Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
|
|
- Christian Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved en forbedret miljøkvalitet skal afvejes i forhold til omkostningerne, der er ved at opnå forbedringen. Den højeste velfærd og dermed det optimale forureningsomfang opnås, når de samfundsmæssige omkostninger ved yderligere at reducere forureningen netop er lig den samfundsmæssige gevinst ved denne reduktion i forureningen. Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
2 Værdisætning af miljøet og naturen En del af fundamentet for miljøpolitikken Af Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen 1 Hvilke værdier er der egentlig i spil når vi taler om beskyttelsen af eller udnyttelsen af vores miljø, naturen og dens ressourcer? Det er oplagt, at der i betydelig grad er tale om værdier der ikke opfanges af klassiske økonomiske statistikker og størrelser. Alligevel er der både behov og mulighed for i højere grad at sikre at disse værdier estimeres og måles, også i økonomisk form, så de kan indgå som den vigtige del af fundamentet for miljøpolitikken de burde være. Vi giver en kort introduktion og diskussion af områdets problemstillinger og feltets metoder. Vi beskriver hvordan feltet stille og roligt er vokset i herhjemme og demonstrerer den stadig bredere efterspørgsel efter og brug af feltets resultater i den miljøpolitiske debat og analyse. Hvilke værdier taler vi om? Ethvert skolebarn i dette land ved, at Danmark er et lille land og et landbrugsland, og at en betydelig del af vores økonomiske udvikling har bygget på udnyttelsen af den jord, de vande og de øvrige naturressourcer, der er omkring os. Vi har høstet af fiskebestande, konverteret skove til landbrugsland, byer og mange andre ting, og vi har forbedret, forædlet og forøget værdien af den måde vi forvalter og anvender disse naturressourcer på. I hvert fald når vi bedømmer udviklingen på værdien af markedsførte produkter og servicer, som vi får fra vores brug af naturen og dens ressourcer. 1 Begge forfattere er tilknyttet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima samt Center for Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
3 184 Men naturen og miljøet omkring os rummer og giver os også en række andre goder og oplevelser, som ikke omsættes i konkrete markedsbaserede produkter og goder, men som alligevel kan have en værdi for mennesker. I den økonomiske teori kaldes disse for eksternaliteter 2. Alle kender nogle af disse goder; det er gåturene i skoven, badeturen ved stranden, det er skovenes evne til at binde kulstof og holde på jorden på de stejle skrænter, det er grundvandet og naturens kapacitet til at sikre os ren luft og rent vand, og det er også biodiversiteten, de oplevelser den giver os og den glæde vi har ved at den findes. Den miljøøkonomiske teori om værdisætning og den tilhørende empiriske litteratur har som målsætning at finde så korrekte og præcise mål for værdien af disse eksternaliteter som muligt. Hvorfor er værdisætning et vigtigt redskab i miljøpolitikken? Når vi bruger miljøet, naturen og dens ressourcer, og særligt når vi ændrer den måde vi bruger den, så ændrer vi ofte samtidig kvaliteten og mængden af eksternaliteterne. Det er en velkendt såkaldt markedsfejl, at hvis de beslutninger, vi tager om brugen af naturen ikke afspejler og indregner værdien af eksternaliteterne på lige fod med værdien af produktion, så kan beslutningerne medføre velfærdsøkonomiske tab. Miljøpolitiske målsætninger om at standse tabet af biodiversitet, om at prioritere bynær skovrejsning, og om etableringen af nationalparker er eksempler på, hvordan miljøpolitikken prøver på at fremme positive eksternaliteter. Regulering på vandområdet, fx af pesticider og kvælstof og af det åbne lands anvendelse er eksempler på forsøg på at begrænse negative eksternaliteter eller tabet af positive eksternaliteter. Målsætninger og regulering, der forfølges og implementeres omkostningseffektivt kan reducere problemet med at eksternaliteter i udgangs- 2 I artiklen her taler vi overvejende om værdisætning af de miljøgoder, der stammer fra naturen og ikke om værdisætning af de omkostninger som forurening af miljøet og naturen har for mennesker, fx direkte effekter på menneskers sundhed og velfærd.
