Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier"

Transkript

1 Frederiksborg Amt Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Erfaringer fra historiske og tekniske undersøgelser Januar 2004

2 Frederiksborg Amt Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Erfaringer fra historiske og tekniske undersøgelser Januar 2004 Dokument nr Revision nr. 4 Udgivelsesdato 26. april 2004 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PTU/SMO/TIH LN SMO

3 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Historiske undersøgelser Vurdering af stoffer Tekniske undersøgelser Konklusion 6 2 Baggrund og formål 7 3 De historiske undersøgelser Fremgangsmåde Vurdering af resultater af de historiske undersøgelser Evaluering af metode i de historiske undersøgelser 13 4 Vurdering af stoffer Metode ved vurdering af stoffer Resultater af vurderingen af stoffer 18 5 De tekniske undersøgelser Strategi og grundlag Resultater af de tekniske undersøgelser Sammenfattende vurdering af grundlag, metode og resultater 31 6 Konklusion 35 7 Referencer 37 C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

4 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 2 Bilagsfortegnelse 1 Anvendte kemikalier i trykkeribranchen 2 Checkliste for historiske redegørelser på trykkerier 3 Sammenfatning af de historiske undersøgelser 4 Screening af stoffer a) Fysisk-kemiske data b) Nedbrydningsdata og farlighed 5 Analyseprogram 6 Fravalgte stoffer 7 Sammenhæng mellem påviste stoffer og trykkeriaktiviteter 8 Antal påvisninger og overskridelser af kvalitetskriterier i jord, poreluft og vand 9 Maksimumkoncentrationer for påviste stoffer i jord, poreluft og vand 10 Sammenfatning af konklusioner for de 14 miljøtekniske undersøgelser C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

5 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 3 1 Sammenfatning Trykkerier er en af de brancher, der i kortlægningsvejledningen anbefales kortlagt på grund af forureningsrisiko. Vores samlede viden om, i hvilket omfang og med hvilke stoffer forskellige trykkerityper kan forurene jord og grundvand, har imidlertid været begrænset. På den baggrund har Frederiksborg Amt iværksat undersøgelser af nuværende og tidligere trykkerier med det overordnede formål at identificere mulige forureningskilder ved forskellige typer trykkeri er. Undersøgelsen er gennemført i to etaper, idet der først er udført historiske undersøgelser og dernæst tekniske undersøgelser. 1.1 Historiske undersøgelser De historiske undersøgelser har været rettet mod at identificere, 1) hvilke trykkemetoder, der har været anvendt til forskellig tid i det enkelte trykkeri og 2) hvilke kemikalier, der har været anvendt til de respektive metoder generelt og i det enk elte undersøgte trykkeri. Forud for de enkelte historiske undersøgelser er der indsamlet oplysninger om trykkeribranchens teknologi - og miljøforhold. Hermed har det været muligt at beskrive processer og kemikalieforbrug til de enkelte trykkemetoder. Trykkemetoderne dybtryk, højtryk (bogtryk og flexotryk), offeset og seri grafi (silketryk) samt reproprocesserne er således beskrevet. Antallet af produkter og kemikalier er meget omfa t tende. Forbruget kendes kun i enkelte tilfælde og kun i nyere tid. Forbrugsmønstrene ændrer sig konstant, da metoderne er i stadig udvikling. En oversigt over anvendte kemikalier i trykke - ribranchen er vedlagt i bilag 1. På baggrund af de fra faglitteraturen kendte kemikalier er det således bestemt, hvilke der sandsynligvis har været brugt på den enkelte virksomhed. Disse oplysninger har dannet grundlag for besigtigelse og interviews. Checkliste for hi storiske redegørelser på trykkerier er vedlagt i bilag 2. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

6 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 4 Det har generelt ikke været muligt at udpege forureningskilder. Det har ikke været muligt at stedfæste oplagspladser eller tidligere luftafkast fra sæt terierne. En sammenfatning af resultaterne er vedlagt i bilag Vurdering af stoffer Det konstateres, at der i trykkeribranchen har været anvendt en række forskellige stoffer. For at tilvejebringe et overblik over, hvilke stoffer der skal opfattes som farlige og har et forureningspotentiale, er der gennem ført en screening af de stoffer, der i det samlede materiale oplyses anvendt inden for de enkelte trykkemetoder. De produkter, der er relevante for en undersøgelse, er produkter med indhold af farlige/miljøskadelige stoffer med risiko for jord- og grundvandsforurening. Der er taget udgangspunkt i følgende kriterier: potentiale for akkumulering i jord eller grundvand, farlighed, og anvendte mængder. Der tages således stilling til, om et stof skal søges i jord eller grundvand, og hvilke stoffer der kan forventes at findes i poreluften. I alt er indgået 86 stoffer, stofgrupper eller produkter i screeningen. Resultatet er anført i bi lag 4a og 4b. Bilag 4a indeholder de fysisk-kemiske egenskaber, mens bilag 4b indeholder nedbrydningsdata, biokoncentrationsfaktor og risikosæt ninger. På grundlag af de indsamlede data er der udpeget 56 stoffer/stofgrupper med potentiale for at forurene jord og/eller grundvand, mens 27 stoffer vurderes uden risiko for miljøet. Tre stoffer har ikke kunnet identificeres nærmere, og 14 stoffer anses ikke at kunne påvises ved analyse. De 44 stoffer ( ), der således falder uden for rammerne af de kemiske analyser, er opstillet i bilag 6, hvor også begrundelsen for udeladelsen er a nført. De 42 (56-14 = 42) stoffer, der forventes at kunne findes ved kemiske anal y- ser, fordeler sig på ni stofgrupper med indbyrdes analoge stofegenskaber, heraf otte grupper a f organiske forbindelser og en af metaller. I bilag 5 er der for hver af de fi r e t rykkemetoder opstillet et analyseprogram, som omfatter de udvalgte stoffer. Det er endvidere angivet, om det kan være relevant at analysere på poreluft, vand- og/eller jordprøver. Bilag 6 indeholder en oversigt over de stoffer, som ikke anses at udgøre en risiko eller, hvor analysemetode er fraværende. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

7 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Tekniske undersøgelser Tekniske undersøgelser er gennemført på alle 14 lokaliteter på grundlag af de historiske undersøgelse r og opstillede analyseprogrammer samt øvrige oplysninger om geologiske forhold og vandindvindingsinteresser. Forud for afsætning af prøveudtagningspunkter er der gennemført en TVinspektion af kloakker, hvortil kemikalier fra trykkerierne anses for afledt. Forureningsundersøgelserne er udført ved anvendelse af konventionelle boringer, poreluftsonderinger og poreluftprøvetagning med spyd. Disse undersøge l- sesmetoder er anvendt alene eller i kombination i det omfang, det var rele vant for den enkelte undersøge lse. Analysestrategi Med udgangspunkt i de udarbejdede analysepakker blev der gjort brug af screeningsanalyser på enten poreluft eller grundvand på hver ejendom. Som udgangspunkt udførtes screeningsanalysen på poreluft prøverne. Hvor der blev truffet vandfø rende lag i boringerne, udførtes efter nærmere vu rdering enten screeningsanalyse (purge & trap scan) eller specifik analyse på vandprøve. Der er i undersøgelserne påvist en lang række stoffer i både jord, poreluft og grundvand, men kun i begrænsede tilfælde er der tale om overskride l ser af de gældende kvalitetskriterier. Heraf er der i alle tilfælde tale om lette overskridel - ser. I ingen af de undersøgte trykkerier er der konstateret forurening, der kan betegnes som skadelig for mennesker, og kun i få til fælde findes overskridelser af de fastsatte kvalitetskrite rier for luft, jord og vand. Der kan ikke udpeges klare forureningskilder. De hyppigste påvisninger af fo r- ureningskomponenter findes under gulv i produktionslokalet samt ved utæthe - der i kloakker. Der kan ikke udpeges en trykkemetode, som hyppigere giver anledning til forurening end andre, og der kan ikke påvises en sammenhæng mellem trykkeriets størrelse og forureningshyppighed/-omfang. Sammenhænge n mellem påviste stoffer og trykkeriaktiviteter er vist som hist o- grammer i bilag 7. Antal påvisninger og overskridelser af kvalitetskriterier i jord, poreluft og vand er vist i histogrammer i bilag 8. Maksimumkoncentrationer for påviste stoffer i jord, poreluft og vand er opstillet i tabel i bilag 9. I bilag 10 er konklusionern e for hver af de 14 miljøtekniske undersøge l ser sammenfattet. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

8 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Konklusion Sammenfattende er det iagttagelsen, at trykkerier (offset, højtryk og serigr a fi) ikke udgør en væsentlig risiko for forurening. Der indgår ikke trykkerier med d ybtryk i materialet. Der er tilsyneladende ikke grund til at gennemføre omfattende historiske unde r- søgelser, hvis man vælger at gennemføre undersøgelserne som nedenfor anbe - falet. Hvis man vælger en mere traditionel tilgang, anbefales det at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet. Erfaringerne med undersøgelsesmetode peger klart på følgende anbefalinger til t e kniske undersøgelser: Poreluftsonderinger er den mest velegnede metode for indledende undersøgelser af trykkerier. Prøveudtagningssteder placeres under gulv i produktionslokaler og ved utætte kloakker. Screeningsanalyser af prøver på specielt pakkede ATD-rør er den bedste analysemetode for poreluftsprøver. T V-inspektioner af kloakker kan med fordel anvendes for at identificere steder, hvor forurening kan forekomme på grund af bortledning af kemika - lier. Bortledning af kemikalier sker normalt fra reproprocesserne og rensning af se rigrafirammer, men normalt ikke fra selve trykkeprocesserne. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

9 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 7 2 Baggrund og formål Amtet gennemfører i henhold til Lov om forurenet jord /1/ en kortlægning af arealer, der er eller kan være forurenet uanset kilde og forureningstidspunkt. På Vidensniveau 1 kortlægges arealer, hvor der er eller har været kilder, der anses for at kunne forurene jordmiljøet. Brancher, der anses for at håndtere kemikalier og oliepr odukter i et omfang, der kan udgøre en risiko for forurening, er anført i Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning, appendix 2 /2/. En af disse brancher er trykkeribranchen. Der tages i kortlægningsvejledningen ikke nærmere st illing til, hvilke trykkeriaktiviteter, der kan udgøre risici for fo r - urening. Der skelnes således ikke mellem det lille kontoroffsettrykkeri og det industrielle avistrykkeri. Samtidig foreligger kun få amtslige undersøgelser af arealer, hvor der har været trykkerier, og resultaterne foreligger ikke i en form, der nærmere kan afgrænse de mere risikobetonede trykkerityper fra de mindre. På den baggrund har Frederiksborg Amt iværksat undersøgelser af nuværende og tidligere trykkerier med det overordnede formål at identificere mulige forureningskilder ved forskellige typer trykkeri er. Undersøgelsen er gennemført i to etaper, idet der først er udført historiske undersøgelser og dernæst tekniske undersøgelser. Frederiksborg Amt har udvalgt 14 trykkerier. Ud af de 14 trykkerier er tre fortsat i drift. Der er i udvælgelsen lagt vægt på variation i type og størrelse. T rykkemetoderne offset, serigrafi o g højtryk inkl. bogbinding og repro er repræsenteret. Der er således ingen dybtryk repræsenteret i de 14 undersøgelse r, der omfatter tre avi strykkerier, fem en-mands/familietrykkerier og seks større trykkerier med blandede opgaver. Amtet har foretaget udvælgelsen ud fra en forhåndsvurdering af, at der ikke har været andre aktiviteter på ejendommene, således at trykkerierne kan be tragtes som en isoleret kilde. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

10 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 8 Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af de 14 historiske og tekniske undersøgelser. Der redegøres endvidere for vurderingen af de anvendte stoffer inden for hver trykkeritype og overvejelserne vedrørende opstilling af analys e - program og tilrettelæggelsen af de tekniske undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af COWI for Frederiksborg Amt i samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

11 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 9 3 De historiske undersøgelser 3.1 Fremgangsmåde De historiske undersøgelser er primært gennemført på baggrund af oplysninger, som er tilgængelige i de kommunale arkiver, Arbejdstilsynet, samt fra inte r- views med nuværende grundejere og fra besigtigelse af ejendommen. Herudover er der søgt oplysninger ved interviews med andre personer, som skønnes at kunne bidrage med informationer, og som er oplyst i det øvrige kildemateria - le. Det kan f.eks. være tidligere trykkeriindehave re. De historiske undersøgelser er gennemført på følgende måde: Forstudie om trykkeriers miljøforhold Indsamling af oplysninger om de 14 trykkerier i de offentlige arkiver ved Arbejdstilsynet og Kommunerne. Besigtigelse og interviews af personer med tilknytning til de respektive e j e ndomme/trykkerier. Forstudiet Forstudiet har omfattet en gennemgang af faglitteratur med henblik på at identificere anvendte stoffer i de forskellige trykkemetoder til forskel lig tid /3-9/. Resultatet foreligger i form af en tabel, der vedlægges som bilag 1. Tabellen er anvendt som grundlag for de videre historiske undersøgelser. Kommunale arkiver Oplysningerne fra de kommunale arkiver er hovedsagligt indsamlet af Amtet. I de tilfælde, hvor det har været nødvendigt, har COWI søgt supplerende info r- mationer. Der er hentet oplysninger om fysiske forhold samt tidspunkt for etablering og ændringer. Desuden er der søgt oplysninger om produktion, indretning, milj ø- tilsyn og miljøgodkendelser. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets tilsynsrapporter med diverse bilag om kemikalieforbrug er indsamlet. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

12 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 10 Interviews og besi g- tigelse En indledende gennemgang af det indsamlede kildemateriale danner udgangspunkt for den efterfølgende besigtigelse af samtlige ejendomme. I forbindelse med besigtigelsen er der søgt supplerende oplysninger ved interviews af grund - e j e r. I de tilfælde, hvor grundejer ikke har haft tilknytning til det undersøgte trykke - ri, er denne spurgt om kendskab til andre personer med en tilknytning og om accept af, at disse bliver interviewet i forbindelse med de historiske undersøge l- ser. Til støtte for besigtigelsen er der udarbejdet et besigtigelses- og interviewske - ma, som er anvendt ved besigtigelsen. Skemaet er vedlagt som bilag 2. I forbindelse med besigtigelsen er forholdene på stedet affotograferet. 3.2 Vurdering af resultater af de historiske undersøgelser I alle de historiske undersøgelser har det været muligt at tilvejebringe oplysninger om trykkemetoder. For trykkerier, der er i drift i dag, har det også været muligt at tilvejebringe oplysninger om aktuelle forbrug af kemikalier og håndteringen he raf. Oplysningernes kvalitet varierer imidlertid meget. I en af de historiske unde r- søge l ser var eneste kilde et billede af en trykkemaskine, hvoraf det var muligt at identificere trykkemetode. I de fleste andre historiske undersøgelser er der fundet mere detaljerede oplysninger. For ophørte trykkerier er det generelt muligt at identificere trykkemetoden. Historiske oplysninger om brug af kemikalie r e r generelt sparsomme. Resultaterne af de historiske undersøgelser er sammenfattet i bilag Kemikalieforbrug Der er stor forskel på de tilgængelige oplysninger om anvendte kemikalier i det enkelte trykkeri. Kildematerialerne oplyser noget tilfældigt herom. I de tilfælde, hvor der er angivet kemikalieforbrug, gælder det i reglen til et bestemt tidspunkt, f.eks. i forbindelse med en miljøgodkendelse eller Arbejdstilsynets inspektion. I enkelte tilfælde har der foreligget meget detaljerede oplysninger om kemikalieforbruget. Hovedkilden til kemikalieanvendelserne har været materialet, der indgår i fo r- studiet. I alt er der fremkommet oplysninger om ca. 9 0 stoftyper, der må anses for at være forekommet i et omfang, hvor der kan være risiko for forurening. Stoffer og stofgrupper er oplyst i bilag 1 og 4. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

13 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Kemikaliehåndtering Tilsvarende foreligger meget få oplysninger om håndteringen af kemikalier. De fleste oplysninger vedrører spildevandssager. På ni trykkerier oplyses at spildevand fra trykkeriet er ledt til kloakken. På fire af disse oplyses forbruget af kemikalier, der i nyere tid er opsamlet og afleveret til leverandør eller modtagest a tion for farligt affald. Ligesom med kemikalieforbruget er oplysninger om gamle oplagspladser me - get sparsomme, hvor trykkeriet ikke er aktivt længere Trykkemetoder De fleste trykkemetoder er repræsenteret på de udvalgte trykkerier, både offset, højtryk (bogtryk og flexotryk) og serigrafi, men ikke dybtryk. Resultaterne af re degørelserne er sammenfattet i bilag 3. Som det fremgår heraf, er offset den mest udbredte te knik, idet den optræder på 13 ud af de 14 trykkerier. Kun brugte alene højtryk (bogtryk) med blys ætteri. På ni af trykkerierne var der re profoto med filmfremkaldelse. Desuden har alle offsettrykkerierne haft eget udstyr til pladefremka l delse. Offset De vigtigste kilder til jordforurening i forbindelse med offsettrykkerier er anvendelsen af organiske forbindelser i fugtevandet og rensemidler. Fugtevand indeholder bl.a. alkohol samt fungicider eller biocider. Analyser af fugtevand fra fra 2001 viste et højt indhold af tungmetaller (zink, bly, kobber og krom) samt 100 % nitrifikationshæmning. Fu gtevand er ofte ledt urenset til offentlig kloak, medmindre trykkeriet er eller har været forsynet med et genanvendelsess ys tem. Ved rengøring af trykkemaskiner anvendes klude med opløsningsmiddel som f.eks. toluen. Efter endt brug opsamles kludene og sendes til genanvendelse eller bortska ffes. Reelt afdamper de organiske opløsningsmidler under brugen, så riskoen for jordforurening kan opstå ved uheld i forbindelse med håndteri n- gen og oplagring af opløsningsmidlerne. Trykfarver indeholder flere stoffer, der kan udgøre et jordforureningsproblem, hvis de kommer i direkte kontakt med jord. Miljømæssigt kan det være et problem, hvis trykfarverne udledes til kl oak, hvor eventuelle utætheder kan lede dem til jord. Højtryk I to af de udvalgte trykkerier, og har der med stor sandsynlighed været blysætteri. Blyformene indeholder foruden bly, anti mon og tin. Bly kan være en kilde til jordforurening ved deponering på jorden eller ved bortledning til kloak. Desuden er oplagring af blyformene ligeledes en kilde til spredning af bly til gulve, kloakker eller jorden. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

14 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 12 På fem af trykkerierne er der brugt højtryksmaskiner i begrænset omfang. Teknikken er ofte anvendt til trykning af begrænsede oplag af kuverter m.m. Der har formentlig overvejende været tale om bogtryk med trykforme i metal eller fotopol ym er. I forbindelse med rengøring af højtryksmaskiner anvendes organiske opløsningsmidler. I 1970 erne blev der anvendt klorerede opløsningsmidler, toluen m.m. Både trykfarver og rensevæskerne er i tidligere tider blevet hældt i kloakken, hvor de ved utætheder kan sive til jorden. Den væsentligste kilde til fo rurening er angiveligt uheld ved transport og oplagring af rensevæskerne. Serigrafi Det er kun en enkelt af de udvalgte virksomheder, , der beskæftiger sig med serigrafi, og som stadig er aktiv. Spildevand fra skylning af ram merne indeholder fotoemulsion og bliver ledt til kloakken. Nu til dags er det normalt at anvende vandbaserede trykfarver og dermed undgå de organiske opløsningsmidler ved afr ensning af rammerne. Spildevand fra r a m me vask med vandbaserede trykfarver indeholder typisk sæbe, trykfarver og emulsion, som udvindes og afleveres til modtagestation. Ved anvendelse af oliebaserede trykfarver sker afrensningen med organiske opløsningsmidler, f.eks. xylen. Dybtryk Der er ingen af de udvalgte virksomheder, hvor der er oplysninger om anvendelse af dybtryk. Der blev anvendt store mængder af organiske opløsningsmidler f.eks. trichlorethylen og toluen til afvaskning efter trykning. Det foregi k ved, at cylindere og fa rvevalser m.m. blev nedsænket i opvarmede bade med opløsningsmidlet. Spild og uheld ved håndtering og oplagring af opløsningsmidler kan være en kilde til forurening af jorden. Reprofoto De vigtigste forureningskilder i forbindelse med reprofoto er udledning af sølvholdigt skyllevand til kloakken. Desuden anvendes også organiske opløsningsmidler i mindre mængder som f.eks. trichlorethylen, acetone m.m. Der anvendes i fremkaldelsen desuden hydroquinoner, som er mistænk for at være c a r cinogene. Bogbinding Nogle typer lim indeholder organiske opløsningsmidler og blødgørere (phthalater) Andre forhold På samtlige trykkerier er der med sikkerhed anvendt forskellige organiske opløsningsmidler til rengøring og affedtning af trykforme og maski ner. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

15 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 13 På trykkerierne håndteres i forbindelse med film - og pladefremkaldelse ofte både syrer og baser, som kan være ledt til kloak og forårsage ætsninger af kloakrørene. Hvis de forurenende stoffer havner i kloakken, kan utætheder være kilde til forurening af jorden. 3.3 Evaluering af metode i de historiske undersøgelser Det kan konkluderes, at det er vanskeligt at lave en fuldstændig liste over alle farlige stoffer, der har været anvendt på et trykkeri gennem hele dets historie. Det er der flere grunde til. Antallet af produkter og kemikalier er meget omfa t- tende. Forbruget kendes kun i enkelte tilfælde og kun i nyere tid. Forbrugsmø n- strene ændrer sig konstant, da metoderne er i stadig udvi kling. Den anvendte metode har rettet sig mod at identificere anvendte trykkemetoder og tidsfæste anvendelsen i det enkelte trykkeri. Anvendelsen af kemikalier til de enkelte trykkemetoder er fortrinsvis bestemt på grundlag af faglitteraturen og så vidt muligt søgt bekræftet ved interviews af personer med tilknytning til virksomheden eller ejendommen. På baggrund heraf har det været muligt at identificere hvilke kemikalier, der sandsynligvis har været brugt på den enkelte virksomhed. Omvendt har det generelt ikke været muligt at udpege forureningskilder. Det har ikke været muligt at stedfæste oplagspladser eller tidligere luftafkast fra sæt terierne Arkiverne Kommunens arkiver Arkivmaterialet var som udgangspunkt indsamlet af Amtet, hvor kommunerne selv har indsendt, hvad de måtte finde relevant. Byggesagsarkiverne oplyser generelt om fysiske forhold som bygningsindretning og kloakker. Der foreligger sjældent egentlige oplysninger om virksomheders drift. I Miljøsagsarkiverne kan der være tilsynsrapporter med oplysninger om spilde - vandstilladelser, indretningsplaner, produktionsapparat, kemikalieforbrug og oplag. I visse tilfælde er der oplysninger om trykkeriets drift tilbage fra midten af 1980'erne. Arbejdstilsynet Der kan normalt forventes adgang til Arbejdstilsynets sager, hvis de ikke indeholder oplysninger om personer eller oplysninger, der kan relateres til personer. Proceduren er, at Arbejdstilsynet gennemgår sagsakterne for personfø l- somme oplysninger, før det stilles til rådighed for am tet. Sagernes omfang var af meget forskellig karakter. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

16 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 14 Der er fundet materiale på 9 af de i alt 14 trykkerier. Oplysningerne er indsamlet af Arbejdstilsynet med henblik på sikring af arbejdsmiljøet. Materialet omfatter fortrinsvis tilsynsrapporter, hvoraf det normalt er muligt at udlede rel e - vant information om trykkemetoder og i visse tilfælde også kemikalieanvendel - ser. I enkelte tilfælde er der fundet meget uddybende beskrivelser af apparatur og ke mikalier Interviews og besigtigelse Interviews Flere af de udvalgte trykkerier var nedlagte, og det var ofte ikke muligt at finde den tidligere trykkeriindehaver. Når det var muligt at interviewe trykkerimedarbejdere eller indehavere, har de kunnet bidrage med oplysninger om driften og indretningen af trykkeriet. Det har imidlertid ofte været begrænset med konkrete informationer om anvendte kemikalier, hvilket kan skyldes flere forhold. For det første er der tale om mange produkter med forskellige indhold af kemikalier, som ikke har været kendt af hverken ansatte eller ejer. For det andet må en vis reservation over for viderebringelse af oplysninger af fø l som natur altid påregnes. De interviewede har ofte en detaljeret viden om bygningsmæssige ændringer eller re noveringer, f.eks. kloakrenovationer, som ikke fremgår af byggesagen. Generelt bidrager interviews af grundejere ikke med direkte oplysninger af re - levans. Grundejer kan i flere tilfælde oplyse navne på tidligere ejere eller andre med ti l knytning til stedet. Interviews er i al almindelighed en kilde, der skal anvendes med forsigtighed. Dog vurderes interviewoplysninger, der kan sammenholdes med oplysninge r fra andre kilder, at have værdi for de historiske undersøgelser. F.eks. vil interviews ofte kunne afklare forhold, der beskrives uklart i det trykte materiale. Besigtigelse Der er ikke ved besigtigelserne fremkommet oplysninger, der har kunnet indgå ved stedfæstelse af oplagspladser mv. Besigtigelsen har alene kunnet oplyse om det sete, dvs. om kloak- og situationsplaner ser ud til at svare overens med fo r- holdene, samt hvordan adgangsforhold, befæstninger mv. er med henblik på forberedelser af felt undersøgelser. Der har ikke på nogen af grundene umiddelbart kunne konstateres nogen fo r- mer for forurening af overfladejorden eller andre indikationer på tidligere oplag. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

17 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 15 4 Vurdering af stoffer Det konstateres, at der i trykkeribranchen har været anvendt en række forskellige stoffer, hvis risiko over for jord og grundvand ikke er belyst i et omfang, der kan danne grundlag for opstilling af et program for kemiske analyser af jord, poreluft og grundvand. For at tilvejebringe et overblik over, hvilke stoffer der skal opfattes som farlige og har et forureningspotentiale, er der genne m ført en screening af de stoffer, der i det samlede materiale oplyses anvendt inden for de enkelte trykkemetoder. De produkter, der er relevante for en undersøgelse, er produkter med indhold af farlige/miljøskadelige stoffer med risiko for jord- og grundvandsforurening. Der er taget udgangspunkt i følgende kriterier: potentiale for akkumulering i jord eller grundvand, farlighed, og anvendte mængder. Der tages således også stilling til, om et stof skal søges i jord eller grundvand, og hvilke stoffer der kan forventes at findes i poreluften. 4.1 Metode ved vurdering af stoffer Hvert enkelt stof er vurderet i forhold til hvert af de tre kriterier. Det er ikke tilstræbt at opstille et samlet score system for at prioritere stofferne. Oplysningerne er for flere stoffer tidligere indsamlet i forbindelse med projekt e t " Kortlægningen af kemikalieanvendelser i forskellige brancher", som Amternes Videncenter for Jordforurening har ge nnemført /10/ Potentiale for akkumulering Potentialet for akkumulering i jord og nedsivning til grundvandet er bestemt ud fra følgende krite rier: bionedbrydelighed sorptionsegenskaber C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

18 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 16 damptryk vandopløselighed. Bionedbrydelighed Stoffer med en nedbrydelighed på mere end 60 % efter 28 dage anses for ikke at udgøre en risiko for akkumulering. Kriteriet er fastsat på baggrund af OECD test nr. 301 C, der opstiller kriteriet som grænse for let nedbrydelighed. Data om bionedbrydelighed er søgt i CERI /11/. Hvor eksperimentelle data ikke findes, er CERI's QSAR sektion benyttet til at estimere stoffets bionedbrydelighed. CERI's bionedbrydeligheds QSAR er i øjeblikket det eneste fungerende validerede værktøj til estimering af bionedbrydelighed. Ved at benytte værktøjet får man typisk 2 estimater, hhv. et ekspert estimat og et SAR estimat. Begge resultater er relateret til OECD guideline 301 C og forholder sig til, hvorvidt der kan forventes en ne dbrydning på mere end 60 % efter 28 dages test. OECD guideline 301 C er et mål for det indbyggede nedbrydningspotentiale og er udført med en teststofkoncentration på 100 mg/l og inoculumkoncentration (bakteriekulturen, der ti l sættes) på 30 mg/l. Sorptionsegenskaber Ioniske stoffer har en høj vandopløselighed. Anioner sorberes kun i betydelig grad til jern - og aluminiumoxider samt kalk, mens kationer til en vis grad sorberes til organisk stof og desuden i høj grad til lermin e raler. Uladede stoffer har afhængig af deres polaritet større eller mindre tendens til at sorbere specie lt til organisk stof. Et ofte anvendt mål for et stofs polaritet er okta nol/vand-fordelingskoefficienten (K OW ). Stoffer med lav K OW har høj vandopløselighed og er mobile i jord og grundvand. I modsætning hertil er stoffer med høj K OW lavmobile og vil i langt overvejende grad findes bundet i ove r- jordens organiske stoffraktion. For at bestemme i hvilken fase det enkelte stof med størst sandsynlighed skal søges, er følgende kriterier som udgangspunkt anvendt: 0 < logk OW < 1,7: Vandfasen undersøges. logk OW > 3: Den faste fase (overjorden) undersøges. 1,7 < logk OW < 3: Vandfase og fast fase undersøges. K OW er tabellagt for et stort antal stoffer, og såfremt værdien ikke kan findes, er det i reglen muligt at foretage rimeligt nøjagtige estimater ud fra stoffe ts mole - kyl e struktur, f.eks. ved hjælp af /14/. Resultatet er efterfølgende korrigeret på grundlag af generelle erfaringer. Damptryk Organiske stoffer med et damptryk større end 760 mm Hg (1 atm) vurderes at være så letflygtige, at sandsynligheden for at de vil være at finde i jord eller grundvand anses for ringe, med m i ndre de er til stede i store mængder (fri fase) eller opløst i vandfasen. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

19 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 17 Damptryk og vandopløselighed Organiske stoffer med et damptryk på mellem 100 og 760 mm Hg og som sa m- tidig har en vandopløselighed på mindre end 100 mg/l (næsten uopløseligt) vil hurtigt fordampe, hvis de spredes til miljøet, og risikoen for udvaskning vil være meget ringe. Data er søgt på tilgængelige net databaser /12,13,14,15,16/ Farlighed Der er taget udgangspunkt i risikosætninger, som optræder på Miljøstyrelsens "Effektliste"/17/, "Vejledende liste for selvklassificering af farlige stoffer"/18/ og "Listen over farlige stoffer"/19/. Effektlisten indeholder stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problemat iske effekter på sundhed eller miljø. Selvklassificeringslisten indeholder stoffer med vejledende risikosætninger. I Tabel 4.1 er anført eksempler på klassificering, som er anvendt i forbindelse med udvælgelsen af stoffer, der bør undersøges for i jord og grund vand. Tabel 4.1 Klassificering af farlighed Farlig egenskab Klassificering Ordlyd Akut dødelig virkning ved indtagelse Allergifremkaldende virkning ved hudkontakt X n ; R 22 R 43 Sundhedsskadelig; Farlig ved indtagelse Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden Skade på arveanlæggene Mut 3 ; R 40 Mutagen kategori 3. Mulighed for varig skade på helbred Kræftfremkaldende effekt Carc 3 ; R 40 Kræftfremkaldende kategori 3. Mulighed for varig skade på helbred Farlighed for vandmiljøet N; R 50 Miljøfarlig. Meget giftig for organismer, der lever i vand N; R 50 / 53 Miljøfarlig. Meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet N; R 51 / 53 Miljøfarlig. Giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet R 52 / 53 Skadelig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet Der er desuden søgt data om effektkoncentrationer, EC50, og bioakkumule - ringspotentialet, BCF, som anvendes i forbindelse med EU's klassificeringskriterier for giftighed over for akvatiske orga nismer Anvendte mængder Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om anvendelsesmængder for de enkelte stoffer inden for trykkeribranchen. Det har således ikke været muligt at C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

20 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 18 opstille et entydigt kriterium for, hvor stor en mængde der skal begrunde en analyse i den enkelte undersøgelse. Det er dog vurderet, om et givent stof er brugt i små mængder (f. eks. som additiv i skyllevand) eller er anvendt i store mængder. Data om forbruget af råvarer i den grafiske branche er fundet i to undersøgelser /20, 21/. 4.2 Resultater af vurderingen af stoffer I alt er indgået 86 stoffer, stofgrupper eller produkter i screeningen. Resultatet er anført i bilag 4a og 4b. Bilag 4a indeholder de fysisk-kemiske egenskaber, mens bilag 4b indeholder nedbrydningsdata, biokoncentrationsfaktor og risikosæt ninger. På grundlag af de indsamlede data er der udpeget 56 stoffer/stofgrupper med potentiale for at forurene jord og/eller grundvand, mens 27 stoffer vurderes uden risiko for miljøet. Tre stoffer har ikke kunnet identificeres nærmere, og 14 stoffer anses ikke at kunne påvises ved analyse. De 44 stoffer ( ), der således falder uden for rammerne af de kemiske analyser, er opstillet i bilag 6, hvor også begrundelsen for udeladelsen er a nført. De 42 (56-14 = 42) stoffer, der forventes at kunne findes ved kemiske anal y- ser, fordeler sig på ni stofgrupper med indbyrdes analoge stofegenskaber, heraf otte grupper af organiske forbindelser og en af metaller. De organiske stoffer kan bestemmes kvalitativt ved en GC-MS eller GC-FID screening. En kvantitativ bestemmelse af enkeltstoffer vil imidlertid kræve særskilte anal yser på en eller flere ekstraktioner inden for hver stofgruppe. Metallerne kan bestemmes ved ICP. De ni stofgrupper er opstillet i tabel 4.2 nedenfor med angivelse af, hvilke stofgrupper der er relevante for hver af de fire trykkeme toder. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

21 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 19 Tabel 4.2 Stofgrupper inden for de 4 trykkemetoder Analysepakke Dybtryk Højtryk (bogtryk og flexotryk) Offset Serigrafi Aromater X X X X Blødgørere X X X BTEX X X X X Chlorerede kulbrinter X X X X Chlorerede nedbr. produkter X X X X Metaller X X Alifatiske kulbrinter X X X X Phenoler X Polære opløsningsmidler X X X X I bilag 5 er der for hver af trykkemetoderne opstillet et analyseprogram, som omfatter de udvalgte stoffer. Det er endvidere angivet, om det kan være rel e - vant at analysere på poreluft, vand- og/eller jordpr øver. Bemærk, at der for højtryk er opført programmer for både traditionelt bogtryk og flexotryk (begge højtryk). Som det vil fremgå er programmerne næsten ens, hvorfor de her er b e handlet under et. Der er for alle analyseprogrammerne tale om "maximumprogrammer", dvs. at de omfatter alle stoffer, der som udgangspunkt kan tænkes at være tilført miljøe t. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

22 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 20 5 De tekniske undersøgelser 5.1 Strategi og grundlag Strategien for den enkelte undersøgelse e r baseret på oplysninger fra den hist o- riske redegørelse samt hensyn til de fysiske forhold (geologi, hydrologi og be - byggelse), beliggenhed i forhold til områder med drikkevandsinteresser, arealanvendelse, trykkemetode, o.lign. Baggrundsoplysningerne varierer meget for de 14 trykkerier (jf. bilag 3). Der er generelt kendskab til hvilken trykkemetode, der er anvendt, mens typen og mængden af anvendte kemikalier kun er oplyst i få tilfælde. Tilsvarende gælder f o r o p l ysninger om, hvor potentielle punktkilder som f.eks. oplag og maskiner har været placeret. Forureningsundersøgelserne er udført ve d anvendelse af konventionelle boringer, poreluftsonderinger og poreluftprøvetagning med spyd. Disse undersøge l- sesmetoder er anvendt alene eller i kombination i det omfang, det var rele vant for den enkelte undersøgelse. Punktkilder Der er afsat punkter for prøveudtagning, hvor den historiske redegørelse har kunnet udpege punktkilder, og hvor der ved TV-inspektion blev identificeret brud på kloakkerne. T V-inspektion Da kemikalier på trykkerier i væsentligt omfang jf. de historiske undersøgelser må påregnes bortledt til kloakken, er der forud for afsætning af prøveudtagningspunkter uden for bygningerne gennemført en TV-inspektion af kloakkerne for at identificere brud og utætheder i sammenføjninger. Screening Hvor der ikke va r kendskab til potent ielle punktkilders placering, blev forureningsundersøgelsen tilrettelagt som en screeningsundersøgelse, dvs. med en jævn fordeling af prøvetagningspunkter (poreluftmålinger, boringer, sonde - ringer o.l.) på ejendommen. Analysestrategi Li sten over potentielle forureningskomponenter er jf. bilag 1 og 3 meget omfattende. Bilag 5 indeholder en analysepakke rettet mod hver trykkemetode. Pakken omfatter alle skadelige stoffer, som kan være anvendt ved den pågæ l- dende trykkemetode, og som kan have ført til forurening af undergrunden. På nuværende tidspunkt er der ikke erfaringer fra forureningsundersøgelser på trykkerier, som begrunder, at det kun er nogle af de potentielt anvendte kemik a - C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

23 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 21 lier, der skal undersøges for. Med udgangspunkt i de udarbejdede analysepakker blev der gjort brug af screeningsanalyser på enten poreluft eller grundvand på hver ejendom. Som udgangspunkt udførtes screeningsanalysen på poreluftprøverne. Hvor der blev truffet vandførende lag i boringerne, udførtes efter nærmere vu rdering enten screeningsanalyse (purge & trap scan) eller specifik analyse på vandprøve. Hvor der foreligger oplysninger om anvendelse af sølvholdige produkter i fo r- bindelse med reproarbejde og pladefremkaldelse, er der udvalgt jord- eller vandprøver til analyse for sølv. Formålet hermed er at anvende sølv som sporstof for måling af effekt af brud på kloakledninger. Valg af analyseparametre er nærmere beskrevet i afsni t Ud fra scre e - ningsanalyserne på ét medie (poreluft) blev det besluttet, hvad de re sterende medier (jord og grundvand) skulle analyseres for. Herved er det undgået a t a na - lysere for samtlige potentielle forureningskomponenter i både jord, grundvand og poreluft. Strategien var: På de ejendomme, hvor geologien tydede på, at der kan udføres en kildeopsporing ved poreluftsanalyser, vil poreluften blive screenet for samtlige mulige forure ningskomponenter. På de ejendomme, hvor der vurderes at kunne udføres kildeopsporing via grundvand, vil grundvandet blive screenet for samtlige mulige forureningskomponenter Feltmetoder TV -inspektioner T V-inspektionerne på ejendommene blev udført af et certificeret firma i he n- hold til de da ns k e T V-inspektionsfirmaers kontrolordning (DTVK). Strækningerne udvalgt til TV-inspektion blev højtryksspulet og renset inden inspektionen. I enkelte tilfælde kunne strækningerne ikke renses tilstrækkeligt op til genne m førsel af inspektionen, f.eks. på strækningerne med mange rødder. Vand og evt. slam blev opsamlet og bortskaffet af spulevognen. T V-inspektionerne blev udført m e d udstyr til ledningsdimension på 100 mm mm. Udstyret omfatter bl.a. drejbart kamera (90 fra centerlinje) og kontinuert meterviser på skærm. Alt arbejdet blev optaget og observationer afrapporteres med tv-inspektionsrapport bilagt fotos og videobånd. Inspektionsskemaet indeholder 15 observationstyper og fem observationskla s- ser (en for korrekt og fire fejlklasser), samt afstandsmåling for de undersøgte strækninger. Observationstyperne og fejlklasserne er nærmere beskrevet for de enkelte eje ndomme i T V-inspektions-rapporterne. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

24 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 22 Poreluftundersøgelser Sonderinger Hvor sandede aflejringer forventes, anvendes poreluftsonderinger t i l kortlægning af jordbundsforureninger med letflygtige organiske stoffer som f.eks. chlorerede opløsningsmidler, benzin, fyr ings - og dieselolie. Kontinuert e sonderinger af poreluften e r udført med poreluftsbil, hvor adgangsforholdene tillod dette. PID -målinger blev udført over hele sonderingsdybden. Resultaterne opsamles i en sonderingslog med henblik på at udpege efterfølgende prøvetagningspunkter (jf. udendørs må linger). Der blev anvendt en poreluftsbil med sonder, messing poreluftspidser med stålfiltre og teflonslange. I bilen er installeret et sample -system med registrering af PID, CO 2, CH 4 og O 2, vacuum, flow og dybde, Photovac Voyager gaschroma - tograf med PID og ECD detektor og TVOC funktion, samt PC med ekstern da - talogger. Under udførsel af kontinuerte sonderinger PID -måles for indhold af flygtige organiske komponenter. Endvidere måles for ilt (O 2 ), kuldioxid (CO 2 ) og metha n (CH 4 ). Desuden registreres flow og vakuum og sonderingsdybden. Udendørs målinger Udendørs udtagning af poreluftprøver fra dybder indtil ca. 2 m u.t. blev udført ved nedramning af aluminiumsrør til den ønskede dybde. Udtagning af pore - luftprøven foregik ved aktiv opsamling på ATD-rør. Poreluft under gulv Under bygninger blev poreluftmålinger udført 0,3-0,5 m under gulv i selve jorden under evt. bærelag. Punktmålingerne blev udført ved at bore hul i gulvet, nedramme et aluminiumsrør til den ønskede prøvetagningsdybde og udtage poreluftprøven ved aktiv opsamling på ATD-rør ved anvendelse af pum per. Nogle gulve har en sådan konstruktion, at en poreluftmålinger, ved den ovenfor beskrevne metode, vil ødelægge gulvet. Her blev poreluftmålinger ikke ge n- nemført. A T D-rør Prøverne blev opsamlet på 2 sæt af 2 ATD-rør (TA/CS). Kun det ene sæt blev analyseret, mens det andet har fungeret som reserve. Ved hver rørforsendelse blev der desuden benyttet en felt eller transport blind, og der blev generelt udtaget en referenceprøve udendørs på hver lokalitet. Rørene blev fremsendt til laboratoriet i Rilsanposer. Filtersætning Såfremt der var sekundært grundvand blev sonderingerne filtersat med Ø63 m m P E H-rør med låg og afsluttet ved terræn med Ø 250 mm betonrør med låg. Vandprøvetagning Vandprøver blev udtaget ved hjælp af MP-1 eller Whale pumper. Sonderingerne blev renpumpet inden prøvetagning. Nivellering og pej ling Filtersatte sonderinger blev indmålt af miljøtilsynet og nivelleret af landmåler i absolutte koter (DNN og DVR90). Nivellement blev foretaget alene på de ejendomme, hvor der var minimum 3 filtersatte boringer. Boringerne blev pejlet i forbindelse med vandprøveudtagningen og ved en efterfølgende pejle runde. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

25 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 23 Borearbejde Boringer Boringer blev udført som 6" snegleboringer med miniborerig. Boringerne blev ved tegn på forurening eller vand udført som forede boringer. Dybder Boringsdybder var nærmere defineret for hver enkelt ejendom og afhængigt af formålet med og placeringen af boringen. Filtersætning Såfremt der va r sekundært grundvand, blev boringerne filtersat med Ø63 mm P E H-rør med låg og afsluttet ved terræn med Ø 250 mm betonrør med låg. Jordprøver Jordprøver blev udtaget for hvert gennemboret lag, dog minimum for hver 0,5 m. Prøverne blev udtaget i Rilsanposer til efterfølgende PID -måling, i tørstofpose til tørstofbestemmelse, samt i Red-cap glas til evt. kemisk analyse. Som udgangspunkt blev der sendt én prøve pr. boring til kemisk analyse. PID måling PID -målingerne blev foretaget i COWIs laboratorium med en Photovac, model Prøverne blev målt efter ca. 24 timer ved stuetemperatur. Overfladeboringer Hvor der er potentiel risiko for overfladeforurening med mindre mobile komponenter som f.eks. tungmetaller og PAH er, blev der udført korte boringer. Jordprøver blev udtaget 0,2 m u.t. og 0,5 m u.t. og herefter for hver 0,5 m, som beskre vet ovenfor til 1-2 m u.t. Vandprøvetagning Vandprøver blev udtaget ved hjælp af MP-1 eller Whale pumper. Hvor der var ringe vandtilstrømning, blev vandprøven i stedet udtaget med bailer. Nivellering og pej ling Filtersatte boringer blev indmålt af miljøtilsynet og nivelleret af landmåler i absolutte koter (DNN og DVR90). Nivellement blev foretaget alene på de ejendomme hvor der var minimum 3 filtersatte boringer. Boringerne blev pejlet i forbindelse med vandprøveudtagningen og ved en efterfølgende pejle runde Analyseprogrammer Poreluft Poreluftprøver blev opsamlet på specielt pakkede ATD-rør og analyseret ved en screeningsanalyse med en detektionsgrænse på 20 µg/m 3 for hvert af de anal y- serede stoffer. På baggrund af en foreløbig stofliste afrapporterede laboratoriet ud fra en fast opsætning, men alle fundne stoffer blev noteret, også selvom de ikke fremgik af den oprindelige bestillingsliste. Poreluftprøver blev udtaget på samtlige ejendomme. I enkelte tilfælde måtte prøvetagningspunkterne dog justeres i forhold til de fysiske omstændigheder på ejendo m mene - f.eks. pga. nylagte trægulve m.m. I alt blev der analyseret 78 poreluftprøver samt 8 referenceprøver (må li nger ude). Jord Jordprøver blev analyseret med hensyn til organiske stoffer ved specifikke analysemetoder for de forureningskomponenter, som blev påvist ved poreluft- C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

26 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 24 måling. Derudover blev nogle jordprøver analyseret for metaller eller andre stoffer på baggrund af oplysningerne om trykkeritypen. Analysemetoderne fremgår af analyserapporterne fra Milana. I alt 32 jordprøver blev analyseret for kulbrinter, 23 for polære opløsningsmidler, 13 for chlorerede opløsningsmidler, 5 for PAHer og 1 prøve blev analyse r e t for organiske parametre ved en GC/MS screening. Derudover blev 36 jordprøver analyseret for de seks meta ller i standardpakken, samt 7 udvalgte jordprøver for sølv. Grundvand Vandprøver blev analyseret ved purge & trap scan, såfremt de skulle analyseres for samtlige organiske kemikalier (GC/MS). Hvis screeningsanalyser af pore - luften indikerede, at det kun var nødvendigt at analysere for udvalgte forure - ningskomponenter, blev en specifik analyse benyttet. Analysemetoderne fremgår af analyserapporterne fra Milana. I alt blev der analyseret vandprøver fra 24 boringer. 20 prøver blev analyseret ved purge and trap scan, mens 4 blev analyseret specifikt for kulbrinter og polære opløsningsmidler. Derudover blev 4 prøver analyseret for metaller, 4 for sølv og 2 for phthalater. 5.2 Resultater af de tekniske undersøgelser Der er i de 14 undersøgelser påvist en lang række stoffer i både jord, poreluft og grundvand, men kun i begrænsede tilfælde er der tale om overskridelser af de gældende kvalitetskriterier. Heraf er der i alle tilfælde tale om lette overskridelser. En sammenfatning af konklusionerne af de 14 forureningsundersøgelser er sammenfattet i bilag Identifikation af forureningskilder Der er generelt ikke forud for iværksættelsen af tekniske undersøgelser id entifi - ceret særlige kilder til forurening, bortset fra de konstaterede utætheder i kloakkerne. Resultaterne af undersøgelserne viser heller ikke et klart billede af samme n- hængen mellem påviste stoffer og forureningskilder. Fordelingen af påvisninger af st offer i poreluften over kvalitetskriteriet for hhv. under gulv i produktionslokalerne, ude og ude ved kloakbrud er vist i nedenst å - ende tabel. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

27 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 25 Tabel 5.1 Opsummering af fund af stoffer i poreluften ved undersøgte kilder i forhold til antal prøver, antal prøver hvori der er påvist mindst en organisk parameter og antal prøver hvori der er påvist en overskridelse af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium for mindst ét stof Kilde Antal prøver Antal påvist Antal overskridelse % påvist % overskridelse Under gulv i produktionslokaler % 50 % Ude (f.eks. oplag) % 31 % Ude, langs kloak % 43 % Generelt er der altid fundet organiske parametre i poreluften under gulvet i produktionsloka lerne, og i halvdelen af prøvepunkterne er der påvist overskridelse af Miljøstyrelsens luft kvalitetskriterium for mindst ét stof. I fire tilfælde er der tale om overskridelser ud over den reduktionsfaktor på 100, som normalt a n- vendes for at skønne risiko for indeklimaet, jf. oprydningsvejledninge n, s. 57 / 22/. Sikkerheden for at finde forurenende stoffer i poreluften ved udendørs kilder, herunder langs kloakker, er mindre. Her findes mindst ét stof i hhv. 94 % og 86 % af prøve punkterne og overskridelser af kvalitetskriteriet for mindst ét stof i hhv. 31 % og 43 % af prøvepunkterne. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem de undersøgte kilder og de fundne organiske stoffer Påvisninger i forhold til trykkemetode Ingen trykkemetode skiller sig klart ud ved overhyppighed af fund og overskridelser af kvalitetskriterierne, hverken for jord, poreluft eller vand. I alle metoder findes stoffer, som forventet, men kun i få tilfælde i koncentrationer over kvalitetskriterierne. I bilag 7 er gengivet histogrammer, der viser antal påvisninger og antal ove r- skridelser af kvalitetskriterierne for fem trykkemetoder/aktivitetstyper fordelt på stofgrupper. Bemærk, at påvisningerne er talt med i alle de trykkemetoder/aktivitetstyper, som er oplyst i det pågældende trykkeri. Dvs. at flere stoffer er talt m e d flere steder Påviste stoffer i jord, poreluft og grundvand Koncentrationsniveauerne af de påviste stoffer i jord, vand og poreluft er sa m- menlignet med Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i relation til forurenet jord (opd a t e ret juli 2003). C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012 Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 PROJEKTNR. A031981 DOKUMENTNR. VERSION 0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4 ABERDEEN ASSET MANAGEMENT DENMARK A/S Vurdering af behov for miljøteknisk undersøgelse før anvendelse af eksisterende bygninger til privatskole ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere

Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Susanne Prior Drønen, miljøsagsbehandler Fredensborg Kommune Repræsentant for MILSAM (netværk for sagsbehandlere i kommunerne i tidligere Frederiksborg Amt)

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr.

: Bilag 1: Oversigtsplan med potentielle forureningskilder og placering af prøvetagningspunkter. Lykkegårdsvej 48 6000 Kolding Matr. nr. Teknisk notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T 8228 1400 F 8228 1401 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Oplæg til forureningsundersøgelse for Lykkegårdsvej 48, 6000 Kolding 22. februar 2016 Vores reference:

Læs mere

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG

HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG Til Silkeborg Kommune Ejendomme, Team Køb/Salg Østergade 1, 8600 Silkeborg Att.: Ulla Jung Dokumenttype Rapport Dato December 2014 HJØRNET AF SØLYSTGADE/ BORGERGADE, SILKEBORG FORURENINGSUNDERSØGELSE,

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket

Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket ATV-VINTERMØDE Vingstedcenteret 9.-10. Marts 2010 Civilingeniør

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr.

Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord. Sammenfatning. Geo projekt nr. Roskilde. Trekroner Alle - Universitetsparken Miljøteknisk undersøgelse af den øvre halve meter overjord Geo projekt nr. 39126 Rapport 2, 2015-12-22 Sammenfatning I forbindelse med en planlagt udstykning

Læs mere

Sag nr.: Deres ref.: Slangerup, den 27. juni Tilbud

Sag nr.: Deres ref.: Slangerup, den 27. juni Tilbud Jordbundsundersøgelser Vejgeoteknik Boreteknik tekniske boringer Rådgivning Kontrol Kommunale Ejendomme Att.: Jasper Kammer Wittenkamp jkwit@frederikssund.dk Sag nr.: 16.2639 Deres ref.: Slangerup, den

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 HISTORISK REDEGØRELSE Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR. 733-0174 Udført af: Carl Bro as Forfatter: SBM For Århus Amt Dato: Marts 2006 Århus Amt: Lokalitetsnr.733-0174, Hornbjergvej

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009 Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 Holmbladsgade 70, matr. nr. 633 Sundbyøster, København

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, 20. august 2012 Sag: 12-036-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning.

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning. NOTAT Projekt Snejbjerg Skole. Forureningsundersøgelse ved fyringsolieanlæg Kunde Herning Kommune Notat nr. 1 Dato 20150508 Til Fra Lars Rathje Snejbjerg Skole. Skolesvinget 1, 7400 Herning Forureningsundersøgelse

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport.

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport. Sag nr.: 113026/HB Dato: 13. marts 2013 NOTAT Indledende miljøundersøgelse, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner på areal ved Artillerivej 181,

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg S!A!A R D!A! A! A!A 713-157-V1!A! A 713-0222 713-0107 P-Vest 713-0097 P-Nord 713-2 P-Syd 713-1 751-7244 751-5971-V1

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Novo Nordisk A/S CVR nummer 24256790

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Branchebeskrivelse for Trykkerier. Teknik og Administration Nr. 2 2003

Branchebeskrivelse for Trykkerier. Teknik og Administration Nr. 2 2003 Branchebeskrivelse for Trykkerier Teknik og Administration Nr. 2 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Generel beskrivelse af branchen... 11 3.1. Branchedefinition og afgrænsning...

Læs mere

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I 15.

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

KLASSIFICERING OG SORTERING

KLASSIFICERING OG SORTERING KLASSIFICERING OG SORTERING Bilaget indeholder retningslinjer for klassifikation og sortering af overskudsjord. Retningslinjerne beskriver fastsættelse af antal jordprøver til kemisk analyse, analyseparametre

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE BELIGGENHED: REKVIRENT: RÅDGIVER: BORGERGADE 17A17F/DRONNINGENS TVÆR GADE 3244, 13 KØBENHAVN K MILJØKONTROLLEN DANSK MILJØRÅDGIVNING A/S SAGSNR: 254424551 DATO: 5. februar 24 Borgergade

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmosynth VG 2,10,15,32,46,68,100,150,220,460,680,1000,1500

Sikkerhedsdatablad. Lubcon Turmosynth VG 2,10,15,32,46,68,100,150,220,460,680,1000,1500 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 14-05-2009 Revision: 14-05-2009 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Klasse 0 Klasse ½ Klasse 1 Klasse 1½ Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 tørstof tørstof tørstof tørstof eluat Tørstof eluat tørstof eluat tørstof

Læs mere