LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB"

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore markfelter og større spredte gårde. Bevoksningerne er fragmenterede og varierende. Der er hovedsagligt intensivt jordbrug på de større markfelter, og ekstensivt landbrug på de mindre markfelter, ofte hvor jordbundsforholdene er mere sandede. Landskabet er karakteriseret ved større gårde i et blok-, eller stjerneudskiftet landskab. Området er karakteriseret ved velafgrænsede landsbyer. De karakteristiske landskabselementer er de mellemstore markfelter med intensivt jordbrug og mindre markfelter med ekstensivt jordbrug, større gårde med høj beplantning omkring, ofte med alléer op til gårdene og velafgrænsede landsbyer hvilket skaber et landskab af middel skala med enkel struktur. Landskabet opleves roligt. Der er enkelte tekniske anlæg som højspændingsledninger og vindmøller. BESKRIVELSE Karakterområdet strækker sig fra Gørløse i øst til Strølille og Sigerslevøster i vest. Landskabet er et bundmorænelandskab som fremstår åbent, roligt og let bølget. Det er et udpræget intensivt landbrugslandskab med lange kik. Gårdene er større end i de øvrige karakterområder og flere af dem har små alléer op til gårdene og høj bevoksning omkring bygningerne. Ligeledes adskiller området sig fra de øvrige ved at være skovløst. Sigerslevøster og Strølille er velafgrænsede landsbyer hvor der ikke er sket nævneværdig udbygning. Der er kun enkelte tekniske anlæg i landskabet i form af højspændingsledninger og Gørløse omfartsvej. Et karakteristisk enkeltelement i landskabet er åsen, Strø Bjerge som rejser sig i terrænet og ses mange steder fra i landskabet. Fra åsen er der storslået udsigt ud over landskabet. Syd for Gørløse ligger en randmoræne som viser sig i landskabet som et bakkedrag som er i øjefaldende i det let bølgede landskab. Et mindre delområde op til Lystrup Skov er mere bakket dødislandskab. Bevoksningerne er generelt fåtallige. Hist og her er der småplantninger, små parceller med ny skov ved Kurreholm, enkelte rester af levende hegn/læhegn, og på enkelte vejstrækninger er der plantet vejtræer. Der er områder på Strø Bjerge og syd for Gørløse hvor der er plantet energipil. Lystrup Skov i nabokarakterområdet mod syd er et markant rumafgrænsende landskabselement. Bebyggelsesstrukturen er karakteriseret ved stjerneog blokudskiftede landsbyer med spredtliggende gårde og husmandssteder. Gørløse By er den største by i karakterområdet og er blevet kraftigt udbygget. Ved Kurreholm er bebyggelsesstrukturen tættere bestående af mindre gårde og husmandsteder. Landbrugsdriften er overvejende intensiv på de mellemstore markfelter, men på de mindre markfelter er der også ekstensivt landbrug. Det ekstensive landbrug ses ofte hvor jordbunden er mere sandet og/eller hvor der er mere hobbypræget landbrug. Kulturhistorisk indeholder området en markant højtliggende gravhøj, Egebjerg, tæt på Lystrup Skov. Den overordnede vejstruktur står generelt intakt fra udskiftningstiden i karakterområdet og flere steder er der jordvolde/diger eller rester af en hegnsstruktur som viser hvor ejendomsskellene har gået. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER Landskabet bør opretholdes som et landbrugslandskab med middelstore landbrug og store landbrug frarådes derfor i karakterområdet. Området kan bære opstilling af vindmøller, herunder husstandsvindmøller, undtaget på og op til Strø Bjerge, og i delområdet op til Lystrup Skov, samt i delområdet Kurreholm. Strø Bjerge og landskabet op til Strø Bjerge bør friholdes for byggeri, tekniske anlæg og beplantning, herunder skovrejsning. Det anbefales, at Strø Bjerge fredes, så åsen sikres som et markant landskabselement med geologisk, landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig værdi. Det bør sikres, at der vedbliver at være lange kik i landskabet for at fastholde karakteren som et åbent landbrugslandskab. Landskabet egner sig ikke til skovrejsning, da det er et karakteristisk åbent skovløst landbrugslandskab. Ved realisering af Gørløse Skov anbefales det, at man friholder kiler for skovrejsning ned mod Havelse ådal, så udsigtsmuligheder sikres over ådalen. Randmorænen syd for Gørløse bør friholdes for beplantning og tekniske anlæg, herunder vindmølle og husstandsvindmøller. Det anbefales, at store dele af åsen ryddes for opvækst og tilplantninger og at de meget skrånende arealer afgræsses og slås samt dyrkes med lave afgrøder. Småplantninger, spredte træer og buske og levende hegn samt afgræssede arealer som understreger terrænet bør bibeholdes og vedligeholdes. Tilgroede vandhuller bør oprenses og ryddes for opvækst, ligesom engene bør genoprettes på de våde arealer. Landbrugsbyggeri i karakterområdet kan udvides, så længe det sker i tilknytning til de eksisterende bebyggelser. Ved renovering og istandsættelse af eksisterende gårde og husmandssteder bør det ske, så området bevarer sin landbrugsmæssige karakter. Strølille og Sigerslevøster med tydelig afgrænsning mellem by og land bør friholdes for nybyggeri i kanten af landsbyerne. Udskiftningsmønstrenes vejstruktur og digestruktur bør bevares. Alléerne op til gårdene bør vedligeholdes og udskiftes når de afvikles på grund af alder. Gravhøjen ved Kurreholmvej og gravhøjen Egebjerg bør vedblive at forblive træ- og buskløse, så de fremstår tydeligt i landskabet. Landskabet omkring fortidsminderne bør friholdes for byggeri og beplantning udover gældende 100 m beskyttelseszone. Langdysserne ved Langelinjevej bør restaureres, og der bør ryddes for bevoksninger omkring dem, så de atter kan blive synlige fra det omgivende landskab. Der bør etablere et stisystem på Strø Bjerge udbygget fra stisystemet fra den del af åsen som ligger i Halsnæs Kommune. Det anbefales at formidle både Langebjeg Ås og Strø Bjerges historie og geologiske dannelse. Der bør blotlægges profiler i de tidligere grusgrave på begge åse, så åsenes dannelse kan blive synlig og formidles. Højspændingsledningerne som gennemskære Strø Bjerge bør lægges i jorden, og det militære anlæg midt på åsen bør nedlægges, så åsen igen fremstår uforstyrret. For at understøtte karakteren som et åbent landbrugslandskab bør større nåletræsplantninger fjernes, da de virker rumafgrænsende og visuelt er fremmede landskabselementer i det åbne landbrugslandskab.

3 FOTO Nord for Gørløse Fortidsmindet Egehøj og Lystrup Skov i baggrunden Strø Bjerge ved Strølille Landbrug med frilandsgrise og energipil syd for Gørløse Langelinjevej med hobbylandbrug og vejtræer Indkik til Strølille Kurreholm Nordvest for Sigerslevøster Syd for Strø Bjerge

4 Landskabskarakterområde nr. 6 Landskabets nøglekarakter Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore markfelter og større spredte gårde. Bevoksningerne er sparsomme og varierende. Der er hovedsagligt intensivt jordbrug på de større markfelter, og ekstensivt landbrug på de mindre markfelter, ofte hvor jordbundsforholdene er mere sandede. Landskabet er karakteriseret ved større gårde i et blok-, eller stjerneudskiftet landskab. Området er karakteriseret ved velafgrænsede landsbyer. De karakteristiske landskabselementer som er de mellemstore markfelter med intensivt jordbrug og mindre markfelter med ekstensivt jordbrug, større gårde med høj beplantning omkring, ofte med alléer op til gårdene, velafgrænsede landsbyer skaber et landskab af middel skala med enkel struktur. Landskabet opleves roligt. Der er enkelte tekniske anlæg som højspændingsledninger og vindmøller. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Sigerslev landbrugslandskab strækker sig fra Gørløse i øst til Roskilde Fjord i vest. Den sydlige og østligste del af karakterområdet ligger i Frederikssund Kommune. Nærværende analyse stopper ved kommunegrænsen. Mod nord afgrænses området af Strø Bjerge afgrænsningen mod karakterområde nr. 5 Havelse Å- dal.. Området omkring Gørløse er taget med i området, da det ligger højere end naboområdet mod nord. Mod syd afgrænses karakterområdet af Lystrup Skov s skovbryn, og mod øst afgrænser Langebjerg Ås karakterområdet. Landskabet adskiller sig fra nabokarakterområderne ved at være mere landbrugspræget, og med større gårde. Endvidere adskiller området sig ved at være skovløst med udskiftede landsbyer samt ved at indeholde en markant ås, som ses mange steder fra i landskabet. Geologi Landskabet er et bundmorænelandskab som overvejende består af en let bølget moræneflade. Jordbunden består af smeltevandssand, moræneler, og ferskvandstørv. Jordboniteten er for størstedelen god i hele området. Syd for Gørløse ligger en række mindre randmoræner som viser sig i landskabet som markant bakkedrag som er i øjefaldende i det let bølgede landskab. For hele området gælder, at der er spredte vådområderne som ofte er domineret af opvækst af fugttolerante buske og træer. Strø Bjerge er markante geologiske formationer som er beskrevet separat under afsnit om delområdet Strø Bjerge længere henne i feltskemaet. 1

5 Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Karakterområdet er et udpræget landbrugslandskab med hovedsagligt intensivt landbrug på de mellemstore markfelter, og ekstensivt landbrug på de mindre markfelter. Der er et bredt udsnit af afgrøder fra korn, foderafgrøder, frilandsgrise til energipil. Der er ekstensivt landbrug i form af græsning/høslet på de ringere jorde og på de jorde som ligger tæt på de mindre landbrugsejendomme som ofte er fritidslandbrug. Græsning er hovedsagligt med heste, men enkelte har også får og kreaturer. Bevoksningsstruktur I den østlige del af området omkring Gørløse, er karakterområdet karakteriseret ved fåtallige småbevoksninger og småbeplantninger mellem markfelterne. Lystrup Skovs skovbryn fremstår tydeligt i landskabet i denne del af området. Der er ny skov plantet i flere mindre områder ved Kurreholm og et stort område syd for Gørløse er beplantet med energipil. I det øvrige karakterområde, som udgør den største del af landskabet, er den sparsomme bevoksning meget diffus og spredt. Op til gårdene er der flere steder plantet alléer, og der er ofte høje gamle træer omkring gårdene. På enkelte vejstrækninger er der plantet vejtræer. Spredt i hele området er der en del mindre nåletræsbevoksninger i form af hegn, vildtplantninger og juletræsbevoksninger. Bebyggelsesmønster Bebyggelsesstrukturen er karakteriseret ved stjerne og blokudskiftede landsbyer med gårde langs vejene kendetegnende for Landboreformernes gennemførelse fra 1750 til Sigerslevøster og Strølille er forholdsvis velafgrænsede landsbyer, og der er ikke sket en væsentlig udbygning af byerne. Lige vest for Sigerslevøster er der etableret en større virksomhed som virker dominerende i kanten af landsbyen Det er stadig muligt at erkende udskiftningsmønsteret i bebyggelsesstrukturen i landsbyerne Strølille og Sigerslevøster. Flere af de større gårde er blevet liggende inde i Strølille, som er stjerneudskiftet, men mange gårde er også flyttet ud i landskabet. Ved Sigerslevøster er gårdene flyttet ud i landskabet og udskiftningen er sket som en blanding mellem stjerneudskiftning og blokudskiftning, hvor gårdene både ligger spredt ude i landskabet og langs Langelinjevej i en blokudskiftning. Vejstrukturen er stort set intakt fra udskiftningstiden hvor gårdene ligger langs de stjerne- og blokudskiftede veje. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Landskabet omkring landsbyerne Sigerslevøster, og Strølille viser stjerneudskiftede landsbyer kombineret ned blokudskiftning. Vejstrukturen er velbevaret og de udskiftede markers afgrænsning er flere steder markeret ved rester af jordvolde/diger eller rester af hegnsstruktur. Langs Langelinievej syd for Sigerslevøster samt ved Kurreholm ses blokudskiftninger tydeliggjort ved det lige vejforløb og gårdene langs vejen. Der er en markant gravhøj, Egebjerg, tæt på Lystrup Skov, som ses tydeligt når man kommer sydfra, da den afgræsses og er uden træer og buske. 2

6 Tekniske anlæg Der løber et højspændingstraché gennem området fra syd mod nord gennem den vestlige del af området vest for Sigerslevøster. Ligeledes løber der dobbelt højspændingsledninger fra syd mod nord - vest for Gørløse. Fra transformerstationen nord for Gørløse løber der højspændingsledninger fra øst mod vest. Højspændingsledningen er iøjefaldende i det åbne landskab. Der er opstillet 3 store vindmøller nord for Gørløse som er markante i denne del af landskabskarakterområdet. Syd for Gørløse er der åbnet en stor omfartsvej som er meget dominerende i området og giver en del trafikstøj. Landskabskarakterens oprindelse Landsbyerne Sigerslevøster og Strølille er alle kendt helt tilbage fra 1200-tallet. De fleste af gårdene er flyttet ud efter udskiftningen og strukturen fra udskiftningstiden er mere eller mindre synlig i landskabet. Mange af skellene er slået sammen, og diger fjernet, men man kan stadig svagt erkende skelgrænserne hist og her. I Sigerslevøster og Strølille er der kun sket få ændringer og mindre udvidelser af landsbystørrelserne og vejenes forløb ligger stort set som fra udskiftningstiden. Landskabet omkring Kurreholm og Gørløse er påvirket af nyere tids udvikling med mange nyere bebyggelser, anlæg og ændrede vejforløb. Samlet set er tidsdybden udskiftningstiden, selvom der også er få spor fra ældre tider, især i karakterområdets østlige del i form af bevaret vejstruktur, synlige fortidsminder. Rumlige og visuelle forhold Nøglekaraktererne i form af de mellemstore dyrkede marker, ekstensive marker tæt på gårdene og byerne, den sparsomme bevoksning og de spredtliggende gårde og velafgrænsede landsbyer skaber tilsammen et landskab i middel skala. Landskabet fremstår som et højtliggende åbent landbrugsområde, hvor der mange steder er vid udsigt over landskabet. Strø Bjerge og Lystrup Skov lige syd for karakterområdet skaber markant afgrænsning af landskabet og rammer det åbne landbrugslandskab ind. Specielt Strø Bjerge opleves mange steder fra i landskabet og skaber kant til nabokarakterområdet. Området opleves enkelt og fremstår roligt med få forskellige elementer som i hovedtræk udgøres af landbrugsflader, gårde placeret spredt i landskabet, velafgrænsede landsbyer og beplantning, som hovedsagligt ligger spredt som småarealer eller punkter mellem markerne, ved vådområder eller tæt på bebyggelse. Flere steder fra toppen af Strø Bjerge er der god udsigt ud over landskabskarakterområdet, men også til nabokarakterområdet, som ligger på den anden side af Strø Bjerge. Ligeledes i den østligste del er der udsigt ud over det lavereliggende nabokarakterområdet Havelse å-dal, da terrænet stiger fra å-dalen og op til det højere liggende landbrugslandskab. Delområder Kurreholm 3

7 Delområdets nøglekarakter er små markfelter med hovedsagligt ekstensiv landbrugsdrift, mange og forskelligartede mindre bevoksninger og beplantninger, transparente til lukkede levende hegn og en tæt liggende bygningsstruktur hovedsaglige bestående af huse og smågårde. Mange af husene er fra nyere tid. Området opleves middel sammensat og mere uroligt pga. af flere forskellige mindre rumskabende landskabselementer som ny skov, hegn, tilgroede og åbne vådområder, tæt liggende huse med haveanlæg samt ekstensiv drift, mest i form af hestehold. Det adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved at opleves mere lukket, sammensat og diffust og præget af små gårde og huse, ekstensiv drift og forskellige bevoksningstyper. Landskabet op til Lystrup Skov Delområdets nøglekarakterer er et åbent storbakket terræn, Lystrup Skov s markante løvtræsskovbryn samt større fritliggende gårde på store markfelter. Området opleves meget storslået og enkelt pga. de få men markante landskabselementer. Skoven danner ryg i området og giver sammen med de store markflader og enkelte store gårde landskabet et roligt præg. Der er vid udsigt ud over landskabet. Gravhøjen Egebjerg ligger frit i det store åbne landskab og kan ses mange steder fra. Området er et karakteristisk dødislandskab med bakker og afløbsløse aflejringer, Det adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved sit mere bakkede terræn og nærheden til Lystrup Skov, hvilket samlet set giver området en egen identitet. Strø Bjerge og Langebjerg Ås Strø Bjerge i den nordvestlige del adskiller sig markant fra det resterede karakterområde ved dens bakkede terræn i øst-vestgående retning. Åsens markante terræn danner den overordnede struktur og rumlige afgrænsning. Langebjerg Ås i den østligste del adskiller sig ligeledes fra det resterende karakterområde ved sit ujævne terræn. Begge lokaliteter er ås-dannelser fra slutningen af sidste istid. Strø Bjerge er den mest markante ås og er Sjællands længste med sine næsten 22 km fra Arresø i nordvest og næsten til Lystrup Skov i sydøst. De sidste 6 km af åsen ligger i karakterområdet, og strækningen er en af de største og bredeste af de langstrakte bakker som hele åsen består af. Dermed er bakken en af Danmarks største åse, omend ikke højeste. Det højeste punkt er 38 m.o.h. Jordbunden er overvejende smeltevandsgrus og sand, mens der flere steder ovenpå gruset og sandet er aflejret moræneler på åsens overflade. Langebjerg Ås er gravet meget ud, så den i dag er meget utydelig. Den består hovedsagligt af smeltevandsgrus og sand med moræneler ovenpå sandet enkelte steder. Den sydlige del af åsen er blevet ryddet, i forbindelse med genopretning af overdrevet på åsen, så de højeste områder i dag er synlige. På Strø Bjerge er der både intensivt landbrug, eksempelvis dyrkning af energipil og planteavl, samt overdrev som både bliver afgræsset eller hvor græsningen er ophørt. Omkring landsbyerne Strølille og Sigerslevøster er skellene enkelte steder markeret ved en jordvold eller levende hegn. Flere steder på Strø Bjerge er der plantet nåleskov, og der er opvækst af træer og buske. I begge åse har der være foretaget udgravninger for at udvinde grus, men grusgravningen er i dag ophørt og der er opstået søer, hvor man har gravet grus. Langebjerg Ås er stort set helt gennemudgravet, så terrændannelsen er stort set udvisket. 4

8 Strø Bjerges markante terrænfom bliver understreget hvor, den bliver afgræsset, og hvor der er spredte buske på kanterne. Kontrasten mellem dyrket jord på morænefladen og græsning/udyrket jord på åsen understreger åsens form. På åsens vestlige del, lige øst for søen, er der plantet et levende hegn på kanten hvilket understreger åsens terrænform. Syd og nord for Gørløse Området syd og nord for Gørløse adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved en mere varieret arealanvendelse og ved en anden skala som er meget mindre pga. nærheden til Gørløse. Området er derfor taget ud som delområde. Området syd og nord for Gørløse opleves mere uroligt og mere sammensat med tættere bebyggelsesstruktur, flere nyere bebyggelser, et større bysamfund (Gørløse), mindre markfelter, mere bølget terræn, stort nyere vejanlæg, og flere tætliggende beplantninger. Planmæssige udfordringer Der ligger et skovrejsningsprojekt øst for Gørløse som strækker sig ind i dette karakterområde og nabokarakterområdet Havelse å-dal. Skovrejsningsområdet dækker i dette karakterområde arealet fra Gørløse til Langebjerg Ås over Kurreholm. 5

