2013, får mulighed for op til et halvt års uddannelse og opkvalificering. I denne periode er de sikret forsørgelse. Forsørgelsesgrundlaget udgør 80 procent af højeste dagpengesats for forsørgere og 60 procent for ikke-forsørgere. Der er afsat i alt 480 mio. kr. til dette initiativ. Det fremgår af Finansloven, at retten til forsørgelse i 6 måneder efter dagpengeperiodens ophør også gælder, hvis der ikke kan tilbydes relevant uddannelse, eller hvis uddannelsen ikke fører til beskæftigelse umiddelbart efter færdiggørelsen. Formue og ægtefælles indkomst modregnes ikke i forsørgelsesydelsen. Dagpengeperioden samt de 26 uger med forsørgelse kan imidlertid ikke samlet overstige 4 år. Uddannelsespulje for til de ledige Der er samtidig afsat i alt 275 mio. kr. i 2014 og 2015 til at oprette en særlig uddannelsespulje. Puljen skal bruges til at give ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser et uddannelsesløft, så de kan få de konkrete kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Uddannelsesløftet for ledige, en styrket ungeindsats og etablering af en uddannelsespulje finansieres blandt andet gennem omprioriteringer på beskæftigelsesområdet i form af en reduktion af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter, reduktion af diverse puljer samt mindreudgifter til forsørgelse som følge af en bedre voksenlærlingeordning og styrket jobrotation. Ungepakke Der er ligeledes indgået aftale om en ungepakke til 645 mio. kr., der skal sikre, at flere unge får en uddannelse, og at unge med en uddannelse får hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Pakken indeholder blandt andet penge til at bygge bro mellem unge og uddannelsesinstitutioner, så flere unge bliver sluset ind på eksempelvis erhvervsskoler. For unge der har en uddannelse, er der afsat penge til at styrke jobrotationsordningen og videnpilotordningen samt til at give virksomheder tilskud i op til et år, hvis de ansætter en ung håndværker.

8 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 910 Fleksjobområdet På fleksjobområdet betyder finansloven, at der afsættes 465 mio. kr. til at skaffe flere fleksjob til mennesker med nedsat arbejdsevne. Det skal blandt andet ske ved at give virksomheder en fleksjobbonus på kr. En bonus består i et engangstilskud på kr., som bliver udbetalt, når medarbejderen har været ansat i seks måneder. Aftalen betyder også, at der skal ansættes mindst to fleksjobambassadører i hver kommune, der skal opsøge virksomheder og hjælpe arbejdsløse fleksjobbere med at finde et fleksjob. Fleksjobambassadørerne skal skabe en kontakt mellem virksomheder og ledige fleksjobbere og via opsøgende og oplysende arbejde overfor virksomhederne bidrage til, at også personer der kun kan arbejde få timer om ugen, ansættes og fastholdes i fleksjob. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne. Jobrotation Der er afsat 35 mio. kr. i 2013 og 12 mio. kr. i 2014 til at fremme brugen af jobrotation i den private sektor. Baggrunden er, at jobrotation bruges i langt mindre omfang i private virksomheder end på offentlige arbejdspladser. Derfor bliver jobrotationsydelsen midlertidigt forhøjet fra 160 procent til 180 procent af højeste dagpengesats for private arbejdsgivere. Seniorjobordning Der er afsat 250 mio. kr. over de næste fire år til at udvide den eksisterende seniorjobordning Det betyder, at der etableres en overgangsordning for de målgrupper, der umiddelbart får udskudt retten til seniorjob på grund af den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen. Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der fylder 55 år eller mere i 2012 uanset forhøjelsen af efterlønsalderen. Målgruppen omfatter personer, der er født i perioden fra og med 2. halvår 1955 til og med 2. halvår 1957, og som pr. 1. januar havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge i 3 år eller mere. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering. Bilag: Aftale om finansloven for 2013

9 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Nordjyske ledighedstal for september 2012 J.nr.: Resumé: K07/dwjctk 12/1433 Åben sag BE De Nordjyske ledighedstal for september måned 2012 viser, at der har været et fald i ledigheden i Brønderslev Kommune sammenlignet med sidste år, og at ledigheden i Brønderslev Kommune fortsat ligger under det regionale niveau. Sagen fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling: Ledigheden og langtidsledigheden falder fortsat i Brønderslev Kommune. Ledigheden er faldet med 3,7 % det seneste år svarende til et fald i ledigheden på 37 fuldtidsledige. I alt var der i september måned 2012, 831. De personer der indgår i ledighedstallene, er personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Hvis man ser på ledighedsprocenten for de forsikrede ledige, lå den i september på 5,3%. Det er en lavere ledighed end i nabokommunerne Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Aalborg. Ledigheden var ligeledes lavere end landsgennemsnittet og gennemsnittet i Nordjylland. Der skabes flest job indenfor de mandsdominerede brancher På regionalt plan fortsætter ledigheden med at falde markant for mændene, med 550 det seneste år, kvindernes ledighed er kun faldet med 10 personer det seneste år. For første gang siden december 2008 er der nu flere ledige kvinder end mænd. Mændenes ledighed steg markant efter finanskrisen, men har været faldende siden oktober Mønstret er det samme i Brønderslev Kommune, hvor der også i september 2012, for første gang siden december 2008 nu er flere ledige kvinder end mænd. Da ledigheden var på sit højeste i Brønderslev Kommune, var der mere end dobbelt så mange mænd der var ledige i forhold til kvinderne. Nu er der 425 ledige kvinder og 406 ledige mænd. Langtidsledigheden falder fortsat i Brønderslev Kommune Langtidsledigheden defineres som ledige, der har været ledige i minimum 80% af tiden de seneste 12 måneder. I Brønderslev Kommune var der i september måned 246 langtidsledige, det er et fald på 49 personer fra september 2011 til september Selvom der totalt set, nu er flere ledige kvinder end mænd, er der blandt de langtidsledige stadig flere mænd end kvinder. Der 140 mænd og 106 kvinder, som er langtidsledige. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager de nordjyske ledighedstal for september 2012 til orientering. Personalemæssige konsekvenser Ingen.

10 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 912 Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering. Bilag: Nordjyske ledighedstal for september 2012

11 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Brobygning til uddannelse J.nr.: Resumé: G01/dwjcus 12/20231 Åben sag BE Arbejdsmarkedsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning har den 29. oktober 2012 udmeldt en pulje til Brobygning til uddannelse. Puljen lægger op til et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kommunerne. Puljen har til formål at understøtte, at flere unge kommer ud af kontanthjælpssystemet. Uddannelsesinstitutionerne kan søge om midler fra puljen betinget af, at de på forhånd har indgået en samarbejdsaftale med en eller flere kommuner om projektet. Der er en kort ansøgningsfrist tilknyttet puljen. Fagenheden for Beskæftigelse er positivt indstillet overfor samarbejdet og har deltaget i forudgående møder omkring eventuelle samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne i Vendsyssel og Aalborg om projektet. Beskæftigelsesudvalget bedes godkende, at Fagenheden for Beskæftigelse indgår i samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionerne i Aalborg og Vendsyssel, hvis der kan indgås en fornuftig aftale. Sagsfremstilling: I aftale om finanslov for 2013 har regeringen afsat 71 mio. kr. til at udvikle, etablere og iværksætte brobygningsforløb, hvor unge får mulighed for at blive indsluset på en uddannelsesinstitution, fx i form af et forforløb på en erhvervsuddannelse. Brobygningsforløb er således aktive forløb på en uddannelsesinstitution, der skal understøtte, at den enkelte ung kommer godt i gang med en ordinær uddannelse og får et positivt tilhørsforhold til uddannelsen. Målgruppe Målgruppen for brobygningsforløbene er unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Projektet målrettes unge, som har faglige udfordringer eller udfordringer af social karakter. Formål Målet er, at de unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Derfor skal Brobygning til uddannelse foregå i rigtige uddannelsesmiljøer, hvor de unge kan møde og identificere sig med andre unge, der er i gang med en uddannelse. Brobygning kan etableres til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvilket kan være såvel erhvervsskoler som øvrige uddannelsesinstitutioner. Projektets rammer Projektet skal have mindst 100 unge i brobygning til uddannelse i projektperioden På uddannelsesinstitutionen skal der være én ansvarlig projektleder Uddannelsespålæg skal anvendes som ramme for visitation af unge til brobygning

12 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 914 Der skal udarbejdes én fælles uddannelsesplan for den unge på tværs af UU, kommune og uddannelsesinstitution Alle unge skal inden de indgår i brobygningsforløbet være FVU/OBU-testet. Der skal være én kontaktperson i kommunen. Kommunens samtaler med den unge skal under brobygningsforløbet finde sted på uddannelsesinstitutionen. Indhold i brobygningsforløbene Forløbet skal være fysisk placeret på en uddannelsesinstitution. Der skal være et fast skema med meningsfulde aktiviteter. Den unge skal tilknyttes én gennemgående mentor. Uddannelsesinstitutionen skal hjælpe de unge med at få en praktikplads. For unge, som påbegynder brobygningsforløbet, men ikke kan gennemføre det, skal der udarbejdes en plan B i samarbejde mellem uddannelsesinstitution, kommune og den unge. Det er uddannelsesinstitutionerne, der er ansvarlige for projekterne. Jobcentrets forpligtelse er: Visitation af borgere til projekterne gennem uddannelsespålæg Jobsamtaler med borgerne skal afholdes på uddannelsesinstitutionen FVU/OBU test af borgerne inden de starter i projektet Tilknytte én kontaktperson til projektet Samarbejde med uddannelsesinstitutionen og UU om en plan B, hvis borgeren ikke kan gennemføre forløbet Hvis Fagenheden for Beskæftigelse indgår i aftale med både Aalborg og Vendsyssel forpligtes Jobcentret til at visitere ca unge til brobygningsforløbene over en 2-årig periode. Ansøgning Det er uddannelsesinstitutionerne, der skal søge midlerne. For at komme i betragtning til projektet, skal der foreligge en samarbejdsaftale med mindst én kommune. Projektet kan med fordel være et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner og kommuner. Der er ansøgningsfrist for puljen den 7. december Således har Fagenheden for Beskæftigelse valgt at indgå i et planlægningssamarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunerne i Vendsyssel og i Aalborg i forhold til projektet. Brobygning til uddannelse understøtter projekt Unge i Vækst, som har haft gode resultater i forhold til at hjælpe unge i uddannelse. Erfaringerne fra Unge i Vækst viser imidlertid, at det er en udfordring at motivere de unge til at

13 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 915 deltage i forløb i Frederikshavn. Det generelle mønster for geografisk valg af uddannelsesinstitution for unge med bopæl i Brønderslev er Hjørring og Aalborg. UU-centret informerer i denne forbindelse om, at ca. 3/4 dele af de unge med bopæl i Brønderslev, som påbegynder uddannelse, søger til Aalborg mens ca. 1/4 dele søger til Hjørring. Derfor har Fagenheden for Brønderslev valgt at indgå aftale om visitering af unge til Brobygningsforløb i Hjørring og Aalborg. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at Fagenheden for Beskæftigelse indgår i samarbejde med Vendsyssel og Aalborg, hvis der kan indgås en acceptabel aftale. Personalemæssige konsekvenser Kravet om at Jobcentrets samtaler med de unge, som deltager i brobygningsforløbet, skal afholdes på uddannelsesinstitutionen betyder, at der vil blive anvendt flere personaleressource på gennemførelsen af de lovpligtige jobsamtaler. Det vurderes, at en opfølgningssamtale med en ung i brobygningsforløb i Aalborg vil tage ca. dobbelt så lang tid som i dag, pga. transporttid. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Godkendt, at Jobcentret indgår acceptabel aftale med Vendsyssel og Aalborg. Bilag: Brobygning

14 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Orientering vedr. status på lære-praktikpladser i Brønderslev kommune. J.nr.: Resumé: G01/dwjctk 12/20888 Åben sag BE Det fremgik af Nordjyske den 13. november 2012, at der aktuelt manglede 43 lære- og praktikpladser til unge i Brønderslev Kommune. Det vides ikke hvor Nordjyske har tallene fra. På baggrund af artiklen har Charlotte Hove, der er leder af UU i Vendsyssel udarbejdet en redegørelse over praktiksituationen. Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering. Leder af UU Charlotte Hove kommer til mødet kl Sagsfremstilling: I Nordjyske den 13. november 2012, fremgik det, at der aktuelt manglede 43 lære- og praktikpladser til unge i Brønderslev kommune. Det vides ikke hvor Nordjyske har tallene fra. På baggrund af artiklen har Charlotte Hove, der er leder af UU i Vendsyssel udarbejdet en redegørelse over praktiksituationen. Tallene viser, at der fra EUC Nord og Tech College pr. den 19. november 2012 er 38 praktikpladssøgende og 20 personer i skolepraktik. I følge Aalborg Handelsskole er der 27 elever, der står registreret som praktikpladssøgende og 47 elever der er i skolepraktikplads. Det er tydeligt, at der indenfor særlige erhverv er mangel på lære-praktikpladser, men der må også konstateres, at der er andre erhverv, der har svært ved at finde egnede elever. Erhvervsuddannelser udtaler samtykkende, at hvis den unge er målrettet og har den rette indstilling, vil det i langt det fleste tilfælde være muligt at lave en praktikaftale. Udfordringerne opstår i mange tilfælde, hvor den unge ikke er mobil enten i form af ikke at ville flytte sig ret langt for at komme i lære eller i form af ikke at ville afprøve andet end den først ønskede uddannelse. Der er desværre eksempler på, at det ikke er så attraktivt at komme uden for de store byer (Aalborg) og det opleves jævnligt at lokale virksomheder kontakter UU, fordi de ikke kan finde elever til virksomheden. Skolepraktikkerne har i offentligheden et lidt blakket ry, dog ofte uden grund. Mange unge og forældre har en forkert opfattelse af, hvad skolepraktikken kan. Det forsøger vi i UU at oplyse om, når vi holder orienteringsaftner og vejleder de unge og deres forældre. De unge, der ikke kan finde en ordinær praktikplads, kan i mange tilfælde tilbydes en skolepraktikplads. Fælles for disse skolepraktikker er, at så godt som 100% ender i løbet af uddannelsen i en ordinær praktikaftale. Ligeledes viser resultaterne, at de unge, der påbegyndte i skolepraktikken klarer sig fuldt ud så godt som de ordinære praktikelever. Der er i forbindelse med finansloven vedtaget en ændring af skolepraktikken, således at disse

15 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 917 samles i praktikcentre. Der er desuden vedtaget en uddannelsesgaranti for de unge, der starter på en erhvervsuddannelse således, at hvis man kommer ind på grundforløbet, er man sikret en praktikaftale. I forbindelse med ungestrategien har der været nedsat en arbejdsgruppe med overskriften Tilvejebringelse af flere lære-praktikpladser. Arbejdsgruppen består af Teresa Hørmand og Britt Manniche fra Jobcenteret, Peter Vestergård, ungdomsskolen og Bendt Danielsen og Charlotte Hove, UU Vendsyssel Øst Vest. I løbet af 2013 er der planlagt en Erhvervskonference, som har til formål at bibringe viden til erhvervslivet og de unge og deres forældre. Målet er, at flere virksomheder bliver interesseret i at tage en ung i praktik, og vi håber på at kunne lave en konkret matchmaking på selve konferencen. Indholdet på konferencen vil være delt op i 2 afdelinger. 1. afdeling vil være oplæg af en lokal eller regional politiker, en virksomhedsejer samt en standup komiker med et relevant budskab. 2. afdeling vil være et indlæg af unge praktikpladssøgende og en praktikkonsulent fra erhvervsuddannelserne. Der vil desuden være stande, hvor virksomhederne kan præsentere sig og forhåbentlig lave konkrete aftaler med de unge. der søges midler til konferencen via LBR. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til orientering. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering. Bilag: Redegørelse vedr. status på lærepladser og praktikpladser

16 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Evaluering af Unge i Vækst J.nr.: Resumé: P20/dwjctk 10/15686 Åben sag BE Jobcenter Brønderslev er sammen med Hjørring og Frederikshavn Kommuner partner i projekt "Unge i Vækst" (UIV). Projektet er finansieret af EU s socialfond og Vækstforum. Efter 1½ års forløb godkendte Beskæftigelsesudvalget den 10. september 2012, at Vækstforum Nordjylland søgte om en 2-årig forlængelse af projektet. Ansøgningen om forlængelse af projekt er imødekommet. Dog med et tilskud, som er 1,5 mio. kr. lavere, end det Vækstforum har ansøgt om. Det betyder, at projektet fremadrettet har 2 i stedet for 3 ungekoordinatorer. November 2012 er der kommet en evaluering af "Unge i Vækst", som Aalborg Universitet har udarbejdet. Evalueringen viser, at projektet i betydelig grad har bidraget positivt til at udvikle de unges uddannelsesparathed. Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering. Sagsfremstilling: Projekt "Unge i Vækst" har omfattet tre dele. Den centrale del har været udvikling og gennemførelse af kursusforløb for to målgrupper af unge, nemlig (1) nyledige unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, og (2) ledige unge, som er uddannelsesfjerne og mangler lyst til uddannelse. Forløbene er forgået dels i Hjørring og dels i Frederikshavn. Projektets anden del har været udvikling af lokalt samarbejde og partnerskab i Vendsyssel mellem uddannelsesinstitutioner, Jobcentre, UU, Erhvervsråd og arbejdsmarkedets parter omkring den fælles indsats for de unge. Tredje del har været gennemførelsen af fælles kompetenceudvikling for de medarbejdere i institutioner, forvaltninger og organisationer i Vendsyssel, som arbejder med de unge, der står uden for arbejdsmarked og uddannelse. Evalueringen Evalueringen har fokuseret på hovedmålet med forløbene, som er, at deltagerne opnår valgkompetence og uddannelsesfantasi, uddannelsesparathed og uddannelsesmotivation samt kendskab til og overblik over egne ressourcer. Evalueringen er baseret på gennemførelsen af interviews og spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, koordinatorerne, underviserne og samarbejdsparterne. Evalueringen er foretaget for perioden januar 2011 til oktober Målsætning Projektets målsætning har været, at mindst 70% af de deltagende unge senest 3 måneder efter forløbet skulle være i gang med den planlagte aktivitet. Opgørelser over de unges overgang til uddannelse eller arbejde efter UIV-forløbene viser, at dette mål er opfyldt, da 73% af de 137 unge, som har haft en plan for overgang til uddannelse eller arbejde, fortsat er i gang med den

17 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 919 plan 3 måneder efter. Jobcenter Brønderslev har visiteret 27 unge til forløbene - 20 til Hjørring og 7 til Frederikshavn. Heraf er 10 af de unge i gang med en uddannelse 3 måneder efter de har afsluttet UIV-forløbet. Har UIV-forløbene været vellykkede? De unge og koordinatorerne vurderer, at projektet har bidraget positivt til at udvikle de unges uddannelsesparathed. De unge finder, at UIV er klart bedre end alle andre tidligere forløb, de som kontanthjælpsmodtagere har deltaget i. Hvor de i tidligere forløb mest har beskæftiget sig med at skrive CV og ansøgninger, har de i UIV også haft mulighed for at arbejde med sig selv, individuelt og i grupper, med vejledning og sparring fra den tilknyttede koordinator og/eller mentor. Følgende forhold betragtes af evaluator som væsentlige for at UIV-forløbene har været vellykkede: Koordinatorerne har haft faglige erfaringer, som var centrale i forhold til målgruppen. Kursusforløbene har været i stadig udvikling. God tid til samtaler med deltagerne både før og under forløbene. Etablering af socialt netværk på holdene. Kompetenceafklaring. Vejledning og personlig kontakt. Redskaber til selvudvikling. Det lokale samarbejde og partnerskab Udviklingen af det lokale samarbejde og partnerskab i Vendsyssel mellem uddannelsesinstitutioner, Jobcentre, UU, Erhvervsråd og arbejdsmarkedets parter omkring de unge har omfattet fælles forpligtende mål, videndeling, gensidig brug af hinandens ressourcer og udvikling af samarbejdsrutiner. Igennem projektet er der udviklet en konstruktiv organisationsform i forhold til at skabe både bredt samspil omkring og opbakning til projektet og tæt samarbejde mellem koordinatorer, uddannelsesinstitutioner og jobcentre omkring rekruttering til og gennemførelse af forløbene for de unge. Evalueringen viser, at der i den brede kreds af partnere er overvejende tilfredshed med projektets bidrag til udvikling af partnerskab. Blandt de udførende aktører er der også en positiv vurdering af projektets mål om at udvikle videndeling og praktisk samarbejde, men samtidig en erkendelse af, at det er en vanskelig og langvarig proces. Forankringen i Jobcenter Brønderslev Fagenheden for Beskæftigelse vurderer, at projektet har styrket Jobcentrets samarbejde med og kendskab til uddannelsesinstitutionerne i Vendsyssel, hvilket har givet grobund for et konstruktivt fremadrettet samarbejde. Mere end en tredjedel af de unge med bopæl i Brønderslev Kommune, som har været visiteret til projektet, er tre måneder efter afslutning af forløbet i gang med uddannelse. Dette vurderes som en succes.

18 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 920 De unge i Brønderslev Kommune har været mere motiveret for at deltage i forløb i Hjørring end i Frederikshavn, hvilket kan forklares ved at det for mange er nemmere at transportere sig til Hjørring end til Frederikshavn. Dette falder i overensstemmelse med det generelle mønster for geografisk valg af uddannelsesinstitution for unge i Brønderslev Kommune, som typisk er Hjørring og Aalborg. Evalueringen Indeværende sagsfremstilling er udarbejdet på baggrund af et udkast til evalueringen af "Unge i Vækst". Fagenheden for Beskæftigelse har endnu ikke modtaget den endelige, korrekturlæste version af evalueringen. Af samme grund er evalueringen ikke vedlagt som bilag. Evalueringen vedlægges som bilag til Beskæftigelsesudvalgets dagsorden i januar Fagenheden for Beskæftigelse forslår, at Beskæftigelsesudvalget tager evalueringen af projekt Unge i Vækst til orientering. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering.

19 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Koordinerende sagsbehandler J.nr.: Resumé: P21/dwsvldf 12/14987 Åben sag BE/SS/BK/ØK/BY Byrådet anmodes om at godkende, at opgaven med indførelse af en koordinerende sagsbehandler tager udgangspunkt i etableringen af Ungeenheden for de årige og implementeringen af den nye førtidspensionsreform. Sagsfremstilling: Af Budgetaftalen for budget 2012 fremgår følgende: "Koordinerende sagsbehandler Borgerens tilgang til det offentlige system bør gøres mere overskuelig. Med henblik på at nå dette mål opstilles en model for indførelse af en koordinerende sagsbehandler, som er borgerens kontantperson uanset borgeren er i kontakt med Børne- og Familieafdelingen, Jobcentret, Visitationen eller en anden afdeling i kommunen. Der hentes inspiration fra andre kommuner ved udformning af modellen, og målgruppen for indsatsen er i første omgang de årige. Modellen forelægges til politisk behandling inden sommeren 2012". Det foreslås, at opgaven udskydes og tages op til vurdering igen i løbet af Årsagen hertil er, at Børne- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget har indstillet til Byrådet, at der træffes principbeslutning om, at etablere en Ungeenhed, hvor opgaverne om de årige samles. Ungeenheden påtænkes etableret 1. januar I 2013 vil etableringen af enheden blive planlagt, og i den forbindelse vil det være naturligt at arbejde med en koordinerende sagsbehandler, så de unge får én gennemgående kontaktperson i Ungeenheden. at der er kommet en ny førtidspensionsreform, hvor det lovgivningsmæssigt er besluttet, at de svage borgere i Kommunen, der tildeles 1-5årigt ressourceforløb, tilknyttes en koordinerende sagsbehandler. Det foreslås, at opgaven med indførelse af en koordinerende sagsbehandler tager udgangspunkt i den fremtidige fælles Ungeenhed frem for i den nuværende organisering. Det forslås endvidere, at anvendelsen af en koordinerende sagsbehandler planlægges ud fra de erfaringer, som andre kommuner har på området og som den nye førtidspensionsreform fører med sig i Brønderslev Kommune. Social- og Sundhedsudvalget blev i august 2012 orienteret om de projekter, der er igangsat i Brønderslev Kommune, hvor der arbejdes med koordinerende sagsbehandling på tværs af fagenheder. Der er pt. ikke én koordinerende sagsbehandler for den enkelte borger, men sagsbehandlerne er opmærksomme på, at hjælpe og støtte borgerne med opgaveløsningen - også på tværs i organisationen. Erfaringer fra andre kommuner viser, at der kan arbejdes med koordinerende sagsbehandling på mange måder og for forskellige målgrupper indenfor den beskæftigelses- og uddannelsesret-

20 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 922 tet ungeindsats. De kommuner, der har indført koordinerende sagsbehandlere, har ikke gjort det for hele organisationen, men på udvalgte området typisk når det handler om borgere med mange udfordringer. Uanset hvordan den koordinerende sagsbehandling anvendes, er det dog en gennemgående erfaring, at der skal implementeres konsekvente procedure og arbejdsgange for at intentionerne med koordineringen kan gennemføres. Etablering af en ordning med en koordinerende sagsbehandler vil efterkomme et ønske fra de borgere, der finder det vanskeligt at forholde sig til flere kommunale sagsbehandlere. Der kan være en tendens til, at jo mere kompleks en sag borgeren har, jo flere kommunale medarbejdere kommer den enkelte i kontakt med. Det skal dog nævnes, at de fleste borgere, der henvender sig til kommunen, oplever, at de har kontakt til den samme sagsbehandler fra start til slut af sagsforløbet. En koordinerende sagsbehandler kan dels forstås som en sagsbehandler, der er den eneste kommunale medarbejder, som borgeren har kontakt til, og dels forstås som en sagsbehandler, der er den gennemgående kommunale medarbejder, som hele tiden har kontakt til borgeren, og som følger op på sagen på tværs af fagområder, mens borgeren forsat har kontakt til de relevante fagområder. Udpegningen af en koordinerende sagsbehandler, som den eneste kommunale medarbejder, der har kontakt til borgeren, vurderes vanskelig at etablere. Dette skyldes, at den koordinerende sagsbehandler skal være kontaktperson og på samme tid rådgive indenfor flere lovgivningsområder. I en kompleks sag med flere eller mange faglige medarbejdere involveret, skal den koordinerende sagsbehandler været bredt fagligt funderet og kunne formidle på tværs af forskellige fagområder for at viderebringe de faglige budskaber på den rigtige måde. Jo mere kompleks sag, jo mere vil den koordinerende sagsbehandler være fagligt udfordret i formidlingen til borgeren. Det er væsentligt at være opmærksom på, at borgeren har krav på en faglig korrekt oplysning om sin sag, og dette hensyn kan komme under pres i de komplekse sager. Anvendelsen af en koordinerende sagsbehandler, som en gennemgående kommunal medarbejder, der bringer relevante faglige medarbejdere sammen, så der skabes en helhedsløsning for borgeren vurderes derimod med fordel at kunne etableres. Der er tale om en koordineret sagsbehandling, hvor borgeren kan møde flere kommunale medarbejdere, som sammen fastlægger en løsning for borgeren. Denne løsning sikrer, at borgeren får en hurtig og koordineret sagsbehandling, hvor den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for, at alle relevante parter inddrages i sagen. Forretningsledelsen foreslår, at modellen for indførelse af koordinerende sagsbehandler udarbejdes i 2013 i forbindelse med planlægningen af etableringen af Ungeenheden og ud fra erfaringer fra andre kommuner og de erfaringer, som implementeringen af den nye førtidspensionsreform medfører. Erfaringerne herfra kan efterfølgende bruges til en videreførelse af modellen med koordinerende sagsbehandler til andre fagområder. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Indstilles til godkendelse Bilag: Erfaringer fra andre kommuner Koordinerende sagsbehandler

21 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Styrket indsats for nedbringelse af sygefravær - orientering om samarbejde med KIA Pro J.nr.: Resumé: Ø36/dwjctk 12/13450 Åben sag BE Som led i finanslovaftalen for 2012 har Brønderslev Kommune har modtaget kr. til en styrket indsats for at nedbringe sygefraværet i kommunen. Indsatsen løber fra primo november 2012 til ultimo februar Beskæftigelsesudvalget besluttede ved mødet den 13. august 2012, at indgå samarbejde med KIA Pro vedr. tværfaglig udredning og forløb for borgere i målgruppen for den styrkede indsats også kaldet sporskifteindsats. Der er nu indgået samarbejde med Kia Pro. Beskæftigelsesudvalget bedes tage sagen til orientering. Sagsfremstilling: Brønderslev Kommune har som led i finansloven for 2012 modtaget kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en særlig indsats for sygedagpengemodtagere. Tilskuddet er ydet som en ekstraordinær saltvandsindsprøjtning til Jobcentret, og skal anvendes til ekstra indsats i Uforbrugte midler i 2012 kan dog videreføres til efterfølgende år. Formålet med midlerne er, at sygedagpengemodtagere, som har udsigt til, at ydelsen ophører, og som ikke umiddelbart kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan få en ekstra, målrettet og helhedsorienteret hjælp i form af en sporskifteplan og -indsats På baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning den 13. august 2012, har jobcentret indgået samarbejde med KIA Pro om tværfaglig udredning i nogle af jobcentrets mere komplekse sager. Jobcentret har valgt, at udgangspunktet for at henvise til KIA Pro er, at der er risiko for at sygedagpengene ophører uden at borger kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Til arbejdsplads eller A-kasse. Øvrige kendetegn for målgruppen er, at sagen er mellem 26 og 39 uger (match 2 og 3), og er vanskelige at afklare med de tilbud Jobcentret har. Det er også en forudsætning, at det er Jobcentrets vurdering, at der er behov for tværfaglig udredning og et rehabiliterings- eller afklaringsforløb. Der er typisk følgende karakteristika: Behov for forslag til handling. Flere indsatser er prøvet uden at det har ført til afklaring af arbejdsevne. Helbredsmæssige klager, som er klare og ikke burde være en barriere. Jobcentret har medio november henvist ca. 12 borgere til tværfaglig udredning. Udredningen foregår ved KIA Pro, og der deltager efter konkret vurdering en speciallæge. Efterfølgende vurderer Jobcentret på baggrund af tilbagemeldinger fra den tværfaglige udredning,

22 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 924 om KIA Pro skal køre et særligt forløb med eller uden tilknyttet speciallæge. Borgere, der henvises i november måned, kan få tilbud om efterfølgende forløb ved KIA Pro. Fra december 2012 vil det udelukkende være tværfaglige udredninger, da det ikke vil være muligt at gennemføre forløbet på 12 uger, når indsatsen afsluttes med udgangen af februar. Jobcentret vil følge de henviste sager tæt, og vil fremlægge de foreløbige resultater for Beskæftigelsesudvalget i foråret Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager samarbejdet med Kia Pro til orientering. Personalemæssige konsekvenser Ingen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering.

23 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Mploys analyse af førtidspensionsområdet J.nr.: Resumé: I02/dwjctk 12/6437 Åben sag BE/SS Beskæftigelsesregion Nordjylland har bedt Mploy om at belyse kommunernes økonomiske potentialer for at investere i forebyggelse af førtidspension. Den 14. november 2012 blev der afholdt et temamøde mellem Beskæftigelsesudvalget, Socialog Sundhedsudvalget og LBR om den nye førtidspensionsreform. På mødet holdt Mploy oplæg om: Rammerne for den nye førtidspensionsreform De økonomiske potentialer i førtidspensionsreformen Gennem oplægget præsenterede Mploy den rapport, som konsulentfirmaet har udarbejdet om de økonomiske potentialer i Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering og drøfte rapporten fra Mploy med udgangspunkt i fremlæggelsen på fællesmødet den 14. november Sagsfremstilling: I den rapport, Mploy har udarbejdet, er der fokus på tre persongrupper, som er i risiko for at overgå til førtidspension, det er personer over og under 40 år på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. I rapporten gives der endvidere eksempler på, hvordan der kan arbejdes med og investeres i de Ressourceforløb, som bliver et lovkrav fra 1. januar 2013 jævnfør førtidspensionsreformen. Førtidspensionsreformens formål Som følge af førtidspensionsreformen skal kommunerne fremover gøre en ekstra indsats for de ledige, som i dag er længst fra arbejdsmarkedet. Målet er, at færre end i dag tilkendes førtidspension, og at flere hjælpes tilbage til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for en permanent plads udenfor. Gruppen af førtidspensionister i Brønderslev I Brønderslev Kommune er der i dag i alt ca personer, der modtager førtidspension, og antallet af førtidspensionister har været svagt faldende siden Forklaringen herpå skyldes, at der i Brønderslev Kommune er en forholdsvis stor andel af ældre personer, som modtager førtidspension, og heraf er der en naturlig afgang, som indtil videre har været større end tilgangen. 67% af de personer, der i dag tilkendes førtidspension i Brønderslev, kommer enten fra forløb på kontanthjælp eller sygedagpenge. 28% af de nye førtidspensionister i 2011 var tidligere kontanthjælpsmodtagere herunder både match 2 og 3. 39% var sygedagpengemodtagere op til tilkendelsen af førtidspension. Derudover kom 16 pct. fra ledighedsydelse.

24 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 926 Det økonomiske potentiale i at begrænse tilgangen til førtidspension I Brønderslev Kommune forventes der i løbet af en femårig periode at være ca. samme niveau af førtidspensionister som i dag. Alligevel forventes de kommunale udgifter til førtidspension at blive større. Årsagen hertil er blandt andet, at indfasningen af den lavere direkte statslige medfinansiering af udgifter til førtidspension for de personer, der har fået tilkendt førtidspension efter regler efter år 2003, betyder, at den kommunale andel af de offentlige udgifter til førtidspension vil stige fremover. Med det nuværende tilgangs- og afgangsmønster i Brønderslev Kommune vil de kommunale udgifter til førtidspension i 2017 stige permanent med ca. 20 mio. kr. mere end i Korrigeres det nuværende tilgangsmønster for den nye reform ved, at personer under 40 år ikke umiddelbart kan tilkendes pension, vil de kommunale udgifter til førtidspension i 2017 i stedet stige med 8 mio. kr. i forhold til i Hvis det kommunale udgiftsniveau, som kendes i dag i Brønderslev, skal fastholdes i fremtiden, skal tilgangen af nye førtidspensionister fremover reduceres med knap 50 pct. i forhold til i dag. Omsætter Brønderslev den nye reform til en total opbremsning i tilgangen af nye førtidspensionister mellem 20 og 40 år betyder det, at antallet af førtidspensionister kan reduceres med ca. 100 personer. Hvis opbremsning i tilgangen skal have en varig effekt, kræver det, at Brønderslev - via Ressourceforløbene - lykkes med at flytte målgruppen fra den nuværende udsatte position til at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Lykkes det ikke at opnå en varig effekt, er der risiko for, at målgruppen alligevel ender på førtidspension, når de fylder 40 år, så antallet af personer på førtidspension ikke reduceres. Investeringer i Resssourceforløb Den nye førtidspensionsreform stiller krav til kommunerne om nye samarbejdsformer, som sikrer en mere helhedsorienteret, tværfaglig indsats. Indsatsen skal gives gennem etableringen af Rehabiliteringsteams og 1-5årige Ressourceforløb. Mploys rapport indeholder eksempler på beregninger af investeringsmodeller for Ressourceforløbene, som kan være en inspiration for Brønderslev Kommune i planlægningen af den forestående rehabiliteringsindsats for Kommunens borgere. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning og drøfter Mploys rapport med udgangspunkt i oplægget fra fællesmødet den 14. november Personalemæssige konsekvenser Ingen. Påtegning fra Center for Økonomi: Mploy s analyse på førtidspensionsområdet viser, at hvis det nuværende tilgangs- og afgangsmønster fortsætter, vil de kommunale udgifter til førtidspension udgøre ca. 20. mio. kr. mere i 2017 end i Korrigeres der for den nye reform, dvs. at personer under 40 år som udgangspunkt ikke længere tilkendes førtidspension (ca. 100 personer), vil udgifterne stige med 8 mio. kr. Hvis det kommunale udgiftsniveau skal holdes i ro fremover, skal tilgangen reduceres med knap 50% af, hvad den er i dag.

25 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 927 Der er ikke lavet økonomiske beregninger på udgifterne til indsatsen. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Til orientering. Bilag: Rapport - Økonomiske potentialer Brønderslev Baggrundsnotat Bilag med casebeskrivelser Pixipjece - FØP Reform Mploy oplæg

26 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Puljemidler til etablering af rehabiliteringsteams og ressourceforløb J.nr.: Resumé: I02/dwjctk 12/6437 Åben sag BE/SS I forbindelse med implementeringen af førtidspensionsreformen har Arbejdsmarkedsstyrelsen udmeldt en pulje til støtte af etablering af Rehabiliteringsteams og Ressourceforløb i kommunerne. Der har været en kort ansøgningsfrist tilknyttet puljen. Fagenheden for Beskæftigelse har søgt midler fra puljen til frikøb af medarbejdere/konsulentbistand til etablering af Rehabiliteringsteam og Ressourceforløb. Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til efterretning. Sagsfremstilling: Som led i reform af førtidspension skal der pr. 1. januar 2013 etableres et tværfagligt Rehabiliteringsteam i Brønderslev Kommune. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager om Ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer, at der er tre fokuspunkter, som er særligt afgørende for at Rehabiliteringsteamets arbejde kan blive vellykket, og som hver enkelt kommune derfor kan søge om midler til. Det drejer sig om: Hvordan der skabes et godt samarbejde i Rehabiliteringsteamet på tværs af de forskellige forvaltninger Hvordan der følges op i sager om Ressourceforløb i forhold til, om teamets anbefalede indsats gennemføres som planlagt eller evt. skal justeres eller understøttes af mentor Hvordan der skabes et godt samarbejde med sundhedsvæsenet, i form af klinisk funktion og de praktiserende læger? Der kan ydes tilskud til frikøb af medarbejdere eller køb af konsulentbistand til at facilitere processen med ét eller to af de ovennævnte områder. Tilskuddet kan anvendes til udgifter i perioden 27. november juli Der er afsat 35 mio. kr. af Forebyggelsesfondens midler til puljen. Kommunernes maksimale tilskud fastsættes forholdsmæssigt i forhold til kommunernes andel af personer på førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse de seneste to år. Tilskuddet til Brønderslev Kommune er kr. Fagenheden for Beskæftigelse har ansøgt om midler til implementering af Rehabiliteringsteam ( kr.) og Ressourceforløb ( kr.) og foreslår, at fagenheden på Beskæftigelsesudvalgets møde i januar 2013 fremsætter en plan for, hvordan midlerne anvendes. Fagenheden for Beskæftigelse foreslår, at Beskæftigelsesudvalget tager sagen til efterretning.

27 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side 929 Personalemæssige konsekvenser Ingen. Påtegning fra Center for Økonomi: Det forventes, at tilskuddet på kr. skal anvendes til frikøb af medarbejdere eller køb af konsulentbistand. Tilskuddet og udgifterne anvendes på politikområde 102-Administration på Jobcentret. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget den 3. december 2012: Taget til efterretning. Bilag: Ansøgningsramme Reformens intentioner

28 Beskæftigelsesudvalget, den 03. december 2012 Side Informationsmøde for førtidspensionister J.nr.: Resumé: P20/dwjcus 12/15831 Åben sag BE/SS Den 11. september 2012 har Social- og Sundhedsudvalget godkendt, at Fagenheden for Beskæftigelse afholder et informationsmøde for førtidspensionister under 40 år om mulighederne for at komme i job. I mellemtiden er Førtidspensionsreformen godkendt og den iværksættes pr. 1. januar Den nye reform medfører ændringer på flere områder, herunder til de krav, som giver førtidspensionister under 40 år ret til at få tilbudt et såkaldt Ressourceforløb fra kommunen. Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at godkende, at indholdet af informationsmødet for førtidspensionister udvides, således at der også informeres om de nye muligheder jævnfør Førtidspensionsreformen, og informationsmødet afholdes tidligst i februar 2013, efter at Førtidspensionsreformen er trådt i kraft. Beskæftigelsesudvalget anmodes om at tage sagen til orientering. Sagsfremstilling: Af Brønderslev Kommunes Budgetaftale 2012 fremgår det at: Der ønskes en afklarende indsats af unge førtidspensionisters mulighed for i et eller andet omfang at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Grundtanken i indsatsen er, at det er frivilligt for den enkelte at deltage. Hvis afklaringen på kort sigt kræver merudgifter, holdes disse inden for Social- og Sundhedsudvalgets samlede budget." På baggrund at dette ønske har Social- og Sundhedsudvalget godkendt, at Fagenheden for Beskæftigelse afholder et informationsmøde for førtidspensionister under 40 år med henblik på, at informere førtidspensionister om muligheden for job ved siden af pensionen støtte interesserede førtidspensionister i at finde et job. Efter denne beslutning er truffet, er der godkendt en ny Førtidspensionsreform, som træder i kraft fra 1. januar Den nye førtidspensionsreform understøtter den retning, som Brønderslevs Kommune i forvejen bevæger sig i når det handler om at hjælpe førtidspensionister i job. Førtidspensionsreformen betyder blandt andet, at førtidspensionister under 40 år har krav på at få tilbudt et Ressourceforløb af Kommunen, hvis borgeren selv ønsker det, og Kommunen vurderer, at den enkelte kan få udbytte heraf. Ressourceforløbet er et 1-5 årigt forløb bestående af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Fokus for Ressourceforløbet er, at arbejdsevnen ud-