Er vi kommet videre siden starten?
|
|
- Simone Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse er af eller uden Værdi, fordi den ikke kan anslaaes i Penge, eller om Naturskjønhed er en unyttig Egenskab ved et Land, som er bestemt til at beboes af dannede Mennesker Hvorfor skal Landet endeligen være skjønt? kan en Studepranger spørge. Fordi alle Mennesker ikke ere Studeprangere! O. Chr. Olufsen, professor i økonomi, København, 1811
2 Department of Food and Resource Economics Skovenes samfundsmæssige gevinster eksempler på og perspektiver ved værdisætning. Workshop #2 Det Nationale Skovprogram 31. Marts 2014 i Eigtveds Pakhus Bo Jellesmark Thorsen Københavns Universitet
3 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Skovenes vægt i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på m 3 /år En bruttofaktorindkomst på knap 0,9 milliarder DKK i 2011 Juletræer og pyntegrønt: Eksporttung produktion En bruttofaktorindkomst på godt 1,3 milliarder DKK i 2011 Jagt og andre biindtægter: Vi ved at skovene bidrager med langt større værdi til jagten en andre arealer, men der er ikke enkle tal på det Men et overslag er 0,15-0,25 milliarder årligt. København 3. Marts 2014 Dias 3
4 Værdien af nem adgang til skovene indlejres i huspriserne Metoden: - Bruger data over bolighandler, BBR-data, rumligt specifikke miljøvariabler, sociodemografiske data etc - Anvender regressionsmetoder til at beregne implicitte priser på miljøvariabler knyttet til huset Department of Food and Resource Economics Eksempler: - Naboskab til sø eller skov kan lægge 20-25% til prisen på et hus, aftagende ud mod m, omkring de store byer - Længere ude i landskabet er præmierne mindre, 5-10% aftagende ud til mod m men stadig signifikant - Der er 100-vis af millioner af skov -værdi bundet i boligmassen i Danmark Panduro, T.E. and B.J. Thorsen, 2014: Evaluating two model reduction approaches for large scale hedonic models sensitive to omitted variables and multicollinearity. Online at Letters in Spatial and Resource Sciences:
5 Department of Food and Resource Economics Danskernes værdisætning af skovturene afspejles i tid og penge de bruger på turen Metoden: - Anvender oplysninger om folks besøg til skove og naturområder, antal ture, destinationer, afstande etc. - Beregner værdien af rekreationen ud fra folks vilje til at afholde rejseomkostningen Eksempler: - Beregnet på basis af bilbesøgende i de danske skove: ~14 kr./skovtur - DØRS 2014: Beregnet på basis af erklærede besøg til mange former for natur ca. 25 kr./skovtur i gennemsnit - Stier, løvandel, naturkvalitet og arealstørrelse påvirker værdien positivt De Økonomiske Råd, 2014: Økonomi og Miljø 2014, 290 pp. Termansen, M., C. McClean, F.S. Jensen, 2013Modelling and mapping spatial heterogeneity in forest recreation services. Ecological Economics, 92, s
6 DKK/year and household 700 Department of Food and Resource Economics Værdisætning ved at spørge til folks betalingsvilje for at bevare eksisterende adgang Forest, all year Forest, only april-oct. Lake and stream, all year Lake and stream, only april-oct. Mark and meadow, all year Mark and meadow, only april-oct. Med udgangspunkt i de ca. 75 millioner besøg i skoven årligt svarer de her tal til DKK/skovtur Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede and B.J. Thorsen, 2012: Valuation of wildlife populations above survival. Biodiversity and Conservation, 21:
7 Department of Food and Resource Economics Skovenes værdi for friluftslivet slår produktionen Et utal af undersøgelser og metoder og konklusionerne er klare - Adgangen til friluftsliv i de danske skove har stor værdi for befolkningen - Den samlede værdi ligger på 1-2 milliarder kr./år - Men beliggenhed af skovene betyder ekstremt meget for deres rekreative værdi derfor ekstremt stor variation i kr./ha: Fra under kr./ha og år til langt over kr./ha og år - Det har oplagt betydning for hvor nye skove med fordel kan placeres - Men betyder det samtidig at udvidet adgang til skovene altid er et plus?
8 Density Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Værdien af øget skovadgang: Anemone-reglen i øst-danmarks skove Negative (51 percent) Positive (49 percent) Quartiles (Q1=-259, Q2=-7 and Q3=461) Mean (99) -2,000-1,500-1, ,000 1,500 WTP (DKK per year) Median Gennemsnit - Danskerne er delte i spørgsmålet om øget adgang i private skove - Blandt de negative finder vi tree-huggers tree-cutters mere positive: - Der må være nogle områder der lades i fred af hensyn til dyr og planter - Det er snart ikke til at nyde skoven i fred Campbell, Vedel, Thorsen, Jacobsen, 2012: Heterogeneity in the demand for recreational access distributional aspects. Journal of Environmental Management and Planning, on-line
9 Department of Food and Resource Economics Hvor skal nye gevinster for friluftslivet høstes? Her er nogle spørgsmål til overvejelse: - Vi finder altid eksisterende adgang til skovene meget mere værd end adgang til fx åbne land men i hvor høj grad skyldes det, at adgangsforholdene simpelthen er bedst i skovene? - Skal vi i højere grad flytte fokus fra flere folk ud i skovene til højere kvalitet i skovoplevelsen? - Og så sætte mere lys på adgangsforholdene i natur og landskab udenfor skovene?
10 Skovenes biodiversitet Department of Food and Resource Economics - Nyeste estimater anslår 5-8 millioner arter vi kender mindre end 2 millioner. - Alene i DK er der måske op mod Er de alle relevante for økosystemernes produktive, beskyttende, regulerende, støttende eller kulturelle funktioner? - Kan vi undvære uden problemer? Vil vi? Costello, M. J.; May, R. M.; Stork, N. E. (2013). "Can We Name Earth's Species Before They Go Extinct?". Science 339 (6118):
11 Skovenes biodiversitet Department of Food and Resource Economics Spørger vi danskerne til deres betalingsvilje for at beskytte dyrelivet finder vi: - Danskerne vil altid gøre meget mere for arter i nød end for almindelige arter - Danskerne har betalingsvilje for både habitatforbedringer som sådan og for beskyttelse af arter specifikt Betalingsvilje (DKK/ år og husstand) for at På danske heder I danske løvskove 5 arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse Jacobsen, Boisen, Thorsen, Strange, 2008: What s in a Name? The use of Quantitative Measures vs. Iconised Species when Valuing Biodiversity, Environmental and Resource Economics 39, Campbell, Vedel, Thorsen, Jacobsen, 2014: Heterogeneity in the demand for recreational access distributional aspects. Journal of Environmental Management and Planning, on-line
12 Skovenes biodiversitet - De danske skove rummer en meget stor del af de truede dyrearter i Danmark - Fordi Danmark oprindelig var et skovland, og fordi primært generalister overlever i (landbrugs-) landskabet - DØR 2012: Omkostning ved at sikre 200 truede arter er 0,7-0,8 mia. kr./år. Heraf knap 0,2 mia. kr./år i skovene - DØR 2012: Gevinsten 0,3-2 mia. kr./år baseret på Jacobsen et al (2008) - Campbell et al (2014) tyder på, at den nedre grænse er et yderst (og for) forsigtigt skøn - Skovene har potentiale til at beskytte biodiversitet svarende til en netto velfærdsgevinst på forsigtig sat milliard kr./år Department of Food and Resource Economics
13 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Vandet fra skovene: Hvad er værdien? KE s priser på vand Er der noget der mangler?
14 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Vandets værdi - elementer der mangler i prisen - Nogle måske mange - steder er der rigelig mængder rent grundvand, og grundvandsdannelsen overstiger forbruget. De steder er der ikke en egentlig værdi af mere grundvand. - MEN: Udnyttelse af grundvand overstiger nogle steder den årlige tilvækst. Det har negative effekter for naturen. Det er en negativ eksternalitet, der bør afspejles i prisen - OG: Der lukkes hele tiden boringer pga. forureninger: Rent grundvand er potentielt en endelig ressource og der er konstant omkostninger til nye kildepladser. Det skal i givet fald afspejles i prisen. - Hvad er betalingsviljen for mere rent grundvand fra skovene?
15 Betalingsviljen for kvalitet og mængde af grundvand til drikkevand I Danmark er vi afhængige af grundvandet som drikkevandsressource. Vi kan rense drikkevandet hvis det bliver forurenet, men er det lige så godt? Hasler et al (2007) finder, at danskere er parat til at betale DKK/år for at kunne drikke rent grundvand, i stedet for at drikke renset grundvand Det svarer forsigtigt sat til en hypotetisk, erklæret præmie for sikkerheden på ca. 6-8 DKK/m 3. Konvertering af 1 ha nål til løv i Østdanmark giver ca mm/år ekstra grundvandsdannelse. Det er m 3 /ha og år Campbell et al (2014) finder en erklæret hypotetisk betalingsvilje som slag på tasken kan omsættes til på godt kr./m 3 /år for ekstra grundvand leveret fra skovene herfra skal afgifterne trækkes. Hasler, B, Lundhede, TH & Martinsen, L 2007, ' Protection versus purification - assessing the benefits of drinking water quality ' Hydrology Research, vol 38, nr. 4, s ,
16 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Værdien af reducerede carbon emmissioner: - De relevante klimascenarier indebærer betydelige velfærdsøkonomiske tab globalt set men med enorm regional variation - Beregnede omkostninger (SCC) af carbon emmissioner varierer meget, og et 2005-review antyder en enorm spændvidde. Aktuel ETS ~ 8-9 USD/tC US EPA2013: SCC ~ 38 USD/tC at 3% DØRS 2013: ~ 237 USD/tC Source: Tol 2005 Energy Policy
17 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Skovene og reduktion af carbon-emissionerne - Skovenes evne til at lagre carbon, og træprodukters evne til at subsitutere andre (fossil) energitunge produkter har potentielt en betydelig værdi - DØRS 2014 beregner et overslag på ca DKK/ha og år i samfundsøkonomisk værdi af et typisk skovrejsningsprojekts kulstofbinding - Anvendes istedet US EPAs gennemsnitlige SCC estimater, opnås et beløb på ca. 300 DKK/ha og år, forsigtigt vurderet - For hver m3 løv vi øger lagrene med opnås en samfundsøkonomisk gevinst på knap 25% af carbon værdien pr tc. - DØR s nøgletal svarer til DKK/tC, så én m3 mere på lager giver 300 DKK i gevinst - Med US EPAs tal giver samme m3 en gevinst på ca. 50 DKK
18 Department of Food and Resource Economics Hvem skal nu betale.??? Befolkningens (PU) og skovejernes (FO) syn på hvem der skal bære omkostningen PU: Recreation FO: Recreation PU: Biodiv protect FO: Biodiv protect PU: Water protect FO: Water protect 0 Users should pay Forest owner should pay Society should pay
19 DKK/ha kapitalværdi Department of Food and Resource Economics Vi har spurgt nogle skovejere Kompensationskrav Her har skovejerne givet et bud. Det er ikke nødvendigvis præcis den vare samfundet vil købe. Så må man forhandle Vil skovprogrammet turde pege på nye måder at gøre det på?
20 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Tak for opmærksomheden!!! Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er centralt for jordbrugserhvervene. Følg med i de faglige nyheder på IFRO.KU.DK. Aktuelt og på vej af relevans for jer: - Hvad skal der til for at krybskytterne i Uganda lægger våbnene? - Hvad synes jægere, lodsejere og danskere om udsætning af fugle til jagt? - Hvor værdifuld er Anemonereglen for de danske skovgæster? - Hvad koster vindmøllerne i landskabet lokalt? Omkostninger fra støj og udsigt. - Hvad er friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk - København 31. Marts 2014 Dias 20
Er vi kommet videre siden starten?
Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse
Læs mereVærdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereDen rekreative værdi af skove og anden natur
Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.
Læs mereSkovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår
Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår Bo Jellesmark Thorsen, KU-IFRO/Skov & Landskab/CMEC Dias 1 Det samlede omfang i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på 3.1-3.4 m 3
Læs mereFriluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereSkoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth
university of copenhagen Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereGEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereNaturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas Published in: Sæt pris på naturen
Læs mereFra lokale tanker til biologisk mangfoldighed
AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i
Læs mereMultifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereNatur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereHOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?
HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige
Læs mereLAR ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv
LAR ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor ATV-møde 26. april 2012 Disposition Hvad er samfundsøkonomi Hvad betyder håndtering af MERE vand Scenarier og antagelser Resultater
Læs mereFriluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk
Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk Frank Søndergaard Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Lars-Bo Jakobsen Fatemeh Bakhtiari Bo Jellesmark Thorsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereKøbenhavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte
Læs mereFra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved
Læs mereInvesteringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
Læs mereKøbenhavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Læs mereHvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereMuligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv
Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereByer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereInvitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.
Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereMere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010
Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereStier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb
Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb Frank Søndergaard Jensen Planlægning af nye stier fakta, myter og muligheder Frederiksberg 6. september 2012 Baggrund Hvorfor interessere sig for
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereScreeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver
Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda
Læs mereDyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Læs mereSkovens værdi i lokalsamfundet i Norden. Postulater
Postulater I Skovene er det nemt samtidig at producere hele bæredygtigheds pamfletten Der er udsolgt i troperne Fremtidens træprodukter kommer fra Nord Biodiversitet kan ikke sælges til fam. Jensen Urbaniseringen
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereNye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?
Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling? Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 30589820 Baggrund Behov for udvikling af flere nye
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereKORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Downloaded from orbit.dtu.dk on: May 28, 2016 Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Nielsen, Thomas Alexander Sick Publication date: 2014 Link to publication Citation (APA): Nielsen,
Læs mereMed henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:
Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereHøringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af
NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereVejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-
Læs merePolitiske initiativer i DK og EU, afgiftsændringer mm for belysning
Politiske initiativer i DK og EU, afgiftsændringer mm for belysning Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Potentialer for besparelser i belysning Hvis al belysning globalt blev skiftet til energieffektiv
Læs mereTEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS
TEAMBUILDING, SJOV OG WELLNESS - Spændende aktiviteter for firmaer, foreninger og grupper OPLEVELSER OG EVENTS Har I brug for fælles oplevelser, der kan ryste venner, kollegaer og afdelinger sammen eller
Læs mereLØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen. Indstiftelsen af Løvenholm Prisopgaver har sit grundlag i Løvenholm Fondens fundats 3:
LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen 1. FORMÅL Der indstiftes en pris for 1-2 årlige Løvenholm Prisopgaver. Prisen gives til studierejse eller studieophold i udlandet - herunder studieophold
Læs mereOPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR 2016. Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer
OPLEV NATUREN ANDET HALVÅR 2016 FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer 22. SEP 2016 - SJÆLLAND HEDELAND NATURPARK ET GENBRUGSLANDSKAB Kom på opdagelse i et 1.500 ha
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune
Læs mereEU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere
EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence
Læs mereGenopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?
Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the
Læs mereBetalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation. Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor
Betalingsvillighed for sandfodring og kystrekreation Toke Emil Panduro M.Sc, Ph.D., Assistant professor 06/11/2018 2 Og Konklusionen er Der er en positiv effekt af sandfodring for både parcelhuse og sommerhuse
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereBjerreskovparken. bo i din egen park i Ribe
Bjerreskovparken bo i din egen park i Ribe Skovområdet mod øst bliver en god tumleplads for børn i alle aldre. Der er masser af mulighed for, at du kan være med til at skabe et godt oplevelsesmiljø for
Læs mereVandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Hasler, Berit; Dubgaard, Alex; Olsen, Søren Bøye; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Vandkvalitet i søer, vandløb og fjorde Hasler, Berit; Dubgaard, Alex; Olsen, Søren Bøye; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereVandforsyningens Water Footprint
Vandforsyningens Water Footprint En metode til at evaluere vandforsyningens ferskvandspåvirkning. Af: Martin Rygaard, Berit Godskesen, Anne-Marie Hybel og Ryle Nørskov Gejl Water Footprint Vandfodspor
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereHavmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2002
university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af statslig skovrejsning Anthon, Signe; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2002 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs merePriser for drikkevand og afledning af spildevand. Forsyningssekretariatet
Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Forsyningssekretariatet Juli 2015 Priser for drikkevand og afledning af spildevand i 2014 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereNy nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv
Ny nordisk hverdagsmad i et samfundsøkonomisk perspektiv Niels Kærgård Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3528 2264 E-mail: nik@foi.ku.dk
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Sags nr / Sags nr / Sag nr Afsluttende rapportering
Centerberetning 2010 for Skov & Landskab Forskerskolen REFOLANA Bilag A18 ISK Jf. afsnit 2.7 i Centerberetningen 05-01-2011 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Sags nr. 646-05-0028 / Sags nr. 656-06-0044
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereKøbenhavns Universitet Bevarelse af den danske hede
university of copenhagen Københavns Universitet Bevarelse af den danske hede Strange, Niels; Thorsen, Bo Jellesmark; Jacobsen, Jette Bredahl Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mere