SONIC COLLEGE. Professionsbachelor i Medie og sonokommunikation UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK. (Bachelor in Media Sonic Communication)

Transkript

1 SONIC COLLEGE Professionsbachelor i Medie og sonokommunikation (Bachelor in Media Sonic Communication) UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Uddannelsens regelsæt og målsætning 4 Uddannelsens vilkår og sammensætning 5 Fagområde I, redskabsfag 7 Fagområde II, kommunikationsfag 8 Fagområde III, ledelsesfag 9 Valgfagskurser 10 Studietur 10 Praktik 11 Professionsbachelorprojekt 13 Modul oversigt 15 ECTS oversigt 16 Eksamensbestemmelser 17 Adgang og optagelse 28 Gennemførelse af studiet 30 Andre bestemmelser 32 Overgangsordninger 33 2

3 FORORD Studieordningen henvender sig både til studerende og undervisere og angiver de rammer, uddannelsen er underlagt, og det faglige indhold, uddannelsen rummer på Medie og sonokommunikation, UC Syddanmark. Studieordningen er udarbejdet på baggrund af følgende regelsæt: Lovbekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, LBK nr 467 af 08/05/2013 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., BEK nr. 745 af 24/06/2013 Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 210 af 01/03/2013 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, BEK nr 636 af 29/06/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i medie og sonokommunikation, BEK nr 517 af /21/05/2010 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr 262 af 20/03/2007 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., LBK nr 880 af 19/09/2005 Bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse, BEK nr 876 af 07/07/2010 Studerende og undervisere ønskes velkommen til det praktiske arbejde med at udmønte uddannelsen! Haderslev, december 2013 Jakob Weigand Goetz uddannelsesleder 3

4 UDDANNELSENS REGELSÆT OG MÅLSÆTNING Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i Medie og sonokommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at producere, koordinere og lede kommunikationsopgaver, markedsføringsopgaver og projekter i private og offentlige virksomheder og organisationer med speciel vægt på anvendelsen af lyd og informations og kommunikationsteknologiske medier. (BEK nr 517 af 21/05/2010) Uddannelsen skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. (LBK nr. 467 af 08/05/2013) Uddannelsen skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (LBK nr. 467 af 08/05/2013) Medie og sonokommunkation udbydes pr kun i Haderslev. Læringsudbytte Uddannelsens læringsudbytte beskrives i form af viden, færdigheder og kompetencer, defineret i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Heraf fremgår det at: Viden omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både om teori og praksis. Færdigheder er det, som man kan gøre eller udføre. Der kan være tale om praktiske færdigheder, kognitive færdigheder, kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder. Kompetencer er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Det samlede læringsudbytte ved afslutningen af uddannelsen i henhold til den danske kvalifikationsramme for professionsbachelorer (BEK nr. 745 af 24/06/2013, bilag 3) og uddannelsens bekendtgørelse (BEK nr 517 af 21/05/2010) fremgår af følgende oversigt: Viden Den uddannede har viden om: lyd, lyddesign, æstetik, kommunikation, markedsføring og digital produktion, erhvervsretlige forhold og samfunds og erhvervsøkonomi i relation til lydproduktion, organisatoriske forhold, innovation, ledelse og projektledelse samt erhvervets og fagområdets anvendelse heraf og forstår medie og sonokommunikativ praksis, anvendt teori og metode og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Den uddannede kan: anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for auditiv analyse, interaktionsdesign, konceptudvikling, lydoptagelse, digital lydbehandling samt lyddesign, anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for branding, lydbranding, digital markedsføring og kampagner, e læring, manualer, guides, firedimensionelt design, målgruppeanalyse, brugeranalyse, test og virksomhedskommunikation, 4

5 vurdere medie og sonokommunikative problemstillinger inden for kommunikation, markedsføring, organisation, innovation, ledelse og projektledelse, erhvervsret og økonomi samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for det medie og sonokommunikative område og formidle medie og sonokommunikative problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan: i komplekse og udviklingsorienterede situationer håndtere planlægning, teknisk og æstetisk udførelse, test og evaluering af produkter inden for det sonokommunikative område, herunder lydbranding, lyddesign til onlinemedier, underholdnings og læringsprodukter, selvstændigt arbejde fagligt og tværfagligt inden for gældende ophavsretsregler, markedsføringslovgivning og presse etiske rammer samt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for optageteknologi, lydsoftware og lydhardware samt ledelse. UDDANNELSENS VILKÅR OG SAMMENSÆTNING Normering Uddannelsen er normeret til tre et halvt år fordelt på syv semestre. Gennemførelse Uddannelsen skal være afsluttet senest 5½ år efter studiestart. UC Syddanmark kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Udlandsstudier Dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet, idet udveksling er mulig på 4. eller 5. semester samt praktik på 6. semester. Undervisningssprog Der undervises primært på dansk og sekundært på engelsk. Undervisnings og arbejdsformer Der undervises i modulforløb á 10 ECTS (tre moduler pr. semester). Et modul kan indeholde: undervisning/forelæsninger, gruppearbejde, ekskursioner, egen forberedelse, produktarbejde, skriftligt arbejde samt en afsluttende prøve eller eksamen. Modulet er tematisk forankret i ét fagområde med inddragelse af relevant stof fra øvrige fagområder. Der sigtes mod, at den studerende har en 40 timers arbejdsuge delt nogenlunde ligeligt mellem teori og praksis. Der henvises i øvrigt til studieaktivitetsmodellen på hjemmesiden. Uddannelsens ECTS fordeler sig således Obligatoriske uddannelseselementer 1) Fagområde I+II+III udgør et samlet omfang på 130 ECTS 2) Praktik udgør 30 ECTS 3) Bachelorprojektet udgør 15 ECTS 4) Valgfri uddannelseselementer udgør et samlet omfang på 35 ECTS En professionsbachelor i Medie og sonokommunikation har således et samlet omfang på i alt 210 ECTS 5

6 Ad 1) Obligatoriske uddannelseselementer 130 ECTS Fagområde I Fagområde II Fagområde III Lyd i digitale produktioner Lyddesign i kommunikation og markedsføring Tværfaglige fag (Redskabsfag) (Kommunikationsfag) (Ledelsesfag) 55 ECTS 40 ECTS 35 ECTS a) Fagområde I: Lyd i digitale produktioner (redskabsfag), 55 ECTS Den uddannede kan under hensyntagen til akustiske, æstetiske og teknologiske forhold anvende grundlæggende værktøjer, formater, teknikker og metoder, der benyttes i lyddesign processer og producere auditive produkter til tværmediale platforme og anvendelsesområder. b) Fagområde II: Lyddesign i kommunikation og markedsføring (kommunikationsfag), 40 ECTS Den uddannede kan under hensyntagen til metodiske, teoretiske og historiske forhold beherske mundtlig og skriftlig kommunikation af medie og sonokommunikative produkter og platforme. Den uddannede kan analysere og vurdere lydmedier i markedskommunikative sammenhænge og konceptudvikle egne ideer til variable medier samt brugerteste dem. c) Fagområde III: Tværfaglige fag (ledelses og entreprenørskabsfag), 35 ECTS Den uddannede kan forstå og anvende ledelses og organisationsredskaber i samfundsmæssige og økonomiske forhold samt beherske medie og sonokommunikative tankegange, udtryk og teknikker. Ad 2) Valgfri uddannelseselementer 35 ECTS a) Valgfag, 30 ECTS Den studerende vælger fag, der specialiserer de medie og sonokommunikative kompetencer inden for fx lydstudieteknik, medieproduktion, pædagogik, dynamisk lyddesign, interaktionsdesign og lyddesign i velfærdsteknologi. Disse valgfag nytænkes løbende og tilrettelægges nøje, således at de studerende kan opnå optimale og relevante kompetencer i forhold til branchens krav. b) Studietur, 5 ECTS Med udgangspunkt i professionens virkefelt og udvikling samt professionsteknologiernes forankring i globaliserede markeder kvalificerer studieturen den studerende til at skabe internationale kontakter og vurdere branchens aktører i internationalt perspektiv. Ad 3) Praktik 30 ECTS Den studerende skal i praktik på en relevant virksomhed godkendt af UC Syddanmark. Praktikophold tilrettelægges med henblik på erhvervelser af professionsrettede grundlæggende kompetencer, der skaber sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Ad 4) Bachelorprojekt 15 ECTS Uddannelsen afsluttes med et professionsbachelorprojekt, hvor den studerende gennem et større selvstændigt 6

7 projekt tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset område med relation til praktisk og teoretisk viden inden for medie og sonokommunikation. Den studerende skal vise færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data, således at teori og metode kan omsættes til brug i praksis. Den studerende kan vælge mellem to modeller: 1) Et bachelorprojekt hvor viden fra fagområde I og II behandles ligeligt (7,5 ECTS til hver) 2) Et bachelorprojekt hvor viden fra alle tre fagområder behandles ligeligt (5 ECTS til hver) FAGOMRÅDE I LYD I DIGITALE PRODUKTIONER (Redskabsfag) 55 ECTS Mål Den uddannede kan under hensyntagen til akustiske, æstetiske og teknologiske forhold anvende grundlæggende værktøjer, formater, teknikker og metoder, der benyttes i lyddesign processer samt producere auditive produkter til tværmediale platforme og anvendelsesområder. Indhold Fagområde I er konstituerende for Medie og sonokommunikation. Dets fag kvalificerer den uddannede til at håndtere professionens grundlæggende værktøjer. De fem moduler der udgør redskabsfagene er flg.: 1. DAW s (Digital Audio Workstations) 2. Akustik, elektricitet, mikrofoner og lydoptagelse 3. Medieproduktion 4. Mix, mastering og syntese 5. Komposition (Med forbehold for mindre ændringer uden at en ny studieordning herfor skal godkendes.) Læringsudbytte Gennem arbejdet med disse redskabsfag erhverver den uddannede følgende kvalifikationer: Viden Den uddannede har viden om: lyd, lyddesign og digital produktion Færdigheder Den uddannede kan: anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for lydoptagelse, digital lydbehandling samt lyddesign 7

8 Kompetencer Den uddannede kan: i komplekse og udviklingsorienterede situationer håndtere planlægning, teknisk og æstetisk udførelse, test og evaluering af produkter inden for det sonokommunikative område, herunder lydbranding, lyddesign til onlinemedier, underholdnings og læringsprodukter. FAGOMRÅDE II LYDDESIGN I KOMMUNIKATION OG MARKEDSFØRING (Kommunikationsfag) 40 ECTS Mål Den uddannede kan under hensyntagen til metodiske, teoretiske og historiske forhold beherske mundtlig og skriftlig kommunikation af medie og sonokommunikative produkter og platforme. Den uddannede kan analysere og vurdere lydmedier i markedskommunikative sammenhænge og konceptudvikle egne ideer til variable medier samt brugerteste dem. Indhold Fagområde II er konstituerende for Medie og sonokommunikation. Dets fag kvalificerer den uddannede til at håndtere professionens grundlæggende metode og analyseredskaber. De fire moduler der udgør kommunikationsfagene er flg.: 1. Musikteori, historie og æstetik 2. Sonokommunikation I 3. Sonokommunikation II 4. Lyd i lineære og nonlineære medieproduktioner (Med forbehold for mindre ændringer uden at en ny studieordning herfor skal godkendes.) Læringsudbytte Gennem arbejdet med disse kommunikationsfag erhverver den uddannede følgende kvalifikationer: Viden Den uddannede har viden om: æstetik, kommunikation og markedsføring medie og sonokommunikativ praksis, anvendt teori og metode og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Færdigheder Den uddannede kan: anvende auditiv analyse og interaktionsdesign anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for branding, lydbranding, digital markedsføring og kampagner, e læring, manualer, guides, firedimensionelt design, målgruppeanalyse, brugeranalyse, test og virksomhedskommunikation vurdere medie og sonokommunikative problemstillinger inden for kommunikation og markedsføring 8

9 formidle medie og sonokommunikative problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Den uddannede kan: identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for optageteknologi, lydsoftware og lydhardware FAGOMRÅDE III TVÆRFAGLIGE FAG INDEN FOR PROJEKTSTYRING, ERHVERVSØKONOMI, OPHAVSRET OG VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION (Ledelsesfag) 35 ECTS Mål Den uddannede kan forstå og anvende ledelses og organisationsredskaber i samfundsmæssige og økonomiske forhold samt beherske medie og sonokommunikative tankegange, udtryk og teknikker. Indhold Fagområde III er konstituerende for Medie og sonokommunkation på bachelorniveau. Dets fag kvalificerer den uddannede til at håndtere og lede komplekse projekter og arbejdsgange med mange interessenter og medarbejdere. De tre moduler, der udgør ledelsesfagene, er flg.: 1. Konceptudvikling og projektorienteret formidling 2. Projektudvikling og entreprenørskab 3. IRL (In Real Life) (15 ECTS) (Med forbehold for mindre ændringer uden at en ny studieordning herfor skal godkendes.) Læringsudbytte Gennem arbejdet med ledelsesfagene erhverver den uddannede følgende kvalifikationer: Viden Den uddannede har viden om: erhvervsretlige forhold og samfunds og erhvervsøkonomi i relation til lydproduktion organisatoriske forhold, innovation, ledelse og projektledelse samt erhvervets og fagområdets anvendelse heraf Færdigheder Den uddannede kan: vurdere medie og sonokommunikative problemstillinger inden for organisation, innovation, ledelse og projektledelse, erhvervsret og økonomi samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for det medie og sonokommunikative område anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for konceptudvikling Kompetencer Den uddannede kan: 9

10 arbejde selvstændigt fagligt og tværfagligt inden for gældende ophavsretsregler, markedsføringslovgivning og presse etiske rammer identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for ledelse VALGFAG på Medie og sonokommunikation (Specialisering) 35 ECTS Indhold Der udbydes på fjerde semester en række valgfag, som giver den studerende mulighed for at specialisere sig inden for de tre konstituerende fagområder. Valgfagene oprettes kun såfremt, der er tilstrækkelig tilslutning. Der tages endvidere forbehold for justeringer og ændringer af kurserne undervejs. Der udarbejdes et valgfagskatalog til hver årgang. Valgfagssemestret består af specialiseringsmoduler, som fx kan være flg.: 1) Avanceret studieproduktion 2) Avanceret medieproduktion 3) Interaktionsdesign 4) Dynamisk lyddesign 5) Velfærdsteknologisk lyddesign 6) Undervisningspraksis (Ovenstående er valgfagene for Ændringer kan forekomme de efterfølgende år uden at en ny studieordning herfor skal godkendes.) STUDIETUR (femte semester) 5 ECTS Mål Med udgangspunkt i professionens virkefelt og udvikling samt professionsteknologiernes forankring i globaliserede markeder, kvalificerer studieturen den studerende til at skabe internationale kontakter og vurdere branchens aktører i internationalt perspektiv. Desuden opkvalificeres den studerendes faglige og æstetiske horisont gennem kulturelle aktiviteter. Indhold Med udgangspunkt i virksomhedsbesøg og selvstudie af fagligt relevante instanser i studieturens destination afsøges professionens internationale omfang og virkefelt. Med hjælp fra samarbejdspartnere samt nye og etablerede kontakter, planlægges og gennemføres studieturen med størst muligt fagligt, kulturelt og netværksmæssigt udbytte. Afhængig af destinationen består studieturen af følgende elementer: individuel planlægning af studieturen 10

11 virksomhedsbesøg workshops relevante kulturelle og faglige arrangementer besøg på institutter, udstillinger og museer teknologiske og udviklingsmæssige virksomheder og instanser Læringsudbytte Viden Den uddannede tilegner sig viden om omfang og struktur af brancherelaterede virksomheder på det internationale marked konkrete virksomheders produktkatalog, organisation og fysiske kapacitet ny teknologi på feltet international kommunikation Færdigheder Den uddannede kan vurdere og forstå en medievirksomheds placering i branchen kategorisere og sammenligne virksomheders produkter og portefølje vurdere forskellige teknologiske redskabers relevans og anvendelse i konkrete branchesegmenter reflektere over egen arbejdsmæssig placering og kompetenceprofil i et eller flere branchesegmenter Kompetencer Den uddannede kan sammenholde teoretisk og praktisk håndtering af mediale opgaver blandt forskellige internationale virksomheder vurdere kvalitetsniveau og proces hos udbydere af forskellige medieprodukter udvikle egen praksis i brugen af specialiserede lydlige udtryksformer og teknologier forstå sammenhæng mellem virksomhedsstrategi og produkt orientere sig internationalt i relevante brancher efter parametre som kultur, økonomi, udbud og kvalitet Afløsningsopgave Studerende, der ikke har mulighed for at rejse eller som ikke deltager aktivt i den fælles studietur, aftaler med den fagansvarlige underviser og uddannelseslederen en afløsningsopgave, der fagligt set erstatter studieturen. PRAKTIK 30 ECTS Mål Målet med praktikken er at få erfaring med professionsorienterede arbejdsopgaver under anvendelse af uddannelsesmæssige kompetencer. Herved opnås konkret erhvervserfaring, branchekendskab og bevidsthed om sammenhæng mellem teori og praksis. 11

12 Indhold Praktikken svarer i omfang til ½ årsværk og er placeret på 6. semester. Den studerende har pligt til at deltage i praktikken. Den studerende udarbejder en praktikrapport inkl. beskrivelse af en eller flere konkrete arbejdsopgaver. Praktikrapport Praktikrapporten består dels af en beskrivelse af praktikforløbet med refleksioner over centrale observationer og erfaringer vedr. arbejdsprocesserne på praktikstedet. Dels af en beskrivelse af en eller flere centrale arbejdsopgaver/produktioner i praktikperioden. Praktik i udlandet Praktikforløbet kan foregå i udlandet. Den studerende skal her selv i højere grad tage initiativ og skabe kontakten til praktikstedet. Dog skal praktikstedet stadig godkendes af UC Syddanmark. Individuel praktikplan Praktikstedet udarbejder i samarbejde med den studerende en beskrivelse af praktikforløbet. Formålet med studieplanen er at sikre et relevant praktikforløb for den studerende, samt at sikre afstemte forventninger mellem involverede parter. Praktikplanen udfærdiges senest ved praktikstart og godkendes af UC Syddanmark. Som minimum omfatter praktikplanen Præcisering af praktikkens start og slutdato samt hvem på praktikstedet, der skal fungere som den studerendes vejleder Placering af vejledningssamtaler i forløbet minimum tre samtaler (ankomst, midtvejs og afsluttende) En beskrivelse af mål og delmål for praktikforløbet En beskrivelse af de konkrete opgaver der skal sikre at mål og delmål opfyldes Godkendelse af praktiksteder UC Syddanmark godkender virksomheder som praktiksteder efter følgende kriterier: Faglig bredde og volumen i virksomhedens opgaveportefølje med auditive designaspekter eller en opgaveportefølje af tværmedial karakter, der kan sikre den studerende relevante, auditive design og kommunikationsopgaver under kompetent vejledning og feedback. Virksomheden råder over fagligt uddannede og erfarne medarbejder(e), der kan fungere som praktikvejleder(e) Virksomhedens motivation for at være praktiksted Praktikstedserklæring mv. Praktikstedet underretter UC Syddanmark, såfremt den studerende har længerevarende forfald eller ikke synes at få fagligt udbytte af praktikforløbet. Efter afslutningen af praktikforløb afgiver praktikstedet en skriftlig erklæring til skolen om, hvorvidt den studerende har gennemført forløbet tilfredsstillende, hvad angår mødepligt og aktiv deltagelse. Læringsudbytte Viden Den uddannede har viden om praktiske forhold i det branchesegment, hvor praktikvirksomheden befinder sig, og et erfaringsmæssigt kendskab til workflow, pipeline og typeopgaver og kan observere, beskrive og skelne mellem teorier og metoder i praksis. 12

13 Færdigheder Den uddannede kan: anvende og omsætte teoretiske metoder og viden til praksis vurdere og vælge relevante værktøjer og løsningsmodeller deltage i og evaluere udviklingsprocesser Kompetencer Den uddannede kan selvstændigt og i samarbejde med andre: Udføre professionelt arbejde i medie og sonokommunikative brancher og projekter kommunikere præcist med kolleger og kunder om konkrete opgaver og problemstillinger Fremstille og begrunde auditive kommunikationsprocesser og lydprodukter håndtere auditiv kommunikation indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for rammerne af praktikstedets faglige etik Definere og reflektere over egen funktion og ansvar i lyd, kommunikations og tværmediale projekter Evaluere, optimere og udvikle egen viden og færdigheder i henhold til branchen og den teknologiske udvikling Praktikperioden skal bestås, inden den studerende kan indstille sig til BA projektet. PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 15 ECTS Bachelorprojektet afslutter uddannelsesforløbet og relaterer sig først og fremmest til uddannelsens obligatoriske elementer inden for kerneområderne i BEK nr 517 af 21/05/2010. Den studerende kan først indstille sig til det afsluttende professionsbachelorprojekt, når alle forudgående prøver og bedømmelser er bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået. Mål Den studerende skal gennem et større selvstændigt projekt tilegne sig særlig indsigt i et afgrænset område med relation til praktisk og teoretisk viden inden for medie og sonokommunikation og gerne med relation til den studerendes valgfag. Den studerende skal vise færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data, således at teori og metode kan omsættes til brug i praksis. Bachelorprojektet afslutter uddannelsesforløbet. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling med anvendelse af udviklingsbaserede teorier og metoder og med inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemformuleringen skal godkendes af den koordinerende vejleder. Indhold Den studerende kan vælge mellem to modeller: 1) Et bachelorprojekt hvor fagområde I og II behandles ligeligt (7,5 ECTS til hver) 2) Et bachelorprojekt hvor alle tre fagområder behandles ligeligt (5 ECTS til hver) Vælges model 1, består bachelorprojektets enkelte dele af: a) Et eller flere lydprodukter i forskellige kommunikationsdiscipliner, fx lydbranding, lydidentitet, crossmedia kampagne, lineær eller non lineær lyd til medieproduktion (7,5 ECTS). 13

14 b) En selvstændig skriftlig opgave hvori såvel begreber og terminologier fra fagområde I og II bliver behandlet, fx teori, analyse, lydbranding, strategi og kampagne (7,5 ECTS). Vælges model 2, består bachelorprojektets enkelte dele af: a) Et eller flere lydprodukter i forskellige kommunikationsdiscipliner, fx lydbranding, lydidentitet, crossmedia kampagne, lineær eller non lineær lyd til medieproduktion (5 ECTS). b) En selvstændig skriftlig opgave hvori såvel begreber og terminologier fra fagområde I, II og III bliver behandlet, fx teori, analyse, lydbranding, strategi, kampagne, projektstyring, produktkontekstualisering, evalueringsproces og økonomi (10 ECTS). Den studerende har ret til vejledning (max 5 timer i alt) omkring udarbejdelsen af bachelorprojektet frem til og med fire uger før afleveringen. Vejledning om generelle retningslinjer for projektets udarbejdelse gives af den koordinerende vejleder. Den studerende vælger endvidere en faglig vejleder blandt de modulansvarlige undervisere. Den koordinerende vejleder og den faglige vejleder vil, så vidt det lader sig gøre, begge være eksaminatorer til den mundtlige eksamen. Læringsudbytte Viden Den uddannede har viden om 1) lyd, lyddesign, æstetik, kommunikation, markedsføring og digital produktion, 2) erhvervsretlige forhold og samfunds og erhvervsøkonomi i relation til lydproduktion, 3) organisatoriske forhold, innovation, ledelse og projektledelse samt erhvervets og fagområdets anvendelse heraf og 4) forstår medie og sonokommunikativ praksis, anvendt teori og metode og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for auditiv analyse, interaktionsdesign, konceptudvikling, lydoptagelse, digital lydbehandling samt lyddesign, 2) anvende medie og sonokommunikative metoder og redskaber inden for branding, lydbranding, digital markedsføring og kampagner, e læring, manualer, guides, firedimensionelt design, målgruppeanalyse, brugeranalyse, test og virksomhedskommunikation, 3) vurdere medie og sonokommunikative problemstillinger inden for kommunikation, markedsføring, organisation, innovation, ledelse og projektledelse, erhvervsret og økonomi samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for det medie og sonokommunikative område og 4) formidle medie og sonokommunikative problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede kan 1) i komplekse og udviklingsorienterede situationer håndtere planlægning, teknisk og æstetisk udførelse, test og 14

15 evaluering af produkter inden for det sonokommunikative område, herunder lydbranding, lyddesign til onlinemedier, underholdnings og læringsprodukter, 2) selvstændigt arbejde fagligt og tværfagligt inden for gældende ophavsretsregler, markedsføringslovgivning og presse etiske rammer samt 3) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for optageteknologi, lydsoftware og lydhardware samt ledelse. MODUL OVERSIGT (alle moduler er 10 ECTS medmindre andet er anført) Vedr. fagkoden/tallene på modulerne: a) Det første tal (1 7) indikerer hvilket semester b) Det næste tal (1 3) på hvilket tidspunkt i semestret det forløber c) Det sidste tal efter bindestregen (1 3) afslører fra hvilket fagområde modulet primært hidrører 1. semesters tre moduler 11 1 DAW s (Digital Audio Workstations) 12 2 Musikteori, historie og æstetik 13 1 Akustik, elektricitet, mikrofoner og lydoptagelse 2. semesters tre moduler 21 1 Medieproduktion 22 2 Sonokommunikation I 23 1 Mix, mastering og syntese 3. semesters tre moduler 31 2 Sonokommunikation II 32 2 Lyd i lineære og nonlineære medieproduktioner 33 3 Konceptudvikling og projektorienteret formidling 4. semesters seks valgsfagskurser hvoraf tre skal vælges 41 3 Undervisningspraksis eller 41 2 Dynamisk lyddesign 42 1a Avanceret Studieproduktion eller 42 1b Interaktionsdesign 43 1 Avanceret Medieproduktion eller 43 2 Velfærdsteknologisk lyddesign 5. semester 51 X Studietur (5 ECTS) 52 1 Komposition 53 3 Projektudvikling og entreprenørskab 54 1 Praktikforberedelse (5 ECTS) 6. semester 61 X Praktik (30 ECTS) 7. semester 71 3 IRL (In Real Life) (15 ECTS) 72 X Bachelorprojekt (15 ECTS) 15

16 ECTS OVERSIGT Fagområde ECTS Indhold 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. 7. sem. I Lyd i digitale produktioner 55 DAW s Akustik, elektricitet, mikrofoner og lydoptagelse Medieproduktion Mix, mastering og syntese Komposition Praktikforberedelse II Lyddesign i kommunikation og markedsføring 40 Musikteori, musikhistorie og æstetik Sonokommunikation I Sonokommunikation II Lyd i lineære og nonlineære medieproduktioner III Tværfaglige fag 35 Konceptudvikling og projektorienteret formidl. Projektudvikling og entreprenørskab IRL (In Real Life) Valgfag Tre af seks kurser vælges + studietur 35 Undervisningspraksis Avanc. Studieproduktion Avanc. Medieproduktion Dynamisk lyddesign Interaktionsdesign Industriel lyddesign / AAL Studietur a b X Praktik X Bachelor projekt X ECTS i alt

17 EKSAMENSBESTEMMELSER For at opnå bachelorgraden (210 ECTS) på Medie og sonokommunikation, Sonic College skal man bestå i alt 16 prøver. Dog kan man på 4. eller 5. semester læse i alt ét semester (30 ECTS) ved en anden uddannelsesinstitution end UC Syddanmark. Omfang generelt I forbindelse med skriftlig aflevering betyder en A4 side altid 2400 tegn inkl. mellemrum og eksklusive forside, indholdsfortegnelse og evt. bilag. Oplysninger vedr. skriftlige opgaver generelt På forsiden anføres altid: den studerendes navn og studienummer, navn på pågældende eksamen, navn(e) på vejleder(e), antal anslag på opgaven, måned og år for aflevering samt uddannelsessted. Der anføres ligeledes navn og antal på produkter og bilag. I bacheloropgaven anføres, hvilken af de to modeller der er valgt. Oplysninger vedr. lydprodukter generelt Når et lydprodukt indgår i en eksamen, er det altid specificeret i eksamensoplægget hvilke(n) type(r). I sin simpleste form er et lydprodukt en lydfil af en bestemt længde, der afspilles. Det er oftest denne form, der menes når, der i nærværende studieordning tales om et lydprodukt. Men et lydprodukt kan også være en mere kompleks størrelse. Det kan bestå af flere lydprodukter, der forholder sig til hinanden; fx flere variationer over det samme lydlogo eller en serie af signal, feedback eller kvitteringslyde. Et lydprodukt kan også være non lineært, som fx et proceduralt, adaptivt eller interaktivt lydforløb. Et lydprodukt kan tillige være en enkelt bestanddel af et samlet lydbillede, fx ambience, speak eller underlægningsmusik til forskellige typer medieproduktioner. I langt de fleste tilfælde vil et lydprodukt vare mellem få sekunder og få minutter. Endvidere kan et lydprodukt også være notation i form af partiturer, grafisk notation eller lignende. Det er også altid specificeret i eksamensoplægget hvordan lydproduktet forventes præsenteret. Ved selve eksaminationen er det ofte relevant at høre hele lydproduktet en eller flere gange. Nogen gange er det relevant at åbne produktionsfilen for at se, hvordan lydproduktionen er fremstillet. Andre gange er det kun relevant at spille uddrag. Præsentationsformen afhænger også af, om eksaminator og censor har hørt produktet på forhånd. Oplysninger vedr. eksamensoplæg generelt Der vil i forbindelse med eksamen altid blive udleveret et eksamensoplæg, der indeholder en nærmere detaljeret beskrivelse af: eksamenens indhold og omfang, prøveform, forløb, og betingelser samt bedømmelseskriterier og vægtning. Tidspunktet for udlevering af eksamensoplægget er beskrevet i eksamensbestemmelsen for det enkelte modul, da dette afhænger af prøveformen. Der vil dog altid ved begyndelsen af et modul blive informeret uddybende om eksamen på baggrund af det konkrete undervisningsforløb, sådan at den studerende har et klart indtryk af: eksamenens indhold og omfang, prøveform, forløb, og betingelser samt bedømmelseskriterier og vægtning i større detaljeringsgrad end angivet i de generelle eksamensbestemmelser for det enkelte modul. 17

18 Eksamensoplægget vil således altid indeholde følgende: Vigtige deadlines fx for aflevering af besvarelse, udlevering af endelig eksamensplan mv. Detaljer vedr. aflevering af eksamensbesvarelse i form af lydprodukter, skriftlige produkter mv. Krav til omfang af lydprodukter fx i form af tidsramme for det enkelte lydprodukt, krav til produktionskvalitet, krav til form og kompleksitet samt tekniske specifikationer. Krav til indholdet af skriftlige produkter i form af fx konkrete punkter for redegørelse af lydprodukter eller faglige emner. Formmæssige krav og forventninger til den studerende ifm. mundtlig fremstilling som fx forventning om afspilning af et lydprodukt, disposition af tid eller redegørelse for særlige forhold eller emner. Bedømmelseskriterier ifm. de enkelte elementer i den pågældende eksamen fx lydprodukter, skriftlige produkter, mundtlig fremstilling mv. Bedømmelseskriterier generelt Der lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til modulets målbeskrivelse, samt i hvilken grad den studerende behersker fagområdets generelle videns, færdigheds og kompetencemål. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Her følger prøverne i kronologisk rækkefølge: 1. semester 1. prøve (10 ECTS) modul 11 1 DAW s Den studerende producerer et lydprodukt i henhold til eksamensoplægget. Lydproduktet skal afspejle anvendelse af metoder fra undervisningen i praksis, samt forståelse for anvendelse af DAWs gennemgået i undervisningen. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Individuel mundtlig eksamen bestående af ca. 20 min. mundtlig fremstilling inkl. dialog og votering. Eksamensoplægget udleveres i løbet af modulets første uge, hvorefter lydproduktet produceres i løbet af modulet. Prøven skal bestås inden udgangen af 2. semester. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Lydproduktet og den mundtlige fremstilling indgår på lige fod i bedømmelsen. 1. semester 2. prøve (10 ECTS) modul 13 1 Akustik, elektricitet, mikrofoner og lydoptagelse Den studerende producerer i samarbejde med sin gruppe et lydprodukt, hvor teknik og metoder fra undervisningen inddrages. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Gruppeeksamen i modulets sidste uge bestående af 25 min. mundtlig fremstilling samt ca. 20 min. dialog inkl. votering. Eksamensoplægget udleveres i løbet af modulets anden uge, hvorefter der gives min. fem dage til produktion af lydproduktet i løbet af modulet.. 18

19 Prøven skal bestås inden udgangen af 2. semester. Den studerende bedømmes individuelt bestået/ikke bestået med intern censur. Lydproduktet og den mundtlige fremstilling indgår på lige fod i bedømmelsen. 2. semester 3. prøve (10 ECTS) modul 21 1 Medieproduktion De studerende inddeles i grupper og producerer et lydprodukt på baggrund af et specifikt brief. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Eksamensoplægget udleveres, så der minimum gives fem dage til løsning af opgaven sidst i modulet. Det udarbejdede lydprodukt afleveres i henhold til beskrivelsen i eksamensoplægget. Prøven skal bestås inden udgangen af 2. semester. Den studerende bedømmes individuelt bestået/ikke bestået med intern censur. 2. semester 4. prøve (30 ECTS, 1. årseksamen) modul 12 2 Musikteori, historie og æstetik modul 22 2 Sonokommunikation I modul 23 1 Mix, mastering & syntese Den studerende producerer en række lydprodukter på baggrund af et eksamensoplæg, der udleveres ved begyndelsen af det sidste af de tre moduler. De udarbejdede lydprodukter ledsages af en skriftlig opgave af et omfang på 3 4 ns. Den skriftlige opgave skal redegøre for konceptuel og teoretisk tilgang til lydprodukterne. Redegørelse for produktionsmetode indgår i den mundtlige fremstilling. Individuel mundtlig eksamen bestående af 15 min. mundtlig fremstilling samt 25 min. dialog inkl. votering. Eksaminator og censor vil være bekendt med lydprodukterne og den skriftlige opgave før den mundtlige eksamens begyndelse. Eksamensoplæg udleveres i modul 23 1, så der gives to uger til besvarelse af eksamensopgaven samt min. fem dage til forberedelse af den mundtlige fremstilling sidst i modulet. Lydprodukter samt skriftlig opgave afleveres i henhold til beskrivelsen i eksamensoplægget Prøven skal bestås inden udgangen af 4. semester. Bedømmes efter 7 trinsskalaen med ekstern censur. Lydprodukterne, den skriftlige opgave, samt den mundtlige fremstilling indgår på lige fod i bedømmelsen. 19