4 punktet ikke medtages i økonomiske analyser. Men i princippet kun hvis de er sat rigtigt, og det kræver grundlæggende en indsigt i værdien af de forskellige eksternaliteter, absolut og relativt til hinanden. Derfor er miljøøkonomisk værdisætning et vigtigt redskab i en velfunderet miljøpolitik. Uden en god idé om værdien af de goder og servicer, der ikke er markedsomsatte, er det sandsynligt at målsætningerne sættes forkert. På grund af usikkerheden om disse værdier, og på grund af at goderne ofte har karakter af (lokale) offentlige goder, er det måske mest sandsynligt at målene sættes for lavt eller at de sættes ambitiøst, men ikke forfølges med tilsvarende omhu. Det internationale samfunds problemer med at få taget hånd om biodiversitetsbeskyttelsen og klimaforandringerne er gode eksempler på dette. Værdisætningens fundament og metoder Selvom de fleste sikkert uden videre accepterer og anerkender, at de eksternaliteter, der knytter sig til miljøet og naturen, har en værdi for mennesker, så har det vist sig betydeligt sværere at få denne værdi opgjort i velfærdsøkonomiske størrelser og at få en accept af denne tilgang. Det sidste skyldes til dels det første: at det for nogle typer af eksternaliteter er svært at få gode mål for værdierne. Men udfordringerne med at få accept af tilgangen har også haft rod i en modstand mod den teori og det tankesæt som de miljøøkonomiske metoder til værdisætning bygger på. Metoderne til værdisætning af miljøgoder har alle et nytteteoretisk fundament i en velfærdsøkonomisk ramme. 185 Værdisætning af miljøet og naturen Målet for metoderne er at bestemme den samlede velfærdsøkonomiske værdi af de nytteeffekter, som en marginal ændring i mængden af en eller flere ikke-markedsomsatte goder har for mennesker. Centralt for muligheden for at kunne gøre dette er en antagelse om, at mennesker er villige til at substituere mellem de konkrete miljøgoder og andre gode. Det vil sige, at folk er villige til at betale for at opnå et bestemt miljøgode, en miljøforbedring, og dermed reducere deres mulighed for at købe andre goder. Tilsvarende er de villige til at opgive miljøgoder mod betaling. Det gør det muligt at opgøre den samlede nytteeffekt af i en fælles enhed: penge. Det velfærdsøkonomiske mål for værdien af en ændring opgøres på det grundlag som summen af ændringer i alle påvirkede individers nytte målt som deres (evt. marginalnyttevægtede) betalingsvilje eller kompensationskrav.
5 186 Denne tilgang kan virke provokerende, hvis man fx mener, at det er moralsk forkert at sætte kroner og ører på naturens værdier fordi de er umistelige, at naturen har en indre værdi for sig selv eller, at det er forkert alene at fokusere på værdien for mennesker. Det er rimelige synspunkter at have, men de ændrer desværre ikke ved, at mennesker dagligt beslutter sig for handlinger, der påvirker naturen negativt. Der er derfor et behov for at kunne evaluere i det mindste valget mellem de forskellige beslutninger. En anden på sin vis mere substantiel kritik, der har været fremført særligt fra fx økologisk økonomi, er, at det i nogle sammenhænge ikke er rimeligt at basere vurderinger på de marginale analyser, den miljøøkonomiske metode bruger. Hvis de aktiviteter, der er i fokus for analysen, kan påvirke økosystemer og balancer ud over kritiske balancer (fx tærskelværdier) med store, måske uforudsigelige ændringer i mange faktorer til følge, så er fundamentet for teorien og de empiriske metoder væk. Dette er fremført i relation til klimadebatten, fx af Stern, men også i forhold til beskyttelsen af økosystemer og biodiversitet. Netop mangel på viden kan gøre det svært at vide om en given aktivitet er omfattet af denne kritik, og derfor argumenteres der for at basere beslutninger, hvor der er den slags tvivlselementer, på forsigtighedsprincippet. De forskellige metoder opnår stigende accept og betragtes i stadig mindre grad som kontroversielle. Værdisætningsmetoder, der benytter sig af observationer af folks adfærd på fx boligmarkedet eller i landskabet, kan bruges til at estimere de værdier ved miljøet og naturen, der knytter sig til en aktiv brug og dermed observerbar adfærd. Det er intuitivt for de fleste at huse som ligger naturskønt er dyrere end tilsvarende huse, der ikke ligger naturskønt; og hedoniske analyser af boligmarkedet er bredt anvendt til at værdisætte en relativt bred vifte af miljø- og naturværdier, der knytter sig til brugen af boliger og andre ejendomme. Tilsvarende kan en del af de rekreative værdier af naturområder estimeres på baggrund af data over observerede besøg til områderne, og det er igen intuitivt for de fleste at fx værdien af et besøg til Møns klint for den besøgende må relatere sig til omkostningen ved at rejse dertil. Styrken ved disse metoder er, at de bygger på afslørede præferencer. De kritiseres dog samtidig helt korrekt for kun at kunne fange en del af de værdier fx et bynært naturområde kan rumme, nemlig de værdier der
6 opleves af dem der bor i de berørte boliger eller faktisk besøger området. Hvad man ikke får et mål for er de værdier som ikke knytter sig til aktiv brug; det kan være muligheden for engang i fremtiden at besøge et naturområde, det kan være opretholdelsen af et økologisk stabilt økosystem, de funktioner som økosystemer giver i form af rent drikkevand, eller det kan være ikke-brugsværdier såsom at fremtidige generationer kan få glæde af goderne eller de eksistensværdier, der knytter sig til området eller dets artsdiversitet. Disse værdier, de såkaldte ikke-brugsværdier, estimeres overvejende ved at bruge metoder, der baserer sig på folks erklærede betalingsviljer eller kompensationskrav. Særligt i forbindelse med beskyttelse af biodiversitet, habitater og fx kulturarvselementer finder man ofte betydelige eksistensværdier, og de knytter sig ofte til moralske eller etiske overvejelser. En generel og valid kritik af disse metoder har længe været, at mens de nok fanger alle relevante værdikomponenter, så betyder netop det at de bygger på erklærede præferencer og hypotetiske betalinger, at de må forventes at rumme et såkaldt hypotetisk bias, og at de generelt er svære at validere. Metoderne er løbende blevet forbedret, og værdisætter man i dag brugsværdier, fx rekreation, med erklærede præferencemetoder synes værdierne 1-3 gange højere end estimater baseret på observerede præferencer. En stadig udfordring når de hypotetiske værdisætningsmetoder bruges er at opstille scenarier som er realistiske, og som får folk der deltager i undersøgelserne til at acceptere den præmis at der foretages trade-offs, også af ikke brugsværdierne som typisk indeholder komponenter af moralsk karakter. 187 Værdisætning af miljøet og naturen Historik i brug og samspil med politik Udviklingen af de miljøøkonomiske værdisætningsmetoder er især i de tidlige år blevet drevet af forskere i USA og Storbritannien og de har også været foregangslande i anvendelsen af værdisætning som et redskab til politisk rådgivning. Gennembruddet for især de metoder der bygger på erklærede præferencer kom som følge af den store Exxon Valdez oliekatastrofe i Alaska i Store (øde) områder blev ødelagt og det politiske spørgsmål var, hvilken økonomisk værdi, og dermed erstatningskrav, disse udgjorde når man kun i begrænset omfang kunne pege på mennesker, hvis livsgrundlag ændredes. Debatterne og analyserne omkring
7 188 de erklærede præferencemetoder tog hastigt til og dannede grundlag for NOAA-panelet som i 1993 udgav den første best-practise-rapport for anvendelsen af erklærede præferencemetoder. Siden da er nye metoder til at fastlægge og afsløre erklærende præferencer blevet udviklet og praksis videreudviklet. I Danmark har både forskningsområdet og værdisætningens rolle i miljøpolitikken været langsommere om at få et større omfang, og først indenfor det sidste årti har det for alvor fået fat. Den mindst kontroversielle og herhjemme mest udbredte tilgang til økonomiske analyser af miljøproblemer og naturmålsætninger har været omkostningsbaserede tilgange, der ikke er direkte værdisætningsmetoder. Typiske eksempler er opgørelsen af omkostninger af forskellige tiltag til at sikre rent drikkevand, som fx rensning, flytning af boringer, restriktioner på arealanvendelsen i eksisterende udvindingsområder. Udgangspunktet her er teknokratisk og fokuseret på omkostningseffektivitet: Hvad er økosystemets funktion i den konkrete sammenhæng og hvordan og til hvilken omkostning kan man alternativt opnå de ønskede målsætninger. Det er teknikker, der allerede længe har været anvendt i grundlaget for den danske miljøpolitik, på vandområdet, omkring reguleringen af landbruget, analyser af klimatiltag, beskyttelsen af biodiversiteten og mange andre. Også DØR har igennem årene foretaget flere analyser af denne eller tilsvarende art, senest med fokus på en omkostningseffektiv beskyttelse af biodiversiteten i Danmark. De har bred accept, men de får ikke forholdt sig til værdien af de miljøgoder, de retter sig mod. De indirekte værdisætningsmetoder har nydt en vis opmærksomhed herhjemme. Anvendelsen af især den hedoniske metode, hvor data fra hushandler kobles med en række GIS baserede mål for miljø- og naturelementer knyttet til beliggenheden har banet vejen for værdisætning af nærhed til nye og eksisterende skove, nærhed til og udsigt til søer og hav, til parker og grønne områder (se eksempel i figur 1), til vindmøller, større veje og jernbaner, stationer og mange andre ting, og fx DØR selv har bidraget med hedoniske studier af støj i byerne. Der er tilsvarende enkelte eksempler på, at data over danskernes besøg i skovene er anvendt til værdisætning af skovene som rekreationsmål. Både forskningsfokuserede og mere anvendelsesorienterede projekter på dette felt er blevet finansieret af en meget bred gruppe af aftagere og interessenter, der
8 Figur 1. Placering af parker i Aarhus og estimeret husværdi 189 Værdisætning af miljøet og naturen Værdi i kr pr hus Anm.: Figuren viser placeringen af parker og den estimerede værdi i kr. pr. hus inden for meters gangafstand (fra Lundhede et al 2013). spænder fra forskningsrådene over ministerier og kommuner til private vidensbaserede virksomheder. Metoden og resultaterne har vist sig at kunne tiltrække betydelig offentlig opmærksomhed og vinde bred accept. Det skyldes utvivlsomt at mange mennesker har let ved at relatere sig til især den hedoniske
9 190 metode, der kan koges ned til ejendomsmæglersloganet Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Men det skyldes også at metoden og resultaterne i rimelig grad egner sig til at foretage enkle cost-benefit-analyser i forbindelse med projekter af sammenlignelig art og begrænset omfang. Resultaterne understøtter åbenlyst aktuelle miljøpolitiske prioriteringer og debatter omkring fx anlæggelsen af nye bynære skove, krav om grønne områder i forbindelse med byudvikling, reduktion af støjgener og udvikling af infrastrukturen. Samtidig er der en vis risiko for at disse metoder skævvrider fokus til fordel for eksternaliteter, der kan måles med dem, og til ulempe for eksternaliteter knyttet til miljø og natur, som ikke lader sig måle ad denne vej. Trods dette er der også over de seneste knap 10 år sket en betydelig vækst i mængden af danske værdisætningsstudier, der anvender forskellige varianter af erklærede præferencemetoder, og via forskellige spørgeteknikker forsøger at afdække danskernes værdisætning af en relativt bred vifte af værdier knyttet til miljø og natur. De har rettet sig mod beskyttelse eller forbedring af specifikke habitater eller områder, fx lynghederne, de forskellige mulige nationalparker, ådale og vådområder, de østdanske løvskove med flere. De har rettet sig mod beskyttelse af specifikke truede arter eller truede arter generelt, dyrelivets generelle vilkår, grundvandsbeskyttelsen, adgang til forskellige landskabselementer og meget andet. Der er også gennemført studier i relation til infrastruktur, fx etablering af specifikke motorvejsstrækninger eller opsætning af vindmøller. Tabel 1. Erklæret betalingsvilje i kroner pr år og husstand for at beskytte forskellige antal arter på henholdsvis heder og i løvskove På danske heder 5 arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse 300 I danske løvskove 50 arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse Anm.: De underliggende præferenceparametre er statistisk signifikante på mere end 99,9 pct. niveauet. Data vedr. heder er fra Jacobsen et al (2008) og for løvskove fra Vedel et al (2012)
10 Værdisætningsstudier på dette område er herhjemme overvejende gennemført i regi af forskningsinstitutionerne, men igen er forskningen finansieret af en tilsvarende bred gruppe af interessenter, der spænder fra grundforskningsfonden og forskningsrådene, over EU til ministerier og andre myndigheder. Resultaterne fra de mange analyser er ikke helt så enkle at kommunikere eller at omsætte i forbindelse med cost-benefit-analyser og projektvurderinger, og særligt håndteringen af det formodede hypotetiske bias har betydet et vist forbehold for anvendelsen i den praktiske politik. Alligevel vil vi påstå at analyserne bidraget til den miljøpolitiske debat og en langsom men tilsyneladende stigende accept af, at også disse analyser og metoder har noget at bidrage med i forhold til miljøpolitikkens empiriske fundament. Uanset størrelsen af det hypotetisk bias viser analyserne danskernes tydelige og konsistente rangordninger mellem dels forskellige naturtyper og dels de forskellige miljøgoder. Eksempler på dette er, at mens den eksisterende adgang til naturen værdisættes højt særligt for skovene er billedet mindre entydigt for yderligere adgangsrettigheder; uanset landskabstypen. Derimod værdisættes særligt beskyttelse af truede arter konsistent højere end adgangsforhold i analyser, hvor folk bliver bedt om at forholde sig samtidigt til begge miljøgoder; uanset habitat. Vi genfinder disse ting i en række europæiske studier, der gennemføres aktuelt. Disse regelmæssigheder er også konstateret af DØR, der konkluderede at eksistensværdierne synes at være den dominerende værdikomponent i relation til biodiversitetsbeskyttelsen. I sine 2012-analyser og diskussioner af strategier for biodiversitetsbeskyttelse i Danmark præsenterer DØR også den første anvendelse af værdisætningslitteraturen til et forsigtigt estimat af at beskytte et større antal op til truede arter i de danske skove. Den analyse bygger på analyser af artsbeskyttelse på de danske heder (se tabel 1), men siden er nye studier kommet til konkret omkring skovene, som har styrket grundlaget for vurderingerne. 191 Værdisætning af miljøet og naturen Perspektiver fremover Klimaforandringer, det voksende pres på miljøet, naturen og dens ressourcer, urbaniseringen i stadig større byområder, ambitionen om at standse tabet af biodiversitet og mange andre store udfordringer indebærer betydeligt behov for en forsat udvikling af de miljøøkonomiske metoder.
11 192 Der er betydelig rum for at videreudvikle flere af disse metoder i Danmark. Danske data om boligmarkedet, husholdninger og virksomheder i en veldokumenteret rumlig kontekst kan udgøre et særdeles værdifuldt grundlag for at videreudvikle indirekte miljøøkonomiske værdisætningsmetoder indenfor det hedoniske område. De hypotetiske, direkte værdisætnings metoder er forsat korrekt kritiseret for at være følsomme overfor hypotetisk bias, der sjældent lader sig vurdere præcist. Men brugen af dem har vist at ikke-brugsværdier er af meget stor betydning når det drejer sig om prioriteringer på naturbeskyttelsesområdet. Derfor kan vi ikke komme uden om disse metoder hvis vi ønsker en vurdering af den totale økonomiske værdi af miljøforbedringer. Det er derfor væsentligt at fortsætte den påbegyndte forskning i at forstå disse værdiers størrelse og fundament, herunder at udvikle og afprøve metoder, der kan give os en forståelse af det hypotetiske bias. Her er vi langt i Danmark, både i hvordan vi specificerer ikke-brugsværdier, og i den statistiske håndtering heraf. Nye metoder der kombinerer data på observerede og erklærede præferencer eller eventuelt koblinger med økonomiske eksperimenter vil kunne bidrage til viden her. Næsten uden undtagelse er miljøøkonomiske værdisætningsstudier og cost-benefit-analyser i Danmark lavet uden yderligere analyser af, hvad de fordelingsmæssige aspekter er af de ændringer i miljø- og naturpolitikken, studierne havde som genstand. Det er danske studier ikke alene om, idet det er et generelt træk ved litteraturen på området, at der overvejende er fokus på de mulige gevinster eller tabs samlede størrelse. Det vil sige at individers nytteændringer summeres uden at der tages stilling til om nogen individers (gruppers) nyttegevinster eller tab skal vægte tungere end andres. Der er to elementer i dette. Det ene er behovet for en øget forståelse af og indsigten i nytteændringernes fordeling i befolkningen. Det andet er at fordi en nyttevægtning som udgangspunkt er normativ er det vigtigt at man formidlingsmæssigt sørger for at beslutningstagere og politikere er opmærksomme på hvilken nyttevægtning, der er brugt og hvad alternative nyttevægtninger ville føre til. Vi forventer, at de voksende muligheder som den økonometriske udvikling på området giver forskningen vil betyde at der i højere grad kommer fokus på spørgsmålet om de fordelingsmæssige implikationer af miljøpolitikken i den mere anvendelsesorienterede del af forskningen. Vi
12 forventer en dybere empirisk indsigt i hvordan tab og gevinster fordeler sig over befolkningsgrupper, og dermed understøtte en stillingtagen til miljøpolitikken i det lys også. For miljøgoder der har karakter af at være mere eller mindre globale goder, som fx biodiversitets beskyttelse og reduktion af klimagasser, er det derudover nødvendigt at få en dybere indsigt i, hvordan befolkningerne værdisætter tiltag på dette område på tværs af landegrænser. Det kan have betydning for potentialet for og gevinsterne ved en koordineret indsats på tværs af landegrænser. Litteratur Jacobsen J.B., J.H. Boiesen, B.J. Thorsen and N. Strange, 2008: What s in a Name? The use of Quantitative Measures vs. Iconised Species when Valuing Biodiversity, Environmental and Resource Economics 39, Lundhede, T.H., T.E. Panduro, L. Kummel, A. Ståhle, A. Heyman og B.J. Thorsen, 2013: Gevinster ved bykvalitet fra hovedstad til provins. Rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Vedel, S.E., D. Campbell, B.J. Thorsen and J.B. Jacobsen, 2012:Heterogeneity in the demand for recreationalaccess distributional aspects. Under revision for Journal of Environmental Management and Planning. 193 Værdisætning af miljøet og naturen
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereEr vi kommet videre siden starten?
Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereKøbenhavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereEr vi kommet videre siden starten?
Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge
Læs mereNatur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereGevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet
Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereDet grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP
Det grønne nationalregnskab og Danmarks grønne BNP Præsentation for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 26. april 2017 Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet 27/04/2017
Læs mereNaturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas Published in: Sæt pris på naturen
Læs mereDen rekreative værdi af skove og anden natur
Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Metoder til værdisætning af miljøgoder Schou, Jesper Sølver; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereSkoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth
university of copenhagen Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereForvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereVærdien af sandfodring Panduro, Toke Emil; Svenningsen, Lea Skræp; Jensen, Cathrine Ulla
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af sandfodring Panduro, Toke Emil; Svenningsen, Lea Skræp; Jensen, Cathrine Ulla Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereHvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereAf Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed
i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres
Læs mereInvasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management
Invasive species in Denmark: Evaluation on perspectives, climate change and management Rikke Juul Monberg & Maya Sepehri www.skovognatur.dk/natur/invasivearter/ Debat om invasive arter Kategorisering:
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereSundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1
Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereBilag til Værdisætning af syv mulige nationalparker i Danmark
Center for Skov, Landskab og Planlægning KVL Bilag til Værdisætning af syv mulige nationalparker i Danmark Jette Bredahl Jacobsen, Bo Jellesmark Thorsen, John Halfdan Boiesen, Signe Anthon og Jesper Tranberg
Læs mereVVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk miljo.teknik@glostrup.dk Tlf: 4323 6100 VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune 25-03-2019 18/5824 1. Introduktion Glostrup
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereJAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING
JAKOB ROSENBERG NIELSEN CHEFØKONOM, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING AGENDA 1 Baggrund og definition af co-benefits 2 Værdisætning af co-benetits 1 1 HVORFOR? Det kan være relevant at værdisætte co-benefits,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereVurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ressourcekrav ved økonomisk værdisætning af miljøgevinster ved stop for gødskning og sprøjtning af 3-arealer Dubgaard, Alex Publication date:
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereen økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereKapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.
Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereKommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED. Dansk Økonomi efterår 2000. II.1 Indledning
Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL II NATURFORVALTNING OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED II.1 Indledning Naturen er vigtig for mennesket Tilbagegang for naturen har ført til en aktiv naturforvaltningsindsats
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereJesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereREGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer
1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDebatoplæg RASKnatur
RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del
Læs mereBosætningsmønstre i Storkøbenhavn
Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn en model for boliglokalisering og bilejerskab Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal Resumé Viden om, hvordan folk vælger at bosætte sig, er et centralt emne
Læs mereFremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning
Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereFra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000
272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereHØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING
Til Hørsholm Kommune Dokumenttype Notat Dato Marts 2017 HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING HØRSHOLM KOMMUNE SMV-SCREENING Revision 0 Dato 2017-03-01 Udarbejdet af LSC
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mere