SØFARTSMUSEETS ARKIV OG BIBLIOTEK LØFTER FORMIDLINGEN

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN SEPTEMBER NYE STUDERENDE PÅ IVA SØFARTSMUSEETS ARKIV OG BIBLIOTEK LØFTER FORMIDLINGEN 08 INTERVIEW Engelske Katharine Schopflin: Informationsspecialister skal vise vejen SKAL FOLKEBIBLIOTEKERNE NATIONALISERES? HÅNDTER KONFLIKTER

2 DDELIBRA NYT! DDElibra Nyheder Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra. Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning, som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden. Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for bibliotekerne. Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån. Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder! Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard, 2. sal København S - tlf

3 12 08 TEMA: FIRMAETS MAND Råb højt om dine succeser og lær af dine fejl, lyder rådet fra en 24 engelsk informationsspecialist. INDHOLD 42 Konflikter er et vilkår. Årgang 2015 IVA har budt 210 nye studerende velkommen. 04 Aktuelt interview Hvorfor ikke nationalisere folkebibliotekerne? 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 18 Søfartens hukommelse Søfartsmusset har vundet priser for sin arkitektur og så prioriterer det sit arkiv højt. i øvrigt Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye bøger 46 Nye stillinger 47 Arrangementer på vej 48 Nyt job Drømmen om en boghandel 26 Synspunkt: Overvejelser om en national biblioteksstrategi 30 Gadget 32 Lederstafet: Jeg stiller mange faglige spørgsmål 33 Synlighed skal bruges bevidst 39 Resumeer fra Del Din Viden 40 Artikel fra Del Din Viden Biblioteket som litterært makerspace September 2015 Perspektiv 3

4 AKTUELT INTERVIEW Hvorfor ikke nationalisere folkebibliotekerne? Nationale informationskampagner, fælles licenser, indkøbsaftaler og udveksling af personale. Der er mange fordele ved et nationalt biblioteksvæsen, mener Mona Madsen, fritids- og kulturchef i Solrød Kommune. TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP Du har startet debatten om nationalisering af folkebiblioteket med et indlæg i Politiken. Har du fået nogen reaktioner? - Ja, en del, og jeg er stadig meget interesseret i, hvad folk vil sige. For mange er det en meget fremmed tanke. Argumenterne imod er for eksempel, at staten så bare vil skære os ned. Det kan godt være, at de vil det. Men det gør kommunerne også. Hvad er grunden til, at du bringer det på banen nu? - Jeg har tænkt tanken før. Lige nu var anledningen en låner, der pegede på, at han synes, at det er farligt, at kommunerne smider materialer ud uden at samarbejde om det, fordi vi risikerer, at der er noget, der ikke er tilgængeligt mere. Selvom vi har overbygningsbibliotekerne, er det jo ikke sikkert, at det for eksempel vil være muligt at låne en sjælden musik-cd lokalt, og så skal man i stedet lytte til den på Statsbiblioteket. Vi skal passe på, at vi ikke pludselig mangler en del af kulturarven. Det kunne man samarbejde om, hvis man havde en stor fælles database. Men skal bibliotekerne lægges under staten for at kunne samarbejde om kassationerne? - Ikke nødvendigvis. Der kan være noget lovgivning omkring en fælles database, men kassationspolitikken var egentlig også kun et bi-ærinde. For mig handler det primært om at sikre et ensartet folkebibliotek i alle kommuner. Hvilke fordele er der ved at nationalisere folkebibliotekerne? - Først og fremmest, at der blev mere lige tilbud i hele landet. Det er blevet forskelligt, hvad vi som biblioteker kan tilbyde, for eksempel når det gælder licenserne. Når der er besparelser, fravælger nogle kommuner måske ereolen eller Infomedia, og derfor er tilbuddene meget uens. Vi tilbød eksempelvis i et samarbejde med Erhvervsstyrelsen små virksomheder hjælp til digital post for et par år tilbage, men det gjorde nabokommunen ikke, og derfor kan man ikke lave en national kampagne om tiltaget. Man kan heller ikke lave en national brandingkampagne om folkebiblioteket, for det er forskelligt, hvad standarden er. Vi kan have gymnasieelever, der ikke kan bruge de licenser, vi har, fordi deres hjemkommune ikke har dem. Det er især det digitale, der giver de store uligheder. Hvis vi var nationale, så kunne vi have fælles kampagner, udveksle personale, samarbejde om arrangementer, lave fælles licensaftaler og meget mere. Kan du se ulemper? - Nej, egentlig ikke. Jeg tror, at kommunerne vil kæmpe imod med næb og kløer, fordi vi er deres mest populære tilbud. Og centraliserer man for stramt, vil man miste den lokale forankring, og det må ikke ske, fordi det er den, der giver de gode samarbejdsflader til lokalsamfundet. Jeg ønsker en nationalisering, hvor det stadig er muligt at foretage valg og fravalg inden for eksempelvis materialevalg, arrangementer og så videre. Betyder det så meget, at tilbuddene i landet ikke er ens? - Hvis man synes, at folkebiblioteket er en vigtig ting, og det synes jeg, så må man gå ind for minimumsstandarder. Det kunne samtidig blive starten på en afklaring af, hvad et folkebibliotek skal være, for at skatteborgerne gider finansiere os. Det er en diskussion, vi har undgået at tage ved at sprede os så meget og være så folkelige og efterspørgselsorienterede. Nationalt kunne man sætte nogle retningslinjer, eksempelvis at bibliotekerne skal styrke læsefærdigheder eller styrke borgernes it-kompetencer, og så kunne borgerne måske blive nødt til at stå lidt længere i kø for at låne den næste bestseller. 4 Perspektiv September 2015

5 Om Mona Madsen Mona Madsen er fritids og kulturchef i Solrød Kommune. Hun er uddannet bibliotekar DB, samt master i oplevelsesledelse fra RUC. Find linket til Mona Madsens debatindlæg, Nationaliser folkebibliotekerne, på Politikens hjemmeside September 2015 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER VI MÅ FORSVARE RETTEN TIL ET DIGITALT PRIVATLIV I slutningen af august deltog jeg på IFLA's internationale bibliotekskonference i Cape Town i Sydafrika. Et af de emner, som optog mig mest, var overvågning og datasikkerhed. Bibliotekerne har i dag en vigtig opgave i at sikre brugernes privatliv, når de benytter bibliotekernes tjenester til videnssøgning og som netadgang. Privatliv er en rettighed nedfældet i Menneskerettighedserklæringen. Privatliv er samtidig et kernebegreb i bibliotekarers og informationsspecialisters virke, da det er fundamentet for ytringsfrihed og den fri og lige adgang til information. Hvis vi er bange for at blive stillet til regnskab for det, vi læser, eller de websteder, vi besøger, kan det føre til selvcensur og frygt for at bruge de muligheder, de digitale værktøjer giver. Derfor skal vi være opmærksomme på, at både kommercielle virksomheder og stater meget nemt kan følge med i biblioteksbrugernes gøren og laden på nettet. Dette udfordrer også bibliotekerne, da der heri kan ligge et opgør med biblioteksrummet som et neutralt sted, hvor brugernes adfærd ikke spores, gemmes eller bedømmes. Retten til et digitalt privatliv er ikke blot en biblioteksdagsorden. Det er en dagsorden for os alle. Jeg ser bibliotekarerne som en mulig spydspids i arbejdet med datasikkerhed både i offentlige og private virksomheder. Bibliotekarer og informationsspecialister kan bidrage til at sikre, at der er principper for opsamling af data, at der skal være et legitimt formål med at indsamle data, at der skal være gennemsigtighed, og at befolkningen og virksomhederne skal være oplyste om, hvad det indebærer, når de afgiver data. IFLA udgav i forbindelse med konferencen et statement kaldet Privacy in the Library Environment. Her findes konkrete anbefalinger til, hvad bibliotekerne skal være opmærksomme på, og hvilken rolle bibliotekarerne kan spille i indsatsen for at gøre brugerne bevidste om udviklingen, deres rettigheder og deres muligheder for at styre dataovervågning. Det er vigtigt, at bibliotekerne sender et klart signal til omverdenen om, at dette er dybt alvorligt. I september måned er jeg begyndt i et spændende netværksforløb, startet af gode kræfter som journalist Pernille Tranberg og iværksætter Marianne Sten. Netværket vil arbejde for, at der tages større hensyn til den personlige datasikkerhed i udviklingen af ny teknologi. Den digitale forretningsmodel bør flyttes fra tracking-by-default til privacy-by-default, og vi skal højne borgernes kendskab til, hvordan de bedst sikrer deres privatliv online, så de får større digital tillid og formår at stille krav til politikerne om at sikre de digitale rettigheder. Tine Jørgensen / tj@bf.dk 6 Perspektiv September 2015

7 SKRÆDDERSYET INFORMATIONSSKRANKE? INFORMATIONSSKRANKER TIL ALLE BEHOV Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret os i Danmark og tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkerifabrik i Vislanda i Sverige. I vores sortiment finder du bl.a. vores populære informationsskranker, som fås i forskellige udformninger. Bliv inspireret på Tel: info@biketjanst.dk

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 2. september Bibliotekskonference på cykelstien Årets Cycling for Libraries konference går under titlen New Nordic, og fokus er på de skandinaviske biblioteker. Når de rullende biblioteksfolk den 6. september rammer Frederikshavn Bibliotek som det første stop på vejen ned gennem Jylland, har de derfor allerede adskillige kilometer i benene fra Norge og den svenske vestkyst. Deltagerne på den i alt 600 kilometer lange tur, der starter i Oslo den 1. september, stopper undervejs på folkebiblioteker, forskningsbiblioteker og specialbiblioteker. Her fremlægger bibliotekerne lokale projekter til inspiration, og den danske del af ruten byder på mange facetter af biblioteksvæsenet: fra læsekredsprojekter til større organisationsændringer. Bibliotekarforbundet er med til at sponsorere Cycling for Libraries 2015, og formand Tine Jørgensen sætter sig i sadlen på en del af ruten: Ideen om, at man på tværs af kloden mødes og cykler for at gøre opmærksom på bibliotekerne, vil jeg gerne støtte op om. Det handler om at lade sig inspirere af hinanden. Jeg er spændt på at se, hvordan konferenceformen fungerer, og glæder mig til at besøge en række udvalgte biblioteker og firmaer, der arbejder inden for biblioteksvæsenet. Cykelturen slutter i Aarhus den 11. september i Dokk1, og der er lagt op til, at deltagerne kan fortsætte vidensdelingen på den internationale Next Library konference i Aarhus, der begynder den 12. september. Det er femte gang, der afholdes Cycling for Libraries. Første gang var i 2011, hvor turen gik fra København til Berlin, og i de efterfølgende år har cyklende bibliotekarer blandt andet kørt de baltiske lande og Frankrig tyndt for inspiration. Nikander 26. august Verdens bedste nye folkebibliotek ligger i Stockholm»Arkitekturen er legende uden at være fastgjort til en bestemt aldersgruppe. De arkitek- 8 Perspektiv September 2015 toniske løsninger giver ekstrem fleksibilitet, og nye funktioner vil let kunne indrettes til brugernes fremtidige behov«. Sådan lyder en del af begrundelsen for valget af Kista Bibliotek som modtager af titlen som verdens bedste folkebibliotek Komiteen har lagt vægt på, at der i høj grad eksperimenteres med rum og digitale løsninger på biblioteket, der er tegnet af Wester + elsner Architects. På denne måde appellerer biblioteket til de mange forskellige brugere, der hver dag møder biblioteket i det indkøbscenter i det centrale Stockholm, hvor biblioteket har til huse. Det er kun anden gang, Public Library of the Year Award 2015 overrækkes, og i år foregik det den 16. august på den internationale bibliotekssammenslutning IFLA s årsmøde i Cape Town. Kulturstyrelsen stiftede prisen tilbage i 2014 som en del af udviklingsprojektet Modelprogram for folkebiblioteker. Vicedirektør i Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen fokuserer på, at prisen bidrager til at sprede budskabet om folkebibliotekets demokratiske værdier internationalt. Prisen bliver i år uddelt i samarbejde med it-virksomheden Systematic og IFLA s Public Libraries sektion. Nikander 26. august Medarbejdere skal skabe synlighed på LinkedIn Der er guld at høste for både virksomhed og ansatte, hvis medarbejderne arbejder aktivt med deres LinkedIn-profiler. Fra virksomhedens perspektiv udgør medarbejdernes netværk en kilde til synlighed. Deler, liker eller kommenterer en medarbejder en god historie fra virksomheden, når den ud til langt flere personer end dem, der normalt besøger virksomhedens hjemmeside eller LinkedIn-side. Fra den ansattes side af bordet er der troværdighed og nye connections at hente. Deler du resultater og erfaringer fra dit arbejde, skaber det troværdighed om dine kompetencer, samtidighed med at dit netværk med stor sandsynlighed vil øges, fordi mere aktivitet på din profil gør dig mere synlig. Få flere gode råd fra konsulentvirksomheden Digital Works om at bruge LinkedIn aktivt som virksomhed og medarbejder på Digital Works hjemmeside. Nikander 26. august En forstyrrelse på jobbet kan koste 25 minutters arbejdstid Den svenske hjerneforsker Katarina Gospic fra Karolinska Instituttet har i et større studie set på, hvad forstyrrelser koster i tabt arbejdsindsats. Hendes konklusion er, at hvis du bliver forstyrret, mens du er i flow med en arbejdsopgave, tager det dig op mod 25 minutter, før du er tilbage på samme niveau af koncentration som før. Det er langt fra hele arbejdsdagen, vi befinder os i flow, for det handler ikke kun om koncentration, men hele vores mentale og kropslige opmærksomhed. Det er på dette tidspunkt, at vi lærer og husker optimalt, men det er også en tilstand, der er svær at nå tilbage til, hvis man bliver forstyrret. En sms fra din chef eller en ny opgave på skrivebordet betegnes som maksimale forstyrrelser, og derfor bør man som medarbejder markerer når man har brug for ro. Det kan eksempelvis være at sætte telefonen på lydløs eller sætte en seddel på døren om, at man først er klar til at blive forstyrret om en time. Katarina Gospic har også set på, hvad støj i åbne kontomiljøer betyder for medarbejdernes præstationer. Her dykker præstationen med op mod 66 procent. Simpelthen fordi en del af hjernens kapacitet bliver brugt til at holde støjen ude af bevidstheden. Katatrina Gospic peger på, at det er afgørende, at arbejdspladserne bliver mere bevidste om, hvad støj og forstyrrelser betyder for effektiviteten. Læs interviewet med den svenske hjerneforsker Katarina Gospic, der er læge og ph.d. i kognitiv neuroscience fra Karolinska Instituttet og stifter af Brainbow Labs, i DJØF-bladet. Lerche 17. august Fremfærd støtter tværfaglige biblioteksprojekter Biblioteket i byrummet hedder projektet i Fredericia, hvor biblioteket vil arbejde med at flytte biblioteket ud af det fysiske bibliotek i samarbejde med borgere og foreninger. I Egedal har biblioteket fået støtte til at udvikle det tværfaglige samarbejde mellem borgerservice og bibliotek blandt

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION andet ved at udvikle dialogværktøjer, som andre kommuner kan have gavn af. Puljen til projekter er på i alt 1,45 million, og målet er at skabe projekter, der gennem tværfaglighed og inddragelse af brugerne formår at komme frem til bedre opgaveløsninger i kommunerne. Fremfærd modtog i første omgang 32 ansøgninger til projekter, og ni af dem fik en samlet støtte på cirka kroner. Næste ansøgningsfrist er den 30. september, hvor den resterende del af puljen uddeles til kvalificerede projekter. Læs mere om kravene til projekterne på fremfærd.dk. Mønsted 17. august Tre nominerede til BØFA-prisen 2015 Den 8. september uddeles BØFA s årlige kulturpris. De nominerede tæller avisen Kids News, der ugentligt bringer nyheder formidlet i børnehøjde i papirform og som e-avis. Det andet nominerede initiativ er Bookeater. dk (tidligere boggnasker.dk). Hjemmesiden er et forum for unge med interesse for bøger, hvor brugerne skriver skønlitterære tekster, diskuterer og anbefaler bøger til hinanden. Sidste nominerede er læsekampagnen gratisbørnebøger.dk. På hjemmesiden finder man børnebøger fra nogle af landets bedste børnebogsforfattere til fri og gratis brug. BØFA-prisen er en hæderspris, der hylder nyskabende kulturelle tiltag på børne- og ungdomsområdet. I udvælgelsen af de nominerede bliver der lagt vægt på, at det er tiltag, som bidrager til at understøtte børns udviklingsmuligheder. Sidste år gik prisen til nonprofit-projektet Læs for livet. Projektet arbejder med at etablere små biblioteker på krisecentre, børnehjem og andre institutioner, hvor børn og unge ikke normalt har adgang til bøger. Grundtanken er, at litteratur spiller en rolle i social udvikling og kan bidrage til at sikre sårbare børn og unge en bedre livskvalitet og en mulighed for at bryde den sociale arv. Nikander 13. august Biblioteksopgaver skrevet ind i FN s udviklingsdagsorden I starten af august blev det endelige punktum sat for forhandlingerne af FN s Post-2015-Agenda, og bibliotekernes opgaver er skrevet ind som redskaber til at skabe en mere lige verden. Lige adgang til information gennem biblioteker og udbredelse af læsning figurerer nu i FN s mål mod Baggrunden er, at evnen til at læse og til at opnå viden gennem information hos en befolkning udgør essentielle faktorer, når lande skal undergå en positiv udvikling. Biblioteksorganisationer verden over og IFLA hilser FN s fokus velkommen, da det længe har været en mærkesag for organisationerne at få rettet opmærksomhed på vigtigheden af læsning og tilgængelig information. Formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen siger blandt andet:»( )Vi er derfor meget tilfredse med at se, at adgang til information, indsats mod analfabetisme og for læsning er med i de nye FN-mål«. Den nye internationale udviklingsdagsorden indeholder desuden en lang række mål og målsætninger inden for økonomisk, miljømæssig og social udvikling. Nu er det op til offentlige og private aktører at bidrage til at opfylde FN s mål. Nikander WebSearchers Masterclass med Gary Price Tirsdag den 6. oktober 2015 kl i Bibliotekarernes Hus, Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg Hør om det nyeste inden for websøgning og søgemaskiner og få tips fra den amerikanske bibliotekar og anerkendte søgeekspert, Gary Price, så du kan holde trit med det stadigt skiftende søgelandskab. Hør bl.a. om: Strategies and techniques for searching online Advanced Searching With Google Interesting and usefull apps that will make you more productable online New web-based research tools - tools to make Online Research easier, faster and more powerful Specialty Web Databases Digital privacy tools and resources. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på bf.dk/arrangementer September 2015 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP 6. august Næstved trækker ordning med tidsbestilling tilbage 13. august Studiejob baner vejen ind på arbejdsmarkedet I en debat med mange meninger om, hvordan de studerende bør udnytte deres studietid, og hvordan de som færdiguddannede lettest får adgang til arbejdsmarkedet, slår administrerende direktør i Akademikernes A-kasse Michael Valentin et slag for studiejobbet. I et debatindlæg bragt i Politiken den 11. august siger han:»kombinationen af viden og evnen til at omsætte den er nu engang den sikreste vej til job. Det ved vi i Akademikernes A-kasse. Og det ved de i virksomhederne«. Michael Valentin opfordrer til at droppe det fokus på høje karakterer, der eksisterer rundt omkring på universiteterne og hos politikerne, og i stedet prioritere, at de studerende har et relevant studiejob. På studiejobbet kan de studerende få lov til at anvende den viden, de tilegner sig på universitetet, og viden skal bruges og afprøves i praksis, ellers sygner den hen. Ifølge Michael Valentin er det arbejdsmarkedet i provinsen, der skal afhjælpe den høje akademikerledighed. Derfor skal de studerende være indstillet på at rejse efter et job, og de skal gøre sig tanker om, hvordan deres akademiske kompetencer kan bidrage på lokale, mindre virksomheder ligesom arbejdsgiverne i provinsen skal gøre det samme. Her ser Michael Valentin igen vigtigheden af et studiejob; for akademikerkompetencer omsættes bedst i praksis på et studiejob, og ikke på læsesalen. Nu kan borgerne på hovedbiblioteket i Næstved igen få hjælp fra en bibliotekar præcis når de står og mangler den. Tilbage i maj måned afskaffede Næstved Bibliotek den klassiske bibliotekarbemandede skranke til fordel for en ordning, hvor borgerne skulle booke en bibliotekar, hvis de havde spørgsmål, der krævede over fem minutters betjening. Fra slutningen af juni er ordningen trukket tilbage, og borgerne kan igen modtage betjening af en bibliotekar, uanset tidspunkt og hvor tidskrævende spørgsmålet end måtte være. Lanceringen af tidsbestilling på biblioteket vakte debat om bibliotekernes kerneopgaver og servicebegreb, og nyheden om afskaffelsen bliver modtaget med glæde hos Næstveds Biblioteks følgere på Facebook, hvor en bruger skriver:»det er en god nyhed«. Næstved tilbyder nu en service, hvor man kan bestille et møde med en bibliotekar, der har forberedt sig på det givne emne, man har brug for information omkring. Læs tidligere nyheder om Næstveds indføring af tidsbestilling, og se debatten:»i Næstved skal borgerne bestille tid og Næstvedmodellen giver debat«samt interview med biblioteks- og borgerservicechef i Næstved Karen Delfs bragt i Perspektiv 6/2015:»Vi er ikke lykkedes 100 procent«. Nikander Nikander Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer Mail: alw@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. 10 Perspektiv September 2015

11 Find bogen straks Har I den nye Kim Leine. Den der lige er udkommet? Alle de bøger, som DBC modtager, bliver straks-registreret og er søgbare på nettet dagen efter. Et par timer efter, at vi har modtaget en ny udgivelse, er der oprettet en foreløbig bibliografisk post med titel, ISBN-nummer, forlag og faustnummer. Så er titlen synlig i bibliotek.dk og i bibliotekerne næste morgen. det gælder alle de ca. 400 bøger og andre materialer, vi modtager hver uge. Hvert år forsyner DBC tusindvis af fagartikler, bøger og andre materi aler med emneord, noter og alle de andre metadata, der gør materialerne søgbare. Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder med verdens største biblioteker og producenter af metadata. VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk September 2015 Perspektiv 11

12 INFORMATIONSSPECIALIST Firmaets and

13 Tekst Sabrine Mønsted Foto: POLFOTO Mads Perch, London Vis ledelse og kolleger, hvor du kan gøre en forskel, for de ved det ikke, lyder rådet fra den engelske informationsspecialist Katharine Schopflin, der i bogen A Handbook for Corporate Information Professionals har samlet erfarne informationsspecialisters bedste råd om at arbejde i det private. - Vi skal sikre os, at vi er svaret på virksomhedens og kollegernes problemer, ved selv at identificere alt det, vi kan»fixe«: fra dag til dag-problemer til det forkromede overblik over nye tendenser og konkurrenter, siger Katharine Schopflin, Head of Content i den engelske medievirksomhed Gorkana Group i London. Det betyder, at informationsspecialister skal være»firmaets mand«mere end kollegerne. De skal kende strategien i detaljer for at kunne se, hvor de bedst bruger deres evner, så virksomheden når sine mål. August 2015 Perspektiv 13

14 INFORMATIONSSPECIALIST Overblik er et nøgleord, siger Katharine Schopflin, der har 20 års erfaring som informationsspecialist. Hun mener, at den største udfordring for informationsspecialister i dag er at få formidlet, at det gør en enorm forskel at have en informationsspecialist om bord. Det er vi ikke gode nok til, og det betyder, at vi er de første til at mærke økonomiske og politiske forandringer i virksomheden, fordi vi er et»let«sted at skære. De gode historier skal fortælles på den hårde måde. Ikke kun hvor mange forespørgsler vi har haft, men at vi for eksempel sparede virksomheden for et sagsanlæg, fordi dokumentationen var i orden. Værdien af vores kompetencer skal gøres synlig, for ellers lever opfattelsen af, at alle selv kan finde alt, fordi alt jo er tilgængeligt, videre i bedste velgående. Folk opdager først, hvilket komplekst arbejde der ligger bag at stille ressourcer til rådighed, når det er gået galt. MINDRE LØN, MINDRE RESPEKT Katharine Schopflin er den eneste informationsspecialist i Gorkana Group, hvilket for hende igen er et billede på, at det ikke altid står klokkeklart for ledelsen, hvad informationsspecialister kan bidrage med. Hun oplever generelt en række benspænd for informationsspecialister i England, der udgår fra den problematik.»kerneopgaven for en informationsspecialist er selv at finde ud af, hvad behovet er«. Informationsspecialister tjener generelt mindre end andre akademiske faggrupper, hvilket betyder, at der grundlæggende ikke er samme prestige ved og respekt for vores fag. Det betyder igen, at der er mange semiprofessionelle i faget, fordi lønnen ikke står mål med den gæld, man oparbejder under sin uddannelse. Mange fravælger deres master og nøjes med at arbejde som assistenter, forklarer hun og tilføjer, at der mangler»entry-level job«for nyuddannede informationsspecialister, fordi virksomhederne prioriterer folk med erfaring. DYRK AT VÆRE SPECIALIST Men benspændene betyder heldigvis ikke, at det ikke er et fag i udvikling. I England, ligesom i Danmark, er der nye områder, som er oplagte for informationsspecialister at træde ind på. Katharine Schopflin giver i bogen A Handbook for Corporate Information Professionals et historisk blik på informationsspecialisternes rolle i det private, og de har før repositioneret sig selv, skriver hun:»as the opportunities for mediated research roles began to decline, information professionals increasingly repositioned themselves as facilitators within the»knowledge environment«, taking on tasks such as organizing resource, offering learning opportunities, providing guidance and being the discoverers and evangelist for new tools.«det kan de gøre igen, siger hun. Det handler om at sætte sig ind i nye områder, være klar på forandring og tænke over, hvordan du kan spille ind. Big Data er eksempelvis ikke bare én ting. For informationsspecialister kan Big Data både handle om at indsamle og analysere data eller om lovgivningen på området. Derfor skal vi vide, hvad vi taler om. Det afgørende er at dyrke rollen som specialist, mener Katharine Schopflin. Ud over udviklingen mod digital management peger hun på copyright og databeskyttelse som områder for informationsspecialister. De kender lovgivningen, informationsprocesserne og har blik for brugernes behov. I 2000 indførte Storbritannien The Freedom of Information Act, der betyder, at alle offentlige institutioner dels løbende skal offentliggøre informationer om deres aktiviteter og dels skal udlevere informationer, hvis en borger beder om det. Det ser Katharine Schopflin også som et oplagt felt for informationsspecialister. REFLEKSIVT MINDSET Katharine Schopflin underviser selv informationsspecialister og bibliotekarstuderende i London og til spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen i England har blik for arbejdsmarkedets krav og nye muligheder, svarer hun»både og«, for hun mener ikke, uddannelsen skal rumme det hele. 14 Perspektiv September 2015

15 I England er de fleste informationsspecialister uddannet i et andet fag og tager derefter et etårigt kursus i Library Science. I løbet af det år kan de selvfølgelig ikke lære alt det, de vil møde i deres arbejdsliv. Det vigtigste er, at de studerende får et refleksivt mindset og lærer at omsætte principper til praksis og omvendt, siger Katharine Schopflin, der i sin undervisning lægger stor vægt på at introducere de studerende til blandt andet copyright. Kerneopgaven for en informationsspecialist er selv at finde ud af, hvad behovet er i en given situation. For selv om det grundlæggende ikke længere er kerneopgaven at indsamle information, men i stedet at researche og analysere, så vil opgaverne ofte være et mix af det hele, fordi der i reglen ikke er ret mange informationsspecialister i samme virksomhed. A Handbook for Corporate Information Professionals er udgivet i 2015 på forlaget Facet Publishing.»Folk opdager først, hvilket komplekst arbejde der ligger bag at stille ressourcer til rådighed, når det er gået galt«. Katharine Schopflin har igennem 20 år arbejdet som informationsspecialist i virksomheder, organisationer og i den statslige sektor. September 2015 Perspektiv 15

16 INFORMATIONSSPECIALIST TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO POLFOTO Du skal se markedsføringen af dig selv som en del af dit arbejde. Råb højt om dine succeser og lær af dine fejl. Slå din position fast E»En informationsspecialist skal hver dag arbejde for at gøre sig selv overflødig«, skriver den engelske informationsspecialist Shaunna Mireau i sit bidrag til bogen A Handbook for Corporate Information Professionals. Med det mener hun, at du skal dokumentere dit arbejde og lægge det åbent frem, så virksomheden eller organisationen kan se de processer, der ofte er usynlige. Shaunna Mireau har mere end 20 års erfaring fra advokatbranchen, og hun mener, at intern og ekstern markedsføring er en nødvendig del af informationsspecialistens arbejde. Når det lykkes informationsspecialister at markedsføre sig som»betroede rådgivere«, bliver de ikke bare værdsat, men får mulighed for at indtage nye positioner.»men det kræver en indsats, og at man træder ud af komfortzonen for at opbygge et ry som en medarbejder, det er nødvendigt at konsultere. Det kræver synlighed, og at man tør tage chancer«, skriver hun. For udover at levere de services og informationer, som efterspørges, skal du skabe værktøjer, der kan måle det, du gør, og guide dig til, hvornår du eksempelvis skal tilbyde nye services. Oven i det skal markedsføringen af dine resultater hele tiden tænkes ind som et ekstra lag i dit arbejde. GIV BRUGERNE EN GOD HISTORIE Den bedste markedsføring er de gode historier, mener Shaunna Mireau. Som nyansat informationsspecialist i et advokatfirma hjalp hun en ung jurastuderende, der var sat på en kompliceret retssag.»han brugte hele dagen i retten og morgener og aftener på biblioteket for at opbygge sagen. Jeg kunne have begrænset min hjælp til at vise ham, hvor han kunne finde de informationer, han søgte, men i stedet blev jeg en slags partner, hjalp ham med at researche og diskuterede analyserne med ham. Jeg tog rollen som betroet rådgiver på mig«, skriver hun. Da han blev færdiguddannet, stod Shaunna Mireau på takkelisten ved siden af andre advokater og firmaets ejere. I dag, 15 år efter, er han selv partner i firmaet og støtter biblioteket, og han fortæller stadig historien om, hvilken forskel et bibliotek kan gøre. For selv om informationsspecialisters arbejde kan kvalificere beslutninger, så er det langt fra altid, at deres viden når op til ledelsen, der sjældent er daglige brugere af informations- og researchservicen.»så du skal opbygge et netværk blandt dine kernebrugere, der kan fungere som ambassadører, fordi folk støtter det, der 16 Perspektiv September 2015

17 hjælper dem selv, eller det, andre fortæller dem, er værd at støtte«, skriver Shaunna Mireau. UDVID DIN ROLLE Næste skridt, når man som informationsspecialist har slået sin position fast i virksomheden, er at udnytte sin interne succes eksternt, både for at blive en del af virksomhedens udvikling og for at åbne døre for flere informationsspecialister. Shaunna Mireaus team overvåger for eksempel systematisk lovgivningsændringer, hvilket er en viden, andre virksomheder også kan bruge. Derfor leverer de nu overvågning af lovændringer på specifikke områder til eksterne virksomheder.»det har betydet, at biblioteksteamet reelt hjælper ledelsen med at udvide markedet mod nichebrancher og nye klienter, fordi vi leverer overvågning til dem«. Eksterne opgaver kan også være som konsulent for en ekstern klient. Shaunna Mireau er klar over, at det kan være en overvindelse at skulle være i front ikke kun internt, men også eksternt, men det er en del af arbejdet, og»du kan, og du skal«, skriver hun. Gør dit arbejde synligt Sig altid ja til at præsentere dit arbejde til konferencer, møder, seminarer og lignende. Involver dig i aktiviteter relateret til din virksomheds område. Annoncer på de sociale medier og i organisationen, når du har præsenteret noget fagligt. Arbejd mod at blive en betroet rådgiver. Opbyg tillid, så du lettere får de ressourcer, du beder om. Udnyt muligheder for at udvide dine arbejdsområder. Byd ind, når du har chancen, og se muligheder for at udvide din rolle. Kilde: Internal and External Marketing by Information Professionals af Shaunna Mireau, i bogen A Handbook for Corporate Information Professionals, redigeret af Katharine Schopflin og udgivet på Facet Publishing i September 2015 Perspektiv 17

18 FOTO JAKOB BOSERUP / TEKST SABRINE MØNSTED ARKIV & VIDENSCENTER M/S Museet for Søfart er bygget under jorden i den gamle tørdok fra Helsingør Skibsværft. BIG, Bjarke Ingels Group, er arkitektfirmaet bag de m 2 museum, hvoraf m 2 er udstillingsarealer. Museet har siden åbningen i 2013 høstet flere priser for både arkitektur og formidling senest den europæiske museumspris Luigi Micheletti Award. Søfartens hukommelse Efter 97 år på Kronborg Slot er søfartens arkiv og museum flyttet ned i en ombygget tørdok fra Helsingørs Skibsværft. Det har betydet mindre arkivplads, men langt flere besøgende. Henriette Gavnholdt holder som eneste bibliotekar og arkivar på museet styr på alt det, museet ejer og løbende får forærende. 18 Perspektiv September 2015

19 M/S Videnscenter ligger i lyse lokaler med udsigt til bunden af den tidligere dok og indeholder arkiv, bibliotek og billedarkiv. Henriette Gavnholdt er den eneste bibliotekar og arkivar i Videnscenteret, hvor hun arbejder sammen med museumsinspektørerne og en konservator. Hun har, udover at holde styr på samlingen, ansvar for museets it-systemer, databaser, indkøb af bøger, katalogisering og digitalisering. Hun står bag museets hjemmeside og har kontakten til museets venneselskab bestående af tidligere søfolk. Frivillige hjælper hende dog med at sortere nogle af materialerne, og en enkelt hjælper med at katalogisere bøgerne. Videnscenteret overtog også en del af Søfartens Biblioteks bøger, da det lukkede, og har derfor en stor samling af faglitteratur og lidt skønlitteratur. På sigt er planen, at alle skal kunne låne centerets bøger gennem bibliotek.dk. Biblioteket indeholder bøger tilbage fra 1550 til i dag med alt fra love og regler til søs, ekspeditioner, kolonitidens handel med slaver og danske træfærger gennem tiden til moderne madlavning ombord. Det er især slægtsforskere, historikere og skibsentusiaster, der finder vej til videnscenteret med forespørgsler, der ofte er sæsonbestemte. Om vinteren handler de ofte om konstruktionstegninger til folk, der bygger modelskibe, om foråret er det mest spørgsmål til forskning og eksamensopgaver, mens det om efteråret ofte handler om fotos, som skal i de bøger, der skal i julehandlen. Billedarkivet indeholder blandt andet fotos doneret af privatpersoner og rederier. Det bliver brugt rigtig meget. Her finder man for eksempel gamle kodakmoments af middage om bord på handelsskibe, kaptajnens 50-års fødselsdag eller matroser i arbejde. Designer Mads Nørgaard har også været i arkivet for at hente inspiration fra 1960 ernes sejlertøj. September 2015 Perspektiv 19

20 Videnscenteret har en unik maritim billedsamling. - Der er ikke tid til systematisk at indscanne bøger og fotos, men når der kommer en bestilling på et foto, bliver det scannet ind, siger Henriette Gavnholdt. Hun og hendes nærmeste kollega, historiker og museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, får ofte henvendelser fra forlag og forfattere og har derfor gravet et utal af gamle fotografier og tegninger frem til både danske og udenlandske bøger senest til en bog om de danske værftslukninger, skrevet af Thomas Roslyng Olesen. 20 Perspektiv September August ARKIV & VIDENSCENTER Tidligere søfolk afleverer ganske ofte genstande til museet, fordi de ved, at deres børn ikke vil passe på dem, så tingene risikerer at blive smidt ud. Her er eksempelvis en gammel sekstant og søfartsbøger. Og samlingen af billeder bliver udvidet løbende. - Vi har ikke så mange fotos fra eksempelvis 1970 erne og 1980 erne, men der er heldigvis skibsentusiaster, der tager rundt og fotograferer handelsskibe og færger i danske havne og sender billederne til os, fordi de brænder for søfart, siger Henriette Gavnholdt. Museet overtager også genstande, bøger og fotos fra rederier og værfter, når de lukker ned. For eksempel fra Helsingør Værft, B&W og ØK Skibsværft. - Vi har også et tæt samarbejde med Mærsk, siger Henriette Gavnholdt.

21 Ulla Tofte Direktør på M/S Museet for Søfart A/S Det håndskrevne stikordsregister Die Elisabeth er guld værd i dag. Det var museets direktørfrue, Elisabeth Henningsen, der tilbage i 1960 erne satte sig for at skrive de mange små kartotekskort med navne på søfolk, skibe og genstande. - Når nogen spørger i dag:»har I noget om det her skib?«, kan man slå op i arkivet og se, hvem der byggede det, og hvem der var kaptajn. Der er også udklip, nekrologer og lignende, der har forbindelse med skibene. Oplysninger, du ikke finder andre steder, siger museumsinspektør Thorbjørn Thaarup, der blandt andet bruger arkivet, når han skal lave en udstilling. Hvorfor prioriterer I at have et videnscenter på museet? - Det er en naturlig opgave og en forpligtelse for museer at dele den viden, der er i arkivet og biblioteket og give brugerne adgang til alle dele af samlingen. Det gør vi bedst med et formidlende led som Videnscenteret, hvor alle kan komme og få vejledning og hjælp til at finde genstande, bøger og billeder. Vi har gjort Videnscenteret til en aktiv spiller ved at placere det som en naturlig del af museet og ikke som et fjernmagasin i et loftrum. På alle omvisninger fortæller vi om den viden, man kan finde i Videnscenteret, og fra andre steder i museet kan man kigge lige ind i biblioteket og arkivet, så arkitekturen er med til at åbne samlingen op. Man skal heller ikke have en aftale på forhånd, men kan gå lige ind, og på den måde sænker vi barriererne for brugerne, så mange, der aldrig havde forestillet sig, at de ville gøre brug af det tilbud, faktisk bevæger sig ind i Videnscenteret. Hvad tilfører Videnscenteret museet? - Enhver kulturinstitution bliver betydeligt klogere ved at være i interaktion med deres brugere. Vi får indsigt i små og store projekter, som vedrører vores område. Det kan være folk, der selv har lavet en systematisk indsamling eller registrering, fotosamlinger eller andet arkivmateriale, som de deler med os, fordi vi har et fysisk sted, vi kan mødes. Arkivet, biblioteket og genstandene er jo grundlaget for vores viden og omdrejningspunktet i et museum. Det skal ikke blot ses som en støttefunktion. Ved at have et fysisk videnscenter sætter vi en klar ramme om vores viden, og gør det til et synligt væsentligt element også i vores egen bevidsthed. Planen er at åbne endnu mere op de næste par år og tilbyde et antal specialepladser i Videnscenteret med tilbud om at inddrage vores samling og få sekundær vejledning af vores fagfolk. September 2015 Perspektiv 21

22 IVÆRKSÆTTER Drømmen om en boghandel Midt i december 2014 slog to bibliotekarer døren op til en lille, uafhængig boghandel i hjertet af Nørrebro. De håber at overleve på kontakten til de lokale, kvalitetslitteratur og deres viden om bøger. TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO JAKOB BOSERUP J eg var et sted i mit arbejdsliv, hvor der skulle ske noget nyt, men jeg havde ikke turdet gøre det alene, siger Dorthe Kristiansen, der har været bibliotekar DB siden 1999 og blandt andet arbejdet på Landbohøjskolens bibliotek. Mikael Ostenfeld Krog har tidligere drevet sit eget forlag og blev bibliotekar DB i Dorthe Kristiansen og Mikael Ostenfeld Krog er tidligere kollegaer og tog beslutningen om at åbne en boghandel over en kop kaffe i august sidste år. Drømmen har de altid haft, begge to. De fandt et kælderlokale på Elmegade på Nørrebro og overtog butikken fra en frisør i december sidste år. Og placeringen er nøje udvalgt. - Jeg har i mange år kigget på egnede områder til en boghandel. Vi overvejede både Valby, Vanløse og Frederiksberg, men enten var der konkurrenter for tæt på, eller også var det et for lille lokalområde. Her kommer der både lokale og turister forbi, og der er ingen umiddelbare konkurrenter. Længere nede ad gaden ligger et antikvariat, og et par gader væk er to smalle boghandlere med bøger på fremmedsprog og lyrik. HVORDAN TJENER MAN PENGE? Bøgerne på hylderne er enten klassikere, alt det, de selv synes, er god og interessant litteratur eller helt aktuelle bøger. Men de skal også tjene penge, og det er en udfordring at tænke kommercielt. - Det er det sværeste. Alt, hvad vi gør, koster penge, og vi skal lære, hvad der er en god forretning. Jeg vil ikke holde mig for god til at lange noget over disken, jeg ikke selv synes, er god litteratur. Det er også en del af at drive en forretning. Men de to bibliotekarer må føle sig frem. For eksempel troede Dorthe Kristiansen, at krimier ville sælge, men det gør de ikke, så fremover vil hun holde sig til at indkøbe bestsellerne inden for krimigenren. DET SÆLGER DA IKKE Drømmen for de to bibliotekarer er at skabe et miljø i boghandlen, hvor kunderne også kommer til arrangementer. De har haft forfatterforedrag, bogreceptioner og i maj kommer fire markante bogfolk der anbefaler bøger. Det personlige møde, anbefalinger og kontakten til de lokale er vigtigt. - Vi bruger os selv i formidlingen og kan næsten altid finde 22 Perspektiv September 2015

23 frem til det, kunden leder efter. Ofte kommer de ind og vil have en bog i stil med en anden, de har læst, eller kan ikke huske, hvad en bestemt bog hedder, eller savner gode ideer. Det er jo det, vi kan som bibliotekarer, siger Mikael Ostenfeld Krog. Og de to supplerer hinanden. - Jeg kigger nogle gange i kasserne fra forlaget og tænker»åh, hvad har Dorthe nu bestilt, den bog får vi da aldrig solgt«, og dagen efter har vi solgt tre af dem. Det var ønsket om selv at bestemme kombineret med kærlighed til bøger og det at formidle, der fik Dorthe Kristiansen og Mikael Ostenfeld Krog til at føre drømmen om deres egen boghandel ud i livet. REGNVEJR UDEN KUNDER Nogle ting har været nemmere, end de troede, for eksempel at få et CVRnummer og oprette et anpartsselskab. Det sværeste var paradoksalt nok at få en erhvervskonto, selv om de havde startkapitalen. - Uden sådan en konto kunne vi ikke komme videre og for eksempel bestille et kasseapparat, men det lykkedes til sidst i Dorthes private bank, siger Mikael Ostenfeld Krog. Det tager også tid at bygge kundekreds og netværk med forlag og forfattere op. - Og jeg har da siddet en regnvejrsdag i januar uden en eneste kunde og tænkt, om jeg havde begået mit livs dumhed, siger Dorthe Kristiansen. Men måned for måned er der kommet flere kunder, og vi bruger de sociale medier til markedsføring. Vi har blandt andet fået kontakt til forfatteren Katrine Grünfeld, der bor på Nørrebro og netop har udgivet bogen Stormskader. Hun har åbnet sit netværk for os. JULESALG Nørrebro Bøger har åbent 40 timer om ugen fra klokken og om lørdagen. De deler vagterne og aftenarrangementerne mellem sig. Mikael Ostenfeld Krog arbejder desuden 15 timer om ugen på IVA s bibliotek, og Dorthe Kristiansen er ved at starte et konsulentfirma med design af hjemmesider ved siden af, indtil de ser, hvordan det går med deres bogdrøm. - Vi giver det i hvert fald til julesalget næste år. Jeg har hørt, at mange boghandlere tjener procent af årets omsætning i december, siger Dorthe Kristiansen. September 2015 Perspektiv 23

24 TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP Alice Jørgensen, 20 år - Jeg kommer direkte fra gymnasiet, og jeg søgte ind her, fordi det lød som et interessant studie. Det er en bred uddannelse, der giver mange muligheder. Jeg interesserer mig for kultur og information, og fagene lyder spændende. Introdagene har været gode. Første dag var rigtig god; jeg fik et godt indtryk af stedet, og jeg er positivt overrasket over, hvor godt det går med at lære hinanden at kende. Jeg har også hørt, at der er et rigtig godt studiemiljø her. Godmorgen Er I friske? Rusværterne bød på morgenmad, musikquiz og konkurrencer i slutningen af august for at ryste de nye studerende på IVA sammen. I alt er 210 studerende blevet optaget. Jens Jacob Dinesen, 23 år - Jeg har haft tre år efter gymnasiet til at finde ud af, hvad jeg ville studere. Jeg har både arbejdet og gået på en fotoskole, og via fotografiet voksede min interesse for internettet og arkiver, så derfor søgte jeg ind på IVA. Jeg synes, arbejdet med information og data er spændende, og jeg interesserer mig også for kulturdelen. Indtil videre har jeg oplevet den første dag på introforløbet, hvor vi brugte meget tid på navnelege, som lidt kedelig - men også hyggelig, da der også var tid til øl og snak.

25 Bryndis Djurhuus, 21 år - Jeg kommer fra Færøerne, så alt er nyt lige nu, fordi jeg er flyttet hertil to dage før studiestart. Jeg valgte studiet, fordi det lyder spændende, og fordi det er en ret bred uddannelse. Jeg kan godt lide kultur og vil gerne arbejde med kulturformidling. Sebastian Andersen, 24 år - Efter gymnasiet har jeg rejst og arbejdet. Jeg arbejder på Det Kongelige Teater, hvor jeg blandt andet arbejder med events, og det vil jeg rigtig gerne lave mere af. Min forventning er, at det vil det her studie give mig mulighed for. Jeg ville egentlig have læst Teatervidenskab, men jeg kom ikke ind, og fordelen ved dette studie er, at det er bredere. Jeg har ikke valgt det så meget på grund af informationsdelen, så derfor glæder jeg mig især til, at der kommer fokus på kulturdelen på tredje semester. Første introduktionsdag var en dejlig oplevelse. Jeg har det typisk sådan, at jeg lige skal se folk lidt an, men det kom jeg hurtigt over her, fordi alle snakker med alle. I slutningen af august slog Det Informationsvidenskabelige Akademi dørene op for 186 nye studerende i København og 24 i Aalborg. De studerendes gennemsnitsalder er faldet fra 24,9 år i København til 23 år, mens den i Aalborg stadig ligger på 24 år. Både i København og Aalborg er de optagnes gennemsnitlige kvotient steget, mest markant i Aalborg, hvor den i 2014 lå på 5,9 og nu er oppe på 7,4. I København er den steget fra 6,6 til 6,7. For første gang siden 2010 har København ledige studiepladser, hvilket IVA formoder skyldes de skærpede adgangskrav på studiet. September 2015 Perspektiv 25

26 SYNSPUNKT Overvejelser om en national biblioteksstrategi Tidligere chef for Malmø Stadsbibliotek og forhenværende formand for BF Elsebeth Tank kommer i denne artikel med en række strategiske input, som hun mener bør inddrages i en kommende national strategi for folkebibliotekerne. Elsebeth Tank har siden 2013 med udgangspunkt i firmaet etank.nu været rådgivende partner i forbindelse med udviklingsprojekter hos biblioteker, styrelser og andre kulturinstitutioner. Hun har tidligere blandt andet været stadsbibliotekar i Malmø, direktør for NOTA og formand for Bibliotekarforbundet. Elsebeth Tank udgiver sin analyse som e-bog i slutningen af september. Se mere på hendes hjemmeside 26 Perspektiv September 2015

27 TEKST ELSEBETH TANK RÅDGIVENDE PARTNER I FIRMAET ETANK.NU FOTO JAKOB BOSERUP F lere bibliotekschefer har de senere år efterlyst»en samlet, national strategi, der kan forbinde den lokale indsats med den nationale«. Siden seneste nationale strategi Bibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010 er der sket store ændringer i vilkår og muligheder. Derfor er der brug for en ny, og Kulturstyrelsen har gjort biblioteksstrategi til et dagsordenspunkt på årsmødet i oktober. Bibliotekerne har været dygtige til at realisere den gamle strategis prioriterede indsatsområder. Det ses i udbredelsen af»åbne biblioteker«, samarbejdet om Danskernes Digitale Bibliotek og talrige partnerskaber. I 2014 lykkedes det tilmed at vende en nedadgående kurve, da antallet af aktive lånere steg med tre procent. Det ligger i kortene, at ovenstående indsatser videreføres og udvikles i fremtiden. Spørgsmålet er, hvilke andre ideer der venter på at blive prioriteret? EKSISTENTIEL USIKKERHED Der er stor forskel på de ressourcer, den enkelte borger har adgang til. I nogle kommuner stortrives bibliotekerne, i andre fremstår de afpillede og udmattede. Sidstnævnte er særligt udfordret af gentagne fusioner og kommunale sparerunder, der udmøntes i søndagsåbne biblioteker med frivillige i rollerne som ansatte, fordi lønnet personale er blevet et absolut knapt gode. En form for eksistentiel usikkerhed har indfundet sig mange steder. Den følger af kombinationen: personaletomme biblioteker, massive selvbetjeningskoncepter, sammenlægning med borgerservicecentre og turistbureauer, nye centraladministrative opgavestillere på arenaen, flytning af fokus fra opbygning af samlinger til udvikling af relationer og talrige nye projekter med lige så mange nye partnere. Usikkerheden kan for eksempel spores i en specialeopgave fra IVA, der undersøger biblioteksidentiteter. Opgaven finder, at:»fortællingen (i personalet) om kerneydelsen kommer til at stå over for ledelsens fortælling om forandringer for at ruste sig til fremtiden. Sidstnævnte fortælling har størst legitimitet udadtil, men førstnævnte lever i højeste grad blandt bibliotekarerne, som på denne måde indirekte påvirker udviklingen af biblioteket«. Bibliotekerne befinder sig i konstante, transformative processer. Derfor er det oplagt at starte en strategiproces fra dette udgangspunkt. I denne artikel beskriver jeg seks ideer som bidrag til overvejelser om den næste nationale folkebiblioteksstrategi. 1. IDENTITET OG IMAGE På Kulturstyrelsens strategiske temamøde om dannelse i foråret 2015, sagde professor og filosof Ole Fogh Kirkeby, at»dannelse handler om at kende sine egne værdier og kunne identificere andres«. Bibliotekernes forandringskurs har skabt usikkerhed om værdi- og idegrundlag og rejser grundlæggende spørgsmål som: Hvem er vi ved at blive? Hvem vil vi være? Der har været mange forsøg på at redefinere bibliotekernes kerneopgaver. Et næste frisættende skridt kunne være at genopdage bibliotekernes oprindelige værdi- og idegrundlag og herfra identificere fremtidsvision og strategier. Der er inspiration at hente til identitetsarbejdet for eksempel hos LEGO, der har gennemført omfattende udforskningsprocesser omkring værdier og identiteter og brugt opdagelserne som afsæt for en ny, vellykket vision og strategi. 2. ETIK OG GOVERNANCE Bibliotekernes stigende engagement i partnerskaber og styrkelse af deltagelses- og fællesskabskulturer betyder, at mange beslutninger må træffes løbende i samarbejde med eksterne aktører langt væk fra den organisatoriske kerne. I dag skal alle ansatte kunne agere selvstændigt, kompetent og hurtigt. Det kræver tydelighed omkring værdier, vision og strategi samt stimulering af mod og kompetencer. Forskerne taler om»forhandlet samstyring og netværksstyring«som nye metoder for ledelse af offentlige virksomheder. Der vil opstå modsætninger og potentielle konflikter undervejs mellem biblioteker, partnere og borgere, da det er en særlig udfordring at kunne rumme flerstemmigheden og nå synergi, når de deltagendes værdier og udgangspunkter er meget forskellige. For at understøtte og kvalificere udviklingen af deltagelsesorienterede kulturer er det relevant at sætte fokus på alternative styringsformer. Første skridt kunne være udvikling af et etisk grundlag og et afklaret»governance-dokument«, som tydeliggør det etiske grundlag,»vi arbejder på«, og de metoder,»vi anvender«. September 2015 Perspektiv 27