Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser
|
|
- Bertha Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene i terrænet omkring Fussing Sø, som er det geografiske opland til Skals Å systemet, dels som Udskovene, der er beliggende på nordsiden af Nørre Å-dalen. Arealerne har for størstedelens vedkommende været skovbevokset i en meget lang periode. Terrænet er meget kuperet og har været svært tilgængeligt set med landmandens øjne. Skovene ligger da hovedsageligt også på skråningerne af å- og smeltevandsdalene. Indskovene - oversigt med arealopgørelse i ha pr. 1. januar Bøg Eg Ask og Andet Gran Ædelgran Andet ær løvtræ nåletræ Ubevokset I alt De ubevoksede arealer udgøres af følgende arealtyper: Ager Eng Slette Sø Andet I alt Udskovene - oversigt med arealopgørelse i ha pr. 1. januar Bøg Eg Ask og Andet PiceaÆdelgran Andet ær løvtræ arter nåletræ Ubevokset I alt
2 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side Geologi og jordbund De overordnede linier i landskabet tegnes af de store ådales forløb. Indskovene ligger på skrænterne af Skals Åen, der har sit udspring i Fussing Sø og derfra løber mod øst og nord. Udskovene ligger på nordsiden af Nørre Ådalen, der strømmer mod øst. Herimellem rejser sig et morænelandskab, der som en halvø er forbundet med morænelandskabet ved Randers. Fussing Sø ligger ikke i et dødishul, men lavningen skyldes derimod indsynkning i randen af en salthorsten i undergrunden. I Indskovene nord og syd for Fussingø findes lerjorde og svære lerjorde, der er så uigennemtrængelige, at de stuver vand tæt under overfladen i kortere eller længere tid. Det er dårligt drænede jorder. Vest for Fussingø er jorderne mindre lerholdige men til gengæld veldrænede. I Udskovene er der en tæt sammenhæng mellem landskab og jordbundsforhold. På skråningerne findes næringsfattige sandjorde med lille vandholdende evne. På morænefladerne findes sandblandet lerjord og lerblandet sandjord. I øst og nord er lerindholdet så højt, at en lerudfældningshorisont findes omkring én meters dybde. Sydvest i Udskovene er morænedækket ofte tyndere end én meter, så der i stedet for en lerberiget horisont findes sandede og grusede smeltevandsaflejringer. 1.3 Landskab Godset og det franske parkanlæg med resterne af Skeels herreborg (Gammelhaven) danner i samspil med Fussing Sø og de omgivende skove en fin landskabelig helhed. Fussingø området er især præget af de lukkede skovområder på skrænterne og åbne sø- og landbrugsflader, samt godsbygningerne med bl.a. vandmøllen. Karaktergivende er også de store solitære træer langs vejene og på markerne. Kurvekortet over Fussingø, hvor man tydeligt kan se, at skovområderne ofte er placeret på skråningerne ned til ådalene.
3 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 3 Området orienterer sig om, og har centrum ved Fussingøs bygningskompleks. Det er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af skovbryn og vejtræer. De skrånende markflader nord for Fussing Sø er sammen med søfladen med til at give indsyn til godslandskabet fra landevejen mellem Randers og Viborg. Det høje målebordsblad fra 1850 erne, hvor skovens afmærkning fremgår. Bemærk at Indskovene og Udskovene dengang var adskilte af åbne marker og at Udskovenes udbredelse mod øst kun gik til Ålum Bakker, som var lyngbakker dengang. Indskovene omkranser Fussingø gods. Den er karakteriseret ved, at der er mange skrænter; skrænter ned mod Skals Å-dalen og skrænter ned mod Fussing Sø og Møllebækken. Enkelte arealer ligger på plateauet, det er især de sydvestlige, der ligesom Udskovene grænser op mod landbrugslandet ved landsbyen Svinding. Der går flere offentlige veje gennem skoven, ligesom der er skovveje, hvor offentlig motorkørsel er tilladt. Der er mange forskellige oplevelsesmuligheder både fra disse veje og langs de markerede stier i skoven. På grund af tilgroning af søkanten, kan man ikke udefra se, at Gammelhaven er noget særligt. Den ligner en skovbevokset holm. Først når man går derud, viser der sig flere højstammede lindealléer og resterne af fundamentet fra Skeels herreborg. Udskovene ligger som en kantskov på skrænter og smeltevandskløfter rundt om landsbyen Svinding og tilhørende marker. Flere steder afgrænses skoven mod markerne af gamle skovdiger. Denne skarpe afgrænsning er dog udvisket på grund af den ekstensivering, der sker i landbrugslandet ved Svinding. Det ses ved flere juletræsplantninger, flerrækkede (ikke egnstypiske) læhegnsplantninger, vildtremiser m.m. En langsom men sikker lukning af den før åbne landbrugsflade, der i samspil med Fussingø Gods var med til at sikre godslandskabet her. På skræntsiden (på ydersiden) har skovens præcise afgrænsning stor betydning for oplevelsen af landskabet når man ser det sydfra på den
4 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 4 anden side af Nørreådalen. Der går flere offentlige veje gennem skoven op gennem kløfterne, hvorfra man kan opleve det dramatiske landskabs former. Er man på cykel eller til fods kan man fra det gamle serpentinespor se landskabet tæt på. Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand. Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og godslandskabets kulturmønster. 1.4 Skoven Ind- og Udskovene er overvejende løvskov. Især i Indskovene dominerer bøg og eg, mens der i Udskovene gennem tiden også er etableret mange nåletræbevoksninger, især rødgran men også douglasgran. I Udskovene er der også plantet en del nordmannsgran. Der er generelt tale om gode skovjorde, hvor de fleste træarter vokser godt og der kan opnås en god produktion og vedkvalitet. På de svære lerjorde i den nordlige del af Indskovene er træartsvalget dog begrænset. Her trives fortrinsvis egen. Store områder i Ind- og Udskovene er udlagt som urørt skov, plukhugstdrift eller græsningsskov i henhold til naturskovsstrategien fra Friluftsliv Ind- og Udskovene er særdeles godt besøgt af både den almindelige skovgæst og af de organiserede brugere. Fussingø ligger i en afstand af bare 10 kilometer fra motorvejen og knapt 15 kilometer til Randers Centrum. Der blev allerede på et tidligt tidspunkt udgivet en vandretursfolder for området, og dækker både Ind- og Udskovene med tekst og kort. Der er en lang række publikumsfaciliteter i Ind- og Udskovene, herunder vandreruter, bålpladser, lejrpladser, primitive overnatningspladser og mountainbike ruter. Af de lidt større attraktioner kan nævnes badepladsen i vestenden af Fussing Sø, som hver sommer er flittigt besøgt af mange gæster. Derudover er der indrettet en madpakkestald i den tidligere kostald ved avlsgården, et madpakkehus i Udskovene tæt ved Ålum samt to shelters ved Nørre Å. 1.6 Natur I Indskovene er andelen af områder med særligt beskyttet natur i form af naturskov, habitatområder og 3-områder på ca. 60 % af skovenes areal. En væsentlig del af naturarealet udgøres af Fussing Sø, og desuden forekommer betydelige arealer med græssede enge, skovbevoksede tørvemoser og naturskov af især bøg og eg. De enkelte naturområder er nærmere beskrevet i bilag. I Udskovene er godt 20 % af arealet udlagt til naturskov, mens skovmose, eng og småsøer mm. kun udgør en ganske lille del af skoven (se bilag). 1.7 Kulturmiljø Indskovene: Her findes Skeels Fussingø fra 1555, 30 gravhøje, formentlig fra bronzealderen og de fleste ganske markante, 2 mindesten og 1 iskælder benævnt Ulvegrav. Her udover 2 forløb af hulvejsspor samt 2 lokaliteter fra Det kulturhistoriske Centralregister i dette tilfælde 2 overpløjede høje, som tydeligt ses i marken afd. 86. Udskovene: Her findes 40 gravhøje, formentlig fra bronzealderen og de fleste ganske markante og 1 vejvisersten. Her ud over 6 hulvejsspor samt Lundals Kilde, som dog næppe er af kulturhistorisk interesse.
5 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 5 2. Gældende udpegninger 2.1 Internationale beskyttelsesområder Indskovene er delvis omfattet af EU s habitatdirektiv, da en del af skovene ligger i Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal. Udskovene ligger ikke i habitatområde. 2.2 Fredninger Arealer omkring Skals Åen og Fussing Sø er fredet i Fredningen er i væsentlighed en landskabsfredning omkring godsmiljøet med sikring af eng- og landbrugsarealer samt lystskovarealer. Fredningen indeholder også bestemmelser om opretholdelse af vandstanden i Fussing Sø og Mølledammen. 2.3 Forsøg Foulum og DMU foretager græsningsforsøg i engene i Skalsåen. 3. Mål og planer 3.1 Overordnede målsætninger Arealerne ved Fussingø gods er et populært udflugtsområde for Randers og den øvrige region. Der skal derfor sikres et stort sammenhængende natur- og skovområde, hvor godslandskabet med dets særlige værdier bevares. Skoven skal udvikles mod løvskov og de særlige naturværdier i forhold til åbne naturarealer, urørt skov og gamle driftsformer bevares. Mulighederne for friluftsliv skal udbygges. 3.2 Landskabsplan Det er målet at bevare det karakteristiske godslandskab med de åbne marker og enge, omkranset af lukkede skove, især på skrænterne ned til Skalsådalen og Nørreådalen. Genskabe et mere åbent nærlandskab omkring godsbygningskomplekset ved at stævne søkantskoven og skoven ved Mølledammen som lavskov, hvor alle træer stævnes regelmæssigt. Enkelte karakteristiske træer kan bibeholdes. Det levende hegn langs Møllebækken nord for Svinemade tyndes ofte og skal bestå af enkelte solitære træer. Det samme gælder for vejtræerne i nærmiljøet, der bevares som enkeltstående træer. På grund af øget vandstand er der ikke muligt at pleje en del af engarealerne nord for Mølledammen ved Møllekrogen. Disse arealer får lov til at udvikle sig mod urørt sumpskov. Det er vigtigt for landskabsoplevelsen, at de øvrige engområder (Haldagereng, Møllereng, Skovfogedeng og Skovridereng mod vest og Læsten Eng, Lange Agre og Ko-eng mod øst) prioriteres og bevares som åbne engområder, så længe afgræsning eller høslet kan gennemføres. I Ålum Bakker er det hensigten, at der på længere sigt bliver skabt græsningsskov.
6 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Landskabsplan for Indskovene. side 6
7 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 7 Landskabsplan for Udskovene. Gammelhaven: Overordnet mål er sikring af kulturhistoriske interesser, men området må gerne have udtryk af gammel have/park med skånsom pleje og fokus på naturværdierne. Der er udarbejdet en særskilt og mere detaljeret plan for Gammelhaven. Planen sikrer den kulturhistoriske værdi, sikre at halvøen ligner et haveanlæg udefra og at man kan se søfladen inde fra haven. 3.3 Naturnær skovdrift Ud fra landskabsmæssige og publikumsmæssige hensyn skal Ind- og Udskovene udvikles mod næsten rene løvskove. Der er tale om gode vækstlokaliteter og samtidig med sikring af natur og landskabsværdier kan der derfor fortsat produceres træ af høj kvalitet, først fremmest bøg, eg, ask, ær, men også douglasgran. På jorder med højt lerindhold i de østlige dele af Indskovene er det langsigtede mål en skovudviklingstype domineret af eg og ask. I de øvrige dele af Indskovene skal bøg være den dominerende træart. Mod øst med hyppig indblanding af ask og ær. I de centrale dele af Indskovene som mere ren bøg. I Udskovene er det langsigtede mål også en bøgedomineret skov. Næsten ren bøg på de mest kuperede dele og bøg med indblanding af douglasgran på de højereliggende dele. I de nuværende bøgebevoksninger er målet for hugstbehandlingen at skabe strukturvariationer og forskydninger i kronetaget og at sikre en levedygtig underetage. Det langsigtede mål er således, at foryngelsen opstår spontant ved hugst af mindre grupper eller gennem en måldiameterhugst. Strukturvariation og påbegyndt foryngelse bør være sikret fra omkring 80 år. På de lerede jorder, hvor
8 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 8 der skal ske en overgang til en egedomineret skovudviklingstype, kan der indbringes eg i mindre grupper med flyvende hegn. I de eksisterende egebevoksninger vil der ofte ske en indvandring af mere skyggetålende arter først og fremmest bøg og dermed en udvikling mod en bøgedomineret skovudviklingstype. Hvor den fremtidige skovudviklingstype er eg, skal der arbejdes med forholdsvis store grupper, hurtig afvikling af overstandere og aktiv hugst for egen. De nuværende rene nåletræbevoksninger konverteres til løvtrædomineret skov som udgangspunkt gennem en måldiameterhugst og langsom konvertering for at undgå et dyrt kulturanlæg. Hvor det er nødvendigt at foretage renafdrift, skal det vurderes, om en efterfølgende tilplantning af holme af bøg/dgr eller eg er nødvendig. Skovudviklingstyper i Indskovene.
9 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 9 Skovudviklingstyper i Udskovene. 3.4 Naturpleje Den største naturplejeindsats i planperioden vil være fortsat, årlig afgræsning af de betydelige engarealer og etablering af græsningsskov i nordranden af Hesselbjerg Skov. Desuden ønskes der i planperioden etableret et omløbsstryg forbi opstemningen af Møllebækken ved Fussing Vandmølle og et vådområde langs bækken (se bilagets lok. 12). Endelig skal der ske en indsats, i samarbejde med Miljøcenter Århus og Randers Kommune samt de øvrige lodsejere omkring Fussing Sø, for yderligere at forbedre miljøtilstanden i Fussing Sø. På distriktets areal vil en planlagt omlægning af markdræn og ekstensivering af randzoner på markerne ved Grønne Grove bidrage hertil.
10 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Arealer til særlig behandling i Indskovene. side 10
11 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 11 Arealer til særlig behandling i Udskovene. 3.5 Kulturmiljøet Trehøje friholdes for opvækst af træer og buske. Digerne holdes ryddet. 3.6 Friluftsliv Friluftslivet bliver fortsat styrket med udvikling og vedligehold af faciliteter til både den almindelige skovgæst og til de organiserede aktiviteter. Der skal etableres multtoiletter ved shelterpladsen, bænke ved udvalgte udsigtskile langs serpentinesporet og andre steder på kanten af ådalen. Der etableres hundeskov med hegn i skoven i nærheden af Ålum. Serpentinervejen i Udskovene gøres sammenhængende fra Høvejen til Svinding Kirkevej. 3.7 Andre driftsgrene Landbrug: Nuværende drift fortsættes bl.a. for at sikre det åbne godslandskab. For at minimere evt. næringsstoftilførsel til Fussing Sø skal drænrør søges stoppet tidligere. Der udlægges dyrkningsfri bræmmer langs skovbryn og langs afgrødeskel. Grusgravsmarkerne samt de små marker i syd ved hhv. Mårdalshus og Podeledshus overgår til vedvarende græs.
12 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 12 Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Indskovene.
13 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 13 Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Udskovene.
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Læs mereVindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereKalø - areal nr. 501, 502 og 602
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereLandskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereArealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereFaaborg Kommune. Horne Sommerland.
Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereDe mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.
1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLandskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereOrienteringsløb Ålum Tirsdag den 28. oktober 2014
Klubmesterskab i Orienteringsløb Ålum Tirsdag den 28. oktober 2014 ARRANGØR: PI-RANDERS DANSK POLITIIDRÆTSFORBUND Velkommen til Klubmesterskab 2014 i orienteringsløb Efter et vellykket arrangement i Hjørring
Læs mereBillede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04
Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs merePotentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor
Bilag nr. 3 til KMU den 12. august 2010. Områdebeskrivelser Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor Område 1 Gørup. s. 4 Område 2 /Ansøgning
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mere1.5 Biologiske forhold
1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereVallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereNakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06
Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet
Læs mere