Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier"

Transkript

1 Frederiksborg Amt Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Erfaringer fra historiske og tekniske undersøgelser Januar 2004

2 Frederiksborg Amt Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Erfaringer fra historiske og tekniske undersøgelser Januar 2004 Dokument nr Revision nr. 4 Udgivelsesdato 26. april 2004 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PTU/SMO/TIH LN SMO

3 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Historiske undersøgelser Vurdering af stoffer Tekniske undersøgelser Konklusion 6 2 Baggrund og formål 7 3 De historiske undersøgelser Fremgangsmåde Vurdering af resultater af de historiske undersøgelser Evaluering af metode i de historiske undersøgelser 13 4 Vurdering af stoffer Metode ved vurdering af stoffer Resultater af vurderingen af stoffer 18 5 De tekniske undersøgelser Strategi og grundlag Resultater af de tekniske undersøgelser Sammenfattende vurdering af grundlag, metode og resultater 31 6 Konklusion 35 7 Referencer 37 C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

4 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 2 Bilagsfortegnelse 1 Anvendte kemikalier i trykkeribranchen 2 Checkliste for historiske redegørelser på trykkerier 3 Sammenfatning af de historiske undersøgelser 4 Screening af stoffer a) Fysisk-kemiske data b) Nedbrydningsdata og farlighed 5 Analyseprogram 6 Fravalgte stoffer 7 Sammenhæng mellem påviste stoffer og trykkeriaktiviteter 8 Antal påvisninger og overskridelser af kvalitetskriterier i jord, poreluft og vand 9 Maksimumkoncentrationer for påviste stoffer i jord, poreluft og vand 10 Sammenfatning af konklusioner for de 14 miljøtekniske undersøgelser C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

5 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 3 1 Sammenfatning Trykkerier er en af de brancher, der i kortlægningsvejledningen anbefales kortlagt på grund af forureningsrisiko. Vores samlede viden om, i hvilket omfang og med hvilke stoffer forskellige trykkerityper kan forurene jord og grundvand, har imidlertid været begrænset. På den baggrund har Frederiksborg Amt iværksat undersøgelser af nuværende og tidligere trykkerier med det overordnede formål at identificere mulige forureningskilder ved forskellige typer trykkeri er. Undersøgelsen er gennemført i to etaper, idet der først er udført historiske undersøgelser og dernæst tekniske undersøgelser. 1.1 Historiske undersøgelser De historiske undersøgelser har været rettet mod at identificere, 1) hvilke trykkemetoder, der har været anvendt til forskellig tid i det enkelte trykkeri og 2) hvilke kemikalier, der har været anvendt til de respektive metoder generelt og i det enk elte undersøgte trykkeri. Forud for de enkelte historiske undersøgelser er der indsamlet oplysninger om trykkeribranchens teknologi - og miljøforhold. Hermed har det været muligt at beskrive processer og kemikalieforbrug til de enkelte trykkemetoder. Trykkemetoderne dybtryk, højtryk (bogtryk og flexotryk), offeset og seri grafi (silketryk) samt reproprocesserne er således beskrevet. Antallet af produkter og kemikalier er meget omfa t tende. Forbruget kendes kun i enkelte tilfælde og kun i nyere tid. Forbrugsmønstrene ændrer sig konstant, da metoderne er i stadig udvikling. En oversigt over anvendte kemikalier i trykke - ribranchen er vedlagt i bilag 1. På baggrund af de fra faglitteraturen kendte kemikalier er det således bestemt, hvilke der sandsynligvis har været brugt på den enkelte virksomhed. Disse oplysninger har dannet grundlag for besigtigelse og interviews. Checkliste for hi storiske redegørelser på trykkerier er vedlagt i bilag 2. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

6 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 4 Det har generelt ikke været muligt at udpege forureningskilder. Det har ikke været muligt at stedfæste oplagspladser eller tidligere luftafkast fra sæt terierne. En sammenfatning af resultaterne er vedlagt i bilag Vurdering af stoffer Det konstateres, at der i trykkeribranchen har været anvendt en række forskellige stoffer. For at tilvejebringe et overblik over, hvilke stoffer der skal opfattes som farlige og har et forureningspotentiale, er der gennem ført en screening af de stoffer, der i det samlede materiale oplyses anvendt inden for de enkelte trykkemetoder. De produkter, der er relevante for en undersøgelse, er produkter med indhold af farlige/miljøskadelige stoffer med risiko for jord- og grundvandsforurening. Der er taget udgangspunkt i følgende kriterier: potentiale for akkumulering i jord eller grundvand, farlighed, og anvendte mængder. Der tages således stilling til, om et stof skal søges i jord eller grundvand, og hvilke stoffer der kan forventes at findes i poreluften. I alt er indgået 86 stoffer, stofgrupper eller produkter i screeningen. Resultatet er anført i bi lag 4a og 4b. Bilag 4a indeholder de fysisk-kemiske egenskaber, mens bilag 4b indeholder nedbrydningsdata, biokoncentrationsfaktor og risikosæt ninger. På grundlag af de indsamlede data er der udpeget 56 stoffer/stofgrupper med potentiale for at forurene jord og/eller grundvand, mens 27 stoffer vurderes uden risiko for miljøet. Tre stoffer har ikke kunnet identificeres nærmere, og 14 stoffer anses ikke at kunne påvises ved analyse. De 44 stoffer ( ), der således falder uden for rammerne af de kemiske analyser, er opstillet i bilag 6, hvor også begrundelsen for udeladelsen er a nført. De 42 (56-14 = 42) stoffer, der forventes at kunne findes ved kemiske anal y- ser, fordeler sig på ni stofgrupper med indbyrdes analoge stofegenskaber, heraf otte grupper a f organiske forbindelser og en af metaller. I bilag 5 er der for hver af de fi r e t rykkemetoder opstillet et analyseprogram, som omfatter de udvalgte stoffer. Det er endvidere angivet, om det kan være relevant at analysere på poreluft, vand- og/eller jordprøver. Bilag 6 indeholder en oversigt over de stoffer, som ikke anses at udgøre en risiko eller, hvor analysemetode er fraværende. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

7 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Tekniske undersøgelser Tekniske undersøgelser er gennemført på alle 14 lokaliteter på grundlag af de historiske undersøgelse r og opstillede analyseprogrammer samt øvrige oplysninger om geologiske forhold og vandindvindingsinteresser. Forud for afsætning af prøveudtagningspunkter er der gennemført en TVinspektion af kloakker, hvortil kemikalier fra trykkerierne anses for afledt. Forureningsundersøgelserne er udført ved anvendelse af konventionelle boringer, poreluftsonderinger og poreluftprøvetagning med spyd. Disse undersøge l- sesmetoder er anvendt alene eller i kombination i det omfang, det var rele vant for den enkelte undersøge lse. Analysestrategi Med udgangspunkt i de udarbejdede analysepakker blev der gjort brug af screeningsanalyser på enten poreluft eller grundvand på hver ejendom. Som udgangspunkt udførtes screeningsanalysen på poreluft prøverne. Hvor der blev truffet vandfø rende lag i boringerne, udførtes efter nærmere vu rdering enten screeningsanalyse (purge & trap scan) eller specifik analyse på vandprøve. Der er i undersøgelserne påvist en lang række stoffer i både jord, poreluft og grundvand, men kun i begrænsede tilfælde er der tale om overskride l ser af de gældende kvalitetskriterier. Heraf er der i alle tilfælde tale om lette overskridel - ser. I ingen af de undersøgte trykkerier er der konstateret forurening, der kan betegnes som skadelig for mennesker, og kun i få til fælde findes overskridelser af de fastsatte kvalitetskrite rier for luft, jord og vand. Der kan ikke udpeges klare forureningskilder. De hyppigste påvisninger af fo r- ureningskomponenter findes under gulv i produktionslokalet samt ved utæthe - der i kloakker. Der kan ikke udpeges en trykkemetode, som hyppigere giver anledning til forurening end andre, og der kan ikke påvises en sammenhæng mellem trykkeriets størrelse og forureningshyppighed/-omfang. Sammenhænge n mellem påviste stoffer og trykkeriaktiviteter er vist som hist o- grammer i bilag 7. Antal påvisninger og overskridelser af kvalitetskriterier i jord, poreluft og vand er vist i histogrammer i bilag 8. Maksimumkoncentrationer for påviste stoffer i jord, poreluft og vand er opstillet i tabel i bilag 9. I bilag 10 er konklusionern e for hver af de 14 miljøtekniske undersøge l ser sammenfattet. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

8 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Konklusion Sammenfattende er det iagttagelsen, at trykkerier (offset, højtryk og serigr a fi) ikke udgør en væsentlig risiko for forurening. Der indgår ikke trykkerier med d ybtryk i materialet. Der er tilsyneladende ikke grund til at gennemføre omfattende historiske unde r- søgelser, hvis man vælger at gennemføre undersøgelserne som nedenfor anbe - falet. Hvis man vælger en mere traditionel tilgang, anbefales det at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet. Erfaringerne med undersøgelsesmetode peger klart på følgende anbefalinger til t e kniske undersøgelser: Poreluftsonderinger er den mest velegnede metode for indledende undersøgelser af trykkerier. Prøveudtagningssteder placeres under gulv i produktionslokaler og ved utætte kloakker. Screeningsanalyser af prøver på specielt pakkede ATD-rør er den bedste analysemetode for poreluftsprøver. T V-inspektioner af kloakker kan med fordel anvendes for at identificere steder, hvor forurening kan forekomme på grund af bortledning af kemika - lier. Bortledning af kemikalier sker normalt fra reproprocesserne og rensning af se rigrafirammer, men normalt ikke fra selve trykkeprocesserne. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

9 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 7 2 Baggrund og formål Amtet gennemfører i henhold til Lov om forurenet jord /1/ en kortlægning af arealer, der er eller kan være forurenet uanset kilde og forureningstidspunkt. På Vidensniveau 1 kortlægges arealer, hvor der er eller har været kilder, der anses for at kunne forurene jordmiljøet. Brancher, der anses for at håndtere kemikalier og oliepr odukter i et omfang, der kan udgøre en risiko for forurening, er anført i Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning, appendix 2 /2/. En af disse brancher er trykkeribranchen. Der tages i kortlægningsvejledningen ikke nærmere st illing til, hvilke trykkeriaktiviteter, der kan udgøre risici for fo r - urening. Der skelnes således ikke mellem det lille kontoroffsettrykkeri og det industrielle avistrykkeri. Samtidig foreligger kun få amtslige undersøgelser af arealer, hvor der har været trykkerier, og resultaterne foreligger ikke i en form, der nærmere kan afgrænse de mere risikobetonede trykkerityper fra de mindre. På den baggrund har Frederiksborg Amt iværksat undersøgelser af nuværende og tidligere trykkerier med det overordnede formål at identificere mulige forureningskilder ved forskellige typer trykkeri er. Undersøgelsen er gennemført i to etaper, idet der først er udført historiske undersøgelser og dernæst tekniske undersøgelser. Frederiksborg Amt har udvalgt 14 trykkerier. Ud af de 14 trykkerier er tre fortsat i drift. Der er i udvælgelsen lagt vægt på variation i type og størrelse. T rykkemetoderne offset, serigrafi o g højtryk inkl. bogbinding og repro er repræsenteret. Der er således ingen dybtryk repræsenteret i de 14 undersøgelse r, der omfatter tre avi strykkerier, fem en-mands/familietrykkerier og seks større trykkerier med blandede opgaver. Amtet har foretaget udvælgelsen ud fra en forhåndsvurdering af, at der ikke har været andre aktiviteter på ejendommene, således at trykkerierne kan be tragtes som en isoleret kilde. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

10 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 8 Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af de 14 historiske og tekniske undersøgelser. Der redegøres endvidere for vurderingen af de anvendte stoffer inden for hver trykkeritype og overvejelserne vedrørende opstilling af analys e - program og tilrettelæggelsen af de tekniske undersøgelser. Rapporten er udarbejdet af COWI for Frederiksborg Amt i samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

11 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 9 3 De historiske undersøgelser 3.1 Fremgangsmåde De historiske undersøgelser er primært gennemført på baggrund af oplysninger, som er tilgængelige i de kommunale arkiver, Arbejdstilsynet, samt fra inte r- views med nuværende grundejere og fra besigtigelse af ejendommen. Herudover er der søgt oplysninger ved interviews med andre personer, som skønnes at kunne bidrage med informationer, og som er oplyst i det øvrige kildemateria - le. Det kan f.eks. være tidligere trykkeriindehave re. De historiske undersøgelser er gennemført på følgende måde: Forstudie om trykkeriers miljøforhold Indsamling af oplysninger om de 14 trykkerier i de offentlige arkiver ved Arbejdstilsynet og Kommunerne. Besigtigelse og interviews af personer med tilknytning til de respektive e j e ndomme/trykkerier. Forstudiet Forstudiet har omfattet en gennemgang af faglitteratur med henblik på at identificere anvendte stoffer i de forskellige trykkemetoder til forskel lig tid /3-9/. Resultatet foreligger i form af en tabel, der vedlægges som bilag 1. Tabellen er anvendt som grundlag for de videre historiske undersøgelser. Kommunale arkiver Oplysningerne fra de kommunale arkiver er hovedsagligt indsamlet af Amtet. I de tilfælde, hvor det har været nødvendigt, har COWI søgt supplerende info r- mationer. Der er hentet oplysninger om fysiske forhold samt tidspunkt for etablering og ændringer. Desuden er der søgt oplysninger om produktion, indretning, milj ø- tilsyn og miljøgodkendelser. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets tilsynsrapporter med diverse bilag om kemikalieforbrug er indsamlet. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

12 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 10 Interviews og besi g- tigelse En indledende gennemgang af det indsamlede kildemateriale danner udgangspunkt for den efterfølgende besigtigelse af samtlige ejendomme. I forbindelse med besigtigelsen er der søgt supplerende oplysninger ved interviews af grund - e j e r. I de tilfælde, hvor grundejer ikke har haft tilknytning til det undersøgte trykke - ri, er denne spurgt om kendskab til andre personer med en tilknytning og om accept af, at disse bliver interviewet i forbindelse med de historiske undersøge l- ser. Til støtte for besigtigelsen er der udarbejdet et besigtigelses- og interviewske - ma, som er anvendt ved besigtigelsen. Skemaet er vedlagt som bilag 2. I forbindelse med besigtigelsen er forholdene på stedet affotograferet. 3.2 Vurdering af resultater af de historiske undersøgelser I alle de historiske undersøgelser har det været muligt at tilvejebringe oplysninger om trykkemetoder. For trykkerier, der er i drift i dag, har det også været muligt at tilvejebringe oplysninger om aktuelle forbrug af kemikalier og håndteringen he raf. Oplysningernes kvalitet varierer imidlertid meget. I en af de historiske unde r- søge l ser var eneste kilde et billede af en trykkemaskine, hvoraf det var muligt at identificere trykkemetode. I de fleste andre historiske undersøgelser er der fundet mere detaljerede oplysninger. For ophørte trykkerier er det generelt muligt at identificere trykkemetoden. Historiske oplysninger om brug af kemikalie r e r generelt sparsomme. Resultaterne af de historiske undersøgelser er sammenfattet i bilag Kemikalieforbrug Der er stor forskel på de tilgængelige oplysninger om anvendte kemikalier i det enkelte trykkeri. Kildematerialerne oplyser noget tilfældigt herom. I de tilfælde, hvor der er angivet kemikalieforbrug, gælder det i reglen til et bestemt tidspunkt, f.eks. i forbindelse med en miljøgodkendelse eller Arbejdstilsynets inspektion. I enkelte tilfælde har der foreligget meget detaljerede oplysninger om kemikalieforbruget. Hovedkilden til kemikalieanvendelserne har været materialet, der indgår i fo r- studiet. I alt er der fremkommet oplysninger om ca. 9 0 stoftyper, der må anses for at være forekommet i et omfang, hvor der kan være risiko for forurening. Stoffer og stofgrupper er oplyst i bilag 1 og 4. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

13 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier Kemikaliehåndtering Tilsvarende foreligger meget få oplysninger om håndteringen af kemikalier. De fleste oplysninger vedrører spildevandssager. På ni trykkerier oplyses at spildevand fra trykkeriet er ledt til kloakken. På fire af disse oplyses forbruget af kemikalier, der i nyere tid er opsamlet og afleveret til leverandør eller modtagest a tion for farligt affald. Ligesom med kemikalieforbruget er oplysninger om gamle oplagspladser me - get sparsomme, hvor trykkeriet ikke er aktivt længere Trykkemetoder De fleste trykkemetoder er repræsenteret på de udvalgte trykkerier, både offset, højtryk (bogtryk og flexotryk) og serigrafi, men ikke dybtryk. Resultaterne af re degørelserne er sammenfattet i bilag 3. Som det fremgår heraf, er offset den mest udbredte te knik, idet den optræder på 13 ud af de 14 trykkerier. Kun brugte alene højtryk (bogtryk) med blys ætteri. På ni af trykkerierne var der re profoto med filmfremkaldelse. Desuden har alle offsettrykkerierne haft eget udstyr til pladefremka l delse. Offset De vigtigste kilder til jordforurening i forbindelse med offsettrykkerier er anvendelsen af organiske forbindelser i fugtevandet og rensemidler. Fugtevand indeholder bl.a. alkohol samt fungicider eller biocider. Analyser af fugtevand fra fra 2001 viste et højt indhold af tungmetaller (zink, bly, kobber og krom) samt 100 % nitrifikationshæmning. Fu gtevand er ofte ledt urenset til offentlig kloak, medmindre trykkeriet er eller har været forsynet med et genanvendelsess ys tem. Ved rengøring af trykkemaskiner anvendes klude med opløsningsmiddel som f.eks. toluen. Efter endt brug opsamles kludene og sendes til genanvendelse eller bortska ffes. Reelt afdamper de organiske opløsningsmidler under brugen, så riskoen for jordforurening kan opstå ved uheld i forbindelse med håndteri n- gen og oplagring af opløsningsmidlerne. Trykfarver indeholder flere stoffer, der kan udgøre et jordforureningsproblem, hvis de kommer i direkte kontakt med jord. Miljømæssigt kan det være et problem, hvis trykfarverne udledes til kl oak, hvor eventuelle utætheder kan lede dem til jord. Højtryk I to af de udvalgte trykkerier, og har der med stor sandsynlighed været blysætteri. Blyformene indeholder foruden bly, anti mon og tin. Bly kan være en kilde til jordforurening ved deponering på jorden eller ved bortledning til kloak. Desuden er oplagring af blyformene ligeledes en kilde til spredning af bly til gulve, kloakker eller jorden. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

14 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 12 På fem af trykkerierne er der brugt højtryksmaskiner i begrænset omfang. Teknikken er ofte anvendt til trykning af begrænsede oplag af kuverter m.m. Der har formentlig overvejende været tale om bogtryk med trykforme i metal eller fotopol ym er. I forbindelse med rengøring af højtryksmaskiner anvendes organiske opløsningsmidler. I 1970 erne blev der anvendt klorerede opløsningsmidler, toluen m.m. Både trykfarver og rensevæskerne er i tidligere tider blevet hældt i kloakken, hvor de ved utætheder kan sive til jorden. Den væsentligste kilde til fo rurening er angiveligt uheld ved transport og oplagring af rensevæskerne. Serigrafi Det er kun en enkelt af de udvalgte virksomheder, , der beskæftiger sig med serigrafi, og som stadig er aktiv. Spildevand fra skylning af ram merne indeholder fotoemulsion og bliver ledt til kloakken. Nu til dags er det normalt at anvende vandbaserede trykfarver og dermed undgå de organiske opløsningsmidler ved afr ensning af rammerne. Spildevand fra r a m me vask med vandbaserede trykfarver indeholder typisk sæbe, trykfarver og emulsion, som udvindes og afleveres til modtagestation. Ved anvendelse af oliebaserede trykfarver sker afrensningen med organiske opløsningsmidler, f.eks. xylen. Dybtryk Der er ingen af de udvalgte virksomheder, hvor der er oplysninger om anvendelse af dybtryk. Der blev anvendt store mængder af organiske opløsningsmidler f.eks. trichlorethylen og toluen til afvaskning efter trykning. Det foregi k ved, at cylindere og fa rvevalser m.m. blev nedsænket i opvarmede bade med opløsningsmidlet. Spild og uheld ved håndtering og oplagring af opløsningsmidler kan være en kilde til forurening af jorden. Reprofoto De vigtigste forureningskilder i forbindelse med reprofoto er udledning af sølvholdigt skyllevand til kloakken. Desuden anvendes også organiske opløsningsmidler i mindre mængder som f.eks. trichlorethylen, acetone m.m. Der anvendes i fremkaldelsen desuden hydroquinoner, som er mistænk for at være c a r cinogene. Bogbinding Nogle typer lim indeholder organiske opløsningsmidler og blødgørere (phthalater) Andre forhold På samtlige trykkerier er der med sikkerhed anvendt forskellige organiske opløsningsmidler til rengøring og affedtning af trykforme og maski ner. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

15 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 13 På trykkerierne håndteres i forbindelse med film - og pladefremkaldelse ofte både syrer og baser, som kan være ledt til kloak og forårsage ætsninger af kloakrørene. Hvis de forurenende stoffer havner i kloakken, kan utætheder være kilde til forurening af jorden. 3.3 Evaluering af metode i de historiske undersøgelser Det kan konkluderes, at det er vanskeligt at lave en fuldstændig liste over alle farlige stoffer, der har været anvendt på et trykkeri gennem hele dets historie. Det er der flere grunde til. Antallet af produkter og kemikalier er meget omfa t- tende. Forbruget kendes kun i enkelte tilfælde og kun i nyere tid. Forbrugsmø n- strene ændrer sig konstant, da metoderne er i stadig udvi kling. Den anvendte metode har rettet sig mod at identificere anvendte trykkemetoder og tidsfæste anvendelsen i det enkelte trykkeri. Anvendelsen af kemikalier til de enkelte trykkemetoder er fortrinsvis bestemt på grundlag af faglitteraturen og så vidt muligt søgt bekræftet ved interviews af personer med tilknytning til virksomheden eller ejendommen. På baggrund heraf har det været muligt at identificere hvilke kemikalier, der sandsynligvis har været brugt på den enkelte virksomhed. Omvendt har det generelt ikke været muligt at udpege forureningskilder. Det har ikke været muligt at stedfæste oplagspladser eller tidligere luftafkast fra sæt terierne Arkiverne Kommunens arkiver Arkivmaterialet var som udgangspunkt indsamlet af Amtet, hvor kommunerne selv har indsendt, hvad de måtte finde relevant. Byggesagsarkiverne oplyser generelt om fysiske forhold som bygningsindretning og kloakker. Der foreligger sjældent egentlige oplysninger om virksomheders drift. I Miljøsagsarkiverne kan der være tilsynsrapporter med oplysninger om spilde - vandstilladelser, indretningsplaner, produktionsapparat, kemikalieforbrug og oplag. I visse tilfælde er der oplysninger om trykkeriets drift tilbage fra midten af 1980'erne. Arbejdstilsynet Der kan normalt forventes adgang til Arbejdstilsynets sager, hvis de ikke indeholder oplysninger om personer eller oplysninger, der kan relateres til personer. Proceduren er, at Arbejdstilsynet gennemgår sagsakterne for personfø l- somme oplysninger, før det stilles til rådighed for am tet. Sagernes omfang var af meget forskellig karakter. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

16 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 14 Der er fundet materiale på 9 af de i alt 14 trykkerier. Oplysningerne er indsamlet af Arbejdstilsynet med henblik på sikring af arbejdsmiljøet. Materialet omfatter fortrinsvis tilsynsrapporter, hvoraf det normalt er muligt at udlede rel e - vant information om trykkemetoder og i visse tilfælde også kemikalieanvendel - ser. I enkelte tilfælde er der fundet meget uddybende beskrivelser af apparatur og ke mikalier Interviews og besigtigelse Interviews Flere af de udvalgte trykkerier var nedlagte, og det var ofte ikke muligt at finde den tidligere trykkeriindehaver. Når det var muligt at interviewe trykkerimedarbejdere eller indehavere, har de kunnet bidrage med oplysninger om driften og indretningen af trykkeriet. Det har imidlertid ofte været begrænset med konkrete informationer om anvendte kemikalier, hvilket kan skyldes flere forhold. For det første er der tale om mange produkter med forskellige indhold af kemikalier, som ikke har været kendt af hverken ansatte eller ejer. For det andet må en vis reservation over for viderebringelse af oplysninger af fø l som natur altid påregnes. De interviewede har ofte en detaljeret viden om bygningsmæssige ændringer eller re noveringer, f.eks. kloakrenovationer, som ikke fremgår af byggesagen. Generelt bidrager interviews af grundejere ikke med direkte oplysninger af re - levans. Grundejer kan i flere tilfælde oplyse navne på tidligere ejere eller andre med ti l knytning til stedet. Interviews er i al almindelighed en kilde, der skal anvendes med forsigtighed. Dog vurderes interviewoplysninger, der kan sammenholdes med oplysninge r fra andre kilder, at have værdi for de historiske undersøgelser. F.eks. vil interviews ofte kunne afklare forhold, der beskrives uklart i det trykte materiale. Besigtigelse Der er ikke ved besigtigelserne fremkommet oplysninger, der har kunnet indgå ved stedfæstelse af oplagspladser mv. Besigtigelsen har alene kunnet oplyse om det sete, dvs. om kloak- og situationsplaner ser ud til at svare overens med fo r- holdene, samt hvordan adgangsforhold, befæstninger mv. er med henblik på forberedelser af felt undersøgelser. Der har ikke på nogen af grundene umiddelbart kunne konstateres nogen fo r- mer for forurening af overfladejorden eller andre indikationer på tidligere oplag. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

17 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 15 4 Vurdering af stoffer Det konstateres, at der i trykkeribranchen har været anvendt en række forskellige stoffer, hvis risiko over for jord og grundvand ikke er belyst i et omfang, der kan danne grundlag for opstilling af et program for kemiske analyser af jord, poreluft og grundvand. For at tilvejebringe et overblik over, hvilke stoffer der skal opfattes som farlige og har et forureningspotentiale, er der genne m ført en screening af de stoffer, der i det samlede materiale oplyses anvendt inden for de enkelte trykkemetoder. De produkter, der er relevante for en undersøgelse, er produkter med indhold af farlige/miljøskadelige stoffer med risiko for jord- og grundvandsforurening. Der er taget udgangspunkt i følgende kriterier: potentiale for akkumulering i jord eller grundvand, farlighed, og anvendte mængder. Der tages således også stilling til, om et stof skal søges i jord eller grundvand, og hvilke stoffer der kan forventes at findes i poreluften. 4.1 Metode ved vurdering af stoffer Hvert enkelt stof er vurderet i forhold til hvert af de tre kriterier. Det er ikke tilstræbt at opstille et samlet score system for at prioritere stofferne. Oplysningerne er for flere stoffer tidligere indsamlet i forbindelse med projekt e t " Kortlægningen af kemikalieanvendelser i forskellige brancher", som Amternes Videncenter for Jordforurening har ge nnemført /10/ Potentiale for akkumulering Potentialet for akkumulering i jord og nedsivning til grundvandet er bestemt ud fra følgende krite rier: bionedbrydelighed sorptionsegenskaber C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

18 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 16 damptryk vandopløselighed. Bionedbrydelighed Stoffer med en nedbrydelighed på mere end 60 % efter 28 dage anses for ikke at udgøre en risiko for akkumulering. Kriteriet er fastsat på baggrund af OECD test nr. 301 C, der opstiller kriteriet som grænse for let nedbrydelighed. Data om bionedbrydelighed er søgt i CERI /11/. Hvor eksperimentelle data ikke findes, er CERI's QSAR sektion benyttet til at estimere stoffets bionedbrydelighed. CERI's bionedbrydeligheds QSAR er i øjeblikket det eneste fungerende validerede værktøj til estimering af bionedbrydelighed. Ved at benytte værktøjet får man typisk 2 estimater, hhv. et ekspert estimat og et SAR estimat. Begge resultater er relateret til OECD guideline 301 C og forholder sig til, hvorvidt der kan forventes en ne dbrydning på mere end 60 % efter 28 dages test. OECD guideline 301 C er et mål for det indbyggede nedbrydningspotentiale og er udført med en teststofkoncentration på 100 mg/l og inoculumkoncentration (bakteriekulturen, der ti l sættes) på 30 mg/l. Sorptionsegenskaber Ioniske stoffer har en høj vandopløselighed. Anioner sorberes kun i betydelig grad til jern - og aluminiumoxider samt kalk, mens kationer til en vis grad sorberes til organisk stof og desuden i høj grad til lermin e raler. Uladede stoffer har afhængig af deres polaritet større eller mindre tendens til at sorbere specie lt til organisk stof. Et ofte anvendt mål for et stofs polaritet er okta nol/vand-fordelingskoefficienten (K OW ). Stoffer med lav K OW har høj vandopløselighed og er mobile i jord og grundvand. I modsætning hertil er stoffer med høj K OW lavmobile og vil i langt overvejende grad findes bundet i ove r- jordens organiske stoffraktion. For at bestemme i hvilken fase det enkelte stof med størst sandsynlighed skal søges, er følgende kriterier som udgangspunkt anvendt: 0 < logk OW < 1,7: Vandfasen undersøges. logk OW > 3: Den faste fase (overjorden) undersøges. 1,7 < logk OW < 3: Vandfase og fast fase undersøges. K OW er tabellagt for et stort antal stoffer, og såfremt værdien ikke kan findes, er det i reglen muligt at foretage rimeligt nøjagtige estimater ud fra stoffe ts mole - kyl e struktur, f.eks. ved hjælp af /14/. Resultatet er efterfølgende korrigeret på grundlag af generelle erfaringer. Damptryk Organiske stoffer med et damptryk større end 760 mm Hg (1 atm) vurderes at være så letflygtige, at sandsynligheden for at de vil være at finde i jord eller grundvand anses for ringe, med m i ndre de er til stede i store mængder (fri fase) eller opløst i vandfasen. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

19 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 17 Damptryk og vandopløselighed Organiske stoffer med et damptryk på mellem 100 og 760 mm Hg og som sa m- tidig har en vandopløselighed på mindre end 100 mg/l (næsten uopløseligt) vil hurtigt fordampe, hvis de spredes til miljøet, og risikoen for udvaskning vil være meget ringe. Data er søgt på tilgængelige net databaser /12,13,14,15,16/ Farlighed Der er taget udgangspunkt i risikosætninger, som optræder på Miljøstyrelsens "Effektliste"/17/, "Vejledende liste for selvklassificering af farlige stoffer"/18/ og "Listen over farlige stoffer"/19/. Effektlisten indeholder stoffer, som Miljøstyrelsen anser for at have problemat iske effekter på sundhed eller miljø. Selvklassificeringslisten indeholder stoffer med vejledende risikosætninger. I Tabel 4.1 er anført eksempler på klassificering, som er anvendt i forbindelse med udvælgelsen af stoffer, der bør undersøges for i jord og grund vand. Tabel 4.1 Klassificering af farlighed Farlig egenskab Klassificering Ordlyd Akut dødelig virkning ved indtagelse Allergifremkaldende virkning ved hudkontakt X n ; R 22 R 43 Sundhedsskadelig; Farlig ved indtagelse Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden Skade på arveanlæggene Mut 3 ; R 40 Mutagen kategori 3. Mulighed for varig skade på helbred Kræftfremkaldende effekt Carc 3 ; R 40 Kræftfremkaldende kategori 3. Mulighed for varig skade på helbred Farlighed for vandmiljøet N; R 50 Miljøfarlig. Meget giftig for organismer, der lever i vand N; R 50 / 53 Miljøfarlig. Meget giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet N; R 51 / 53 Miljøfarlig. Giftig for organismer der lever i vand; kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet R 52 / 53 Skadelig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet Der er desuden søgt data om effektkoncentrationer, EC50, og bioakkumule - ringspotentialet, BCF, som anvendes i forbindelse med EU's klassificeringskriterier for giftighed over for akvatiske orga nismer Anvendte mængder Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om anvendelsesmængder for de enkelte stoffer inden for trykkeribranchen. Det har således ikke været muligt at C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

20 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 18 opstille et entydigt kriterium for, hvor stor en mængde der skal begrunde en analyse i den enkelte undersøgelse. Det er dog vurderet, om et givent stof er brugt i små mængder (f. eks. som additiv i skyllevand) eller er anvendt i store mængder. Data om forbruget af råvarer i den grafiske branche er fundet i to undersøgelser /20, 21/. 4.2 Resultater af vurderingen af stoffer I alt er indgået 86 stoffer, stofgrupper eller produkter i screeningen. Resultatet er anført i bilag 4a og 4b. Bilag 4a indeholder de fysisk-kemiske egenskaber, mens bilag 4b indeholder nedbrydningsdata, biokoncentrationsfaktor og risikosæt ninger. På grundlag af de indsamlede data er der udpeget 56 stoffer/stofgrupper med potentiale for at forurene jord og/eller grundvand, mens 27 stoffer vurderes uden risiko for miljøet. Tre stoffer har ikke kunnet identificeres nærmere, og 14 stoffer anses ikke at kunne påvises ved analyse. De 44 stoffer ( ), der således falder uden for rammerne af de kemiske analyser, er opstillet i bilag 6, hvor også begrundelsen for udeladelsen er a nført. De 42 (56-14 = 42) stoffer, der forventes at kunne findes ved kemiske anal y- ser, fordeler sig på ni stofgrupper med indbyrdes analoge stofegenskaber, heraf otte grupper af organiske forbindelser og en af metaller. De organiske stoffer kan bestemmes kvalitativt ved en GC-MS eller GC-FID screening. En kvantitativ bestemmelse af enkeltstoffer vil imidlertid kræve særskilte anal yser på en eller flere ekstraktioner inden for hver stofgruppe. Metallerne kan bestemmes ved ICP. De ni stofgrupper er opstillet i tabel 4.2 nedenfor med angivelse af, hvilke stofgrupper der er relevante for hver af de fire trykkeme toder. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

21 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 19 Tabel 4.2 Stofgrupper inden for de 4 trykkemetoder Analysepakke Dybtryk Højtryk (bogtryk og flexotryk) Offset Serigrafi Aromater X X X X Blødgørere X X X BTEX X X X X Chlorerede kulbrinter X X X X Chlorerede nedbr. produkter X X X X Metaller X X Alifatiske kulbrinter X X X X Phenoler X Polære opløsningsmidler X X X X I bilag 5 er der for hver af trykkemetoderne opstillet et analyseprogram, som omfatter de udvalgte stoffer. Det er endvidere angivet, om det kan være rel e - vant at analysere på poreluft, vand- og/eller jordpr øver. Bemærk, at der for højtryk er opført programmer for både traditionelt bogtryk og flexotryk (begge højtryk). Som det vil fremgå er programmerne næsten ens, hvorfor de her er b e handlet under et. Der er for alle analyseprogrammerne tale om "maximumprogrammer", dvs. at de omfatter alle stoffer, der som udgangspunkt kan tænkes at være tilført miljøe t. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

22 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 20 5 De tekniske undersøgelser 5.1 Strategi og grundlag Strategien for den enkelte undersøgelse e r baseret på oplysninger fra den hist o- riske redegørelse samt hensyn til de fysiske forhold (geologi, hydrologi og be - byggelse), beliggenhed i forhold til områder med drikkevandsinteresser, arealanvendelse, trykkemetode, o.lign. Baggrundsoplysningerne varierer meget for de 14 trykkerier (jf. bilag 3). Der er generelt kendskab til hvilken trykkemetode, der er anvendt, mens typen og mængden af anvendte kemikalier kun er oplyst i få tilfælde. Tilsvarende gælder f o r o p l ysninger om, hvor potentielle punktkilder som f.eks. oplag og maskiner har været placeret. Forureningsundersøgelserne er udført ve d anvendelse af konventionelle boringer, poreluftsonderinger og poreluftprøvetagning med spyd. Disse undersøge l- sesmetoder er anvendt alene eller i kombination i det omfang, det var rele vant for den enkelte undersøgelse. Punktkilder Der er afsat punkter for prøveudtagning, hvor den historiske redegørelse har kunnet udpege punktkilder, og hvor der ved TV-inspektion blev identificeret brud på kloakkerne. T V-inspektion Da kemikalier på trykkerier i væsentligt omfang jf. de historiske undersøgelser må påregnes bortledt til kloakken, er der forud for afsætning af prøveudtagningspunkter uden for bygningerne gennemført en TV-inspektion af kloakkerne for at identificere brud og utætheder i sammenføjninger. Screening Hvor der ikke va r kendskab til potent ielle punktkilders placering, blev forureningsundersøgelsen tilrettelagt som en screeningsundersøgelse, dvs. med en jævn fordeling af prøvetagningspunkter (poreluftmålinger, boringer, sonde - ringer o.l.) på ejendommen. Analysestrategi Li sten over potentielle forureningskomponenter er jf. bilag 1 og 3 meget omfattende. Bilag 5 indeholder en analysepakke rettet mod hver trykkemetode. Pakken omfatter alle skadelige stoffer, som kan være anvendt ved den pågæ l- dende trykkemetode, og som kan have ført til forurening af undergrunden. På nuværende tidspunkt er der ikke erfaringer fra forureningsundersøgelser på trykkerier, som begrunder, at det kun er nogle af de potentielt anvendte kemik a - C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

23 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 21 lier, der skal undersøges for. Med udgangspunkt i de udarbejdede analysepakker blev der gjort brug af screeningsanalyser på enten poreluft eller grundvand på hver ejendom. Som udgangspunkt udførtes screeningsanalysen på poreluftprøverne. Hvor der blev truffet vandførende lag i boringerne, udførtes efter nærmere vu rdering enten screeningsanalyse (purge & trap scan) eller specifik analyse på vandprøve. Hvor der foreligger oplysninger om anvendelse af sølvholdige produkter i fo r- bindelse med reproarbejde og pladefremkaldelse, er der udvalgt jord- eller vandprøver til analyse for sølv. Formålet hermed er at anvende sølv som sporstof for måling af effekt af brud på kloakledninger. Valg af analyseparametre er nærmere beskrevet i afsni t Ud fra scre e - ningsanalyserne på ét medie (poreluft) blev det besluttet, hvad de re sterende medier (jord og grundvand) skulle analyseres for. Herved er det undgået a t a na - lysere for samtlige potentielle forureningskomponenter i både jord, grundvand og poreluft. Strategien var: På de ejendomme, hvor geologien tydede på, at der kan udføres en kildeopsporing ved poreluftsanalyser, vil poreluften blive screenet for samtlige mulige forure ningskomponenter. På de ejendomme, hvor der vurderes at kunne udføres kildeopsporing via grundvand, vil grundvandet blive screenet for samtlige mulige forureningskomponenter Feltmetoder TV -inspektioner T V-inspektionerne på ejendommene blev udført af et certificeret firma i he n- hold til de da ns k e T V-inspektionsfirmaers kontrolordning (DTVK). Strækningerne udvalgt til TV-inspektion blev højtryksspulet og renset inden inspektionen. I enkelte tilfælde kunne strækningerne ikke renses tilstrækkeligt op til genne m førsel af inspektionen, f.eks. på strækningerne med mange rødder. Vand og evt. slam blev opsamlet og bortskaffet af spulevognen. T V-inspektionerne blev udført m e d udstyr til ledningsdimension på 100 mm mm. Udstyret omfatter bl.a. drejbart kamera (90 fra centerlinje) og kontinuert meterviser på skærm. Alt arbejdet blev optaget og observationer afrapporteres med tv-inspektionsrapport bilagt fotos og videobånd. Inspektionsskemaet indeholder 15 observationstyper og fem observationskla s- ser (en for korrekt og fire fejlklasser), samt afstandsmåling for de undersøgte strækninger. Observationstyperne og fejlklasserne er nærmere beskrevet for de enkelte eje ndomme i T V-inspektions-rapporterne. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

24 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 22 Poreluftundersøgelser Sonderinger Hvor sandede aflejringer forventes, anvendes poreluftsonderinger t i l kortlægning af jordbundsforureninger med letflygtige organiske stoffer som f.eks. chlorerede opløsningsmidler, benzin, fyr ings - og dieselolie. Kontinuert e sonderinger af poreluften e r udført med poreluftsbil, hvor adgangsforholdene tillod dette. PID -målinger blev udført over hele sonderingsdybden. Resultaterne opsamles i en sonderingslog med henblik på at udpege efterfølgende prøvetagningspunkter (jf. udendørs må linger). Der blev anvendt en poreluftsbil med sonder, messing poreluftspidser med stålfiltre og teflonslange. I bilen er installeret et sample -system med registrering af PID, CO 2, CH 4 og O 2, vacuum, flow og dybde, Photovac Voyager gaschroma - tograf med PID og ECD detektor og TVOC funktion, samt PC med ekstern da - talogger. Under udførsel af kontinuerte sonderinger PID -måles for indhold af flygtige organiske komponenter. Endvidere måles for ilt (O 2 ), kuldioxid (CO 2 ) og metha n (CH 4 ). Desuden registreres flow og vakuum og sonderingsdybden. Udendørs målinger Udendørs udtagning af poreluftprøver fra dybder indtil ca. 2 m u.t. blev udført ved nedramning af aluminiumsrør til den ønskede dybde. Udtagning af pore - luftprøven foregik ved aktiv opsamling på ATD-rør. Poreluft under gulv Under bygninger blev poreluftmålinger udført 0,3-0,5 m under gulv i selve jorden under evt. bærelag. Punktmålingerne blev udført ved at bore hul i gulvet, nedramme et aluminiumsrør til den ønskede prøvetagningsdybde og udtage poreluftprøven ved aktiv opsamling på ATD-rør ved anvendelse af pum per. Nogle gulve har en sådan konstruktion, at en poreluftmålinger, ved den ovenfor beskrevne metode, vil ødelægge gulvet. Her blev poreluftmålinger ikke ge n- nemført. A T D-rør Prøverne blev opsamlet på 2 sæt af 2 ATD-rør (TA/CS). Kun det ene sæt blev analyseret, mens det andet har fungeret som reserve. Ved hver rørforsendelse blev der desuden benyttet en felt eller transport blind, og der blev generelt udtaget en referenceprøve udendørs på hver lokalitet. Rørene blev fremsendt til laboratoriet i Rilsanposer. Filtersætning Såfremt der var sekundært grundvand blev sonderingerne filtersat med Ø63 m m P E H-rør med låg og afsluttet ved terræn med Ø 250 mm betonrør med låg. Vandprøvetagning Vandprøver blev udtaget ved hjælp af MP-1 eller Whale pumper. Sonderingerne blev renpumpet inden prøvetagning. Nivellering og pej ling Filtersatte sonderinger blev indmålt af miljøtilsynet og nivelleret af landmåler i absolutte koter (DNN og DVR90). Nivellement blev foretaget alene på de ejendomme, hvor der var minimum 3 filtersatte boringer. Boringerne blev pejlet i forbindelse med vandprøveudtagningen og ved en efterfølgende pejle runde. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

25 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 23 Borearbejde Boringer Boringer blev udført som 6" snegleboringer med miniborerig. Boringerne blev ved tegn på forurening eller vand udført som forede boringer. Dybder Boringsdybder var nærmere defineret for hver enkelt ejendom og afhængigt af formålet med og placeringen af boringen. Filtersætning Såfremt der va r sekundært grundvand, blev boringerne filtersat med Ø63 mm P E H-rør med låg og afsluttet ved terræn med Ø 250 mm betonrør med låg. Jordprøver Jordprøver blev udtaget for hvert gennemboret lag, dog minimum for hver 0,5 m. Prøverne blev udtaget i Rilsanposer til efterfølgende PID -måling, i tørstofpose til tørstofbestemmelse, samt i Red-cap glas til evt. kemisk analyse. Som udgangspunkt blev der sendt én prøve pr. boring til kemisk analyse. PID måling PID -målingerne blev foretaget i COWIs laboratorium med en Photovac, model Prøverne blev målt efter ca. 24 timer ved stuetemperatur. Overfladeboringer Hvor der er potentiel risiko for overfladeforurening med mindre mobile komponenter som f.eks. tungmetaller og PAH er, blev der udført korte boringer. Jordprøver blev udtaget 0,2 m u.t. og 0,5 m u.t. og herefter for hver 0,5 m, som beskre vet ovenfor til 1-2 m u.t. Vandprøvetagning Vandprøver blev udtaget ved hjælp af MP-1 eller Whale pumper. Hvor der var ringe vandtilstrømning, blev vandprøven i stedet udtaget med bailer. Nivellering og pej ling Filtersatte boringer blev indmålt af miljøtilsynet og nivelleret af landmåler i absolutte koter (DNN og DVR90). Nivellement blev foretaget alene på de ejendomme hvor der var minimum 3 filtersatte boringer. Boringerne blev pejlet i forbindelse med vandprøveudtagningen og ved en efterfølgende pejle runde Analyseprogrammer Poreluft Poreluftprøver blev opsamlet på specielt pakkede ATD-rør og analyseret ved en screeningsanalyse med en detektionsgrænse på 20 µg/m 3 for hvert af de anal y- serede stoffer. På baggrund af en foreløbig stofliste afrapporterede laboratoriet ud fra en fast opsætning, men alle fundne stoffer blev noteret, også selvom de ikke fremgik af den oprindelige bestillingsliste. Poreluftprøver blev udtaget på samtlige ejendomme. I enkelte tilfælde måtte prøvetagningspunkterne dog justeres i forhold til de fysiske omstændigheder på ejendo m mene - f.eks. pga. nylagte trægulve m.m. I alt blev der analyseret 78 poreluftprøver samt 8 referenceprøver (må li nger ude). Jord Jordprøver blev analyseret med hensyn til organiske stoffer ved specifikke analysemetoder for de forureningskomponenter, som blev påvist ved poreluft- C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

26 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 24 måling. Derudover blev nogle jordprøver analyseret for metaller eller andre stoffer på baggrund af oplysningerne om trykkeritypen. Analysemetoderne fremgår af analyserapporterne fra Milana. I alt 32 jordprøver blev analyseret for kulbrinter, 23 for polære opløsningsmidler, 13 for chlorerede opløsningsmidler, 5 for PAHer og 1 prøve blev analyse r e t for organiske parametre ved en GC/MS screening. Derudover blev 36 jordprøver analyseret for de seks meta ller i standardpakken, samt 7 udvalgte jordprøver for sølv. Grundvand Vandprøver blev analyseret ved purge & trap scan, såfremt de skulle analyseres for samtlige organiske kemikalier (GC/MS). Hvis screeningsanalyser af pore - luften indikerede, at det kun var nødvendigt at analysere for udvalgte forure - ningskomponenter, blev en specifik analyse benyttet. Analysemetoderne fremgår af analyserapporterne fra Milana. I alt blev der analyseret vandprøver fra 24 boringer. 20 prøver blev analyseret ved purge and trap scan, mens 4 blev analyseret specifikt for kulbrinter og polære opløsningsmidler. Derudover blev 4 prøver analyseret for metaller, 4 for sølv og 2 for phthalater. 5.2 Resultater af de tekniske undersøgelser Der er i de 14 undersøgelser påvist en lang række stoffer i både jord, poreluft og grundvand, men kun i begrænsede tilfælde er der tale om overskridelser af de gældende kvalitetskriterier. Heraf er der i alle tilfælde tale om lette overskridelser. En sammenfatning af konklusionerne af de 14 forureningsundersøgelser er sammenfattet i bilag Identifikation af forureningskilder Der er generelt ikke forud for iværksættelsen af tekniske undersøgelser id entifi - ceret særlige kilder til forurening, bortset fra de konstaterede utætheder i kloakkerne. Resultaterne af undersøgelserne viser heller ikke et klart billede af samme n- hængen mellem påviste stoffer og forureningskilder. Fordelingen af påvisninger af st offer i poreluften over kvalitetskriteriet for hhv. under gulv i produktionslokalerne, ude og ude ved kloakbrud er vist i nedenst å - ende tabel. C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

27 Kilder til jord- og grundvandsforurening ved trykkerier 25 Tabel 5.1 Opsummering af fund af stoffer i poreluften ved undersøgte kilder i forhold til antal prøver, antal prøver hvori der er påvist mindst en organisk parameter og antal prøver hvori der er påvist en overskridelse af Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterium for mindst ét stof Kilde Antal prøver Antal påvist Antal overskridelse % påvist % overskridelse Under gulv i produktionslokaler % 50 % Ude (f.eks. oplag) % 31 % Ude, langs kloak % 43 % Generelt er der altid fundet organiske parametre i poreluften under gulvet i produktionsloka lerne, og i halvdelen af prøvepunkterne er der påvist overskridelse af Miljøstyrelsens luft kvalitetskriterium for mindst ét stof. I fire tilfælde er der tale om overskridelser ud over den reduktionsfaktor på 100, som normalt a n- vendes for at skønne risiko for indeklimaet, jf. oprydningsvejledninge n, s. 57 / 22/. Sikkerheden for at finde forurenende stoffer i poreluften ved udendørs kilder, herunder langs kloakker, er mindre. Her findes mindst ét stof i hhv. 94 % og 86 % af prøve punkterne og overskridelser af kvalitetskriteriet for mindst ét stof i hhv. 31 % og 43 % af prøvepunkterne. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem de undersøgte kilder og de fundne organiske stoffer Påvisninger i forhold til trykkemetode Ingen trykkemetode skiller sig klart ud ved overhyppighed af fund og overskridelser af kvalitetskriterierne, hverken for jord, poreluft eller vand. I alle metoder findes stoffer, som forventet, men kun i få tilfælde i koncentrationer over kvalitetskriterierne. I bilag 7 er gengivet histogrammer, der viser antal påvisninger og antal ove r- skridelser af kvalitetskriterierne for fem trykkemetoder/aktivitetstyper fordelt på stofgrupper. Bemærk, at påvisningerne er talt med i alle de trykkemetoder/aktivitetstyper, som er oplyst i det pågældende trykkeri. Dvs. at flere stoffer er talt m e d flere steder Påviste stoffer i jord, poreluft og grundvand Koncentrationsniveauerne af de påviste stoffer i jord, vand og poreluft er sa m- menlignet med Miljøstyrelsens kvalitetskriterier i relation til forurenet jord (opd a t e ret juli 2003). C:\Documents and Settings\da\My Documents\smo\ErfaTrykkerier_rev4.DOC

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4 ABERDEEN ASSET MANAGEMENT DENMARK A/S Vurdering af behov for miljøteknisk undersøgelse før anvendelse af eksisterende bygninger til privatskole ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation)

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Advokatpartnerselskab J.nr. 295235-MRP RETTELSESBLAD / SPØR GSMÅL-SVAR 3 6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Akkreditering af udvalgte freonstoffer i luft. Af bilaget fremgår det, at der

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Kortlægning og registrering

Kortlægning og registrering Kortlægning og registrering Teknik og Administration Nr. 5 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Krav til kortlægnings- og registreringsundersøgelser... 9 3.1 Kortlægning...

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

REPARATIONSASFALT. Varenr. 1009-001 PR-nr. - Lægen kan rette henvendelse til Giftinformationen på tlf: + 45 35 31 60 60. Bispebjerg hospital.

REPARATIONSASFALT. Varenr. 1009-001 PR-nr. - Lægen kan rette henvendelse til Giftinformationen på tlf: + 45 35 31 60 60. Bispebjerg hospital. SIKKERHEDSDATABLAD udarbejdet af Byggeriets Arbejdsmiljøcenter Dato: 1. april 2011 Erstatter: Maj 2005 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF LEVERANDØREN Handelsnavn: REPARATIONSASFALT Varenr.

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

www.thistedkloakservice.dk

www.thistedkloakservice.dk www.thistedkloakservice.dk Profil Thisted Kloakservice er en familieejet virksomhed med mere end 20 års erfaring fra branchen. Kernekompetencerne er højtryksspuling og slamsugning, men vi kan meget mere

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19

Sikkerhedsdatablad. ProtoxSkimmel 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden. Fabriksvej 19 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1608123 Leverandør: Revision: 21-12-2009 / TKO Protox aps Fabriksvej 19 Anvendelse: Middel mod

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Regulativ for jord for Gentofte Kommune

Regulativ for jord for Gentofte Kommune Regulativ for jord for Gentofte Kommune 2 Formål 1 Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 19, stk. 2 i affaldsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at Gentofte Kommune skal vedtage et selvstændigt

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Fremtiden er Under os I sidder her fordi mange af jer har ansvaret for at håndtere driften af regnvand spildevand og procesvand I HAR ANSVARET Håndtering Ibrugtagningsgodkendelse

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: 978-87-92026-57-6 Rent

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Mellemdeponering og afvanding sker dels i Høje-Taastrup Kommune og dels i Vallensbæk kommune. Udlægningsområdet ligger i Vallensbæk kommune.

Mellemdeponering og afvanding sker dels i Høje-Taastrup Kommune og dels i Vallensbæk kommune. Udlægningsområdet ligger i Vallensbæk kommune. TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Banedanmark Den nye bane København-Ringsted Ringager 4B 2650 Brøndby Dir.tlf.: 43591240 Email: piafroe@htk.dk

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Associates Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere