Kombineret høre- og synsnedsættelse overses i alderdommen

Transkript

1 782 ÆLDRE Kombineret høre- og synsnedsættelse overses i alderdommen Ole E. Mortensen, Bettina U. Møller & Mikkel Vass Kombineret høre- og synsnedsættelse blandt ældre udgør en særlig funktionsnedsættelse, som er langt mere udbredt end tidligere antaget. Når høre- og synsnedsættelse optræder sammen, medfører det ofte store problemer i funktionsevne og livskvalitet, og det kan på afgørende vis påvirke den ældres generelle helbredstilstand. BIOGRAFI: Bettina U. Møller cand.mag. og Ole E. Mortensen cand.comm. er henholdsvis informationsmedarbejder og centerleder ved Videnscentret for Døvblindblevne. Videnscentret har til opgave at arbejde for at sikre et højt vidensniveau blandt fagfolk, der arbejder med døvblindblevne dvs. personer, som har erhvervet en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse. Mikkel Vass er praktiserende læge i Præstø og tillknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Almen Medicin Københavns Universitet. OLE E. MORTENSENS ADRESSE: Videnscentret for Døvblindblevne, Generatorvej 2 A, 2730 Herlev. Med udsigt til en voksende ældrepopulation er det vigtigt, at de forskellige faggrupper, der omgiver ældre mennesker, er opmærksomme på, at den kombinerede høre- og synsnedsættelsestilstanden er vigtig at identificere og gribe ind over for. For der kan gøres noget for ældre mennesker, der har kombinerede syns- og høreproblemer og dermed nedsatte forudsætninger for et aktivt og tilfredstillende liv. Syns- og høreproblemer er almindelige, også hos de som ældes»succesfuldt«. En række nyere undersøgelser peger på, at mindst 5 pct. af ældre over 80 år har en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse, mens prævalensen blandt de 90+årige formentlig er over 10 pct. Det svarer til, at mindst ældre mennesker i Danmark har denne funktionsnedsættelse, hvor særlige forholdsregler kræves for at kunne få dagligdagen til at fungere. På trods af en veludbygget høre- og synsservice i Danmark er de kombinerede sanseproblemer mere problematiske og oversete også i almen praksis. Den landsdækkende konsulentordning for mennesker med alvorligt kombineret høre- og synshandicap (Center for Døves døvblindekonsulenter) er i kontakt med omkring 500 ældre over 80 år. Der er således en meget stor gruppe af ældre hjemmeboende, som i en høj alder har pådraget sig en kombineret høre- og syns-

2 ÆLDRE 783 nedsættelse, men som ikke er opdaget og dermed ikke får den hjælp og støtte, de har behov for og krav på. Hørenedsættelse og synsnedsættelse i alderdommen Den typiske aldersbetingede hørenedsættelse (presbyacusis) er mest udtalt i de høje frekvenser især fra ca til Hz der er vigtige for at forstå almindelig tale. Nedsættelsen kan være relativ let ved 500 Hz, lidt værre ved Hz, noget værre ved Hz og meget værre ved Hz. Når den gennemsnitlige hørenedsættelse hos en ældre er på fx 40 db, er hørenedsættelsen altså oftest meget større end 40 db i de høje frekvenser end i de lave. Aldersbetinget makuladegeneration (AMD) er årsag til langt størstedelen af alvorlige synsproblemer hos ældre (Boks 1). Ved AMD går synscellerne i makula den gule plet til grunde. Personens skarpsyn svækkes, men det perifere orienteringssyn bevares. Der skelnes mellem våd og tør AMD. Ca. 15 pct. af AMDpatienterne har våd AMD, som kan behandles ved hjælp af laser. Den tørre form af AMD kan ikke behandles på nuværende tidspunkt. Hvor stort er problemet? Halvdelen af danske ældre over 70 år har hørenedsættelse i en eller anden grad. En undersøgelse fra 2005 påviste, at 25 pct. af de 75+-årige i Danmark har mindst en moderat (40 db) hørenedsættelse målt på det bedste øre (1). Den almindelige aldersrelaterede hørenedsættelse forværres, som årene går, idet det gennemsnitlige høretab stiger med 1,5 db om året (2). Indberetninger via SeeWin-systemet 63 pct. AMD 13 pct. nethinderelaterede 10 pct. andre 6 pct. glaukom 5 pct. diabetes 3 pct. katarakt Boks 1. Årsager til synshandicap i den danske befolkning (3). fra synscentralerne i 6 danske amter viste tilsvarende i 2005, at der er omkring blinde og svagsynede over 80 år, dvs. med syn på 6/18 og derunder. Sammenholdt med prævalensen af moderat hørenedsættelse må derfor mindst ældre over 80 år have en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse svarende til hver 20. af alle ældre over 80 år. 1+1=3 Mennesker med hørenedsættelse kompenserer i høj grad vha. synet fx ved mundaflæsning, ligesom mennesker med synsnedsættelser kompenserer med hørelsen fx i forbindelse med at genkende personer. Men når en syns- og en hørenedsættelse optræder samtidig, forstærker de hinanden. Eller sagt på en anden måde: 1+1=3. Herved opstår en særlig funktionsnedsættelse, som er forskellig fra et hørehandicap og fra et synshandicap, og som kræver særlige tiltag for kompensation og støtte. Selv en relativ let hørenedsættelse og en relativ let synsnedsættelse, som hver for sig ikke frembyder store problemer, kan påvirke funktionsevnen væsentligt, når de optræder sammen. En person, som ikke har synderlige problemer med rent auditive funktioner som fx at tale i tele-

3 784 ÆLDRE fon, og som også behersker rent visuelle funktioner som fx at læse avis, kan møde massive problemer i situationer, hvor de to sanseområder påvirker hinanden typisk fx når man skal følge med i en samtale, hvor der er flere til stede. Her vil baggrundsstøjen fra kaffekopper, der klirrer, og fra snakken ved andre borde gøre det vanskeligt at høre, mens synsnedsættelsen betyder, at patienten ikke kan støtte sig til mundaflæsning. Personen kan ikke se, hvem der taler og ved dermed ikke, hvem man skal sige»hvabehar«til. En almindelig reaktion i denne situation er at trække sig ind i sig selv og ikke deltage så aktivt i det sociale liv, som omgiver en. Dette kan have uheldige konsekvenser med understimulation og udvikling af isolation mv. til følge. Døvblindhed Er den kombinerede høre- og synsnedsættelse tilstrækkelig alvorlig ift. de daglige aktiviteter, falder den ind under definitionen på døvblindhed (se Boks 2). Definitionen på døvblindhed er funktionel og bygger således ikke på objektive kriterier mht. syns- eller hørestatus. Det særlige ved en kombineret høre- og synsnedsættelse er, at personen kan være mere funktionshæmmet i én aktivitet og mindre funktionshæmmet i en anden bl.a. afhængig af både ydre omstændigheder og indre personlige ressourcer på det pågældende tidspunkt. Presbyacusis og makuladegeneration er tilsammen den altoverskyggende årsag til kombineret høre- og synsnedsættelse blandt ældre. Der er således en stærk sammenhæng mellem alder og forekomsten af kombineret høre- og synsnedsættelse. I en spørgeskemaundersøgelse fra audiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital i begyndelsen af 1990 erne rapporterede 44 pct. af 185 høreapparatbrugere i alderen år, at de enten var blinde eller havde stærkt nedsat syn (4). En del af disse gamle mennesker har også andre alvorlige sygdomme og funktionsproblemer, men selv om en del lever på plejehjem, har alle en lovfæstet ret til at få den hjælp, de behøver. Der er ingen tvivl om, at på trods af en udbygget og de fleste steder også velfungerende høre- og synsservice for danske borgere er der brug for en helhedsvurdering og organisering af området ikke mindst i lyset af den nye strukturreform, der giver mulighed for nytænkning og tilpasninger til aktuelle behov. Udenlandske undersøgelser Der er ikke lavet nyere populationsundersøgelser i Danmark af kombinerede høreog synsnedsættelser, men den beregnede prævalens af henholdsvis høre- og synsnedsættelser hver for sig, som nævnes ovenfor, underbygges af en række udenlandske undersøgelser. En norsk undersøgelse af de borgere i Lillehammer Kommune, som var i kontakt med det kommunale plejesystem, påviste, at 4 pct. af plejekrævende ældre i egen bolig og 10 pct. blandt ældre på Døvblindhed er en kombineret syns- og hørenedsættelse, som begrænser en persons daglige aktiviteter og forhindrer deltagelse i samfundet i et sådant omfang, at støtte med særligt tilrettelagte servicetilbud, tilpasninger af omgivelserne og/eller tekniske hjælpemidler er nødvendig. Boks 2. Uddrag af definitionen på døvblindhed.

4 ÆLDRE 785 Fig. 1. Foto: Thyra Hilden. plejehjem havde en så alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse, at de faldt ind under den nordiske definition af døvblindhed (Boks 2) (5). I en longitudinel undersøgelse fra Gøteborg af syn og hørelse hos ældre var kriterierne en gennemsnitlig hørenedsættelse på 40 db og visus på 6/18. Her påviste man en prævalens af kombineret høre- og synsnedsættelse på 3 6 pct. blandt de årige, og 8 13 pct. da gruppen var blevet 88 år (6). Amerikanske og en mindre australsk undersøgelse har fundet noget højere prævalenser med udgangspunkt i lidt andre (mildere) kriterier (7 10) =6 For ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer. Oplevelsen af kognitive problemer (beskrevet som»ofte forvirring«eller»ofte hukommelsesproblemer«) er hyppigere blandt ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse end blandt deres jævnaldrende synshæmmede, hørehæmmede eller normalthørende og normaltseende (11, 12). Australske og amerikanske undersøgelser, som anvendte tests til at fastslå tegn på kognitive problemer Mini-Mental State Examination (MMSE) og Short Portable Mental Status Questionnaire (SPMSQ) har påvist øget sandsynlighed for kognitive problemer blandt deltagerne med kombineret høre- og synshandicap sammenlignet med gruppen uden høreog synsproblemer (13 15). Undersøgelserne understreger vigtigheden af at have fokus på risikoen for, at kognitive problemer blandt de ældre, som har en kendt kombineret høre- og synsnedsættelse, giver vanskeligheder med at udnytte de syns- og hørerester, der måtte være, og at udnytte de muligheder, som traditionelle hjælpemidler giver. En anden side af denne problematik

5 786 ÆLDRE Kombineret høre- og synsnedsættelse % Slidgigt 77,3 53,2 Hypertension 53,2 42,5 Hjertesygdom 32,6 16,7 Apopleksi 19,7 6,4 Diabetes 18,6 9,8 Osteoporose 16,3 7,7 Fald og hoftebrud 7,4 3,8 Ingen sanseproblemer % Tabel 1. Prævalensen af somatisk sygdom er højere blandt ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse end blandt ældre uden sanseproblemer (11). er, at kombinationshandicappet ofte kan forveksles med kognitive problemer. Kompleksiteten i den kombinerede høreog synsnedsættelse viser sig ved, at hørenedsættelsen forstærker synsnedsættelsen og omvendt, således at selv en svag hørenedsættelse giver alvorlige problemer, når den ældre i fx kommunikationssituationer ikke har synet at støtte sig til. Ligeledes kan en kombineret høre- og synsnedsættelse medvirke til en øget forvirring i forbindelse med kommunikation, som ikke er betinget af kognitive problemer. Den kognitive bearbejdning af auditive indtryk vanskeliggøres selv ved en relativt let hørenedsættelse, for hjernen er så optaget af at opfatte de auditive indtryk, at der ikke er ressourcer nok til at lagre indtrykkene i korttidshukommelsen og bearbejde dem (16). Sansedefekter og somatisk sygdom En række undersøgelser påviser samstemmende øget association mellem kombineret høre- og synsnedsættelse blandt ældre og somatisk sygdom, livskvalitet samt psykiske problemer. Som det er tilfældet med kognitive problemer, er det helt gennemgående i disse undersøgelser, at mennesker med kombineret høre- og synsnedsættelse har flere problemer på disse områder end både mennesker med kun synsnedsættelser og mennesker med kun hørenedsættelser. Prævalensen af depressive symptomer er højere blandt ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse end blandt ældre med normalt syn og hørelse (11, 17). Nedsat humør og energi, bekymring og lavt selvværd samt andre kernefaktorer ift. depression er 3 gange hyppigere blandt ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse sammenlignet med ældre uden høre- og synsproblemer (18). Somatisk sygdom og selvoplevet helbred Tabel 1 resumerer en undersøgelse fra 2004 af årige. 19 pct. af gruppen, der havde kombineret høre- og synsnedsættelse, vurderede på en 5-punktskala deres helbred som»ikke godt«eller»nogenlunde«, sammenlignet med 7 pct. uden funktionsnedsættelser (11). Tilsvarende mente kun ca. halvt så mange i gruppen med en kombineret høre- og

6 ÆLDRE 787 synsnedsættelse, at deres helbred var»fremragende«sammenlignet med de, som ikke havde høre- og synsproblemer (7,7 pct. mod 16,4 pct.). Kombinerede høreog synsproblemer og ADL Kombineret høre- og synsnedsættelse spiller en væsentlig rolle for daglig mobilitet og funktionsevne. Sammenlignet med mennesker, som ikke har kombinerede sanseproblemer, er der en 4 gange forhøjet risiko for vanskeligheder med at gå, komme uden for egen bolig og ved at komme i seng eller rejse sig fra en stol (11). Årsagen til disse sammenhænge skal ses i lyset af forskellige forhold, som relaterer sig til tidligere erhverv og personlig livsstil samt eventuel sygdom. Eksposition for støj, rygning mv. i kombination med evt. kredsløbssygdom og diabetes har direkte virkning på syns- og høresansecellerne. Generelle aldersforandringer, fx i linsen ved katarakt og i nethinden ved maculadegeneration, er ligeledes en direkte årsag til, at synsstyrken kan være nedsat. Men også kontrastforhold, og om man råder over brugen af begge øjne, kan være afgørende for, hvor meget ens samlede funktionsevne påvirkes i det daglige. Man kan således være mere funktionshæmmet i dagligdagen ved ikke at kunne bruge begge øjne end ved at have nedsat synstyrke. En kvalificeret bedømmelse af disse forhold i de hjemlige omgivelser er derfor hensigtsmæssig. Hvis disse funktionsnedsættelser ikke kompenseres eller afhjælpes, kan der opstå en situation af understimulation og inaktivitet, som kan lede til en negativ spiral af isolation og depressivitet, som igen virker negativt tilbage på funktionsevnen. Der er således en tæt forbindelse mellem dårlig livskvalitet og ukorrigerede sansenedsættelser, men også mellem god livskvalitet bedre humør, bedre socialt liv og en lettere dagligdag hvis de rette hjælpemidler og evt. støtteordninger tilvejebringes (19, 20). Kombinerede høre- og synsproblemer og medicin Medicinadministrering hos personer med kombineret høre- og synsnedsættelse er relateret til øgede problemer sammenlignet med personer, som ikke har høre- og synsnedsættelser (11). Ældre i eget hjem bruger i gennemsnit 5 lægemidler om dagen (21), og med vanskeligheder med at adminstrere medicin følger også risikoen for manglende komplians og for forkert dosering af medicinen. Der er en øget risiko blandt ældre medicinbrugere for utilsigtede hændelser og interaktioner, og denne risiko øges yderligere ved forkert brug af de ordinerede midler. Dertil kommer, at visse lægemidler i sig selv kan have bivirkninger, som påvirker syn og hørelse. Ældrepopulationer har ofte mange sygdomme, og hvilke tilstande, som skal prioriteres, er ikke altid lige indlysende. Evidensbaseret multifarmaci kan derfor komme til at stå i kontrast til, at det anbefales at give så få medikamenter som muligt. Det vil ofte også være omkostningseffektivt og bibringe trivsel og livskvalitet at satse på, at sociale foranstaltninger og relevante gerontologiske tilbud er til stede og iværksat. At sørge for at svækkede ældre har

7 788 ÆLDRE optimale hjælpemidler til kompensation for nedsat hørelse og syn, muligheder for at blive transporteret til dagcenter til socialt samvær og fysisk aktivitet, hvor der tages højde for deres sanseproblemer m.m., kan være medikamentel behandling overlegen. Medikamentelle løsninger på sociale og plejemæssige problemer er ikke acceptabelt. Et dynamisk samarbejde mellem almen praksis og hjemmeplejen er ofte nøglen til forbedring af såvel den farmakologiske som den ikke-farmakologiske behandling (22). Den praktiserende læge og patienten med kombinerede høre- og synsproblemer De fleste, der arbejder i plejesektoren, oplever formentlig ældre i eget hjem uden større sanseproblemer. Kontakterne foregår ofte på en måde, så høre- og synsnedsættelse let kan blive overset, ikke mindst fordi den ældre selv ikke har fået en erkendelse af, at problemet kan afhjælpes. Problemerne udvikler sig oftest langsomt og snigende og opfattes ikke så sjæl- Hørelse 1) Har du svært ved at høre, når dørklokken/telefonen ringer?, somme tider 2) Synes du, at andre taler for utydeligt?, somme tider 3) Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt i telefonen?, somme tider 4) Har du svært ved at høre, hvad der bliver sagt til dig, når der er baggrundsstøj? F.eks. når der er flere personer tilstede?, somme tider 5) Har andre sagt til dig, at du hører dårligt? 6) Har du måttet opgive fritidsinteresser og aktiviteter udenfor hjemmet på grund af høreproblemer? (f.eks middage, fester, dagcenter, gymnastik, foredrag eller lignende) 7) Synes du selv, at du har problemer med din hørelse? Hvis der er blot ét kryds ved svarene i venstre side, kan der være tale om en hørenedsættelse, og hørerådgivningen bør kontaktes. Hvis næste side viser, at der samtidig kan være tale om en synsnedsættelse, bør døvblindekonsulenten eller anden døvblindefaglig ekspertise kontaktes. Fig. 2. Spørgeguide om syns- og hørenedsættelse hos ældre.

8 ÆLDRE 789 Syn 1) Kan du læse en artikel i avisen, eller et brev som kommer til dig?, men med noget besvær 2) Ser du godt nok til at skrive i hånden? (F.eks. skrive en indkøbsliste?), men med noget besvær 3) Kan du læse undertekster på tv?, men med noget besvær 4) Kan du se ansigtet på de personer, som du møder?, men med noget besvær 5) Oplever du, at du støder ind i ting eller snubler over genstande, dørtrin, møbler og lignende?, somme tider 6) Har du måttet opgive fritidsinteresser og/eller aktiviteter udenfor hjemmet på grund af synet? (F.eks. krydsord, håndarbejde, læsning, indkøb, dagcenter, middage eller lignende) 7) Synes du selv, at du har problemer med synet? Hvis der er blot ét kryds ved svarene i venstre side, kan der være tale om en synsnedsættelse, og synsrådgivningen bør kontaktes. Hvis foregående side viser, at der samtidig kan være tale om en hørenedsættelse, bør døvblindekonsulenten eller anden døvblindefaglig ekspertise kontaktes. Fig. 3. Spørgeguide om syns- og hørenedsættelse hos ældre. dent som et livsvilkår relateret til det at blive ældre. Mens det kan være vanskeligere at opdage funktionsnedsættelsen i de hjemmevante omgivelser, har praktiserende læger med deres hyppige kontakt med ældrebefolkningen mulighed for at vurdere ældre patienter i konsultationen. Fokus på syn og hørelse indgår naturligt ved helbredsundersøgelsen ifm. ansøgning om kørekortfornyelse fra 70-årsalderen og giver unikke muligheder for at opdage kombinerede sansetab tidligt, da undersøgelsen indeholder obligatoriske test for disse funktioner. Den nye test for kognitiv funktion kan yderligere afdække, om der er usikkerheder, således at såvel kombinerede sanseproblemer som kognitive usikkerheder kan fanges i tide. Endvidere er der, alene baseret på de nye oplysninger om hvor overset kombineret høre- og synsnedsættelse er, en oplagt mulighed for at praksis ved andre kontakter får undersøgt syn og hørelse

9 790 ÆLDRE grundigt. Er der de mindste usikkerheder, kan enkle uddybende spørgsmål om henholdsvis hørelsen og synet foranledige henvisning til relevante personer eller instanser. Til brug for dette har Videncenter for Døvblindblevne udviklet og afprøvet et skema, som har vist sig let at anvende ved de forebyggende hjemmebesøg til alle 75+-årige, som kommunerne skal tilbyde 2 gange årligt (Fig. 2 og 3). Spørgeguiden tager udgangspunkt i den ældres egen vurdering af mestringen af nogle dagligdags aktiviteter, hvor syn og hørelse er afgørende. Skemaet kan også anvendes i praksis for at få indarbejdet bedre rutiner til at fange disse kombinerede sansetab. Netop i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg er der påvist gunstige effekter af at intervenere med undervisning af fagpersonalet, som udfører besøgene. Effekten ser ud til at være størst gennem at bevare funktionsevne og forsinke progressive funktionsevnetab snarere end katastrofiske funktionstab (23). Der er derfor en overvejende sandsynlighed for, at det også vil være omkostningseffektivt at prioritere tidlig afhjælpning af snigende funktionsevnetab herunder sanseproblemer. Ældre med kombineret høreog synshandicap hvordan hjælper vi dem? Personer med erkendte kombinerede høre- og synsproblemer bør henvises til relevant hjælp og støtte. Center for Døves landsdækkende døvblindekonsulentordning tilbyder individualiseret specialrådgivning samt vejledning af de kommunalt ansatte. Døvblindekonsulenterne Forudsætninger for at kunne spise godt Tilpassede og sikre boliger Forudsætninger for at være fysisk aktiv Sørge for at afhjælpe aldersbetingede sansehandicap kvalificeret og i rette tid Muligheder for at deltage i sociale aktiviteter Kunne få hjælp hvis det bliver nødvendigt Boks 3. Vigtige forhold omkring ældre menneskers trivsel. kan også vurdere behovet for hjælp fra en særlig kontaktperson, som kommunerne ifølge 98 i Lov om Social Service er forpligtet til at tilbyde borgere med alvorligt kombineret høre- og synshandicap afhængig af den enkeltes funktionsevne og aktivitetsniveau. Er der mistanke om kombineret høreog synsnedsættelse, kan døvblindekonsulenterne kontaktes og gå ind i sagen og om nødvendigt henvise videre i systemet (Boks 4). Kommunerne kan abonnere på ydelserne fra den landsdækkende døvblindekonsulentordning i forbindelse med ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse, eller de kan rekvirere dem til enkeltindivider. Hvis ikke kommunen har en aftale med konsulentordningen, vil Center for Døves døvblindekonsulenter Øst for Storebælt: Fyn: Syd- og Sønderjylland: Midt- og Nordjylland: Videnscentret for Døvblindblevne Boks 4. Vigtige tlf.-numre og webadresser.

10 ÆLDRE 791 denne selv kontakte kommunen, før man går i gang med en sag, for at få en aftale i stand. Også landets synscentraler, høreinstitutter og kommunikationscentre har tilbud til mennesker med kombineret høre- og synsnedsættelse, fx i forbindelse med rådgivning, specialundervisning og hjælpemidler. En liste over høre- og synsrådgivningerne landet over kan ses på Videnscentret for Døvblindblevnes hjemmeside på adressen Videnscentret for Døvblindblevne formidler viden og besvarer spørgsmål om alle aspekter af kombineret høre- og synsnedsættelse hos både unge og ældre, ligesom de kan fungere som vejviser i rådgivningssystemet (Boks 4). Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Hietanen A et al. Hearing among 75-year-old people in three Nordic localities: a comparative study. International Journal of Audiology 2005; 44: Harford ER, Dodds E. Hearing status of ambulatory senior citizens. Ear and Hearing 1982; 3: Edmund C. Synshandicappede i Danmark antal og årlig tilgang. Værn om Synet 2005; 2: Parving A, Philip B. Use and benefit of hearing aids in the tenth decade and beyond. Audiology 1991; 30: Lyng K, Svingen EM. Kartlegging av alvorlig, kombinert sansetab hos eldre. NOVA Rapport 9/01, Bergman B, Rosenhall U. Vision and hearing in old age. Scandinavian Audiology 2001; 30: Klein R et al. Is age-related maculopathy related to hearing loss? Archives of Ophthalmology 1998; 116: Jee J et al. Vision and hearing impairment in aged care clients. Ophthalmic Epidemiology 2005; 12: Campbell VA et al. Surveillance for sensory impairment, activity limitation, and healthrelated quality of life among older adults. Surveillance for selected public health indicators affecting older adults United States MMWR CDC Surveill Summ 1999; 48: Caban AJ et al. Prevalence of concurrent hearing and visual impairment in US adults: The National Health Interview Survey, American Journal of Public Health 2005; 95: Crews JE, Campbell VA. Vision impairment and hearing loss among community-dwelling older Americans: Implications for Health and Functioning. American Journal of Public Health 2004; 94: Brennan M et al. Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults. Journal of Rehabilitation Research and Development 2006; 43: Tay T, Wang JJ, Kifley A et al. Sensory and cognitive association in older persons: findings from an older Australian population. Gerontology 2006; 52: Laforge RG et al. The relationship of vision and hearing impairment to one-year mortality and functional decline. Journal of Aging Health 1992; 4: Lin MY et al. Vision impairment and combined vision and hearing impairment predict cognitive and functional decline in older women. Journal of the American Geriatrics Society 2004; 52: Wingfield A et al. Hearing loss in older adulthood. What it is and how it interacts with cognitive performance. Current Directions In Psychological Science 2005; 14: Lupsakko T et al. Combined hearing and visual impairment and depression in a population aged 75 years and older. International Journal of Geriatric Psychiatry 2002; 17: Capella-McDonall ME. The effects of single and dual sensory loss on symptoms of depression in the elderly. International Journal of Geriatric Psychiatry 2005; 20:

11 Appolonio I et al. Effects of sensory aids on the quality of life and mortality of elderly people: A multivariate analysis. Age and Ageing 1996; 25: Carabellese C et al. Sensory impairment and quality of life in a community elderly population. Journal of the American Geriatrics Society 1993; 41: Vass og Hendriksen. Ældre og medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: Vass og Hendriksen. Rationel Farmakoterapi Vass et al. Preventive home visits to older home-dwelling people and different functional decline patterns. Euro J Ageing 2007; 4: