Patientevaluering af sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientevaluering af sundhedsvæsenet"

Transkript

1 1666 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 En styrket brugerinddragelse bør i videst muligt omfang ske på et evidensbaseret grundlag. Behovet for mere forskning på området er åbenbart, idet metoderne bør underlægges samme krav til dokumentation, som gælder i sundhedsvæsenet generelt. Det anbefales, at der udarbejdes en national strategi, der sikrer en forpligtende brugerinddragelse på alle niveauer. Brugerperspektivet bør ikke begrænses til evalueringen inden for eksisterende rammer. Korrespondance: Morten Freil, Danske Patienter, Nørre Voldgade 90, DK-1358 København K. Antaget: 1. februar 2009 Interessekonflikter: Ingen En fuldstændig referenceliste kan rekvireres hos forfatterne Litteratur 1. Mathiesen TP, Freil M, Willaing I et al. Do patients differentiate between the different aspects of health care quality?, J Health Care Qual 2007;29:W Coulter A, Ellins J. Patient-focused interventions A review of the evidence. London: The Health Foundation, Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog. København: Sundhedsstyrelsen, Enheden for Brugerundersøgelser. Patienters oplevelser på landets sygehuse København: Enheden for Brugerundersøgelser, Hove G, Heje H, Olesen F et al. DanPEP Danske patienter evaluerer almen praksis. Projektafrapportering december 2002 marts Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis, Freil M, Knudsen JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Ugeskr Læger 2004;166: Gregory J. Conceptualising consumer engagement: A review of the literature. Australian Institute of Health Policy Studies, Heje HN, Gut R, Vedsted P. Patientevaluering af sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger 2009;171: Innovationsrådet, Patientforum, Danske Regioner og Oxford Healt Alliance. Brugernes Sundhedsvæsen Oplæg til en patientreform. København: Huset Mandag Morgen A/S, Patientevaluering af sundhedsvæsenet Praktiserende læge Hanne N. Heje, cand.scient.soc. Rikke Gut & læge Peter Vedsted OVERSIGTSartikel Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, og Region Hovedstaden, Enheden for Brugerundersøgelser Resume Patientevalueringer (PE) bør indgå i kvalitetsudviklingen (KU) af sundhedsvæsenet. PE er relevante ved vurdering af de aspekter af ydelsen, som for patienter er centrale for kvaliteten, og ved vurdering af forløb. Ønsket om at opnå 100% tilfredshed sættes i forhold til kravet om ydelser, der også opfylder kravene til kvalitet i et sundhedsfagligt og et økonomisk-organisatorisk perspektiv. PE bør indgå i en læringsproces for at sikre KU på den enkelte afdeling og i praksis. Der bør gennemføres diagnosespecifikke PE og PE af forløb og forskes i validerede måleredskaber. Patienttilfredshedsundersøgelser og -evalueringer anvendes i stigende omfang i den løbende kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet. I Den Danske Kvalitetsmodel [1] indgår de som et redskab til måling af den patientoplevede kvalitet af behandling og pleje. Siden 2000 er der regelmæssigt gennemført landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP) på landets sygehuse, ligesom der gennemføres regionale undersøgelser. Fra 2007 gennemføres også regelmæssige patientevalueringer i almen praksis (DanPEP). Det er formålet med denne artikel at gennemgå baggrunden for at inkludere patientevalueringer som et kvalitetsmåleinstrument, at diskutere præmisserne for sådanne målinger samt at beskrive, hvilke muligheder det giver at invitere patientens perspektiv indenfor. Hvorfor patientevalueringer i kvalitetsudvikling? En af sundhedsvæsenets væsentligste opgaver er at skabe patienttilfredshed [2]. Tilfredshed fordi patienten har modtaget effektiv behandling og pleje af en høj faglig standard i et sammenhængende forløb ydet under iagttagelse af effektiv resurseudnyttelse og på en sådan måde, at det indebærer en minimal risiko for patienten, og fordi patienten har haft en sikker oplevelse af, at det var sådan, det forholdt sig [3] (Figur 1). Intet sundhedsvæsen kan altså sige sig fri for, at dets grundlæggende legitimitet er tæt knyttet til patienternes tilfredshed. En samlet vurdering af kvaliteten foretages ud fra en sundhedsfaglig, en økonomisk-organisatorisk og en patientanskuet dimension. Fagligt anlægges et professionelt perspektiv, og man sammenligner den aktuelle praksis med vedtagne standarder for klinisk praksis. En vurdering af måden, hvorpå de økonomiske, personalemæssige og anlægsmæssige resurser udnyttes, sker i et økonomisk-organisatorisk perspektiv. For at måle patientens oplevelse af kvaliteten, må man skaffe sig information om, i hvor høj grad patienten oplevede ydelsen som tilfredsstillende.

2 Ugeskr Læger 171/ maj 2009 VIDENSK AB 1667 Graden af tilfredshed vil være et udtryk for patientens vurdering af ydelsen sat i forhold til den aktuelle betydning for ham eller hende af det oplevede (dette er den egentlig betydning af ordet evaluering [4]). Hvor tilfreds, patienten er med en sundhedsydelse, er en subjektiv vurdering på baggrund af patientens behov og forventninger, af oplevelsen af ydelsen og af betydningen for patienten. Oplevelsen vil desuden være farvet af patientens eventuelle ængstelse og frygt. Da tilfredshed er subjektiv, vil to patienter kunne rapportere meget forskellige grader af tilfredshed med den objektivt vurderede samme ydelse. Det er også derfor, at sundhedsprofessionelles formodning om en patients tilfredshed kan være helt fejlagtig [5, 6]. Under et sygdomsforløb vil patienten mange gange være i kontakt med både almen praksis, sygehusafdelinger og ambulatorier og måske med hjemmeplejen eller andre aktører. Det stiller høje krav til koordinering og information, for at patienten kan føle sig tryg ved behandling og pleje og opleve kontinuitet og sammenhæng. Kommunikationen og koordineringen kan opleves tilfredsstillende af de sundhedsfaglige aktører. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienten har oplevet den forventede sammenhæng i forløbet. Derfor, og fordi patienten er den eneste gennemgående aktør i det samlede forløb, er patienten den, der bedst kan vurdere, om oplevelsen af koordinering og kontinuitet har været tilfredsstillende. Hvad skal patienten evaluere? Skal en patienttilfredshedsundersøgelse måle den patientoplevede kvalitet, skal undersøgelsen omfatte de aspekter af ydelsen, som patienten oplever som centrale. Der er foretaget adskillige studier af, hvorledes patienter prioriterer forskellige aspekter af praksis [7]. De aspekter, som patienter gennemgående finder centrale for ydelsens kvalitet, kan sammenfattes under fem overskrifter: kerneydelsen, kommunikation og kooperation (samarbejde med patient og pårørende), kontinuitet og koordination. Brugerundersøgelser kan let reduceres til at dreje sig om servicemål (f.eks. mad, parkering og ventetid). I det omfang sådanne servicemål er omfattet af patientens kriterier for kvalitet, er det relevant. Det har imidlertid vist sig, at patienter i vidt omfang nedprioriterer service frem for kvalitet i kerneydelsen. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at måle det vigtige og relevante, hvilket kræver forskning og udvikling. Kontakt og forløb En patientevaluering foretaget i almen praksis kan omhandle den enkelte kontakt med læge eller sygeplejerske eller kontakten med praksis over tid. Ved evaluering af den enkelte kontakt vil det være muligt at få patientens vurdering af det faglige indhold af konsultationen, af empati og kommunikation og af graden af medinddragelse. Først når patienten evaluerer hele forløbet, bliver det muligt at få en vurdering af koordinering og kontinuitet såvel den relationelle som den informationelle [8]. En evaluering af lægen eller praksis over tid vil dog ikke være tilstrækkelig til at belyse oplevelsen af sygdomsforløb, der også omfatter aktører uden for praksis. En patientevaluering, der er foretaget i sygehusregi, vil derimod typisk omhandle et sygdomsforløb eller en kontakt ud af flere i et sygdomsforløb. Her vil det være muligt for patienten at give sin vurdering både af kerneydelse, kommunikation og kooperation og af kontinuitet og koordination. For de sidstnævntes vedkommende såvel mellem aktører inden for sygehuset som i forhold til almen praksis, hjemmepleje osv. Som patienttilfredshedsundersøgelserne er tilrettelagt i dag, opnås der dog ikke et samlet billede af hele forløb fra første henvendelse i praksis gennem udredning, indlæggelse, behandling og udskrivelse og til opfølgning ved hjemmepleje eller praksis. Under en indlæggelse vil patienten typisk være i kontakt med flere personer fra forskellige personalekategorier. Det betyder, at det ved evaluering af sygehusafdelinger er organisationen i sin helhed, der er genstand for vurdering. Spørgsmål vedrørende empati og kommunikation vil derfor typisk blive besvaret i generelle vendinger som f.eks.»lægerne var meget venlige«eller»sygeplejerskerne var søde til at Figur 1 World Health Organisations kriterier for god kvalitet i sundhedsvæsenet sat i forhold til de tre perspektiver på kvaliteten. Det sundhedsprofessionelle perspektiv Høj patienttilfredshed Høj faglig standard Sammenhæng i forløbet Minimal risiko for patienten Effektiv udnyttelse af resurser Patientens perspektiv Det økonomiske og organisatoriske perspektiv

3 1668 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 trøste mig«. En lægepraksis er derimod en lille organisation, hvor den enkelte sundhedsperson vil være i fokus ved patientens evaluering. Det giver mulighed for direkte evaluering af den enkeltes handlemåde og færdigheder. Hvordan skal patienten evaluere? Vurderingen af sundhedsydelser gennemføres typisk som spørgeskemaundersøgelser blandt patienter, der aktuelt eller for nylig har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Spørgeskemaundersøgelser er håndterbare ved store undersøgelsespopulationer, men resultaternes kvalitet og anvendelighed afhænger i høj grad af formuleringen af spørgsmålene og svarmulighederne [9]. Derfor er forskning og udvikling inden for dette område af stor betydning for anvendeligheden af patientevalueringer. En høj grad af gyldighed (validitet) af spørgeskemaet opnås ved at sikre, at de valgte spørgsmål dækker de områder, patienterne oplever som centrale for kvaliteten (indholdsvaliditet). Ønsker man at belyse et underliggende begreb (en latent variabel) ved at stille spørgsmål, der indirekte belyser begrebet, stiller det høje krav til det statistiske forarbejde ved udviklingen af spørgeskemaet (begrebsvaliditet). Hvert spørgsmål og de tilhørende svarmuligheder skal være stillet præcist og formuleret på en sådan måde, at respondenten forstår spørgsmålet på den tiltænkte måde, og således, at resultaterne bliver præcise og reproducerbare (reliable). Endelig skal man sikre sig, at spørgeskemaet er responsivt, hvis man ønsker at følge en udvikling i kvaliteten. Formålet med at gennemføre en brugerundersøgelse bør være afgørende for formuleringen af spørgeskemaet. Har man brug for patientens afrapportering af fakta f.eks. ventetider eller begivenheder, eller ønskes patientens subjektive vurdering af aspekter af ydelsen Er undersøgelsen udelukkende en måling af generel tilfredshed, kan man ofte nøjes med et mindre antal strategisk udvalgte spørgsmål. Ønsker man at afdække specifikke kvalitetsbrister, er det derimod nødvendigt at have så detaljerede resultater, at det er muligt umiddelbart at indkredse det problem, der skal løses og efterfølgende måle, om det blev løst. Evaluering af patientforløb Resultaterne fra de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser og fra patientevalueringerne i almen praksis demonstrerer en høj grad af tilfredshed med sygehusene og med de praktiserende læger [10, 11]. Samtidig afdækkes en sådan oplevelse af mangel på sammenhæng i behandlingsforløb og på kommunikation og samarbejde mellem de involverede aktører, at patienterne ofte føler sig fortabt i systemet [12]. De landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser omfatter spørgsmål til patienterne vedrørende henvisning og tiden frem mod indlæggelse samt spørgsmål vedrørende udskrivelse og information til den praktiserende læge. Men der er forsat tale om evaluering af et enkelt led i en for nogle patienters vedkommende lang kæde. Med henblik på at få beskrevet præcis, hvor i forløbet, der opstår kvalitetsbrist, og hvori disse brister består, er der derfor behov for patienters evaluering af hele forløb involverende overgange mellem afsnit og sektorer f.eks. mellem almen praksis og sygehusafdelinger, mellem udredende og behandlende afdelinger og mellem sygehusafdelinger og hjemmepleje. Med udgangspunkt i resultaterne af patienternes oplevelser af overgangene mellem sektorerne har Enheden for Brugerundersøgelser i samarbejde med en tværsektoriel styregruppe gennemført et projekt af Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundærsektor (POPS) [12, 13]. I projektet er der anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder. Patienterne har deltaget i spørgeskemaundersøgelser og brugerpaneler, mens kernen i projektet var dialogmøder, hvor repræsentanter fra primær og sekundær sektor med udgangspunkt i patienternes oplevelser har diskuteret årsager til kvalitetsbrister og fremkommet med løsningsforslag vedrørende samarbejdet i overgange mellem sektorerne. Der er således skabt basis for udarbejdelse af et spørgeskema til rutinemæssig undersøgelse af den patientoplevede kvalitet i udrednings- og behandlingsforløb. Standarder for patientevalueringer Det synes umiddelbart indlysende, at 100% patienttilfredshed må være det mål, man bør stræbe efter. Paradokset synes dog at opstå, når man som sundhedsperson oplever patienter, der ikke har været tilfredse, fordi man i sine bestræbelser på at leve op til faglige standarder ikke kunne imødekomme patientens ønsker. Der vil til stadighed være et spændingsforhold mellem de tre perspektiver, der betyder, at søger man at øge kvaliteten inden for det ene perspektiv, kan det betyde, at man bliver nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten inden for et andet. Dette paradoks skal dog ikke foranledige, at man accepterer lav patienttilfredshed, men det skal derimod få os til at søge at sikre den enkelte patients fulde forståelse for de nødvendige valg. Kvalitetsudvikling med patientevalueringer I de få foreliggende internationale studier på området har man ikke kunnet spore en effekt på den patientoplevede kvalitet i almen praksis af at gennemføre patientevalueringer og efterfølgende forsyne lægerne

4 Ugeskr Læger 171/ maj 2009 VIDENSK AB 1669 med evalueringsresultaterne [14-16]. Erfaringer fra DanPEP viser dog en høj grad af oplevet effekt blandt lægerne på såvel opmærksomhed på patientperspektivet som på adfærd, når lægerne fik skriftlig feedback på egne data. Omsætning af resultaterne af en patientevaluering til ændringer af praksis er en proces, der kræver refleksion. Resultaterne repræsenterer et billede af praksis, der er set fra patientens synsvinkel. Det er derfor nødvendigt at analysere, hvorledes kvaliteten af det evaluerede aspekt af praksis anskuet i det sundhedsfaglige og det økonomisk-organisatoriske perspektiv vil blive påvirket af tiltag, der planlægges gennemført for at optimere den patientoplevede kvalitet. Refleksioner over og planlægning af kvalitetsudviklingsinitiativer kan med fordel ske i grupper af kolleger, hvor man gør brug af kvalitetsudviklingskonsulenter, der er uddannet til denne funktion. Implementering af resultaterne kan følge trinene i gennembrudsmodellen på lige fod med implementering af nye behandlingsmetoder [17]. Patientevalueringer kan afdække forbedringspotentialer inden for så specifikke områder, at opfølgende aktiviteter bør tilrettelægges individuelt eller med grupper af praksis/afdelinger med de samme behov. Det er vigtigt at tage højde for individuelle forhold i den bestående praksis og for forskelle i de mål for forandring, som den enkelte organisation opstiller, når der planlægges ændringer. Samarbejde med og facilitering ved kolleger samt parallel anvendelse af flere metoder har i flere studier vist sig at have den bedste effekt [18]. Status på patientevalueringer i Danmark Siden 2000 har der hvert andet år været gennemført landsdækkende undersøgelser af patienters oplevelser (LUP) blandt indlagte patienter ved samtlige landets sygehusafdelinger i regi af Enheden for Brugerundersøgelser [19]. Spørgeskemaets indhold tilpasses løbende behovet for at få belyst aspekter af sundhedsydelsen. Feedback sker på sygehus- og grundspecialeniveau, hvor resultaterne kan anvendes til at kortlægge den patientoplevede kvalitet af ydelserne. Obligatoriske patientevalueringer afføder ikke nødvendigvis efterfølgende kvalitetsoptimerende tiltag, da sådanne vil være afhængige af motivation og resurser i den evaluerede enhed. Erfaringerne fra LUP viser dog, at andelen af positive svar på landsplan er steget med flere procentpoint på en række spørgsmål siden Det tyder på, at undersøgelserne øger fokus på arbejdet med den patientoplevede kvalitet. I perioden gennemførtes det landsdækkende projekt DanPEP, der bl.a. havde til formål at undersøge, hvorledes patientevalueringer kunne FAKTABOKS Måling af patientens oplevelse af sundhedsvæsenet er en blandt flere metoder, der bør bringes i anvendelse ved vurdering af ydelserne. Visse aspekter af en sundhedsydelse kan ikke vurderes, såfremt man undlader at inddrage patienternes oplevelser. Både på sygehusene og i almen praksis gennemføres målinger af patienternes oplevelser (patientevalueringer). Målingerne danner basis for udvikling af ydelsernes kvalitet. Fremover bør der sættes fokus på velfunderede metoder til patientevalueringer af udrednings- og behandlingsforløb og af kronisk syge patienters forløb. indarbejdes i den løbende kvalitetsudvikling af almen praksis [20]. Fra 2007 har DanPEP været en del af Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed (DAK-E). Patientevalueringer er herefter et tilbud til almen praksis om et redskab til udvikling af den patientoplevede kvalitet. I samarbejde med regionernes kvalitets- og efteruddannelsesudvalg for almen praksis arrangeres der lokale aktiviteter med de praktiserende læger med henblik på at omsætte evalueringsresultaterne til kvalitetsudvikling i de enkelte praksis. Hovedformålet er at øge fokus på patienternes perspektiv og stimulere til lokale kvalitetsforbedrende aktiviteter. En samlet resultatopgørelse udarbejdes til de enkelte læger, og der tilbydes opfølgning på resultaterne. Gennemslagskraften for patientevalueringer i almen praksis på den samlede kvalitet af sektorens ydelser er i første omgang afhængig af, i hvilket omfang praktiserende læger tager imod tilbuddet, dernæst i hvilket omfang det lykkes for lægerne at omsætte resultaterne til forandringsmål i praksis og nå målene. Perspektiver Patientens perspektiv er nu ved at være indarbejdet i kvalitetsudviklingen i såvel sygehus- som almen praksissektoren. Patientevalueringer og andre kvalitetsmål er ligeværdige i en evaluering af, om sundhedsvæsenet opnår de mål, man har sat sig. LUP har vist at kunne tilpasses ændrede fokusområder. For DanPEP vil det i de kommende år være en udfordring at øge andelen af deltagende læger samt at styrke de lokale tilbud om facilitering af implementering af evalueringsresultaterne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har med undersøgelsen af kræftpatienters oplevelser taget hul på de diagnosespecifikke patientevalueringer. Med en forsknings- og udviklingsmæssig indsats vil der kunne tilrettelægges evalueringer blandt pa-

5 1670 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ maj 2009 tienter med kroniske lidelser, for hvem forløbsevalueringer vil være særligt relevante. Detaljerede undersøgelser af patienternes oplevelse af deres sygdomsforløb vil give værdifulde oplysninger til brug for en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af forløbene. Endelig er det helt essentielt, at man i højere grad end nu begynder at sikre systematisk anvendelse af patienternes evalueringer i kvalitetsudviklingen, og at disse baseres på validerede måleredskaber. Korrespondance: Hanne Heje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Forskningsenheden for Almen Praksis, DK-8000, Århus C. Antaget: 5. marts 2009 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet -Modelbeskrivelse. København: Sundhedsstyrelsen, Donabedian A. Evaluating the quality of medical care. Milbank Mem Fund Q 1966;44: Shaw CD, Kalo I. A background for national quality policies in health systems. København: WHO, Dahler-Larsen P, Krogstrup HK. Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag, Jung HP, Wensing M, Olesen F et al. Comparison of patients and general practitioners evaluations of general practice care. Qual Saf Health Care 2002;11: Mathiesen TP, Jørgensen T, Freil M et al. Patienters og sundhedsprofessionelles oplevelser af behandling og pleje en analyse baseret på patienter behandlet for tyk- og endetarmskræft. Medicinsk Teknologivurdering København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Wensing M, Jung HP, Mainz J et al. A systematic review of the literature on patient priorities for general practice care. Part 1: Description of the research domain. Soc Sci Med 1998;47: Freeman G, Hjortdahl P. What future for continuity of care in general practice? BMJ 1997;314: Olesen F, Mainz J. Standardiserede spørgsmål og spørgeskemaer. En overset paramedicinsk undersøgelsesmetode? Månedsskr Prakt Lægegern 1994; , og Enheden for brugerundersøgelser. Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter. København: Enheden for brugerundersøgelser, Heje HN, Vedsted P, Sokolowski I et al. Patient characteristics associated with differences in patients evaluation of their general practitioner. BMC Health Serv Res 2008;8: Gut R, Freil M. Patientperspektivet som grundlag for forbedring af det tværsektorielle samarbejde. Månedsskrift Prak Lægegern 2008;86: Patienters oplevelser i overgange mellem primær og sekundær sektor. København: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, (28. september 2008). 14. Vingerhoets E, Wensing M, Grol R. Feedback of patients evaluations of general practice care: a randomised trial. Qual Health Care 2001;10: Wensing M, Vingerhoets E, Grol R. Feedback based on patient evaluations: a tool for quality improvement? Patient Educ Couns 2003;51: Cheraghi-Sohi S, Bower P. Can the feedback of patient assessments, brief training, or their combination, improve the interpersonal skills of primary care physicians? A systematic review. BMC Health Serv Res 2008;8: Langley GJ, Nolan KM, Normann CL et al. The Improvement Guide: A practical approach to enhancing organizational performance. San Francisco: Jossey- Bass, Wensing M, van der Weijden T, Grol R. Implementing Guidelines and innovations in general practice: which interventions are effective? Brit J Gen Pract 1998; (28. september 2008). 20. Hove G, Heje H, Olesen F et al. DanPEP. Danske Patienter Evaluerer Almen Praksis. Projektafrapportering december 2002 marts Århus: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, pdf (28. september 2008). Offentliggørelse af kvalitetsoplysninger om sundhedsvæsenet til borgerne status og perspektiver Overlæge Jan Utzon & overlæge Johan Kærgaard Statusartikel Bispebjerg Hospital, Enhed for Klinisk Kvalitet Det er blevet en del af sundhedspolitikken i mange lande at gøre kvalitetsoplysninger om sundhedsvæsenets institutioner tilgængelige for offentligheden. Sigtet er at stimulere til kvalitetsforbedring og at sætte forbrugere af sundhedsydelser i stand til at træffe informeret valg af sygehus [1]. Denne artikel har som fokus at give en oversigt over rapporter på internettet, der er målrettet borgere/patienter herefter kaldet borgere i Danmark og kort sammenfatte den videnskabelige litteratur om borgeres brug af informationen. Ved borger forstås her en enhver person, der er interesseret i at vælge behandlingssted, uanset om vedkommende selv er patient, er rådgiver for en syg eller blot er en borger, der interesserer sig for sammenligninger af behandlingskvaliteten. Vedrørende positive og negative effekter af offentliggørelse henvises til arbejder herom [2-5]. Oplysninger der er målrettet borgere om kvaliteten i sundhedsvæsenet vedrører i Danmark aktuelt kun sygehusvæsenet [2]. De er samlet på Sundhed.dk, der drives af Danske Regioner og på Sundhedskvalitet.dk, der drives af Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Sundhed.dk Denne hjemmeside baseres på følgende kilder: Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Der findes aktuelt 31 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (LKD), som offentliggør hver de-

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse 60.655 indlagte og 177.678 ambulante patienter Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Revideret udgave august 2011 2010 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien Patientinddragelse Kick-off konference 13. Juni 2012 Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og Ungdomspsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktionen 2 Anne Kamuk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinske Senge Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Når den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende

Når den pårørende bliver partner. Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende Pårørende-kittet Når den pårørende bliver partner Præsentation af indsats for større inddragelse af pårørende Pårørende-kittet Indhold: Intro: Den pårørende som partner Fakta om patientinddragelse Barrierer

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL

PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN

Plan for. Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen 1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN Indhold Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat 4 Behov for en kulturforandring 4 Input

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013

Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013 Patienters oplevelser i Region Hovedstaden 2013 En del af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling

Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling 741 Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling Marianne Rosendal & Peter Vedsted I almen praksis som i det øvrige sundhedsvæsen er der et vedvarende behov for implementering

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere