Plads til alle. Psykologernes fagmagasin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plads til alle. Psykologernes fagmagasin"

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Plads til alle Selvom flere og flere får psykiske lidelser, er der ikke job til dem på det danske arbejdsmarked. Årtiers politiske tiltag har ikke hjulpet. 6

2 Tilbageblik (1982) "På Psykologisk Institut er jeg blevet slået af, så stor en rolle frygt og angst spiller, når psykologistuderende skal indgå i en situation, hvor de skal fungere som psykologer. Klienter er bange for psykologer. Kommende psykologer er også bange for psykologer. Jeg tror, at den angst og frygt for psykologer hænger sammen med et bestemt billede af, hvad det vil sige at være psykolog. Og jeg tror, at dette billede, hvis det bliver styrende for, hvordan psykologer faktisk er psykologer, kan være med til at gøre psykologien til en hindring i forbindelse med et arbejde på græsrodsniveau." Psykolog Søren Willert i artiklen Psykologi ingen hindring...!?, Dansk Psykolog Nyt, Psykologernes fagmagsin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 17. oktober 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: Dette nummer Forside: Monge Quentin (www.mongequentin.tumblr.com) Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: , (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: , Annoncedeadlines: Nr. 3: 16.9 (produktannoncer) og 23.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 4: 7.10 (produktannoncer) og (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 7.11 Nr. 5: (produktannoncer) og 4.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms + forsendelse Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Indhold Virkeligheden forfra Virtual Reality-teknologi vil revolutionere verden lige om lidt, og værktøjet kan blive enhver psykologs drøm i fremtiden, siger førende amerikanske forskere. 18 "Vi arbejder med at fastholde medarbejdere, der bliver syge, og vi har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse" Smæk til kognitiv adfærdsterapi Metoden er lovprist, men virker ikke så godt, som alle troede, viser ny forskning 24 9 Når klienten vil dø Aktiv dødshjælp: Psykologer er fanget i etisk dilemma mellem tavshedspligt og straffelov, skriver kronikør nr. 02 3

4 Navigation

5 Psykologi i billeder Psykiatriens bagage Da det psykiatriske hospital Willard Psychiatric Center i New York, USA, lukkede og slukkede i 1995, gjorde personalet en overraskende opdagelse: På loftet stod 400 forladte kufferter, der havde tilhørt patienter, som var blevet indlagt på hospitalet mellem 1910 og Mange af de patienter, der kom til hospitalet sammen med deres kufferter led af svære psykiske lidelser, og mange kom aldrig hjem igen, men tilbragte resten af deres liv på hospitalet og blev begravet på en kirkegård overfor, når de døde. Hvis ingen pårørende henvendte sig for at få de ejendele, patienterne var ankommet med, blev de opbevaret på loftet. Den amerikanske fotograf Jon Crispin fik lov til fotografisk at dokumentere de efterladte kufferter og deres indhold hver for sig fortæller de deres egen historie om ejermanden, og hvad de mange mænd og kvinder valgte at tage med sig i bagagen, da de blev indlagt i psykiatrien. Foto: Jon Crispin 2015 nr. 02 5

6 Det rum er gået konkurs 6 nr

7 melige arbejds marked Af Henning Due, journalist Illustration af Monge Quentin Engang var det vejen frem. Alle hyldede virksomheders sociale ansvar. Men i dag står det skidt til med at leve op til ansvaret de største danske virksomheder rummer ikke psykisk sårbare, viser rundspørge nr. 02 7

8 Inklusion anskernes mentale usundhed koster milliarder", "angst er blevet en folkesygdom", "angst koster Danmark mest i produktionstab". Det var forsidestof på landets aviser, da Sundhedsstyrelsen i starten af september måned offentliggjorde en ny rapport med overskriften Sygdomsbyrden i Danmark, som konkluderer, at psykisk sygdom topper listen over de sygdomme, der gør mest ondt i samfundsøkonomien. "Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og for de største omkostninger til tabt produktion, og skizofreni er årsag til de største omkostninger til behandling og pleje, konkluderer rapporten, der har kortlagt såkaldt byrdemål for 21 udvalgte sygdomme, som "alle belaster folkesundheden i Danmark markant". Et af rapportens mere opsigtsvækkende regnestykker viser, at alene angst og skizofreni gennemsnitligt kostede det danske samfund mere end 13 milliarder kroner årligt mellem 2010 og 2012, når udgifterne til sygedage, førtidspensioner og tidlig død bliver lagt sammen. Sammen med depression topper angst og skizofreni også listen over sygdomme, der belaster samfundsøkonomien mest på grund af "produktionstab". Omsat til mandetal drejer det sig ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om cirka danskere. Om Jørn Neergaard Larsen havde dem i tankerne, da han i august måned gav et af sine første interview som Venstres nye beskæftigelsesminister, er ikke utænkeligt. Beskeden var i hvert fald klar: Det bliver et centralt pejlemærke i regeringens arbejdsmarkedspolitik at beskæftige de tusindvis af voksne danskere, som har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år. Vi skal finde veje til, at både unge og ældre, som har en arbejdsevne eller en restarbejdsevne, får mulighed for at udnytte den, lød budskabet fra ministeren. Det er heller ikke utænkeligt, at den afgåede SR-regering gjorde sig lignende tanker, da Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes ministre gennemførte ikke færre end tre arbejdsmarkedsreformer førtidspension og fleksjobordningen, kontanthjælp og sygedagpenge og dermed forsøgte at løse en af de største arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i årtier: At forvandle danskere, der kæmper med fx misbrug, psykisk sygdom eller fysiske helbredsproblemer, fra minusser på de offentlige budgetter til plusser på virksomhedernes bundlinjer. Men i corporate-danmark er der ikke meget hjælp at hente. Derude er de fleste døre stadig lukket for arbejdsledige danskere med psykisk handicap, viser en rundspørge, som magasinet P har gennemført blandt landets største private og offentlige virksomheder. Kun 10 ud af 33 af de adspurgte virksomheder oplyser, at de har formuleret en inklusions- eller mangfoldighedspolitik og arbejder systematisk med at hjælpe borgere med psykiske lidelser i arbejde. Psykisk udfordring værre end fysisk Skæver man til arbejdsløshedsstatistikken for lige netop den gruppe, ser det heller ikke for godt ud. I samtlige undersøgelser siden 2002, da SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd begyndte at undersøge området har beskæftigelsesandelen været markant lavere for personer med psykiske lidelser sammenliget med personer med andre handicap eller helbredsproblemer. For personer med psykiske lidelser mellem år, som var ansat på særlige vilkår, lå beskæftigelsesandelen på 25 procent, mens andelen var næsten dobbelt så høj for personer med fx mobilitetshandicap, som var ansat på særlige vilkår. SFI-undersøgelserne viser også, at beskæftigede personer med psykiske lidelser oftere er ansat på særlige vilkår sammenlignet med personer med andre typer handicap. Hele 42,3 procent af de beskæftigede med psykiske lidelser i den arbejdsduelige alder var sidste år ansat på særlige vilkår, mens det kun var tilfældet for 27 procent af de beskæftigede personer med fx mobilitetshandicap. Samtidig arbejder mennesker med psykiske lidelser gennemsnitligt blot 23 timer om ugen, hvor personer med handicap i det hele taget arbejder 30 timer om ugen. Hvorfor det forholder sig sådan, har Knud Kristensen, formand for landsforeningen SIND, ikke noget bud på. 8 nr

9 Inklusion Vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse. Stig Flindt, personalechef i Novo Nordisk Vi ved, hvad der skal til for personer med fx mobilitetshandicap. De har måske brug for en kørestolsrampe, så de kan komme ind og ud af bygningen eller et hæve/sænkebord, så deres ryg ikke lider mere skade. Men så let er det ikke, når mennesker med psykiske funktionsnedsættelser skal ud at fungere på arbejdspladsen, måske fordi deres handicap er usynligt, siger han. Om igen Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk er blot tre af de 23 store danske virksomheder, magasinet P har været i kontakt med, som ikke arbejder systematisk med at få ledige med psykiske lidelser i job. Hos Novo Nordisk forklarer personalechef Stig Flindt, at virksomheden prioriterer andre indsatser. Vi arbejder med at fastholde medarbejdere, der bliver syge, og vi har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse, siger Stig Flindt. Men heller ikke de store offentlige arbejdsgivere har særligt stort fokus på området, viser Magasinet P s undersøgelse. Blandt landets fem regioner, der bl.a. driver offentlige sygehuse og hospitaler og tilsammen beskæftiger cirka mennesker, har kun Region Nordjylland og Region Midtjylland udarbejdet en officiel politik på området. Dette på trods af at Danske Regioner har en officiel arbejdsmarkedspolitik, som blandt andet indeholder et afsnit med overskriften "samfundsansvar og mangfoldighed", hvori der står, at Danske Regioner har en målsætning om at "skabe de bedste rammer for at løfte et samfundsansvar". Det skal bl.a. ske ved "at udvikle og modernisere overenskomstbestemmelser om ansættelse på særlige vilkår" og ved "at understøtte regionernes indsats for, at medarbejdersammensætningen afspejler mangfoldigheden i befolkningen". Landsforeningen SIND kritiserer den haltende indsats på området. I årevis har man forsøgt at gøre denne gruppe parat til arbejdsmarkedet via offentlige beskæftigelsesindsatser med fokus på bl.a. rehabilitering og recovery, men arbejdsmarkedet er tydeligvis ikke blevet gjort parat til at modtage dem, siger formand Knud Kristensen. Det er ikke i orden, at virksomhederne sidder på hænderne, når man tænker på, at der fra politisk side er et bredt forankret ønske om, at flere udsatte borgere skal i beskæftigelse, og når vi samtidig ved, at det især for psykisk syge er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han. Gammel sag Arbejdsmarkedets parter har ellers haft øje på problematikken i årevis. Allerede tilbage i 2000 satte Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO hovedorganisationen for fagforeninger sig sammen og skrev en aftale med overskriften Videreudvikling af den sociale indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Intet mindre end "fremtidens vækst og velfærd" var dengang på spil, kan man læse på de indledende linjer i aftalen: "Demografien vil i en lang periode fremover bidrage negativt til arbejdsstyrken", og derfor "er det helt nødvendigt, at så mange som muligt får en mulighed for at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet", skriver parterne. Lige så klart som problemet blev beskrevet, lige så klar var løsningen: "Flere med nedsat arbejdsevne skal integreres på arbejdsmarkedet, og færre skal udstødes og marginaliseres," konkluderede DA og LO. I stort set alle private og offentlige 2015 nr. 02 9

10 Inklusion Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden. Jakob Gudbrand, virksomhedschef i Odense Kommune overenskomster på DA/LO-området blev der indført såkaldt sociale kapitler aftaler, der gjorde det muligt for parterne selv at tage et socialt ansvar på arbejdspladsen på to grundlæggende områder: Ved at fastholde eksisterende medarbejdere eller ved at rekruttere nye medarbejdere, der har såkaldt nedsat arbejdsevne. I dag godt 15 år senere kan dokumentet stadig graves frem med en Google søgning, men det er godt gemt væk på DA s hjemmeside. Muligvis fordi hensigtserklæringen, der teknisk set stadig står ved magt, for længst er taget ud af bunken med strategisk vigtige dokumenter, som LO s og DA s forhandlere medbringer til kaffe- og forhandlingsmøder. Eller som DA s chefkonsulent på området, Henning Gade, formulerer det over for Magasinet P. Virkeligheden har nok overhalet os indenom. Knud Kristensen fra SIND peger på, at der i dag findes værktøjer nok. Men problemet er ifølge ham, at ingen af dem er lovpligtige. Der findes fleksjob, jobtilskudsordninger, praktikmuligheder og ikke mindst de sociale kapitler, som arbejdsgiverne selv har vedtaget og indskrevet i de fleste overenskomster sammen med LO, og som giver virksomhederne mulighed for at ansætte folk med handicap uden for overenskomsterne på individuelt tilpassede aftaler, siger han. Men hvis virksomhederne alligevel ikke vil ansætte ledige med psykisk handicap frivilligt, bør de tvinges. Fx ved at der indføres klausuler i offentlige udbudsopgaver, der betyder, at de virksomheder, der har ansat folk med psykiske lidelser, får fortrinsret til de udbudte opgaver. Manglende viden Henning Gade erkender, at de store virksomheder kunne være bedre til at gøre en indsats på området. Men ifølge DA s chefkonsulent er det ikke velvilje, arbejdsgiverne mangler, men viden. Et budskab, DA har haft med i årevis, men som ifølge Henning Gade stadig er aktuelt, fordi skoen fortsat trykker mest der. Arbejdsgiverne har svært ved at gennemskue, hvilke konsekvenser det får for virksomheden at ansætte en person med et psykisk handicap. Der findes for lidt viden om psykisk sygdom, som er målrettet arbejdsmarkedet, siger han. Usikkerheden afspejles i en SFI-spørgeskemaundersøgelse i Årbog 2013, der undersøger virksomhedernes sociale engagement. Heri svarer en fjerdedel af de adspurgte offentlige og private arbejdsgivere, at ansættelse af personer med psykiske lidelser "i høj eller nogen grad" gør " andre medarbejdere utrygge", er "en belastning for medarbejdernes sociale fællesskab" og er "for stor en økonomisk byrde". 10 nr

11 Inklusion En ud af tre af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer desuden, at ansættelse af personer med en psykisk lidelse betyder "dårligere kvalitet i arbejdet", mens halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at de "i mindre grad" eller "slet ikke" har "forbehold over for ansættelse af personer med en psykisk lidelse". Men den slags negative forestillinger om psykiske lidelser har ikke meget med virkeligheden at gøre, mener psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen. Man bliver jo ikke en mindre dygtig medarbejder, fordi man har en psykisk lidelse. Det betyder måske, at man ikke kan arbejde på fuld kraft 37 timer om ugen, men det betyder ikke, at man ikke er et aktiv for virksomheden, og at man ikke kan bidrage til at skabe økonomisk overskud i virksomheden, siger hun. Henning Gade mener ikke, at man kan klandre de store virksomheder for at være berøringsangste. Forudsætningen for at psykisk syge ledige kan komme i betragtning til et job er, at jobcentrene præsenterer gruppen ordentligt for virksomhederne og afliver myter og alle mulige vilde forestillinger om psykisk sygdom. Vi oplever, at kommunerne mangler strategier til det, og så kan man ikke bebrejde virksomhederne for ikke at stå i kø til at ansætte psykisk syge, siger Henning Gade. En undersøgelse fra Psykiatrifonden fra tidligere på året peger i samme retning. Den viser, at et flertal af de kommunale medarbejdere, der i kølvandet på førtidspensionsreformen fra 2013 blev sat til at hjælpe psykisk sårbare med at få job ved at lave opsøgende og oplysende arbejde blandt virksomheder de såkaldte fleksjobambassadører synes, at de ved for lidt om psykiske lidelser og efterlyser råd om, hvordan de kan præsentere en ledig og psykisk sårbar borger over for virksomhederne. Men ifølge Henning Gade trykker skoen også et andet sted. Visitationen skal forbedres ude i kommunernes jobcentre, så arbejdsgiverne kan få afklaret, hvad de ledige kan yde helt præcist i en arbejdssituation. Det er socialrådgiverne ikke gode nok til at vurdere, og der er der brug for en lægelig vurdering, siger Henning Gade. Hårdlivede myter I Odense Kommune, landets tredjestørste, mener virksomhedschef Jakob Gudbrand ikke, at det er jobcentrenes ansvar. Selvom vi har sociallæger ansat, er det som udgangspunkt ikke jobcentrets spidskompetence. Vi er afhængige af et godt samarbejde med psykiatrien, siger han. Ifølge Jakob Gudbrand er jobcentrenes vigtigste opgave at formidle "relevant viden" videre til arbejdsgiveren og klæde virksomheden på til at tackle de problemer, der kan opstå, når man ansætter personer med en psykisk lidelse. Det er også kommunernes opgave at lave en tæt opfølgning i starten af den lediges arbejdsperiode, forklarer han. Men Jakob Gudbrand erkender, at kommunerne generelt ikke har været gode nok til at hjælpe ledige med psykiske lidelser i arbejde. Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden, siger han. Det er den slags misforståelser, som jobcentrene ifølge Jakob Gudbrand arbejder med at afklare, både i forhold til den lediges diagnose og i forhold til hvilken betydning lidelsen kan få i de konkrete arbejdssituationer. Fx hjælper vi lige nu en person, der er bange for at arbejde med vand og har social fobi, men er god til at organisere et lager. Den person har brug for at undgå visse opgaver eksempelvis gulvvask og kan have brug for at sidde alene i frokostpausen, siger han. Men når kollegerne bliver sat ind i problemstillingen, skaber det som regel en positiv udvikling i de sociale relationer, forklarer Jakob Gudbrand. Også kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), mener, at det er for let købt af virksomhederne bare at skyde bolden tilbage til kommunerne. Det her er først og fremmest en samfundsudfordring, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig også tage et ansvar. Hvis disse mennesker skal i job, skal der skabes en god relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og der spiller virksomhederne 2015 nr

12 Inklusion en afgørende rolle, siger Camilla Treldal Jørgensen, chefkonsulent i KL. Kommunen kan hjælpe processen på vej, men i sidste ende må det være arbejdsgiverens og den psykisk sårbares pligt at få talt eventuelle myter til jorden og afklare, hvordan personens arbejdsevne er, siger hun og peger på, at Psykiatrifonden siden 2013 har tilbudt gratis rådgivning til virksomheder, der overvejer at ansætte ledige med psykiske lidelser. Rådgivningen er ikke rigtig blevet brugt, og det er ærgerligt, når vi nu hører, at virksomhederne efterlyser mere viden, siger Camilla Treldal Jørgensen. På de knap to år, rådgivningen har eksisteret, har 49 virksomheder henvendt sig, oplyser Psykiatrifonden til Magasinet P, og der er primært tale om små virksomheder inden for handels-, transport og hotelbranchen. Typisk henvender virksomhederne sig med spørgsmål af "akut karakter", hvor fx personalechefer ringer for at få rådgivning til at håndtere en syg medarbejder, forklarer Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Et af de dilemmaer, rådgivningen ofte hjælper med, er når chefer ikke kan være åbne omkring en række ledelsesmæssige mellemregninger ved ansættelse eller fastholdelse af psykisk sårbare personer. Den personaleansvarlige skal kunne forklare, hvorfor man har andre arbejdsforventninger til den psykisk sårbare medarbejder, eller hvorfor han eller hun har andre og mere fleksible mødetider end de andre medarbejdere, siger Michael Danielsen. Men i den slags situationer findes der ikke nogen nem løsning, og i sidste ende kan velmenende, gode råd forværre situationen. Det vurderer Pernille Steen Pedersen, erhvervsph.d.-studerende ved Copenhagen Business School, CBS, og den psykologiske og psykiatriske privatklinik PPclinic. Hun er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. afhandling, hvori hun undersøger, hvordan ledelsen i virksomheder kan hjælpe medarbejdere med psykiske problemer med at fungere på arbejdspladsen. Pernille Steen Pedersen har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet virksomhedsledere og ansatte med psykiske problemer, og hun er generelt ikke imponeret over rådgivningen på området. "Gode råd " I den seneste rådgivningspjece fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og NFA opstillet 20 anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan "tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med inklusion". Anbefalingerne, der ifølge pjecen bygger på "erfaringer og den seneste arbejdsmiljøviden på området", kan bruges som "inspiration og vejledning" til virksomheder, der ønsker at ansætte eller fastholde mennesker med psykisk eller fysisk nedsat arbejdsevne. Men pjecen indeholder ikke nok konkret vejledning til lederne, vurderer Pernille Steen Pedersen. Der er tale om opmærksomhedspunkter, som i bedste fald får en virksomheds ledelse til at tænke: 'det er vigtigt, at vi bruger noget tid på dette her', men som i værste fald kan afskrække en virksomhed fra at gå ind i arbejdet, fordi man simpelt hen ikke bliver klogere på, hvordan det skal gribes an helt konkret i de daglige situationer på arbejdspladsen, siger hun. Andre anbefalinger som "de 6 guldkorn" kalder Pernille Steen Pedersen for "Peter Pan-råd", fordi de ifølge hende baserer sig på ønsketænkning. De 6 guldkorn er en række faktorer, der blev identificeret af Arbejdsmiljøinstituttet det nuværende Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og anbefales af bl.a. Søfartens Arbejdsmiljøråd, Brancearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser og Apropos Kommunikation, der er godkendt af Arbejdstilsynet som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Sidstnævnte, der samarbejder med Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø, og hvis opgaver er fastsat i arbejdsmiljøloven, skriver, at "et godt job bl.a. er bestemt af de seks faktorer, der kaldes de seks guldkorn ". Faktorerne betegnes som indflydelse, mening i arbejdet, belønning, social støtte, forudsigelighed og krav og bruges ifølge Pernille Steen Pedersen flittigt af arbejdsmiljøkonsulenter til at rådgive virksomheder om ansættelse eller fastholdelse af mennesker med psykisk handicap. Det undrer CBS-forskeren. Hvad gavner det at rådgive en personaleansvarlig til at stille "passende krav" til en psykisk 12 nr

13 Inklusion En leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede. Pernille Steen Pedersen, erhvervs-ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School/PPclinic sårbar medarbejder og til at begrænse mængden af arbejdsopgaver, hvis lederen i praksis ikke har mulighed for at begrænse opgaverne?, spørger hun. Selvom den slags råd muligvis opfattes som brugbare af arbejdsgiveren, tager de ifølge Pernille Steen Pedersen ikke hensyn til, at psykisk sårbare ofte oplever handlinger anderledes, end andre gør, og derfor kan gøre mere skade end gavn i praksis. Når man spørger medarbejderen (den psykisk sårbare, red.), hvordan det opfattes, at chefen i et forsøg på at stille "passende krav" har fjernet en del af bunken med arbejdsopgaver, kan handlingen tolkes meget negativt. Vi har med mennesker at gøre, som ofte overfortolker de signaler, som omgivelserne sender, og som derfor kan fortolke tilsyneladende hjælpsomme handlinger som en indirekte kritik af deres arbejdsindsats, siger Pernille Steen Pedersen. Ledelse er alt Rådgivningen udspringer ifølge hende af en sundhedsfaglig tilgang til psykisk sygdom, hvor lederen opfordres til at indtage en slags terapeutisk rolle i relationen til de ansatte. Men en leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede, og for ham eller hende er brugbare ledelsesredskaber den afgørende faktor, siger Pernille Steen Pedersen. Samme budskab lyder fra Dansk Supermarked A/S, der gennem to årtier har samarbejdet med kommunale jobcentre og allerede midt i 1990 erne høstede de første erfaringer med at tilbyde praktikpladser til psykisk syge ledige. Ifølge Annette Vittrup, der er HR Partner i virksomheden, er det afgørende, at ledelsen evner at få hverdagen til at fungere og få folk til at arbejde godt sammen. Det handler med andre ord ikke om at bore rundt i, hvordan en psykisk syg medarbejder har det eller om at tage særlige hensyn til medarbejderens arbejdsmængde, men i stedet at få afklaret hvad der fungerer for den enkelte person. Vi spørger, hvad personens tilstand betyder for ham eller hende, og hvordan vi bedst kan hjælpe, så arbejdsdagen fungerer bedst for både personen og for os. Det er også vigtigt at få afklaret, hvad vi må fortælle videre til kollegerne om personens tilstand, siger Annette Vittrup. Hvis en kollega pludselig får et angstanfald og har brug for en pause fra arbejdet i butikken, er det vigtigt for de andre kolleger at vide, hvordan de kan hjælpe, siger hun. Annette Vittrup er ikke i tvivl om, at virksomheder kan skabe plus på den sociale og økonomiske bundlinje ved at ansætte ledige med psykiske lidelser. Vi oplever, at det er værdifuldt at beskæftige vidt forskellige typer mennesker. Både fordi vi bliver klogere på, hvordan vores opgaver kan løses forskelligt, og fordi vi som mennesker bliver mere rummelige, når vi møder nogen, der er anderledes end os selv. Vores medarbejdere lærer at kunne fokusere på det positive ved det anderledes frem for det negative, siger hun nr

14 Inklusion Sådan har vi lavet undersøgelsen Magasinet P har udvalgt 33 af landets største private og offentlige virksomheder. Vi har udvalgt virksomhederne ud fra deres aktie-værdi, omsætning og antal medarbejdere. Vi har stillet samtlige virksomheder følgende spørgsmål: Har I en CSR-politik, som også omfatter inklusion af psykisk sårbare borgere via beskæftigelse (løntilskudsordning, deltidsansættelse, fuldtidsansættelse mm.)? JA Jyske Bank Novozymes ISS Danske Bank Pandora TDC Dansk Supermarked A/S Region Nordjylland Region Midtjylland NEJ Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg Vestas Wind Systems Arla Foods DONG Energy DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hvor mange psykisk syge/ sårbare har I ansat? JA Novozymes 11 ISS 80 (minimum) Intet overblik Pandora DONG Energy Dansk Supermarked A/S Region Sjælland Danske Bank TDC Region Nordjylland Region Midtjylland Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Jyske Bank Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg Vestas Wind Systems Arla Foods DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Hovedstaden 16 nr

15 Nyheder om psykologi Aktuelt Af Redaktionen Flere fejl i nordjyske socialtilbud På blot fire år er antallet af såkaldt utilsigtede hændelser" eksploderet i Region Nordjyllands specialsektor. I 2011 registrerede regionen 79 hændelser, mens der blev registreret hele 824 hændelser i Det skriver Region Nordjylland i Årsrapport 2014-Patientsikkerhed. 97 procent af hændelserne handlede om medicinering, og i 41 procent af tilfældene havde en medarbejder glemt at uddele medicin til en beboer. Specialsektoren i Region Nordjylland dækker bl.a. socialpsykiatriske tilbud til borgerne, sikrede døgninstitutioner for børn og unge og et rehabiliteringscenter til traumatiserede flygtninge. Specialsektoren leverer også tilbud på specialundervisningsområdet til kommunerne i regionen. Ledigheden blandt psykologer stiger men.. Mens ledigheden blandt AC's medlemmer konstant lå på 4,1 procent i maj og juni måned, steg arbejdsløsheden blandt psykologer fra 3 til 3,4 procent i perioden. Tallene skal ses i lyset af, at der på blot en måned er kommet 97 nye psykologer ud på arbejdsmarkedet, hvoraf 70 er kommet i job. Samtidig er jobvæksten blandt psykologer steget med 6,7 procent fra juni 2014 til juni 2015 mod blot 3,7 procent for akademikere generelt. Stigning i psykologklager Flere klienter end hidtil klager over behandlingen hos privatpraktiserende psykologer. Ifølge de seneste tal fra Patienterstatningen modtog Patienterstatningen ni klager over behandlingsskader i første halvår af Til sammenligning blev der kun klaget tre gange i første halvår af 2014, mens Patienterstatningen blot modtog to klager i løbet af 2013, viser rapporten. I alt blev der indsendt anmeldelser til Patienterstatningen i første halvdel af Kommuner: Ikke nok specialundervisning til unge Børn og unge med psykiske lidelser må kigge længe efter specialundervisningen i skolen i de kommende år, advarer KKR Hovedstaden, et af Kommunernes Lnadsforenings (KL) fem kommunekontaktråd. En fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen har vanskeligt ved at finde egnede tilbud, skriver KKR Hovedstaden i en rapport fra Rammeaftale 2016, der peger på, at der siden 2007 har været en generel nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet i hovedstadsområdet. I rapporten peger KKR Hovedstaden på, at kommunerne i 2014 oplevede belægningsprocenter på omkring 100 procent på de tilbud, der er målrettet børne- og ungeområdet, og at det specielt er "børn med psykiske vanskeligheder", det går ud over. Det er særligt unge med angst, spiseforstyrrelser og unge, der er selvskadende eller har psykiske lidelser samtidig med misbrugsproblemer, som ikke skal regne med at få tilbudt specialundervisning i hovedstadskommunerne i den kommende tid, vurderer KKR Hovedstaden i rapporten nr

16 Videnskab Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Børns udvikling i en 'stedfar'-familie Høje skilsmisserater i den vestlige verden, herunder Danmark, har ført til flere nye familieformer. De fleste skilsmisser fører nemlig til, at mange forældre stifter en ny familie på et tidspunkt. Flere og flere børns udvikling påvirkes derfor af, at de vokser op i en anden type kernefamilie, fx med biologisk mor og stedfar. Men hvordan påvirker det børns udvikling, sammenlignet med en opvækst i en 'traditionel' kernefamilie med biologisk far og mor? Det har en helt ny undersøgelse nu undersøgt og besvaret fem-årige børn og deres forældre blev besøgt i de to familietyper, hvor børnenes kognitive og social-emotionelle funktion, samt adfærdsproblemer blev grundigt vurderet. Desuden blev kvaliteten af mødrenes og fædrenes involvering med barnet undersøgt. Der blev også kontrolleret for social position, indkomst og uddannelse i begge familietyper. Resultaterne viste, at der ingen forskel var i børnenes udvikling i en 'traditionel' kernefamilie og en 'stedfar'-familie. Heller ikke angående kvaliteten af forældreinvolvering, bortset fra at stedfædre faktisk straffede mindre end biologiske fædre. Der var betydelig evidens for, at høj samspilskvalitet med børnene hos stedfædrene spillede en beskyttende og udviklende rolle, hvad angår både barnets kognitive og socialemotionelle velbefindende. Hertil kom, at i stedfar-familien var kvaliteten af samspillet mellem forældrene af stor betydning for børnenes trivsel. Dette støttes af tidligere undersøgelser, som har dokumenteret, at det ikke er familieformen, som spiller en rolle, men graden af eksempelvis konfliktløsning og kvaliteten af relationerne mellem forældrene, samt forholdet til deres børn. Kilde Berger, L.M. & Mc Lanahan, S. (2015). "Income, relationship Quality, and Parenting: Associations with Child Development in Two-parent Families". Journal of Marriage and the Family, 77, issue 4, pp Holdninger til ældre i individualistiske og kollektivistiske kulturer Det er almindeligt at møde den opfattelse, at østerlandske kulturer værdsætter og agter gamle mennesker mere end i vesterlandske kulturer på grund af stærkere kollektivistiske traditioner. Respekt for den ældste generation kan bunde i, at den viderefører en 'kulturel stafet' af tradition, erfaringer og kundskaber til den næste generation. Hvorimod ældre i den vestlige verden har mistet status til fordel for ungdommen, hvilket måske ses i generelt negative holdninger til ældre. Men en senmoderne verden præget af globale hurtige forandringer, ændrede livsvilkår og normer truer nu traditionelle kulturelle opfattelser. Spørgsmålet er da: Er kollektivistiske kulturer med århundreders generationsopfattelser 'resistente' over for sådanne historisk hurtige forandringer? For at svare på det spørgsmål har en metaanalyse behandlet 37 tværkulturelle undersøgelser. De sammenlignede direkte østerlandske og vesterlandske holdninger til ældre i 23 lande (bl.a. i Kina og USA) med i alt deltagere. I modsætning til den almindelige opfattelse fandt man en generel mere negativ opfattelse af ældre i østen end i vesten. Den allermest nedsættende holdning til gamle fandt man i Østasien. Overraskende var også, at ældrerespekt var relativt mere fremherskende i individualistiske kulturer, fx i Europa og USA. Det kan muligvis forklares ved, at synet på individet og dets rettigheder kan reducere tendenser til 'alderisme'. Det ser altså ud til, at hastig global forandring samt et stigende antal seniorer i verden får markant forskellige konsekvenser for opfattelsen af ældre i forskellige kulturer. Kilde North, M. S. & Fiske, S. T. (2015). "Modern Attitudes towards Older Adults in the Ageing World: A Cross-Cultural Metaanalysis". Psychological Bulletin, vol. 141(5), pp nr

17 Videnskab Hvordan har mænd det med en kvindelig overordnet? Selv om relativt flere ledere er mænd, er det ikke et særsyn med en kvindelig leder. Færre kvinder er topledere, men de er næsten lige så hyppige som mandlige ledere på lavere niveauer i en organisation. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan en kvindelig overordnet påvirker sine medarbejderes oplevelser og adfærd. Det, vi ved meget lidt om, er, hvordan kønsroller spiller ind og påvirker relationen. Reagerer fx mænd anderledes, hvis deres overordnet er af hunkøn sammenlignet med en leder af hankøn? Det har en ny undersøgelse forsøgt at afklare. Man havde på forhånd den hypotese, at mænd ville føle sig truet på deres maskulinitet og ville optræde mere selvhævdende, dominerende, diskuterende, skråsikre og påståelige, når de havde en kvindelig overordnet. Men også at lederens stil kunne spille en rolle for relationen. Dette blev undersøgt gennem tre forskellige studier. Resultaterne bekræftede hypoteserne, og forskerne konkluderede, at mænd følte sig mere truede og reagerede klart mere negativt, når de havde en kvindelig chef end en mandlig. At mændene ofte følte sig tvunget til at markere deres mandlighed og status gennem selvhævdelse og selvforsvar. Det var således ikke i sig selv et problem at have mindre status, blot man arbejdede under én af samme køn. Men når modsat køn og status blev mikset, opstod følelsen af trussel samt negative reaktioner. Men hvad med lederstilen? Er den kvindelige overordnede i eksempelvis et arbejdsteam kendt som en særlig ambitiøs, karriereorienteret person med viljen til at vise sin autoritet? Eller uddelegerer hun som teamleder ansvar til andre i gruppen, mens hun tager det overordnede ansvar for projekterne fra start til slut? Det viste sig, at den uddelegerende og ikke-assertive kvindelige leder fik sine mandlige underordnede til at føle sig mindre truet og selvmarkerende. Kønsforholdet er derfor ikke fikseret, da den kvindelige leders stil spiller en vigtig rolle. Alkoholindtagelse i graviditeten: En sikker grænse for forbrug? Forskning har tidligere påvist sammenhænge mellem kommende mødres alkoholforbrug og skadevirkninger på børn. Det ser ud til, at jo højere mængder moderen indtager, desto værre konsekvenser for foster og barn. Men kan der selv ved mindre mængder opstå problemer? Det har en stor metaanalyse og review af flere undersøgelser prøvet at skaffe overblik over. Fremgangsmåde: Ud af artikler blev udvalgt en række kohorte studier, som kunne påvise, hvordan forskellige mængder af alkohol i den prænatale periode senere påvirkede barnets udvikling. Fra 'moderat' (mindre end et dagligt forbrug) til 'binge' indtagelse (relativt store mængder koncentreret på fx en dag). Børnene var blevet vurderet vedrørende skolepræstationer, social adfærd, kognition, opmærksomhed, sprog, hukommelse samt visuel og motorisk udvikling. Resultater: 1) Baseret på otte studier af børn helt fra seks måneder til 14 år, blev der konstateret en klar sammenhæng mellem moderens binge alkoholforbrug i graviditeten og barnets forringede kognitive udvikling. Med andre ord er opsamling af høj indtagelse fx til lørdag aften skadelig for barnet, selv om man er tørlagt de andre af ugens dage. 2) Baseret på tre højkvalitetsstudier af børn, fra ni måneder til fem år, blev der påvist en klar sammenhæng mellem moderat prænatalt alkoholforbrug og barnets negative sociale adfærd. Forfatterne konkluderer, at et prænatalt binge-mønster skader børn gennem næsten 14 år, eksempelvis hvad angår sprog, opmærksomhed og hukommelse. Man kan her gætte på, at efter 14 år ses skaderne stadigvæk. Selv ved moderat indtagelse ses adfærdsmæssige problemer. Bruges resultaterne fra denne metaanalyse, bliver det vigtigt for kommende mødre at afholde sig fra at indtage alkohol, da der ikke er nogen kendt 'sikker mængde' at drikke, mens man er gravid. Kilde Netchaeva, E., Kouchaki, M., Sheppard, L. D. (2015). "A Man's (Precarious) Place: Men's Experienced Threat and Self-Assertive Reactions to Female Superiors". Personality and Social Psychology Bulletin, vol. 41(9), pp Kilde Flak, A.L., Su, S. Denny, C.H, Kesmodel, U.S. & Cogswell, M.E. (2014). "The Association of Mild, Moderate and Binge Alcohol Exposure and Child Neuropsychological Outcomes: A Meta-Analysis." Alchohol Clin. Exp. Res., 38(1), pp nr

18 Du er nu tilbage i Afghanistan Af Thomas Møller Larsen, journalist Virtual Reality til masserne bliver en realitet inden for et halvt år. Teknologien har vist sig som effektivt værktøj i psykologien og bør få øget opmærksomhed fra psykologer, mener førende amerikanske forskere på området. 18 nr

19 Teknologi Foto: Sabah Arar/Scanpix D u tager et elektronisk headset på. Hele dit synsfelt er nu omsluttet af et tredimensionelt, digitalt univers, som du kan kigge rundt i ved at bevæge hovedet. I ørene har du surround lyd, som ændrer sig efter din position og retning i det virtuelle rum, du befinder dig i. I rummet møder du mennesker, du kan tale med. Det landskab, I står i, ligner til forveksling et virkeligt sted. Fra julen 2015 og frem rammer en bølge af virtual reality headsets elektroniksupermarkederne i hele verden de kommer fra Facebook, Sony, HTC og andre store spillere på teknologi-markedet. Virtual Reality giver adgang til førstehåndsoplevelser, der er langt mere overbevisende end i traditionelle medier som film og bøger. Og jeg tror, Virtual Reality bliver et paradigmeskifte inden for medier på samme måde, som printpressen var det, siger Jim Blascovich til magasinet P. Han er professor i psykologi og assisterende direktør på Research Center for Virtual Environments and Behavior ved University of California, USA. Til daglig forsker han i beslutningsprocesser, samarbejdsmønstre og anden social adfærd ved hjælp af Virtual Reality. Ifølge Jim Blascovich og andre amerikanske forskere på området, bør verdens psykologer spærre øjnene op. Blandt andet fordi virtual reality har vist sig nyttig inden for behandling af angst og i behavioristisk forskning. Revolutionerende teknologi Indtil for få år siden havde virtual reality ellers status som nicheteknologi, der kun var relevant for enkelte faggrupper fx piloter, bildesignere og eksperimenterende psykologer. Men det ændrede sig med ét i 2012, da den amerikanske opstartsvirksomhed Oculus offentliggjorde en udviklerversion af headsettet Oculus Rift, som teknologisk set var alle tidligere headsets langt overlegent, og som samtidig var langt billigere. Siden da har virtual reality nydt massiv opmærksomhed blandt nogle af verdens største teknologi-virksomheder og i den globale teknologipresse. Facebook købte sidste år Oculus for to milliarder dollars og vil i første kvartal af 2016 lancere en færdigudviklet version af headsettet. Og direktør for Oculus, Brendan Iribe, sagde sidste år til teknologimediet TechCrunch, at ambitionen var at "putte en milliard mennesker ind i virtual reality". HTCs kommende headset Vive vil måske blive lanceret allerede i julen Og Sonys headset Morpheus står til en lancering i Faktisk er der allerede simple modeller på markedet fra blandt andre Google som via en mobiltelefon og en billig pap- eller plasticmaske med to linser kan skabe virtual reality. Når virtual reality nyder så stor opmærksomhed i teknologiverdenen, så skyldes det, at det er den første teknologi i menneskehedens historie, der kan snyde sanserne til at tro, at man er et andet sted, end man er. Dette er veldokumenteret i den psykologiske litteratur. Mange af studierne kan man læse om i bogen Infinite Realities fra Bogen er skrevet af Jim Blascovich og hans kollega Jeremy Bailenson, som er professor i psykologi, stifter af Stanford Universitets Virtual Human Interaction Lab, og som til daglig forsker i emner som adfærd, selvrepræsentation, kommunikation og empati i virtual reality. Teknologiens medrivende karakter kan også bevidnes i et utal af bruger-uploadede videoer på YouTube fra det seneste års tid. Videoerne viser, hvordan brugernes kroppe har det med at bevæge sig, som om de er et andet sted. Medieindholdet til virtual reality kan deles op i to kategorier: Tredimensionelle videoer i 360 grader på den ene side og på den anden side computergenerede universer, som man kan bevæge sig rundt i via controllere eller ved sporingsudstyr, som kan registrere, hvordan man bevæger lemmerne nr

20 Teknologi At skabe og bruge virtual realityverdener er en psykologs drøm: at føre patienterne ind i det her univers og teste, træne og behandle dem. Albert Rizzo, professor i psykologi ved Institute for Creative Technologies på University of Southern Carolina "En psykologs drøm" Psykologer har længe arbejdet med spørgsmålet: Hvad kan man bruge en teknologi til, som snyder sanserne til at tro, at man er et andet sted? Indtil videre har teknologien vist sig effektiv inden for blandt andet behandling af forskellige former for angst. Såkaldt Virtual Reality Exposure Therapy altså eksponeringsterapi i virtual reality er i mange år blevet brugt på eksperimentel basis til behandling af posttraumatisk stress, social angst og fobier. Terapiformen fungerer på følgende måde: En traumatiseret patient tager headsettet på og befinder sig nu i et dynamisk, computergenereret scenarie, der ligner det fysiske scenario, som traumatiserede ham. Når han bevæger sig rundt i denne verden, bliver han løbende konfronteret med de følelser, der omgiver hans erindringer. Forskellige parametre kan ændres af terapeuten såsom situationen, tidspunktet på dagen eller mængden af mennesker. At skabe og bruge virtual reality-verdener er en psykologs drøm: at føre patienterne ind i det her univers og teste, træne og behandle dem, siger Albert Rizzo, der er professor i psykologi ved Institute for Creative Technologies på University of Southern Carolina og en af pionererne inden for Virtual Reality Exposure Therapy. Gennem årene har hans medarbejdere bygget en række virtuelle verdener, som er designet til at behandle psykiske, kognitive og fysiske problemstillinger. Én af disse verdener kaldes Virtual Iraq/ Afghanistan og bruges aktuelt til at behandle krigsveteraner med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) rundt omkring i USA. Levende forskningsfelt Søger man i de videnskabelige databaser, finder man ud af, at der er foretaget ganske meget psykologisk forskning på området. Og de studier, Magasinet P er bekendt med, konkluderer, at Virtual Reality er et effektivt terapeutisk værktøj. Rebekah Nelson, ph.d. ved Florida State University, samlede i 2012 op på seks studier af behandling af soldater og krigsveteraner med posttraumatisk stress. Alt i alt viste studierne i dette review, at VRET (Virtual Reality Exposure Therapy, red.) er gavnlig for både soldater i tjeneste og veteraner med kamprelateret PTSD, skriver hun. I en review-artikel fra 2014 konkluderer traumeforsker ved George Mason University i USA Jennifer DiMauro dog, at traditionel eksponeringsterapi er lidt bedre til at behandle posttraumatisk stress, end Virtual Reality Exposure Therapy er. Omvendt konkluderer Mark Powers, psykologiprofessor ved Texas Universitet i USA, og Paul Emmelkamp, psykologiprofessor ved Amsterdam Universitet i en review-artikel fra 2008, at Virtual 20 nr

21 Teknologi Reality Exposure Therapy er "meget effektivt til behandling af fobier", og at det sågar er "lidt men signifikant mere effektivt", end det er at eksponere patienter for angstudløsende faktorer i den fysiske verden. Med til billedet hører dog, at næsten alle studierne på området er foretaget med udstyr, som er nutidens udstyr langt underlegent. Teknologien har udviklet sig hastigt, efter at nogle af verdens største teknologi-virksomheder har investeret milliarder i den. Og de forskere, magasinet P, har talt med, har skiftet tidligere tiders dyrebare og kluntede udstyr ud med udviklerversioner af Facebooks kommende headset. Jeg tror, der vil komme en masse debat blandt psykologer. Men teknologien vil uundgåeligt bevæge sig fremad, og når priserne kommer ned, vil vi se meget mere forskning på området. Forskningen vil blive mere systematisk. Og om fem til ti år vil virtual reality være standardværktøj inden for de terapiformer, hvor det har vist sig at have værdi, vurderer Albert Rizzo. Indtil videre er kendskabet til teknologien dog lavt blandt psykologer. I 2012 publicerede Deborah Schwartzman med flere et studie, hvor de spurgte 262 amerikanske terapeuter, som ikke selv brugte Virtual Reality, om deres holdninger til teknologien, og hvorfor de ikke brugte den. Konklusionen lød blandt andet, at psykologerne manglede kendskab, og at investeringsomkostningerne var for høje. Men snart vil headsettene altså kunne købes for få tusinde kroner i elektroniksupermarkederne. Vi vil trække psykologien sparkende og skrigende ind i det 21. århundrede. Vi har værktøjerne, ikke til at erstatte psykologerne, men til at forbedre deres færdigheder og gøre forskellige typer af behandlinger mere effektive, siger Albert Rizzo. Han medgiver dog, at forskningen på området stadig er relativt spinkel. Og derfor tilbyder han at give alt det software, hans team har udviklet, gratis til psykologer over hele verden forudsat, at de arbejder med eksponeringsterapi og vil bidrage med deres resultater til forskningen. Albert Rizzo fortæller desuden om, hvordan hans forskerhold også bruger virtuelle verdener til at træne mennesker emotionelt, inden de skal ud i belastende situationer i den virkelige verden det kan fx være soldater, politimænd og brandmænd. Teknologien kan også bruges til diagnosticering. Fx kan symptomer på ADHD spottes, hvis man placerer børn sammen i et virtuelt klasseærelse. I virtual reality kan hver eneste lille bevægelse og fokusskift nemlig spores. En ny bølge af internetafhængigheder på vej? Virtual reality giver dog også anledninger til bekymring. Blandt andet fordi brug af udstyret kan føre til voldsomme fysiske reaktioner fx når forsøgspersoner skal krydse en afgrund via en virtuel planke i virtual reality og træder ved siden af. Derfor bruger Jim Blascovich og Jeremy Bailenson i nogle forsøg 'spottere', som kan gribe forsøgspersoner, der tror, de er overhængende fare. Underholdning kan gøres lige så medrivende. Pornobranchen er i fuld gang med at skabe den næste generation af indhold til virtual reality. Det samme er spilbranchen, filmbranchen, reklamebranchen, sociale medier og journalistiske medier. Spørgsmålet er, om en teknologi, der er langt mere medrivende end todimensionelle skærme, vil føre en ny bølge af internetafhængigheder med sig. Det har ikke været muligt for Magasinet P at finde nogen velfunderede prognoser, hvad dét angår. Men Jim Blascovich mener, at virtual reality snart vil vise sig som 'dual use' teknologi. Jeg tror på den negative side, at afhængighed af visse aktiviteter vil blive mere interessant og overbevisende med Virtual Reality, siger han. Meget tyder dog på, at den første generation af virtual reality headsets ikke kommer til at skabe masseafhængighed. Med den nuværende teknologi er det nemlig både mentalt hårdt og anstrengende for øjnene at opholde sig i virtual reality i timevis, siger forskerne. Jeg tror ikke, at teknologien - til at begynde med - er god nok til, at folk vil tilbringe seks til syv timer i Virtual Reality i streg. Efter en time eller to er jeg klar til at komme tilbage til den virkelige verden, siger Albert Rizzo. Men teknologien kan udvikle sig hurtigt, understreger Jim Blascovich: Måske vil Virtual Reality en dag tage form af kontaktlinser eller noget à la Google Glass, hvor lag af information bliver lagt oven på hinanden nr

22 P-listen De bruger flest penge på psykisk sundhed i EU* Norge 18 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat og privat betaling. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 12 % af BNP. Luxemborg 13,4 % af sundhedsbudgettet. Ingen info om finansiering. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 7,7 % af BNP. Storbritanien 13 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 9,6 % af BNP. Frankrig 12,9 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat og sociale forsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,6 % af BNP. Tyskland 11 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem private sundheds-forsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,1 % af BNP. Holland 11 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem basale sundhedsforsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 12 % af BNP. Sverige 10 % af sundhedsbudgettet. Ingen info om finansiering. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 9,4 % af BNP. Danmark 8 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,2 % af BNP. Malta Belgien * % af landets totale sundhedsbudget, der går til psykiske sundhedsydelser 6,7 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 8,7 % af BNP. 6 % af sundhedsbudget. Finansieres gennem skat, forsikring og privat betaling. Totalt årligt sundhedsbudget er 11,8 % af BNP. Kilde: Europa-Kommissionen: Mental health Systems in the European Union Member States, Status of Mental Health in Populations and Benefits to be Expected from Investments into Mental Health. European profile of prevention an promotion of mental health (EuroPoPP-MH) (2013) 22 nr

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark

Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark November 2013 Kortlægning af cookies blandt de 50 største virksomheder i Danmark Indhold Siteimprove A/S foretog i november 2013 en undersøgelse af de 50 største danske virksomheders hjemmesider for at

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation

WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August 2008 Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation WorkRep Denmark Resultater til Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) August Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Reputation Institute og Moment. 1 Indholdsfortegnelse Side 1: WorkRep Resultater

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 næst Deltager bestyrelsen i (instrumenter som fx optioner) A.P. Møller-Mærsk A/S 12,00 1,667 Nej I (R,V) Inkl. (I)/ Ekskl. (E) komitéarbejde Carlsberg A/S 14,00

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere

Cultural Family Network - effektiv fastholdelse af udenlandske medarbejdere 10 virksomheder har bidraget til udvikling af et effektivt redskab til fastholdelse af udenlandske medarbejdere. I samarbejde med More than Relocation - Relocation Scandinavia har de etableret Cultural

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere