Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland"

Transkript

1 Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

2 Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante bakker i afd og 1045 ved Røverhøje. Plantagen på hedefladen er en karakteristisk rødgranplantage med lange lige veje og ensartede, ensaldrende plantninger i firkantede felter i stor skala. Den landskabelige værdi, som oplevelsesmæssig mulighed er begrænset, og det vil især være oplevelsen af at se en produktionsskov, der er mest iøjnefaldende. To områder skiller sig landskabeligt ud. Det er dels den østlige del med det oprindelige Viborg Krat og dels området omkring Røverhøje. Begge de to områder er beliggende på et andet naturgrundlag (se forrige afsnit), og det er her fortidsminderne ligger. Det er også disse områder, der er spændende, fordi de byder på andre oplevelsesmæssige muligheder end resten. Vurdering: Landskabets styrke er, at det, der er karakteristisk, plantagen i kvadrater, er intakt. Selv om skovens træarter vil udvikle sig mod en løvtræsdomineret type, vil det karakteristiske mønster ikke forsvinde. Det der vil forsvinde er det ensartede, blandt andet fordi en konvertering fra nåleskov til løvskov vil ske gradvist over en lang årrække, og fordi, gamle træer, f.eks. de nåletræer, som i dag står langs Finderupvej, vil blive bevaret længst muligt. Området omkring Røverhøje er vurderet til at have middel landskabelig værdi, fordi det har et større potentiale end det, der er udnyttet i dag. Her er vejnettet i kontrast til landskabsformen og det firkantede mønster, er ikke vurderet som bevaringsværdigt. Her vil det være en landskabelig forbedring, hvis området ændrede karakter, til et mere åbent område, så de elementer der er her; gravhøjene og lergraven, kunne ses i landskabet. Den gamle udsigtslinje fra Røverhøje mod Krathus kan eventuelt retableres ad Skovfogedsti. Mål og plan: Målet er at bevare en sammenhængende, stor bynær skov, der er domineret af løvtræer. Frilægning af markante bakkedrag med gravhøje ( Røverhøje afd. 1040/1041, bakke i sydøstlig del af afd, 1045) Hald Landskabet omkring Hald Sø er et storslået bakke- og sølandskab med åbne marker og overdrev, levende hegn og småskove, der grænser markant op til de store indlandshedearealer med bl.a. Stanghede mod vest. Området er i mellemstor skala, og orienterer sig om Hald Sø med Inderøen og de omkransende løvskovsklædte stejle skrænter, tydelige terrasser og sprækker langs søbredden. Ved søens nordøstlige del findes herregården Hald med sit historiske barokanlæg. Udviklingen i området har været klassisk: indtil omkring år 1700 har store dele været dækket af skove, som i løbet af de næste 100 år bliv ryddet til brændsel og holdt åbne af græsning. Det meste af det gamle Hald Skov forsvandt og blev til Stanghede, og hvor Dollerup Bakker er i dag lå dengang Uderør Skov. Hald Hovedgård havde rettighederne over Hald Egeskov og Inderø Skov, som derfor gik fri for denne ændring. I løbet af de næste 100 år ophørte græsningen på flere hedearealer, og det resulterede i at arealerne begyndte at gro til især med eg. Andre arealer blev senere plantet til med nåletræer. Nordligst i området ligger Hald Hovedgård med tilhørende marker og skovområderne Hald Ege og Inderø Skov. Hald Ege består af gammel egeskov, i et storbølget landskab med snoede veje. Den ligger nord for hovedvej A16, Bækkelund Stationsby og den nedlagte jernbane, og fletter mod nord uden tydelige skel sammen med Viborg Krat, Sønderkrat og Langskov. Ind mod bebyggelsen Hald Ege er afgrænsningen tydelig, for her er der bl.a. et gammelt dige. Bebyggelsen har sine egne

3 historier, som området emmer af. Det er i dag under om- og udbygning, hvor man tager hensyn til den oprindelige arkitektur. I den nordlige kant ligger en gammel have, som har hørt til forstanderbygningen, men som nu er statens. I denne have er der bl.a. et rørlagt vandløb, som måske kan genoprettes. Den vestlige del Bækkelund-arealerne er diametral modsætning til den gamle egeskov. Det er en plantage på hedefladen og består af firkantede nåleskovsparceller med lige veje. Mod vest afgrænses den tydelig ud mod dyrkede marker. Der er et lille hedeareal, Sibirien, som aldrig er blevet tilplantet i den vestlige udkant. Fra Bækkelund Stationsby løber den nedlagte jernbane i en bue her og der på høje dæmninger, der især 2 steder lukker landskabet. Det er der hvor hovedaksen fra Hald Hovedgård går mod nord (se senere beskrivelse) og på det vestligste sted, som er beskrevet i forrige kapitel om geologi og jordbund. Jernbanestrækningen bruges til cykelsti og er statsejet til Skelhøje. Syd for hovedvejen ligger de åbne marker og tværs gennem markerne går en karakteristisk allé ned til Hald Hovedgård. Hovedgården det femte Hald er beliggede højt på en skråning i det store bakkelandskab, der omgiver Hald Sø. Hovedbygningen med det markante midtertårn, er fra sidste halvdel af 1700-tallet og oprindeligt et porthus. Det er et smukt klassisk enkelt hus, opført i røde mursten med tegltag, omgivet af et gammelt og noget nedslidt barokanlæg. Anlægget strækker sig langt, smalt og symetrisk om anlæggets midterakse gennem alléen, indgangspartiet, bygningen og fortsætter gennem selve barokanlægget med de to små hvidkalkede pavillioner med røde tegltag, ned til søen, over søen hvor aksen findes i skræntskoven på Inderøen. Også mod nord kan aksen genfindes til et højdepunkt i Hald Ege skov. Vest for hovedgården ligger avlsbygningerne. Øst for hovedgården ligger Jørgen Friis Hald ruin på en lille halvø i søen. Inderø Skov er en løvskovsklædt halvø i søen, og den er med til at skabe to forskellige landskabsrum på og ved søen. Fra halvøen er der mange udsigter ud over søen og dens skræntskove. Hvis man ved hvor den er, kan man se aksen fra barokhaven som en udsigtskile fra vejen gennem skræntskoven. Denne akse er utydelig i landskabet og ikke markeret på nogle af kortene i vandretursfolderen, på skovkort eller på geodætiske kort. Mellem Hald Hovedgård og Inderøens fod ligger nordligst den markante Troldeslugt. Der er omgivet af gammel egeskov. Slugten adskiller markerne og Stanghede. For enden af slugten, ved søen, ligger Niels Bugges Kro og Niels Bugges Hald, på en høj odde i søen. Skoven fortsætter sydpå langs søbredden, både den gamle skov på skrænterne og en noget nyere plantet skov, som i den nordlige ende er domineret af bøgeskov og i den sydlige af rødgran, dels på en terrasse og dels på en vestligere liggende skrænt op til heden. Denne del af skoven spærre for en landskabelig sammenhæng mellem Stanghede og Hald Sø, og skjuler den karakteristiske terrasse eller hængende dal. Stanghede afgrænses mod nordvest og sydvest i rette linjer af dyrkede, private marker, som står i kontrast til den udyrkede, men dog noget tilgroede hede, med flere markante gravhøje på. Mod sydsydøst afgrænses Stanghede naturligt af Gjelbæk og de omkringliggende engområder, der holdes åbne med græsning. Efter Gjelbæk rejser Dollerup Bakker sig til 63 meters højde for så igen at falde brat ned igen til Hald Sø og Dollerup Bæk ved Dollerup Mølle. Der er mange og meget forskellige oplevelsesmuligheder i Dollerup Bakker, med udsigt over den sydlige og østlige del af Hald Sø. Herfra kan man tydelig se de dramatiske terrænforhold med stejle skrænter og slugter fra istiden.

