Årsrapport Dagtilbud. Fællesdel

Transkript

1 Årsrapport 2008 Dagtilbud Fællesdel

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ny struktur på dagtilbudsområdet Politiske servicemål og servicekvaliteter Pasningsgaranti Fysiske rammer Bruttokvm. pr. barn Pædagogiske læreplaner Fælles skabelon for Børnemiljøvurderinger Uddrag af Børnemiljøvurderinger Sundhed motion og kost Nyt materiale til udarbejdelse af børnemiljøvurderinger Sprogvurdering ved 3 års alderen Sprogvurdering af treårige i Talepædagogisk bistand 0 5 år Årlig forældresamtale om barnets trivsel og udvikling Evaluering af madordning for 0-2 årige Tværgående udviklingsprojekter Kost og bevægelse Inklusion Barnets digitale udviklingsplan Projekt Gæstepleje i Tiden til Tiden Distriktschefer kursusforløb Udsyn Udfordringer v. distriktscheferne Prognose for pladsbehov Brugertilfredshedsundersøgelse i

3 1. Indledning Årsrapporten er gældende for år 2008 og omhandler de kommunale 0 5 års dagtilbud. Formålet med årsrapporten er at Synliggøre og evaluere dagtilbuddenes arbejde med politiske mål på området, herunder opnåelse af Byrådets servicemål og servicekvaliteter. Bidrage til dialog om dagtilbuddet i det enkelte dagtilbud og forældrebestyrelse. Årsrapporten for dagtilbudsområdet er opdelt i en årsrapport for hvert pasningsdistrikt, 22 i alt og en fællesdel for alle dagtilbud. 22 distriktsårsrapporter I årsrapporten for 2008 er der primært lagt vægt på det enkelte pasningsdistrikts selvstændige afrapportering om arbejdet med Byrådets servicemål og kvaliteter. Her beskriver børnehusene i det enkelte distrikt om deres indsatser i forhold til - Forældreinvolvering, forældreindflydelse - Udsatte børn - Sundhed, kost og bevægelse - Sproglig udvikling - Overgangen mellem vuggestue/dagpleje - børnehave skole/sfo - Rummelighed, forebyggelse og tidlig indsats Endvidere er der i de enkelte distriktsårsrapporter besvaret et spørgeskema omkring arbejdet med læreplaner og i forhold til arbejdet med børnemiljøvurderinger. Som afslutning på hver rapport har det enkelte børnehus og/eller distrikt kunne vælge at beskrive en indsats, projekt eller lignende, som der har haft særlig opmærksomhed. Den enkelte årsrapport fra hvert distrikt vil være tilgængelig på kommunes hjemmeside på børneportalen. Fællesdel I fællesdelen er udvalgt enkelte aktiviteter, hvor det har været muligt at give en beskrivelse på tværs af distrikterne. Det drejer sig om - Pasningsgaranti - De fysiske rammer (Bruttokvm. pr. barn). - Læreplansarbejdet her er gengivet børnehusenes samlede besvarelser på spørgeskemaet i distriktsårsrapporterne. - Børnemiljøvurderingen her er der uddraget enkelte elementer fra de børnemiljørapporter, som blev udarbejdet primo Sprogvurdering ved 3 års alderen her er beskrevet implementering af indsatsen. - Den årlige forældresamtale - Evaluering af madordning uddrag af resultatet 3

4 Endvidere gives status for udviklingsprojekter, der i 2008 har involveret en række institutioner på tværs af pasningsdistrikter. Fællesdelen afsluttes med et afsnit, der peger fremad. Udfordringer ridses op, pladsprognose og planlagt brugertilfredshedsundersøgelse i 2010 beskrives. Temamøde den 3. juni 2009 Der er planlagt temamøde om dagtilbudsområdet den 3. juni Her deltager byråd, distriktschefer, chefer for enhedsinstitutionerne, de pædagogiske ledere samt alle bestyrelser fra alle distrikter. 1.1 Ny struktur på dagtilbudsområdet Der er 21 pasningsdistrikter i Kommune svarende til skoledistrikterne. Herudover er der 1 distrikt, der består af specialtilbud til børn med handicap i alderen 0 5 år. Der blev i starten af 2008 indført ny struktur på dagtilbudsområdet i Kommune. Formålet har været at skabe nogle større institutioner, der i højere grad kan understøtte helhed og sammenhæng i børnenes og familiernes hverdag. Ligeledes var intensionen at opnå en mere effektiv udnyttelse af de fælles ledelsesressourcer i lokalområdet og skabe plads til lokal nærledelse i forhold til pædagogik og personale kombineret med overordnet og strategisk ledelse. Samtidig blev det besluttet at dagplejen kobles til dagtilbuddene, og dagtilbuddene indrettes gradvist til integrerede institutioner, der rummer børn fra 0 5/6 år. Afhængigt af de fysiske vilkår i de enkelte lokalområder og i den takt, som de nødvendige tilbygninger kan gennemføres, vil der kunne etableres overgangsordninger, hvor dagplejen i et lokalområde fungerer som en afdeling i en distriktsinstitution. Enhedsinstitutioner: I 6 distrikter er der etableret enhedsinstitutioner bestående af dagtilbud og skole med fælles ledelse og fælles bestyrelse. Det kan ifølge folkeskolelovens 24a kun lade sig gøre i tyndt befolkede landdistrikter, hvor skolen typisk er under 150 elever. Der er etableret enhedsinstitutioner i Hagested, Orø, Knabstrup, Kundby, og Kr. Eskilstrup. Endvidere er der, som en forsøgsordning etableret enhedsinstitution i distrikt Ågerup. Distriktsinstitutioner: I 10 distrikter er der etableret en 0 5 års distriktsinstitution. Distriktsinstitutionen udgøres af et antal børnehuse, der er fysisk adskilt. Distriktsinstitutionen består af en distriktsleder og med pædagogiske ledere for de børnehuse, der er i distriktet. I følgende distrikter er der etableret distriktsinstitutioner: Jyderup, Mørkøv, Svinninge, Tølløse, Regstrup, Tuse, Øst, Vest, Midt og S.(specialtilbud). Børneinstitutioner: I de distrikter hvor der kun er en institution og dagpleje er der etableret en Børneinstitution, som består af en 0 5 års institution med tilkoblet dagpleje. Det er der etableret i Gislinge, St. Merløse, Undløse, Vipperød, Ugerløse og på Tuse Næs. 4

5 Gennemsnitlig indskrivning 2008: Distriktinstitutioner Jyderup Mørkøv Svinninge Tølløse Regstrup Tuse Øst Vest Midt Speciel Antal børn 0-2 år - vuggestue Antal børn 0-2 år - dagpleje Antal børn 3-5 år I alt antal børn Enhedsinstitutioner Ågerup Knabstrup Kundby Hagested Orø Kr. Eskilstrup Antal børn 0-2 år - vuggestue Antal børn 0-2 år - dagpleje Antal børn 3-5 år I alt antal børn Børneinsitutioner Tuse Næs Gislinge St. Merløse Undløse Vipperød Ugerløse Antal børn 0-2 år - vuggestue Antal børn 0-2 år - dagpleje Antal børn 3-5 år I alt antal børn Kilde: Økonomisk afdeling, Gennemsnitlig indskrivning i Politiske servicemål og servicekvaliteter De politiske servicemål og kvaliteter for børn og unge området er at finde på kommunens hjemmeside, Tryk på nedenstående link for at se politisk mål og kvaliteter 2009 særlig for dagtilbudsområdet 2.3 Servicemål Læring og udvikling 0-5 år Servicekvalitet Kvalitet i dagtilbud 0-5 årsalderen Servicekvalitet Pladsanvisning og forældrebetaling Servicekvalitet Fremtidens børneinstitutioner for de 0-5 årige børn Servicekvalitet Delepladser i daginstitutioner Servicekvalitet Dagpleje til 0-2 årige børn Servicekvalitet Sprogscreening i 3 årsalderen og 6 års alderen 2.6 Servicemål Forældre- og brugerindflydelse Servicekvalitet Forældre- og brugerindflydelse Servicekvalitet Rummelighed, forebyggelse og tidlig indsats Det bemærkes, at servicemål og kvaliteter er gældende for Der er i 2009 ikke foretaget ændringer i forhold til de målsætninger, som var gældende for Lovgivningsmæssigt er dagtilbud til børn og unge underlagt dagtilbudsloven. 5

6 2. Pasningsgaranti Byrådets beslutninger om pasningsgaranti fremgår af servicekvalitet Det betyder at: Alle børn der er fyldt 26 uger garanteres en plads i et alderssvarende dagtilbud. Som udgangspunkt garanteres der plads inden for lokalområdet. Garantien omfatter ikke et bestemt børnehus/dagtilbudstype. Generelt skal alle børn have en plads fra den dato, hvor forældrene har angivet behov. Der gives dog kun garanti for dette, hvis forældrene har søgt om pladsen senest tre måneder før behovsdatoen. Er det ikke tilfældet, gives garanti for en plads tre måneder efter, at ansøgningen er modtaget. Efter 1. juli 2009 ændres ovenstående frist til én måned. Generelt er pasningsgarantien overholdt i hele I forhold til 2009 vurderer Pladsanvisningen, at der kan opstå enkeltstående problemer med at overholde den forkortede frist. Dette specielt ved spidsbelastning og i lokalområder med høj kapacitetsudnyttelse. Antal pladsanvisninger uden for eget lokalområde I nedenstående optælling indgår de tre distrikter i by som ét område. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Hele året Børn, som blev anvist plads udenfor eget lokalområde i Anvist efter ønske Anvist på grund af pladsmangel De 13 børn, som blev anvist plads uden for eget lokalområde pga. pladsmangel, er alle bosat i Vipperød området og passes i by. Kapacitetstilpasninger i 2008 I både 2007 og -08 har det været nødvendigt at tilpasse kapaciteten for at leve op til behovet for pladser. Samtidig er antallet af dagplejere faldet i perioden. Nedenstående tal angiver faldet i dagplejepladser samt de kapacitetstilpasninger der er foretaget for at sikre af pladsgarantien i Hertil kommer, at antallet af pladser udnyttet af 3-5 årige er faldet i nogle lokalområder. Disse tal er ikke opgjort og indgår derfor ikke. 6

7 Pladser 0-2 år Pladser 3-5 år Ændringer af dagtilbudskapaciteten i 2008 Dagplejen -66,5 Pavillon Vipperød Firkløveren Tølløse 26 Pavillon Undløse 12 Bispehøjen Krummeluren - integreret 20 Eventyrlunden Elletoften 6 20 Frydendal Solsikken Bernts Have/Lundemarksvej 26 Sofiehaven , Fysiske rammer 3.1 Bruttokvm. pr. barn Byrådet har i servicekvalitet besluttet, at institutioner og tilbygninger bygges i en størrelse alt incl., så det samlede areal inde vil udgøre 8 til 10 m2 pr.barn Bruttokvadratmeter pr. barn er nedenfor beregnet udfra registrering i BBR registret. Der er ikke valid BBR registrering i forhold til dagtilbudsfunktionen i børnehusene Kundby, Hagested, Orø, Kastanjehaven, Søndre, Krudtuglen, Tusenfryd, Stestrup, Sølyst, Troldehytten og Ågerup. I disse institutioner er Arkitekt Mahlers opmåling af de bruttokvadratmetre, børnene anvender tillagt et skønnet antal kvadratmeter til velfærdsfaciliteter for personalet og anvendt som grundlag for beregningen: Max. indskrivning 1. kvartal 2.kvartal 3.kvartal 4. kvt 2008 Institutioner Brutto kvm. 0-2 kvm/ barn Børn kvm/ barn Børn kvm/ barn Børn kvm/ barn børn kvm/barn børn Skovhuset , , , , , ,17 Birkevænget 280 3,3 76 3,7 78 3,6 66 4,2 71 3, ,67 Karensmindevej , , , , , ,72 Folkebørnehaven 533 4, , , , , ,01 Møllevangen 281 5,4 47 6,0 43 6,5 34 8,2 41 6, ,49 Eventyrlunden 978 8, , , , , ,09 Villa Kulla 509 8,8 63 8,1 62 8,2 58 8,8 58 8, ,57 Slotsparken 361 6,1 72 5,0 72 5,0 69 5,2 67 5, ,13 Søndre børnehus 501 4,9 97 5,2 83 6,1 74 6,7 78 6, ,32 Bernth s Have(lundemarksvej) ,0 0 0, , , , ,75 Fjordbakken 705 9, , , , , ,18 Lejerbos vuggestue+bh 617 6,9 78 7,9 68 9,1 66 9,3 71,67 8, ,12 Krudtuglen 250 7, ,4 28 8,9 28 8,9 32 7, ,80 kvm/ barn 7

8 Have 523 8,6 58 9,0 62 8,4 57 9,2 58 9, ,83 Fritidscenter 891 5, , , , , ,67 Munkevænget 435 6,8 61 7,1 64 6,8 60 7,3 60 7, ,86 Bispehøjens Børnegård 606 7,7 97 6,2 93 6,5 80 7,6 79 7, ,15 Stormøllen 512 3, , , , , ,52 Børnehuset Orø 100 3,4 35 2,9 26 3,8 26 3,8 26 3, ,91 Troldemosen 473 7,8 53 8,9 63 7,5 59 8,0 57 8, ,92 Børnehuset Hagested 256 4,7 52 4,9 52 4,9 48 5,3 56 4, ,86 Tusenfryd 600 4,8 96 6, ,6 99 6, , ,84 Vestervangens børnehave 241 5,5 44 5,5 44 5,5 39 6,2 43 5, ,57 Solsikken 246 3,3 65 3,8 64 3,8 68 3,6 74 3, ,63 Kundby Børnehus 306 5,0 48 6,4 49 6,3 45 6,8 45 6, ,56 Pilehytten 416 5,6 65 6,4 54 7,7 55 7,6 73 6, ,73 Elverbo 278 4,8 58 4,8 52 5,3 53 5,2 61 4, ,09 Børnehuset Troldehøjen , , , , , ,23 Børnehuset Sølyst 390 4,9 75 5,2 69 5,7 74 5,3 78 5, ,26 Mariendal 550 7,4 69 8,0 69 8,0 70 7,9 71 7, ,52 Springbrættet 310 5,6 39 7,9 35 8, ,3 34 9, ,20 Kastanjehaven 146 4,3 33 4,4 32 4,6 29 5,0 28 5, ,71 Frydendal 616 9, , , , , ,49 Kirsebærhaven 200 3,8 49 4,1 54 3,7 47 4,3 42 4, ,19 Spirekassen 430 4,4 74 5,8 62 6,9 70 6,2 73 5, ,19 Stjernehuset 277 2,9 95 2,9 86 3,2 73 3,8 87 3, ,06 Sdr. Jernløse børnehus 247 4,9 57 4,3 49 5,0 46 5,4 48 5, ,02 Undløse børnehus 338 3,2 76 4,4 84 4,0 88 3,8 94 3, ,77 Elletoften 715 9, , , , , ,18 Huset , , , , , ,37 Røde Kors 264 5,9 45 5,9 42 6,3 42 6,3 45 5, ,92 Stestrup Børnegård 295 5,2 46 6,4 46 6,4 48 6,2 48 6, ,01 Firkløveren , , , , ,00 Spiren 406 5,3 71 5,7 58 7,0 63 6,4 65 6, ,09 Troldehytten 195 4,4 44 4,4 42 4,7 44 4,4 44 4, ,44 Kernehuset 438 7,2 69 6,3 49 8,9 52 8,4 60 7, ,63 Lærkereden 106 3,5 27 3,9 28 3,8 30 3,5 31 3, ,53 Solgården 459 7,0 68 6,8 58 7,9 63 7,3 65 7, ,30 Vipperød Børnegård 973 5, , , , , ,29 Ågerup Børnehave 88 3,5 25 3,5 26 3,4 25 3,5 25 3, ,46 Det skal bemærkes, at tallene ikke er et sikkert udtryk for den bygningsmæssige kvalitet i børnehusene. Antal børnehuse med et gennemsnit under 8 bruttokvm. pr. barn Antal børnehuse med et gennemsnit over 8 bruttokvm. pr. barn

9 4. Pædagogiske læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0 2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal endvidere beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Herunder også hvilke relevante pædagogiske metoder og aktiviteter og evt. mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlig behov. Nedenfor er gengivet børnehusenes samlede besvarelser på de spørgsmål, der er opstillet i distriktsårsrapporterne. Opgørelsen er baseret på 42 besvarelser. En beskrivelse af selve arbejdet med læreplaner og opfølgninger på de enkelte læreplaner er ikke en del af denne rapport. Her henvises til læreplanen for det enkelte børnehus. Alle læreplanerne vil være tilgængelige på distrikternes hjemmesider fra 1. maj Besvarelse fra Børnehus Ja Nej Ikke besvaret Har børnehuset udarbejdet lærings mål for hvert af de 6 temaer? Har børnehuset beskrevet metoder og aktiviteter for hvert tema? 34 8 Har børnehuset beskrevet tiltag for børn med særlige behov, under hvert tema? Har bestyrelsen/forældrerådet været involveret i udarbejdelse af børnehusets pædagogiske læreplan? Er læreplanen tilgængelig på børnehusets hjemmeside? Indeholder den skriftlige læreplan beskrivelse af hvordan og hvornår evalueringen finder sted? Har jeres evaluering betydet ændringer i børnehusets pædagogiske praksis? Har børnehuset primært haft fokus på udvalgte temaer? Hvis ja sæt kryds (antal krydser er sammentalt nedenfor) Barnets personlige kompetencer 10 Barnets sociale kompetencer 14 Sprog 17 Krop og bevægelse 18 Naturen og naturfænomener 15 Kulturelle udtryksformer og værdier 11 9

10 Hvor enig eller uenig er I i følgende udsagn om pædagogiske læreplaner? Udsagn meget uenig uenig enig meget enig ved ikke Pædagogiske læreplaner er til gavn for alle børnene med hensyn til deres generelle udvikling Pædagogiske læreplaner er især til gavn for udsatte /risikobørn Pædagogiske læreplaner hæver kvaliteten i den daglige pædagogik Arbejdet med Pædagogiske læreplaner styrker opmærksomheden på at tage udgangspunkt i børnenes perspektiv Arbejdet med Pædagogiske læreplaner har øget fokus på børns læring Arbejdet med Pædagogiske læreplaner har styrket fagligheden i personalegruppen Arbejdet med Pædagogiske læreplaner har fået personalet til at iværksætte nye aktiviteter Besvarelserne ovenfor viser, at der er generelt enighed om, at pædagogiske læreplaner er til gavn for alle børn med hensyn til deres generelle udvikling. Ligeledes mener de fleste at læreplansarbejdet har styrket fagligheden i personalegruppen. Her har 20 svaret enig og 10 er meget enig. Tilsvarende mener de fleste at læreplaner hæver kvaliteten i den daglige pædagogik. Derimod er der delte meninger om at læreplaner er til gavn for udsatte børn. Her er der er en overvægt på 20 uenige og 5 meget uenig, mens 14 er enige og 4 meget enige. 10

11 4.1 Fælles skabelon for 2009 I 2008 har hvert dagtilbud anvendt egne skabeloner til udarbejdelse og evaluering af læreplaner. Ved kommende evalueringer af læreplansarbejdet har distriktscheferne besluttet, at der skal anvendes en fælles skabelon. Skabelonen er illustreret nedenfor. Læreplan for: Læreplanstema: Læringsmål Hvad vil vi opnå? Tegn på at målet er opnået Metoder og aktiviteter Hvad skal der til? Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad? Dokumentation Evaluering Opfølgning Almen pæd. Special pæd. Almen pæd. Special pæd.

12 5. Børnemiljøvurderinger Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, jf. dagtilbudsloven. Børnenes oplevelser af børnemiljøet skal også inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Børnemiljøvurderingen skal revideres mindst hvert 3. år og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet (fx ny legeplads eller ny indretning). Kommunes arbejdsmiljøafdeling har i samarbejde med dagtilbuddene gennemført børnemiljøvurderinger i 2007/2008. For at opnå en ensartet og let tilgængelig metode blev det besluttet at udarbejde en række fælles spørgsmål, som alle dagtilbud skulle besvare for at beskrive børnemiljøet i egen institution/dagpleje. Spørgeskemaerne er udarbejdet i samarbejde med Itfirmaet, Enalyzer, som har bistået med den tekniske løsning. Det vil sige udsendelse af elektroniske spørgeskemaer og efterfølgende udarbejdelse af børnemiljørapporter med svar og resultater for den enkelte institution/dagpleje og en samlet vurdering for alle institutioner og dagpleje samlet set. Undersøgelsen sætter fokus på såvel det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, der ifølge dagtilbudsloven skal afdækkes. Herudover blev det besluttet at inddrage yderligere en dimension i undersøgelsen, nemlig det sundhedsmæssige børnemiljø. 5.1 Uddrag af Børnemiljøvurderinger 2008 Børnemiljørapporterne er delt op i to hoveddele. En del som udgør bestyrelsesrapporten som er en besvarelse udarbejdet af leder-/forældrebestyrelse som en samlet besvarelse. Den anden del af børnemiljørapporten udgør en vurdering af børnemiljøet baseret på interview med en række børn fra dagtilbuddene. Hver institution med børn, der er ældre end fire år, blev bedt om at interviewe et antal børn i fire-fem års alderen (antallet af børn interviewet afhang af institutionens størrelse). Børnemiljørapporterne for det enkelte børnehus er at finde på distrikternes hjemmesider, som kan findes på kommunens hjemmeside I forhold til den del, som udgør besvarelse af leder/forældrebestyrelse, blev der udsendt et skema for børnehave og integrerede institutioner og et til dagpleje og vuggestue, der ikke har tilknytning til andre tilbud. Nedenfor er uddrag af de samlede resultater for alle deltagende børnehaver og integrerede institutioner. Der var i alt 39 besvarelser. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra den til den Det bemærkes, at det samlede resultat for alle besvarelser kan dække over mange forskellige svar, hvorfor en egentlig opfølgning på børnemiljøvurderingen kun er relevant set i forhold til den konkrete besvarelse for den enkelte institution. Nedenfor er gengivet leder/bestyrelsens overordnede vurdering af de fire børnemiljøområder: nemlig det psykiske, fysiske, æstetiske og sundhedsmæssige område. Herudover indgår en række underspørgsmål i børnemiljøvurderingerne, som ikke er medtaget her. Dog er svar på enkelte spørgsmål omkring sundhed gengivet i afsnit 5.2.

13 Nedenfor er gengivet svarfordelingen på de overordnede spørgsmål om det psykiske, fysiske, æstetiske og sundhedsmæssige dimension (børnehaver og integrerede institutioner, i alt 39 svar). Meget uenig Uenig Noget uenig Hverken enig eller uenig Noget enig Psykiske børnemiljø (alt i alt) Det psykiske børnemiljø er alt i alt godt Fysiske inde (alt i alt) De fysiske indendørs forhold for børn i institutionen er alt i alt gode Fysiske ude (alt i alt) De fysiske udendørs forhold for børn i institutionen er alt i alt gode Enig Meget enig Æstetisk børnemiljø (alt i alt) Det æstetiske børnemiljø alt i alt godt Sundhed (alt i alt) Det sundhedsmæssige børnemiljø er alt i alt godt Kilde: Uddrag af den totale børnemiljøvurdering 2008 (for alle børnehaver og integrerede institutioner) I de enkelte distrikters årsrapporter er der beskrevet hvilke tiltag, der er planlagt iværksat som opfølgning på børnemiljøvurderingen. 5.2 Sundhed motion og kost Distrikternes årsrapporter for 2008 indeholder en beskrivelse af arbejdet med sundhed, kost og bevægelse i dagtilbuddene. Herunder hvordan der i det enkelte distrikt bl.a. er arbejdet med Byrådets mål om, at der dagligt er aktiviteter med fysisk betonet leg svarende til gennemsnitlig 2 timer dagligt. Børnemiljøvurderingerne indeholder også spørgsmål omkring motion og kost. Nedenfor er et uddrag af underspørgsmål i børnemiljøvurderingen, som kan ses som et supplement til besvarelserne i årsrapporterne fra hvert distrikt. Sundhed og motion Er institutionen som helhed indrettet, så den giver børnene mulighed for fysisk udfoldelse? Er der egentlige bevægelsesaktiviteter for børnene (f.eks. Ja, i høj grad I nogen grad Nej, Slet ikke rytmik, boldspil, gymnastik og lign.)? Uddrag af underspørgsmål og svar fra børnemiljøvurdering 2008, (Totalrapport børnehaver og integrerede institutioner, 39 besvarelser). Kostpolitik 13

14 Besvarelserne i distrikternes årsrapporter 2008 viser, at der i stort set alle distrikter arbejdes med kostpolitikker eller de 8 kostråd. I to distrikter samt enkelte børnehuse er der ikke en kostpolitik. Er der udarbejdet en kostpolitik i distriktsinstitutionen? Jyderup Mørkøv Svinninge Tølløse Regstrup Tuse Følger de 8 kostråd* Ja Ja Ja Ja Ja Øst 3 ud af 7 børnehuse Vest 5 ud af 6 børnehuse Midt 4 ud af 5 børnehuse Spec. Ågerup 2 ud af 3 børnehuse Knabstrup Kundby Hagested Orø Tuse Næs Kr. Eskilstrup Gislinge Er der udarbejdet en kostpolitik i distriktsinstitutionen? Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja * Jyderup: Har en politik for særlige lejligheder. Kilde: Fra distrikternes årsrapporter for 2008 Følger de 8 kostråd St. Merløse Undløse Vipperød Ugerløse Ja Nedenfor er uddrag af børnemiljøvurderingen 2008 ift. enkelte underspørgsmål om sundhed og kost: Sundhed - kost Er der fokus på, at børnene tilegner sig en god spisekultur (adfærd i forbindelse med måltider)? Har børnene let adgang til vand hele dagen, så de selv kan tage Ja, i høj grad I nogen grad Nej, Slet ikke noget at drikke, når de er tørstige? Uddrag af underspørgsmål og svar fra børnemiljøvurdering 2008, (Totalrapport børnehaver og integrerede institutioner, 39 besvarelser). 5.3 Nyt materiale til udarbejdelse af børnemiljøvurderinger Arbejdsmiljøafdelingen anbefaler, at der ved den kommende revision af børnemiljøvurderingerne anvendes et nyudviklet materiale børnemiljøtermometeret til kortlægning af børnemiljøet. Materialet blev udviklet ultimo 2008 og er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), og kan gratis anvendes af kommunerne. Foruden børnemiljøtermometeret er der også udviklet en skabelon til at beskrive resultaterne fra kortlægningen af børnemiljøet, en skabelon til handleplan og opfølgning på børnemiljøet. Materialet er at finde på hjemmesiden Det er distriktscheferne, der er ansvarlige for at foretage en revidering af børnemiljøvurderingerne. 14

15 6. Sprogvurdering ved 3 års alderen Den 1. august 2007 trådte den nye dagtilbudslov i kraft. Et nyt tiltag heri er, at alle treårige børn skal tilbydes en sprogvurdering og opfølgning på sprogvurderingen, hvis det viser sig nødvendigt. Formålet med sprogvurderingen er at understøtte dagtilbuddenes arbejde med at udvikle børns sproglige kompetencer. Formålet er, at det pædagogiske personale så tidligt som muligt er opmærksomme på børn, der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling. Sprogvurderingen skal også bidrage til at give personalet bedre mulighed for at vejlede forældre i, hvordan de kan støtte op om deres barns sproglige udvikling. 6.1 Sprogvurdering af treårige i 2008 I Kommune anvendes det sprogvurderingsmateriale, som Syddansk Universitet har udarbejdet for Velfærdsministeriet. Hovedparten af kommunerne anvender dette materiale til sprogvurderingerne 1. Det er Ressourcecentret som i 2008 har understøttet dagtilbuddenes arbejde med at indføre og tilbyde sprogvurderinger til treårige. Der blev i januar 2008 holdt kursus for alle dagtilbud, hvor materialet er blevet gennemgået. Endvidere er der indkøbt en sprogkuffert med materiale til brug for sprogvurderingerne til alle dagtilbud. Hvem foretager sprogvurderingen? Den treårige sprogvurdering er bygget op sådan, at en del af materialet udfyldes i hjemmet af forældrene, og en del udfyldes af det pædagogiske personale i dagtilbuddet. For børn som ikke er indskrevet i dagtilbud foretages sprogvurderingen i hjemmet, og tale/høremedarbejder medvirker i samarbejde med forældrene. For børn, der modtager sprogstimulering for tosprogede ( 4 A), vil en to-sprogspædagog i samarbejde med forældrene foretage sprogvurderingen. Opfølgning på sprogvurderinger sker i et samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Hvis der vurderes behov for talepædagogisk bistand, kontaktes Ressourcecentret. Tilbud om sprogvurderinger Ressourcecentret har i løbet af 2008 indsamlet data fra distrikternes arbejde med at tilbyde og gennemføre sprogvurderinger. Tilbagemeldinger fra 2/3 af distrikterne ultimo 2008 viste, at der i distrikterne tilbydes sprogvurderinger som et led i arbejdet med at understøtte børnenes sproglige udvikling. Der er pt. ikke en fælles tilgang og rutine omkring registrering af antallet af tilbudte og gennemførte sprogscreeninger i distrikterne. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke et datamateriale, som kan dokumentere antal tilbudte sprogvurderinger samlet set for hele kommunen. Fremadrettet skal der sikres et ensartet materiale fra alle distrikter, hvor antallet af tilbudte sprogvurderinger registreres. Endvidere hvor mange forældre der tager i mod tilbuddet, antal gennemførte sprogvurderinger og opfølgning og resultatet af sprogvurderingerne registreres. 1 Opgjort i rapport fra EVA, Måling af sproglig udvikling

16 Opfølgning på sprogvurderinger Ved anvendelse af sprogvurderingsmaterialet indplaceres børnene i tre resultat- og opfølgningskategorier. 1) Børn, der har behov for særlig (talepædagogisk) indsats. 2) Børn, der har behov for en fokuseret pædagogisk indsats inden for mindst et sprogområde (denne indsats vil typisk finde sted i dagtilbuddet). 3) Børn med alderssvarende sproglige kompetencer inden for alle sprogområder, der har behov for en generel indsats. I en opgørelse udarbejdet af Ressourcecentret i perioden september december 2008 var der registreret 138 gennemførte sprogvurderinger af 3årige. Som et led i opfølgningen på sprogvurderingerne var der heraf 9 henvendelser til talehørepædagog. Det svarer til 6,5 %, hvilket stemmer overens med forventninger i materialet. Her forventes 5 % af børnene at komme i gruppen med behov for en særlig indsats, når materialet afprøves på en større gruppe af børn. 10 % forventes at blive defineret som børn med behov for en fokuseret indsats og 85 % i gruppen med behov for en generel indsats 2. Der er ikke foretaget en samlet opgørelse over fordeling af børn i de to øvrige grupper. Ressourcecentret har som led i opfølgningen på arbejdet med sprogvurderinger nu omlagt den talepædagogiske indsats, sådan at en tale-hørepædagog er blevet friholdt til at sætte yderligere fokus på den generelle sprogstimulering i dagtilbuddene. Sprogvurdering af tosprogede børn Der er 50 treårige børn, som modtager sprogstimulering efter 4a. Ressourcecentret, som tilbyder og gennemfører sprogvurderingerne i samarbejde med forældrene, oplyser, at alle forældrene har fået tilbudt sprogvurdering, hvoraf 2 familier ikke ønskede sprogvurderingen. Der er i alt 60 børn i alderen 0 5 års alderen i Kommune, som modtager sprogstimulering efter 4a. Distrikter Jyderup Mørkøv Svinninge Tølløse Regstrup Tuse Øst Vest Antal 2-sprogede børn (børn der modtager 4a) Midt S. Distrikter Ågerup Knabstrup Kundby Hagested Orø Tuse Næs Kr. Ekilstrup Gislinge Antal 2-sprogede børn (børn der modtager 4a) Kilde: Ressourcecentret 2008 St. Merløse Undløse Vipperød Ugerløse 6.2 Talepædagogisk bistand 0 5 år Antal børn, som har fået tildelt ressourcer til tale-hørebistand, er opgjort nedenfor. Den talepædagogiske bistand til dagtilbuddene ydes af Ressourcecentret. I alt modtog 271 børn talehørepædagogisk bistand primo 2009 svarende til ca. 6-7 % af den gennemsnitlige indskrivning i 2008 (4118 børn). 2 Rapport fra EVA, Måling af sproglig udvikling

17 En nærmere beskrivelse af den talepædagogiske indsats vil være at finde i Ressourcecentrets årsrapport om 0-5 års området. Distrikter Jyderup Mørkøv Svinninge Tølløse Regstrup Tuse Øst Vest Midt S. Antal børn med tildelt ressourcer til talepædagogisk bistand Distrikter Ågerup Knabstrup Kundby Hagested Orø Tuse Næs Kr. Ekilstrup Gislinge St. Merløse Undløse Vipperød Ugerløse Antal børn med tildelt ressourcer til talepædagogisk bistand Kilde: Ressourcecentret 2009 (Antal børn der modtog tale-pædagogisk bistand primo 2009). 7. Årlig forældresamtale om barnets trivsel og udvikling I servicemål og servicekvaliteter er det beskrevet, at dagtilbuddet som min. 1 gang om året skal tilbyde forældrene at holde en samtale om barnets udvikling og trivsel. Ved behov kan antallet af samtaler øges. Endvidere at forældrenes tilfredshed med samtalen registreres. I distrikternes selvstændige årsrapporter for 2008 er forældresamarbejdet og arbejdet med rummelighed, forebyggelse og tidlig indsat beskrevet. Her ses, at stort set alle dagtilbud tilbyder en årlig forældresamtale og at flertallet af forældrene tager imod tilbuddet. Kun enkelte steder har ikke alle forældre fået tilbuddet, primært forældre til børn i dagpleje. Derimod er der meget få dagtilbud, der arbejder med at registrere forældrenes tilfredshed med den årlige forældresamtale. Det er der to tre distrikter, der gør. Fremadrettet skal det overvejes om der skal udvikles en fælles metode til at opfange forældrenes tilfredshed, som på en enkel måde kan bidrage til at evaluere samtalerne. Foruden de årlige forældresamtaler tilbyder dagtilbuddene løbende samtaler efter behov. 8. Evaluering af madordning for 0-2 årige Alle 0 2 årige børn tilbydes kost i kommunes dagtilbud. I 27 af kommunes vuggestuer/integrerede institutioner leveres frokosten af en ekstern leverandør. De eksterne leverandører leverer frokostmåltider til ca. 470 børn. Herudover er der 7 institutioner, hvor der selv produceres mad i institutionen. Kommune har aftaler med 3 leverandører af mad til børn, der går i kommunens vuggestuer/integrerede institutioner. 22 fra Rosenvænget i Mørkøv, 4 fra Festen i Jyderup og 1 fra Sportscafeteriaet i St. Merløse. Institutionerne har fået leveret et frokostmåltid fra ekstern leverandør siden 1. januar Rosenvænget har leveret mad fra 1. januar 2009, hvor der blev indgået nye leverandøraftaler. Der er i februar marts 2009 udarbejdet en mindre spørgeskemaundersøgelse af tilfredshed med kosten leveret af de eksterne leverandører. 17

18 Besvarelserne er udarbejdet af det personale, som er til stede, når maden modtages, og er sammen med børnene til frokost. 25 ud af 27 institutioner har svaret. Resultatet af hele undersøgelsen og resultatet for den enkelte leverandør vil blive lagt på kommunens hjemmeside. Nedenfor er uddraget resultatet af institutionernes samlede besvarelser for kost leveret af Rosenvænget, som er den største leverandør med 22 institutioner, hvoraf 21 har svaret. LEVERENDØR - ROSENVÆNGET Hvordan er I tilfredse med den varme mad? Hvordan er I tilfredse med den kolde mad? Hvordan er I tilfredse med portionsstørrelserne? Hvordan er I tilfredse med smagen? Hvordan er I tilfredse med udseende? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds Ikke svaret Varm mad Besvarelserne viser, at de fleste institutioner generelt er tilfredse med den varme mad. Her har 15 svaret, at de er tilfredse, 4 er meget tilfredse og 2 er mindre tilfredse. Kold mad Der er færre tilfredse med den kolde mad end med den varme mad. Her har 13 svaret, at de er tilfredse, 7 er mindre tilfreds og 1 utilfreds. Portion, smag og udseende Portionsstørrelserne er de fleste tilfredse med. Madens udseende er der derimod delte meninger om. Her har 10 svaret tilfreds, 2 meget tilfreds og 9 har svaret mindre tilfreds. Tilfredshed med madens smag har kun halvdelen af institutionerne svaret på. Heraf svarer de fleste meget tilfreds (6) eller tilfreds (2) og 3 er mindre tilfredse. Samarbejdet og udbringning Institutionerne er endvidere blevet spurgt om temperaturen er i orden, når maden modtages. Her har alle svaret ja. Ligeledes har de fleste svaret at de er tilfredse (9) eller meget tilfredse (11) med kontakten mellem køkken og institutionen. 1 har svaret mindre tilfreds. 18

19 9. Tværgående udviklingsprojekter 9.1 Kost og bevægelse Projekt kost og bevægelse i Jyderup og Svinninges dagtilbud blev igangsat i foråret 2008 og afsluttet primo Formålet med projektet var at styrke sundheden for børn, så kost og bevægelse gennemsyrer det daglige arbejde. Intensionen i projektet har også været, at erfaringer og udviklede metoder og redskaber i forløbet beskrives og gøres tilgængelige for andre distrikter i Kommune. Projektet er gennemført i samarbejde med ekstern konsulent fra Kompashuset. Projektledelse og eksterne konsulenter/undervisere i forløbet er blevet finansieret af kommunes andel af midler til bedre kvalitet i dagtilbud. Metoder og idegrundlag Projektet tog afsæt i, at sundhed ikke kun handler om at tilføre oplysning og kompetenceudvikling, men at det i høj grad handler om at knække koden til at ændre vaner og adfærd. Projektet bygger på den idé, at det vigtigste i et sundhedsprojekt er at få den enkelte til at ændre vaner. Hvordan kan det sunde blive en naturlig del af vores hverdag og traditioner? Projektet har derfor taget udgangspunkt i virkeligheden set fra børnehusenes/dagplejens perspektiv. Det vil sige hvordan er deres hverdag, hvordan ser deres verden ud? Frem for et færdigt koncept fra projektet start, er mål og aktiviteter i distrikterne vokset frem undervejs. Metoden har været at se på, hvordan kost og bevægelse kan tænkes ind i det, der allerede foregår i dagtilbuddene og deres hverdag. Der blev taget afsæt i allerede planlagte aktiviteter i efteråret Pædagogiske formiddage Det er som udgangspunkt forsøgt at styre uden om at holde ekstra seminarer, kurser og møder for ikke at belaste en i forvejen presset hverdag. I stedet blev der i projektet udviklet et koncept med pædagogiske formiddage som ramme for læring og udvikling af sundhed i den daglige praksis. Om formiddagen er der mest personale tilstede og størst mulighed for at lave sammenhængende aktiviteter. Udgangspunktet har derfor været, at der i projektforløbet er blevet inviteret sundhedsfaglige eksperter personer ind i institutionen - i hverdagens praksis med børnene. Fx er der blevet afholdt sansemotoriske formiddage i såvel børnehuse som dagpleje, og Suhrs Seminarium har deltaget i forbindelse med sund kost og Gerlev legepark har introduceret lege med aldersopdelte grupper af børn i såvel børnehuse som dagpleje. Foruden de pædagogiske formiddage har de fleste deltagende børnehuse også holdt 2 pædagogiske uger om kost og bevægelse. Materiale og konkrete redskaber Projektet har givet erfaring med en række konkrete aktiviteter. I de to distrikter Jyderup og Svinninge - er der udarbejdet idémapper med de lokale aktiviteter og materialer. Af eksempler kan nævnes: morgengymnastik, bedsteforældredag på en ny måde, gamle lege, motionsdag mv. Af konkrete udviklede redskaber og materialer kan nævnes: Drejebog for fælles personalemøde om kost og bevægelse i distriktet Årets gang Redskab til gennemgang af dagen, ugen og året set med kostbriller på. 19

20 Sundhedspas. Et pædagogisk redskab til sammen med børnene at gennemgå en række aktiviteter udformet som sundhedsposter med kondi, styrke, balance, mad og drikke, højde, vægt mv. Sundhedstavlen. Et redskab for stuen i hverdagen. Illustrativ magnettavle, der bidrager til planlægning og synliggørelse af aktiviteter. Inspirationspjece Kærlighed uden kalorier. Pjece til forældre om fejring af fødselsdag og særlige lejligheder.. De konkrete værktøjer er af generel karakter og kan anvendes af alle dagtilbud. Materialet fra projekt kost og bevægelse kan indgå i læreplanstemaet: Krop og bevægelse. Alt materiale om projekt kost og bevægelse er at finde på kommunes Intranet. 9.2 Inklusion Projekt inklusion indeholder et kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ledere med det fokus at opkvalificere arbejdet med børn i udsatte situationer. Kompetenceudviklingsprojektet løber over to og et halvt år fra Forløbet tager afsæt i den politisk vedtagne servicekvalitet om rummelighed, forebyggelse og tidlig indsats. Hvem deltager? Dagplejen Byen Fritidscenter fra by, Kirsebærhaven fra Knabstrup lokalområde 0 5 års institutioner i Restrup lokalområde (Stjernehuset, Børnehuset Sdr. Jernløse, Spirrekassen og dagplejen i Restrup) I alt 127 medarbejdere og 12 ledere. Formål og metode Formålet er at sætte yderligere fokus på, at børn tilbydes tidlig og relevant støtte inden for rammerne af de lokale tilbud - sådan at både det enkelte barn og hele børnegruppen trives og udvikler sig. Der arbejdes i projektet med at afprøve metoder, som kan understøtte det pædagogiske arbejde med at inkludere børn i udsatte situationer. Fokus er på begreberne inklusion og eksklusion som pædagogisk teori og metode. Der er tilknyttet to konsulenter fra Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), som står for faglig sparring og undervisningsaktiviteter undervejs i forløbet. Projektet gennemføres med tilskud fra Velfærdsministeriet, og det er derfor muligt at dække udgifter til konsulenter og kompensere for noget af den tid medarbejdere og ledere bruger på projektet. Udgangspunkt i lokale tanker Forløbet er organiseret sådan, at der i den enkelte institution/dagpleje er mulighed for at udmærke sig ved at have arbejdet med en bestemt metode og/eller emne. 20

21 Der har på forskellig vis været arbejdet med følgende metoder: Observationsskemaer, fokuserede fortællinger, reflekterende teams og der har været arbejdet med videooptagelser og rollespil som redskaber til at skabe refleksion over egen praksis. Endvidere har emner som den problemorienterede samtale, inklusion i uderummet, sproglig udvikling og stressede børn, været udpeget som fokusområder i projektforløbet ind til nu. Forløbet er bygget op omkring etablering af fire kompetenceklynger og etablering af et ledernetværk (dialogforum). Det er disse fora, der er rammen for undervisningsaktiviteter og sparring fra konsulenterne fra NVIE. Herudover gennemfører den enkelte institution/dagpleje projektaktiviteter mellem møderne, hvor der i institutionen/dagplejen arbejdes med egne udpegede fokusområder og metoder i arbejdet med børn i udsatte situationer. Slutevaluering ultimo 2009 Der udarbejdes i 2009 en afsluttende rapport, som indeholder den viden og erfaring, der er opbygget i projektet. Fx hvad har virket fremmende for øget inklusion af udsatte børn og hvad er der i projektet udviklet af pædagogik om børn i udsatte situationer. Endvidere gennemføres 6 spørgeskemaundersøgelser undervejs i forløbet, som bidrager til at dokumentere medarbejdernes og ledernes erfaringer og læring undervejs i forløbet. Der vil også blive udarbejdet en blå bog, som indeholder mål, arbejdsmetoder og konkrete værktøjer, der har været anvendt i de deltagende institutioner og dagpleje. Alt materiale i projektet vil blive gjort tilgængeligt for alle øvrige dagtilbud i kommunen. Det er også planen, at der holdes en afsluttende konference i januar 2010, hvor alle distriktsledere og pædagogiske ledere inviteres. For yderligere information henvises til statusrapport 2008 for projekt inklusion af udsatte børn. 9.3 Barnets digitale udviklingsplan Projekt Barnets Digitale Udviklingsplan blev igangsat i 2007 og forventes afsluttet i Projektet udspringer af det politiske servicemål 2.3 og servicekvalitet om rummelighed, forebyggelse og tidlig indsats. Formål Barnets Digitale Udviklingsplan er starten på udviklingen af et nyt, digitaliseret dialogredskab. Et redskab der skal understøtte det tætte, forpligtende samarbejde mellem personale og forældre om det enkelte barns trivsel og udvikling. Udviklingsplanen skal kunne fungere som en fælles måde at forberede sig på - og følge op på de samtaler, personale og forældre har om det enkelte barns trivsel og udvikling. Udviklingsplanen vil indeholde en række spørgsmål om barnets trivsel og udvikling, som kan understøtte dialogen og refleksionen over barnets udvikling og trivsel. Udviklingsplanens skriftlighed skal også gøre det muligt løbende at kunne dokumentere det enkelte barns trivsel og udvikling. Formålet er at sikre kontinuitet og kvalitet i indsatsen omkring det enkelte barn og omkring den øvrige del af børnegruppen. Barnets digitale udviklingsplan skal således kunne medvirke til at udvikle og evaluere effekten af indsatsen omkring barnet. 21

22 Den digitale udviklingsplan skal også medvirke at sikre indsatsen for barnet i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Bygger på erfaringer fra dagtilbuddenes arbejde Arbejdet med udviklingsplanen bygger på de erfaringer, der allerede er i kommunen med at beskrive et barns trivsel og udvikling samt evaluere indsatsen, fx projekt rygsæk. I projekt Barnets Digitale Udviklingsplan er der fokus på børn i alderen 1 6 år. I projektet sikres viden om og mulighed for integration af elevplaner ved valg af IT-leverandør. Der er nedsat en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra dagtilbud, skoler, ressourcecenter, socialcenter, sundhedsplejen og analyseafdelingen. Barnets digitale udviklingsplan vil i første omgang blive afprøvet af udvalgte dagtilbud, før planen vil blive introduceret til alle dagtilbud. En skabelon til udviklingsplanen forventes afprøvet i Projekt Gæstepleje i Tiden til Tiden Der har i 2008 været nedsat en projektgruppe, som har haft til opgave at komme med forslag til nye former for gennemførelse af gæstepleje i dagplejen. Formålet har været at fremme helheden i pasningen af gæsteplejebørn og samtidig sikre bæredygtighed ved bedre udnyttelse af de økonomiske og personalemæssige ressourcer. Sigtet var endvidere, at dagplejen fortsat skal indgå som et kvalitativt og attraktivt pasningstilbud på lige fod med øvrige pasningstilbud. Forslagene skulle fremme arbejdsmiljøet, trivsel og tilfredshed for medarbejderne, blandt andet med henblik på at reducere antallet af gange dagplejeren passer femte barn. Projektgruppen har bestået af medarbejdere og ledere på området, dagplejere, pædagoger, pædagogiske ledere af dagplejen og af børnehusene samt distriktsledere. Faktuelle oplysninger Der er anslået 256 dagplejere ansat og 840 børn, der passes i dagplejen. Det samlede budget, der er afsat til dækning af dispositionsvederlag (gæsteplejevederlag) for alle distrikter, er på kr. Forslag til to modeller Projektgruppen har udarbejdet følgende 2 nye modeller for gæstepleje: Model: Gæstebørn i børnehus Gæsteplejen foregår dels i dagplejens eget regi, dels i et eller flere af distriktets børnehuse. Tilbuddet er efter aftale mellem forældre, dagplejen og institutionen. Princip. De helt små børn tilbydes primært gæstepleje inden for dagplejens eget regi Planlagt gæstepleje gennemføres primært i institution Akut gæstepleje gennemføres primært i dagplejeregi 22

23 Det vurderes konkret i hver institution, hvor mange gæstebørn der kan være tilskrevet Model: Gæstepleje i en af distriktets børnehuse i ferieperioder Gæsteplejen gennemføres i ferieperioder, sommer, efterår og vinter i et af distriktets børnehuse. Princip. Personale fra henholdsvis dagplejen og personalet fra institutionen varetager åbning og lukning af institutionen. Al gæstepleje i ferieperioder gennemføres i dagtilbuddet, og det sker i samarbejde med institutionspersonalet. I ferieperioder passes barnet hver gang det samme sted Personalets ferieafvikling sker primært i skoleferierne Inden forslagene kan iværksættes, skal de drøftes med de faglige organisationer. Denne del af processen vil pågå i Distriktschefer kursusforløb 2008 I forbindelse med indførelse af ny struktur på dagtilbudsområdet i 2008 er der blevet afholdt en række workshops for distriktschefer og pædagogiske ledere på området. Forløbet er gennemført i samarbejde med eksterne konsulenter fra Udviklingsforum. Formålet har været At der på chef og lederniveau med udgangspunkt i de formelle målsætninger og vedtagelser i Kommune fastsættes mål og succeskriterier for arbejdet i de enkelte distrikter. At sætte fokus på teamledelsens interne organisering og arbejdsmåde på en sådan måde at det fremmer muligheden for at realisere Kommunes målsætninger og vedtagelser mest muligt. Som opfølgning på de afholdte workshops blev der endvidere i januar 2009 gennemført tre interview med henholdsvis ledere fra enhedsinstitutionerne, distriktsinstitutionerne og de enkeltstående dagtilbud. Der er blevet udarbejdet et notat som opfølgning på forløbet. Notatet indeholder bl.a. en række anbefalinger, som distriktscheferne i samarbejde og individuelt kan arbejde videre med. 10. Udsyn 10.1 Udfordringer v. distriktscheferne Udsatte børn. Alle dagtilbud har udfordringer i forhold til håndtering af udsatte børn, og der er stor fokus i hele samfundet på øget rummelighed og inklusion. Det igangværende inklusionsprojekt skal bredes ud over alle institutioner, og der forestår en opgave omkring videndeling. Der er en reorganisering i gang som skal implementeres i hele organisationen, og det vil være en massiv opgave i hele

24 Dagtilbuddene og deres samarbejdspartnere har brug for fokus på fælles sprog og fælles viden om inklusion og forebyggelse i den tidlige indsats, og det kræver målrettede indsatser i Distriktsledelse: Implementeringen af den generelle omstrukturering på 0-5 års området har i 2008 medført nogle ledelsesmæssige udfordringer, som har krævet en hel del opmærksomhed, sideløbende med forpligtelsen til at opfylde servicemålene inden for området. Ledelsesmæssigt er der bundet megen energi i at afdække handlemuligheder, skabe løsninger og finde nye veje, både nedad i egen organisation, indad til øvrige chefer, men også opad til direktionen og udad til politikerne. De store udfordringer er stadig implementering af den nye organisering. Implementering og uddannelse i den nye MED-struktur, de nye ledelsesformer samt de fælles bestyrelser er de største opgaver - og omlægningen af hele økonomidelen er også stadig undervejs. I 2009 og 2010 vil der stadig være brug for mange fokuserede indsatser på distriktsledelsen. Læreplaner: Det fremgår klart af nærværende rapport, at arbejdet med læreplaner er givtigt og udviklende for både børn og pædagoger. Derfor er der forsat brug for en fokuseret indsats på at få alle huse til at lave og bruge læreplanerne i den daglige praksis. Arbejdet med evaluering af læreplaner vil naturligt være næste store udfordring i alle børnehusene, og der er i den forbindelse brug for udvikling af fælles redskaber samt tid til implementering af disse. Dagplejen: Udvikling og kvalificering af samarbejdet mellem dagpleje og børnehuse, og den nye overenskomst som trådte i kraft for dagplejen d , har fået særlig opmærksomhed i Udfordringen med at justere antallet af dagplejere så det matcher børnetallet i de enkelte distrikter har været, og er fortsat en opgave der kræver opmærksomhed. Nogle områder tilbyder gæsteplejeordninger i det børnehus, hvor dagplejen i forvejen har legestue. Udvidelse af småbørnspladser i kraft af nybyggede børnehuse, betyder at forældrenes ønske om en vuggestueplads i større udstrækning kan imødekommes, hvorfor de fravælger dagplejen, eller kun benytter dagplejen indtil deres barn tilbydes plads i en vuggestue. I de områder, hvor der har været behov for ekstra småbørnspladser, har det nærmest været en umulig opgave at rekruttere nye dagplejere. Udfordringer i 2009: Udvikling og kvalificering af samarbejdet mellem dagpleje og børnehuse Gæsteplejeordninger Tilpasning på dagplejeområdet Forhandle en aftale på plads mellem de faglige organisationer, som åbner op for løsninger, der tilgodeser både forældre, børn og samarbejdet mellem dagpleje og børnehuse Prognose for pladsbehov Pr. 1. januar 2009 var der i Kommune hhv børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen 3-5 år. En sammenligning med prognoserne for 2009 viser, at der var 21 færre 0-2 årige og 47 færre 3-5 årige end forventet. Tallene fremgår af nedenstående tabeller. I tabellerne er også medtaget tal for de enkelte lokalområder. 24