9 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Landskabet mellem Strølille og Sigerslevøster Området er særligt karakteristisk for karakterområdet idet samspillet mellem naturgrundlagt og de kulturgeografiske er særlige tydelige. Alle nøglekaraktererne er til stede som er de mellemstore til store åbne markflader som dyrkes både intensivt og ekstensivt, den vide udsigt over landskabet, de store gårde med høj bevoksning omkring, samt de velafgrænsede landsbyer. Området indeholder få rumafgrænsende elementer, hvilket gør at landskabet opleves enkelt og roligt. Der er velafgrænsede landsbyer og større gårde med høj beplantning omkring. Det udskiftede landskab med både stjerne- og blokudskiftning står tydeligt i landskabet, hvor vejstrukturen og markskel vidner om resultatet af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Der er stadig hist og her rester af jorddiger og transparente hegn i markskellene, som angiver grænsen for de udskiftede marker. Samlet set fremstår nøglekaraktererne særligt tydeligt i karakterområdet og landskabets oprindelse fra udskiftningstiden er stadig synlig. Ligeledes fremstår samspillet mellem naturgrundlag og de kulturgeografiske strukturer tydeligt, Karakteristisk Landskabet syd for Sigerslevøster Området er karakteristisk, da idet nøglekaraktererne fremstår tydelige i og med at der ses mellemstore marker med intensivt og mindre markfelter med ekstensivt jordbrug, samt store gårde med høj beplantning omkring. Størstedelen af Langelinjevej er dog præget af nyere tids udvikling, hvor flere af husmandsstederne og gårdene har ændret arealanvendelse til mere hobbypræget landbrug, med tættere og flere beplantninger, hestefolde, og småerhverv. Op mod Sigerslevøster er arealanvendelsen flere steder blevet mere kultiveret med park/havelignende anlæg og der er etableret flere nye beplantninger. Der er samspil mellem arealanvendelse og naturgrundlag, selvom de er slørede af nyere tids udvikling. Landskabet sydøst for Strø Bjerge ved Slangerupvej Området er karakteristisk da nøglekaraktererne er tydelige med mellemstore marker med intensivt jordbrug og mindre markfelter med ekstensivt jordbrug. Området er præget af en udvikling hvor der er kommet flere nye bygninger til så bygningsstruktur er blevet tættere, og flere småbevoksninger, og småbeplantninger. Jordbunden består hovedsagligt af smeltevandssand. Den nyere tids udvikling med flere nye huse, udviklingen mod flere hobbylandbrug og flere småbeplantninger, har dog ikke ændret landskabskarakteren markant. Samspillet mellem naturgrundlag og de kulturgeografiske strukturer er tydelig. Det ses ved at de mindre markfelter oftest ligger på de mere sandede lokaliteter, og de store gårde afløses af mindre gårde og husmandssteder, da jorden har været mindre dyrkningsegnet. Landskabskarakterens 6

10 kulturhistoriske oprindelse fra landboreformene fra slutningen af 1700-tallet er derfor stadig tydelig, selvom nyere tids udvikling har betydet flere huse, og deraf flere småbeplantninger til at give læ og for at afskærme ejendommene. Kontrasterende Strø Bjerge og Langebjerg Ås Åsen Strø Bjerge er vurderet som kontrasterende pga. den markante terrænform som stor i kontrast til den jævne landbrugsflade generelt i karakterområdet. En mindre del af den nordlige og østlige del af Strø Bjerge er gravet væk for at indvinde grus, og fremstår som skår eller ar i åsen. På den østlige del af Strø Bjerge ved Solbjerggård er den bortgravede del af åsen, blevet til en put and take sø med udyrkede arealer ned til søen. Søen ligger nede i terræn og er ikke synlig fra det omgivende landskab I den østlige del af Strø Bjerge er der gennemgravet en stor del af åsen. Graven er skjult inden i en nåletræsbevoksning som er indhegnet, da den ligger inden for et militært område. Samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer på åsen er enkelte steder svag og stort set ikke genkendelig. Det har fjernet landskabskarakteren fra den kulturhistoriske oprindelse fra slutningen af 1700-tallet som sandsynligvis har været ekstensivt landbrug i form af overdrev med græssende dyr, hvor områderne har været så stejle og jordbunden så sandet, at det ikke var muligt at dyrke og kultivere åsen. Flere steder er jorden på Strø Bjerge leret og terrænet ikke så stejlt og her er der intensivt landbrug. På de mere intensivt dyrkede arealer er samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer tydelig, da åsen på disse områder sandsynligvis har været dyrket siden oprindelsen fra udskiftningstiden. I dag fremstår enkelte områder på Strø Bjerge diffust og ødelagt af udviklingen med udvinding af grus fra åsen og tilplantninger og opvækst.. Åsen er blevet sløret af en udvikling som har fjernet den kulturhistoriske oprindelse uden at tilføje en ny dominerende karakter. Søerne nede i terræn og skjult i landskabet, er ikke vurderet til at have en sådan karakter, at de har fået deres egne nye dominerende udtryk. Langebjerg Ås er så gennemgravet, at den ikke stort set ikke kan erkendes som en ås og samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse er stort set væk. Landskabet nord og syd for Gørløse De bynære områder syd og nord for Gørløse er vurderet som kontrasterende da arealanvendelsen og de rumlige visuelle forhold står i kontrast til hele karakterområdet som helhed. Arealanvendelsen er mere varieret end i resten af området, men området er dog karakteriseret ved landbrugsdrift. Der er et stort område med frilandsgrise ved Lystrupvej som tiltrækker sig opmærksomhed ved de mange løsgående grise og læskure. Endvidere er der plantet et større område med energipil tæt på Lystrup skov. Randmorænen ved Vildebjerg står markant i landskabet og virker rumafgrænsende. Området indeholder større tekniske anlæg: en ny stor omfartsvej syd for Gørløse, en større transformerstation, højspændingsledninger og to høje vindmøller nord for Gørløse. Randmorænen syd for Gørløse er meget tydelig fra omfartsvejen. Gørløse By er vokset fra at være en lille landsby med en håndfuld gårde i slutningen af 1700 tallet, til at være en stor by med mange nye parcelhuskvarterer. Den kulturhistoriske oprindelse er derfor 7

11 noget udvisket. Landskabet nord for Lystrup Skov Landskabskarakteren afviger fra landskabskarakteren i det resterende landskabskarakterområde, ved at terrænet er meget mere kuperet og bakket. Endvidere står Lystrup Skov s skovbryn meget markant i landskabet og giver området sin helt egen identitet som adskiller sig fra det samlede landskabskarakterområde. Terrænet og skovbrynet giver en mere rumlig afgrænset karakter i området, der får det til at fremstå kontrasterende i det ellers åbne flade skovløse landskab. Da Lystrupvej som løber parallelt med skoven ligger højt i terrænet er der gode udsigtsforhold i landskabet, hvor man kan se helt til nabokarakterområdet Havelse Å-dal. Kurreholm Området adskiller sig fra landskabskarakteren ved at være tættere bebygget med smågårde og husmandssteder udstykket i mindre landbrugsparceller. Der er flere småbeplantninger og bevoksninger på ejendommene, hvilket giver området en mere småskala karakter som står i kontrast til det åbne storskala landskab i det resterende landskabskarakterområde. Der er rejst ny skov på begge sider af Langebjergvej, samt syd for Kurreholmvej hvilket giver en oplevelse af mindre landskabsrum i området, så det opfattes som et mere lukket landskab end det øvrige karakterområde. Vurdering af tilstand God tilstand Landskabet mellem Strølille og Sigerslevøster Det åbne landbrugslandskab fremstår intakt i forhold til områdets kulturhistoriske oprindelse fra udskiftningstiden i slutningen af 1700-tallet. Vejstrukturen er i det store hele, med få undtagelser, intakt, og landskabet opleves stadig som et åbnet landbrugslandskab med vid udsigt. De karaktergivende landskabselementer i form af det åbne landbrugslandskab med mellemstore markfelter, spredtliggende store gårde, sparsomme bevoksninger, og velafgrænsede landsbyer fremstår tydeligt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middel, da der i nyere tid er kommet flere nåletræsbeplantninger og enkelte vådområder er præget at tilgroning. Enkelte steder er der rester af de tidligere jorddiger og transparente levende hegn, som er i middel vedligeholdelsesmæssig stand. Sigerslevøster og Strølille er stadig velafgrænsede landsbyer, men er i nyere tid i mindre grad blevet udbygget med nyere huse. Landskabet er forholdsvis upåvirket, men forstyrres i mindre grad et en højspændingsledning som løber lige vest for Sigerslevøster i nord-syd gående retning. Delområdet op til Lystrup Skov Nøglekaraktererne som i delområdet er det åbne storbakkede terræn som dyrkes landsbrugsmæssigt, Lystrup Skov s skovbryn samt større fritliggende gårde på mellemstore markfelter er alle i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Landskabet er upåvirket og uforstyrret af tekniske anlæg. 8

12 I forhold til kort fra midten af 1800-talllet er der ikke sket væsentlige forandringer i landskabet som fremstår intakt i forhold til oprindelsen i udskiftningstiden omkring slutningen af 1700-talllet. Små undtagelser er, at der på de ældre kort er angivet vejtræer langs Lystrup-vej, som i dag er væk, enkelte vandhuller har fået vildtplantninger omkring sig, og de der er ændret lidt på markvejsstrukturen. Middel Området nord for Gørløse Nøglekaraktererne som er det åbne landskab med spredtliggende gårde på mellemstore markfelter og sparsom bevoksning er i middelgod vedligeholdelsesmæssig tilstand, da arealanvendelsen stadig er landbrugsdrift med ekstensiv og intensivt jordbrug. Der er dog sket en udvikling med tilføjelser af nye landskabselementer som tekniske anlæg, nye levende hegn og læhegn. Endvidere fremstår den sydøstlige mark op mod Gørløse omfartsvej kratpræget. Et større vådområde midt i området er delvist groet til. Landskabet er påvirket at to høje vindmøller og en transformerstation hvorfra der fører højspændingsledninger over området i øst-vestlig retning. Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen fra udskiftningstiden er middel. Når man sammenligner landskabet med kort fra 1800-tallet er landskabet blevet påvirket af nyere tids udvikling, men har samtidigt beholdt sit landbrugspræg. Dele af Strø Bjerge Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen af arealanvendelsen med intensivt og ekstensivt jordbrug fra udskiftningstiden er god, da der ikke er gravet i disse dele af åsen og den derfor fremstår intakt. Dele af åsen er middel vedligeholdt, da der flere steder er plantet hegn og etableret plantninger af nåltræsarter ovenpå og i kanten af åsen. Andre steder er åsen præget af opvækst. Det betyder, at det flere steder er svært at erkende åsens terrænform. På dele af åsen er der afgræsset overdrev, som fremhæver åsens form. Disse områder er godt vedligeholdt. Området er delvist forstyrret af en højspændingsledning som løber i nord-sydgående retning ved Bredspældgård. Samlet set har dele af Strø Bjerge en middelgod tilstand Kurreholm Landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen er middel, da der er sket en ændring i typen af bebyggelse, da der er kommet flere nye bygninger til og de oprindelige smågårde er afløst af nyere bygninger. Markfelterne flere steder er slået sammen til større enheder i forhold til de historiske kort, hvor markfelterne var mindre og tydeligt blokudskiftede. Området fremstår dog stadigvæk som et landbrugsområde. Vedligeholdelsen er middel til dårlig da der er sket en del tilplantninger i området, og der er rejst skov og vådområderne flere steder er præget af opvækst. Området er uforstyrret af tekniske anlæg. Samlet set er tilstanden derfor middel. 9

13 Området syd for Sigerslevøster og landskabet sydøst for Strø Bjerge ved Slangerupvej Sammenfaldende for de to områder er, at landskabskarakterens intakthed i forhold til oprindelsen, er middelgod, da nyere tids udvikling har påvirket landskabskarakteren. Det udskiftede landskab er påvirket af nyere plantninger som juletræsplantninger og vildtplantninger, og ændret arealanvendelse mod mere hobbypræget landbrug og småerhverv, mens der lige uden for Sigerslevøster er kommet en stor iøjefaldende virksomhed, hvor der før lå Sigerslevøster Mejeri.. Området ved Langelinjevej og ved Slangerupvej fået mere præg af hobbylandbrug end fuldtidslandbrug, hvorfor markfelterne også bliver mindre og der er kommet flere småplantninger til. Områdets vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes som middelgod, da de karaktergivende elementer som det åbne landbrugslandskab med sparsom bevoksning og spredte gårde er blevet sløret af nye beplantninger. To fortidsminder nord for Langelinjevej, hvoraf den ene er en langdysse, er i dag sløret af beplantninger og bevoksninger. Områderne er som helhed uforstyrret med den store virksomhed vest for Sigerslevøster forstyrrer visuelt i landskabet. Samlet set er tilstanden derfor middel. Dårlig To områder på Strø Bjerge Området ved Solbjerggård har tidligere været en grusgrav, hvor man har gravet åsen væk for at udvinde grus. Det er i dag en Put and Take sø. Landskabets intakthed i forhold til oprindelsen er stort set væk. Ligeledes er den vedligeholdelsesmæssige tilstand dårlig, da området er så påvirket af den nye arealanvendelse og åsen ikke længere er genkendelig. Området er upåvirket af tekniske anlæg eller andre anlæg som kan virke forstyrrende. Flere arealer på åsen som ligger mellem Skåret og øst for Slangerupvej-vej er beplantet med nåleskovbevoksninger og energipil. Intaktheden er derfor middel til dårlig, da åsens terræn stadig er synlig, men meget sløret af høj beplantning. Enkelte steder er der ar efter tidligere tiders grusgravning i åsen, hvoraf det største område ligger inden for det militære område øst for Salgerupvej, hvor den tidligere grusgrav i dag fremstå som en sø. Det militære anlæg virker visuelt forstyrrende i området, da det er omgivet af et stort iøjenfaldende hegn. Bygningerne er skjult inde i en tæt nåletræsbevoksning. Samlet set vurderes tilstanden dårlig i de to områder da intaktheden, den vedligeholdelsesmæssige tilstand af nøglekaraktererne som er åsen, samt graden af forstyrrelse samlet set er dårlig. Langebjerg Ås Resterne af Langebjerg Ås er i dårlig tilstand da den er meget gennemgravet, og beplantet med nåletræsplantager. Den er næsten ikke er genkendelig længere. Landskabets intakthed i forhold til oprindelsen er meget dårlig. Dog er den vedligeholdelsesmæssige tilstand middel på den sydligste del af åsen, da der i 2011 er påbegyndt pleje af denne del af åsen, som også er registreret som overdrev. Store dele af den tilbageblevne sydlige del af åsen er blevet ryddet for opvækst, så store områder nu står åbne, så man kan fornemme åsens terrænform. Området er uforstyrret at tekniske anlæg. Den nordlige del af åsen er i dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand og er helt bevokset med nåletræer. I bunden ligger en stor sø omgivet af nåletræsskoven og opvækst. 10

14 Området syd for Gørløse Nøglekarakterernes intakthed i forholdt til oprindelsen fra udskiftningstiden er middel til dårlig, da området er meget påvirket af den nye Gørløse omfartsvej som opsplitter markfelterne i mindre enheder. Man kan ikke længere erkende udskiftningsmønsteret i landskabet. Fra vejen kan man dog stadig erkende det åbne landbrugslandskab med spredte gårde. Gørløse by er blevet meget udbygget siden 1700-tallet og den kombinerede stjerne- og blokudskiftede landsby er ikke længere genkendelig. Området er middel til dårligt vedligeholdt, da nyere tids udvikling har sløret nøglekaraktererne. Der er kommet en del nyplantninger i det åbne landskab, den nye omfartsvej har opdelt landskabet, der er plantet energipil i et stort område og et stort landbrugsareal er udlagt til frilandsgrise, som adskiller sig fra det traditionelle landbrug ved de mange småhuse til grisene som er spredt ud på et stort areal. Området er forstyrret af den store Gørløse omfartsvej. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrigt landskab Strø Bjerge Strø Bjerge og det nærtliggende landskab er et oplevelsesrigt landskab i kraft af åsens dominans i landskabet. Den kan ses på stor afstand og afspejler tydeligt områdets geomorfologiske dannelsesform. Der er en oplevelse af at køre op på åsen og ned igen i det ellers flade landskab. Der er etableret en opholdsplads ved Slangerupvej hvor den løber over Åsen. Put and Take søen er et besøgt fiskeområde, som fortæller historien om tidligere tiders indvinding af grus i åsen. Der er muligvis blottede profiler i den tidligere grusgrav som kan fortælle om åsens aflejringer og strukturer som er et vigtigt bidrag til datering af de forskellige dannelser fra sidste istid i Nordøstsjælland. På åsens sydside er den markante terrænform tydelig flere steder da åsens rejser sig fra den jævne moræneflade. Terrænforskellene er især tydelige hvor åsen bliver afgræsset og der kun er spredt buske på kanterne. Der er begrænsede muligheder for at opleve åsens terrænform flere steder fra de omkringliggende veje pga. beplantninger og opvækst både nedenfor åsen som oppe på åsen. Særlige udsigter Området op til Lystrup skov Udsigten til Lystrup Skov og ud over landskabskarakterområdet, hvor den afgræssede gravhøj Egebjerg står som et orienteringspunkt i landskabet, og videre til nabokarakterområdet, er en særlig visuel oplevelsesmulighed i karakterområdet. Strølillevej, Smedevej, Strøbjergvej Fra vejene og landskabet op til Strø bjerge er der fine udsigter og kik til den markante ås som rejser sig op i det flade terræn. 11

15 Gl. Kurreholmvej og Kurreholmvej Fra de to veje er der fin udsigt ud over nabokarakterområdet Havelse ådal, hvor man tydeligt fornemmer forskellen på de to karakterområder og deres forskellige udtryk. Orienteringspunkter Gravhøjen Egebjerg er et tydeligt orienteringspunkt i landskabet som kan ses mange steder fra i landskabet, da gravhøjen ligger på et højdepunkt. Gørløse Kirke ligger højt i kanten af byen, og kan ses fra nabokarakterområdet: Havelse å-dal og virker derfor som et orienteringspunkt i landskabet. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt Landskabskarakteren er sårbart overfor ophør af landbrugsdrift. Desuden er området sårbart overfor ændringer af bebyggelse ude i det åbne land, så som nybyggeri og placering af fritliggende bebyggelser placeret uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. De eksisterende alléer op til gårdene er sårbare overfor at blive fjernet, da de er en af nøglekarakterrene knyttet til de fritliggende gårde. Området er desuden sårbart overfor nedlæggelse af heltidslandbrug med skift til fritidslandbrug, da det ofte medfører mere beplantning eller hegning, som vil udviske nøglekarakteren som åbent landbrugslandskab. Især er landskabet op til Strø bjerge og landskabet op til Strø Bjerge er sårbart over for bebyggelse, høje anlæg, og bevoksninger som vil tage udsynet til åsen, og sløre samspillet mellem det flade landbrugslandskab og den høje ås. Bevoksninger er både skovrejsning og beplantninger. Området omkring Kurreholm, den vestligste del af Langelinjevej og syd for Strø Bjerge ved Slangerupvej har dog i forvejen meget beplantning og mindre markfelter med små folde til hovedsagligt heste. Mindre ændringer i dette område vil derfor ikke være så ødelæggende for landskabskarakteren i forhold til området i øvrigt. Strø Bjerge er sårbart overfor alle ændringer, så som grusgravning, tekniske anlæg, beplantning, bebyggelse, skovrejsning og dyrkning af høje afgrøder. Området op til Lystrup Skov er sårbart overfor ny bebyggelse, tekniske anlæg og beplantninger. Strølille og Sigerslevøster er sårbare overfor ændringer der kan ændre eller sløre strukturen af byerne som udskiftede byer. De er sårbare overfor udbygning af byerne, da grænsen mellem by og land i dag er skarp og karakteristisk, og de er i fare for at miste deres kulturhistoriske værdi som udskiftede landsbyer, hvis der sker store ændringer ved byerne. Markskel i form af jorddiger, som ikke er beskyttet, er sårbare overfor marksammenlægninger, så jorddigerne, som vigtige kulturhistoriske spor, forsvinder. 12

16 Særligt sårbare delområder Strø Bjerge Strø Bjerge er særligt sårbart overfor ændringer som kan ændre eller sløre de terrænmæssige forhold, der afspejler dens geomorfologiske dannelsesform. Åsen er sårbar overfor opvækst, beplantning, bebyggelse, grusgravning og tekniske anlæg. De eneste ændringer åsen ikke er sårbar overfor er ekstensivt landbrug og intensivt landbrug som ikke er juletræsdyrkning og dyrkning med høje afgrøder som energipil og majs. Nord for Lystrup Skov Området op til Lystrup skov er sårbart overfor yderligere beplantning, tekniske anlæg, ny bebyggelse som ikke ligger i tilknytning til den eksisterende gård, samt tilgroning af vandhuller. Omgivelserne omkring gravhøjen Egebjerg er sårbar overfor opgivelse af ekstensiv drift, beplantning, tekniske anlæg og skovrejsning. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Landskabet mellem Strølille og Sigerslevøster Landskabet mellem Strølille og Sigerslevøster er særligt karakteristisk, og tilstanden er god. Området får derfor det strategiske mål beskytte. Det åbne enkle landbrugslandskab med de velafgrænsede landsbyer bør bevares. Strø Bjerge Strø Bjerge er et kontrasterende delområde og tilstanden går fra middel til dårlig. Området skal vurderes konkret og får det strategiske mål beskytte og forbedre. Åsen bør beskyttes, da den er et markant landskabselement med store landskabelige værdier. De områder som er vurderet til at have en dårlig tilstand kan forbedres. Landskabet nord for Lystrup Skov Landskabet op til Lystrup skov er et kontrasterende delområdet og tilstanden er god. Området skal vurderes konkret og får det strategiske mål beskytte. Landskabet bør beskyttes for at sikre de gode udsigtsforhold fra det høje og bakkede terræn, og fastholdes som landbrugsareal. Det velafgrænsede landskabsrum pga. beliggenheden op til Lystrup Skovs skovbryn bør bevares. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Nord og syd for Gørløse 13

17 Landskabet nord og syd for Gørløse er vurderet til at være kontrasterende og tilstanden nord for Gørløse er middel og syd for Gørløse dårlig. Området skal vurderes konkret og får det strategiske mål vedligeholde. Områderne bør vedligeholdes og forbedres, så området fastholdes som et landbrugsområde med varieret anvendelse. Randmorænen udenfor Gørløse bør vedligeholdes, så den vedbliver med at rejse sig markant i landskabet. Sydøst for Strø Bjerge Landskabet sydøst for Strø Bjerge ved Slangerupvej er karakteristisk og i middel tilstand. Området får derfor det strategiske mål vedligeholde. Landskabet skal som udgangspunkt vedligeholdes, men der bør tages hensyn til beliggenheden op til Strø Bjerge, så der ikke sker ændringer i området som hindrer indkig til Strø Bjerge. Syd for Sigerslevøster Området syd for Sigerslevøster er karakteristisk og i middel tilstand. Området får det strategiske mål vedligeholde. Landskabet bør vedligeholdes som landbrugslandskab og dyrkningsarealerne bevares. Der bør tages hensyn til beliggenheden op til Strø Bjerge, så der ikke sker ændringer i området som hindrer indkig til Strø Bjerge. Kurreholm Kurreholm er vurderet at være kontrasterende og tilstanden er middel. Området skal vurderes konkret og får det strategiske mål vedligeholde. Landskabet bør vedligeholdes som et småskala landbrugslandskab. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Langebjerg Ås Langebjerg Ås er et kontrasterende delområde og tilstanden dårlig. Kontrasterende områder skal vurderes konkret. Langebjeg Ås får det strategiske mål ændre. Resterne af Åsen kan ændres til en ny funktion. Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren I de særlige karakteristiske områder anbefales det, at bibeholde landbrugsdriften i karakterområdet. Det intensive jordbrug bør være på de gode jorde og det ekstensive jordbrug på de ringere jorde, og skrånende arealer. 14

18 Da området er et middelskala-landskab vil det kunne bære opstilling af vindmøller, herunder husstandsvindmøller, og middelstor ny bebyggelse, undtaget på og op til Strø Bjerge (delområdet samt området op til delområdet mellem Strølille og Sigerslevøster), i delområdet op til Lystrup Skov og Kurreholm-delområde. Opstilling af møller skal dog ske efter en konkret landskabelig vurdering. Strø Bjerge og landskabet op til Strø Bjerge bør have særlig stor opmærksomhed, da samspillet mellem det flade landskab og den høje ås understreger Gørløse-Sigerslev landsbrugskarakter som åbent landskab. Området bør derfor friholdes for byggeri, tekniske anlæg og beplantning, herunder skovrejsning. Området anbefales generelt ikke til skovrejsning, da det vil rumopdele det åbne landbrugslandskab og udviske den åbne enkle struktur der er i landskabet. Skov vil være et fremmed landskabselement i det skovløse landbrugslandskab. Ved realisering af Gørløse skovrejsningsprojekt fra Gørløse til Langebjerg Ås over Kurreholm anbefales det, at man friholder kiler for skovrejsning ned mod Havelse å-dal, så udsigtsmuligheder sikres over å-dalen. Ligeledes anbefales det, ikke at rejse skov i det oplevelsesrige landskab op mod Lystrupvej ved Egebjerg gård og gravhøjen Egebjerg, da det vil udviske og sløre det åbne storbakkede terræn hvor der udsigt ud over landskabet og hvor gravhøjen Egebjerg ligger som et orienteringspunkt i landskabet. Det bør sikres, at der vedbliver at være lange kik for at fastholde karakteren som et åbent landbrugslandskab. Natur Det anbefales, at Strø Bjerge fredes, da den har stor landskabelig og rekreativ værdi. Den er, i de dele som ligger i Hillerød Kommune, præget af tilplantning, opvækst og intensivt landbrug med bl.a. energipil, samt et større lukket militært område som er tilplantet. Det gør, at åsen flere steder opleves ufremkommelig og ikke fremtræder klart i landskabet. Det anbefales, at store dele af åsen ryddes for opvækst og tilplantninger og afgræsses og slås samt dyrkes med lave afgrøder. Småplantninger, spredte træer og buske og levende hegn samt afgræssede arealer som understreger terrænet bibeholdes og vedligeholdes. Randmorænen syd for Gørløse skal vedblive at rejse sig markant i landskabet og bør ikke tilplantes på siderne eller beplantes i landskabet op til randmorænen. Beplantning er både skovrejsning som øvrig beplantning. Tilgroede vandhuller bør oprenses og ryddes for opvækst, ligesom engene bør genoprettes som på de fugtige arealer, for at fastholde landskabskarakteren som et åbent landbrugslandskab med mosaik af ekstensivt og intensivt landbrug. Bebyggelse Store landbrug frarådes for at opretholde landskabskarakteren som et landbrugslandskab med middelstore landbrug. Landbrugsbyggeri kan udvides, så længe det sker i tilknytning til de eksisterende bebyggelser. Ved renovering og istandsættelse af eksisterende gårde og husmandssteder bør det ske, så området bevarer sin landbrugsmæssige karakter. Strølille og Sigerslevøster som er forholdsvis intakte landsbyer med tydelig afgrænsning mellem by og land bør friholdes for nybyggeri i kanten af landsbyerne. 15

19 Der bør ikke ske nybyggeri i landskabet op til Strø Bjerge og Langebjerg Ås eller på selve åsene for at sikre at åsene fremstår tydeligt som markante landskabselementer. Det vurderes konkret ved nybyggeri i landskabet om det visuelt vil påvirke indsynet til Strø Bjerge og Langebjerg Ås negativt. Store landbrug anbefales ikke i karakterområdet, da det er de middelstore landbrug der er karakteristiske for området. Kulturhistorie Udskiftningsmønstrenes vejstruktur og digestruktur bør bevares, da de understreger det udskiftede landbrugslandskab. Alléerne op til gårdene bør vedligeholdes og udskiftes når de afvikles på grund af alder, da de flere steder er en karaktertræk omkring landbugsejendommene. Gravhøjen ved Kurreholmvej og gravhøjen Egebjerg bør vedblive at forblive træ- og buskløse, så de fremstår tydeligt i landskabet. Langdysserne ved Langelinjevej bør restaureres og der bør ryddes for bevoksninger omkring dem, så de atter kan blive synlige fra det omgivende landskab. Rekreativ benyttelse Det anbefales at etablere et stisystem på Strø Bjerge udbygget fra stisystemet fra den del af åsen som ligger i Halsnæs Kommune. Det anbefales at formidle både Langebjeg Ås og Strø Bjerges historie og geologiske dannelse. Endvidere anbefales det, at blotlægge og vedligeholde enkelte profiler i de tidligere grusgrave på begge åse, så åsenes dannelse kan blive synlig og formidles. Tekniske anlæg Området vil på grund af sine åbne vidder kunne bære opstilling af vindmøller, herunder hustandsvindmøller som kan fungerer som orienteringspunkter i landskabet. Det skal dog ske med udgangspunkt i en konkret landskabelig vurdering. Området omkring åsene, randmorænen syd for Gørløse og området op til Lystrup skov bør dog friholdes for vindmøller, herunder husstandsvindmøller, og andre tekniske anlæg, da de visuelt vil forstyrre det værdifulde landskab og den landskabelige sammenhæng der er mellem den plane moræneflade og åsen og randmorænen, samt den landskabelige sammenhæng mellem det bakkede terræn og Lystrup Skov. Der bør etableres en tæt beplantning rundt om fabrikken vest for Sigerslevøster for at afskærme den for landskabet fremmede dominerende bygning. Højspændingsledningerne som gennemskære Strø Bjerge bør lægges i jorden, og det militære anlæg midt på åsen nedlægges, så åsen igen fremstår uforstyrret 16

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13

Svanninge Bakker De fynske alper. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker De fynske alper Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 13 Svanninge Bakker 2 Svanninge Bakker Nøglekarakter Bakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53

Hindsholm Morænefl ade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Hindsholm Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 53 Registreringspunkt 2: Åbent til transparent afgrænset moræneflade nord for Tårup, set mod øst. I baggrund til venstre ses

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

Bovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23

Bovense-Kertinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23 Bovense-Kertinge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 23 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Landbrugsland i fladt til jævnt bølget terræn

Læs mere

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112

Hovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112 Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33

Bregninge Bakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Bregninge Bakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 33 Registreringspunktet nord for Bjernemark, fotoretning sydøst. Bregninge Bakke med Bregninge Kirke set fra sydvest. Bregninge Bakke

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

7 Giesegård herregårdslandskab

7 Giesegård herregårdslandskab 7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 5 - HAVELSE ÅDAL S LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 5 - HAVELSE ÅDAL S LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 5 - HAVELSE ÅDAL S LANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Middelskala landskab med fladt terræn. Et enkelt og åbent landbrugslandskab med lange kik. Mange middelstore

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 - ALSØNDERUP OVERDREVSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 - ALSØNDERUP OVERDREVSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 - ALSØNDERUP OVERDREVSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Uroligt dødislandskab med mange småbakker og afløbsløse lavninger og vådområder. Højtliggende overdrevslandskab

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere