Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007

Transkript

1 Departementet for Familie og Sundhed Døgninstitutionernes Årsberetning 2007 FM 2008 J.nr.: 42.30

2 Indholdsfortegnelse side Afsnit 1. Indledning 3 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner 4 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne 7 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning Afsnit 5. Organisering og servicering af de landsdækkende døgninstitutioner 9 Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge 13 Afsnit 6.a. Kort præsentation 13 Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde 16 Afsnit 6.c. Beboerne 27 Afsnit 6.d. Ressourcerne 33 Afsnit 6.e. Visioner og planer for de kommende år 47 Afsnit 7. Døgninstitutionerne for vidtgående handicappede 54 Afsnit 7.a. Kort præsentation 54 Afsnit 7.b. Det pædagogiske arbejde 56 Afsnit 7.c. Beboerne 66 Afsnit 7.d. Ressourcerne 70 Afsnit 7.e. Visioner og planer for de kommende år 78 Bilag Skema 1. Ventelister for Handicapinstitutioner Skema 2. Indskrevne på handicapinstitutioner fordelt på køn og alder Skema 3. Personale på børn og unge institutionerne Skema 4. Personale på handicapinstitutionerne Skema 5. Forbrug på børn og unge institutionerne Skema 6. Forbrug på handicapinstitutionerne Skema 7. Oversigt over belægningsgennemsnit

3 Afsnit 1. Indledning I medfør af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne for børn og unge og døgninstitutionerne for vidtgående handicappede årligt udarbejde en årsberetning til Landsstyret. Endvidere skal Landsstyret afgive en årsberetning til Landstinget på Landstingets forårssamling. Denne årsberetning for 2007 fra Landsstyret til Landstinget er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Departementet for Familie samt i døgninstitutionernes årsberetninger, hvor døgninstitutionerne har bidraget med deres beretninger og statistisk materiale. Formålet med årsberetningen er først og fremmest at give politikerne et godt grundlag for at kunne drøfte og træffe beslutninger på området. Årsberetningen er herudover et redskab for døgninstitutionerne og embedsmændene i planlægning og håndtering af problemstillinger på området. 3

4 Afsnit 2. Sammenfatning og hovedkonklusioner Der er i 2007 i alt 8 døgninstitutioner for børn og unge, hvoraf 4 af disse har en tilhørende afdeling / satellit for vidtgående handicappede. Hertil kommer i alt 6 døgninstitutioner for vidtgående handicappede børn, unge og voksne. Der er 172 pladser til børn og unge og 125 pladser til vidtgående handicappede. I 2007 er der sket en markant ændring af flere døgninstitutionerne for at målrette tilbudene efter behov. Børnehjemmet Uulinermiut blev nedlagt og beboerne er flyttet til Røde Kors Børnehjemmet. Uulinermiuts bygninger som et børnehjem er utidssvarende og målgruppen med at have et børnehjem for en mindre børnegruppe er ikke længere tilstede fordi kommunerne prioriterer anbringelse at de mindre børn hos plejefamilier. Familieafdelingerne på Røde Kors Børnehjemmet og Sarliaq blev lukket, dels på grund af manglende benyttelse af disse tilbud og på grundlag af en politisk prioritering om ændring af arbejdet med familierne således opgaven gradvis lægges ud til kommunerne. Gertrud Rask Minde er ændret til handicapinstitution for børn og unge. Børnehjemmet har altid mere eller mindre haft vidtgående handicappede anbragte, nu målrettes tilbud med en ændret pædagogik og samtidig tilpasses bygningen så de fysisk handicappede også kan bo der. Døvehjemmet Uiluiit er blevet lukket og erstattet af en mindre satellitenhed under Gertrud Rask Minde. Der bliver færre og færre som bliver døve på grund af blandt andet meningitis. Generelt fødes der færre og færre som døve. Qiviarfimmi blev lukket på grund af manglende personalemæssig ressourcer. Til år 2008 genåbnes Qiviarfimmi med det formål at blive anvendt til unge kriminelle. Ivaaraq og Prinsesse Margrethes børnehjem er flyttet til nye bygninger. Belægningsprocenten har i 2007 været 84% på børne- og unge institutionerne og 89% på handicap institutionerne. Enkelte institutioner ligger væsentligt over og nogle ligger væsentligt under den 4

5 gennemsnitlige belægning. Der er et højt antal ind- og udskrivninger på børne- og unge institutionerne, mens der er et relativt lavt antal ind- og udskrivninger for handicap institutionerne i løbet af Ikke alle kommuner har indskrevne personer på de landsdækkende døgninstitutioner både børn og unge og vidtgående handicappede. Der er naturligvis stor forskel fra kommune til kommune. Aldersfordelingen blandt de indskrevne på børne- og ungeinstitutioner indikerer, at børn anbringes på døgninstitution i en stadig sen alder. Flere døgninstitutioner for vidtgående handicappede har venteliste. Den Centrale Venteliste blev igangsat 1. marts Der er derefter kun én venteliste til de landsdækkende børn og unge døgninstitutioner. Den Centrale Venteliste vedrører alene børn og unge, som er besluttet anbragt på døgninstitution efter landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Af de indskrevne børn og unge pr samt i løbet af 2007 har de fleste været forberedte anbringelser via DCV mens en mindre del har været akutte anbringelser. Der er således ikke sket forbedringer i forhold til 2003 og 2004 vedr. handleplaner. Der synes altså stadig at være en del problemer for den anbringende myndighed f.eks. i forhold til at nedfælde aftaler vedr. handleplaner og videregive handleplanen til relevante personer. De fleste anbringelse af børn og unge har en varighed af 1 til 3 år. Færreste anbringelser med korteste antal dage er fra 0 30 dages varighed. At en døgninstitution skal beholde barnet i maximum 14 dage som akutanbringelse. Nogle har tilbragt mere end 3 år på et børnehjem. (Kilde: DCV, døgninstitutionsafdelingen) For handicappedes vedkommende er de fleste indskrevet i flere år og nogle permanent på grund af handicappet. Vedrørende den primære henvisningsårsag for børn og unge, indikerer talmaterialet, at der er tale om en kombination af alkoholisme i hjemmet, manglende forældreevne og omsorgssvigt. (se eventuelt s. 10) Døgninstitutionernes ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave omfatter de fysiske rammer, personalet, de økonomiske midler og ressourcer i øvrigt, f.eks. båd og hytte. 5

6 Børn og unge institutionerne giver generelt udtryk for at have fået mere realistiske budgetter, men at der fortsat er behov for flere midler til at løfte den pædagogiske opgave, hvilket primært skyldes kombinationen af mangel på pædagoguddannet arbejdskraft og mere ressourcekrævende, behandlingskrævende børn og unge. Handicap institutionerne efterlyser mere realistiske budgetter. Flere af institutioner gør således opmærksom på utidssvarende fysiske rammer både institutioner for børn og unge og vidtgående handicappede. Hertil kommer at f.eks. ferierejseudgifter er meget omkostningstunge idet personer med fysisk handicap ofte skal have to rejseledsagere med. Vedrørende personalesituationen, er der fortsat forholdsvis stor gennemstrømning af personale på mange institutioner, hvilket yderligere vanskeliggøre det pædagogiske arbejde. De fleste institutioner har derfor ofte et stort forbrug af vikarer. Døgninstitutionerne har kort beskrevet deres planer de kommende år samt visioner for fremtiden. Generelt kan såvel planer som visioner deles op i to hovedkategorier, hvor den ene er rammer og betingelser, og den anden er forbedring og udvikling i det pædagogiske arbejde. Mange børn og unge institutioner gør altså opmærksom på, at der skal stadig flere ressourcer til at løfte den pædagogiske opgave eftersom klientgruppen bliver stadig mere krævende. Der gøres yderligere opmærksom på, at opkvalificering og efteruddannelse skal opprioriteres både på børn og unge institutionerne såvel som på handicap institutionerne. Flere institutioner fremhæver psykolog-serviceringen som meget vigtig. Hovedkonklusioner Der tegner sig det samme billede for 2007 som for 2006, 2005, 2004 og 2003, hvor mange institutioner oplever et øget tyngde i beboer-gruppen, og at det pædagogiske arbejde derfor er mere krævende. De statistiske oplysninger underbygger dette; der er dog forskelle fra institution til institution. De statistiske oplysninger vedrørende ressourcerne tegner et meget overordnet billede af det økonomisk forbrug, stor gennemstrømning af det pædagogiske personale og en prioriteret indsats af kurser og efteruddannelse til personalet alt sammen for at kunne løfte den pædagogiske opgave. 6

7 Afsnit 3. Lovgrundlaget for døgninstitutionerne og årsberetningerne I medfør af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge samt ændring af landstingsforordning nr. 9 af 14 november 2004 koordinerer Landsstyret oprettelsen og driften af institutioner for børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, yder pædagogisk vejledning samt varetager administrationen af de landsdækkende institutioner. I medfør af Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, samt de senere ændringer af handicapforordningen koordinerer landsstyret oprettelsen og driften af døgninstitutioner for vidtgående handicappede og yder nødvendig pædagogisk og behandlingsmæssig vejledning. I medfør af Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge samt Landstingsforordning nr. 1 af 23. maj 2000 om ændring af Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, skal døgninstitutionerne afgive en årsberetning i Landsstyret, og Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Landstinget. Af bemærkningerne til lovgivningen fremgår, at årsberetningen fra de enkelte døgninstitutioner forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med eventuelle forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v. Årsberetninger fra døgninstitutioner har medført: At der er skabt en bedre overblik over børnenes og de unges udviklingsmæssige og psykiske problemer, som har gjort det nødvendigt, at der fra samfundets side ydes en ekstraordinær indsats i forhold til børn og unge, og at man fra lovgivers side har en pligt til at følge udviklingen inden for området. At man har en yderligere fokus på det pædagogiske arbejde. At der er skabt en overblik over den hjælp, der rent faktisk ydes. Institutioner som har forældet fysiske rammer eller hvor de fysiske rammer ikke er optimale er blevet mere synlige i sektorplanlægningen og er medvirkende til at institutionerne renoveres eller ombygges efter formål. At Landstinget har tilgængelig dokumenteret data på området. At aktuelle problemstillinger inden for børne- og ungeområdet kan diskuteres, herunder personalesituationen. 7

8 Afsnit 4. Retningslinier for Årsberetning 2007 Med henblik på afgivelse af årsberetning 2007 til Landsstyret har Departementet for Familie fremsendt indholdsfortegnelse samt et mindre antal skemaer til samtlige døgninstitutioner til udfyldelse. De skemaer som forstanderne tidligere skulle udfylde er blevet fjernet i det omfang allerede eksisterende oplysninger forefindes i Børn og ungeafdelingen samt i Den Centrale Venteliste. I det fremsendte materiale er anført hvilke emner og hvilke data, som skal medtages i alle årsberetninger. Hensigten har været at danne grundlag for et samlet overblik over hele døgninstitutionsområdet, herunder et statistisk overblik over de enkelte døgninstitutioner. Døgninstitutionerne har været velkomne til at tilføje og uddybe efter egen vurdering. Såvel indholdsfortegnelse som skemaer tager udgangspunkt i materialet fra årsberetninger for Der er dog foretaget enkelte ændringer, således at det er blevet mere tydeligt, at årsberetningerne skal indeholde beskrivelser af det pædagogiske arbejde, af målgruppen for de enkelte døgninstitutioner og af ressourcerne på de enkelte døgninstitutioner såvel mht. personale, fysiske rammer, økonomi mv. samt at de enkelte døgninstitutioner skal redegøre for planer og visioner for de kommende år. 8

9 Afsnit 5. Ledelse og koordinering af de landsdækkende døgninstitutioner Døgninstitutionsafdelingen Børn og ungeafdelingen er en organisatorisk enhed i Departementet for Familie, som varetager overordnet ledelse og koordinering på døgninstitutionsområdet. I forbindelse med organisationsændringer i Departementet for Familie, er afdelingen i 2007, normeret med 1 afdelingschef, 1½ kontorfuldmægtige, 1 AC-fuldmægtig, 1 afdelingsleder, 3 konsulenter, 2 psykologer og 1 krisepsykolog. Herudover blev Grønlands Repræsentation Departementet for Familie organisatorisk placeret i Døgninstitutionsafdelingen, idet det primære opgaveområde er børn og unge samt vidtgående handicappede, som er anbragt i Danmark på institution. Forstanderne på de 14 landsdækkende døgninstitutioner refererer til afdelingschefen for Børn og ungeafdelingen. Børn og ungeafdelingens opgave-område omfatter bl.a.: Socialfaglig og pædagogisk rådgivning og vejledning over for døgninstitutioner på børn- og ungeområdet og på handicapområdet Administration af Den Centrale Venteliste Psykolog-faglig rådgivning og vejledning af døgninstitutioner, undervisning og supervision af døgninstitutionerne samt behandlingsmæssige opgaver på døgninstitutionerne Koordinations- og tilsynsopgaver vedr. personer med vidtgående handicap og børn og unge, anbragt i Danmark. Indstilling og godkendelse af kommunale og selvejende døgninstitutioner. Tilsyn med døgninstitutioner, de kommunale og selvejende døgninstitutioner. Det psykologfaglige team Psykolog-/konsulent-serviceringen har styrket behandlingsarbejdet og personaleressourcerne generelt. Omfattende kursus og uddannelsesaktivitet, nye efteruddannelsestilbud og supervision har været prioriteret højt. Samlet set er der altså sket en omfattende opkvalificering af medarbejderne på døgninstitutionsområdet, hvilket anses som nødvendigt for pædagogisk at kunne håndtere det stadigt mere krævende klientel. Gennem de sidste flere år, har forstanderne kunnet mærke at de børn og unge der anbringes meget sent ofte er mere behandlingskrævende end tidligere, hvilket yderligere 9

10 tillægger det pædagogiske personale et hårdere arbejdspres. Den Centrale Venteliste Der blev truffet aftale mellem KANUKOKA og Departementet for Familie om oprettelse af en central venteliste som afløser for ventelister på enkelte døgninstitutioner på børn og unge området. Den Centrale Venteliste blev godkendt i 2005 og blev taget i brug pr. 1. marts Herved er etableret et redskab til en hensigtsmæssig koordinering af anbringelser af børn og unge i landsdækkende døgninstitution. Dog foregår visitationen fortsat på de enkelte døgninstitutioner. I henhold til Grønlands Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 kapitel 4 foregår visitation og indskrivninger på døgninstitutionen. Det sikrer yderligere at institutionen modtager børn og unge indenfor deres målgruppe. Status vedr. Den Centrale Venteliste med fokus på år 2007 Fra 1. januar til 31. december 2007 har 54 børn og unge blevet tilmeldt DCV. Kønsfordelingen er på 21 piger og 33 drenge. Ud af de 54 børn og unge på ventelisten har 4 af børnenes hjemkommuner truffet beslutningen om en anden hjælpeforanstaltning og meldt barnet ud fra DCV. Gennemsnitsalderen er for pigerne 10.7 år og for drengene 10,9 år. I 2007 har 12 piger fået døgninstitutionsplads og 18 drenge fået døgninstitutionsplads. 6 piger og 12 drenge som er tilmeldt på DCV i 2007 venter stadig på en døgninstitutionsplads. Af de 54 på DCV var 13 piger i forvejen anbragt uden for hjemmet, enten i en anden døgninstitution eller formidlet plejefamilie, herudover bor 7 hjemme hos biologisk forældre. For drengenes vedkommende var 21 anbragt enten på en døgninstitution eller hos plejefamilie, og 12 boede hos biologiske forældre. For 17 piger har der været udarbejdet handleplaner og 4 har ingen. For 27 drenge har der været udarbejdet handleplaner, hvor 6 ingen har. Udløsende årsag til anbringelse piger: drenge: Alkoholmisbrug i hjemmet 7 10 Omsorgssvigt generelt Ventelisten ændrer sig konstant, der kan nemt gå en uge hvor listen af tilmeldte børn og unge ændrer sig. 10

11 Manglende forældreevne 4 3 Fysisk vold mod barnet 2 2 Seksuelt misbrug af barnet 2 Handicap 1 Andet 1 3 Forældreløs 1 Fordelingen af betalings og hjemkommuner som har anbragt børn og unge: Qaanaaq 1 Upernavik 2 Uummannaq 9 Ilulissat 2 Qasigiannguit 1 Nuuk 18 Qaqortoq 5 Narsaq 2 Nanortalik 4 Ammassalik 9 De kommuner som ikke er nævnt har ikke anbragt børn og unge via DCV, men det skal dog ikke udelades at de kan have anbragt via DCV som handlingskommune. Døgninstitutionerne bruges i mindre grad til akutte anbringelser fra kommunerne. De fleste anbringelser sker til kommunens egne plejefamilier. Varigheden af anbringelser varierer og er selvsagt afhængig af barnets behov for anbringelsen. En anbringelsesvarighed kan således i nogle tilfælde vare gennem flere år af barnets opvækst og i andre tilfælde være af kortere varighed op til 1 år. Statistikken viser: At der for 2007 er der markant flere drengebørn end piger som har været igennem Den Centrale Venteliste. At gennemsnitsalderen stiger med 2 måneder for piger og 4 måneder for drengene. Det vil sige at i forhold til sidste år 2006 sker anbringelserne senere og senere i forhold til barnets alder. At 44 af de børn og unge allerede er anbragt, men venter på et andet anbringelsessted. Det er 3 mere end år At de udløsende årsager til anbringelser på døgninstitutionerne hovedsageligt stadig er generel omsorgssvigt og alkoholmisbruget i hjemmet. Stort set det 11

12 samme som i At de tilmeldte børn og unge på DCV i løbet af 2007 i gennemsnit har ventet på en plads i ca. 3,9 mdr. At hvilken kommune som benytter DCV varierer fra år 2006 til At der er længere ventetid for at blive optaget på behandlingsinstitutioner. Den Centrale Venteliste sikrer og gør det muligt at de tilmeldte får en tidligere anbringelse før 1. marts Før 1. marts 2006 har der hersket formodninger om at, børn og unge som skal anbringes udenfor hjemmet kunne vente op til 2 år på en institutionsplads. Efter at lovgivningen om hjælp til børn og unge blev ændret i 2003, er der blevet etableret 4 selvejende og 3 kommunale døgninstitutioner i Grønland. Kommunen tilmelder selv de børn og unge som kommunen ønsker anbragt hos de selvejende og kommunale døgninstitution. Den Centrale Venteliste fører dermed ikke venteliste for disse døgninstitutioner. Ved etablering af de selvejende og kommunale døgninstitutioner er blevet nemmere for kommunerne at få institutionsplads til yderligere 65 børn og unge. 12

13 Afsnit 6. Døgninstitutionerne for børn og unge Afsnit 6.a. Kort præsentation Der er ultimo 2007 i alt 8 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, hvor der anbringes børn og unge med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge; derudover er enkelte børn og unge anbragt med hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap; 4 af børn og unge institutionerne har en afdeling/satellit for vidtgående handicappede. Døgninstitutionen Qiviarfimmi Meeqqat Angerlarsimaffiat måtte midlertidig lukkes i august 2006 på grund af mangel på uddannet personale. Der er planer for at institutionen skal bruges til et andet formål i Der er i alt 172 pladser på døgninstitutionerne for børn og unge, hvoraf 11 er pladser på familieafdelingerne: Meeqqat Angerlarsimaffiat, børnehjemmet i Uummannaq herunder bor der handicappede integreret i institutionen Antal pladser i 2007: 17 børn og unge og handicappede børn. 11 pladser til 11 børn og unge. 6 pladser til slædeprojektet. Og 6 pladser til handicappede børn, heraf er den ene plads en aflastningsplads. Alder: 0 til 18 år, med mulighed for forlænget børneforsorg typisk til de er år. Struktur: 2 afdelinger, de handicappede er integreret i begge afdelinger. Samt et hus til slædeprojekt og et par udslusningsboliger. Særkende: Socialpædagogisk behandlingsinstitution bygget op omkring koloniture og projekter med slædetursprojekt som flagskib. Sarliaq i Ilulissat Antal pladser: 21 pladser i alt på 3 afdelinger til børn og unge, fra 9 19 år. Struktur: 2 behandlingsafdelinger til børn og unge med plads til 7 hver i alderen fra 9 16 år. Samt en ungdomsafdeling som botrænning med plads til 4 unge i alderen år. Særkende: Ny betegnelse som behandlingshjem. 13

14 Qasapermiut i Sisimiut Antal pladser: 9 pladser til unge mænd mellem 15 og 18 år med mulighed for forlænget ophold udover deres 18. år. Særkende: Institutionen udfører specialpædagogisk indsats hvori fangst og fiskeri bruges som metode i det pædagogiske arbejde. Handicapsatellitten Pilutaq, i Sisimiut Antal pladser: 2 pladser til piger med borderline alderen år. Satellit GRM. Struktur: en afdeling i et lejet rækkehus. Særkende: Handicapsatellitten Pilutaq har 2 pladser til unge piger med vidtgående handicap. Angerlarsimaffik Aja, herunder Matu og Pigeprojektet i Nuuk Antal pladser: 18 pladser i alt i alderen fra 14 til 28 år. 10 pladser på Aja fra 14 og opefter, 4 piger og 6 drenge. 5 pladser på Matu til drenge fra 14 til 18 år. 3 pladser på Pigeprojektet Innaq fra 14 til 18 år. Samt en afdeling til 2 voksne handicappede. Struktur: Aja er for unge med forskellige psykiatriske problemer og personlighedsforstyrrelser. Matu er for drenge med karakterafvigelser. Pigeprojektet/Innaaq er for piger med emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline forstyrrelser). Særkende: Behandlingsinstitution. Meeqqat Illuat i Nuuk Antal pladser: 18 pladser til normaltbegavede piger og drenge i alderen 4-14 år. Modtages senest som 12 årige. Struktur: 3 afdelinger for primært børn, der har været udsat for alvorligt omsorgssvigt Særkende: Observations og behandlingshjem. 14

15 Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk Antal pladser: 32 pladser i alt til 4 afdelinger. Struktur: 2 børne- og ungeafdelinger med i alt 18 pladser fra alderen 0 til pladser i Ungdomsafdeling for unge i alderen 14 til 18 årige. 4 pladser i Mini-bo for unge i alderen 14 til 18 årige. På grund af omstrukturering blev Familieafdelingen nedlagt pr. 1. august Af samme grund blev Uulinermiut nedlagt pr. 1. august 2007 og 8 beboere flyttede til Røde Kors børnehjemmet. Særkende: Institution for børn og unge som er omsorgssvigtede og traumatiserede. Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Antal pladser: 19 pladser til børn og unge i alderen 0 18 år. Struktur: Pladserne er fordelt på 3 afdelinger. Familieafdeling i stueetagen med 11 pladser. På 1 sal er der en børneafdeling med 4 pladser og en børn og unge afdeling med 4 pladser i en 6 rums lejlighed. Til institutionen er endvidere knyttet en satellit for én voksen døv autist. Særkende: Målgruppen er socialt belastede og omsorgssvigtede børn og unge, samt familier med børn. Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq Antal pladser: 17 pladser til børn og unge i alderen 0-18 år. Samt 6 døgnpladser til voksne, som er psykisk/fysisk udviklingshæmmede. Struktur: Lille-gruppen med de 0 8 årige og Store-gruppen med de 8 18 årige. Samt handicap-satellitten Nasippi og det beskyttede værksted/værested Qaaliaaq, som også benyttes af handicappede fra Ammassalik Kommune. Særkende: Almindeligt børnehjem; tidlig indsats i forhold til socialt belastede børn. Målet er at tilstræbe at grupperne er så familielignende som muligt. 15

16 Afsnit 6.b. Det pædagogiske arbejde Forstandernes egne beretninger af deres institutioners pædagogiske arbejde fremføres med deres egne ord og forklaringer. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq. Generelt Det pædagogiske arbejde på børnehjemmet i Uummannaq er bygget op i faser, forstået på den måde at vi arbejder med flere trin gennem et behandlingsforløb. Den første fase af vores behandlingsarbejde er en slags forberedelse til det egentlige arbejde med børnene og de unge. Det er en indkøringsfase der starter ved indskrivningen på institutionen. Formålet med denne fase er at sikre at børnene og de unge får en god tilknytning til institutionen, hvilket er helt fundamentalt, hvis man senere skal kunne arbejde mere intensivt med deres problematikker. I forbindelse med denne indkøringsfase benytter vi ofte vores projektarbejde, og tager således af sted på en koloni i en kortere eller længere periode afhængigt af det enkelte barn eller den unges behov og situation. Når vi vurderer at børnene og de unge er ved at få en god tilknytning til børnehjemmet påbegynder vi næste fase, der går ud på at skabe en hverdag for børnene med skolegang, sportsaktiviteter, kammerater osv. I denne fase benytter vi også vores projekter, da det oftest er sådan så vores børn og unge med jævne mellemrum får tilbagefald og har brug for et åndehul eller frikvarter fra dagligdagen. Når vi vurderer at vi er ved at få et mere indgående kendskab til børnene og de unge, samt til deres familiemæssige baggrund, begynder det egentlige terapeutiske arbejde, hvor vi såfremt det er muligt, forsøger at inddrage hele familien. Når vi har arbejdet mere intensivt med vores børn og unge gennem nogle år og de er færdige med folkeskolen påbegynder vi langsomt vores udslusningsfase. Denne fase starter for de fleste børn og unges vedkomne med et efterskoleophold i Danmark. Når de vender hjem fra efterskolen er de ved at være parate til at gå i gang med en eller anden form for uddannelse eller arbejde. Vi arbejder som regel med vores ung endnu et par år, såfremt de selv ønsker fortsat at have tilknytning til institutionen, og hvis der bliver bevilliget forlænget forsorg. Det er her meget vigtigt for os, at de unge over 18 år er på børnehjemmet frivilligt, da de ellers ikke får noget ud af deres ophold. 16

17 Vores håb og mål er, at de unge kommer godt i gang med eller gennem en uddannelse eller bliver rimelig forankret på arbejdsmarkedet, inden de udskrives fra børnehjemmet, da de ellers ofte bliver udskrevet til en meget usikker fremtid. Desuden er det vigtigt, i denne fase, at hjælpe de unge med at etableret et stabilt og solidt netværk uden for Børnehjemmet, i form af familie, kammerater, kolleger, støttepersoner eller lignende, som kan hjælpe og støtte når det engang imellem bliver svært. Dagligdagen I dagligdagen på Børnehjemmet bruger vi mange kræfter og ressourcer på at støtte og fremme udviklingen af børnenes, de unges og de handicappedes personlige ressourcer og evner i forhold til helt fundamentale kompetencer, så som den personlige hygiejne. De få regler der er i dagligdagen, er helt fundamentale samfundsregler og regler af praktisk karakter, da det er svært at være så mange mennesker sammen uden retningslinier. Vores pædagogik er baseret på, at vi lærer vores børn og unge at lave og overholde aftaler om hvor de er, hvad de laver, hvornår de kommer hjem osv. Hvis de ikke overholder deres aftaler eller de få regler der er i huset, tager vi i hvert enkelt tilfælde sagen op til overvejelse, og skærper i en kortere eller længere periode kravene, til det pågældende barn eller den unge. Desuden bruger vi meget tid og mange kræfter på, at lære børnene og de unge at passe på deres egen krop, og sige fra overfor overgreb og misbrug. Vi træner de sociale færdigheder, og støtter deres skolegang, bl.a. ved at have en tæt kontakt til skolen og deres lærer samt ved at sørge for at de får ekstra hjælp til de ting og færdigheder, de har svært ved. Generelt forsøger vi at tilbyde den enkelte en individuel behandling, baseret på de krav og behov den enkelte måtte have. Dette betyder ofte, at nogle børn må noget, og får lov til noget, andre børn ikke må. Det tager tid for børnene og de unge, at acceptere at der er denne forskel. Vi ser dog denne differentiering som en godt redskab til at lære vores børn og unge, at udvikle en forståelse for livet og samfundet generelt, hvor vi desværre ikke alle sammen er ligestillet, og derfor ikke alle har de samme muligheder. 17

18 Projekter og kolonier En stor del af behandlingen på børnehjemmet i Uummannaq er baseret på projekter og kolonier af forskellig art. Vores Projekter og kolonier har mange forskellige formål, lige fra aflastning af moderinstitutionen, til undervisning og uddannelse af vores børn og unge, beskæftigelse og decideret terapeutisk arbejde. De forskellige projekter vil blive gennemgået og beskrevet mere detaljeret i de følgende afsnit. Hundeslædeprojekterne Om foråret kører vi på hundeslæde. Vi kører korte ture til bygderne, går på fangst og fiskeri i nærmiljøet, og laver lange ekspeditioner, hvor vi kører mange hundrede kilometer og er væk fra Uummannaq i op til flere måneder. Børnene lærer at bruge deres kræfter på en positiv og hensigtsmæssig måde. De lærer at samarbejde og hjælpe hinanden. De lærer også at omgås naturen på en fornuftig måde, således de ikke bringer deres eget liv i fare, og udsætter naturen og dens ressourcer for unødige belastninger. Rent pædagogisk, fungerer disse ekspeditioner også som terapi. Kulden bider i ansigtet og på hænderne, og fødderne føles nogle gange dybfrosne. Man er ofte træt og føler sult selv om man lige har spist og sovet. Hundene vil ikke høre efter, isen er våd og tung, eller der er meget sne, hvilket besværliggøre fremfærden. Der er meget modgang under en sådan ekspedition, og det er lige præcis denne modgang vi benytter i det pædagogiske arbejde. Vi bruger det som terapi for vores børn og unge, ved at lære dem, at imødekomme modstand og modgang med et åbent sind, og gå på mod, i stedet for aggressioner og destruktiv adfærd, som de ofte er tilbøjelige til i starten. Disse ekspeditioner og projekter, rykker virkelig ved noget i børnene og de unge. Vi har mange gange oplevet, at de børn og unge vi får tilbage efter en af de lange og hårde ekspeditioner er helt fundamentalt ændret i forhold til dem vi sendte af sted. Vi har oplevet børn og unge, der i løbet af en 2-3 måneders tur, på nogle punkter har gennemgået flere års udvikling og er nået op på et næsten alderssvarene niveau. Hundeslædeprojekterne giver også et godt sammenhold mellem børnene og de unge og mellem børnene, de unge og pædagogerne. Sommerkolonien Om sommeren rejser børnehjemmet til Europa på ferie. Disse ture er en mindst lige så vigtig del af den behandling vi tilbyder vores børn og unge som slæde projekterne er, og tjener mange andre formål, end bare det at holde ferie. 18

19 På Børnehjemmet i Uummannaq, gør vi meget ud af, at give vores børn og unge et forhold til deres identitet som grønlændere/inuitter. Vi rejser derfor bl.a. til Europa for at vise dem verden uden for Grønland. Når man oplever en fremmed kultur, fremhæver og synliggøre det ens eget land og kultur, på en måde som man ikke kan opnå, under andre omstændigheder. Sidst, men ikke mindst, så er turene til Danmark og Europa også en ferie. Det er hårdt at være anbragt på en døgninstitution og være tvunget til at arbejde med sig selv hver eneste dag, så der er brug for en god ferie en gang imellem, så batterierne kan blive ladet op, så det hårde daglige arbejde kan fortsætte på Børnehjemmet og i skolen. Musik Ud over de projekter der er baseret på mere fysiske aktiviteter, har der i mange år, været en musiklærer fast tilknyttet på Børnehjemmet i Uummannaq. Hun kommer en gang om året, og arbejder med vores børn og unge i 3-6 uger. Børnene får individuel instrumental-undervisning, hvor de lærer at spille på mindst et instrument. Samtidig øver de sig sideløbende på at spille sammen. Det betyder, at der er mange timers undervisning, prøver og træning hver dag og kræver en vis disciplin hos børnene og de unge, samt en præcis overholdelse af mødetiderne til prøverne og undervisningen. Under disse forløb passer børnene deres skole og arbejde, så undervisningen foregår i fritiden. Musik er lyd ordnet i tid. Timing øves præcist og takten følges af alle lyde. At arbejde med sådanne systemer og følge en fælles takt og arbejde sammen er en rigtig god måde at få introduceret systemer og regelmæssighed i børnenes og de unges liv. Man oplever det straks og børnene og de unge kan selv hører med det samme, at det ikke fungerer, hvis der bare er en der afviger en lille smule fra takten og samarbejdet. Og sidst men ikke mindst så lærer de at modtage ros, tilkendegivelse og anerkendelse fra andre efter en koncert. De lærer også at dele succesen og bifaldet med andre når de spiller sammen i en stor gruppe, og oplever på den måde at være med i et fællesskab der får positiv opmærksomhed og anerkendelse. Efterskole De fleste af vores børn og unge kommer på et efterskoleophold i Danmark. Et efterskoleophold, er en foranstaltning som vi opfatter, som et helt centralt element i det 19

20 afsluttende arbejde med vores børn og unge, og i forberedelserne på en udskrivning fra Børnehjemmet. Generelt Udover de ovennævnte projekter og kolonier har vi i de senere år arbejdet en del med film og filmproduktion. Vi har ligeledes flere gange kørt projekter med dans, kunst og design. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget børnene og de unge deltager i de enkelte forløb og projekter. Nogle børn og unge deltager ofte, og i de lange forløb og projekter, mens andre kun er med i begrænset omfang og på weekendture. Alle vores børn, unge og handicappede går i den normale skole, eller har en eller anden form for beskæftigelse. mange af dem har dog så store indlæringsvanskeligheder, og en adfærd der ofte gør det svært for lærerne at gennemføre undervisningen. Enkelte er ligefrem så dårligt fungerende, så de stort set ikke får andet end nederlag i skolen, og det er primært disse børn og unge mange af projekterne er rettet mod. Når vi opretter et projekt til de dårligt fungerende børn eller unge, tager vi næsten altid nogle af de mere velfungerende børn og unge med, bl.a. for at dem projektet er oprettet omkring, ikke skal være helt alene, men også for at de har nogen mere velfungerende på samme alder at spejle sig i. Desuden handler mange af de problemer vores børn og unge har om tilknytningsforstyrrelser og problemer med at skabe relationer til andre, både voksne og børn. Året generelt Et tilbageblik på 2007 giver igen en masse rare minder om endnu et år med mange spændende og forskellige aktivitet i huset for såvel børn som for voksen. Vi var i årets løb heldigvis skånet for de helt store problemer og ulykker og havde tid til at være sammen og give vores børn og unge den behandling vi mener de har brug for, også selvom det til tider er svært at gennemføre de pædagogiske målsætninger og behandlingen, når økonomien ikke altid er så fleksibel. På trods af de mange aktiviteter der løb af staben i 2007 havde vi alligevel overskud til at varetage ekstra opgaver for såvel hjemmestyret som for kommunerne, i form af aflastning og akutte opgaver med vanskelige børn og unge. Sarliaq i Ilulissat 20

21 Årets arbejde Det pædagogiske arbejde En stor del af den daglige opgave er kontinuerligt at etablere og udvikle et miljø, hvor hvert enkelt barn og ung får mulighed for at arbejde på egen udvikling. For at facilitere denne udvikling tilrettelægges der en individuel behandlingsplan for hver enkelt beboer. Fælles for de fleste beboere gælder, at de har behov for en meget tydelig, troværdig og forudsigelig døgnstruktur, så stort set hele døgnet på afdelingerne er opbygget efter den samme, genkendelige struktur, med faste gennemgående nøglesituationer, som f. eks. spisetider, sengetider, morgen- og aftenrutinerne osv. Alle suppleret med de enkelte beboeres individuelle behov og aftaler. Aktiviteter På Sarliaq går afdelingerne meget op i at fastholde og markere/fejre højtider og lign. Fastelavn, påske og jul er således blevet fejret på behørig vis. Skolernes ferier er ofte blevet udnyttet til ture ud af huset hver for sig for især behandlingsafdelingerne. I år har vi mest været på ture i Diskobugtområdet, men til gengæld har vi i år formået at udnytte sejlsæsonen bedre, så også weekender uden for ferieperioden har været benyttet. Flere beboere har efter behov været på projektture ud til bygderne eller i Brede Bugt i kortere eller længere tid. Børnehjemmet råder ikke selv over hundehold og derfor har der ikke været mange ture med hundeslæde, men to af drengene har igen i år været med en medarbejder til Arctic Palerfik. Der har været flere ledsageopgaver med børn der skulle på besøg hos familie. Endelig deltager børnene i de lokale aktiviteter: Ungdomsklub, idrætsklubber og lign. lige som naturen omkring børnehjemmet bliver flittigt brugt sammen med børnene. Organisatorisk Sarliaq har siden 2005 været i gang med at omstrukturere institutionen og organisationen, så den kunne blive i stand til at løse en behandlingsopgave. Efter aftale med Familiedirektoratet blev familieafdelingen nedlagt 1. april 2007 og samtidigt gik vi i gang med at ændre de tidligere børne- og ungdomsafdelinger til to behandlingsafdelinger. Medio september 2007 opstartedes botræningsafdelingen, i den tidligere familieafdeling, som et tilbud i forlængelse af behandlingsafdelingerne. I forbindelse med omstruktureringen er også, den i tidligere årsrapporter nævnte, renovering af den gamle del af børnehjemmet, blevet bevilliget og igangsat. Selve byggeriet forventes igangsat i løbet af foråret 2008 og afsluttet i løbet af sommeren

22 I forhold til omstruktureringen resterer der fortsat at få afklaret Sarliaqs normering, så den kommer til at passe til den opgave vi løser. Lige nu er vi nødt til at søge støttepersoner direkte fra kommunerne, men vi stræber efter at få en fast normering, så vi bliver uafhængig af individuelle ansøgninger og dermed kan undvære at skulle søge ekstra støttepersoner. Dette spørgsmål forventes endeligt afklaret senest, når Sarliaqs renovering er tilendebragt. Qasapermiut i Sisimiut Pædagogiske arbejde Vi har siden 2003 ikke haft vores grundredskab i brug. Det er kutteren Qasapi som er blevet henlagt på bedding, da vi ikke kunne følge med i udgifter der vedrører reparation og vedligeholdelse, som skibstilsynet stiller krav om. Kutteren er af ældre dato og da vi fik den i 1987 fra Qaqortoq, var den allerede i så dårlig, stand at vi ikke har kunnet fulgt med i plankeværkets forrådnelse i henhold til den driftsbevilling vi har. Det pædagogiske arbejde for at udvikle de enkelte klienter, som er så, for nogen, massivt indskrænkede for deres forståelse af den daglige sociale levevis, og for at de kan får oparbejdet den selvtillid og tillid til andre mennesker kan bygges op, er vores værktøj fangst og fiskeri som har en altoverskyggende virkning uanset hvad vores unger har af følger fra det omsorgsvigt de har. Udover kutteren kører vi med hundeslæde om vinteren, med henblik på fangst og fiskeri lig med kuttersejlads, til den tid relaterede fangst muligheder som vores erhvervsfangst bevis giver os mulighed for. Da vi, som kan læses ovenfor, ikke sejler mere med kutteren, har vi begrænset vores tiltag, med mere ressourcekrævende unge, som vi så sorterer ved indskrivning, til noget der ligner overkommelighed i dagligdagen, idet vi ikke magter at arbejde videre med deres personlighedsstruktur ved at være på institutionen hele tiden. Aja Matu Pigeprojekt/Innaq i Nuuk Vi er et behandlingshjem og det opfatter vi som en forpligtigelse til at alle aktiviteter nøje overvejes i forhold til den enkelte beboers behov. 22

23 Den pædagogiske behandling eller det miljøterapeutiske arbejde skal være målrettet for hver enkelt beboer. Det pædagogiske arbejde på Aja Vi har nogle faste rutiner eller traditioner om man vil. Året har sin gang med påske som første koloni, med mindre særlige behov betyder, at vi må arbejde med børnene i mindre grupper og derfor benytte os af hytten i fjorden allerede inden påske. Vi bruger generelt fjorden hele året. Vi laver en rammestruktur, som gælder for alle. Inden for den struktur er der bevist forskelsbehandling. Ikke alle har brug for det samme og derfor er der individuelle grænser/regler. Vi har stadig en skærpet bevidsthed på at afværge konflikter. I september havde vi i fællesskab med Uulinermiut, Aaqa, Meeqqat Illuat og Røde Kors Børnehjemmet et fysisk konflikthåndteringskursus, som var en gentagelse fra sidste år for nye medarbejdere og en opfølgningskursus for dem der tidligere havde deltaget. Atter i år tilkendegav alle, at de fik et stort udbytte af kurset. Vi har igen haft meget glæde af Familiedirektoratets psykologer, vi glæder os over den megen hjælp vi får i form af supervision og undervisning. Problematisk har det været at samarbejde med kommunerne. Vi får ikke svar på vores henvendelser og vi skal kæmpe for at få lovpligtige ting igennem eks. beboernes ret til en årlig ferierejse. En ny situation er opstået, når vi meddeler kommunerne at de nu kan få plads til et barn, de har stående på Den Centrale Venteliste, så kan der ske det, at barnet er blevet anbragt på en privat institution og skal blive der, men kommunen har glemt at slette barnet af ventelisten eller de har anbragt barnet og skal først sige pladsen op på den private institution og det betyder at vi måske skal vente 1½ mdr. på at få pladsen besat. Vi mangler undervisningstilbud og eller beskæftigelsestilbud til de unge. De har som oftest ikke noget at stå op til. Vi har 2 der har beskyttet arbejde og 1 der går i skole. De andre har ikke noget fast tilbud. De kan ikke klare alm. skolegang, men undervisning et par timer om ugen kunne de godt klare. I 2007 Julen og nytår blev fejret hjemme i Aja for de flestes vedkommende. Det pædagogiske arbejde på Matu og Pigeprojekt Innaq Det pædagogiske arbejde i Matu består i at bruge aggression til noget positivt. Det gør 23

24 de ved at træne drengene til at deltage i elitesportsarrangermenter. At overvinde sig selv på den måde, kræver at man er i stand til at fortsætte også selvom det gør ondt. Og smerte, det kender de drenge til, men i negativ forstand. Samtidig giver det at dyrke så meget sport og deltage i arrangementer omverdenen et nyt syn på disse drenge. De ses ikke længe som farlige drenge, men som dygtige sportsfolk. Det betyder meget for den måde drengene opfatter sig selv på. Drengene Her i 2007 har vi sendt en dreng på efterskole på Fyn, han klarer sig rigtig godt. Han var på besøg hos sin mor i julen. Han har 2 gange haft besøg af afdelingslederen i Danmark, når denne har været på efteruddannelse. De 3 nye er faldet godt til. Den ene har gennem skolen vundet en pris fra Lego gennem skolefaget natur og teknik. Samme dreng er flyttet fra specialklasse til almindelig klasse. Denne dreng var det hurtigste barn på ½ maratonløbet i Nuuk. Til Arctic Circle Race blev en anden af vores drenge nr. 2 på 100 km. distancen. Samme dreng vandt guld til GM i 20 km. Klassisk. I Pigeprojektet/Innaq arbejder vi også med fysisk træning, dog ikke i samme grad som i Matu. Pigerne er på nogen måder mere skrøbelige end drengene i Matu, de kan ikke presses på samme måde. Deres psyke svinger mellem at være blød og hård. Det vi kalder at være i krænker delen eller i offer delen. Det skal takles på en anden måde pædagogisk. Disse piger oversvømmes konstant af følelser, som de skal lære ikke afspejler virkeligheden. Pigerne har været på mange ture med det formål at adskille pigerne og på den måde ændre gruppedynamikken. Pigerne På personalesiden har der været store udskiftninger med de deraf følge virkninger på pædagogikken. At fastholde en linje besværliggøres, når der hele tiden er vikarer og nye medarbejdere. Alligevel har der været nogle succeshistorier 2 af pigerne var med 3 personaler i Danmark på en 14 dages tur. Det var en succes. Pigerne har været på ture i fjorden med succes. Den ene pige havde nærmest forladt pigeprojektet og det er lykkedes at vinde hende tilbage og hun er nu yderst velfungerende med praktikplads som har ført til en eftermiddagsjob. 24

25 Vi har fået skabt et godt forhold til skolerne, som nu har større forståelse for, hvad vi arbejder med. Meeqqat Illuat i Nuuk Det har været et rimeligt godt år, på trods af at vi også i år har haft stor udskiftning i personalegruppen. Vores pessimisme omkring belægningsprocenten og formentlig yderligere tomme pladser i forbindelse med udskrivning af børn, slog fejl. Vi har fået de ledige børnepladser besat, vi fik kun udskrevet 2 af de 5-6 børn vi havde planlagt, med det resultat at vi har haft den højeste belægningsprocent i mange år. Ved årets udgang havde vi 4 børn på venteliste. Disse 4 børn havde været indskrevet, hvis vi havde fået udskrevet de børn som vi havde planlagt. Det Pædagogiske arbejde Årets gang har igen været præget af stor af- og tilgang i personalegruppen. Det er fortsat svært at rekruttere grønlandske pædagoger, og specielt de unge søger ikke til os. Vores arbejdsform er fortsat meget projektorienteret. Med de store problemer vi fortsat har med rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale, så er vores projektorienterede beskæftigelser en forudsætning for, at vi kan lave et nogenlunde rimeligt udrednings og behandlingsarbejde. Røde Kors Børnehjem i Nuuk Det pædagogiske arbejde Grundholdningen for det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den enkelte beboer, som et individuelt individ, for at skabe de bedste opnåelige omsorgsmæssige trygge rammer, hvor kærlighed, tillid og troværdighed er det alt afgørende. Det daglige pædagogiske arbejde på alle afdelinger har grundlæggende været en struktureret og rammesat hverdag, for at oprette, udvikle og bevare beboernes forhold til tidligere og fremtidige relationer, skole, fritidsaktiviteter, m.v. Den daglige pædagogiske linie har også været gældende når afdelingerne har været på kolonier. Alle beboere deltager i de forskellige daglige gøremål, formålet er at de skal lære at deltage i fællesskabet og yde dertil, mestre opgaver som får betydning for dem i deres videre liv og tage ansvar for egne handlinger. 25

26 Inuusuttut Inaat i Qaqortoq Børne- og ungeafdelingerne - pædagogik Der arbejdes med en struktureret pædagogik i et trygt miljø, pædagogisk arbejde som i praksis udøves ved at være respektfuld, involverende og omsorgsfuld. Ved indskrivning tages der udgangspunkt i Den nænsomme anbringelse hvor der tages hensyn til den enkeltes udgangspunkt. Barnet eller den unge opfordres til at medbringe kendte ting som billeder, legetøj og andre ejendele som kan være med til at skabe tryghed og styrke identitetsfølelsen. I den første tid får barnet eller den unge lov til så vidt muligt at bibeholde sine daglige vaner og gøre måder inden der evt. sættes ind med hensyn til at ændre uhensigtsmæssige vaner og lignende. Det kan f.eks. være at barnet eller den unge føler sig tryg i sit gamle lasede tøj og derfor ikke vil have noget nyt på, eller ikke vil gå i bad. Dagligdagen er struktureret hvor klienterne involveres i de daglige gøre mål. Synlighed i planlægningen af aktiviteter er af stor vigtighed. Børnene har egen tavle med skoleskemaer, fritidsaktiviteter, aftaler m.m. Hvor det er nødvendigt i forhold til barnet eller den unges forståelse, bruges der her visuelle hjælpemidler som f. eks. piktogrammer Der lægges vægt på at lære børnene at være socialt sammen, samt at skabe og vedligeholde relationer både indadtil samt i forhold til skole, kammerater, m.m. Barnet eller den unge lærer om sine familierelationer via samtaler og evt. familiediagrammer og kontakten til forældre og andre familiemedlemmer holdes ved lige ved planlagte telefonsamtaler, brevskrivning, feriebesøg og lignende. Dette er med til at styrke den unges identitet. Familieafdelingen - pædagogik Ved ny indskrivning bruges den nænsomme anbringelse hvor vi drager omsorg for mødrene. Det at skulle forholde sig til nye omgivelser, nye ansigter og en struktureret hverdag, gør at vi ønsker en sådan start på opholdet for familierne. Tidsmæssigt køres denne del i ca. 1 mdr. Personalet har her alle de praktiske gøremål som rengøring, vask af tøj, madlavning, kost og indkøb. Der lægges vægt på et veldækket bord med varieret mad, gå ture, hvile midt på dagen, samt præsentation af byen og dens muligheder ved aktiviteter ude af institutionen. 26

27 Mødrene overtager de ovennævnte praktiske gøremål gradvis, dette tilpasses den enkelte familie hvor det f.eks. kan være at personalet sørger for madlavningen i kortere eller længere tid, alt efter familiens egne ønsker og de observationer personalet gør. Via behandlingsmøder og efterfølgende evalueringsmøder tilrettelægges indsatsen for den enkelte familie hvor der lægges vægt på sunde vaner i en overskuelig, regelmæssig og struktureret hverdag. Det langsigtede mål er at familien skal kunne planlægge og gennemføre en dagligdag. Kortsigtede mål kan være at lære forældrene at give deres børn mad, skifte deres ble m.m. således at dette bliver naturlig handling for forældrene. Prinsesse Margrethes Børnehjem I Tasiilaq Pædagogikken 2007 har på mange måder været et atypisk år for børnehjemmet. Den lange ventetid på flytningen har skabt en del frustrationer hos personalet og det har på mange måder været en svær overgangstid, hvor vi er blevet rykket op med rod fra vores små trygge rammer og kastet ud i noget, som har været svært at planlægge på forhånd. Vi har til vores store glæde oplevet en personalegruppe, som ivrigt har taget del i processen og utrætteligt har arbejdet sammen om at få tingene til at fungere. Det er en generel oplevelse, at der er blevet væsentlig mere ro omkring børnene, den større fysiske plads giver færre sammenstød mellem børnene. Vi har forsøgt at bibeholde så mange af vores gode tiltag, som muligt. Vi arbejder fortsat på at skabe gennemskuelighed og struktur i børnenes og de handicappedes hverdag og det samme gør sig gældende i institutionens opbygning og ledelsesform. Institutionens værdibegreber er fortsat respekt, åbenhed og troværdighed. Begge børnegrupper har i det forløbne år været på koloni, Storegruppen havde en fantastisk koloni til Danmark og Afrika. Lillegruppen var på koloni i Kuummiut. På begge børneafdelinger har alle pladser været besat, næsten hele året. Det vil sige kortere perioder med overbookning og underbelægning. Afsnit 6.c. Beboerne Der er til statistisk belysning af beboerne på døgninstitutioner vedlagt skema 7 som bilag 27

28 der indeholder oplysninger vedrørende belægning. Fra de individuelle årsberetninger om beboerne Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq Børnene og de unge Beboerne har alle været udsat for massive omsorgssvigt. Generelt har de fleste tilknytnings og adfærdsforstyrrelser og har dermed svært ved at fungere normalt i hverdagen blandt andre, uden megen støtte, hjælp og vejledning. Beboerne reagerer ofte uhensigtsmæssigt når der stilles krav til dem, og har en aparte adfærd i forhold til mange hverdagssituationer, og sociale sammenhænge. Beboerne er tit så forsømte, så de ikke har føling med og forståelse for deres egen krop og psyke, og ej heller evnen til at sætte sig ind i og forstå andres situation, altså manglende empati. De fleste af beboerne er desuden voldsomt følelsesmæssigt forstyrrede. De mange svigt og overgreb, de har været udsat for, gør at de i mange henseender er afskåret fra deres følelser. De har derfor ofte meget svært ved, at give udtryk for hvad de føler og, hvordan de har det. Beboerne har ligeledes ofte svært ved selv at fornemme, hvis deres temperament er ved at løbe af med dem, eller forstå, hvorfor de bliver vrede, eller kede af det, når det sker. Denne ringe kontakt med deres egne følelser, og den manglende forståelse af deres egen situation, gør at de har store vanskeligheder ved, at knytte relationer til andre mennesker. Beboerne har desuden også meget svært ved at vælge, hvad de vil og, hvad der er det bedste for dem. Generelt er beboerne meget grænseløse og mistroiske over for voksne. De fremstår derfor ofte som uopdragene, respektløse, krænkende og konfliktsøgende i forhold til folk der ikke kender dem tilstrækkeligt. For de handicappedes vedkommende, gælder mange af de samme ting, som for vores børn og unge. De handicappede vi har på Børnehjemmet i Uummannaq i dag, har primært handicaprelateret omsorgssvigt, så som alkohol skader, forsaget af misbrug under graviditeten, samt skader forsaget af et massivt omsorgssvigt i de første leveår. De er således ikke fysisk handicappede, dog med en enkelt undtagelse. 28