4 Der er ryddet en del arealer oppe på plateauet i Dollerup Bakker, så landskabet træder tydeligt frem igen. I Dollerup Bakker findes en del højtbeliggende privatejede huse og en mindre, nyere by ned mod Dollerup Mølle, samt en karakteristisk kullet kirke fra omkring Kirken har sammen med møllen hørt til Hald Hovedgård. Syd og sydvest for Hald Sø, langs Dollerup Bæk, ejer staten en del åbne eng og overdrevsarealer. En del af engarealerne er naturgenoprettede efter tidligere dambrug langs bækken. Arealerne på den østlige side af Hald Sø er privatejede. De er karakteristiske ved at være nåleskovdækkede på skrænterne og i slugterne ned til søen og have marker på plateauet over skrænterne. Der findes en del ejendomme i området, men ingen bymæssig bebyggelse. Et mindre areal er statsejet, Bisballe-Almind. Det indeholder Mostgård Bæk, hvor der, som i Dollerup Bæk, tidligere har været dambrug. Det er et sammensat område med dyrkede marker, pyntegrønt, overdrev og blandingsskov. Vurdering: Landskabet fremtræder generelt uforstyrret og i god tilstand. Der er et meget tydelig samspil mellem naturgrundlaget og herregårdslandskabets kulturmønstre og naturmønstre. Halds historiske barokanlæg har alle grundelementerne bevaret: Midteraksen, symmetrien, terrasseringen og lindetræsalléer, dog er anlægget i dårlig tilstand. De hængende dale er vurderet til at have middel landskabelig tilstand, fordi nåleskoven skjuler landskabet. Tilstanden er tydelig forbedret i Dollerup Bakker og i engområderne sydfor. Bisballe-Almind området hører ikke med til de øvrige områder i herregårdslandskabet, men er tydeligt en del af noget andet, nemlig dels søskrænten og dels landbrugslandskabet ud mod sydøst. (Se også vurderingskortbilag) Mål og plan: Bevar det karakteristiske herregårdslandskab med de åbne marker, alleen og skræntskovene, samt de karakteristiske Hald Ege skove. Bevare og om muligt genskabe den nordlige og den sydlige akse fra Hald Hovedgård op gennem Langskoven til Hald Ege og ligeledes i Inderø Skov på skrænten, evt. ved at lave den til en bred sti. Få den markeret på kort, så folk kan se den og forstå den. Renover Hald barokhave med respekt for det oprindelige anlæg. Genopret den landskabelige sammenhæng mellem Stanghede og Hald Sø. Bevar de arealer der er udlagt som urørt skov. På arealer udlagt som græsningsskov fortsættes driften, mange steder gerne med større åbninger af arealerne. Bevar det forskellige og det modsætningsfyldte, f.eks. de lige linjer på de flade arealer og de snoede mønstre på de kuperede arealer, eller den tætte, urørte skov og de åbne hedearealer. Pyntegrøntarealerne ophører og konverteres til bøgedomineret løvskov. Bruunshåb Bruunshåb gamle Papfabrik ligger markant i landskabet mellem den stejle, skovbevoksede skrænt mod nord og den bymæssige bebyggelsen, der i dag udgør Bruunshåb by, mod syd. I øst/vest gående retning, er området en del af en smeltevandsdal. Mølledammen og bygningskomplekset, som papfabrikken er en del af, udgør en landskabelig og kulturhistorisk helhed, som har stor oplevelsesværdi. Vurdering: området er vurderet til at have landskabelig høj værdi. Plan: Ingen ændringer i forhold til nuværende brug. Klostermarken Dette område er mod nord og nordøst klart afgrænset af bebyggelse bl.a. Hedelselskabets markante bygning. Mod vest er afgrænsningen ligeledes klar i landskabet, idet afgrænsningen løber langs vejen. I den sydlige del afgrænses området af en mindre vej, der løber langs Mølleåen, og herefter

5 er afgrænsningen noget utydelig, idet det grænser op gennem skovområdet. Nord for skovområdet grænser området op mod en golfbane. Det statsejede område kan landskabelig bedst beskrives i to delområder. Det nordlige og det sydlige. Viborg egnens landskaber er stærkt opdelte i store bakkedrag og ådale. Bakkedragene har ofte stejle sider og brede plateauer på toppene. Klostermarken ligger med den nordlige del på kanten af et bakkedrag, mens den sydlige del ligger på de stejle sider. Det nordlige er således karakteriseret ved at være et relativt åbent, bølget landskab i udkanten af et større bakkedrag, der på dette sted skråner mod vest, mod Søndersø. Der ligger 3 søer/vådområder i området. Der er to skovområder, som er under etablering som naturlig succession. Disse arealer er landskabeligt i kontrast til den eksisterende struktur. Det nordligste og største skovområde vil når det er vokset noget højere danne en skærm ind mod Viborg Øst/Overlund. Den trekantede bevoksning vil på længere sigt være med til at give noget variation til området. Det at skovområderne henligger til naturlig succession er oplevelsesmæssigt interessant i sig selv. De åbne arealer bliver enten afgræssede af kreaturer og får eller slået hvert år. Herfra er der en fin udsigt ud over Søndersø og Viborg på den anden side af og nord for søen. Der findes en parkeringsplads mellem den nordlige og den sydlige del, som har et lidt uheldig præg af dårlig vedligehold. Det sydlige er mere kuperet med lukkede skov- og kratområder, der veksler med åbne, afgræssede hedeflader på dalsiden og i dalbunden. Skovområderne er klart afgrænsede, beliggende på dalsiderne. Dette er et særkende for ådalene i denne del af landet. Skovområderne bærer præg af stort brug, bl.a. af mountainbikere. Skiftene mellem lange udsigter over plateauer og lukkede udsigter over engene i dalene er markante, ikke kun for dette område, men for hele egnen omkring og netop øst for Viborg. Der er således vide udsigter fra flere forskellige højtliggende punkter. Mest markant er udsigten fra den sydligste del ved Krathøje, som er hhv. 53 og 54 m.o.h. Vurdering: Den nordlige del er vurderet som robust landskab (i modsætning til sårbart) og i en spændende udvikling. Det skal dog vurderes hvor skovområderne skal være på længere sigt, og hvor de permanent åbne arealer skal være. Måske kan en del af det skovbevoksede areal være stævningsskov, som har flere rekreative og landskabelige fordele, bl.a. at den ikke bliver så høj og at den varierer. Den sydlige del er vurderet til at være særdeles karakteristisk med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Tilstanden er middel på grund af det ret markante slid, bl.a. af mountainbikere. Plan og mål: Ændre landskabet i den nordlige del, så det på længere sigt bliver mere skovdomineret (af egeblandingsskov), og derved mere varieret, men så det samtidig bevarer udsigtsmulighederne ud over Søndersø og Viborg. Bevarer de markante skræntskove og -krat som egedominerede skove og krat i den sydlige del. Bedre vedligeholdelse af stier og andre publikumsarealer, herunder også p-pladsen, så områderne i højere grad fremtræder intakte. Arealer ved Sundstrup Arealerne ved Sundstrup ligger i den sydlige del af Limfjordsegnen i et kuperet landskab med vestvendte kystskrænter. Uldbjerg Klint ligger nord for Virksund. Afgrænsningen af statens areal er

6 ikke synligt i området, men udgør en del af et åbent naturområde. De oplevelsesmæssige muligheder er de høje klinter og en tur langs stranden med udsigt ud over Lovns Bredning. Selve området byder på stille naturoplevelser, da området er uden tekniske anlæg overhovedet og virker øde. Længere syd på, i den nordlige udkant af Sundstrup har staten et strandareal med tre sommerhuse. Afgrænsningen og ejerforholdet er ikke synlige i landskabet. Landskabsmæssigt er det udsigten ud over Lovns Bredning og Virksundbroen der er oplevelsesmuligheden her. Syd for Virksundbroen ligger et overdrevsareal på et højdedrag med to landskabelige meget flotte og markante broncealderhøje. Oplevelsesmulighederne her er igen udsigten fra gravhøjene over Hjarbæk Fjord. Den østlige del af statens areal adskiller sig fra overdrevsarealet og er i landbrugsmæssig omdrift. Vurdering: Alle tre arealer er vurderet til at have god landskabelig værdi. Mål og plan: Arealerne bevares som åbne arealer. Den østlige mark kan med fordel tages ud af omdrift og lægges med ind i græsningen. Hærup P-plads - ingen tekst - Vindum Skov Vindum Skov er en gammel skov, beliggende i småbakket morænelandskab på en åben landbrugsflade, på sydsiden af tunneldalen Rindbækdalen. Der er ikke andre skove inden for kilometers afstand kun levende hegn. Derfor er skoven markant i landskabet. Mod nord afgrænses skoven af tunneldalen og dens markante skovbevoksede skrænter på begge sider. Skræntskove, som er typiske for egnen mellem Viborg og Randers. Mod syd, øst og vest grænser skoven ud til marker. Kun i det sydøstlige hjørne grænser skoven op mod anden, privat skov. Vindum Overgård ligger syd for skoven. Skoven har tilhørt gården, og det ses i landskabet, at godsejeren flyttede byen mod syd, bl.a. ved, at der ikke er stjerneudstykket rundt om skoven, som ellers er karakteristisk for denne landbrugsflade. Vindum Skov er fuld af forskellige oplevelsesmuligheder. Noget af det karakteristiske for skoven er de stejle skrænter, der er siderne på de erosionskløfter, der fører ned mod Rindbækken (Dalsgård bæk). De kan følges hele vejen gennem skoven fra Damhus gennem Kaskadedal til tunneldalen mod nord. Et andet karakteristisk træk er de mange små og store mosehuller oppe på fladen. Flere af dem er drænede og tilplantede med rødgran, sitkagran eller andre nåletræer, og det forrænger oplevelsen af mose. Særlig tydelig er Filsø Mose et eksempel, og her er den midterste del ryddet for træer og på vej mod en genopretning til højmose. Udefra opleves skoven som meget tydeligt afgrænset mod de åbne markflader. Der går offentlig vej gennem Vindum Skov, så mange oplever skoven fra bil. Her er det især den klare afgrænsning man oplever, samt afvekslingen fra at køre i det åbne land til den lukkede skov. Vurdering: Skoven er vurderet til at have landskabelig god tilstand, bortset fra de drænede moseområder, som er vurderet til middel dårlig. Dalbundene er vurderet til sårbare overfor tilgroning, der dermed slører landskabet. Skrænterne er vurderet til sårbare overfor fleretageret skov, der slører landskabets form.

7 Målet er at genskabe de gamle afgrænsninger af skoven, som i langt højere grad fulgte naturgrundlaget. (indsæt historisk kort: Høje Målebordsblade) Det vil sige rydde de arealer, som er plantet på højmosen i Filsø Mose, og mod nord trækkes skoven væk fra dalbunden og ind på det tørre areal på skrænterne. Inde i skoven vil landskabet også ændre sig i takt med at den naturlige hydrologi genindføres. De tidligere moseområder genskabes og de mange afløbsløse lavninger bliver mere våde og dermed domineret af elle og asketræer, som er med til at give et varieret skovbillede. Målet er desuden at bevare det dramatiske landskab, ved at bevare/ konvertere til nogle skovudviklingstyper, som hen over tiden, lader landskabet synligt under en prægtige søjlehal af f.eks. bøg. Hjermind Skov, Kællingehøl og Busbjerg Hjermind Skov ligger på nordsiden af Gudenådalen, som den vestligste efter Bjerringbro og på en række sammen med de andre skræntskove langs Gudenådalen. Århundreders skovrydninger til fordel for landbrugsdrift efterlod kun skove de steder, hvor det var vanskeligt at dyrke markerne, nemlig her på skrænterne. Skovene har dog ikke altid set ud som nu, men i højere grad været krat og med græsning på de falske bakker. Mod nord og vest grænser skoven op til markerne på morænefladen, som er et forholdsvis fladt plateau. Mod øst er grænsen utydelig og går ved Trine Møllebæk over i en anden skov. Mod syd afgrænses skoven af landevejen mellem Bjerringbro og Langå. Der ligger dog nogle private parceller med mindre ejendomme på langs vejen. Der er mange oplevelsesmuligheder i skoven. Det er især de stejle bakker, der er adskilt af erosionsdale og moseområder, som giver området det særlige landskab. Også enkelte elementer, som jægerhytten Bøgely, Mølledæmningen og et rhododendronbed fortæller om tidligere tiders brug af området. Parallelt med landevejen løber jernbanen, ca. 150 m længere mod syd. Arealet her imellem er privat ejet. Syd for jernbanen ligger Kællingehøl. Denne del af skoven er, i modsætning til Hjermind Skov, ikke beliggende på dalskrænterne, men på en mindre terrasse i Gudenådalens bund. Området har plantagekarakter, med flere områder med pyntegrøntproduktion. Der findes flere historier og oplevelsesmuligheder i området, bl.a. Kællingehøl Voldsted, det historiske center og Pramdragerstien med Brændevinsegen, som i dag er meget klemt af andre træer. Der bør fældes rundt om egen, så den igen kan blive et solitært træ. Der findes 4 slugter i området, den østligste er et fint eksempel på, hvordan de kan se ud, når de holdes fri for bevoksning. Syd for Gudenåen ejer staten et lille areal Busbjerg. Dette areal er en del af et større område med skræntskove på den sydlige side af Gudenådalen. Statens areal ligger på bagsiden af skrænten, og det er på ingen måde muligt at se i landskabet hvor det afgrænses. Selve Busbjerg er et lille, åbent hedeareal med en højde på 92 meter, og med en flot udsigt ud over Gudenådalen. Vurdering: Hjermind Skov er vurderet til overordnet at have landskabelig god værdi, fordi skoven ligger meget klart og præcis i landskabet med en landskabelig flot overgang til det åbne land mod vest. Inde i skoven er flere områder vurderet til at have middel værdi. Det er de drænede moseområder, der er tilplantet med især nåletræer. Det er ligeledes vurderet, at det vestlige område Bakkerne har et større landskabelig potentiale ved at blive pakket mere ud, og holdt åbent evt. som græsningsskov. Kællingehøl er overordnet vurderet til at have landskabelig middel værdi, fordi den ligger i dalbunden og er med til at sløre denne. Dele af arealet kan med fordel ryddes, bl.a. i takt med at pyntegrøntproduktionen ophører. Busbjerg er et spændende sted, dog er statens areal af mindre betydning for oplevelsen af arealet.

8 Mål: Hjermind Skov udvikling mod kuperet skov domineret af bøg. Herudover vil en række skovmoser på sigt udvikle sig mod elle- og aske skov (SUT 31). Syd for jernbane udvides de åbne naturarealer ved at fjerne en række eksisterende pyntegrønt og nåletræbevoksninger i perioden. Busbjerg: Lille skovholm delvis fredet. Fredet del ryddes, øvrig del udlægges som urørt skov.

9 Ind- og Udskovene I middelalderen samledes store arealer under Fussingø gods. Godset og det franske parkanlæg med resterne af Skeels herreborg (Gammelhaven) danner i samspil med Fussing Sø og de omgivende skove en fin landskabelig helhed. Fussingø området er, som før nævnt, beliggende på nordsiden af Nørreådalen, som er et af landets mest storslåede og markante ådalslandskaber. Fussingø området er især præget af de lukkede skovområder på skrænterne og åbne sø- og landbrugsflader, samt godsbygningerne med bl.a. vandmøllen. Karaktergivende er også de store solitære træer, langs vejene og på markerne. Området orienterer sig om, og har centrum ved Fussingøs bygningskompleks, og er af mellemstor skala. Det er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af skovbryn og vejtræer. De skrånende markflader nord for Fussing Sø er sammen med søfladen med til at give indsyn til godslandskabet fra landevejen mellem Randers og Viborg. Landskabskarakteren er upåvirket af større tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse. Kotekort over Fussingø, hvor man tydelig kan se, at flere af skovområderne er placeret på skråningerne ned til ådalene. Mod vest afgrænses skoven af en smeltevandskløft. Man kan også se, at dalbunden nord for halvøen er delvist plantet til / vokset til. Høje målebordsblad fra 1850 erne, hvor skovens afgrænsning fremgår. Bemærk at Indskovene og Udskovene dengang var adskildte af åbne marker og at Udskovenes udbredelse mod øst kun gik til Ålum Bakker, som var åbne lyngbakker dengang. Områdets udvikling bærer præg af de begrænsninger og de muligheder, som åløbene har givet. Den gamle vejstruktur er bevaret og vejnettet er fortsat sparsomt og tydeligt betinget af landskabets former og grænser. Landskabskarakteren afspejder således en stor tidsdybde repræsenteret ved Herreborgen fra 1555 og de mange gravhøje, skovene, de dyrkede landbrugsarealer og engene. Der er tale om et stabilt, dyrket godslandskab, hvor de mange kulturelementer bliver vedligeholdt i kraft af drift og pleje, men hvor selve hovedbygningen, som er fra 1795, og avlsbygningerne, som er fra , har ændret funktion og i dag anvendes til udstillinger, naturlokale, børnehave, kontor til skovdistriktet m.m. Landskabet har gennem tiden lukket sig noget omkring godsbygningerne og Gammelhaven. Skovene veksler mellem løvskov og nåleskov, og er karakteristiske ved at have en del meget gammelt løvskov. Indskovene omkranser Fussingø gods. Den er karakteriseret ved at der er mange skrænter; skrænter ned mod Skjals Å dalen og skrænter ned mod Fussing Sø og Møllebækken. Enkelte arealer ligger på plateauet, det er især de sydvestlige, der ligesom Udskovene grænser op mod landbrugslandet

10 ved landsbyen Svinding. Der går flere offentlige veje gennem skoven, ligesom der er skovveje hvor offentlig motorkørsel er tilladt. Der er mange forskellige oplevelsesmuligheder både fra disse veje og langs de markerede stier i skoven. På grund af tilgroning af søkanten, kan man ikke udefra se, at Gammelhaven er noget særligt. Den ligner en skovbevokset holm. Først når man går derud viser der sig flere højstammede lindealléer og resterne af fundamentet fra Skeels herreborg. Udskovene ligger som en kant rundt om Svinding og dennes marker. Den er karakteriseret ved, at der er plateauer mod nord og skrænter og smeltevandskløfter mod syd. Der går flere offentlige veje gennem skoven op gennem kløfterne, hvorfra man kan opleve det dramatiske landskabs former. Er man på cykel eller til fods kan man fra det gamle serpentinespor se landskabet tæt på. Oppe på plateauet (på indersiden) afgrænses skoven ofte af gamle skovdiger, og derefter af marker. Det er de historiske skovdiger fra skovforordningen. Flere steder bliver denne skarpe afgrænsning dog udvisket på grund af den ekstensivering, der sker i landbrugslandet ved Svinding. Det ses ved flere juletræsplantninger, fler-rækkede (ikke egnstypiske) læhegnsplantninger, vildtremiser m.m. En langsom men sikker lukning af den før åbne landbrugsflade, der i samspil med Fussingø Gods var med til at sikre godslandskabet her. På skræntsiden (på ydersiden) har skovens præcise afgrænsning stor betydning for oplevelsen af landskabet når man ser det sydfra på den anden side af Nørreådalen. Vurdering: Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand. Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og godslandskabets kulturmønster, lige bortset fra den rødgransbevoksning, der står i dalbunden mod nordvest i Tuemosen. Møllekrogen, en eng i den østlige del af Skals Å dalen er svære at holde åbne med græsning på grund af mere overfladevand. Derfor vil arealet vokse til i rørskov og senere i birke, elle, askemose, som området sydfor. Det er vigtigt for landskabsoplevelsen, at de øvrige engområder (Haldagereng, Møllereng, Skovfogedeng og Skovridereng mod vest og Læsen Eng, Lange Agre og Ko-eng mod øst) prioriteres og bevares som åbne engområder, så den landskabelige sammenhæng (udsigt) på tværs af ådalen bevares. Gammelhaven som historiske haveanlæg har alle grundelementerne bevaret: Midteraksen, symmetrien, bassinet og lindetræsalléer, dog er anlægget i meget dårlig tilstand. Det er vigtigt for oplevelsen af Gammelhaven at ind- og udsigten retableres. Sydsiden af Udskovene har med de særlige Mål og plan: Bevare det karakteristiske godslandskab med de åbne marker og enge, og de lukkede skove rundt om, især på skrænterne ned til Skalsådalen og Nørreådalen. Genskabe et mere åbent nærlandskab omkring godsbygningskonplekset ved at stævne søkantskoven og skoven ved Mølledammen som lavskov, hvor alle træer stævnes regelmæssigt. Enkelte karakteristiske træer kan bibeholdes. Det levende hegn langs Møllebækken nord for Svinemade, skal tyndes ofte og må ikke blive til en grøn mur, men skal bestå af enkelte solitære træer. Det samme gælder for vejtræerne i nærmiljøet, at de skal tyndes ud, så der ikke opstår tætte grupper af træer, men at strukturen bevares som enkeltstående træer. I Ålum Bakker pakkes terrænet ud, og der skabes på længere sigt græsningsskov, så lyngbakkerne kan genskabes. Der er behov for en særskilt restaureringsplan for Gammelhaven, der sikrer den kulturhistoriske værdi, sikre at halvøen ligner et haveanlæg udefra og at man kan se søfladen inde fra haven.

11 Arealer ved Mariager Fjord Ajstrup Strand ligger på østsiden af den moræneknold, hvor Ajstrup landsby med jorde og enge ligger. Det er et meget yderligtliggende område, og er man så heldig at finde derud, får man sig en pragtfuld oplevelse af et uberørt og sårbart landskab. Området består af et højtliggende overdrevsareal, der græsses og med en lille sø. Herfra falder landskabet stejlt ned og skrænten er bevokset med urørt, gammelt løvskov. Neden for skoven ligger den flade strandeng. Cykelstien på den nedlagte Hadsundbane løber fra Hadsund i nord til Havndal i syd og er ca. 7 km lang. Oprindelig fortsatte banen sydpå herfra, og sporene ses stadig i landskabet, men ikke som en sammenhængende helhed. Fra Hadsund snor banestien sig de første par kilometer langs Kastbjerg Å med åen på sin vestlige side, og på den østlige side langs først skræntskov siden marker på skråningerne. Ved Norup drejer banestien op på et højereliggende mere fladt terræn og her løber den de næste par kilometer snorlige gennem landbrugslandet, for derefter ved Nebstrub at bugte gennem et kuperet og varieret landskab med småplantninger og med udsigt til Bavnehøj på 52 m.o.h. Det sidste stykke af banestien løber umiddelbart syd om herregården Trudsholm, som ligger markant i landskabet. Hohøj er Danmarks største gravhøj med en diameter på 72 meter og en højde på 12 meter. Den ligger meget markant i landskabet og fra dens top er der vidde udsigter. Terrænet falder brat mod fjorden i vest og Marenmøllebækkens smeltevandsdal i nord. Alstrup Krat ligger fra foden af Hohøj og nordpå. Mod øst og syd ligger landbrugslandskabet, med mange småplantninger og levende hegn. Ca. 1,75 km mod syd ligger Mosely. Der findes en del litteratur om stedet. Mosely er en mindre skov- og landbrugsejendom på 32 ha, hvor ca. halvdelen er gammel løvskov og den anden halvdel er marker, der afgræsses af kvæg eller er i omdrift. Tidligere lå der en gård på arealet, men den er revet ned og i stedet ligger der nu tre sheltere. Området er delt i to af en gennemgående landevej. Det sydlige areal er en mark. Frydensbjerg ligger umiddelbart nordøst for Mariager på skrænten ned mod fjorden. Den gennemskæres af jernbanen midt på skrænten. Størstedelen af arealet består af skræntskov af bøg. Øverst er der to åbne plateauer, hvorfra der ikke (længere) er udsigt over fjorden. Katbjerg Odde er en af de flere odder, der ligger langs Mariager Fjord. Den ligger som et trekantet, fladt forland til den gamle kystskrænt længere mod syd. Landskabsmæssigt har man oplevelsen af at stå midt i fjorden, når man går ud på odden. Vurdering: Her findes sårbare naturområder; Katbjerg Odde og Ajstrup Strand. Her findes robuste områder; Mosely og Frydenbjerg. De landskabelige oplevelsesmuligheder fra Hadsundbanen Plan: Bevare det uberørte præg på arealet ved Ajstrup Strand samtidig med at adgangsforholdene forbedres en smule, evt. med et skilt, der oplyser at det er Skov- og Naturstyrelsens areal. Bevare det åbne areal på Katbjerg Odde. Bevare skræntskoven som bøgeskovs-søjlehal ved Mariager på Frydensbjerg, dog med den ændring, at genskabe udsigt og landskabelig sammenhæng mellem plateauet og fjorden. På Mosely bevares løvskoven og de åbne markarealer som nu. Øer i Randers Fjord Den inderste ø ligger inde i selve fjorden, mens de to yderste ligger uden for den gamle kystlinje med markante kanter ved Udbyhøj. Den inderste ø er ca. 375 m lang og op til 45 meter bred,

12 beliggende 250 meter fra fjordens sydlige kant. Der er en lav vegetation på enkelte dele af øen. De to yderste øer er mindre, 50x3 meter og 25x3 meter og ligger begge ude i midten af deltaet på nordsiden af sejlrenden. Nord for øerne findes to større øer, som ikke er statens arealer. Der er ikke adgang til øerne, men de kan opleves fra bredden og fortæller noget om hvordan strømningerne i fjorden fører sediment rundt. Arealer ved Randers by Nordre Fælled er beliggende i byranden mellem Randers by og landbrugsflade nord for. Områdets syd- og vestlige afgrænsning går således i kanten af planteskole, butikscenter, idrætsanlæg, de gamle kasernebygninger, nyere boligblokke, industri, fagskoler og køreteknisk anlæg. Mod nord og øst afgrænses området af marker, dog med mindre anlæg som en flystribe og rideanlæg. At området har været ingeniørtroppernes tidligere øvelsesområde ses stadig tydelig i form af asfalterede veje, skydebane, små høje, kanaler og gravede vandhuller. Derudover består området af et vekslende åbent landskab med overdrev, græsarealer, mose samt små skove af løv og nåletræ. En del af området er tilplantet med ny skov. Området gennemskæres af gode veje og stier, som man kan vandre, cykle og ride på. I den sydlige ende findes naturlegeplads med borde og bænke samt grill/bålhus. Der findes også en indhegnet hundeskov. Randers Nørreskov er en meget undseelig lille firkantet skov i tre striber, som er plantet i mellemrummende mellem levende hegn på markjord. Den ligger ikke langt fra landevejen bag en planteskole, men der er hverken skilt eller offentlig vej derind, så det er umuligt at komme ind til den. Mod syd grænser skoven op til et nyetableret og endnu ikke færdigudbygget industriområde. Her ligger der også en privatskole. Mod vest og nord grænser skoven op til marker, men heller ikke herfra er der adgang. Randers Sønderskov er en ung skov fra syd for Randers mellem hovedvej 16/21 Grenåvej og Clausholmvej. Den ligger på en sydskrånende moræneflade ned mod Paderup Mose. Syd for mosen ses og høres motorvej E45. Området er meget præget af grusgravning i og øst for området, og af de større veje, der løber langs med eller i nærheden af skovrejsningsområdet. Der løber en højspændingsledning gennem områdets sydlige del, og skovrejsningsområdet grænser her op til et større elforsyningsanlæg. Vest for statens arealer ejer kommunen en del af skovrejsningsområdet, hvor på der er etableret skov nogenlunde samtidig. Hele området er meget sammensat og bærer præg af forandring og af urban nærhed. Vurdering: For alle tre arealer gælder, at de er meget nye og ufærdige/midlertidige. Nordre Fælled er vurderet til at have god landskabelig værdi, med enkelte undtagelser, f.eks. fremstår naturlegepladsen noget misvedligeholdt og tilgroet. Det er vigtigt at bevare den landskabelige sammenhæng med de åbne landbrugsarealer mod nord, ved at holde en udsigtskile åben. Randers Sønderskov er vurderet til middel-dårlig landskabelig værdi på grund af de sammensætninger der er. Mål og Plan: Der findes en for Nordre Fælled (bilag). Der bør ligeledes laves en samlet retableringsplan for graveområdet/skovrejsningsområdet Randers Sønderskov. Adgang og skiltning skal etableres ved Randers Nørreskov. Frisenvold Laksegård og Eng Frisenvold Laksegård har været og er en del af godslandskabet ved Frisenvold Gods. Det er samtidig en lille ø i Gudenåen og en åbrink med elleskov. Oplevelsesværdien er den

13 kulturhistoriske fortælling om laksegårdens og pramdragerstiens betydning for godset og for egnen. Engen på den nordlige side af den lille tunneldal, er ikke forbundet med nogen kulturhistorisk fortælling, men udgør en del af et sammenhængende skrånende engstrøg ned mod den gravede grøft i bunden af tunneldalen. Vurdering: Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand. Det har en lang tidsdybde og fortæller historier langt tilbage i tiden. Mål og plan: Bevare Frisenvold Laksegård som en urørt ø og åbred med elleskov. Engen bevares åben. Lysnet Lysnet Bakken ligger på et udstrakt, højt plateau, der afgrænses af en række dybe dale. Dalen der kan følges syd, vest og nord for plateauet er udpræget flad i bunden. Det statsejede areal udgør en mindre del af bakken, og det er ikke klart synligt i landskabet, hvor det statsejede areal grænser op mod naboarealerne. Det primære indhold er den gamle lergrav med de stejle skrænter, der stadig erodere siderne, hvilket giver området en spændende karakter. Oplevelsen af, at stå på en stor bakke af ler får man også ved at se på vegetationen; det er ikke almindelig af finde lysesiv på toppen af bakkerne, og jordbunden er ofte fugtig. En anden væsentlig oplevelsesmulighed er udsigten til alle sider. I den sydlige spids, er der en parkeringsplads. Hele området fremstår spændende og med mange oplevelsesmuligheder. Det er dog enkelte områder der bærer præg af manglende vedligeholdelse, andre af tilgroning. Der er f.eks. ikke noget skilt i holderen ved parkeringspladsen og der er kastet byggeaffald ned af en af skrænterne. Den vestlige del er groet meget til i træer, og det lille vandhul er næsten skjult i pilekrat. Vurdering: Landskabskarakterens styrke er, at man her kan opleve geologien, med flere oplevelsesmuligheder både direkte ved at se leret i graven og indirekte ved at se vegetationen. Tilstanden er vurderet til god med et mindre områder der er vurderet til middel pga. manglende vedligeholdelse. Området er sårbart over for tilgroning og henkastning af affald. Mål og plan: Lysnet der ligger højt i terrænet skal ikke fremstå med skovbevoksning og dermed sløre landskabet. Gjerrild Strand Landskabet på nordkysten af Djursland er ved Gerrild Strand karakteriseret ved at arealanvendelsen er skov eller sommerhuse. Statens areal er en del af den sammenhængende kyststrækning og er samtidig overgangen fra et skovområde til et åbnet strandområde med landbrugsflader længere inde i landet. Statens areal afgrænses mod land af et sommerhusområde. Udviklingen i området siden grusgravningen er tilplantning og tilgroning fra vest mod øst ud i det ellers åbne klithedeområde. Denne udvikling er landskabelig uheldig, da den lukker landskabet, så oplevelsen af kyststrækningen gøres meget mindre. Vurdering: Strandengsområdet er under uheldig tilgroning. Mål og plan: Genoprettes som åbent strandengsareal i den østlige halvdel hvor, der bør ryddes for opvækst. I den vestlige halvdel bevares skoven, ved at lade skovtilgroningen finde sin naturlige afgrænsning skabes et skovbryn som på sigt vil gå helt ud til klitterne.

14 Mågeøen Det lille højtliggende areal oppe på morænebakken består af en firkant med krat på, og hvor den østlige side er en parkeringsplads. Området grænser mod nord og vest op til åbne marker, mod øst ud til vejen og derefter også marker, og mod syd op til et lille sommerhusområde. Da arealet ligger højt i landskaber er der mulighed for udsigt til alle retninger. Og det er muligt at se ud over Kalø skovene og Kalø slotsruin, og ud over bugten. Krattet er vokset tæt og højt, så fra toppen af bakken, hvor der står en bænk, har man i dag ikke nogen udsigt. Krattet bør tyndes så udsigten kan genskabes. Området er vurderet til at have middel landskabelig værdi på grund af tilgroning. På strandengen neden for morænebakken ligger Mågeøen. Statens areal består af to dele. En del nord for landevejen og en del syd for. Den nordlige del er et trekantet areal, der mod nordvest afgrænses af en lille bæk. Mod øst og nord afgrænses arealet af levende hegn og krat. Området fremstår mest åbent med en bevoksning parallelt med bække oppe på, samt to mindre kratområder. Det sydlige og noget lavere liggende areal består af en tør del med parkering og toilethus, og en strandeng, som er under kraftig tilgroning, og en noget vådere del, som er mest åbne, men også under tilgroning. Vurdering: Området er vurderet til at have høj landskabelig værdi, undtagen de arealer som er groet meget til. Samtidig er området vurderet til at være særlig sårbart over for tilgroning. Mål og plan: Krattet bevares, men med udsigtskiler mod syd, set fra toppen af bakken ved bænken. For engområdet er målet, at holde arealet åbent med enkelte grupper af træer og buske. Der skal stadig være noget bevoksning langs parkeringspladsen og toilethuset, så man ikke har oplevelsen af, at bilerne parkeres ude på strandengen. Klokkerholm Skov Klokkerholm Skov ligger markant i landskabet omgivet af marker til alle sider. Det er en gammel løvskov, som med meget få undtagelser har haft den samme afgrænsning i lang tid. Landskabet i skoven er meget spændende på grund af det kuperede terræn. I den nordlige del krydser der en offentlig vej ind gennem skoven, på et sted, hvor skoven er meget smal. Vurdering: Skoven er som element i det ellers åbne landbrugslandskab meget karaktergivende. Mål og plan: Bevare en bøgedomineret løvskov, som giver mulighed for at opleve terrænet under træerne. Bevare den præcise afgrænsede skov i landskabet. Elløv Enge Elløv Enge er en mindre del af et større engområde i Korup Ådal. Engene er ekstensivt opdyrket og består af en mosaik af forskellige flader, linjer af hegn og vandløb (Saksvad Bæk og Korup Å), samt punkter med gravede vandhuller. Statens areal indeholder opdyrkede felter og græs felter, flere småvandhuller og en firkantet skovholm i den sydlige del af Elløv Enge. Mod syd grænser statens areal op mod landbrugslandet på morænen, hvor der også ligger en gård. Vurdering: Landskabet er sammensat og i mellem til stor skala. Det er upåvirket af tekniske anlæg, byggeri m.m. Det har karakter af jagtområde, med den firkantede remise og de gravede andehuller.

15 Mål og Plan: Bevares som en ekstensivt dyrket eng, gerne med vedvarende græsning og skovholmen som løvskov/græsningsskov. Kalø Kalø-området er især præget af det kystnære, gamle herregårdslandskab med Kalø slotsruin, de løvskovklædte randmorænebakker med Hestehave Skov og Ringelmose Skov, og de hældende landbrugsflader med lange stendiger og kraftige levende hegn og vejtræer. Karaktergivende er endvidere de mange øvrige kulturhistoriske elementer i form af Bregnet kirke, Kalø jagtslot og avlsgård og de mange gravhøje. Området orienterer sig mod Kalø Vig og er af stor skala. Det er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af skovbryn, alléer, fægyde, vildtremisser og levende hegn. Hertil kommer de to skovområder, som er tætte, lukkede områder. Som kontrast hertil er der fra de kystnære arealer og de mange højdepunkter ved Bregnet Kirke, omkring Kalø og ved Rønde vide udsigter over kystlandskabet ved Egens og Følle Vig mod Mols Bjerge samt mod Kolindsund. Landskabskarakteren er relativt upåvirket af større tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse. Området fremstår som en jævnt faldende flade fra toppunktet ved Store Bavnehøj ved Rønde ned til kysten. Den nordlige del af området består af en randmoræne (Gammel Rønde randmoræne). Den centrale del består af Mols morænelandskab. Morænelandskabet anvendes til skov og landbrug, hvoraf en stor del er økologisk og tilknyttet den tidligere herregård Kalø. Langs den bugtede kyst findes et smalt marint forland beliggende ½-2 m over havet med en enkeltstående morænebakke (Kalø strandområde og Slotsbanken). Her består arealanvendelsen af en græsset strandeng med mindre kratområder og slotsruinen. Landskabskarakteren afspejler en stor tidsdybde repræsenteret ved de mange gravhøje og slotsruinen med adgangsvej, hovedgården og kirken, skovene og de græssede enge, strandenge og overdrev samt de dyrkede landbrugsarealer med diger, kraftige levende hegn og fægyde. Der er tale om et stabilt, dyrket herregårdslandskab, hvor de mange kulturelementer bliver vedligeholdt i kraft af drift og pleje. Skove og marker samt hovedparten af enge og overdrev er således i drift, men selve hovedgårdsanlægget har ændret funktion og anvendes nu af DMUs afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Den gamle vejstruktur er bevaret, dog er landevejen forlagt ved Kalø. Hovedgårdsanlægget er under udbygning med nye længer, der i stil, størrelse og placering er søgt tilpasset de gamle bygninger. Den nyere byudvikling i Rønde præger den nordlige rand af området noget. Hestehave og Ringelmose Skove er begge gamle skove, dominerede af løvskov, men med et mærkbart islæt af nåletræer bl.a. sitka. Vejnettet følger landskabets kurver, og en tur gennem skovene byder på mange forskellige oplevelsesmuligheder, f.eks. kystskrænten i den sydvestlige del af Hestehave Skov, hvor man i den urørte skov kan se meget gamle, forkrøblede bøge og ege. I begge skove er det karakteristisk, at der er højtliggende områder med gravhøje og moseområder, som er grøftede. For eksempel findes der i Ringelmose Skov et meget højtliggende område Græsbjerg hvor der er 5 (?) gravhøje. I dag er området delvist lukket af sitkagran, og flere tidligere moseområder er grøftet og tilplantet med nåleskov. Vurdering: Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og herregårdslandskabets kulturmønster. Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand, med undtagelse et par enkelte vildtremiser nord og sydøst for hovedgårdsanlægget. Der er fravær af store solitære træer på de åbne marker, disse må formodes at have stået her før, men er fjernet som et resultat af landbrugsdriften.

16 Det er vigtigt for landskabsoplevelsen, at fremtidige tilbygninger til Kalø i dimension og arkitektur tilpasses helheden. Drift og pleje af omdriftsarealer med åbne marker, enge og overdrev, diger og fægyde/hegn samt fortidsminderne er vigtige for at fastholde områdets karakter. Mål og plan: Fastholde herregårdslandskabet med de åbne marker, hegn og de to skovområder. Rydde de små sitkabevoksninger, der ligger ved Jagtslottet, samt på marken øst for (afd. 991). Vildtremiser på markerne tydnes og fjernes på sigt. Hvis der er en mulighed for at anvende enkeltstående træer i vildtremisserne til at genskabe solitære træer på markerne, bør dette gøres. I skovområderne retableres den naturlige hydrologi, hvor det er muligt. De våde moseområder ryddes for nåleskov til fordel for aske- og ellemoser. Skovene udvikles til egedominerede- og bøgedominerede skovudviklingstyper. Andelen af urørt skov udvides. Der er behov for en detaljeret landskabsplan for parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin. Mols Bjerge Den sydligste del af Djursland er et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber med de store bakkedrag omkring Ebeltoft Vig, Kalø Vig og Begtrup Vig. Landskabet fremstår som en udpræget vekselvirkning mellem storbakket landområde og et havområde, der i form af brede vige skærer sig ind i landet og giver en lang kystlinie. Mols Bjerge er især præget af den højtliggende, ekstensivt udnyttede og stærkt kuperede randmoræne med mosaikken af overdrev og naturskov, nåleskov og små landbrugsarealer. Området er næsten uden bebyggelse og anlæg, bortset fra små samlinger af gårde og huse ved Standkær, Toggerbo og Bogens. Landskabskarakteren er uhyre kompleks med hensyn til skala, rumforhold og struktur. Bakker og bevoksninger danner mange landskabsrum, men fra højdepunkterne, og især Trehøje og Agri Bavnehøj, er der storslåede udsigter horisonten rundt over kystlandskaberne i Århus Bugt, Kalø Vig og Ebeltoft Vig samt over Tirstrup hedeslette. Mange forskellige geologiske formationer, kulturmiljøer og bevoksningstyper giver særlige oplevelsesværdier, herunder bakker, slugter og dødishuller, koncentrationer af gravhøje, overdrev og naturskov. Landskabskarakteren er helt upåvirket af større tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse, men større tekniske anlæg horisonten rundt i kystlandskaberne påvirker landskabsoplevelsen fra udsigtspunkterne, eksempelvis Studstrupværket. Vurdering: Landskabskarakteren afspejler en meget stor tidsdybde og kontinuitet, repræsenteret ved geologiske dannelsesformer og kulturspor fra mange forskellige perioder lige fra sidste istid og op til i dag: Fra oldtidens gravhøje, overdrevs- og agerlandskab til nyere tids hede, plantager, marker og små gårde. Den centrale del af Mols Bjerge fremstår som et storslået naturområde, mens der i områdets periferi findes en del dyrkede marker. Det er dog karakteristisk, at disse marker er marginale i forhold til det moderne landbrugs behov, og der er en tendens mod en ekstensivering. I andre områder ses stadig gamle nåletræsplantager. Mulighederne for at opleve terrænformationerne, fortidsminderne og overdrevslandskabet sikres gennem det store plejearbejde med græsning og de rydninger, som gennem de seneste årtier bl.a. har frilagt området for en del af de slørende nåletræsbevoksninger. Landskabet fremtræder helt uforstyrret af nye bebyggelser og tekniske anlæg.

17 Mål og plan: Der er tale om en fortsat ekstensivering af driften og afdrift af plantagerne. Der arbejdes videre med at finde den blivende balance mellem skov og åbent landskab. Overdrevsarealet vil ved enden af Life-overdrev strække sig fra Strandkær via Agri Bavnehøj og Trehøje til Bogens i et sammenhængende bælte på ca ha. Blivende skovarealer (habitatskov + naturskov) er ved Strandkær, Femmøller, Langemosen og Skovbjerg øvrige arealer er stadig åbne for landskabsmæssige tilpasninger. Det er især ønskeligt at fjerne plantagearealer mellem Agri Bavnehøj og Trehøje. Helgenæs Syd Den sydlige del af Helgenæs er et markant bakkelandskab ud mod Kattegat. Det højeste punkt er Ellemandsbjerg på 99 meter over havet. Der findes flere andre markante bakker og bakkedrag, samt en ås. Staten ejer 4 områder på den sydlige del af Helgenæs. De to nordligste er begge en del af et plantage- og overdrevslandskab ved og syd for Ellemandsbjerg. Området er især præget af den højtliggende, ekstensivt udnttede og stærkt kuperede randmoræne med mosaikken af overdrev og naturskov, nåleskov, små landbrugsarealer og mange sommerhusområder. Landskabskarakteren er meget kompleks med hensyn til skala, rumforhold og struktur. Helgenæs Syd orienterer sig dels mod Ellemandsbjerg dels mod vandet. Den lille skala er der, hvor området er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af bakker, skovbryn og levende hegn. Som kontrast hertil er der den store skala, som opleves fra de kystnære arealer og de mange højdepunkter vide udsigter over kystlandskabet i Århus Bugt, Tunø, Samsø og Sejrø samt ind i Ebeltoft Vig med Ebeltoft By og havneanlæg med færgerne og vindmøllerne. Landskabskarakteren er relativt upåvirket af større tekniske anlæg, dog er der en del sommerhusbebyggelse i området. Langs den vestlige kyst findes i syd et smalt marint forland beliggende ½-5 meter over havet. Her består arealanvendelsen af åben strandeng med et kratområde ind mod den gamle kystskrænt. Sletterhage Fyr står i den sydligste del af arealet. Vurdering: Den centrale del af Helgenæs syd, der fremstår som et ekstensivt dyrket landbrugsareal med mange mindre sommerhusområder og mindre nåleskovsplantninger, er generelt vurderet til at have landskabelig god værdi. Afgrænsningerne af nåleskovene er markant firkantede i dette meget kuperede landskab og udsigten fra Ellemandsbjerg er delvist skjult af en del af skovene, hvorfor enkelte delområder er vurderet til middel landskabelig værdi. Dette til trods for, at skoven ikke med til at sløre bakken fra kysten, måske nærmere med til at forstærke højden på bakken. Overdrevsarealerne og skrænterne ved Slettervang er særlig sårbare overfor tilgroning af slåenkrat, som ses flere steder. Arealet er vurderet til at have landskabelig god værdi, bl.a. på grund af den fantastiske udsigt. De mest tilgroede arealer er dog vurderet til at have middel landskabelig værdi. Området ved Sletterhage er vurderet til landskabelig god værdi dog er krattet vurderet til middel værdi på grund af tiltagende tilgroning og den ringe landskabsoplevelsesmulighed krattet har. Det er det eneste lavtliggende strandengsområde på Helgenæs og det er derfor vigtigt for oplevelsen at en (stor) del af området ryddes for opvækst og fremover holdes åbent. Alternativt kunne man lave stier gennem krattet. Plan og mål: Ellemandsbjerg ryddes for plantageopvækst, så det igen er synligt i landskabet. De bevarede dele af plantagen konverteres til egeblandet løvskov. Afgrænsningen af skoven skal i højere grad følge landskabets kurver eller linjer i form af skrænter eller veje og ikke som nu følge

18 lige matrikelskel. De mange overdrevsarealer bevares og overdrevsarealerne ved Slettervang ryddes for uønsket opvækst. Krattet ved Sletterhage Fyr ryddes eller gøres tilgængeligt med stier. Helgenæs Nord Områderne Fuglsø Strand, Karpenhøj, Dragsmur, Rønnen og Vænge Sø er her samlet under et. Landskabelig har de det tilfælles, at de alle er beliggende i overgangszonen mellem Mols og Helgenæs, på det smalle sted mellem Begtrup Vig og Ebeltoft Vig. Det karakteristiske i Fuglsø/Karpenhøjområdet er det åbne, lavliggende kystnære bakkelandskab, med en mosaik af hede, og overdrev, skov, landbrugsarealer og sommerhusområder. Helgenæs Nord er domineret af Ryges Skanse og sydøst for, af det flade nu drænede Vænge Sø. Fuglsø Strand og Karpenhøj ligger ved Fuglsøcentret, der tidligere var militærets område til artilleri og dragoner fra garnisionerne i Århus, Randers og Viborg. I dag er det et kursuscenter med idrætsog golfbane. Statens arealer består overvejende at åbne, jævnt skrånende arealer mellem tre sommerhusområder og Ebeltoft Vig. Der findes en markant jættestue på arealet. Vest for vejen ligger gården xx(navn), som i dag bruges til naturskole(?). Dragsmur, det var her, hen over den smalle tange, at slaget mellem tyskerne og den danske General Rye stod i tresårs krigen Selve volden, som kaldes Dragsmur er dog opført af Marsk Stig i slutningen af tallet. Den er meget markant i landskabet med sine græsklædte skrænter. Staten ejer også strandengsarealerne syd for Dragsmur. Mod Århus Vig er det en meget smal stribe mellem vandet og vejen, mod øst er det en bredere stribe fra stenalderhavets kystskrænt til havet. Kystskrænten er bevokset og delvist skjult bag en lille plantage. Landevejen løber gennem arealet og deler det i to. Mod nord afgrænses arealet af bebyggelse, og mod syd grænser det utydeligt op mod mindre markarealer. Langs Ebeltoft Vig går arealet over i Vønge Sø arealet. Vænge Sø er en drænet sø, som der nu er forslag om at genoprette. Øst for søen, på den smalle tange, ligger en efterskole, som er privatejet. Rønnen er beskrevet i forrige afsnit, og nævnes blot her som en åben sandbanke, med lav vegetation og et lille fiskerhus i den sydlige ende. Vurdering: Landskabskarakteren afspejler en meget stor tidsdybde og kontinuitet, repræsenteret ved geologiske dannelsesformer og kulturspor fra mange forskellige perioder lige fra sidste istid og op til i dag: Fra oldtidens jættehøj, forsvarsværker, overdrevs- og agerlandskab til nyere tids hede, den drænede sø, marker og sommerhusområder. Fuglsø Strand er under tilgroning af bæverasp, birk og eg, der langsomt men sikkert er ved at lukke det kystnære landskab. Området bør holdes åbent, dels for at bevare udsigten til Ebeltoft Vig og dels for at bevare det åbne landskab som en kontrast til de lukkede sommerhusområder. Strandengsarealerne mellem Dragsmur og Vænge Sø er ligeledes under tilgroning. Arealerne omkring landevejen er på visse tider af året præget af kraftig trafik. Mål og plan: Bevare det åbne landskab ved at fjerne uønsket opvækst og genskabe Vænge Sø. Bjødstrup Strand Lille strandareal med fantastisk udsigt over Århus Bugt. Arealet er beliggende syd for et sommerhusområde, for enden af en vej. Den østlige del af arealet er opdyrket mark, mens den vestlige del er strandeng. Gennem strandengen går en vej, som ender i en lille parkeringsplads.

19 Vurdering: Strandengsområdet er under uheldig tilgroning af Rosa Rugosa. Fastholdes som åbent strandengsareal, der bør ryddes for uønsket opvækst af Rosa Rugosa. Gerne udvidelse af opholdsarealet med den østlige halvdel, der i dag er lejet ud til landbrugsdrift. Arealerne ved Stubbe Sø Arealerne Ørnbjerg Mølle, Natursti Ebeltoft-Gravlev, Holme strandareal, Hyllested Bjerge og Vibæk Strand indgår i landskabsanalysen, der blev udarbejdet i forbindelse med pilotprojektet for Mols Bjerge Nationalpark (LINK). Herfra er en del af følgende tekst sakset. I landskabsanalysen er der dels udpeget landskabskarakterområder og dels udpeget landskabsstrøg. To af disse strøg binder mere eller mindre statens arealer ved Stubbe Sø sammen. Det ene landskabsstrøg strækker sig i vest-østlig retning og indholder dalstrøget med den tidligere havarm omkring Ulstrup Å og Stubbe Sø samt det tilstødende bakkedrag med Hyllested Skovgårde og Jernhatten ud imod Kattegat. Landskabsstrøget rummer et forløb af afvekslende, kontrastrige landskaber, der som fællesnævner har stenalderhavet landskabspåvirkninger, idet området dengang udgjorde en fjord med enkeltliggende kuplede øer og en ådal, der udmundede i fjorden lige øst for Ørnbjerg Mølle. Området rummer mange særlige oplevelsesværdier i form af den store Stubbe Sø med tilstødende fugtige arealer i Ulstrup ådal og øst for Stubbe Bro samt gamle havskrænter og enkeltbakker med løvskov og landbrugsdrift ud imod Kattegat. Det andet landskabsstrøg strækker sig i nord-sydlig retning fra Hyllested Bjerge og deler sig i to: et vestligt forløb over området med Skovgårde og Jernhatten og videre langs kysten til Holme strandarealer ved Dråby Strand, og et østligt forløb forbi Stubbe Bro og Skærsø til Dråby. Det fører ikke helt ud til den modsatte kyst ved Vibæk Strand, men har retningen. Dette landskabsstrøg har derimod forbindelse til det førstnævnte strøg med Ørnbjerg Mølle. Landskabet fortæller tydeligt historien lige fra middelalderens vandmølledrift med Ørnbjerg Mølle til nutidens sumpskove og nåleplantninger. Området har et stort indhold af forskellige naturtyper. De rumlige forhold veksler mellem kystlandskaber med høje bakker med vide udsigter og den store skovomkransede søflade og tilstødende engdrag med "pastoral" karakter til den lukkede Ulstrup Ådal med græssede skrænter og engdrag. Udover de landskabelige oplevelsesværdier rummer landskabsstrøget meget gode muligheder for rekreativ færdsel og udfoldelse. Dette hænger bl.a. sammen med det det sammenhængende net af rolige skov-/mark/biveje og stier i området samt raste- og opholdsmuligheder i skoven og ved kysten. Herudover krydses området af den nationale cykelrute 5 og en cykelsti på det gamle banetracé, natursti Ebeltoft-Gravlev. Stien går fra syd gennem et skovdækket småkuperet landskab der længere nordpå afløses af et mere kontrastrigt, åbnet kystlandskab med marker og hegn. I den nordligste ende, ved Stubbe Bro, passerer den Ebeltoft Zoo og nogle naturarealer ned til Stubbe Sø. Også brugsmæssigt rummer landskabsstrøget afveksling og kontraster: I den vestlige og centrale del af det øst-vestgående strøg ligger de store nåletræsplantager og de græssede enge eller tilgroede kær i Ulstrup Ådal og omkring Stubbe Sø. I den østlige del, hvor det nord-sydgående strøg ender, ligger de intensivt dyrkede eller løvskovklædte morænebakker Hyllested Bjerge, der veksler med afvandede arealer under ekstensivering med en mosaik af dyrkning og sumpskov. Vibæk Strand er en del af et smalt, strandareal der forbinder Ebeltoft med Egsmark og Dråby. Det består af et strandengsareal mellem en bebygget grund mod syd og en parkeringsplads mod nord. Det er ikke synligt i landskabet, at arealet er statens.

20 Vurdering: Samlet set er tilstanden af de karaktergivende landskabselementer i landskabsstrøgene god, og landskabsoplevelsen er uforstyrret af tekniske eller rekreative anlæg og nyere byudvikling. Den igangværende udvikling og planlægning i landskabsstrøgets delområder synes generelt set ikke at svække de landskabelige karakteristika. Området omkring Ørnbjerg Mølle er primært dækket af nåleskov og fremstår stabilt, mens de nære arealer i Ulstrup Å-dalen og omkring Ørnbjerg Mølle domineres af overdrev og eng. Disse arealer fremstår som en del af det oprindelige hedeområde, der for ca. 200 år siden var karakteristisk for området. Disse områder er sårbare over for tilgroning og tilplantning. Skovgræsningen på skrænterne af Ulstrup Ådal er vigtig for også fremover at kunne opleve de terrænmæssige kontraster i området. Hyllested Bjerge præges primært af skovbevoksede bakker. Området omkring Gravlev med de græssede overdrevsbakker med enkeltstående ege og bøge udgør sammen med landsbyen et særligt oplevelsesrigt miljø, der er sårbart over for nybyggeri og funktionsændringer, herunder opgivelse af græsningen. Arealerne ved Stubbe Bro er nærmest søen præget af lavliggende elleskov med hyld m.m på arealer, som tidligere var søund. Det er lukket og spærrer for udsyn over søen. Længere mod sydøst findes åbne overdrevsarealer på højereliggende moræne. Mod nordøst ligger et delvist tilgroet moseområde. Vibæk Strand og det nordlige areal i Holme er under tilgroning. Plan: Fortsat græsning samt udvidelse af græsningsarealet ved Ørnbjerg Mølle. Nåleskovsplantagen konverteres til bøgeskov. Elleskoven i dalbunden bevares. Græsning af både de åbne og de skovklædte områder i Hyllested Bakket (græsningsskov). For arealerne ved Stubbe Bro er planen, at søskoven skal bevares som urørt elleskov, dog således at der bliver friholdt en udsigt over søen. De åbne arealer skal fortsat være åbne. (eller hvad?? De er udlagt til urørt alt sammen). Strandarealerne ryddes for uønsket opvækst.

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet. 1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.

En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315

Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Mols Bjerge er et enestående kuperet landskab, der forbinder

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Hesselager Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Fra registreringspunkt mod nordvest. Fra registreringspunkt mod vest. Billede af husdyrhold i dalstrøget. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG

Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SKALLERUP-SOLBJERG Skallerup-Solbjerg Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Skallerup-Solbjergområdet ligger

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SEJERSLEV - EJERSLEV Ejerslev - Sejerslev Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sejerslev Ejerslev dækker

Læs mere

Landskabsanalyse 2011

Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade moræne er inddelt i store rektangulære markstykker adskilt af levende, klippede hegn på jorddiger. I hegnene står enkelte gamle træer som overstandere og rager

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

7 Giesegård herregårdslandskab

7 Giesegård herregårdslandskab 7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S

LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S LANDSKABSKARAKTERMETODEN OG BYUDVIKLING A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Kalø - areal nr. 501, 502 og 602

Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose

Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose Foto 1: Busemarke Sandlodder set fra Søndre Landevej. Foto 2: Råby Sø

Læs mere