20 3. semester 5. prøve (10 ECTS) modul 32 2 Lyd i lineære og nonlineære medieproduktioner Den studerende producerer individuelt et non lineært lydprodukt på baggrund af et specifikt brief, samt en skriftlig opgave af et omfang på 2 ns. i form af en analyse på baggrund at et udleveret spørgsmål. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Spørgsmål til besvarelse i den skriftlige analyse udleveres midtvejs i modulet, og afleveres i henhold til beskrivelse udleveret sammen med spørgsmålet. Der gives tre dage til besvarelse af analysen. Non lineært lydprodukt afleveres hen imod modulets afslutning i henhold til beskrivelse i eksamensoplæg, der udleveres så der gives min. fem dage til produktion af lydproduktet. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Den studerende bedømmes individuelt bestået/ikke bestået med intern censur. Det non lineære lydprodukt og den skriftlige analyse indgår på lige fod i bedømmelsen.. 3. semester 6. prøve (20 ECTS, 3. semestereksamen) modul: 31 2 Sonokommunikation II modul: 33 3 Konceptudvikling og projektorienteret formidling Den studerende producerer som en del af en projektgruppe flere lydprodukter med udgangspunkt i en bagvedliggende idé og koncept udarbejdet i projektgruppen, som en del af et givet formidlingsprojekt. Projektgruppen udarbejder sammen et skriftligt produkt på 6 8 ns. samt en række lydprodukter i henhold til et eksamensoplæg. Der udarbejdes ligeledes individuelt et eller flere lydprodukter på baggrund af eksamensoplægget. Lydproduktet/ erne ledsages yderligere af en individuel skriftlig opgave af et omfang på 2 ns., der redegør for tilgangen til lydproduktet/ erne. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Gruppeaflevering af skriftligt produkt og lydprodukter i henhold til eksamensoplæg, samt individuel aflvering af skriftligt produkt og lydprodukter i henhold til eksamensoplægget. Individuel mundtlig eksamen bestående af 15 min. mundtlig fremstilling samt 20 min. dialog inkl votering og feedback. I alt ca. 35 min. Eksamensoplæg udleveres i begyndelsen af anden uge i modul Lydprodukter og skriftlige produkter udarbejdes delvist undervejs i modulet, hvorefter der gives min. fem dage til færdiggørelse samt forberedelse af den mundtlige fremstilling. Eksaminator og censor vil være bekendt med lydprodukterne og den skriftlige opgave før den mundtlige eksamens begyndelse. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes efter 7 trinsskalaen med ekstern censur. Lydprodukter, skriftlige produkter, samt den mundtlige fremstilling indgår på lige fod i bedømmelsen. 20

21 4. semester (valgfag) 7a. prøve (10 ECTS) modul 41 2 Dynamisk lyddesign Den studerende producerer en interaktiv medieproduktion med tilhørende dynamisk lydprodukt. Desuden forberedes en præsentation af lyddesignet samt en gennemgang af hvordan det er implementeret. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Aflevering af en interaktiv medieproduktion med tilhørende dynamisk lydprodukt i henhold til beskrivelse i eksamensoplægget. Eksamensoplæg udleveres ved modulets begyndelse, hvorefter opgaven løses løbende i modulet. Individuel mundtlig eksamen bestående af 10 min. mundtlig fremstilling, hvor medieproduktionen og det dynamiske lydprodukt præsenteres samt 25 min. dialog inkl. votering. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes efter 7 trinsskala med intern censur. 4. semester (valgfag) 7b. prøve (10 ECTS) modul 41 3 Undervisningspraksis Den studerende udarbejder en skriftlig rapport af et omfang på 3 5 ns., der redegør for et planlagt undervisningsforløb samt yderligere et refleksions og perspektiveringsafsnit af et omfang på 3 4 ns. på baggrund af et kortere undervisningsforløb afholdt i praksis. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Aflevering af skriftligt produkt af et omfang på i alt 6 9 ns. i henhold til beskrivelse i eksamensoplægget. Der gives tid til planlægning og gennemførelse af undervisningsforløbet i løbet af modulet, hvorefter der i slutningen af modulet gives tre dage til færdig udarbejdelse af det skriftlige produkt. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes efter 7 trinsskala med intern censur. 4. semester (valgfag) 8a. prøve (10 ECTS) modul 42 1a Avanceret Studieproduktion Den studerende skal producere et helstøbt musiknummer. Den studerende vælger et stykke eksisterende musik, arrangerer samt indspiller det i løbet af undervisningsforløbet. Det indspillede bearbejdes i både stereo og surroundmix. Derudover udarbejdes en beskrivelse på engelsk af det kreative koncept bag hver type mix af et omfang på maksimum 1 ns. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Individuel mundtlig eksamen bestående af ca. 15 min. mundtlig fremstilling af stereomix, mundtlig gruppeeksamen bestående af 15. min. mundtlig fremstilling af surroundmix samt 10 min. til votering. I alt 40 min. Lydproduktet produceres løbende i modulet. 21

22 Eksamensoplæg udleveres i løbet af modulets første uge. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Lydproduktionen og den mundtlige fremstilling vægtes med hhv. 2/3 og 1/3 i bedømmelsen. 4. semester (valgfag) 8b. prøve (10 ECTS) modul 42 1b Interaktionsdesign Den studerende producerer et mindre fysisk interface til interaktion med lyd, der inddrager elementerne fra undervisningen i interaktionsdesign og sensor teknologi. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Individuel eksamen i form af præsentation af det endelige interface ved 15 min. mundtlig fremstilling samt 15 min. dialog. inkl. votering. Eksamensoplæg udleveres i slutningen af modulets næstsidste uge, hvorefter det endelige eksamensprodukt færddigøres. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Den studerendes løbende indsats i undervisningsforløbet, det producerede interface samt den mundtlige fremstilling vægtes på lige fod. 4. semester (valgfag) 9a. prøve (10 ECTS) modul 43 1 Avanceret medieproduktion Den studerende udarbejder i samarbejde med sin gruppe en helt igennem egenproduceret film på baggrund af et eksamensoplæg. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Mundtlig gruppeeksamen bestående af 15 min. mundtlig fremstilling samt 20 min. dialog inkl. votering og feedback. I alt 35 min. Filmen produceres løbende i modulet. Eksamensoplægget udleveres sidst i modulet, hvorefter der gives min. fem dage til færdiggørelse af filmproduktionen, samt forberedelse af den mundtlige fremstilling. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes individuelt efter 7 trinsskalen med ekstern censur. Filmproduktionen og den mundtlige fremstilling vægtes med hhv. 2/3 og 1/3 i bedømmelsen. 22

23 4. semester (valgfag) 9b. prøve (10 ECTS) modul 43 2 Velfærdsteknologisk Lyddesign Den studerende producerer et interaktivt lydprodukt til løsning af en industriel eller velfærdsrelateret problemstilling. Hertil udarbejdes en mindre skriftlig rapport af et omfang på ca. 2 ns. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Aflevering af lydprodukt samt skriftlig rapport i henhold til beskrivelse i eksamensoplægget. Individuel eksamen bestående af 10 min. mundtlig fremstilling samt 25 min. dialog inkl. votering. Eksaminator og censor vil være bekendt med lydproduktet og den skriftlige rapport før den mundtlige eksamens begyndelse. Eksamensoplægget udleveres, så der gives tre uger til produktion samt udarbejdelse af skriftlig rapport i slutningen af modulet. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmelsen er efter 7 trinsskala med ekstern censur. Lydproduktet, den skriftlige rapport og den mundtlige fremstilling vægtes på lige fod. 5. semester 10. prøve (5 ECTS) modul 51 X Studietur Den studerende udarbejder en rapport på 4 6 ns. med udgangspunkt i studieturens destination. Retningslinjerne for udarbejdelse af rapporten kan både omfatte forberedelse til studieturen samt refleksion over udbyttet af studieturen. Studerende, der ikke har mulighed for at rejse eller som ikke deltager aktivt i den fælles studietur, aftaler med den fagansvarlige underviser og uddannelseslederen en afløsningsopgave, der fagligt set erstatter studieturen. Digital aflevering af skriftlig rapport. Der gives i alt mindst en uge til udarbejdelse af rapporten. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. 5. semester 11. prøve (10 ECTS) modul 52 1 Komposition Den studerende udarbejder en musikalsk komposition samt lydproduktion af denne på baggrund af et eksamensoplæg. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Aflevering af lydproduktion i henhold til beskrivelse I eksamensoplægget. Individuel mundtlig eksamen bestående af mundtlig fremstilling á 10 min. varighed samt 20 min. dialog inkl. votering. Eksamensoplægget udleveres i løbet af modulets første uge, hvorefter komposition og lydproduktion udarbejdes løbende i 23

24 modulet. Eksaminator og censor vil være bekendt med kompositionen og lydproduktionen før den mundtlige eksamens begyndelse. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Komposition og lydproduktion vægtes 2/3 og den mundtlige fremstilling vægtes med 1/3 i bedømmelsen. 5. semester 12. prøve (10 ECTS) modul 53 3 Projektudvikling og entreprenørskab Den studerende udarbejder en forretningsidé og konceptuelt grundlag formidlet i et skriftligt produkt på 2 4 ns. samt en prototype på et lydprodukt på baggrund af et eksamensoplæg. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Aflevering af skriftligt produkt samt lydprodukt i henhold til beskrivelse i eksamensoplægget. Individuel eksamen bestående af 15 min. mundtlig fremstilling samt 15 min. dialog inkl. votering. Eksaminator og censor vil være bekendt med det skriftlige produkt samt lydprduktet før den mundtlige eksamens begyndelse. Eksamensoplægget udleveres i modulets første uge, hvorefter det skriftlige produkt samt lydproduktet producers løbende i modulet. I slutningen af modulet gives min. tre dage til forberedelse af den mundtlige fremstilling. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes efter 7 trinsskala med intern censur. Det skriftlige produkt, lydproduktet samt den mundtlige fremstilling vægtes lige i bedømmelsen. 5. semester 13. prøve (5 ECTS) modul 54 1 Praktikforberedelse Kurset er bestået, når den studerende har fået godkendt praktikplan eller ansøgning af praktikkoordinatoren. Dokumentation for praktikvirksomhedens accept afleveres så snart, det er muligt i forberedelsen, hvorefter praktikkoordinatoren godkender praktikpladsen. Prøven skal bestås, inden praktikken kan godkendes. Bedømmes med bestået/ikke bestået af praktikkoordinatoren og uddannelseslederen. 6. semester 14. prøve (30 ECTS) modul 61 X Praktik Den studerende udarbejder en rapport, hvis samlede omfang bør udgøre 7 10 ns. Rapporten skal indeholde en overordnet beskrivelse af praktikvirksomheden og praktikforløbet (2 3 ns.). Derudover beskrives en til to kerneopgaver udført under praktikken. Og endeligt skal der reflekteres over erfaringer og udbytte af praktikken. 24

25 Digital aflevering af skriftlig rapport. Rapporten afleveres to uger efter praktikkens afslutning. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Praktikvirksomheden udsteder ved praktikkens afslutning en praktikstedserklæring på, at den studerende har fulgt praktikken tilfredsstillende, hvad angår fremmøde og aktiv deltagelse. Såfremt praktikstedserklæringen samt bedømmelsen af praktikrapporten er positiv, har den studerende bestået praktikken. 7. semester 15. prøve (15 ECTS) modul 71 3 IRL Den studerende udarbejder og præsenterer en personlig handleplan. Faglige mål og overordnede rammer for eksamen præsenteres ved modulets begyndelse. Prøveform, forløb og betingelser: Individuel eksamen bestående af mundtlig fremstilling af handleplan á 10 min. varighed samt 10 minutters dialog inkl. votering. Handleplanen udarbejdes løbende i modulet. Prøven skal bestås, inden BA projektet kan påbegyndes. Bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. 7. semester 16. prøve (15 ECTS, Bacheloreksamen) modul 72 X Bachelorprojekt Den studerende skal gennem et større selvstændigt projekt behandle en selvvalgt problemformulering inden for én af to rammemodeller: Der arbejdes enten inden for rammerne af uddannelsens fagområde I+II eller inden for uddannelsens fagområde I+II+III. Projektet skal udmønte sig i: 1. Ét eller flere lydprodukter 2. En selvstændig skriftlig opgave på ns. + bilag på max. 10 ns. + resumé på ½ 1 ns. 3. En mundtlig præsentation af pkt. 1 og 2 Den studerende har 10 uger til udarbejdelsen af projektets lydprodukter og den skriftlige opgave inkl. vejledning. Senest en måned før afleveringsfristen for den skriftlige opgave skal problemformuleringen indsendes til godkendelse hos den koordinerende vejleder. Individuel mundtlig eksamen bestående af 25 min. mundtlig fremstilling, 25 min. dialog, samt 10 min. votering. I alt 60 minutter. Den studerende kan først indstille sig til det afsluttende professionsbachelorprojekt, når alle forudgående prøver er bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået. 25