Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering"

Transkript

1 Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side Baggrund. Side INDHOLD. Side Formål. Side Mål.. Side Målgruppe... Side De kritiske succeskriterier.. Side METODER OG RESULSTATER... Side Metoder.. Side Fælles Sprog II. Side Testredskabet Bathel-20.. Side Testredskabet COPM Side Undervisning af plejepersonalet Side Den motiverende samtale Side Resultater..... Side SMART- sikre mål i forhold til borgerne.. Side SMART- sikre mål i forhold til plejepersonalet.. Side Konklusion og perspektivering. Side Samarbejdspartnere.... Side Hjemmeplejen. Side Visitationsenheden.. Side Aktivitet og træning Side Sagsbehandlende terapeuter. Side Sygeplejersker.. Side Private leverandører.. Side Demenskoordinatorer Side Socialrådgivere / forløbskoordinatorer. Side 17 Side 2 af 17

3 Bilag 1: Organisationsdiagram Bilag 2: Borgerforløbsprogram Bilag 3: 2 registreringsark Bilag 4: Opgørelsen Bilag 5: Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 6: Barthel 20 Bilag 7: COPM Bilag 8: Evaluering af undervisning og program for undervisning Bilag 9: Evaluering fra samarbejdspartnere Bilag 10: Spørgeskema til plejepersonalet Side 3 af 17

4 1.0 INDLEDNING Projekt Aktiv Pleje står for et målrettet tilbud om en aktiverende indsats til borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen. Hjemmeplejens primære opgaver er, at levere den hjælp kommunens borgere har fået bevilget efter servicelovens 83: Personlig hjælp og pleje. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. I Projekt Aktiv Pleje er ansat to forebyggende terapeuter, en fysioterapeut og en ergoterapeut, som er organiseret i fagsekretariatet Pleje og Omsorg sammen med visitatorer, demenskoordinatorer, uddannelseskoordinatorer, ældrekonsulenter, visitation og administration af ældre- og plejeboliger og systemadministratorer. (bilag 1) Terapeuter har et særligt fokus på aktivitetsanalyse og deltagelse i hverdagens aktiviteter som træningselementer. Desuden har terapeuter en særlig viden om den fysiske formåen i forhold til sygdomme/problemstillinger som anvendes i forhold til den enkelte borger. De forebyggende terapeuters primære opgaver er: At gøre borgeren bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværligheder At borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver At øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningen At plejepersonalet oplever øget udfordring ved konkret sparring med anden faggruppe At styrke det tværfaglige samarbejde (Bilag 2 - borgerforløbsprogram) Projektet foregår i Område Øst, som omfatter 6 hjemmeplejesektioner med ca. 200 medarbejdere i alt. Projektperioden er 1. maj december 2010, men på grund af de positive resultater i forhold til de kritiske succeskriterier ved midtvejsevalueringen i november 2009, har direktionen besluttet at Aktiv Pleje skulle stoppe som projekt og overgå til daglig drift pr. 1 marts Baggrund: I lov om social service 1 stk.2. står: Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Side 4 af 17

5 Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver, at indsatsen overfor borgeren skal gives som hjælp til selvhjælp. Det vil sige, at indsatsen gives som supplerende hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd. Den demografiske udvikling viser, at der bliver flere ældre borgere og færre borgere i den erhvervsaktive alder, derfor bliver udfordringen frem over at få en skærpet opmærksomhed på borgernes egne ressourcer. Der er en forventning om, at ved at tilbyde borgerne træning i hverdagens aktiviteter, bliver borgerne mere selvhjulpne, fordi de udnytter egne ressourcer og derved udvikler eller vedligeholder deres funktionsniveau. Borgerne får mere indflydelse på eget liv samtidig med, at hjælpen fra hjemmeplejen kan reduceres. Det betyder, at Aktiv Pleje kan betale sig både menneskeligt og økonomisk 2.0 INDHOLD 2.1 Formål Det overordnede formål med projektet er: At kommunen fortsat kan give pleje og omsorg til de svageste borgere, selv om der bliver flere ældre med behov for hjælp 2.2 Mål Der er følgende mål for projektet: At borgeren bliver bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværligheder At borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver At øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningen At plejepersonalet oplever øget udfordring og viden ved konkret sparring med anden faggruppe At styrke det tværfaglige samarbejde Side 5 af 17

6 2.3 Målgruppe Følgende borgere kan henvises til projektet: 1. Borgere, der har en tidsbegrænset bevilling 2. Borgere, der har en varig bevilling og som i en tidsbegrænset periode har behov for ekstra ydelser 3. Borgere, der har en varig bevilling og hvor der kan blive behov for 2 personer til at udføre hjælpen 4. Borgere, der har en varig bevilling og hvor plejepersonalet sporer et potentiale for udvikling af færdigheder Afgrænsning Borgerne kan ikke fravælge at deltage, men terminale og meget demente borgere er ikke inkluderet i projektet, idet borgerne skal have et vist udviklingspotentiale og vurderes til realistisk at kunne deltage med øget selvhjulpenhed eller deltagelse for øje. 2.4 De kritiske succeskriterier (SMART-sikre mål) For at projektet kan siges at være en succes, skal følgende succeskriterier være indfriet: I forhold til borgerne: 1. Det gennemsnitlige timetal reduceres i projektperioden, svarende til 1.3 mio. kr. fordelt på: kr. på borgere med funktionsniveau 2 - (Fælles Sprog II) kr. på borgere med funktionsniveau 3 (Fælles Sprog II) % af borgerne rykker til et bedre funktionsniveau i Fælles Sprog II % af borgerne oplever øget selvhjulpenhed I forhold til medarbejderne: % af medarbejderne oplever udfordringer i forhold til projektet % af medarbejderne oplever styrkelse af de faglige kompetencer % af medarbejderne oplever øget fokus på hjælp til selvhjælp 3.0 METODER OG RESULTATER Denne slutevaluering vil forsøge at tilnærme sig en vurdering af, om de kritiske succeskriterier (SMART-sikre mål) er opfyldt i forhold til borgere og plejepersonalet. Dette gøres på baggrund af kvantitativt data, som kommunen har produceret i projektforløbet og ved hjælp af et spørgeskema til plejepersonalet før og efter projektperioden. Side 6 af 17

7 3.1 Metoder Fælles Sprog II Borgere inden for hver af målgrupperne kan have forskellige funktionsniveauer, som fastsættes ved hjælp af et redskab udviklet af Kommunernes Landsforening kaldet Fælles Sprog II. I Faaborg- Midtfyn Kommune bliver der taget afsæt i Fælles Sprog II i forhold til alle bevillinger af hjælp efter servicelovens 83. Fælles Sprog II anvendes ved udarbejdelse af det retningsgivende mål og helhedsvurderingen. Helhedsvurderingen sikrer et ensartet grundlag for at træffe en afgørelse ud fra bl.a. standardiserede funktionsniveauer, der muliggør en sammenlignelig dokumentation af individuelle vurderinger og skøn. Funktionsvurderingen beskriver 17 aktiviteter, der indgår i vores dagligdag. Det kan for eksempel være at spise, at drikke, at bade, toiletbesøg, at færdes i egen bolig, at gøre rent med flere. Funktionsniveau 0 beskriver en borger med ingen eller ubetydelige begrænsninger, funktionsniveau 1 en borger med lette begrænsninger, funktionsniveau 2 en borger med moderate begrænsninger, funktionsniveau 3 en borger med svære begrænsninger og endelig beskriver funktionsniveau 4 en borger med totale begrænsninger. I helhedsvurderingen indgår der også borgerens egenvurdering. Ud fra helhedsvurderingen fastsætter visitator det retningsgivende mål for indsatsen. Det retningsgivende mål angiver, hvad der skal være toneangivende i leveringen af indsatsen til borgerne. Ved fastsættelse af det retningsgivende mål vurderer visitator, om borgeren ved en målrettet indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne eller funktionsniveau. I Fælles Sprog II skelnes mellem fire retningsgivende mål: At udrede: Det betyder at undersøge nærmere, hvad der ligger til grund for en funktionsnedsættelse. For eksempel kan en borger vise tegn på demens. At udvikle: Det betyder at generhverve tabte eller udvikle nye funktioner. Det vil ofte være træning eller vejledning i at klare aktiviteter i dagligdagen med eller uden hjælpemidler. At fastholde: Det betyder at fastholde et funktionsniveau. Heri indgår også at forhindre eller udsætte tab af funktionsniveau. Leverandøren af indsatsen inddrager borgeren i udførelsen af de daglige aktiviteter, så de vedligeholdes. At lindre og understøtte: Det betyder, at hjælpen ydes med den hensigt at bevare borgerens livskvalitet og værdighed til trods for svækkelse, sygdom eller handicap. Side 7 af 17

8 3.1.2 Testredskabet Barthel 20 Barthel-20 er en samlet faglig vurdering, som fortæller noget om personens grad af afhængighed af enhver hjælp til personlig pleje både fysisk og verbalt. Testen indeholder 10 items. Det er hvad personen gør og ikke hvad han/hun kan gøre der registreres. Hvis en funktion mestres med hjælpemidler er personen uafhængig. Funktionsniveauet vurderes ud fra alle tilgængelige oplysninger. Dvs. observation, tværfaglig dialog, oplysninger fra personen, pårørende, primærsektor, egen læge, sygehus mm. Lav score betyder høj afhængighed. Høj score betyder mindre afhængig af hjælp. Minimum 0 point og maximum 20 point. (bilag 6) Testredskabet COPM Test, som identificerer borgerens daglige aktiviteter indenfor egenomsorg, arbejde og fritid, og hvilke, der for øjeblikket er vanskelige at lave på tilfredsstillende måde. Testen opfanger ændringer i borgerens egen vurdering af tilfredshed med udførelsen af de mest betydningsfulde daglige aktiviteter. (bilag 7) Forskning viser, at ændring på 2 eller mere er af klinisk betydning Undervisning af plejepersonalet Plejepersonalet i Område Øst har alle deltaget i en temadag i Fælles Sprog II, visitation og Aktiv Pleje. Dagen er modtaget meget positivt og evalueringen af dagen viser, at størsteparten har opnået en bedre viden om Fællessprog II og viden om, hvordan der kan arbejdes med aktiv pleje i praksis. Kendskab til måden at visitere på og hvad hjemmeplejen kan bruge det til, som visitator vurderer, synes efter evalueringen at være blevet bedre. (bilag 8). I undervisningen har der været meget fokus på opgaven med at motivere borgerne til hjælp til selvhjælp, og det er meget tydeligt, at plejepersonalet ser det som en stor og svær udfordring Den motiverende samtale Plejepersonalet ønsker kompetenceudvikling i forhold til at motivere borgerne til hjælp til selvhjælp, men desværre har der ikke været ressourcer til at afholde en undervisningsdag i den motiverende samtale. Undervisningen kan foregå i AMU regi, når undervisningen strækker sig over en hel dag. Side 8 af 17

9 3.2 Resultater SMART-sikre mål i forhold til borgerne Der er evalueret på baggrund af kvantitativt data, som kommunen har produceret i projektforløbet (bilag 4), Alle de kvantitative data er behandlet af en studerende, som ikke i forvejen kendte til projektet, og som ikke er ansat i Pleje og Omsorg. Der er to opgørelser, idet resultatet af midtvejsevalueringen viser, at den ugentlige visiterede tid skal specificeres ud på dagstimer og aften/nat timer. Tabel 1 er for det registreringsark, (bilag 3), hvor det ikke er specificeret i forhold til dag- aften/nattimer. Den er kendt fra midtvejsevalueringen. Tabel 2 er for det registreringsark (bilag 3), hvor timerne er specificeret ud på dag og aften/nat. Samlet for begge registreringsark ses det, at udgiftsreduktionen er mere end opfyldt, idet udgiften til borgere der modtager hjemmehjælp er reduceret med godt 3,3 millioner kr. Udgifterne for borgere med funktionsniveau 1 er i alt reduceret med 461,129 kr. For borgere med funktionsniveau 2 er udgifterne reduceret med godt 1,4 millioner kr. i alt, og endelig er udgifterne for borgere med funktionsniveau 3 reduceret med i alt 1,38 millioner kr. Det betyder, at det 1. SMART-sikre mål er mere end opfyldt. Det har endda vist sig muligt at reducere i udgifterne på funktionsniveau 1 og tilsvarende reducere udgifterne på funktionsniveau 3. (bilag 4) Den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger udregnet ud fra tabel 1 svarende til 69 borgere (ikke specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er dermed kr. Beregnet ud fra tabel 2 svarende til 31 borgere (hvor der er specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger kr. Det har vist sig, at ydelsen personlig hygiejne, herunder bad og af - og påklædning, er den ydelse, hvor det har haft den største effekt i forhold til en reducering af hjælpen (bilag 3). For borgere, der har været i hjemmeplejen i længere tid, har det været muligt at reducere hjælpen, så borgerne igen har klaret deres hverdagsaktiviteter. For flere borgere har det desuden været muligt at inddrage dem mere i hjælpen, og dermed er de blevet mere deltagende i hverdagen. Det 2. SMART-sikre mål er, at 15 % af borgerne skal flytte sig til et bedre funktionsniveau. Ifølge tabel 1 (bilag 4) er målet således opfyldt, idet 47,83 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funkti- Side 9 af 17

10 onsniveau. Ifølge tabel 2 (bilag 4) er målet således også opfyldt, idet hele 61,29 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funktionsniveau. Det har sågar vist sig, at nogle borgere er rykket 2 niveauer. Det 3. SMART-sikre mål er, at 70 % af borgerne oplever øget selvhjulpenhed. Henholdsvis 95,65 % og 80 % af de målte borgere har oplevet øget selvhjulpenhed og tilfredshed (bilag 4). Det relativt lave antal af borgere, som er blevet målt, skal dog holdes for øje. Det har været svært at udføre en COPM, hvor det er borgerens vurdering af, hvad der har betydning for dem og deres tilfredshed som måles på, fordi det ikke nødvendigvis har været borgere, som har været motiveret for at komme af med hjælpen, trods det, at de var i stand til at klare dele eller det hele af den funktion de fik hjælp til. Borgerne har ikke kunnet motiveres til at opstille mål for dem selv, hvorfor det må konkluderes, at COPM ikke har været et egnet redskab til at måle på borgernes egen vurdering af selvhjulpenhed og tilfredshed. Det er dermed kun 28 borgere ud af de 100 inkluderede borgere, som det har været muligt at lave en COPM på. Der har været anvendt endnu et værktøj i forbindelse med projektet. Der er dog ikke stillet noget mål for, hvilken forbedring der ønskes med dette. Barthel-20 indeks benyttes til at måle borgerens afhængighed af enhver hjælp, verbalt som fysisk Hver eneste gruppe i begge registreringsark har opnået en forbedring i forhold til afhængigheden af hjælp (bilag 4), således at også dette værktøj tyder på øget selvhjulpenhed. 1 point i Barthel-20 kan betyde at borgeren er blevet selvhjulpen til bad, påklædning eller lignende SMART-sikre mål i forhold til plejepersonalet De SMAR-sikre mål i forhold til plejepersonalet er evalueret ved hjælp af et spørgeskema, der er svaret på før og efter projektperioden (bilag 5). Plejepersonalet har i første omgang svaret på spørgeskemaet (bilag 10) ud fra den viden og erfaring de havde om hjælp til selvhjælp før projektet startede. Mange oplevede at de generelt arbejdede efter hjælp til selvhjælp, og at de havde den fornødne tid dette, derfor har de gradueret det til, at de i høj grad allerede arbejdede efter hjælp til selvhjælp. 10 måneder inde i projektet har plejepersonalet fået samme spørgeskema. På baggrund af dette spørgeskema er det svært at måle, om personalet har oplevet flere udfordringer, større faglig kompetence, ændring af personlige holdninger og øget viden om hjælp til selvhjælp. Det er svært at måle, fordi plejepersonalet allerede fra en start syntes, at de arbejdede efter princippet hjælp til selvhjælp og desuden har alle medarbejdere ikke haft mulig- Side 10 af 17

11 hed for at have en borger sammen med de forebyggende terapeuter endnu. Det kan derfor konkluderes, at spørgeskemaundersøgelse ikke har været tilstrækkelig til at svare på, om målene er indfriet. Ved spørgsmålet, om plejepersonalets kendskab til visitationsredskabet Fælles Sprog II er svarene for begge områder, at de generelt slet ingen eller i mindre grad havde kendskab til dette ved projektet start. Efter de 10 måneders projektperiode er den viden i område Øst væsentligt højere end i område Vest. (bilag 5) Den forskel der også kan læses i svarerne er, at medarbejderne i Område Øst generelt stadig synes, at der er visiteret tid nok til at arbejde efter princippet hjælp til selvhjælp, hvorimod medarbejderne i område Vest synes dette i mindre grad. Ifølge plejepersonalet i Område Øst kan dette skyldes, at de er blevet bedre til at strukturere deres tid hos borgeren og i højere grad lader borgeren være den aktive part. Det kan også skyldes, at de er blevet bedre til at formulere og dokumentere borgerens behov overfor visitationen. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en mundtlig evaluering. Plejepersonalet i Område Øst er blevet spurgt om, hvilken forskel de synes, det har gjort at arbejde med Aktiv Pleje. Svarene er: Vi oplever generelt, at der er flere måder at arbejde efter hjælp til selvhjælpsprincippet på, og vi er blevet mere opmærksomme på dette. Vi oplever også, at det er blevet mere legalt at stille krav til borgeren, men at det indimellem er svært at motivere borgeren til hjælp til selvhjælp. Det har været en succes at undervise social- og sundhedshjælpereleverne i Aktiv Pleje, hvorfor dette vil fortsætte det kommende år. Her vil de forebyggende terapeuter forsøge at give eleverne den røde tråd mellem visitation, kvalitetsstandarden for Faaborg-Midtfyn Kommune og Aktiv Pleje ude hos borgeren. 4.0 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING I projektet har der været 100 borgere inkluderet ud af ca borgere, heraf modtog 2 borgere hjælp fra en privat leverandør. Projektet kan siges at være en succes, idet de kritiske succeskriterier er indfriet i forhold til borgerne og til dels i forhold til medarbejderne. Mål nr. 1: udgiftsreduktion I forhold til borgeren findes der tre SMART-sikre mål. For det første skal udgiften til borgere, der modtager hjemmehjælp reduceres med kr. Side 11 af 17

12 Samlet set er udgiftsreduktionen mere end opfyldt, idet udgiften til borgere, der modtager hjemmehjælp, er reduceret med godt 3,3 millioner kr. (bilag 4). Den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger udregnet ud fra tabel 1 svarende til 69 borgere (ikke specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er dermed kr. Beregnet ud fra tabel 2 svarende til 31 borgere (hvor der er specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger kr. Mål nr. 2: funktionskategorier For det andet skal 15 % af borgerne få et bedre funktionsniveau. Dette måles med værktøjet Fælles Sprog II, hvor borgerne skal flytte sig til et bedre funktionsniveau. Målet er opfyldt, idet 47,83 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funktionsniveau frem til november Fra december 2009 og frem til marts 2010 er hele 61,29 % af borgerne flyttet sig til et bedre funktionsniveau (bilag 4). Mål nr. 3: selvhjulpenhed Det tredje mål er, at 70 % af borgerne, som er berørt af projektet, skal opleve øget selvhjulpenhed. Resultatet for de borgere, som har været målt med COPM viser, henholdsvis 95,65 % og 80 % af de målte borgerne har oplevet øget selvhjulpenhed (bilag 4). Det relativt lave antal af borgere, som er blevet målt, skal dog holdes for øje. Øvrige mål Der har været anvendt endnu et værktøj, Barthel-20, i forbindelse med projektet. Der er dog ikke stillet noget mål for, hvilket forbedring der ønskedes med dette. Hver eneste gruppe har opnået en forbedring i forhold til afhængigheden af hjælp, således at også dette værktøj tyder på øget selvhjulpenhed (bilag 4). 1 point kan i Barthel-20 betyde at borgeren er blevet selvhjulpen til bad, påklædning eller lignende. Mål nr. 4: plejepersonale Til at måle om plejepersonalet har oplevet: udfordringer, styrkelse af de faglige kompetencer og øget fokus på hjælp til selvhjælp, er der brugt et spørgeskema før og efter projektet. Det har vist sig, at dette spørgeskema ikke har været fuldstændig egnet, dels fordi plejepersonalet allerede fra en start syntes, at de arbejdede efter princippet hjælp til selvhjælp og dels har alle medarbejdere ikke Side 12 af 17

13 haft mulighed for at have en borger sammen med de forebyggende terapeuter. Det viser dog, at plejepersonalet har fået mere viden om Fællessprog II. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en mundtlig evaluering, hvor plejepersonalet i Område Øst giver udtryk for, at de har øget fokus på hjælp til selvhjælp, men at det indimellem er svært at motivere borgeren til hjælp til selvhjælp. Perspektivering De forebyggende terapeuter ser det som en fordel at være tværfaglig fysio-/ergoterapeut i samarbejdet omkring borgeren og omkring projektet generelt, så der bliver en helhed i tilgangen til borgerne. De to terapeuter har erfaringer fra forskellige specialistområder, hvilket har været en fordel i forhold til opgaveløsninger hos den enkelte borger. De forebyggende terapeuters synlighed på gruppemøder og lignende betyder, at grupperne er begyndt at tænke Aktiv Pleje frem for passiv hjælp. Samtidig påvirker det gruppens adfærd til at afslutte borgere og sætte refleksioner i gang om andre borgeres mulighed for at blive selvhjulpne. Det er vigtigt, at de forebyggende terapeuter ikke er en integreret del i plejegruppen, dels for at kunne bibeholde konsulentfunktionen og dels for at kunne dække flere sektioner. Plejepersonalet giver udtryk for, at det er svært at stille krav til borgerne, idet plejepersonalet kan risikere at blive upopulære hos borgeren, derfor har sektionslederne en stor rolle i forhold til at anerkende medarbejdernes vurderinger og handlinger ved at være synlige. Når der ikke stilles krav til borgeren om deltagelse og ansvar, opstår der let en tillært hjælpeløshed hos borgeren pga. en manglende forventning om egen deltagelse. Dette kan resultere i passive borgere, som ikke tager ansvar for eget liv. Plejepersonalet giver udtryk for, at ved sygemeldinger og andre uforudsete opgaver, kommer plejepersonalet meget nemt til at overtage nogle af borgerens aktiviteter, fordi de er i tidsnød. Plejepersonalet mangler kendskab til Fællessprog II og indholdet i en visitation. Det er vigtigt at hjemmeplejen kan se formålet med hjælpen og med hvilket retningsgivende mål. Med en større viden og faglighed vil plejepersonalet have større forudsætning for, at kunne tage ejerskab for Aktiv Pleje og tage ansvar for opgaven. Side 13 af 17

14 Manglende tilgængelig til computere og dokumentation i hjemmeplejen er et problem. Mange plejepersonaler er ikke vant til at skrive på computer eller dokumentere via deres PDA-er. Nogle medarbejdere har også svært ved at se formålet med dokumentationen. Mange hjemmeplejegrupper har små grupperum, og det er svært at holde fokus, når der er mange i rummet og ingen mulighed for at trække sig tilbage. Pga. de fysiske rammer er det svært at drøfte borgere og lave Barthel-20. Det er desuden svært at aftale et møde med det enkelte plejepersonale. De forebyggende terapeuter oplever pårørende, som synes det er synd for deres far eller mor, at de fortsat skal være så aktive. Ofte handler det om, at de er nervøse for deres forældre og synes, det er trygt, at der komme nogen i deres hjem dagligt. Der er også mange ældre, som bliver selvhjulpne, men som har svært ved at frasige sig den sidste hjælp, fordi det giver dem tryghed, at der kommer nogen og ser til dem. Spørgsmålet er, hvem og hvordan vi fremover skal hjælpe den type borgere, som Aktiv Pleje har indtryk af, der kommer flere og flere af? Borgere, som har en genoptræningsplan og får hjemmehjælp, kan have brug for daglig støtte til at følge op på genoptræningen. Det er vigtigt at hjemmeplejen og de trænende terapeuter har ensrettede mål med borgeren og dermed arbejder tværfagligt sammen. De forebyggende terapeuter har mulighed for, at være den part der overfører planen og vejleder plejepersonalet i forhold til at implementere træningen i borgerens dagligdag. Der er en formodning om, at implementeringen af træningen i hverdagsaktiviteter giver større succes for genoptræningen. 5.0 SAMARBEJDSPARTNERE 5.1 Hjemmeplejen Område Øst består af 6 sektioner. Hver sektion har en sektionsleder, som står for den overordnede koordination af hjælpernes arbejdsdag og den daglige ledelse. Hver sektion har hver anden uge gruppemøde af en times varighed. På disse møder bliver problematikker hos en borger diskuteret, nyheder bliver formidlet, og hvad der ellers er vigtigt for gruppen at blive informeret om. Side 14 af 17

15 Gruppemøderne er et sted, hvor man kan viderebringe oplysninger om en borgers mål til hjemmeplejen, f.eks. hvad hjælperen skal være opmærksom på hos borgeren, hvad borgeren selv kan, hvad der er vigtigt at hjælpe med, og hvad der er målet med hjælpen. Der er for nylig etableret mulighed for at indkalde til behandlermøder. Her mødes visitator, sygeplejersker og sektionsledere, og ad hoc indkaldes samarbejdspartnere, som har med aktuelle borgere at gøre. Her kan det også være aktuelt at indkalde de forebyggende terapeuter. På disse møder er der mulighed for at få en ensrettet holdning og målsætning i forhold til den enkelte borger. For at effekten af indsatsen kan bevares længst muligt, er overbringelse af informationer om en borger centralt for projektet. Samarbejdet omkring borgerens mål og døgnrytmeplan er af stor betydning. I planen har den forebyggende terapeut beskrevet, hvem der gør hvad, og hvad der er vigtigt borgeren selv gør. Hensigten med døgnrytmeplanen er, at gøre det nemmere at fastholde borgeren i nogle hverdags aktiviteter, som terapeuten eller plejen og borgeren har arbejdet med. Det kan være et redskab til at overdrage aftaler og arbejdsgange hos den enkelte borger. 5.2 Visitationsenheden Visitatorenheden er placeret samlet i fagsekretariatet Pleje og Omsorg, og de forebyggende terapeuter er placeret i samme fagsekretariat for at være tæt på visitationsenheden. Visitators rolle i projektet er at henvise til Aktiv Pleje og vurdere borgerens funktionsniveau ud fra den funktionsvurdering, som tager afsæt i Fællessprog II. Der er først og fremmest fokus på at henvise de borgere, hvor det retningsgivende mål er at udvikle eller i nogle tilfælde at fastholde borgeren. De forebyggende terapeuterne samarbejder med den enkelte visitator, der er tilknyttet den enkelte borger om formål og det retningsgivende mål med hjælpen. De forebyggende terapeuter deltager med jævne mellemrum på visitatormøder, hvor problemstillinger om de enkelte borgere bliver drøftet, og hvor det er muligt for terapeuten at melde tilbage om de komplicerede/ succesfulde forløb. Dette kan være med til at afklare, på hvilke områder det kan være relevant at henvise til de forebyggende terapeuter. Side 15 af 17

16 5.3 Aktivitet og træning I Område Øst er de trænende terapeuter placeret to steder og de er uddannede ergo- og fysioterapeuter. Derudover består aktivitet og træning af aktivitetsmedarbejdere, som er placeret på kommunens aktivitetscentre, hvor borgere kommer ind for bl.a. at få genoptræning og vedligeholdende træning. Samarbejdet med kommunens trænende terapeuter består hovedsageligt af koordination af borgernes træning især i de tilfælde, hvor borgerne har en genoptræningsplan. Derudover sparres der fagligt, f.eks. ensretning af mål for den enkelte borger. Der kan også være behov for samarbejde med aktivitetsmedarbejdere ved borgere, som har brug for vedligeholdende træning både psykisk og socialt. 5.4 Sagsbehandlende terapeuter De sagsbehandlende terapeuter er placeret i fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Terapeuterne er delt op i forhold til områder i kommunen. Samarbejdet med kommunens sagsbehandlende terapeuter er hovedsageligt i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler, hvor det er vigtigt at de forebyggende terapeuter har mulighed for at få fat i et hjælpemiddel hurtigst muligt, som kan fremme borgerens funktionsniveau mhp. at blive mere selvhjulpne. 5.5 Sygeplejersker I Område Øst er sygeplejerskerne placeret to steder. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med hjemmeplejen, og samarbejdet mellem de forebyggende terapeuter og sygeplejerskerne vil ofte bestå i at være opmærksomme på hinandens arbejdsopgaver hos den enkelte borger. De forebyggende terapeuter og sygeplejersker har, pga. deres faglighed, forskellige fokusområder. Der kan derfor være oplysninger, som er vigtige at gøre hinanden opmærksomme på, for at kunne yde den enkelte borger den bedste behandling. 5.6 Privatleverandører Der er godkendt 13 private leverandører, der yder praktisk hjælp i kommunen. Som borger kan man derfor vælge, om den praktiske hjælp skal ydes af en privat leverandør eller af den kommunale hjemmepleje. I forbindelse med visitationsbesøg, får borgeren udleveret informationsmateriale om de forskellige leverandører. Side 16 af 17

17 5.7 Demenskoordinatorer Der to demenskoordinatorer, som er placeret i fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Samarbejdet mellem demenskoordinatorerne og de forebyggende terapeuter kan være aktuel ved borgere, som er demente og som får hjemmehjælp. Her kan det være vigtigt at samarbejde om, hvordan hjælpen tilrettelægges og leveres på den mest hensigtsmæssige måde for borgeren. 5.8 Socialrådgivere / Forløbskoordinator Socialrådgivere og forløbskoordinator er placeret i fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Samarbejdet med socialrådgivere og forløbskoordinator kan være aktuel ved borgere, som hører til under fagsekretariat Sundhed og Handicap og er tildelt ydelser fra visitationsenheden. Alle samarbejdspartnere har givet en evaluering på, hvordan deres samarbejde har været med de forebyggende terapeuter, og hvad de synes har virket eller ikke virket. (Bilag 8) Side 17 af 17

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Kvalitetsstandard for genoptræning 2010 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 26.10 2010 Sagsid.: Elel Version nr.: [Version nr. 2] Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning,

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg

Psykisk pleje og omsorg Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitationskriterier... 3 3.1 Dagcenter Øst... 3 Hvem r indsatsen?... 3 Hvem kan modtage indsatsen?...

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?

Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88 Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

aktiviteter og tilsyn/omsorg

aktiviteter og tilsyn/omsorg Understregningerne betyder, at der er lavet ændringer i kvalitetsstandarden i forbindelse med beslutningen om at indføre klippekortsordning selvbestemmelse i hverdagens aktiviteter. Side 1 af 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2015 Hvem kan få hjælpen?

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg. Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 1 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Forudsætning

Læs mere

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 1 Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel Information

Kvalitetsstandard Generel Information Kvalitetsstandard 2016 Generel Information INDHOLDSFORTEGNELSE VISION OG MÅLSÆTNING MED DIN HJÆLP... 3 REHABILITERING: DIN SELVHJULPENHED VORES FOKUS... 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN STØTTE I HVERDAGEN... 4 SÅDAN

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016

Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016 Kvalitetsstandard for Vedligeholdende træning 2016 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet d. 11. 4 2016 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Læs mere

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune Hvad er praktisk hjælp?

Læs mere

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation

Trænende Hjemmehjælp. Fra kompensation Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne skal:

Kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne skal: Kvalitetsstandarder Hvad er en kvalitetsstandard En kvalitetsstandard indeholder information til dig og dine pårørende om den hjælp, du kan forvente at få fra kommunen. Kvalitetsstandarderne skal: Beskrive

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte 2016 Brug for socialpædagogisk støtte? Hvis du eller en pårørende har behov for socialpædagogisk støtte, kan du kontakte koordinatorerne i Social

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2

KVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2014 Løbenr. og år: 150432/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Hvad er formålet med træningen?... 3 3. Hvem kan

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger

1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte

Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte Kvalitetsstandard Serviceloven 86 Aktiverende træning og støtte Godkendt i Byrådet den 26. november 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for samværstilbud. Lovgrundlag: Ydelser indenfor samværstilbud 104 i Lov om Social Service (LSS). Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Socialt samvær Fælles madlavning/tilbud

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2

Træning. Ydelsestype Træning (10) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Ydelsestype (10) Ydelsens Serviceloven 86 Serviceloven 86, stk. 2 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Ydelsestype Ydelsens Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst Lovgrundlag INDSATSKATALOG Indsatskataloget er Skanderborg Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere