Projekt tidlig og målrettet indsats
|
|
- Ida Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag: 1. Fim-testen 2. Fitnesstesten 3. Handleplan 4. Ændringer i ydelser og tid 5. Undervisningsforløb/program 6. Borgerudsagn 7. Evaluering med teamledere 8. Spørgeskema til medarbejderne 9. Medarbejderudsagn 10. Stikprøver af borgernes tilfredshed 11. Arbejdsgang for visitationen 12. Intetvention 2
3 1. Indledning I december 2007 blev Ringsted Kommune bevilget et tilskud til Projekt tidlig og målrettet indsats af Velfærdsministeriet. Projektets overordnede formål er at styrke ældres evne til at klare sig selv på en værdig måde. Hensigten med projektet er at få et øget fokus på de kompetencer og funktioner, som borgeren har. Borgeren skal tage aktivt del i varetagelsen af opgaverne i det omfang, det kan lade sig gøre. Projektet gør op med den tilgang, som har fokus på borgerens manglende kompetencer og funktioner og som medfører, at der bevilges ydelser af kompenserende art. Der har deltaget 50 borgere i projektet heraf 20 mænd og 30 kvinder. 50 medarbejdere har modtaget det særligt tilrettelagte undervisningstilbud og de 30 medarbejdere er fra hjemmeplejen og det er dem, der har indgået i praksis i forhold til udførelsen af projektet og opgaverne sammen med borgerne. Der har været ansat en ergoterapeut som projektleder for projektet. De medarbejderne der indgår i projektet er tilknyttet 2 teams. De 2 projektdeltagende teams er udvalgt af hjemmeplejeledelsen. Det ene team leverede ydelser som rengøringsopgaver, indkøb samt lettere plejeopgaver f.eks. hjælp eller støtte til et ugentligt bad. Det andet team leverede ydelse i personlig pleje. Selv om personalet var lidt skeptiske over at skulle indgå i projektet om forandring af hidtidige praksis, udviklede der sig et positivt energifyldt engagement mod at prøve noget nyt gennem processen. Medarbejderne var bekymret for om de kunne nå de visiterede opgaver, når borgerne i højere grad skulle inddrages i udførslen, derfor blev det aftalt, at der i opstarten kunne bevilges ekstra tid til opgaverne. Det viste sig i praksis, at der meget få gange blev bevilget ekstra tid. Projektergoterapeuten er gennemgående både i praksis og i uddannelsen af personalet. Metoden er bl.a. gennem orientering og nærvær på gruppemøder og at være med i dagligdagens opgaver samt at indgå med faglig sparring for medarbejderne, hvorved der opstår en refleksion over egen faglig praksis. Derudover har der været undervisning af medarbejderne i samarbejde med SoSu -Vestsjælland og med VEU godtgørelse. 3
4 Den udvikling af praksis, der skete gennem projektet, er ikke, at der jf. praksis i BUM modellen bestilles andre ydelser af visitationen, men at den bestilte ydelse udføres på en aktiverende/hverdagsrehabiliterende måde. Personalet samarbejder med borgeren om, hvordan opgaverne udføres i borgerens hverdagsliv, hvorved borgeren får mulighed for den aktive deltagelse. Projektergoterapeuten opsætter i samspil med borger og den ansvarlige fra personalet et målbart mål, derefter udarbejdes en handleplan. Handleplanen beskriver på hvilken måde borgeren aktivt deltager i opgavens udførelse. Hver gang opgaven er udført scores på udførelsen. Personalet får mulighed for udnyttelse af faglig formåen og borgeren får mulighed for ansvar og ejerskab for opgavernes udførelse. Gennem projektperioden er set flere barrierer, der har afspejlet en virkelighed, som kendetegner en organisation og det omkring liggende samfund. En strejke forsinkede opstarten, serviceniveauet blev nedsat og der har været omstrukturering i forbindelse med nedlæggelse af S/R. Det medførte, at der ikke i første omgang, kom det antal borgere i projektet, som først antaget, så projektet fik en lidt langsom start. Personalet i de to teams fik derfor til opgave at finde nogle borgere, de synes kunne indgå i aktiv deltagelse. Samtidig kørte projektergoterapeuten med på ruterne for på den måde at få flere plejeydelser til at indgå i projektet. Disse tiltag gav resultat og herved nåede borgerantallet op på 50. Resultaterne viser at borgerne kan udføre eller deltage i udførelsen, hvis opgaverne tilrettelægges på baggrund af allerede kendte handlekompetencer eller støttes i udvikling af nye handlekompetencer i hverdagslivet. Endvidere øges personalet udvikling i den faglige praksis og deres motivation og glæde i arbejdet bliver større. Samtidig har det vist sig at være godt med et tæt tværfagligt samarbejde mellem hjemmeplejens personale og ergoterapeuten, om borgerens aktive deltagelse på baggrund af funktionsevne. Projektet er en synliggørelse af en forandringsproces i det virkelige liv og ikke videnskab. Med Projekt tidlig og målrettet indsats er det hensigten at ændre kulturen ved at anlægge et nyt perspektiv. Det indebærer en række udfordringer for de parter, der er involveret i projektet: Borgeren inddrages i langt højere grad i opgavevaretagelsen. Det gøres ud fra en holdning om, at borgeren har ansvaret for sit eget liv og dermed naturligt har opgavevaretagelsen. Visitator vurderer, hvorvidt borgeren gennem aktiv deltagelse i hverdagsopgave kan øge sit funktionsniveau. Visitator skal have et større fokus på, om borgeren på sigt vil være i stand til at tage del i udførslen af opgaver. Visitator tager udgangspunkt i de kompetencer og funktioner, som borgeren har og vurderer, om borgeren kan blive i stand til helt eller delvist selv at varetage opgaverne. Visitator udarbejder formål og mål for ydelsen. Hjælpen bevilges tidsbegrænset for løbende at sikre, at bevillingen er i overensstemmelse med borgerens behov. 4
5 Plejepersonalet skal tage udgangspunkt i de ydelser, som de jævnfør bevillingen skal varetage og samtidig have fokus på inddragelse af de formål og mål, som visitator har udarbejdet. Er der eksempelvis opstillet et mål om, at borgeren på sigt skal varetage støvsugningen, skal denne opgave ikke ydes for borgeren, men varetages med størst mulig inddragelse af borgeren. Plejepersonalet samarbejder med borgeren om udfærdigelse af mål til opnåelse af størst mulig selvhjulpenhed. 2. Præsentation af mål og succeskriterier Projektets succeskriterier er skitseret i form af 3 mål med tilhørende delmål. Mål 1: at øge graden af selvhjulpenhed. 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. I forbindelse med opstart og med løbende intervaller bliver borgerens fysiske funktionsniveau testet. Hensigten er at skabe grundlag for en vurdering af, om projektforløbet kan afspejles i borgerens funktioner. Ved at sammenligne testene foretaget før igangsættelse og testene foretaget efter 3 og evt. 6 måneder, kan en eventuel fremgang synliggøres. Bilag 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Hos de borgere, der har opnået et højere funktionsniveau, kan det forventes, at borgeren også har et mindre behov for hjælp. Det er vigtigt, at bevillingen løbende justeres for at skabe sammenhæng mellem behov og bevilling, der forventes et samlet fald i den visiterede tid. Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen. 1. Plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser og at borgeren er aktiv, der hvor livet leves. Visitator skal i forbindelse med bevillingen af ydelser udarbejde formål og mål for ydelsen. Det er disse, plejepersonalet skal omsætte til konkrete handlinger i samarbejde med borgeren. Det er vigtigt, at målene er tydelige og kendte. 2. Borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. Borgeren skal kunne se et formål med indsatsen, da borgeren i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen. Det er vigtigt, at afklare med borgeren, hvorfor denne er blevet inddraget i projektet, hvad formålet er, hvordan processen forløber og hvilke følger inddragelsen kan have i forhold til et forventet øget funktionsniveau. Heraf følger også, at borgeren er tilfreds med forløbet. Bilag 5
6 Mål 3: at øge fagligheden blandt personalet. 1. Plejepersonalet oplever at have de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. For at kunne inddrage borgeren i opgavevaretagelsen blev der, jf. projektbeskrivelsen, afviklet undervisning for at give plejepersonalet de nødvendige faglige redskaber. Plejepersonalet blev forud for denne undervisning og efter 6 måneder bedt om at udfylde et spørgeskema, og ved at sammenligne de to sæt spørgeskemaer blev det muligt at afklare, hvorvidt plejepersonalet oplevede at have tilegnet sig de nødvendige faglige redskaber igennem projektperioden. Bilag 2. Teamledere oplever, at plejepersonalet har de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Gennem interview har teamlederne forholdt sig til plejepersonalets faglighed. Bilag 3. Resultater Mål 1: at øge graden af selvhjulpenhed 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. Resultaterne viser, at borgenes fysiske funktionsniveau generelt er blevet bedre under projektforløbet at borgernes aktive deltagelse har haft en positiv effekt på funktionerne, der betyder, at de har kunnet være mere aktive. At nogle borgere havde uændret eller lavere score vurderes at skyldes udefrakommende forhold, eksempelvis generel forværring af funktionsevnen. På trods af det er en del af borgerne blevet i stand til at indgå mere i opgavevaretagelsen. 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Når der ses på de 50 borgere, der har indgået i projektet, så har 39 af disse borgere helt eller delvist opfyldt de mål, der blev sat sammen med dem fra starten af projektet. 8 borgere har ikke opfyldt målene og de sidste tre borgere er udgået af projektet af andre årsager. 5 borgere, der helt har opfyldt deres mål er blevet udvisiteret, 13 borgere har fået nedsat den visiteret tid. Når der ses på den visiteret tid, så ses der på de 47 borgere. Der er sammenlignet på den visiteret tid til hver enkelt af disse borgere fra start til slut, det viser en samlet reduktion fra 3058 min. pr. uge til 2163 min. pr. uge, en reduktion på 895 min. pr. uge eller ca. 15 timer (ATA-tid) omregnet til kr. svarer det til ca kr. pr. år. 6
7 Der er størst potentiale i forhold til den personlige pleje i forhold til reduktion i den visiterede tid, men i forhold til den praktiske bistand, så er der flere borgere, der får ydelsen og indsatsen er langsigtet i forhold til at mindske udvikling af yderligere behov for hjælp. Projekt tidlig målrettet indsats har haft betydning på udvikling af visitationsrammen, men i samme periode er der sket en del justeringer og ændringer i serviceniveauet, så det er svært at sige, hvorledes projektet har påvirket den øvrige del af visitationsrammen. Ringsted Kommune har pt. 878 borgere, der får enten praktisk bistand, personlig pleje eller både og enten fra hjemmeplejen eller fra en privat leverandør. Hvis man laver en forsigtig beregning og siger, at halvdelen af de visiterede bruger kan have glæde af såvel kvaliteten ved selv at kunne klare opgaverne samtidig med, at der vil kunne ske en reduktion på visitationsrammen, så vil det i bedste fald betyde ca. 2.5 mill. kr. i mindre ydelser. Det vil kunne være med til at imødegå noget af den stigende efterspørgsel for anden opgaveløsning, der er til hjemmeplejen som f.eks. tidligere udskrivning af borgerne, opgaveoverdragelse mv. Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen 1. Borgers mål kendte for plejepersonalet I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at se tendenser for, hvordan undervisningen har påvirket indsatsen omkring mål og brugen af dem. Svarerne viser tendens til at målene er kendt for borger og personale og der er blevet en øget bevidsthed på at omsætte målene til konkrete handlinger i samarbejde mellem borgerne og personalet. Det vurderes; - at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet, herunder både opsætter mål og arbejder efter disse. - at der oftere er opstillet mål for plejeydelsen. - at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet i forhold til praktisk bistand - at plejepersonalet gennem projektarbejdet i større omfang kender målene fra træningsfunktionen. 7
8 2. Borger kan se formål med indsatsen Projektterapeuten vurderer, at de fleste af borgerne kan se et formål med indsatsen. Hos nogle borgere har der været en opfattelse af, at kravene med hensyn til at inddrage dem aktivt skyldes, at kommunen/samfundet ikke har økonomi til den stigende efterspørgsel på hjemmehjælpsydelser og at den aktive inddragelse af borgeren derfor skal ses som et besparelsestiltag. Borgerne giver dog samtidig udtryk for glæden ved at blive uafhængig og kunne deltage aktivt samt blive hørt og respekteret for det, de kan deltage med. Når de bliver inddraget og samarbejder med plejepersonalet om de praktiske opgaver er de fleste også interesseret i at deltage aktivt. Nogle borgere sagde eksempelvis følgende: Det er sjovere, når vi arbejder sammen. Jeg er ikke så hurtig mere, så jeg ville ikke være i vejen nu kan jeg være med. Det er dejligt at kunne stå op og lave sin egen morgenmad. Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Nogle få borgere blev udvalgt ved stikprøve for at høre deres subjektive meninger om projektdeltagelsen, herunder særligt inddragelsen af dem selv i opgavevaretagelsen i henhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. En borger sagde: Jeg var dårlig og ikke særlig aktiv, og jeg havde svært ved at finde noget, jeg kunne bruges til. Så det var det helt rigtige tidspunkt, at projektet startede op jeg var ved at opgive det hele. Jeg synes, det gav mig mod til at komme i gang gav mig troen på, at jeg kunne gøre tingene selv. En anden borger sagde: Jeg sad og var lidt deprimeret, fordi familien var flyttet langt væk. Jeg sagde bare nej til at være med i starten, for jeg kunne jo ikke finde ud af, hvordan jeg skulle. Jeg kan stadig ikke selv støvsuge og vaske gulv, men nu ved jeg, gennem samarbejdet med min hjælper, at jeg 8
9 kan så meget andet. Jeg synes, det er sjovt at arbejde sammen, for så kan jeg gøre noget. Jeg kan skifte sengetøj nu, selvom min balance ikke er så god jeg har fundet ud af, at det er ligeså godt udført arbejde, når jeg sidder ned. Jeg er meget glad. Jeg har lært selv at stå op og selv at tilberede min morgenmad. Nu kan jeg stå op, når jeg vil; vaske mig, når jeg synes; og kræse om min morgenmad, så jeg får noget forskelligt hver morgen og altid et blødkogt æg om søndagen. Mål 3: at øge fagligheden blandt personalet 1. Plejepersonalets faglige redskaber I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvoraf spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse, tilegnet sig faglige redskaber osv. Der er flere af medarbejderne, der giver udtryk for, at de gennem projektarbejdet har fået et større kendskab til den enkelte borger. Samtidig er der flere af medarbejderne, der ikke har fokus på den ekstra tid ved opstart og som kan se fordelen ved at hjælpen tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet. Det kan indikere, at spørgsmålet om tid fortsat har en vis betydning, om end ikke i samme omfang som før projektstarten. Det var udgangspunktet i projektoplægget, at der kunne være behov for mere tid til at igangsætte processen med at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen, så der kunne bevilges ekstra tid udover den pågældende ydelse. Det har dog også været tilgangen, at denne bevilling ville løbe sig selv ind, når borgeren efterfølgende kunne overtage hele eller dele af opgavevaretagelsen, idet plejepersonalet dermed skulle bruge mindre tid på selve ydelsen. Her kan den mindre fokus på tiden ses som et udtryk for, at det ikke nødvendigvis tager længere tid for plejepersonalet at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen. 2. Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber På baggrund af teamlederens tilbagemelding vurderes det, at plejepersonalet har tilegnet sig faglige redskaber, som de også formår at omsætte til konkrete handlinger hos borgeren. 9
10 Der ses tydelige holdningsændringer i arbejdet med borgeren med fokus på inddragelse og aktiv deltagelse. Og medarbejderne er glade for at arbejde med borgerne på denne nye måde; både for de borgere, som de i projektsammenhæng er ansvarlige for, men også for de borgere, der ikke er i projektet. Endvidere er medarbejderne opmærksomme på om der tages udgangspunkt i den enkelte borger egne ressourcer også i forhold til kollegaer, men det har været svært for den enkelte medarbejder, at gå ind i forhold til andre medarbejdere, da det ikke er alle der har deltaget i undervisningen og i projektet. 4. Konklusion Det kan konkluderes, at der er sket en positiv udvikling hos såvel borgere som hos medarbejdere, som har deltaget i projektet. Visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning og visiterer i langt højere grad hjælpen som en midlertidig eller tidsbegrænset ydelse. Plejepersonalet giver udtryk for, at de har fået faglige redskaber til at yde hjælpen aktiverende og ikke passiviserende. Teamlederen underbygger dette og tilføjer, at de også kan omsætte redskaberne til konkrete handlinger hos borgeren. Borgerne oplever at blive inddraget i princippet om hjælp-til-selvhjælp, og de adspurgte giver udtryk for, at det har givet selvtillid og livskvalitet. Plejepersonalet kender i højere grad de mål, som visitator har opstillet med borgeren. Plejepersonalet opstiller i højere grad mål for/med borgeren og arbejder i højere grad efter disse. Borgerne kan generelt se formålet med indsatsen. Borgerne scorer generelt højere i de fysiske tests. Borgernes højere funktionsniveau afspejles i ydelserne og tiden hertil. Omregninger fra projektets deltagere til brugere i hele Ringsted Kommune viser, at der er potentiale for besparelser inden for visitationsrammen. 10
Projekt tidlig og målrettet indsats
Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Præsentation af mål og succeskriterier...4 3. Resultater...6 3. 1. Mål 1: at øge
Læs mereEvaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper
Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereProjekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009.
Projekt Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. 1 Indholdsfortegnelse. 1. Projektets baggrund.... 3 2. Organisering / metode... 3 3. Budget... 4 4. Projektets formål, mål og
Læs mereAktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,
Læs mereHverdagsrehabilitering
Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereVELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN
VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN Idéoplæg til Mestringsenhed, september 2013 En indsats, der sigter mod mestring og træning i dagligdags funktioner for herved at imødegå
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereTILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017 Indledning Kerteminde Kommune har aflagt tilsynsbesøg hos private leverandører efter Fritvalgsordningen Generelt
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereTrænende Hjemmehjælp. Fra kompensation
Trænende Hjemmehjælp Fra kompensation 1 Til aktivitet og deltagelse 2 Opgaven At udbrede den rehabiliterende tilgang til alle borgere i Fredericia Kommune, der modtager kommunal pleje og praktisk bistand
Læs mere1. Projektbeskrivelse
Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereAssens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området
Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereCenter for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde
Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereInformation om hjemmehjælp
Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan
Læs mereProjekt 1 Hverdagsrehabilitering
Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereProjektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv
Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an
Læs mereKvalitetsstandard for klippekort
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for klippekort Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereBrugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN
Læs mereBilag 3: Oversigt over rettelser i Hjemmeplejevisitationens to kvalitetsstandarder fra
Bilag 3: Oversigt over rettelser i Hjemmeplejevisitationens to kvalitetsstandarder fra 2011 2012 Projekt Hverdagstræning er overgået fra at være et projekt til at være en del af de ydelser Socialforvaltningens
Læs mereKommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret
Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition
Læs mereBorgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.
AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereBilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid
Bilag 1: Evaluering af pilotprojekt om fleksibel arbejdstid Beskrivelse af projektet På Byrådets møde den 13. marts 2017 blev forslaget om fleksibel arbejdstid for de ansatte i Ringsted Kommune videresendt
Læs mereHverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:
Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for klippekort
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for klippekort 2 Kvalitetsstandard for klippekort Formålet med klippekortet Hvem kan få hjælp? Hvad består hjælpen af? Formålet med klippekortet er at øge
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12
Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens
Læs mereKvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens
Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereSamarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II
Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereSpørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.
Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes
Læs mereSamlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012
rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk i Thisted Kommune 2012 1. Indledning Ifølge servicelovens 151 c er kommunalbestyrelsen pr. 1. juli 2011 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre
Læs mereRehabilitering Praktisk hjælp
Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs mereKvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed
Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...
Læs mereBornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...
Læs mereBesøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune
Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets
Læs mereIndsatskatalog for Boligområdet Næstved Kommune 2018
Indsatskatalog for Boligområdet Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indsatskatalog Næstved Kommune... 5 Lov om almene boliger ( 5)... 5 Lov om almennyttige boliger 54-58... 5 Ældre
Læs mereRehabilitering Personlig pleje
Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereDet kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området
Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mereKkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereAfrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr.
SOLRØD KOMMUNE Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Projektets j.nr.: 9591-2532-01 Projekt: Oprettelse af motionshold for
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp
Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereKvalitetsstandard for praktisk hjælp.
Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:
Læs mereÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos
Læs mereIndhold. Uanmeldt tilsyn i Fanø Kommunes hjemmepleje, fritvalgsområdet september - oktober 2016
Indhold Forord... 2 1. SAMLET TILSYNSRESULTAT... 2 Anbefaling... 3 2. FORMALIA... 3 3. DATAGRUNDLAG... 3 3.1 Skriftligt grundlag... 3 3.2 Personlig pleje... 4 3.3 Praktisk hjælp... 4 3.4 Madservice...
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for
Læs mereKvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget 14. december 2016 Kvalitetsmål for personlig pleje i eget hjem Kvalitetsmål for personlig pleje i eget
Læs mereKvalitetsstandard for træning efter Serviceloven
Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning
Læs mereTilsynspolitik. ved hjælp efter Servicelovens 83. Social & Ældre
Tilsynspolitik ved hjælp efter Servicelovens 83 Social & Ældre 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Februar 2017 Ordrenr.: 680-17 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven
Læs mereEvaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune
Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune Evalueringen er gennemført af praktikant Camilla Vraa Nielsen Varde Kommune, januar 2019 1 Baggrund Pr. 1. januar 2018 gennemførte Varde Kommune
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i
Læs mereHverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:
Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereProjekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune
Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereKvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter.
Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 og 83a i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation
Læs mereKvalitetsstandard for praktisk hjælp.
Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:
Læs mereKvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016
SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmeplejen 2018 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter servicelovens
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereVisitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:
1 2.2.4 Struktur, D-pakke Hvem kan få hjælp? VISITATIONSRETNINGSLINJER Borgere med kognitive funktionsnedsættelser f. eks. på grund af demens, hjerneskade eller lignende, og som har særlige udfordringer
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for
Læs mereråd og vejledning i udførelse af opgaverne
Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:
Læs mereNyttig viden om ældreområdet
Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om Ældreområdet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Byrådets visioner for ældreområdet... 3 Overordnet målsætning... 4 Hvem kan få hjælp?... 4 Formål... 4 Hvad kan
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereOverordnet kvalitetsstandard
Overordnet kvalitetsstandard Personlig og praktisk støtte/indsats Myndighed og Pleje Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2012 Indledning Odsherred Kommune, skal mindst en gang om året
Læs mereAfløsning og aflastning
Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mere1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1. 1.2 Politiske målsætninger
Kvalitetsstandard Personlig pleje til borgere i eget hjem 1. januar 2015 1. Overordnede rammer: Personlig hjælp 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83 stk.1, nr. 1 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev
Læs mere