Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 17. Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering"

Transkript

1 Side 1 af 17 Projekt Aktiv Pleje Slutevaluering

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING Side Baggrund. Side INDHOLD. Side Formål. Side Mål.. Side Målgruppe... Side De kritiske succeskriterier.. Side METODER OG RESULSTATER... Side Metoder.. Side Fælles Sprog II. Side Testredskabet Bathel-20.. Side Testredskabet COPM Side Undervisning af plejepersonalet Side Den motiverende samtale Side Resultater..... Side SMART- sikre mål i forhold til borgerne.. Side SMART- sikre mål i forhold til plejepersonalet.. Side Konklusion og perspektivering. Side Samarbejdspartnere.... Side Hjemmeplejen. Side Visitationsenheden.. Side Aktivitet og træning Side Sagsbehandlende terapeuter. Side Sygeplejersker.. Side Private leverandører.. Side Demenskoordinatorer Side Socialrådgivere / forløbskoordinatorer. Side 17 Side 2 af 17

3 Bilag 1: Organisationsdiagram Bilag 2: Borgerforløbsprogram Bilag 3: 2 registreringsark Bilag 4: Opgørelsen Bilag 5: Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 6: Barthel 20 Bilag 7: COPM Bilag 8: Evaluering af undervisning og program for undervisning Bilag 9: Evaluering fra samarbejdspartnere Bilag 10: Spørgeskema til plejepersonalet Side 3 af 17

4 1.0 INDLEDNING Projekt Aktiv Pleje står for et målrettet tilbud om en aktiverende indsats til borgere, der er tilknyttet hjemmeplejen. Hjemmeplejens primære opgaver er, at levere den hjælp kommunens borgere har fået bevilget efter servicelovens 83: Personlig hjælp og pleje. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. I Projekt Aktiv Pleje er ansat to forebyggende terapeuter, en fysioterapeut og en ergoterapeut, som er organiseret i fagsekretariatet Pleje og Omsorg sammen med visitatorer, demenskoordinatorer, uddannelseskoordinatorer, ældrekonsulenter, visitation og administration af ældre- og plejeboliger og systemadministratorer. (bilag 1) Terapeuter har et særligt fokus på aktivitetsanalyse og deltagelse i hverdagens aktiviteter som træningselementer. Desuden har terapeuter en særlig viden om den fysiske formåen i forhold til sygdomme/problemstillinger som anvendes i forhold til den enkelte borger. De forebyggende terapeuters primære opgaver er: At gøre borgeren bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværligheder At borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver At øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningen At plejepersonalet oplever øget udfordring ved konkret sparring med anden faggruppe At styrke det tværfaglige samarbejde (Bilag 2 - borgerforløbsprogram) Projektet foregår i Område Øst, som omfatter 6 hjemmeplejesektioner med ca. 200 medarbejdere i alt. Projektperioden er 1. maj december 2010, men på grund af de positive resultater i forhold til de kritiske succeskriterier ved midtvejsevalueringen i november 2009, har direktionen besluttet at Aktiv Pleje skulle stoppe som projekt og overgå til daglig drift pr. 1 marts Baggrund: I lov om social service 1 stk.2. står: Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Side 4 af 17

5 Faaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver, at indsatsen overfor borgeren skal gives som hjælp til selvhjælp. Det vil sige, at indsatsen gives som supplerende hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd. Den demografiske udvikling viser, at der bliver flere ældre borgere og færre borgere i den erhvervsaktive alder, derfor bliver udfordringen frem over at få en skærpet opmærksomhed på borgernes egne ressourcer. Der er en forventning om, at ved at tilbyde borgerne træning i hverdagens aktiviteter, bliver borgerne mere selvhjulpne, fordi de udnytter egne ressourcer og derved udvikler eller vedligeholder deres funktionsniveau. Borgerne får mere indflydelse på eget liv samtidig med, at hjælpen fra hjemmeplejen kan reduceres. Det betyder, at Aktiv Pleje kan betale sig både menneskeligt og økonomisk 2.0 INDHOLD 2.1 Formål Det overordnede formål med projektet er: At kommunen fortsat kan give pleje og omsorg til de svageste borgere, selv om der bliver flere ældre med behov for hjælp 2.2 Mål Der er følgende mål for projektet: At borgeren bliver bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværligheder At borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaver At øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningen At plejepersonalet oplever øget udfordring og viden ved konkret sparring med anden faggruppe At styrke det tværfaglige samarbejde Side 5 af 17

6 2.3 Målgruppe Følgende borgere kan henvises til projektet: 1. Borgere, der har en tidsbegrænset bevilling 2. Borgere, der har en varig bevilling og som i en tidsbegrænset periode har behov for ekstra ydelser 3. Borgere, der har en varig bevilling og hvor der kan blive behov for 2 personer til at udføre hjælpen 4. Borgere, der har en varig bevilling og hvor plejepersonalet sporer et potentiale for udvikling af færdigheder Afgrænsning Borgerne kan ikke fravælge at deltage, men terminale og meget demente borgere er ikke inkluderet i projektet, idet borgerne skal have et vist udviklingspotentiale og vurderes til realistisk at kunne deltage med øget selvhjulpenhed eller deltagelse for øje. 2.4 De kritiske succeskriterier (SMART-sikre mål) For at projektet kan siges at være en succes, skal følgende succeskriterier være indfriet: I forhold til borgerne: 1. Det gennemsnitlige timetal reduceres i projektperioden, svarende til 1.3 mio. kr. fordelt på: kr. på borgere med funktionsniveau 2 - (Fælles Sprog II) kr. på borgere med funktionsniveau 3 (Fælles Sprog II) % af borgerne rykker til et bedre funktionsniveau i Fælles Sprog II % af borgerne oplever øget selvhjulpenhed I forhold til medarbejderne: % af medarbejderne oplever udfordringer i forhold til projektet % af medarbejderne oplever styrkelse af de faglige kompetencer % af medarbejderne oplever øget fokus på hjælp til selvhjælp 3.0 METODER OG RESULTATER Denne slutevaluering vil forsøge at tilnærme sig en vurdering af, om de kritiske succeskriterier (SMART-sikre mål) er opfyldt i forhold til borgere og plejepersonalet. Dette gøres på baggrund af kvantitativt data, som kommunen har produceret i projektforløbet og ved hjælp af et spørgeskema til plejepersonalet før og efter projektperioden. Side 6 af 17

7 3.1 Metoder Fælles Sprog II Borgere inden for hver af målgrupperne kan have forskellige funktionsniveauer, som fastsættes ved hjælp af et redskab udviklet af Kommunernes Landsforening kaldet Fælles Sprog II. I Faaborg- Midtfyn Kommune bliver der taget afsæt i Fælles Sprog II i forhold til alle bevillinger af hjælp efter servicelovens 83. Fælles Sprog II anvendes ved udarbejdelse af det retningsgivende mål og helhedsvurderingen. Helhedsvurderingen sikrer et ensartet grundlag for at træffe en afgørelse ud fra bl.a. standardiserede funktionsniveauer, der muliggør en sammenlignelig dokumentation af individuelle vurderinger og skøn. Funktionsvurderingen beskriver 17 aktiviteter, der indgår i vores dagligdag. Det kan for eksempel være at spise, at drikke, at bade, toiletbesøg, at færdes i egen bolig, at gøre rent med flere. Funktionsniveau 0 beskriver en borger med ingen eller ubetydelige begrænsninger, funktionsniveau 1 en borger med lette begrænsninger, funktionsniveau 2 en borger med moderate begrænsninger, funktionsniveau 3 en borger med svære begrænsninger og endelig beskriver funktionsniveau 4 en borger med totale begrænsninger. I helhedsvurderingen indgår der også borgerens egenvurdering. Ud fra helhedsvurderingen fastsætter visitator det retningsgivende mål for indsatsen. Det retningsgivende mål angiver, hvad der skal være toneangivende i leveringen af indsatsen til borgerne. Ved fastsættelse af det retningsgivende mål vurderer visitator, om borgeren ved en målrettet indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne eller funktionsniveau. I Fælles Sprog II skelnes mellem fire retningsgivende mål: At udrede: Det betyder at undersøge nærmere, hvad der ligger til grund for en funktionsnedsættelse. For eksempel kan en borger vise tegn på demens. At udvikle: Det betyder at generhverve tabte eller udvikle nye funktioner. Det vil ofte være træning eller vejledning i at klare aktiviteter i dagligdagen med eller uden hjælpemidler. At fastholde: Det betyder at fastholde et funktionsniveau. Heri indgår også at forhindre eller udsætte tab af funktionsniveau. Leverandøren af indsatsen inddrager borgeren i udførelsen af de daglige aktiviteter, så de vedligeholdes. At lindre og understøtte: Det betyder, at hjælpen ydes med den hensigt at bevare borgerens livskvalitet og værdighed til trods for svækkelse, sygdom eller handicap. Side 7 af 17

8 3.1.2 Testredskabet Barthel 20 Barthel-20 er en samlet faglig vurdering, som fortæller noget om personens grad af afhængighed af enhver hjælp til personlig pleje både fysisk og verbalt. Testen indeholder 10 items. Det er hvad personen gør og ikke hvad han/hun kan gøre der registreres. Hvis en funktion mestres med hjælpemidler er personen uafhængig. Funktionsniveauet vurderes ud fra alle tilgængelige oplysninger. Dvs. observation, tværfaglig dialog, oplysninger fra personen, pårørende, primærsektor, egen læge, sygehus mm. Lav score betyder høj afhængighed. Høj score betyder mindre afhængig af hjælp. Minimum 0 point og maximum 20 point. (bilag 6) Testredskabet COPM Test, som identificerer borgerens daglige aktiviteter indenfor egenomsorg, arbejde og fritid, og hvilke, der for øjeblikket er vanskelige at lave på tilfredsstillende måde. Testen opfanger ændringer i borgerens egen vurdering af tilfredshed med udførelsen af de mest betydningsfulde daglige aktiviteter. (bilag 7) Forskning viser, at ændring på 2 eller mere er af klinisk betydning Undervisning af plejepersonalet Plejepersonalet i Område Øst har alle deltaget i en temadag i Fælles Sprog II, visitation og Aktiv Pleje. Dagen er modtaget meget positivt og evalueringen af dagen viser, at størsteparten har opnået en bedre viden om Fællessprog II og viden om, hvordan der kan arbejdes med aktiv pleje i praksis. Kendskab til måden at visitere på og hvad hjemmeplejen kan bruge det til, som visitator vurderer, synes efter evalueringen at være blevet bedre. (bilag 8). I undervisningen har der været meget fokus på opgaven med at motivere borgerne til hjælp til selvhjælp, og det er meget tydeligt, at plejepersonalet ser det som en stor og svær udfordring Den motiverende samtale Plejepersonalet ønsker kompetenceudvikling i forhold til at motivere borgerne til hjælp til selvhjælp, men desværre har der ikke været ressourcer til at afholde en undervisningsdag i den motiverende samtale. Undervisningen kan foregå i AMU regi, når undervisningen strækker sig over en hel dag. Side 8 af 17

9 3.2 Resultater SMART-sikre mål i forhold til borgerne Der er evalueret på baggrund af kvantitativt data, som kommunen har produceret i projektforløbet (bilag 4), Alle de kvantitative data er behandlet af en studerende, som ikke i forvejen kendte til projektet, og som ikke er ansat i Pleje og Omsorg. Der er to opgørelser, idet resultatet af midtvejsevalueringen viser, at den ugentlige visiterede tid skal specificeres ud på dagstimer og aften/nat timer. Tabel 1 er for det registreringsark, (bilag 3), hvor det ikke er specificeret i forhold til dag- aften/nattimer. Den er kendt fra midtvejsevalueringen. Tabel 2 er for det registreringsark (bilag 3), hvor timerne er specificeret ud på dag og aften/nat. Samlet for begge registreringsark ses det, at udgiftsreduktionen er mere end opfyldt, idet udgiften til borgere der modtager hjemmehjælp er reduceret med godt 3,3 millioner kr. Udgifterne for borgere med funktionsniveau 1 er i alt reduceret med 461,129 kr. For borgere med funktionsniveau 2 er udgifterne reduceret med godt 1,4 millioner kr. i alt, og endelig er udgifterne for borgere med funktionsniveau 3 reduceret med i alt 1,38 millioner kr. Det betyder, at det 1. SMART-sikre mål er mere end opfyldt. Det har endda vist sig muligt at reducere i udgifterne på funktionsniveau 1 og tilsvarende reducere udgifterne på funktionsniveau 3. (bilag 4) Den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger udregnet ud fra tabel 1 svarende til 69 borgere (ikke specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er dermed kr. Beregnet ud fra tabel 2 svarende til 31 borgere (hvor der er specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger kr. Det har vist sig, at ydelsen personlig hygiejne, herunder bad og af - og påklædning, er den ydelse, hvor det har haft den største effekt i forhold til en reducering af hjælpen (bilag 3). For borgere, der har været i hjemmeplejen i længere tid, har det været muligt at reducere hjælpen, så borgerne igen har klaret deres hverdagsaktiviteter. For flere borgere har det desuden været muligt at inddrage dem mere i hjælpen, og dermed er de blevet mere deltagende i hverdagen. Det 2. SMART-sikre mål er, at 15 % af borgerne skal flytte sig til et bedre funktionsniveau. Ifølge tabel 1 (bilag 4) er målet således opfyldt, idet 47,83 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funkti- Side 9 af 17

10 onsniveau. Ifølge tabel 2 (bilag 4) er målet således også opfyldt, idet hele 61,29 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funktionsniveau. Det har sågar vist sig, at nogle borgere er rykket 2 niveauer. Det 3. SMART-sikre mål er, at 70 % af borgerne oplever øget selvhjulpenhed. Henholdsvis 95,65 % og 80 % af de målte borgere har oplevet øget selvhjulpenhed og tilfredshed (bilag 4). Det relativt lave antal af borgere, som er blevet målt, skal dog holdes for øje. Det har været svært at udføre en COPM, hvor det er borgerens vurdering af, hvad der har betydning for dem og deres tilfredshed som måles på, fordi det ikke nødvendigvis har været borgere, som har været motiveret for at komme af med hjælpen, trods det, at de var i stand til at klare dele eller det hele af den funktion de fik hjælp til. Borgerne har ikke kunnet motiveres til at opstille mål for dem selv, hvorfor det må konkluderes, at COPM ikke har været et egnet redskab til at måle på borgernes egen vurdering af selvhjulpenhed og tilfredshed. Det er dermed kun 28 borgere ud af de 100 inkluderede borgere, som det har været muligt at lave en COPM på. Der har været anvendt endnu et værktøj i forbindelse med projektet. Der er dog ikke stillet noget mål for, hvilken forbedring der ønskes med dette. Barthel-20 indeks benyttes til at måle borgerens afhængighed af enhver hjælp, verbalt som fysisk Hver eneste gruppe i begge registreringsark har opnået en forbedring i forhold til afhængigheden af hjælp (bilag 4), således at også dette værktøj tyder på øget selvhjulpenhed. 1 point i Barthel-20 kan betyde at borgeren er blevet selvhjulpen til bad, påklædning eller lignende SMART-sikre mål i forhold til plejepersonalet De SMAR-sikre mål i forhold til plejepersonalet er evalueret ved hjælp af et spørgeskema, der er svaret på før og efter projektperioden (bilag 5). Plejepersonalet har i første omgang svaret på spørgeskemaet (bilag 10) ud fra den viden og erfaring de havde om hjælp til selvhjælp før projektet startede. Mange oplevede at de generelt arbejdede efter hjælp til selvhjælp, og at de havde den fornødne tid dette, derfor har de gradueret det til, at de i høj grad allerede arbejdede efter hjælp til selvhjælp. 10 måneder inde i projektet har plejepersonalet fået samme spørgeskema. På baggrund af dette spørgeskema er det svært at måle, om personalet har oplevet flere udfordringer, større faglig kompetence, ændring af personlige holdninger og øget viden om hjælp til selvhjælp. Det er svært at måle, fordi plejepersonalet allerede fra en start syntes, at de arbejdede efter princippet hjælp til selvhjælp og desuden har alle medarbejdere ikke haft mulig- Side 10 af 17

11 hed for at have en borger sammen med de forebyggende terapeuter endnu. Det kan derfor konkluderes, at spørgeskemaundersøgelse ikke har været tilstrækkelig til at svare på, om målene er indfriet. Ved spørgsmålet, om plejepersonalets kendskab til visitationsredskabet Fælles Sprog II er svarene for begge områder, at de generelt slet ingen eller i mindre grad havde kendskab til dette ved projektet start. Efter de 10 måneders projektperiode er den viden i område Øst væsentligt højere end i område Vest. (bilag 5) Den forskel der også kan læses i svarerne er, at medarbejderne i Område Øst generelt stadig synes, at der er visiteret tid nok til at arbejde efter princippet hjælp til selvhjælp, hvorimod medarbejderne i område Vest synes dette i mindre grad. Ifølge plejepersonalet i Område Øst kan dette skyldes, at de er blevet bedre til at strukturere deres tid hos borgeren og i højere grad lader borgeren være den aktive part. Det kan også skyldes, at de er blevet bedre til at formulere og dokumentere borgerens behov overfor visitationen. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en mundtlig evaluering. Plejepersonalet i Område Øst er blevet spurgt om, hvilken forskel de synes, det har gjort at arbejde med Aktiv Pleje. Svarene er: Vi oplever generelt, at der er flere måder at arbejde efter hjælp til selvhjælpsprincippet på, og vi er blevet mere opmærksomme på dette. Vi oplever også, at det er blevet mere legalt at stille krav til borgeren, men at det indimellem er svært at motivere borgeren til hjælp til selvhjælp. Det har været en succes at undervise social- og sundhedshjælpereleverne i Aktiv Pleje, hvorfor dette vil fortsætte det kommende år. Her vil de forebyggende terapeuter forsøge at give eleverne den røde tråd mellem visitation, kvalitetsstandarden for Faaborg-Midtfyn Kommune og Aktiv Pleje ude hos borgeren. 4.0 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING I projektet har der været 100 borgere inkluderet ud af ca borgere, heraf modtog 2 borgere hjælp fra en privat leverandør. Projektet kan siges at være en succes, idet de kritiske succeskriterier er indfriet i forhold til borgerne og til dels i forhold til medarbejderne. Mål nr. 1: udgiftsreduktion I forhold til borgeren findes der tre SMART-sikre mål. For det første skal udgiften til borgere, der modtager hjemmehjælp reduceres med kr. Side 11 af 17

12 Samlet set er udgiftsreduktionen mere end opfyldt, idet udgiften til borgere, der modtager hjemmehjælp, er reduceret med godt 3,3 millioner kr. (bilag 4). Den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger udregnet ud fra tabel 1 svarende til 69 borgere (ikke specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er dermed kr. Beregnet ud fra tabel 2 svarende til 31 borgere (hvor der er specificeret i forhold til dag-, aften- og nattetimer) er den årlige gennemsnitlige besparelse pr. borger kr. Mål nr. 2: funktionskategorier For det andet skal 15 % af borgerne få et bedre funktionsniveau. Dette måles med værktøjet Fælles Sprog II, hvor borgerne skal flytte sig til et bedre funktionsniveau. Målet er opfyldt, idet 47,83 % af borgerne har flyttet sig til et bedre funktionsniveau frem til november Fra december 2009 og frem til marts 2010 er hele 61,29 % af borgerne flyttet sig til et bedre funktionsniveau (bilag 4). Mål nr. 3: selvhjulpenhed Det tredje mål er, at 70 % af borgerne, som er berørt af projektet, skal opleve øget selvhjulpenhed. Resultatet for de borgere, som har været målt med COPM viser, henholdsvis 95,65 % og 80 % af de målte borgerne har oplevet øget selvhjulpenhed (bilag 4). Det relativt lave antal af borgere, som er blevet målt, skal dog holdes for øje. Øvrige mål Der har været anvendt endnu et værktøj, Barthel-20, i forbindelse med projektet. Der er dog ikke stillet noget mål for, hvilket forbedring der ønskedes med dette. Hver eneste gruppe har opnået en forbedring i forhold til afhængigheden af hjælp, således at også dette værktøj tyder på øget selvhjulpenhed (bilag 4). 1 point kan i Barthel-20 betyde at borgeren er blevet selvhjulpen til bad, påklædning eller lignende. Mål nr. 4: plejepersonale Til at måle om plejepersonalet har oplevet: udfordringer, styrkelse af de faglige kompetencer og øget fokus på hjælp til selvhjælp, er der brugt et spørgeskema før og efter projektet. Det har vist sig, at dette spørgeskema ikke har været fuldstændig egnet, dels fordi plejepersonalet allerede fra en start syntes, at de arbejdede efter princippet hjælp til selvhjælp og dels har alle medarbejdere ikke Side 12 af 17

13 haft mulighed for at have en borger sammen med de forebyggende terapeuter. Det viser dog, at plejepersonalet har fået mere viden om Fællessprog II. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en mundtlig evaluering, hvor plejepersonalet i Område Øst giver udtryk for, at de har øget fokus på hjælp til selvhjælp, men at det indimellem er svært at motivere borgeren til hjælp til selvhjælp. Perspektivering De forebyggende terapeuter ser det som en fordel at være tværfaglig fysio-/ergoterapeut i samarbejdet omkring borgeren og omkring projektet generelt, så der bliver en helhed i tilgangen til borgerne. De to terapeuter har erfaringer fra forskellige specialistområder, hvilket har været en fordel i forhold til opgaveløsninger hos den enkelte borger. De forebyggende terapeuters synlighed på gruppemøder og lignende betyder, at grupperne er begyndt at tænke Aktiv Pleje frem for passiv hjælp. Samtidig påvirker det gruppens adfærd til at afslutte borgere og sætte refleksioner i gang om andre borgeres mulighed for at blive selvhjulpne. Det er vigtigt, at de forebyggende terapeuter ikke er en integreret del i plejegruppen, dels for at kunne bibeholde konsulentfunktionen og dels for at kunne dække flere sektioner. Plejepersonalet giver udtryk for, at det er svært at stille krav til borgerne, idet plejepersonalet kan risikere at blive upopulære hos borgeren, derfor har sektionslederne en stor rolle i forhold til at anerkende medarbejdernes vurderinger og handlinger ved at være synlige. Når der ikke stilles krav til borgeren om deltagelse og ansvar, opstår der let en tillært hjælpeløshed hos borgeren pga. en manglende forventning om egen deltagelse. Dette kan resultere i passive borgere, som ikke tager ansvar for eget liv. Plejepersonalet giver udtryk for, at ved sygemeldinger og andre uforudsete opgaver, kommer plejepersonalet meget nemt til at overtage nogle af borgerens aktiviteter, fordi de er i tidsnød. Plejepersonalet mangler kendskab til Fællessprog II og indholdet i en visitation. Det er vigtigt at hjemmeplejen kan se formålet med hjælpen og med hvilket retningsgivende mål. Med en større viden og faglighed vil plejepersonalet have større forudsætning for, at kunne tage ejerskab for Aktiv Pleje og tage ansvar for opgaven. Side 13 af 17

14 Manglende tilgængelig til computere og dokumentation i hjemmeplejen er et problem. Mange plejepersonaler er ikke vant til at skrive på computer eller dokumentere via deres PDA-er. Nogle medarbejdere har også svært ved at se formålet med dokumentationen. Mange hjemmeplejegrupper har små grupperum, og det er svært at holde fokus, når der er mange i rummet og ingen mulighed for at trække sig tilbage. Pga. de fysiske rammer er det svært at drøfte borgere og lave Barthel-20. Det er desuden svært at aftale et møde med det enkelte plejepersonale. De forebyggende terapeuter oplever pårørende, som synes det er synd for deres far eller mor, at de fortsat skal være så aktive. Ofte handler det om, at de er nervøse for deres forældre og synes, det er trygt, at der komme nogen i deres hjem dagligt. Der er også mange ældre, som bliver selvhjulpne, men som har svært ved at frasige sig den sidste hjælp, fordi det giver dem tryghed, at der kommer nogen og ser til dem. Spørgsmålet er, hvem og hvordan vi fremover skal hjælpe den type borgere, som Aktiv Pleje har indtryk af, der kommer flere og flere af? Borgere, som har en genoptræningsplan og får hjemmehjælp, kan have brug for daglig støtte til at følge op på genoptræningen. Det er vigtigt at hjemmeplejen og de trænende terapeuter har ensrettede mål med borgeren og dermed arbejder tværfagligt sammen. De forebyggende terapeuter har mulighed for, at være den part der overfører planen og vejleder plejepersonalet i forhold til at implementere træningen i borgerens dagligdag. Der er en formodning om, at implementeringen af træningen i hverdagsaktiviteter giver større succes for genoptræningen. 5.0 SAMARBEJDSPARTNERE 5.1 Hjemmeplejen Område Øst består af 6 sektioner. Hver sektion har en sektionsleder, som står for den overordnede koordination af hjælpernes arbejdsdag og den daglige ledelse. Hver sektion har hver anden uge gruppemøde af en times varighed. På disse møder bliver problematikker hos en borger diskuteret, nyheder bliver formidlet, og hvad der ellers er vigtigt for gruppen at blive informeret om. Side 14 af 17

15 Gruppemøderne er et sted, hvor man kan viderebringe oplysninger om en borgers mål til hjemmeplejen, f.eks. hvad hjælperen skal være opmærksom på hos borgeren, hvad borgeren selv kan, hvad der er vigtigt at hjælpe med, og hvad der er målet med hjælpen. Der er for nylig etableret mulighed for at indkalde til behandlermøder. Her mødes visitator, sygeplejersker og sektionsledere, og ad hoc indkaldes samarbejdspartnere, som har med aktuelle borgere at gøre. Her kan det også være aktuelt at indkalde de forebyggende terapeuter. På disse møder er der mulighed for at få en ensrettet holdning og målsætning i forhold til den enkelte borger. For at effekten af indsatsen kan bevares længst muligt, er overbringelse af informationer om en borger centralt for projektet. Samarbejdet omkring borgerens mål og døgnrytmeplan er af stor betydning. I planen har den forebyggende terapeut beskrevet, hvem der gør hvad, og hvad der er vigtigt borgeren selv gør. Hensigten med døgnrytmeplanen er, at gøre det nemmere at fastholde borgeren i nogle hverdags aktiviteter, som terapeuten eller plejen og borgeren har arbejdet med. Det kan være et redskab til at overdrage aftaler og arbejdsgange hos den enkelte borger. 5.2 Visitationsenheden Visitatorenheden er placeret samlet i fagsekretariatet Pleje og Omsorg, og de forebyggende terapeuter er placeret i samme fagsekretariat for at være tæt på visitationsenheden. Visitators rolle i projektet er at henvise til Aktiv Pleje og vurdere borgerens funktionsniveau ud fra den funktionsvurdering, som tager afsæt i Fællessprog II. Der er først og fremmest fokus på at henvise de borgere, hvor det retningsgivende mål er at udvikle eller i nogle tilfælde at fastholde borgeren. De forebyggende terapeuterne samarbejder med den enkelte visitator, der er tilknyttet den enkelte borger om formål og det retningsgivende mål med hjælpen. De forebyggende terapeuter deltager med jævne mellemrum på visitatormøder, hvor problemstillinger om de enkelte borgere bliver drøftet, og hvor det er muligt for terapeuten at melde tilbage om de komplicerede/ succesfulde forløb. Dette kan være med til at afklare, på hvilke områder det kan være relevant at henvise til de forebyggende terapeuter. Side 15 af 17

16 5.3 Aktivitet og træning I Område Øst er de trænende terapeuter placeret to steder og de er uddannede ergo- og fysioterapeuter. Derudover består aktivitet og træning af aktivitetsmedarbejdere, som er placeret på kommunens aktivitetscentre, hvor borgere kommer ind for bl.a. at få genoptræning og vedligeholdende træning. Samarbejdet med kommunens trænende terapeuter består hovedsageligt af koordination af borgernes træning især i de tilfælde, hvor borgerne har en genoptræningsplan. Derudover sparres der fagligt, f.eks. ensretning af mål for den enkelte borger. Der kan også være behov for samarbejde med aktivitetsmedarbejdere ved borgere, som har brug for vedligeholdende træning både psykisk og socialt. 5.4 Sagsbehandlende terapeuter De sagsbehandlende terapeuter er placeret i fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Terapeuterne er delt op i forhold til områder i kommunen. Samarbejdet med kommunens sagsbehandlende terapeuter er hovedsageligt i forbindelse med afprøvning af hjælpemidler, hvor det er vigtigt at de forebyggende terapeuter har mulighed for at få fat i et hjælpemiddel hurtigst muligt, som kan fremme borgerens funktionsniveau mhp. at blive mere selvhjulpne. 5.5 Sygeplejersker I Område Øst er sygeplejerskerne placeret to steder. Sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med hjemmeplejen, og samarbejdet mellem de forebyggende terapeuter og sygeplejerskerne vil ofte bestå i at være opmærksomme på hinandens arbejdsopgaver hos den enkelte borger. De forebyggende terapeuter og sygeplejersker har, pga. deres faglighed, forskellige fokusområder. Der kan derfor være oplysninger, som er vigtige at gøre hinanden opmærksomme på, for at kunne yde den enkelte borger den bedste behandling. 5.6 Privatleverandører Der er godkendt 13 private leverandører, der yder praktisk hjælp i kommunen. Som borger kan man derfor vælge, om den praktiske hjælp skal ydes af en privat leverandør eller af den kommunale hjemmepleje. I forbindelse med visitationsbesøg, får borgeren udleveret informationsmateriale om de forskellige leverandører. Side 16 af 17

17 5.7 Demenskoordinatorer Der to demenskoordinatorer, som er placeret i fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Samarbejdet mellem demenskoordinatorerne og de forebyggende terapeuter kan være aktuel ved borgere, som er demente og som får hjemmehjælp. Her kan det være vigtigt at samarbejde om, hvordan hjælpen tilrettelægges og leveres på den mest hensigtsmæssige måde for borgeren. 5.8 Socialrådgivere / Forløbskoordinator Socialrådgivere og forløbskoordinator er placeret i fagsekretariatet Sundhed og Handicap. Samarbejdet med socialrådgivere og forløbskoordinator kan være aktuel ved borgere, som hører til under fagsekretariat Sundhed og Handicap og er tildelt ydelser fra visitationsenheden. Alle samarbejdspartnere har givet en evaluering på, hvordan deres samarbejde har været med de forebyggende terapeuter, og hvad de synes har virket eller ikke virket. (Bilag 8) Side 17 af 17

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Kvalitetsstandarden revideres

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013

Center for Sundhed & Pleje. Godt Liv - Hver Dag. Evaluering. Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt. Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Godt Liv - Hver Dag Evaluering Projekt Hverdagsrehabilitering i Faxe Midt Februar 2013 Forord Dette notat er udarbejdet med henblik på en første evaluering af Faxe Kommunes hverdagsrehabiliteringsprojekt

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Viden og anbefalinger Pia Kürstein Kjellberg Rikke Ibsen Jakob Kjellberg KL - Kommunernes Landsforening FOA - Fag og Arbejde Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Projekt. Træning som Hjælp

Projekt. Træning som Hjælp Projekt Træning som Hjælp 2011 Evalueringsrapport Center for Ældre og Handicap Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Resume... 3 Baggrund... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 5 Målgruppe... 5 Eksklusion...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune Indsatskatalog Social omsorg Hedensted Kommune Indhold Formål... 3 Indsatser - kort beskrivelse.... 4 Dit hjem personalets arbejdsplads... 9 Hvem leverer indsatsen... 10 Klagemuligheder...11 Ordliste...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere