Energiberegning af Hospitaler Vejledning til Bygningsklasse 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiberegning af Hospitaler Vejledning til Bygningsklasse 2020"

Transkript

1 Energiberegning af Hospitaler Vejledning til Bygningsklasse

2 Forord Formålet med denne vejledning er at sikre, at nye hospitaler opført i Bygningsklasse 2020 bliver myndighedsbehandlet ens og retfærdigt. Vejledningen er en opfølgning på og sammenfatning af de fortolkninger der er lavet på to workshops, der er afholdt af Energistyrelsen i november 2012 og august 2013 i samarbejde med SUM og Regionerne samt SBi. I forbindelse med de afholdte workshops om de store hospitalsbyggerier, blev det aftalt, at der skal laves en vejledning til de projekterende og til kommunerne omkring, hvordan byggerierne håndteres i Be10. Der er en række specielle forhold, der gør sig gældende for hospitalsbyggerier, hvorfor der er behov for denne vejledning til kommuner og projekterende: Stort procesenergiforbrug Nogle dele af hospitalet benyttes kun mandag til fredag i almindelig kontortid, mens andre dele af hospitalet benyttes døgnet rundt Stort og varieret ventilationsbehov Udnyttelse af vedvarende energi. Enten på grunden eller som fælles VE. Brugen af vejledningen er ikke begrænset til hospitaler i Bygningsklasse 2020, men den kan også anvendes på andre typer bygninger, hvis der helt eller delvis er tilsvarende forhold i bygningerne, som dem vejledningen omhandler. Vejledningen gælder også for andet nybyggeri, som ikke er i Bygningsklasse 2020, i den udstrækning byggeriet er omfattet af de samme regler, som gælder for Bygningsklasse 2020, eller af tilsvarende regler med et andet kravniveau. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, SBi ved Aalborg Universitet. Dette er version 2, dateret Den erstatter den tidligere udgivne vejledning fra oktober 2014, der dermed fjernes fra Energistyrelsens hjemmeside. De primære ændringer er: Indregning af belysning Præciseringer i forhold til ventilation Præcisering i forhold til recirkulation 2

3 Indhold Indledning... 4 Indeklima... 5 Tillæg til energirammen... 7 Tilbygninger... 8 Tæthed... 9 Rumopvarmning Ventilation Elforbrug til ventilation Varmegenvinding VE-anlæg Byggesagsbehandling Andet

4 Indledning Hospitalsbyggerier er karakteriseret ved en stor kompleksitet både under projektering, opførelse og drift. I alle faser skal der være fokus på det lave energiforbrug og det gode indeklima for at kunne nå i mål med bygningsklasse Energiforbrug i bygninger går overvejende til at opretholde et godt indeklima, så der kan skabes gode betingelser for mennesker og de aktiviteter, vi udfører i de 90 pct. af tiden vi normalt opholder os indendørs. På hospitaler er et godt indeklima af afgørende betydning. Det gælder såvel på operationsafsnit af hensyn til sikkerhed og hygiejne samt på sengestuer, hvor patienterne hurtigt og effektivt skal blive raske. Her spiller ventilation, dagslys og udkig fx en vigtig rolle. Hospitalerne adskiller sig fra det meste almindelige bolig-, kontor- og institutionsbyggeri på en række punkter. Helt grundlæggende benyttes store dele af hospitalerne døgnet rundt, hvilket er væsentlig længere brugstid end fx kontorer. De skrappe funktionskrav til operationsafsnit samt lignende faciliteter kræver høj ventilation og meget belysning. Disse elementer resulterer i et højere energiforbrug, men er tillægsgivende i bygningens energiramme. Endelig har hospitalerne en stor del procesrelateret energiforbrug, hvilket er undtaget fra bygningsreglementets bestemmelser. Vejledningen er opbygget som svar på en række centrale fortolkningsspørgsmål, der er blevet stillet på to workshops til håndtering af hospitaler i forhold til Bygningsreglementets bestemmelser og energiberegningen i henhold til SBi-anvisning 213. Vejledningen tager netop udgangspunkt i Bygningsreglement 2010 og SBi-anvisning 213: Bygningers Energibehov. Den er således at opfatte som en fortolkning heraf i relation til særlige forhold på hospitaler og eventuelt tilsvarende byggeri, der indeholder tilsvarende problemstillinger. I tvivlstilfælde vil det altid være de grundlæggende regler i Bygningsreglementet inklusive bilag 6 og SBi-anvisning 213, der gælder som de primære regler. 4

5 Indeklima Hvad er kravet til termisk indeklima? Efter bygningsreglementet er der krav til det termiske indeklima for bygninger i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Det termiske indeklima må ikke overstige 26 ⁰C bortset fra nogle få timer pr. år. Antallet af timer pr. år fastlægger bygherren. Til hjælp herfor er der DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima og DS Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Eftervisning af overholdelse af kravene til det termiske indeklima kan ske med beregning med et simuleringsprogram som fx BSim fra SBi. Eftervisning vil være særdeles relevant for rum med store varierende belastninger. Belastningerne kan dels stamme fra aktiviteterne i rummet dels fra solindfald. Beregning med simuleringsprogrammer, som BSim, tager højde for det enkelte rums geometri, benyttelse af rummet, opvarmning, ventilation, køling, belysning, for facadens udformning og for omgivelserne i form af skygge fra andre bygninger, træer, eventuelle støjvolde mm. Forudsætningerne for beregningen af det termiske indeklima, skal stemme overens med forudsætningerne for energibehovsberegningen i Be10 herunder fx ventilationsrater, solafskærmning, køling og styring. Hvad er kravet til luftkvalitet? Kravet er maksimalt 900 ppm CO 2 i rumluften i alle rum. Selv i de sengestuer, der har minimal ventilation, vil dette ikke være et problem at opfylde kravet. CO 2 kravet kan derimod være medbestemmende for ventilationen i fx undervisningslokalerne på et hospital. Forudsætningerne for beregningen af luftkvaliteten, skal stemme overens med forudsætningerne for energibehovsberegningen i Be10 herunder fx anlægsparametre, ventilationsrater og styring. Hvad er kravet til dagslys? Bygningsreglementets krav til dagslys i bygningsklasse 2020 er 15 pct. glasareal i forhold til gulvareal i bl.a. undervisningsrum og opholdsrum. I forhold til nyere forskning i dagslys og indeklima er dette et ret moderat krav. Dagslyskravet på 15 pct. er en del af bygningsklasse Arealet skal korrigeres for valg af rudetype, således at arealet skal forøges, hvis der vælges ruder med lav dagslystransmittans. En dagslysfaktor på 3 er vejledende, men ikke bindende. Hvordan dokumenteres det, at kravet til dagslys er opfyldt? Bygningsreglementets krav omkring arealer er direkte målbart. Der er dog også mulighed for alternativt at lave en beregning af dagslysfaktoren for det enkelte rum. Der er en europæisk standard om dagslys på vej, 5

6 der vil indeholde oplysninger om beregningsmetoder og de punkter i rummet, som bør indgå i en sådan beregning. Dagslysfaktorerne skal alligevel benyttes ved bestemmelse af energiforbruget i Be10, hvis der er dagslysstyring. 6

7 Tillæg til energirammen (Niras rapport om tillæg til energirammen) Hvordan bestemmes referencen for fastlæggelse af ventilationstillæg? Ventilationstillægget afhænger både af brugstiden og af ventilationsraten. Referencen er en kontorbygning med brugstid 8-17 i 5 dage pr. uge med en ventilationsrate på 1,2 l/s m 2 -etageareal. I Be10 angives således for referencebygningen en brugstid på 45 timer/uge startende kl 8 og sluttende kl 17. For de ventilationszoner, hvor driftstiden for ventilationssystemet inklusive driftstidsfaktoren under de aktuelle forhold overstiger 45 timer/uge angives en driftstidsfaktor på 1,00. For ventilationszoner, hvor driftstiden for ventilationssystemet inklusive driftstidsfaktoren under de aktuelle forhold er under 45 timer/uge, justeres driftstidsfaktor, således at den aktuelle driftstid fastholdes. Hvis den aktuelle driftstid er fx 35 timer/uge angivet som F 0 = 0,21 for en bygning med 168 timer/uge driftstid, bliver driftstidsfaktoren for det samme ventilationssystem i referencebygningen F 0 = 0,78. For de ventilationszoner, hvor ventilationsrate overstiger 1,2 l/s m 2 -etageareal reduceres ventilationsraten til 1,2 l/s m 2 -etageareal for referencebygningen. Hvis der om sommeren er behov for øgede luftmængder af hensyn til det termiske indeklima, skal disse luftmængder medtages i beregningen. Øvrige data for ventilationssystemet i referencebygningen herunder varmegenvindingsvirkningsgrad, specifikt elforbrug til lufttransport (SEL), sommerventilation og natventilation om sommeren skal være baseret på værdier for den primære brugstid.. (Niras rapport om tillæg til energirammen) Hvordan bestemmes referencen for fastlæggelse af belysningstillæg? Belysningsstillægget afhænger af brugstidens længde, af brugstidens placering på døgnet og af belysningsniveauet. Referencen er en kontorbygning med brugstid 8-17 i 5 dage pr. uge med et belysningsniveau på 200 lux. I Be10 angives således for referencebygningen en brugstid på 45 timer/uge startende kl 8 og sluttende kl 17. For de belysningszoner, hvor benyttelsestiden for belysningen inklusive benyttelsesfaktoren under de aktuelle forhold overstiger 45 timer/uge angives en benyttelsesfaktor på 1,00. For belysningszoner, hvor benyttelsestiden for belysningen inklusive benyttelsesfaktoren under de aktuelle forhold er under 45 timer/uge, justeres benyttelsesfaktoren, således at den aktuelle benyttelsestiden fastholdes. Hvis den aktuelle benyttelsestiden er fx 35 timer/uge angivet som F 0 = 0,21 for en bygning med 168 timer/uge driftstid, bliver benyttelsesfaktoren for det samme belysningssystem i referencebygningen F 0 = 0,78. For de belysningszoner, hvor belysningsniveauet overstiger 200 lux reduceres belysningsniveauet til 200 lux for referencebygningen. Den installerede effekt reduceres lineært af forskellen på belysningsniveauerne. Hvis der fx er 500 lux i belysningszonen i bygningen under de aktuelle forhold, reduceres den installerede effekt til faktoren 200 lux / 500 lux = 0,4. Øvrige data for belysningssystem i referencebygningen herunder stand-by effekt, styring og dagslysfaktor skal være som angivet for bygningen under aktuelle forhold. Hvis der for eksempel er 1 W/m² i standby forbrug og et belysningsniveau på 500 lux med et effektforbrug på 15 W/m² (uden standby forbrug), så vil der skulle indregnes (200 lux / 500 lux) * 15 W/m² = 6 W/m² (plus standby forbrug). 7

8 Tilbygninger Hvorledes håndteres tilbygninger? - og skal den eksisterende del af bygningen medregnes i energirammeberegningen? Energirammen kan også gælde for tilbygninger. Det er ejeren, der frit vælger, om der skal bygges efter en energiramme eller efter BR10 ud fra krav til de enkelte bygningsdele (varmetabsramme). Energirammen gælder kun for tilbygningen uanset den øvrige bygnings energimæssige stand. Det gælder uanset om bygningen opføres efter BR10 s almindelige bestemmelser eller om bygningen opføres som lavenergibyggeri 2015 eller bygningsklasse Selve energirammen for tilbygningen beregnes efter BR10 s almindelige regler på basis af det samlede etageareal af hele bygningen, så arealtillægget ikke udløser en høj energiramme. Det samme gælder for lavenergiklasse 2015, hvor energirammen beregnes som /A kwh/m², hvor A er det samlede etageareal for både den eksisterende bygning og tilbygningen. Da energirammen for bygningsklasse 2020 ikke afhænger af bygningens størrelse, er energirammen her 25 kwh/m² med eventuelt tillæg for lang benyttelsestid, ekstra ventilation, belysning og varmt vand mm. 8

9 Tæthed Er der særlige problemer ved at opnå tæthed af større bygninger som hospitaler? Energistyrelsen er i jævnlig dialog med Foreningen Klimaskærm og de to certificeringsordninger, hvis certificerede virksomheder gennemfører tæthedsmåling på nye bygninger. Foreningens formand oplyser, at store bygninger ofte er byggeteknisk enkle og derfor let lever op til 2020 kravet. Erfaringer fra tæthedsprøvning af en række store bygninger viser, at de ofte har en tæthed på 0,2 0,4 l/s pr. m2 ved 50 Pa, hvor kravet i bygningsklasse 2020 er 0,5 l/s pr. m2 ved 50 Pa. Foreningens formand har netop drøftet en strategi for trykprøvning af DNU. Der er ikke i dette projekt noget der tyder på, at det er problematisk at opfylde tæthedskravet. Energistyrelsen er ikke via disse kontakter blevet bekendt med særskilte problemer i forbindelse med tæthed. Tæthedskravet i store bygninger fordrer, at de valgte løsninger er bygbare (rådgiveropgave), og at samlinger mm. udføres korrekt (entreprenøropgave). For byggerier med stor gentagelseseffekt fx 250 ens facademoduler, er det meget nyttigt at foretage afprøvning på et par af de første moduler, så dårlige løsninger ikke gentages. I forbindelse med bygningsreglementet er der en eksempelsamling, der bl.a. indeholder et tema om tæthed, se 9

10 Rumopvarmning I rum, hvor der er fast installeret udstyr med stor varmeafgivelse, der er tilstrækkelig til at dække varmebehovet, vil det da være i orden ikke at installere nogen varmekilde? Det fremgår af bygningsreglementets kap , stk. 12: I bygningsklasse 2020 må luftvarme ikke udgøre bygningens eneste opvarmningskilde. Bestemmelsen gælder ikke produktionshaller og lignende. Som det fremgår, er kravet til luftvarme gældende for bygningen. Der er således ikke noget krav om, at der i de enkelte rum er flere varmeforsyninger. Bemærk teknologiudviklingen af apparater vil måske efter kort tid medføre behov for opvarmning, så det vil ofte være relevant enten at have en varmekilde eller have forberedt for en varmekilde i rummet, men det er ikke et krav i bygningsklasse

11 Ventilation Kan særlige anlæg til ventilation af f.eks. operationsstuer, isolationsstuer og laboratorier med stinkskabe som udgangspunkt kaldes procesanlæg og holdes uden for energibehovsberegningen? Energistyrelsen skelner mellem procesventilation, hvor det er stinkskabe, serverrum og lignende, og ventilation af operationsstuer og isolationsstuer, der efter Energistyrelsens opfattelse ikke er procesventilation. Kan der opnås tillæg til forhøjede luftskifte over 1,2 l/s m 2 også om sommeren såfremt det forhøjede luftskifte er henført til atmosfærisk indeklima eller den kliniske funktion? Tillægget til energirammen er ikke begrænset til kun at gælde opvarmningssæsonen. Der kan også opnås tillæg for sommerperioden, forudsat at det er begrundet af kravene til atmosfærisk indeklima eller hygiejniske forhold. Problemstilling i forhold til dimensionering af ventilationsanlæg. Hvor stor benyttelse af anlæggene skal der angives, når udnyttelsesgraden af sygehuset forventes øget, jf. kapacitetsforudsætninger i tilsagnene? Statistisk og i praksis vil der altid være en samtidighedsfaktor, der for store bygninger er mindre end 1. Det gælder, når der dimensioneres vand-installationer efter DS 439 norm for vandinstallationer, og det vil også være tilfældet for større ventilationssystemer. Samtidighedsfaktoren må naturligvis baseres på en konkret vurdering, der er knyttet til størrelsen og udbredelsen af de enkelte anlæg. Ved denne vurdering bør der også ses på mulighederne for ændringer i den fremtidige benyttelse. Hvor meget ventilation skal der medregnes i en operationsstue, et laboratorie eller lignende, hvor det primære formål er overholdelse af proceskrav til ventilation? Der skal normalt medregnes en ventilationsmængde på 1,2 l/s pr. m² i referenceberegningen uden tillæg. De 1,2 l/s pr. m² udgør en minimumsluftmængde, der normalt vil være nødvendig for at sikre frisklufttilførslen i rummene. SEL-værdi og varmegenvinding skal være baseret på beregning for den gennemsnitlige luftmængde, inklusive procesventilation. 11

12 Elforbrug til ventilation Ved ventilation af operationsstuer og isolationsstuer stilles ofte omfattende kliniske krav til filtrering af luft, hvilket forøger energiforbruget til lufttransport betydeligt. Kan der gives tillæg til den maksimalt tilladelige SEL værdi på baggrund af tryktab over F9 og HEPA filtre? Kravet til SEL-værdi er et komponentkrav. Der er derfor ikke mulighed for højere krav på grund af tryktab på filtre. Der kan dog opnås tillæg for filtre ud over F7, hvis de etableres som følge af hygiejnekrav i bygningen. Hvis der for eksempel etableres F9 filter med et øget tryktab på 150 Pa, kan der i referenceberegningen tages udgangspunkt i en løsning, hvor der kun er F7 filter. I hvilket omfang skal krav til det specifikke elforbrug til lufttransport overholdes. Kravet vil måske betyde, at det vil være mere oplagt at udføre anlæg med konstant luftmængde i stedet for anlæg med behovsstyret ventilation? Bygningsklasse 2020 er en samlet løsning. Derfor gælder de supplerende krav også, hvis byggeriet skal opføres som bygningsklasse Kravet til det specifikke elforbrug til lufttransport bør kunne nås også med behovsstyret ventilation fordi: - Forbruget nedbringes gennem bedre ventilatorer (ECO designkrav). Skærpede krav til ventilatorer træder i kraft 1. januar 2013 og igen 1. januar Bedre reguleringsspjæld med lavt tryktab er nu udviklede og muliggør en reduktion. - Design med større kanaler. Afhængig af bygningens udformning kan dette være en udfordring med hensyn til føringsveje og skakte. - Større aggregater eller flere mere overskuelige anlæg, begge løsninger kan indebære mere pladsbehov til teknikrum. - Mindre luftmængde. Med behovsstyret ventilation vil man kunne drage fordel af en samtidighedsfaktor, så luftmængden alt andet lige kan reduceres i forhold til anlæg med konstant luftmængde. Bygningsklasse 2020 krav til SEL værdi på 1,5 kj/m3 luft bør detaljeres? For bygningsklasse 2020 er krav til SEL værdi ikke opdelt i krav til VAV og krav til CAV anlæg. Baggrunden herfor er, at VAV anlæg forventes fremover at fortrænge CAV anlæg. SEL værdien bestemmes ud fra DS/EN Ventilation i bygninger uden beboelse. Ydeevnekrav til ventilations- og rumkonditioneringsanlæg. Bestemmelsen sker ved maksimal ydelse. Energistyrelsen finder på baggrund af den tilsvarende sondring i forbindelse med BR10 mindstekravene til SEL, at SEL-værdien bestemt ved maksimal ydelse for et VAV anlæg kan accepteres at være 0,3 kj/m³ højere end 1,5 kj/m³, forudsat SEL-værdien opgjort på årsbasis er 0,3 kj/m³ lavere end 1,5 kj/m³. Dvs. for VAV anlæg må SEL højst være 1,8 kj/m³ ved maksimal luftmængde og 1,2 kj/m³ på årsbasis. SEL-værdien dokumenteres ved opgørelse af driftstid/belastning eller en simulering. I BR15, der forventes at træde i kraft med udgangen af 2015, er kravet i stedet 1,8 kj/m³ ved VAV. Hvorledes medtages recirkuleret luft i beregning af SEL værdi? Bygningsreglementets kapitel 8.3 stk. 9 definerer SEL som: "Ved elforbruget til lufttransport forstås her det samlede elforbrug pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast." Det vil 12

13 også være tilfældet i langt de fleste tilfælde, i for eksempel kontorbygninger og lignende, hvis der benyttes recirkulation. I rum med renlighedskrav, der overstiger de normale komfortanlæg, hvilket for eksempel er operationsstuer eller laboratorier, kan det accepteres at der benyttes recirkulation uden at blive straffet for det i forhold til Bygningsreglementets krav. I det tilfælde regnes SEL-værdien ud efter den samlede luftmængde. Det er udelukkende ved renlighedskrav, at denne metode kan vælges, ellers skal den normale metode i henhold til bygningsreglementet følges. Hvordan håndteres sammenbygning med eksisterende bygning, hvor etagehøjden i den eksisterende bygning dikterer etagehøjden i det nye byggeri set i forhold til muligheden for at opfylde kravet til elforbrug til ventilation, SEL? Kravene til det specifikke elforbrug til lufttransport i ventilationsanlæg kan opfyldes med flere forskellige løsninger. Vandrette føringer af kanaler kan være så pladskrævende, at det nødvendiggør en højere etagehøjde. Løsninger med vandret føring af kanaler i et teknikrum eller kælder og flere skakte vil kunne reducere størrelsen af de kanaler, der skal føres vandret i de enkelte etager. Herudover kan elforbruget begrænses ved bedre ventilationsaggregater og benyttelse af bedre reguleringsspjæld med lavt tryktab. 13

14 Varmegenvinding Der kan hentes megen energi ved varmegenvinding på ventilationsanlæg. I hvilken udstrækning kan roterende varmevekslere, hvor varmegenvindingen kan hæves fra 75 til pct. anvendes i de nye hospitaler? I princippet kan der ved roterende varmevekslere ske en begrænset overførsel af luft fra udsugningen til den friske luft selvom der er monteret skyllesektion. Derfor er der også en minimal risiko for smitte via ventilationsanlægget. Denne risiko bør ses i sammenhæng med, om der i øvrigt er forbindelse mellem de bygningsafsnit, som ventilationsanlægget betjener, således at der her kan være væsentligt større muligheder for smittespredning. Energistyrelsen er ikke bekendt med, om der er en igangværende medicinsk teknologivurdering (MTV) på området, men det er nærliggende at få foretaget en sådan, da besparelsesmulighederne er ganske betragtelige ved anvendelse af roterende varmevekslere. Statens Serum institut har sanktioneret anvendelsen af rotorveksler på Aabenraa Sygehus under en række specificerede tekniske og driftmæssige forhold. Særlige afdelinger som neonatal m.fl. er undtaget fra godkendelsen. På DNU anvendes rotorvekslere. Roterende vekslere kan således anvendes, når særlig installation og drift-sikkerhed iagttages. Hvis der fx på et isolationsafsnit er krav til adskillelse af friskluft og afkastluft i ventilationsanlægget og man dermed er henvist til mindre energieffektive varmegenvindingssystemer som fx væskekoblede batterier, kan der så indregnes et tillæg hertil i energirammen? Ja. Det er Energistyrelsens opfattelse, at et sådant merforbrug som følge af forskellen på den procesbestemte teknologi og så bygningsreglementets generelle krav til varmegenvinding indebærer en mulighed for tillæg til energirammen for forskellen på kravet i bygningsreglementet og så den aktuelle løsning. 14

15 VE-anlæg Hvor snævert skal bestemmelsen om at VE, der etableres på bygningen eller i nærheden tolkes? Bestemmelsen i bygningsreglementet om VE-anlæg på bygningen eller nærved stammer fra Direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. I forbindelse med spørgsmål og svar på Bygningsreglementet.dk har Energistyrelsen vejledende svaret herpå. Dette svar er nu præciseret. Af dette svar fremgår, at nærved efter Energistyrelsens opfattelse er en placering i kommunen, eller for en yderligt beliggende bygning kan det også være en placering nær bygningen selvom placeringen er på den anden side af kommunegrænsen. Derudover er det en forudsætning, at ejerne af bygningerne bidrager økonomisk til etablering af det fælles VE-anlæg. Kan vedvarende energi produceres der, hvor det er mest effektivt f.eks. af en vindmølle på Horns Rev? I bygningsklasse 2020 er der taget højde for at en stigende del af elproduktionen kommer fra VE-anlæg. Fælles produktion af vedvarende energi fra fx havvindmøller er allerede indregnet i Energifaktoren for el, der anvendes i bygningsklasse Energifaktoren er på grund af den forventede udbygning med vind reduceret fra 2,5 til 1,8. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at selv med en tidshorisont frem til 2050 forventes energifaktoren i Klimakommissionens fremtidsscenarier kun at falde til 1,25 1,6 afhængigt af om udviklingen følger et ambitiøst scenarie eller ikke. Energistyrelsens fortolkning af nærved er en vidtgående fortolkning af EU direktivet, der begunstiger VE-anlæg. Det fremgår af bygningsreglementet, at etablering af et fælles VE-anlæg kan indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne bidrager økonomisk til etableringen heraf. Hvilke regler gælder for regioners deltagelse i fælles VE-anlæg, herunder hjemlen til deltagelse? En region har mulighed for efter reglerne om myndighedsfuldmagt at etablere VE-anlæg til at forsyne sig selv med energi/elektricitet til eget brug. Anlægget skal derfor dimensioneres til den regionale bygnings eget forbrug. Der knytter sig særlige vilkår for salg overkapacitet af energi/elektricitet for de konkrete anlæg. 15

16 Byggesagsbehandling Er det muligt for kommune og region på forhånd at aftale et uvildigt kontrolforløb? I de fleste kommuner foregår byggesagsbehandling af store byggeopgaver i en dialog mellem kommune, bygherren og dennes rådgivere. Energistyrelsen finder det naturligt, at man også her drøfter tilrettelæggelsen af den uafhængige kontrol a byggeriet fx beregninger og omfanget af tæthedsmåling, samt hvornår denne mest hensigtsmæssigt kan foretages. Forudsat at den valgte bygherrerådgiver er uafhængig af det byggekonsortium, der skal bygge hospitalet, kan bygherrerådgiveren indgå i kontrolforløbet på bygherrens vegne. Hvilke beregningsforudsætninger og metoder skal anvendes ved kvantificering af forventede energiforbrug og indeklima? Eftervisning af overholdelse af energirammen sker med Be10. Det termiske indeklima dokumenteres overholdt ved beregning med et simuleringsprogram, som fx BSim fra SBi, der regner på timebasis. Forudsætningerne for eftervisning af overholdelse af energirammen fremgår af BR10, bilag 6 og SBi anvisning

17 Andet De forskellige afsnit har forskellig varmeudvikling. Kan man opdele bygningen, så man ikke skal køle mere, jo mere der isoleres? De forskellige bygningsafsnit skal samlet opfylde bygningsklasse Bygningsreglementets bestemmelser om klimaskærmen for bygningsklasse 2020 er næsten identisk med kravene til lavenergiklasse Er bygningen i 3 etager eller mere, er det næppe kravene til klimaskærmen samlede varmetab, der udgør et problem. Bygningsreglementet giver vide rammer for U-værdier til de enkelte bygningsdele. Det vil således være muligt at isolere områder af bygningen dårligere, hvis andre områder isoleres bedre. Det er fornuftigt at opdele bygningen i relevante afsnit. Det betyder så, at forskellen på passive og aktive tiltag kan blive ret forskellig fra afsnit til afsnit. Er der særlige regler, hvis enkeltstående bygninger evt. er forbundet med tunneller eller uopvarmede glasgange mellem bygninger? Forbindes enkeltstående bygninger med uopvarmede gange eller tunneler, betragtes bygningerne hver for sig med egen energiramme. Er glasgangen derimod opvarmet indgår den i energirammen, der så omfatter de forbundne bygninger. Bygningsreglementets 7.2.3, stk. 3: "For bygninger eller bygnings-afsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks. ventilation af stinkskabe indgår ikke i energirammen." Det fremgår dermed, at procesenergi ikke indgår. Fortolkningen af om man kan opnå forskellen mellem varmegenvindingens krav i bygningsreglementet og den aktuelle løsning, virker for simpel. Normalt vil man for bygninger, der skal opnå lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020, have væsentlig højere krav til varmegenvinding end i bygningsreglementet. Kan der sammenlignes med de øvrige områder i samme bygning, der ikke har proceskrav? Ved nødvendige afvigelser fra bygningsreglementets krav er der mulighed for et tillæg til energirammen. For fx varmegenvinding beregnes dette tillæg som forskellen mellem kravet til varmegenvinding i bygningsklasse 2020 og så det aktuelle anlæg med en lavere virkningsgrad. Det er således ikke det eventuelle bedste anlæg ud af fx 25 forskellige, der danner basis for beregningen af tillægget. En tydelig definition af hvad der defineres som procesventilation er nødvendig - eksempelvis skelnet på opblandingsventilation og ex stinkskabe/laf. Samtidigt bør det således specificeres, at ventilation af operationsstuer og isolationsstuer (ved opblanding) medtages i energiberegninger med hele den ventilerede luftmængde og at luftmængden over 1,2 l/s m2 som følge af atmosfæriske krav i opvarmningssæsonen er tillægsberettiget? 17

18 Som det fremgår ovenfor, er det Energistyrelsen opfattelse, at ventilation, der etableres af hensyn til en proces for at fjerne overskudsvarme, fugt eller farlige stoffer er procesventilation, hvorimod ventilation, der klimatiserer et rum og leverer friskluft af hensyn til personerne i rummet, ikke er procesventilation. En drøftelse heraf foreslås som anført ovenfor. Hvis sådan et anlæg helt eller delvist varetager komfortventilation, hvordan skal det så håndteres i energibehovsberegningen? Det må vel resultere i et tillæg til rammen? Er tillægget et tal på basis af aktuelle værdier minus et tal på basis af standardværdier? Ventilation af fx operationsstuer vil udløse et tillæg, der dækker et merforbrug i forhold til normal kontorventilation med den aktuelt anvendte teknologi. Der er ikke et pres på for at forbedre denne teknologi. Tillægget til energirammen beregnes som fx merforbrug af el til belysning, varme- og køleforbrug og eventuelt vandforbrug i den aktuelle bygning i forhold til en referencebygning. 18

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) 1) BEK nr 909 af 18/08/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Byggestyrelsen, j.nr. 11/04256 Senere

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev Center for Økonomi Opgang Blok A Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Direkte 5182 6291 Mail oekonomi@regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 27. maj 2014 Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov.

Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. 16. juli 2004 Sag 6643-145 soa/ejj Bilag 7 til bygningsreglement 1995: Beregning af bygningers energibehov. Energiforsyningen til ejendommen Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Derfor omfatter

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015)

7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) 7. Bygningsreglement 2015 (Energiforbrug 01.01.2015) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg

Energiøkonomisk boligventilation. Toke Rammer Nielsen DTU Byg Energiøkonomisk boligventilation Toke Rammer Nielsen DTU Byg DTU Byg ca. 160 ansatte, ca. 100 er videnskabeligt personale Bygningsdesign Bygningskonstruktioner Byggematerialer Geoteknik Indeklima Bygningsfysik

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Varme- og køleanlæg i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger Dansk standard DS 469 2. udgave 2013-02-06 Varme- og køleanlæg i bygninger Heating and cooling systems in buildings DS 469 København DS projekt: M253996 ICS: 91.140.10 Første del af denne publikations

Læs mere

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet

Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Notat Inddata til Be05 i relation til Bygningsreglementet Udkast Formålet med dette notat er at komme med et oplæg til fastlæggelse af inddata ved beregning af nye bygningers energibehov i relation til

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

ENERGIAFTALEN MARTS 2012

ENERGIAFTALEN MARTS 2012 BR15 EN AFGØRENDE INDSATS Energieffektivitet ca. 40 % af energiforbrug sker i bygninger. Indeklima og sundhed - I Danmark tilbringer vi 80-90 % af tiden indendøre. ENERGIAFTALEN MARTS 2012 Regeringens

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE EN ANALYSE SBI 2016:06 Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om

Læs mere

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Tillæg 12 til Bygningsreglement 1 Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 2 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995 med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Lokal eller central udbygning af VE?

Lokal eller central udbygning af VE? Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst Tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 BEK nr 9483 af 16/06/2005 (Gældende) LBK Nr. 452 af 24/06/1998 5 og 6 AND Nr. 267 af 15/04/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri - med henblik på forbedringer i fremtidens lavenergibyggeri Tine Steen Larsen Udarbejdet for: Erhvervs- og byggestyrelsen DCE Contract Report No. 100

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER BR15 ENERGISTYRELSENS ARBEJDE MED ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER Regler (EU-direktiver, Cirkulære for staten, love, bekendtgørelser). Informationsindsats (sparenergi.dk, guider og vejledninger, beregningsværktøjer,

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere