Patientevaluering af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientevaluering af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 1666 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 En styrket brugerinddragelse bør i videst muligt omfang ske på et evidensbaseret grundlag. Behovet for mere forskning på området er åbenbart, idet metoderne bør underlægges samme krav til dokumentation, som gælder i sundhedsvæsenet generelt. Det anbefales, at der udarbejdes en national strategi, der sikrer en forpligtende brugerinddragelse på alle niveauer. Brugerperspektivet bør ikke begrænses til evalueringen inden for eksisterende rammer. Korrespondance: Morten Freil, Danske Patienter, Nørre Voldgade 90, DK-1358 København K. Antaget: 1. februar 2009 Interessekonflikter: Ingen En fuldstændig referenceliste kan rekvireres hos forfatterne Litteratur 1. Mathiesen TP, Freil M, Willaing I et al. Do patients differentiate between the different aspects of health care quality?, J Health Care Qual 2007;29:W Coulter A, Ellins J. Patient-focused interventions A review of the evidence. London: The Health Foundation, Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog. København: Sundhedsstyrelsen, Enheden for Brugerundersøgelser. Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser, Hove G, Heje H, Olesen F et al. DanPEP Danske patienter evaluerer almen praksis. Projektafrapportering december 2002 marts Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis, Freil M, Knudsen JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskr Læger 2004;166: Gregory J. Conceptualising consumer engagement: A review of the literature. Australian Institute of Health Policy Studies, Heje HN, Gut R, Vedsted P. Patientevaluering af sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2009;171: Innovationsrådet, Patientforum, Danske Regioner og Oxford Healt Alliance. Brugernes Sundhedsvæsen Oplæg til en patientreform. København: Huset Mandag Morgen A/S, Patientevaluering af sundhedsvæsenet Praktiserende læge Hanne N. Heje, cand.scient.soc. Rikke Gut & læge Peter Vedsted OVERSIGTSartikel Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, og Region Hovedstaden, Enheden for Brugerundersøgelser Resume Patientevalueringer (PE) bør indgå i kvalitetsudviklingen (KU) af sundhedsvæsenet. PE er relevante ved vurdering af de aspekter af ydelsen, som for patienter er centrale for kvaliteten, og ved vurdering af forløb. Ønsket om at opnå 100% tilfredshed sættes i forhold til kravet om ydelser, der også opfylder kravene til kvalitet i et sundhedsfagligt og et økonomisk-organisatorisk perspektiv. PE bør indgå i en læringsproces for at sikre KU på den enkelte afdeling og i praksis. Der bør gennemføres diagnosespecifikke PE og PE af forløb og forskes i validerede måleredskaber. Patienttilfredshedsundersøgelser og -evalueringer anvendes i stigende omfang i den løbende kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. I Den Danske Kvalitetsmodel [1] indgår de som et redskab til måling af den patientoplevede kvalitet af behandling og pleje. Siden 2000 er der regelmæssigt gennemført landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP) på landets sygehuse, ligesom der gennemføres regionale undersøgelser. Fra 2007 gennemføres også regelmæssige patientevalueringer i almen praksis (DanPEP). Det er formålet med denne artikel at gennemgå baggrunden for at inkludere patientevalueringer som et kvalitetsmåleinstrument, at diskutere præmisserne for sådanne målinger samt at beskrive, hvilke muligheder det giver at invitere patientens perspektiv indenfor. Hvorfor patientevalueringer i kvalitetsudvikling? En af sundhedsvæsenets væsentligste opgaver er at skabe patienttilfredshed [2]. Tilfredshed fordi patienten har modtaget effektiv behandling og pleje af en høj faglig standard i et sammenhængende forløb ydet under iagttagelse af effektiv resurseudnyttelse og på en sådan måde, at det indebærer en minimal risiko for patienten, og fordi patienten har haft en sikker oplevelse af, at det var sådan, det forholdt sig [3] (Figur 1). Intet sundhedsvæsen kan altså sige sig fri for, at dets grundlæggende legitimitet er tæt knyttet til patienternes tilfredshed. En samlet vurdering af kvaliteten foretages ud fra en sundhedsfaglig, en økonomisk-organisatorisk og en patientanskuet dimension. Fagligt anlægges et professionelt perspektiv, og man sammenligner den aktuelle praksis med vedtagne standarder for klinisk praksis. En vurdering af måden, hvorpå de økonomiske, personalemæssige og anlægsmæssige resurser udnyttes, sker i et økonomisk-organisatorisk perspektiv. For at måle patientens oplevelse af kvaliteten, må man skaffe sig information om, i hvor høj grad patienten oplevede ydelsen som tilfredsstillende.

2 Ugeskr Læger 171/ maj 2009 VIDENSK AB 1667 Graden af tilfredshed vil være et udtryk for patientens vurdering af ydelsen sat i forhold til den aktuelle betydning for ham eller hende af det oplevede (dette er den egentlig betydning af ordet evaluering [4]). Hvor tilfreds, patienten er med en sundhedsydelse, er en subjektiv vurdering på baggrund af patientens behov og forventninger, af oplevelsen af ydelsen og af betydningen for patienten. Oplevelsen vil desuden være farvet af patientens eventuelle ængstelse og frygt. Da tilfredshed er subjektiv, vil to patienter kunne rapportere meget forskellige grader af tilfredshed med den objektivt vurderede samme ydelse. Det er også derfor, at sundhedsprofessionelles formodning om en patients tilfredshed kan være helt fejlagtig [5, 6]. Under et sygdomsforløb vil patienten mange gange være i kontakt med både almen praksis, sygehusafdelinger og ambulatorier og måske med hjemmeplejen eller andre aktører. Det stiller høje krav til koordinering og information, for at patienten kan føle sig tryg ved behandling og pleje og opleve kontinuitet og sammenhæng. Kommunikationen og koordineringen kan opleves tilfredsstillende af de sundhedsfaglige aktører. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten har oplevet den forventede sammenhæng i forløbet. Derfor, og fordi patienten er den eneste gennemgående aktør i det samlede forløb, er patienten den, der bedst kan vurdere, om oplevelsen af koordinering og kontinuitet har været tilfredsstillende. Hvad skal patienten evaluere? Skal en patienttilfredshedsundersøgelse måle den patientoplevede kvalitet, skal undersøgelsen omfatte de aspekter af ydelsen, som patienten oplever som centrale. Der er foretaget adskillige studier af, hvorledes patienter prioriterer forskellige aspekter af praksis [7]. De aspekter, som patienter gennemgående finder centrale for ydelsens kvalitet, kan sammenfattes under fem overskrifter: kerneydelsen, kommunikation og kooperation (samarbejde med patient og pårørende), kontinuitet og koordination. Brugerundersøgelser kan let reduceres til at dreje sig om servicemål (f.eks. mad, parkering og ventetid). I det omfang sådanne servicemål er omfattet af patientens kriterier for kvalitet, er det relevant. Det har imidlertid vist sig, at patienter i vidt omfang nedprioriterer service frem for kvalitet i kerneydelsen. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at måle det vigtige og relevante, hvilket kræver forskning og udvikling. Kontakt og forløb En patientevaluering foretaget i almen praksis kan omhandle den enkelte kontakt med læge eller sygeplejerske eller kontakten med praksis over tid. Ved evaluering af den enkelte kontakt vil det være muligt at få patientens vurdering af det faglige indhold af konsultationen, af empati og kommunikation og af graden af medinddragelse. Først når patienten evaluerer hele forløbet, bliver det muligt at få en vurdering af koordinering og kontinuitet såvel den relationelle som den informationelle [8]. En evaluering af lægen eller praksis over tid vil dog ikke være tilstrækkelig til at belyse oplevelsen af sygdomsforløb, der også omfatter aktører uden for praksis. En patientevaluering, der er foretaget i sygehusregi, vil derimod typisk omhandle et sygdomsforløb eller en kontakt ud af flere i et sygdomsforløb. Her vil det være muligt for patienten at give sin vurdering både af kerneydelse, kommunikation og kooperation og af kontinuitet og koordination. For de sidstnævntes vedkommende såvel mellem aktører inden for sygehuset som i forhold til almen praksis, hjemmepleje osv. Som patienttilfredshedsundersøgelserne er tilrettelagt i dag, opnås der dog ikke et samlet billede af hele forløb fra første henvendelse i praksis gennem udredning, indlæggelse, behandling og udskrivelse og til opfølgning ved hjemmepleje eller praksis. Under en indlæggelse vil patienten typisk være i kontakt med flere personer fra forskellige personalekategorier. Det betyder, at det ved evaluering af sygehusafdelinger er organisationen i sin helhed, der er genstand for vurdering. Spørgsmål vedrørende empati og kommunikation vil derfor typisk blive besvaret i generelle vendinger som f.eks.»lægerne var meget venlige«eller»sygeplejerskerne var søde til at Figur 1 World Health Organisations kriterier for god kvalitet i sundhedsvæsenet sat i forhold til de tre perspektiver på kvaliteten. Det sundhedsprofessionelle perspektiv Høj patienttilfredshed Høj faglig standard Sammenhæng i forløbet Minimal risiko for patienten Effektiv udnyttelse af resurser Patientens perspektiv Det økonomiske og organisatoriske perspektiv

3 1668 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 trøste mig«. En lægepraksis er derimod en lille organisation, hvor den enkelte sundhedsperson vil være i fokus ved patientens evaluering. Det giver mulighed for direkte evaluering af den enkeltes handlemåde og færdigheder. Hvordan skal patienten evaluere? Vurderingen af sundhedsydelser gennemføres typisk som spørgeskemaundersøgelser blandt patienter, der aktuelt eller for nylig har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Spørgeskemaundersøgelser er håndterbare ved store undersøgelsespopulationer, men resultaternes kvalitet og anvendelighed afhænger i høj grad af formuleringen af spørgsmålene og svarmulighederne [9]. Derfor er forskning og udvikling inden for dette område af stor betydning for anvendeligheden af patientevalueringer. En høj grad af gyldighed (validitet) af spørgeskemaet opnås ved at sikre, at de valgte spørgsmål dækker de områder, patienterne oplever som centrale for kvaliteten (indholdsvaliditet). Ønsker man at belyse et underliggende begreb (en latent variabel) ved at stille spørgsmål, der indirekte belyser begrebet, stiller det høje krav til det statistiske forarbejde ved udviklingen af spørgeskemaet (begrebsvaliditet). Hvert spørgsmål og de tilhørende svarmuligheder skal være stillet præcist og formuleret på en sådan måde, at respondenten forstår spørgsmålet på den tiltænkte måde, og således, at resultaterne bliver præcise og reproducerbare (reliable). Endelig skal man sikre sig, at spørgeskemaet er responsivt, hvis man ønsker at følge en udvikling i kvaliteten. Formålet med at gennemføre en brugerundersøgelse bør være afgørende for formuleringen af spørgeskemaet. Har man brug for patientens afrapportering af fakta f.eks. ventetider eller begivenheder, eller ønskes patientens subjektive vurdering af aspekter af ydelsen Er undersøgelsen udelukkende en måling af generel tilfredshed, kan man ofte nøjes med et mindre antal strategisk udvalgte spørgsmål. Ønsker man at afdække specifikke kvalitetsbrister, er det derimod nødvendigt at have så detaljerede resultater, at det er muligt umiddelbart at indkredse det problem, der skal løses og efterfølgende måle, om det blev løst. Evaluering af patientforløb Resultaterne fra de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser og fra patientevalueringerne i almen praksis demonstrerer en høj grad af tilfredshed med sygehusene og med de praktiserende læger [10, 11]. Samtidig afdækkes en sådan oplevelse af mangel på sammenhæng i behandlingsforløb og på kommunikation og samarbejde mellem de involverede aktører, at patienterne ofte føler sig fortabt i systemet [12]. De landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser omfatter spørgsmål til patienterne vedrørende henvisning og tiden frem mod indlæggelse samt spørgsmål vedrørende udskrivelse og information til den praktiserende læge. Men der er forsat tale om evaluering af et enkelt led i en for nogle patienters vedkommende lang kæde. Med henblik på at få beskrevet præcis, hvor i forløbet, der opstår kvalitetsbrist, og hvori disse brister består, er der derfor behov for patienters evaluering af hele forløb involverende overgange mellem afsnit og sektorer f.eks. mellem almen praksis og sygehusafdelinger, mellem udredende og behandlende afdelinger og mellem sygehusafdelinger og hjemmepleje. Med udgangspunkt i resultaterne af patienternes oplevelser af overgangene mellem sektorerne har Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde med en tværsektoriel styregruppe gennemført et projekt af Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundærsektor (POPS) [12, 13]. I projektet er der anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder. Patienterne har deltaget i spørgeskemaundersøgelser og brugerpaneler, mens kernen i projektet var dialogmøder, hvor repræsentanter fra primær og sekundær sektor med udgangspunkt i patienternes oplevelser har diskuteret årsager til kvalitetsbrister og fremkommet med løsningsforslag vedrørende samarbejdet i overgange mellem sektorerne. Der er således skabt basis for udarbejdelse af et spørgeskema til rutinemæssig undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i udrednings- og behandlingsforløb. Standarder for patientevalueringer Det synes umiddelbart indlysende, at 100% patienttilfredshed må være det mål, man bør stræbe efter. Paradokset synes dog at opstå, når man som sundhedsperson oplever patienter, der ikke har været tilfredse, fordi man i sine bestræbelser på at leve op til faglige standarder ikke kunne imødekomme patientens ønsker. Der vil til stadighed være et spændingsforhold mellem de tre perspektiver, der betyder, at søger man at øge kvaliteten inden for det ene perspektiv, kan det betyde, at man bliver nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten inden for et andet. Dette paradoks skal dog ikke foranledige, at man accepterer lav patienttilfredshed, men det skal derimod få os til at søge at sikre den enkelte patients fulde forståelse for de nødvendige valg. Kvalitetsudvikling med patientevalueringer I de få foreliggende internationale studier på området har man ikke kunnet spore en effekt på den patientoplevede kvalitet i almen praksis af at gennemføre patientevalueringer og efterfølgende forsyne lægerne

4 Ugeskr Læger 171/ maj 2009 VIDENSK AB 1669 med evalueringsresultaterne [14-16]. Erfaringer fra DanPEP viser dog en høj grad af oplevet effekt blandt lægerne på såvel opmærksomhed på patientperspektivet som på adfærd, når lægerne fik skriftlig feedback på egne data. Omsætning af resultaterne af en patientevaluering til ændringer af praksis er en proces, der kræver refleksion. Resultaterne repræsenterer et billede af praksis, der er set fra patientens synsvinkel. Det er derfor nødvendigt at analysere, hvorledes kvaliteten af det evaluerede aspekt af praksis anskuet i det sundhedsfaglige og det økonomisk-organisatoriske perspektiv vil blive påvirket af tiltag, der planlægges gennemført for at optimere den patientoplevede kvalitet. Refleksioner over og planlægning af kvalitetsudviklingsinitiativer kan med fordel ske i grupper af kolleger, hvor man gør brug af kvalitetsudviklingskonsulenter, der er uddannet til denne funktion. Implementering af resultaterne kan følge trinene i gennembrudsmodellen på lige fod med implementering af nye behandlingsmetoder [17]. Patientevalueringer kan afdække forbedringspotentialer inden for så specifikke områder, at opfølgende aktiviteter bør tilrettelægges individuelt eller med grupper af praksis/afdelinger med de samme behov. Det er vigtigt at tage højde for individuelle forhold i den bestående praksis og for forskelle i de mål for forandring, som den enkelte organisation opstiller, når der planlægges ændringer. Samarbejde med og facilitering ved kolleger samt parallel anvendelse af flere metoder har i flere studier vist sig at have den bedste effekt [18]. Status på patientevalueringer i Danmark Siden 2000 har der hvert andet år været gennemført landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP) blandt indlagte patienter ved samtlige landets sygehusafdelinger i regi af Enheden for Brugerundersøgelser [19]. Spørgeskemaets indhold tilpasses løbende behovet for at få belyst aspekter af sundhedsydelsen. Feedback sker på sygehus- og grundspecialeniveau, hvor resultaterne kan anvendes til at kortlægge den patientoplevede kvalitet af ydelserne. Obligatoriske patientevalueringer afføder ikke nødvendigvis efterfølgende kvalitetsoptimerende tiltag, da sådanne vil være afhængige af motivation og resurser i den evaluerede enhed. Erfaringerne fra LUP viser dog, at andelen af positive svar på landsplan er steget med flere procentpoint på en række spørgsmål siden Det tyder på, at undersøgelserne øger fokus på arbejdet med den patientoplevede kvalitet. I perioden gennemførtes det landsdækkende projekt DanPEP, der bl.a. havde til formål at undersøge, hvorledes patientevalueringer kunne FAKTABOKS Måling af patientens oplevelse af sundhedsvæsenet er en blandt flere metoder, der bør bringes i anvendelse ved vurdering af ydelserne. Visse aspekter af en sundhedsydelse kan ikke vurderes, såfremt man undlader at inddrage patienternes oplevelser. Både på sygehusene og i almen praksis gennemføres målinger af patienternes oplevelser (patientevalueringer). Målingerne danner basis for udvikling af ydelsernes kvalitet. Fremover bør der sættes fokus på velfunderede metoder til patientevalueringer af udrednings- og behandlingsforløb og af kronisk syge patienters forløb. indarbejdes i den løbende kvalitetsudvikling af almen praksis [20]. Fra 2007 har DanPEP været en del af Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E). Patientevalueringer er herefter et tilbud til almen praksis om et redskab til udvikling af den patientoplevede kvalitet. I samarbejde med regionernes kvalitets- og efteruddannelsesudvalg for almen praksis arrangeres der lokale aktiviteter med de praktiserende læger med henblik på at omsætte evalueringsresultaterne til kvalitetsudvikling i de enkelte praksis. Hovedformålet er at øge fokus på patienternes perspektiv og stimulere til lokale kvalitetsforbedrende aktiviteter. En samlet resultatopgørelse udarbejdes til de enkelte læger, og der tilbydes opfølgning på resultaterne. Gennemslagskraften for patientevalueringer i almen praksis på den samlede kvalitet af sektorens ydelser er i første omgang afhængig af, i hvilket omfang praktiserende læger tager imod tilbuddet, dernæst i hvilket omfang det lykkes for lægerne at omsætte resultaterne til forandringsmål i praksis og nå målene. Perspektiver Patientens perspektiv er nu ved at være indarbejdet i kvalitetsudviklingen i såvel sygehus- som almen praksissektoren. Patientevalueringer og andre kvalitetsmål er ligeværdige i en evaluering af, om sundhedsvæsenet opnår de mål, man har sat sig. LUP har vist at kunne tilpasses ændrede fokusområder. For DanPEP vil det i de kommende år være en udfordring at øge andelen af deltagende læger samt at styrke de lokale tilbud om facilitering af implementering af evalueringsresultaterne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med undersøgelsen af kræftpatienters oplevelser taget hul på de diagnosespecifikke patientevalueringer. Med en forsknings- og udviklingsmæssig indsats vil der kunne tilrettelægges evalueringer blandt pa-

5 1670 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 tienter med kroniske lidelser, for hvem forløbsevalueringer vil være særligt relevante. Detaljerede undersøgelser af patienternes oplevelse af deres sygdomsforløb vil give værdifulde oplysninger til brug for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af forløbene. Endelig er det helt essentielt, at man i højere grad end nu begynder at sikre systematisk anvendelse af patienternes evalueringer i kvalitetsudviklingen, og at disse baseres på validerede måleredskaber. Korrespondance: Hanne Heje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Forskningsenheden for Almen Praksis, DK-8000, Århus C. Antaget: 5. marts 2009 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet -Modelbeskrivelse. København: Sundhedsstyrelsen, Donabedian A. Evaluating the quality of medical care. Milbank Mem Fund Q 1966;44: Shaw CD, Kalo I. A background for national quality policies in health systems. København: WHO, Dahler-Larsen P, Krogstrup HK. Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag, Jung HP, Wensing M, Olesen F et al. Comparison of patients and general practitioners evaluations of general practice care. Qual Saf Health Care 2002;11: Mathiesen TP, Jørgensen T, Freil M et al. Patienters og sundhedsprofessionelles oplevelser af behandling og pleje en analyse baseret på patienter behandlet for tyk- og endetarmskræft. Medicinsk Teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Wensing M, Jung HP, Mainz J et al. A systematic review of the literature on patient priorities for general practice care. Part 1: Description of the research domain. Soc Sci Med 1998;47: Freeman G, Hjortdahl P. What future for continuity of care in general practice? BMJ 1997;314: Olesen F, Mainz J. Standardiserede spørgsmål og spørgeskemaer. En overset paramedicinsk undersøgelsesmetode? Månedsskr Prakt Lægegern 1994; , og Enheden for brugerundersøgelser. Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter. København: Enheden for brugerundersøgelser, Heje HN, Vedsted P, Sokolowski I et al. Patient characteristics associated with differences in patients evaluation of their general practitioner. BMC Health Serv Res 2008;8: Gut R, Freil M. Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det tværsektorielle samarbejde. Månedsskrift Prak Lægegern 2008;86: Patienters oplevelser i overgange mellem primær og sekundær sektor. København: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, (28. september 2008). 14. Vingerhoets E, Wensing M, Grol R. Feedback of patients evaluations of general practice care: a randomised trial. Qual Health Care 2001;10: Wensing M, Vingerhoets E, Grol R. Feedback based on patient evaluations: a tool for quality improvement? Patient Educ Couns 2003;51: Cheraghi-Sohi S, Bower P. Can the feedback of patient assessments, brief training, or their combination, improve the interpersonal skills of primary care physicians? A systematic review. BMC Health Serv Res 2008;8: Langley GJ, Nolan KM, Normann CL et al. The Improvement Guide: A practical approach to enhancing organizational performance. San Francisco: Jossey- Bass, Wensing M, van der Weijden T, Grol R. Implementing Guidelines and innovations in general practice: which interventions are effective? Brit J Gen Pract 1998; (28. september 2008). 20. Hove G, Heje H, Olesen F et al. DanPEP. Danske Patienter Evaluerer Almen Praksis. Projektafrapportering december 2002 marts Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, pdf (28. september 2008). Offentliggørelse af kvalitetsoplysninger om sundhedsvæsenet til borgerne status og perspektiver Overlæge Jan Utzon & overlæge Johan Kærgaard Statusartikel Bispebjerg Hospital, Enhed for Klinisk Kvalitet Det er blevet en del af sundhedspolitikken i mange lande at gøre kvalitetsoplysninger om sundhedsvæsenets institutioner tilgængelige for offentligheden. Sigtet er at stimulere til kvalitetsforbedring og at sætte forbrugere af sundhedsydelser i stand til at træffe informeret valg af sygehus [1]. Denne artikel har som fokus at give en oversigt over rapporter på internettet, der er målrettet borgere/patienter herefter kaldet borgere i Danmark og kort sammenfatte den videnskabelige litteratur om borgeres brug af informationen. Ved borger forstås her en enhver person, der er interesseret i at vælge behandlingssted, uanset om vedkommende selv er patient, er rådgiver for en syg eller blot er en borger, der interesserer sig for sammenligninger af behandlingskvaliteten. Vedrørende positive og negative effekter af offentliggørelse henvises til arbejder herom [2-5]. Oplysninger der er målrettet borgere om kvaliteten i sundhedsvæsenet vedrører i Danmark aktuelt kun sygehusvæsenet [2]. De er samlet på Sundhed.dk, der drives af Danske Regioner og på Sundhedskvalitet.dk, der drives af Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhed.dk Denne hjemmeside baseres på følgende kilder: Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Der findes aktuelt 31 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (LKD), som offentliggør hver de-

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det tværsektorielle samarbejde

Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det tværsektorielle samarbejde 69 Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det tværsektorielle samarbejde Rikke Gut & Morten Freil Et godt sundhedsvæsen skal både gøre det rigtige og give oplevelsen af at gøre det rigtige.

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår

Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår Ældre patienters stemmer - patientforløb mellem idealer om sammenhæng og strukturelle vilkår Annette Wandel senior konsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Danske Patienter Mindre sekretariat

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Patientoplevet kvalitet

Patientoplevet kvalitet Patientoplevet kvalitet Af Afdelingsleder Morten Freil Patientoplevet kvalitet Baggrund Hvorfor beskæftige sig med patientoplevet kvalitet? Patienters prioriteringer Forbedringsområder National undersøgelse

Læs mere

Patienters krav til fremtidens hospital

Patienters krav til fremtidens hospital Patienters krav til fremtidens hospital Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Fremtidens patienter Skift i sygdomsmønster Ca. 1,7 mio. danskere med én eller flere kroniske sygdomme Længerevarende/livslange

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1)

Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (1) PATIENTERS OG SUNDHEDSPROFESSIONELLES OPLEVELSER AF BEHANDLING OG PLEJE - EN ANALYSE BASERET PÅ PATIENTER BEHANDLET FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT En sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8

Læs mere

Enhedschef Marie Fuglsang. DSKS Årsmøde 2009

Enhedschef Marie Fuglsang. DSKS Årsmøde 2009 Det nye koncept for LUP Hvad er betydningen af at arbejde med patientoplevet kvalitet? Hvilke barrierer kan vanskeliggøre brugen af resultater fra undersøgelser af patienternes oplevelser i kvalitetsudviklingsarbejdet?

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab Vision for patienten som partner Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab 2 Forord Med visionen»patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab«vil

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens?

Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Hvis behov tilgodeses systemets eller patientens? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Nordisk kongres: Sygehuse i Fremtiden, Randers 10. september 2010 Outline of the presentation Future patients

Læs mere

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet?

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør Region Nordjylland Et udgangspunkt

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Endoskopiklinikken Århus - Brancheforeningen

Endoskopiklinikken Århus - Brancheforeningen Planlagt ambulante patienters oplevelser: Endoskopiklinn Århus - Brancheforeningen Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (104) 4,37 Ventetid - spørgsmål 2 (104) 3,95 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,

Læs mere

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Brugerpolitik. for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Neurokirurgisk Afdeling NK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive Spørgeskemaet er udsendt til 185 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2010. 68 % af disse svarede

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Jeg vil gerne spørges

Jeg vil gerne spørges Jeg vil gerne spørges Brugerinvolvering i kvalitetsudviklingen i en medicinsk afdeling Oplæg ved netværksmøde Danske Patienter 28. marts 2011 Mona Kyndi cand. cur. & cand. pæd. Udviklingskoordinator Medicinsk

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

PATIENTREPRÆSENTATION. Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet

PATIENTREPRÆSENTATION. Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet PATIENTREPRÆSENTATION Inddragelse af patientperspektivet i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet Medlemskredsen består p.t. af følgende foreninger med tilsammen 750.000 medlemmer. Astma-Allergi

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Neurorehabilitering Senge Lemvig Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan?

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan? Årsmøde DMCG-PAL, 2011 Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan? - et helikopterperspektiv Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, Ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse En konstatering Øgede

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 70.011 indlagte og 161.165 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Ministeriet

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Afrapportering af LUP Somatik 2013 Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Gildhøj Privathospital - Brancheforeningen

Gildhøj Privathospital - Brancheforeningen Planlagt ambulante patienters oplevelser: Gildhøj Privathospital - Brancheforeningen Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (180) 4,37 Ventetid - spørgsmål 2 (182) 4,14 Patientinvolvering - spørgsmål 9,

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik søvn Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4 ONKOLOGISK AFD. D Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Onkologiske Senge Herning Onkologisk Afdeling, Herning Hospitalsenheden Vest 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten?

Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Hvordan sikrer vi os at de nationale kvalitetsmål giver værdi for patienten? Marianne Schmidt Kvalitetsleder Sclerosehospitalerne i Danmark msci@sclerosehospital.dk organisatorisk patientdrevet kvalitetsudvikling

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 70.742 indlagte og 164.860 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne og Ministeriet

Læs mere

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer. ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Indholdet i de nye sygehusbyggerier - perspektiver og udfordringer ved Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Foci Muligheder Patienten Medarbejderne Organisatorisk struktur og ledelse Nye arbejdsgange

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter

Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter Planlagt ambulante patienters oplevelser: Aleris-Hamlet Hospitaler - Privathospitalernes offentlige patienter Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (849) 4,49 Ventetid - spørgsmål 2 (843) 4,19 Patientinvolvering

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Endokrinologisk Medicinsk Ambulatorium, Horsens Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere