Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34"

Transkript

1 Planlægning Før og under byggeri Michael Lind Christensen Studienummer: Bygningskonstruktøruddannelsen 7.semester - Speciale Vejleder: Anne Marie Herforth

2 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Planlægning - Før og under byggeri VEJLEDER: Anne Marie Herforth FORFATTER: Michael Lind Christensen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1. SIDETAL (à 2400 anslag): anslag / 2400 = 30,5 sider GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! Michael Lind Christensen Side 2 af 43

3 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 01 Forord Dette speciale er en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende semester. Emnet går under "Kommunikation og ledelse", som er et af tre overordnede fokusområder. Specialet, med overskriften "Planlægning - Før og under byggeri" tager udgangspunkt i AB92, indsamlet teori, styringsværktøjer og modeller. Specialet er yderligere understøttet af en undersøgelse af entreprenørvirksomhedernes kendskab og erfaring med disse programmer og modeller. En stor tak skal lyde til de medvirkende entreprenørvirksomheder for deres deltagelse i undersøgelsen. Navnene på de medvirkende virksomheder kan findes i bilag 2. Der vil i rapporten ikke blive omtalt nogen specifikt. En særlig tak skal lyde til mit praktiksted hos MT Højgaard A/S. Her fandt jeg inspirationen til at fordybe mig i emnet samt et kendskab til problemstillinger og styringsredskaber indenfor planlægning. Til sidst en stor tak til min specialevejleder, som har bidraget meget i min afgrænsning af emnet og holdt mig på sporet. Michael Lind Christensen Side 3 af 43

4 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 02 Abstract This thesis deals with the planning and managing of construction sites. It is investigated what contractors do to secure good planning before and during the construction work. To do this, the report is divided into three sections: section one gives an understanding towards the laws and instructions at the site, section two concerns the programs and models used for planning and the last section investigates how these tools are used in reality.. This subject was chosen because it is a major part of what contractors work with, but also from an assumption that there are large amounts of money to be saved or earned on proper planning. The data used in this thesis is found in relevant literature and from a questionnaire filled out by a variety of contractors. From the data it is concluded that contractors need guidance in how to interpret the regulations for planning and that there exists many tools for planning which are not used optimally. The follow-up is often lacking and this costs the projects a lot of unnecessary money. Michael Lind Christensen Side 4 af 43

5 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Indholdsfortegnelse 01 Forord Abstract Indledning Problemformuleringsspørgsmål Afgrænsning Rapportens struktur Hovedafsnit Teori - Forpligtigelser i AB Delkonklusion Teori - Konsekvenser i AB Delkonklusion Gantt chart Opsætning Delkonklusion Cyklogram Opsætning Delkonklusion Virksomhedsundersøgelse del Statistik om planlægningsværktøjer Analyse Opfølgning Delkonklusion Virksomhedsundersøgelse del Michael Lind Christensen Side 5 af 43

6 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Statistik om opfølgning Analyse Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag Michael Lind Christensen Side 6 af 43

7 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 03 Indledning Specialet, som marker afslutningen på bygningskonstruktørens 7.semester, skal omhandle et valgfrit emne indenfor byggeri. Specialet udarbejdes som tidligere semestres rapporter, hvad angår struktur og overordnede emner; "Kommunikation og ledelse", "Bæredygtighed" eller "Industrialiseret byggeri". Jeg har som speciale valgt at skrive under Dette speciale omhandler "Kommunikation og ledelse" med fokus på at undersøge entreprenørvirksomhedernes planlægning og opfølgning under byggeperioden. Inspirationen til fordybelse i dette emne blev opnået gennem et praktikophold hos MT Højgaard, hvor jeg fik stor indsigt i, hvordan tiden på byggepladsen blev styret. Jeg oplevede de mange forskellige meninger omkring og metoder til planlægning og opfølgning. Dette enormt spændende område fylder meget i hverdagen hos entreprenørvirksomhederne, og jeg kan se et potentiale i, at jeg selv og mine medstuderende får større indsigt i, at udføre en bedre planlægning og bruge den igennem byggeriet Problemformuleringsspørgsmål Problemformuleringsspørgsmålene tager udgangspunkt i den undren og interesse som er blevet vækket i praktikperioden. Spørgsmålene skaber en systematisk tilgang til emnet, som giver muligheder for at undersøge teorien og de faktiske forhold i de danske entreprenørvirksomheder. Mit problemformuleringsspørgsmål som bliver besvaret i konklusionen, skal underbygges af 3 underspørgsmål, disse spørgsmål giver rapporten retning og forståelse for problemformuleringsspørgsmålet. - Hvad gør entreprenørerne for at sikre en god planlægning før og under udførelse af et byggeri? 1. Hvilke juridiske forpligtigelser og konsekvenser er der omkring planlægning? 2. Hvilke værktøjer og modeller har entreprenørerne til rådighed? 3. Hvordan bliver der fulgt op på planlægning under udførelsen? Michael Lind Christensen Side 7 af 43

8 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 03.2 Afgrænsning Teorien er afgrænset til at tage udgangspunkt i afsnittene i AB92, som omhandler forsinkelse, aflevering og kontraktbrud. AB92 er brugt uden fravigelser for at få et mere specifikt udgangspunkt til teorien. Ved indhentningen af empiri fra undersøgelsen af de faktiske forhold lå fokus på fag- og hovedentreprenøren. Specialet vil ikke beskæftige sig med totalentreprise og ABT93, da denne form overtager projektet langt tidligere end i fag- og hovedentreprise, og det er derfor vanskeligt at analysere deres måde at håndtere planlægning på. Teorien fra AB92 vil gå på de forpligtigelser man påtager sig, når man vælger AB92 som grundlag til kontrakt, samt på hvilke konsekvenser det har ikke at følge op. Uddragene af AB92 vil ikke blive analyseret, men betydningen af disse vil blive forklaret. Til at undersøge de faktiske forhold i entreprenørvirksomhederne er der udarbejdet et spørgeskema, som stiller spørgsmål til entreprenørvirksomhedernes kendskab til planlægningsværktøjer. Spørgeskemaet er også en undersøgelse af, hvordan de følger op på planlægning under udførelsen, og hvilke konsekvenser der er tale om, hvis noget går galt med planlægningen. Spørgeskemaet er omdelt til entreprenørvirksomheder, der overholder 3 hovedkriterier; geografisk placering, virksomhedens størrelse og praktiksted for bygningskonstruktørstuderende. En geografisk afgrænsning benyttes som det første kriterium; Virksomheden skal have adresse eller afdeling i Århus området. Det andet kriterium er, at virksomheden skal have en vis størrelse, idet virksomheden skal kunne håndtere større projekter, og kunne arbejde med både fag- og hovedentrepriser. Denne afgrænsning er nødvendig, da de programmer og modeller for opfølgning, som undersøges i specialet, henvender sig til større projekter og er for dyre i indkøb for en lille tømrermester. Det tredje kriterium består i at vælge virksomheder, som har haft studerende i praktik. Dette er for at få en vinkel på specialet, som retter fokus mod potentielle fremtidige arbejdspladser for bygningskonstruktører. Der er ikke brugt interviews til at indsamle empiridata, da dette område indenfor byggebranchen, er meget varierende fra virksomhed til virksomhed. Et interview vil ikke være et udtryk for generelle udsagn, men blot være den enkelte person eller virksomheds holdning eller metode. Det er vurderet at interviews ikke vil kunne bruges til at se en tendens som kan underbygge rapporten. Michael Lind Christensen Side 8 af 43

9 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 03.3 Rapportens struktur Arbejdet med rapportens hovedafsnit og konklusion foregår kronologisk. Hovedafsnittet er delt ind efter mine underspørgsmål for at give hovedafsnittet retning og mening, hvorved der opnås en dybdegående besvarelse af problemformuleringsspørgsmålet. Delkonklusioner anvendes konsekvent igennem rapporten for at opsummere de enkelte afsnit inden der arbejdes videre med en ny del af emnet. Rapportens hovedafsnit bevæger sig indenfor 2 dele, hvor hver del starter med teori og afsluttes med empiri. Første del af hovedafsnittet er det teoretiske grundlag fra AB92 og en beskrivelse af planlægningsværktøjer, afsluttet med en undersøgelse af virksomhedernes kendskab til disse værktøjer. Anden del af hovedafsnittet handler om, hvordan entreprenørvirksomhederne følger op på planlægning under udførelsen. Dette afsnit starter med teori baseret på AB92, Lean Construction og "Logbogen for udførende" efterfulgt af en undersøgelse af entreprenørvirksomhedernes handlinger i situationen. Denne struktur skal underbygge tankerne bag dette speciale, hvor indsigten i AB92 skal komme til udtryk i slutningen. Rapporten er rundet af ved at samle delkonklusionerne og ud fra dem give en konklusion på problemformuleringsspørgsmålet. Michael Lind Christensen Side 9 af 43

10 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04 Hovedafsnit 04.1 Teori - Forpligtigelser i AB92 For at forstå konsekvenserne af dårlig planlægning eller mangelfuld opfølgning er det vigtigt at forstå grundlaget for en kontrakt. I Danmark er dette for fag-, stor- og hovedentreprise på baggrund af AB92. AB92 er en forkortelse for Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed fra Skønt AB92 ofte bruges som grundlag ved afgørelser af voldgiftssager 1, er dette ikke en lov. AB92 skal altid tydeligt være angivet som grundlag i kontrakten, hvis dette er ønsket. I AB92 er der seks afsnit, som har betydning for planlægningen. Disse seks afsnit er vigtige at forstå for at snakke om planlægning og opfølgning. De to første afsnit, "A. Aftalegrundlaget" og "C. Entreprisens udførelse", beskriver hvordan man skal forhold sig til blandt andet planlægning inden byggeriet startes op. De punkter, som er vigtige når vi snakker planlægning, er nedenfor listet og beskrevet. Afsnit i AB92, som henvender sig til opfølgning og konsekvenser, er "E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse", "F. Arbejdets aflevering", "G. Mangler ved arbejdet" og sidst "I. Særligt om ophævelse". Første afsnit, som har relevans for planlægning, er afsnittet "A. Aftalegrundlaget". I dette afsnit under 2. stk. 3. står "Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan". Denne tidsplan skal ikke være en detaljeret plan med aktiviteter, afhængigheder og bemanding, men skal som et minimum angive byggeriets start og aflevering. En god udbudstidsplan kunne foruden start og aflevering også indeholde enkelte milepæle såsom færdig fundament eller lukket råhus. På den måde skaber planen en retningslinje, som entreprenøren kan arbejde efter uden at det skaber begrænsninger. Andet afsnit, som indeholder retningslinjer for planlægning, er afsnittet "C. Entreprisens udførelse". Dette afsnit går hovedsageligt på grundlaget for udførelse, og hvad der inden opstart skal være styr på og afklaret mellem parterne. I 9. stk. 1. står der under overskriften "Arbejdsplan og afsætning", at "Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med bygherren udarbejde en arbejdsplan", hvilket betyder en mere detaljeret tidsplan på baggrund af den, som var med i udbudsmaterialet. Dette punkt og den specifikke paragraf er henvist til førnævnte 2. stk. 3., hvor vi 1 Sager der havner for voldgiftsnævnet pga. tvister mellem parter på et byggeprojekt. Michael Lind Christensen Side 10 af 43

11 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning fik start og aflevering og muligvis nogle enkelte milepæle at arbejde ud fra. Nu er det op til entreprenøren at få udarbejdet og tilført tidsplanen detaljer omkring de enkelt aktiviteter, som skal til for at overholde afleveringsfristen og de eventuelle milepæle. Denne paragraf sikrer, at bygherre får udnyttet entreprenørens viden og erfaringer. I fag- og storentreprise har bygherre eller dennes rådgiver ansvaret for tidsplanen. Dette indebærer, at bygherre kontrollerer, at der er taget højde for arbejde med særlig risiko såsom vejrmæssige forhold, som kan hindre den planlagte aktivitet, og i kraft af hans koordineringsrolle kan igangsætte entreprenører uden risiko for forsinkelse. Med ansvaret for koordinering har bygherre også ret til at afvise en tidsplan, som ikke er hensigtsmæssig. Ved hovedentreprise er det anderledes. Her overtager hovedentreprenøren bygherres rolle, og det er derfor ikke muligt for bygherre at modsætte sig tidsplanen, medmindre denne ikke sikrer arbejdet udført til tiden. Indtil videre har AB92 handlet om alt det, der skal være styr på inden projektet udføres, men hvordan forholder man sig som bygherre eller som entreprenør, hvis nu noget af det skal laves om. I 14. stk. 2. står der under overskriften "Ændringer i arbejdet": "Bygherrens krav om ændring skal fremsættes skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse". Som det står skrevet skal al forhandling være på skrift. Dette er for at kunne dokumentere, hvad man er nået til enighed om, det er vigtigt at der er klarhed og gennemsigtighed, således at der ikke opstår ny forvirring og tvivlsspørgsmål. Ændring af tid, som er det, der er vigtigt i denne sammenhæng, skal også foregå skriftligt og tydeligt. Der er flere aspekter i forhold til at ændre på tidsplanen. Som udgangspunkt ligger start og aflevering stadig fast, der kan dog fra entreprenørens side søges om tidsfristforlængelse efter Hvis der derimod er tale om, at en arbejdsopgave bliver mindre eller helt fjernet fra entreprisen, gælder retningslinjen, at start og aflevering er fast. Bygherre kan altså ikke forvente en reduktion af tiden, men kan udelukkende regne med en besparel "Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse" opremser i hvilke situationer, entreprenøren har ret til at få ekstra tid til at færdiggøre arbejdet. Michael Lind Christensen Side 11 af 43

12 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning se i kroner og øre. Grunden til, at retningslinjen er lagt sådan, er, at det er for besværligt at ændre tidsplanen. Der er mange øvrige entreprenører, som har bestilt materialer og har planlagt mandskab efter, hvornår de på tidsplanen er sat til at skulle i gang. Som opfølgning til planlægning har AB92 et emne omkring byggemøder, som er beskrevet under 19. stk Byggemøder er en af de mange måder, hvorpå byggeledelsen kan holde styr på tidsplanen. Når en kontrakt er indgået på baggrund af AB92, skal der indkaldes til byggemøder. Møderne afholdes i det omfang, de er nødvendige, og med de folk, som har indflydelse på byggeriets fremdrift. På disse møder skal der iht. AB92 laves en opgørelse af spilddage 3. Denne opgørelse er vigtig at have som bevisførelse i tilfælde af, at der skal søges om tidsfristforlængelse. Det kan også være den anden vej rundt, at det skal bevises, der ikke er anledning til at søge om tidsfristforlængelse. Der noteres i mødereferatet, hvor mange dage det drejer sig om samt årsagen til spilddagene. Byggemøderne har desuden den funktion, at der løbende kan holdes styr på tidsplanen, så der kan rettidigt fortages tiltag, som hjælper processen Delkonklusion Det fremgår tydeligt, at der er sat retningslinjer op i AB92 vedrørende planlægning inden byggeriet går i gang samt under selve byggeriet. Desværre er der meget lidt vejledning til, hvordan planlægningen reelt skal se ud. AB92 siger intet om detaljeringsgrad af planlægningen, stiller ikke krav til analyser eller kommer med forslag til valg af metoder. Dette giver anledning til en individuel vurdering af forpligtelserne, hvilket kan medføre misforståelser eller stor usikkerhed blandt entreprenørerne. Ej heller er der sat ordentlige ord på, hvor meget tid eller hvor mange ressourcer, der skal bruges på planlægning. Planlægning kan derfor prioriteres meget forskelligt i de enkelte entreprenørvirksomheder og grundlaget for byggeriet kan derfor varierer meget. 3 Spilddage er defineret som arbejdsdage hvor arbejdet af forskellige årsager har lagt stille. Michael Lind Christensen Side 12 af 43

13 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.2 Teori - Konsekvenser i AB92 Nu har vi fået afdækket, hvad det er entreprenøren forpligter sig til, når han indgår kontrakt med en bygherre. I dette afsnit undersøges det, hvad der sker, hvis entreprenøren ikke er god nok til at følge op på planlægningen. AB92 har en række afsnit, som omhandler konsekvenser af dårlig planlægning eller mangelfuld opfølgning. AB92 rummer også en række løsninger, som er vigtige at kunne skelne imellem. Når der snakkes konsekvenser i forhold til tidsplanen, så er det altid i en form af økonomiske betragtninger. I dette afsnit gives en detaljeret beskrivelse af de tidsmæssige konsekvenser. Det er vigtigt at forstå, hvad AB92 giver mulighed for af tiltag, som ikke nødvendigvis inkluderer økonomiske betragtninger, hvilket er til alle involverede parters fordel. Det første emne i AB92, som beskriver konsekvenser og muligheder for at undgå dem, er afsnittet "E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse". Denne del af AB92 strækker sig over 4 paragrafer fra Afsnittet er inddelt i en entreprenørdel først og dernæst en bygherredel. Entreprenørens opfølgning på planlægning er paragraf 24 og , under overskriften "Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse", omhandler hvornår en entreprenør kan bede bygherre om udsættelse af sin aflevering. I paragraffen står der: "Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejder, der er en følge af", hvorefter der er listet 5 punkter, som skal være årsag til forsinkelsen, for at der retmæssigt kan bedes om tidsfristforlængelse. Generelt for de 5 punkter gælder det, at det ikke er entreprenørens egen forsinkelse, som kan give tidsfristforlængelse. For at have et godt grundlag skal det kunne dokumenteres, at entreprenøren er forsinket pga. bygherres ændringer i forhold til den planlagte aktivitet, eller at en anden entreprenør, som arbejder før en, er forsinket. De mere usandsynlige situationer, som kan give ret til tidsfristforlængelse er beskrevet i punkt 3-5. "3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, 4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller 5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold." Michael Lind Christensen Side 13 af 43

14 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning De sidste tre punkter fremstår som anvisninger for, hvad omfanget af en given hændelse skal være, for at der kan bedes om tidsfristforlængelse. Generelt gælder det, at det er fænomener eller begivenheder, som enten hindrer arbejdet i at fortsætte, at der sker skade på det allerede udførte arbejde eller materialer bliver beskadiget og skal erstattes før arbejdet kan fortsætte. 24. stk. 2. er ganske væsentlig for planlægning. I stk. 2. står der "Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.". Hermed lægges der op til, at entreprenøren skal gøre en indsats for at undgå forsinkelse. Dette kunne være i form af afdækning, varmekanoner eller måske mest effektivt, ved planlægning af arbejdet. Punktet giver entreprenøren mulighed for at ændre rækkefølgen på sine aktiviteter, hvis dette kan forhindre en større forsinkelse. Dette tiltag kræver naturligvis ekstra koordinering med byggeledelse eller bygherre, samtidig med at entreprenøren skal have klarmelding fra andre entreprenører for at kunne skifte rækkefølgen. Hvis dette skal være aktuelt, er det vigtigt at være forudseende og have tæt kontakt med byggepladsen. Eksempelvis er det vigtigt, hvis situationen opstår, at materialer til andet arbejde ligger klar og andre områder skal kunne overtages. 25. med overskriften "Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse" er en opfølger til 24. I 25. står der tydeligt skrevet, at "Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende." Altså ved forsinkelse, som ikke skyldes andre parter, naturen eller andre ydre omstændigheder, kan der blive tale om dagbod til entreprenøren. Vilkår angående dagbod skal være aftalt i kontrakten. Med dette på plads skal bygherre hurtigst muligt, i tilfælde af overskridelse af aftalt afleveringsfrist, fremsende kravet skriftligt til entreprenøren. Dagbod er en økonomisk sanktion, som er rettet mod entreprenøren som en konsekvens af manglende planlægning. Det er her, at entreprenøren skal finde sin motivation til at holde styr på planlægningen og bruge de tiltag, som han/hun har for at sikre sig, at man ikke til slut bliver pålagt en dagbod. At navigere rundt i de forskellige former for forsinkelse, og hvordan man bør forholde sig til det, er afgørende for at kunne agere korrekt i forhold til planlægning. Er der på byggemøder eller via skriftlig henvendelse konstateret forsinkelse, skal dette indarbejdes i en revideret tidsplan, som viser de faktiske forhold. Revidering af tidsplanen har større betydning i starten af byggeriet, da det her kan skabe en masse problemer for aktiviteter, som kommer senere i byggeprocessen. Det er her vig- Michael Lind Christensen Side 14 af 43

15 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning tigt, at der arbejdes på at indhente det forsømte ellers vil forsinkelserne fortsætte frem til slut, hvor der så bliver tale om dagbod. Det næste afsnit af AB92, som man skal være opmærksom på, er "F. Arbejdets aflevering". Afsnittet behandler håndteringen af entreprenørens færdigmelding af hele eller dele af sin aktivitet. Dette emne har indirekte betydning for planlægning, da det ikke omhandler planlægning eller opfølgning. Emnet er derimod med, fordi det er målet med planlægning og opfølgning. En god aflevering med nul eller få uvæsentlige mangler 4 er målet, som entreprenørerne arbejder sig hen imod. Det er vigtigt at forstå AB92's standpunkt i forbindelse med aflevering for at opnå en større forståelse for, hvorfor planlægning og i særdeleshed opfølgning er så vigtig. Målet med nul eller få uvæsentlige mangler er altafgørende for at bygherre accepterer afleveringen. Hvis bygherre ikke accepterer, skal der arbejdes yderligere, og planlægningen vil være i fare. Bygherre kan afvise afleveringen, hvis der er væsentlige mangler ved arbejdet. Disse mangler er nævnt i AB92's næste kapitel, men generelt gælder det, at mindre uvæsentlige mangler, som ikke hindrer bygherre i ibrugtagning, godt kan accepteres. Er det derimod noget, der hindrer bygherre i ibrugtagning, vil det blive kategoriseret som væsentlige mangler. Dette kunne eksempelvis være, hvis der er arbejde som ikke er lavet færdigt i forhold til det kontrakten aftalte eller at de anvendte materialer ikke lever op til den beskrevne standard. Det kan også være, at der er mange uvæsentlige mangler, og en udbedring af disse vil hindre ibrugtagning. Afsnittet "G. Mangler ved arbejdet" hænger meget sammen med den fornævnte aflevering. I afsnittet forklares det, hvad der anses som værende en mangel, og der gives en definition på mangelbegrebet: " 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter 15, foreligger der en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet". Eventuelle mangler skal findes og noteres inden entreprenøren kan melde færdig. 4 Mangler er defineret under et senere afsnit i AB92, men er kort fortalt hvis ikke arbejdet er udført til ønskede eller normale kvalitet eller dele decideret mangler at bliver udført. Michael Lind Christensen Side 15 af 43

16 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Det sidste afsnit, som omhandler konsekvenserne ved dårlig planlægning, er afsnittet "I. Særligt om ophævelse". I dette afsnit har AB92 sat et grundlag op for, hvornår en bygherre eller entreprenør kan opsige kontrakten. Opsigelse af en kontrakt er den absolut sidste udvej, både for bygherre og entreprenør. Grundene til opsigelse er ekstreme, men meget relevante i specialets sammenhæng, da alle grundene kan forbindes til planlægning. Der er ganske få grunde til, at en bygherre kan opsige kontrakten, alle grunde til opsigelse kan føres tilbage til svigt af tidligere paragraffer i AB92. Svigt af tidsplanen i forhold til at overskride afleveringer og forsinke andre entreprenører, er grund for byggeherre til at opsige kontrakten. Er dette tilfældet skal bygherre først sikre sig, at entreprenøren ikke er forsinket pga. noget nævnt i paragraf 24. Dernæst har bygherre en opgave i at finde ud af, om en anden entreprenør kan færdiggøre arbejdet. Dette skal gøres uden større omkostninger, eller forsinkelser end den oprindelige entreprenør. Den anden grund til at bygherre kan opsige en kontrakt, er i forbindelse med mangler og dårlig kvalitet. Her gælder samme procedure, det er op til bygherre at vurdere og argumentere for at entreprenøren ikke vil være i stand til, at aflevere sit arbejde uden væsentlige mangler. Vurderes det at entreprenøren ikke magter at fuldføre opgaven, skal det undersøges om der kan findes en anden entreprenør der kan overholde tid, økonomi og aflevere uden mangler. Entreprenøren har også et afsnit i AB92, om hvornår han med rette kan opsige en kontrakt med bygherre. Denne vinkel er selvfølgelig også vigtig for forståelsen af planlægning og opfølgning. Det er entreprenørens ret at opsige sin kontrakt hvis bygherre ikke overholder tidsfrister og arbejder imod entreprenøren, så denne ikke kan fuldføre sit arbejde til aftalte kvalitet og tid Delkonklusion Paragrafferne fra dette afsnit omkring konsekvenser, er de yderste konsekvenser af dårlig planlægning, hvis entreprenøren har en godt kendskab til AB92 og overholder de retningslinjer, som er stillet op, kommer disse konsekvenser slet ikke i spil. Det sker dog at de kommer i spil, der er for lidt kendskab til AB92, og ofte skyldes det en manglende vejledning i, at håndtere de mange paragraffer som involverer planlægning. Selve AB92 er ren paragraf løsning og efterlader læseren uden en dybere indsigt i meningen med paragrafferne, hvilket giver anledning til individuelle fortolkninger. Michael Lind Christensen Side 16 af 43

17 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.3 Gantt chart Gantt chart er en model til planlægning, oprindelig opfundet af Karol Adamiecki 5 i 1896, hvor det blev kaldt et harmonogram. Hans ide blev dog aldrig til noget, da der på den tid ikke var computere og internet, som kunne give hans ide gennemslagskraft. Et andet problem med den oprindelige model var, at den ikke blev udgivet på engelsk. Dette begrænsede hans models gennemslagskraft og førte i sidste ende til, at det ikke blev hans fortjeneste, at folk over hele verden i dag bruger Gantt chart som et planlæsningsredskab. Manden, der fik succes med en lignende model var Henry Gantt 6. Han udviklede en model til et nyt og smartere planlægningsværktøj i perioden fra I modsætning til Karol, udgav Henry Gantt sin model på engelsk og fik stor succes med sin model, som er opkaldt efter ham. Modellen var revolutionerende for den tid. Succesen kom for alvor, da modellen blev anvendt på nogle af datidens største bygningsværker, hvor den for alvor blev sat på prøve. Blandt de største bygningsværker kan nævnes Hoover Dam bygget i perioden , og det Amerikanske motorvejssystem som strækker sig over hele USA og er bygget henover det meste af 1900 tallet. Modellen overlevede sin styrkeprøve på disse revolutionerende projekter, og det blev i forbindelse med computerens- og samfundets udvikling i erne til det mest anvendte planlægningsværktøj Opsætning Blandt de mange planlægningsværktøjer, som blev udviklet, er det mest udbredte og alment brugte værktøj Microsoft Project. Programmet indeholder, foruden en simpel og let overskuelig planlægningsdel, en økonomistyrings del og andre features, som gør programmet til et komplet styringsredskab i alle byggeriets faser. MS 7 bygger på Gantt modellen og kan sagtens bruges til ren planlægning. Selve planlægningsdelen af programmet er udbredt pga. sin brugervenlighed og sin gode illustration, som sikrer en entydig kommunikation. Inden der kan planlægges i MS er det vigtigt at have styr på de informationer, som skal lægges ind i tidsplanen. Dette drejer sig om de aktiviteter, som tidsplanen skal bestå af, den indbyrdes rækkefølge og den planlagte tid til aktiviteter- 5 Karol Adamiecki polsk økonom, ingeniør og forsker i ledelse. 6 Henry Gantt Amerikansk ingeniør. 7 Forkortelse for Microsoft Project, som anvendes i daglig tale. Michael Lind Christensen Side 17 af 43

18 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning ne. Tingene kan til enhver tid ændres i programmet, men det er dog mere overskueligt at lave det inden informationerne plottes ind i MS. Den første forudsætning for en god tidsplan, som gør sig gældende for alle projekter, er selvfølgelig en start og slut dato. Alt hvad der ligger derimellem er forskelligt fra projekt til projekt. Det næste logiske skridt er derfor at få analyseret, hvad der ligger imellem start og slut, samt hvilke aktiviteter der er nødvendige for at nå i mål. En god og overskuelig aktivitetsliste starter med nogle enkelte overskrifter som f.eks. "Jordarbejde", "Fundament", "Råhus", "Aptering" og/eller "Aflevering". Disse overskrifter skal beskrive arbejdsprocesser i grove træk og hjælpe med at overskue den samlede proces. Senere får disse overskrifter også stor indflydelse på den færdige tidsplan og opfølgningen under byggeriet. Med overskrifterne defineret, er det tid til at analysere hvilke aktiviteter, som den pågældende overskrift er afhængig af for at kunne udføres. Dette kræver et kendskab til bygningen, arbejdsbeskrivelser, udførelsesforhold og meget andet projektspecifikt materiale. Et sådant materiale vil være udarbejdet af bygherre, som også har defineret start og sluttidspunkt. Når udbudsmaterialet er gransket, og der er overblik over hvilke aktiviteter, der er nødvendige for overskriftens udførelse, skrives disse ned som en samlet liste eller på posters alt efter hvordan man vælger at fortsætte med sin planlægning. Efter granskning af aktiviteter er det tid til at få de sidste forudsætninger for planlægningen på plads. Der skal sættes tid på de enkelte aktiviteter og der fastsættes en rækkefølge for aktiviteterne. Dette kan gøres på to måder; direkte inde i MS eller i et boxplot. Et boxplot er en simpel metode til at skabe et overblik over aktiviteterne. Boxplottet fungerer ved, at alle aktiviteterne blive skrevet på posters og sat op på en tavle, hvorefter de frit kan rykkes rundt og prioriteres, så man får den mest optimale rækkefølge (figur 1). Det er i forbindelse med boxplottet, at der er mulighed for at tænke processer og få klarlagt nogle kritiske aktiviteter. Det sidste, som mangler, er aktiviteternes tid. Tiden kan sættes ind på posters i takt Figur 1: De orange posters viser de tidligere nævnte overskrifter som beskriver arbejdsprocesser, mens de gule posters er aktiviteter som skal til for at færdiggøre arbejdsprocessen Michael Lind Christensen Side 18 af 43

19 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning med, at der tænkes processer og rækkefølgen bliver lavet, eller den kan vente og blive tilføjet i MS. Når der foreligger en aktivitetsliste eller et tilfredsstillende boxplot, så er det bare at få ført dataene ind i MS. Programmet er designet til opgaven, idet alle informationerne, som skal ind, er analyseret og skrevet ned på forhånd. MS skal blot hjælpe med at gøre det spiseligt og overskueligt. MS har en tidslinje øverst i billedet, som viser varigheden af de aktiviteter, der sættes ind som vandrette stave. Alle aktiviteterne skrives ind i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Tiden, som er afsat til den enkelte aktivitet, tilføjes og til sidst mangler aktiviteterne kun at blive sat i den rækkefølge, som er blevet analyseret i boxplottet. Dette gøres med en ekstra funktion i MS, kaldet "Netværksdiagram" (figur 2). Ved at anvende funktionen fås en række små bokse, som meget vel kan anses for at være digitale posters. I boksene er aktiviteten med start og sluttidspunkter angivet. Boksene kan ligesom i boxplottet trækkes rundt, hvormed den ønskede rækkefølge opnås. Tilbage under "Gantt chart", hvor aktiviteter og tid er sat ind, kan nu ses en flydende tidsplan, Figur 2: Billedet viser funktionen "Netværksdiagram", de lyserøde bokse er aktiviteterne, bundet sammen af de røde pile som viser afhængigheder og rækkefølge. Michael Lind Christensen Side 19 af 43

20 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning som tydeligt viser afhængigheder imellem aktiviteterne (figur 3). Tilbage er kun det visuelle aspekt. Der er rig mulighed for at rette i farver på bjælkerne, symboler for milepæle (delafleveringer) og andet, som kan gøre tidsplanen personlig og mere overskuelig. Figur 3: Billede af MS project, eget billede med de samme oplysninger som fra Figur 1. Aktiviteterne er sat ind i den analyserede rækkefølge, der er defineret arbejdstid til aktiviteten og sat forbindelse imellem aktiviteterne Delkonklusion Der er en lang række gode grunde til, at Gantt modellen er kendt og brugt i massevis af brancher over hele verden. I dette speciale anvendes modellen i forhold til byggebranchen, idet der eksisterer følgende fordele. 1. Nem og overskuelig opstilling af aktiviteter, som tillader en flydende tidslinje, der både teoretisk og visuelt giver et nemt og forståeligt indblik i, hvad der er tænkt med processen. 2. Modellen er anvendelig i både en grov form og en mere detaljeret udgave. Der er tit brug for en grov form i udbudsmaterialet, således at entreprenøren ikke er låst, og dermed mere eller mindre frit kan tilpasse tidsplanen efter hans erfaringer og viden. Den detaljerede udgave sikrer en entydig kommunikation til dem, som skal udføre arbejdet og mindsker risikoen for misforståelser. Michael Lind Christensen Side 20 af 43

21 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 3. Gantt modellen kræver ikke yderligere forklaringer, da den indeholder alle relevante oplysninger. 4. Microsoft project er et brugervenligt og simpelt program, hvis det bruges til planlægning alene. Selvom det er den mest udbredte planlægningsmodel, og den kan bruges af alle parter indenfor byggeri, har Gantt modellen en række ulemper. Disse ulemper er dog ikke større end, at modellen uden sammenligning er planlægningsværktøjets nummer et. Dog kan ulemperne skabe nogle problemer, hvis man ikke er klar over dem. 1. Gantt modellens største force er, at såfremt detaljegraden holdes fornuftig lavt, så er modellens output overskueligt. Det er vigtigt, at modellen holdes så overordnet som muligt for at opnå det bedst mulige overblik. Hvis modellen skal bruges til en mere detaljeret planlægning, kræver det et uhyre stort overblik og en udprintet tidsplan, vil hurtigt bliver svær at følge op på. 2. Modellen giver ikke mulighed for at se koalitioner mellem fag eller spild i forhold til aktiviteter, som kunne forceres. En tidsplan med Gantt modellen kræver meget kommunikation og tilstedeværelse på byggepladsen, særligt i de mest belastede perioder. 3. Planlægning med denne model kræver en god og gennemtænkt arbejdsproces. Opsætning og visualitet er nøgleord for Gantt modellen, når det kommer til at sikre overskuelighed. Gantt modellen kan hurtigt blive rodet at se på, hvis aktiviteter, der har forbindelse med hinanden, ligger i hver sin ende af tidsplanen. Michael Lind Christensen Side 21 af 43

22 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.4 Cyklogram Cyklogram stammer fra det amerikanske Location-Based Management, som foruden de to dimensioner i Gantt modellen, tid og aktivitet, tilføjer et areal(location) til tidsplanen. Denne model er nyere og ikke så udbredt, som den tidligere beskrevne Gantt model, men har rødder lige så langt tilbage i tiden. Cyklogram er en videreudvikling af netop Gantt og Adamiecki's koncepter. Hvor Gantt modellen lynhurtigt fik succes og blev taget i brug på monumentale bygninger. krævede det derimod en længere videreudviklingsproces for cyklogram før en lignende succes fandt sted. Op igennem 1940'erne havde den Amerikanske gigantvirksomhed Goodyear Company fat i modellen, inden den overgik til den Amerikanske flåde i 1950'erne. Begge parter ønskede, at skabe et planlægningsværktøj, som var mere præcist og havde den ekstra dimension. Udviklingen af modellen steg kraftigt i takt med computerens indtog (akkurat som for Gantt modellen). Der er masser af software på markedet i dag, som tilbyder cyklogram planlægning. I modsætning til Gantt modellen har softwaren været en nødvendighed for at få modellen udbredt. På grund af en mere omfattende planlægningsmodel har byggebranchen indtil udviklingen af softwaren foretrukket den mere enkle Gantt model til planlægning. Helt ude af det fineste selskab har cyklogram dog ikke været. Modellen har i sin oprindelse været testet på store, verdenskendte projekter. I 1930 begyndte opførelsen af Empire State Building, der sine 102 etager er et af verdens højeste bygningsværker. Bygningen blev opført ved hjælp af cyklogram modellen på bare 410 dage. Empire State Building er et glimrende eksempel på, hvad cyklogram modellen tilbyder, fordi hvor Gantt modellen havde en meget bred kundekreds og kunne bruges i mange forskellige brancher, så er cyklogram kun velegnet til store projekter Opsætning Grunden til, at cyklogram hovedsageligt henvender sig til store projekter, er, at modellen foruden de tre dimensioner(aktivitet, tid og sted) også bygger på gentagelse. For at modellen kan komme til sin fulde ret, skal bygningen eller produktionen tilpasses eller være egnet til modellen, således at den giver mulighed for at lave gentagne arbejde. Ved gentagne arbejde forstås, at der til Michael Lind Christensen Side 22 af 43

23 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning hver aktivitet er afsat den samme tid, hvilket sikrer et godt flow 8. Konceptet med at gentage fremspringer af modellens fordeling mellem tid og areal. Modellens omdrejningspunkt er, at holde alle arealer beskæftigede og dermed mindske spildtid. Arbejdet med at tilpasse en bygning til modellen er særligt for denne planlægningsform, da det er essentielt, at dette forarbejde bliver udført grundigt. Processer og rækkefølger skal være gennemtænkt og tydeligt markeret på en oversigt, som følger med tidsplanen. Grunden, til at der skal laves en oversigt, er for at sikre kommunikationen mellem byggeriets parter. Den færdige tidsplan vil være nærmest umulig at forstå uden at have kendskab til bygningens form og den valgte inddeling af områder. Foruden en indsigt i den valgte opdeling af bygningen, har planen også andre funktioner. Planen skal være med til at vise håndværkerne på pladsen, hvor de skal arbejde henne, hvilket giver dem mulighed for at tilpasse leverancer, så oplagring bliver holdt på et minimum. En opdeling af bygningen er individuel fra projekt til projekt, som afhænger af kompleksitet, arbejdsmiljø, arbejdsgange, leverancer, vejrlige faktorer og en prioriteret rækkefølge i mellem fag. Denne opsætning kræver et særdeles godt kendskab til bygningens udformning og ikke mindst overblik over de forskellige arbejdsprocesser. Dette kendskab kommer fra en grundig granskning af udbudsmaterialet, fuldstændig som hvis det var en tidsplan i Gantt model, da det er her, entreprenøren får indblik i de førnævnte kriterier. Efter en granskning af udbudsmaterialet laves en aktivitetsliste og et boxplot. Med de redskaber er der skabt overblik over aktiviteterne, som er nødvendige for at bygge projektet. Disse aktiviteter bearbejdes på samme måde som for Gantt modellen. Ved at finde deres indbyrdes rækkefølge og afhængigheder, får entreprenøren indblik i arbejdsprocesser. Dette indblik bruges, når der tages stilling til godt arbejdsmiljø, arbejdsgange/rytme og leverancer. Når disse faktorer ligger fast, opnås en ideal opdeling af bygningen i mindre arealer. Foruden de mange faktorer er det også vigtigt, at bygningens samlede kompleksitet og arbejdsmængde, så vidt det er muligt, fordeles mellem de opdelte arealer. Fordelingen er grundlaget for selve tidsplanen. Der skal være tænkt over alle faktorer, og det gælder virkelig om at tænke hele arbejdsprocessen igennem. Arbejdet med at opdele bygningen skal som nævnt bruges både i den videre planlægning, samt til at informere andre parter i byggeriet om valg og tanker 8 Et godt flow er ikke noget fagudtryk, det beskriver at byggepladsen eller produktionen forløber flydende, hvilket giver besparelse på tid og materialer. Michael Lind Christensen Side 23 af 43

24 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning omkring arbejdsprocessen. Derfor er det vigtigt at få tegnet en tydelig afgrænsning af områderne på diverse plantegninger. Efter at områderne er blevet opdelt, er de tre dimensioner aktivitet, tid og areal på plads. Indtil nu er forarbejdet forud for den egentlige tidsplan i store træk forløbet ens for de to modeller. Efter forarbejdet slutter denne sammenlignelighed, og modellerne har visuelt intet til fælles. For Gantt modellen gjaldt det, at aktiviteter blev ført ind i Microsoft Project, hvorefter der kunne defineres tid og afhængigheder. Dette førte til en tidsplan med start i øverste venstre hjørne og en overskuelig faldende, nærmest trappe lignende skikkelse ned mod slut i nederste højre hjørne. Med cyklogram er det en hel anden arbejdsmetodik, der skal til for at lave en arealbaseret tidsplan, og det visuelle udtryk af den færdige tidsplan kan ej heller sammenlignes med Gantt modellen. Først og fremmest er det et helt andet program, der skal bruges. Programmet, der tages udgangspunkt i, hedder Vico Control. Vico Control er et program, som bygger på cyklogram planlægning, i sammenspil med økonomistyring, 3D model og meget andet. Programmet er blandt verdens mest anvendte planlægningssoftware. I Vico Control føres den tredje dimension ind først; de opdelte arealer listes i den mest hensigtsmæssige rækkefølge i forhold til arbejdsprocessen. Arealerne bliver vist yderst til venstre, hvor det for Gantt modellen var der, aktiviteterne stod listet. Til forskel fra Gantt, hvor det var aktiviteterne, der bestemte flowet i tidsplanen, er det i cyklogram arealet, der bestemmer flowet i tidsplanen. I Vico Control er der øverst i billedet en tidslinje, akkurat som det ses i MS, men i stedet for vandrette stave til at definere aktivitetens tid, er der i cyklogram en tynd streg, som går skråt henover papiret. Den skrå streg starter altid i venstre side og går mod højre. Hvorvidt denne streg starter nede fra og går op eller omvendt afhænger af opstillingen af arealer. Til forskel fra Gantt, står aktiviteten ikke i venstre side af skærmen, men op langs den tynde streg. Stregen får således en dobbelt betydning, da den både viser tiden, og hvilken aktivitet der er tale om. For at tidsplanen kan læses præcist, er stregerne i forskellige farver for hver aktivitet, og er samtidig så tynd at der ikke er tvivl om hvor den krydser mellem to områder. I modsætning til Gantt hvor alle informationer står i tidsplanen, har cyklogram behov for informationer udefra for at kunne læses. Disse oplysninger stammer fra den oversigt eller plantegning over arealopdelingen, som blev lavet tidligere. Tidsplanen aflæses, som var det et koordinatsy- Michael Lind Christensen Side 24 af 43

25 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning stem; 1.aksen 9 angiver det valgte tidsforløb, og 2.aksen 10 har arealerne listet. Ved startpunktet for de skrå streger kan man på 2.aksen aflæse, hvor den pågældende aktivitet startes, og på 1. aksen hvornår aktiviteten skal startes. Følges den skrå streg kan det aflæses, hvornår aktiviteten skal være færdig i det areal og dermed også, hvornår det skal starte i et nyt areal. Stregen ender der, hvor aktiviteten er færdig. Her kan det ligesom ved start, aflæses hvilket område aktiviteten slutter i, og hvornår det skal være færdigt. Modellen giver entreprenøren mulighed for, på et hvilket som helst tidspunkt, at slå en lodret streg igennem tidsplanen for at tjekke op på tidsplanen. Alle de steder, hvor en aktivitet krydser denne lodrette streg, kan der så aflæses, hvor aktiviteten burde være i gang henne på det gældende tidspunkt. Denne opfølgningsmulighed er præcis og entydig i forhold til kommunikation med underentreprenører og er et ekstra værktøj til at opdage forsinkelse. Programmet Vico Control har en indbygget funktion, der med nogle enkelte klik, kan fortælle, hvilke aktiviteter der er forsinket Delkonklusion Cyklogram til planlægning og styring har eksisteret længe, men modellen har dog været under konstant udvikling, hvilket har resulteret i en sekundær placering i forhold til Gantt modellen. Cyklogram har dog vist sit værd. Hvis bygningen egner sig til modellen, har den nogle klarer fordele og kan tilbyde en række sidegevinster i forbindelse med opfølgning. Det er i særdeleshed disse opfølgningsmuligheder, som har sendt modellen i fremgang blandt de største danske entreprenørvirksomheder. Modellens store fordele er: 1. Selve tidsplanen er enkel at sætte op. I modsætning til MS, har Vico lavet et program som udelukkende handler om planlægning. 2. Med den ekstra dimension i form af et areal, er tidsplanen et perfekt værktøj til opfølgning under byggeriet. Allerede under oprettelse af tidsplanen kan koalitioner mellem fag, spild og leverancer planlægges bedre, og samtidig giver arealet et overskueligt overblik over arbejdsprocesserne og deres flow. 9 x aksen er den vandrette linje i koordinatsystemet 10 y aksen er den lodrette linje i koordinatsystemet. Michael Lind Christensen Side 25 af 43

26 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 3. Tidsplanen mindsker spild. Med cyklogram bliver bygningen opført hurtigst muligt, idet underentreprenører kan gå i hver deres område, og ingen områder kommer til at stå uden aktivitet. En sikring af det bedst mulige flow og gode arbejdsforhold skaber et bedre samarbejde og bedre kvalitet. 4. Forsinkelse opdages løbende i stedet for til sidst. Det er nemmere for entreprenørerne at indhente forsinkelse, og dermed billigere i kroner og øre end at stå med en overskredet aflevering. Det er selvfølgelig klart, at med de mange fordele kommer også en række ulemper. I takt med at detaljeringsgraden bliver højere, og der tilføjes en ekstra dimension i planlægningen, bliver entreprenørerne mødt af en tidsplan, som kræver noget tid at læse. Med Gantt modellen fik en entreprenør hurtigt en start og slut dato, herefter er det op til ham selv, hvor og hvordan han starter op. Med Cyklogram er han mere låst, og der skal bruges lidt mere tid på at finde start og slut. En god ansvarlig projektleder eller byggeleder kan hurtigt eliminere denne ulempe og nogle af de andre ulemper, som selve modellen har. Det kræver blandt andet en forståelse af modellens kompleksitet og ulemper, dertil skal så udformes en grundig vejledning til underentreprenører, i hvordan planen skal læses. Som ulemper kan nævnes; 1. Modellen kræver et stort forarbejde. Med cyklogram skal der ikke kun tages stilling til aktiviteter, tid og deres indbyrdes rækkefølge, der skal også tages stilling til arealinddeling med alt, hvad det indebærer. 2. Bygningen skal passe til cyklogram, idet modellen ikke er brugbar til alle byggerier. Dette faktum har de konsekvenser, at det ikke er alle entreprenørvirksomheder, som vil have gavn af at introducere denne model i virksomheden. Det koster meget i indkøb, hvilket vil sige, at det skal bruges ofte for at tjene sig selv ind. Desuden vil det kræve efteruddannelse af medarbejdere og ekstra kommunikation med håndværkere. Modellen er simpelthen begrænset af økonomi, fordi den har begrænset anvendelighed. 3. Det simple overblik har veget pladsen for mange informationer. I cyklogram er det vigtigere, at have alle oplysninger til rådighed, så tidsplanen er let at følge op på, frem for at den er let læselig. Michael Lind Christensen Side 26 af 43

27 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.5 Virksomhedsundersøgelse del 1 I forbindelse med dette speciale er der blevet udarbejdet en undersøgelse i form af et spørgeskema. Afsnittet "03.2 Afgrænsning" under "Indledning" beskriver, hvem målgruppen har været, og hvad tankerne med denne målgruppe var. Som det blev beskrevet i afsnit 03.3 Rapportens struktur, så har spørgeskemaet dækket to dele; Den ene del omkring entreprenørvirksomhedernes kendskab til de planlægningsværktøjer, som er behandlet i dette speciale, og den anden del der går på, hvordan entreprenørerne har oplevet planlægningen under byggeriet. Denne første del af empirien handler om entreprenørernes kendskab til henholdsvis MS' Gantt model, og Vicos cyklogram. Som tidligere beskrevet er det virksomheder, som har en realistisk mulighed for at arbejde eller kende til begge programmer, der er blevet udvalgt til at besvare spørgeskemaet. På grund af manglende forhåndskendskab til de to modellers udbredelse er de deltagende virksomheder valgt på baggrund af deres størrelse. Spørgeskemaet er designet så det er overvejende afkrydsning, med enten simple ja/nej eller mulighed for flere svarmuligheder. Ideen bag er, at det giver bedre mulighed for at lave statistik og kunne se en tendens i svarerne. En anden grund til denne type af spørgeskema er, at det er nemmere at få svar tilbage på et afkrydsningsskema. De første to spørgsmål henvender sig til MS project og virksomhedernes kendskab til programmet. Tredje og fjerde spørgsmål er lignende omkring entreprenørernes kendskab til Vico Control, og hvor de Figur 4 første side af spørgeskemaet til entreprenørerne, se også bilag 1 kender det fra. Efterfølgende har de svaret på, om der er andre programmer udover de to udvalgte, som de har brugt. Virksomhederne bedes også tages stilling til, hvad de fremover skal bruge i virksomheden. Michael Lind Christensen Side 27 af 43

28 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Statistik om planlægningsværktøjer Omkring entreprenørernes kendskab til MS Project svarer 95%, at de har kendskab til programmet (se Figur 4). Ud af samtlige, som har deltaget i min undersøgelse, er det kun 5 %, som ikke har kendskab til programmet. Kender du programmet MS Project? 5% 95% Ja Nej Figur 5: Repræsentation der viser entreprenørernes kendskab til MS Project 22% 8% Hvor kender du MS Project fra? Tidligere firmaer 8% 20% Nuværende firma Privat 20% Tidligere projekter Nuværende projekter 14% 8% Har selv brugt det Andet Adspurgt til hvor de kender programmet fra, er svarerne spredt mere ud og balanceret i mellem flere valgmuligheder. Næsten 2/3 dele af deltagerne har sat kryds i et af de følgende tre felter "Tidligere firma", "Nuværende firma" og "Har selv brugt det". Den resterende 1/3 del af krydserne er sat i "Privat", "Tidligere projekter", "Nuværende projekter" og "Andet" med en jævn fordeling (Figur 5). Ingen har afkrydset "Omtale" som deres kendskab til MS Project. Figur 6: Repræsentationen viser, hvor entreprenørernes kendskab til MS stammer fra Der tegner sig et noget andet billede, når virksomhederne bliver spurgt til Vico Control. Her har godt halvdelen(42 %) kendskab til planlægningsværktøjet eller modellen. Der er altså 58 % som ikke kender programmet, de har dermed ikke kunnet svare på det følgende spørgsmål. Kender du programmet Vico Control? 58% 42% Ja Nej Figur 7: Repræsentationen viser entreprenørernes kendskab til programmet Vico Control Michael Lind Christensen Side 28 af 43

29 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 6% 31% Hvor kender du Vico Control fra? 19% 6% 38% Tidligere firmaer Nuværende firma Tidligere projekter Nuværende projekter Med udgangspunkt i dem, som kender til cyklogram, er der en klar tendens til, at det er fra "Nuværende firma" og "Nuværende projekter" (Figur 7). En god del af de adspurgte kender det også fra "Tidligere projekter". Meget få har kendskab til cyklogram fra "Tidligere firma" og "Har Figur 8: Diagrammet viser en fordeling over kendskabet til cyklogram. Diagrammet er alene baseret på svar fra de 42 % af entreprenørerne, der i forvejen kendte til programmet selv brugt det", og ingen har kendskab til cyklogram fra deres privatliv eller kender til programmet bare af omtale. Tilhørende denne del af undersøgelsen er også spørgsmål 5, hvor de blev spurgt om, hvorvidt de havde brugt andre planlægningsværktøjer end de to nævnte. Her har 58 % svaret ja til at have brugt andre værktøjer og/eller modeller, mens de resterende 42 % kun har brugt en Har du arbejdet med andre værktøjer/planlægningsformer 42% 58% Ja Nej eller begge af de to benævnte modeller (Figur 8). Figur 9: Repræsentationen viser, hvor stor en andel af entreprenørerne, der har arbejdet med andre planlægningsværktøjer end Gantt modellen og cyklogram Til sidst blev de spurgt, om de kender noget til, hvilke programmer de skal bruge i fremtiden. Her er det næsten ligeligt fordelt mellem MS Project, Vico Control og andre værktøjer (Figur 9). Hvilke programmer er der planer om at bruge i fremtiden? 38% 23% 39% MS Project Vico Control Andet Figur 10: Repræsentation over entreprenørernes forventning til programvalg i fremtidige projekter Michael Lind Christensen Side 29 af 43

30 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Analyse De mange tilkendegivelser på at have kendskab til MS Project kan skyldes en kombination af gode anvendelsesmuligheder og et stærkt brand 11. Programmet er meget enkelt at benytte, hvis man tager planlægningsdelen alene. Derudover er modellen simpel og giver muligheder for at arbejde i forskellige detaljeringsgrader. Programmet henvender sig til den bredest mulige kundekreds og er pga. sin enkelthed og overskuelighed anvendelig for alle parter indenfor byggebranchen. Modellen har, foruden sin anvendelighed i forbindelse med byggeplanlægning, også mulighed for at udføre personlig planlægning i forbindelse med projektering. De mange anvendelsesmuligheder indenfor vidt forskellige grene i kombination med at være fra et velkendt brand som "Microsoft" kan være forklaringen på, at nærmest alle i byggebranchen kender til MS Project. At kendskabet til programmet og Gantt modellen stammer fra tidligere firmaer og projekter, såvel som nye, er en klar indikation af, at det er meget udbredt og har været det indenfor byggebranchen i en længere periode. Microsoft har formået at udvikle et program, som med sin store kundekreds er lige så almindelig i byggebranchen, som deres Word og Excel er det på diverse uddannelsessteder, andre professioner og i privaten. Gantt modellen, som har eksisteret i omkring 100år, er indenfor de sidste 30år blevet udviklet og markedsført, så det i dag er en nødvendighed for at kunne begå sig i entreprenørbranchen. Kun halvdelen har kendskab til den mere avancerede planlægningsform cyklogram. Dette kan skyldes, at modellen har været igennem en meget længere udvikling end eksempelvis Gantt modellen. Softwaren er først indenfor de senere år blevet mulig at eje, dog stadig dyre i indkøb og sværere at håndtere for virksomhederne. At kun halvdelen kender planlægningsmodellen, trods dens mange fordele, vidner også om entreprenørbranchens stædighed. Det er et kendt faktum, at branchen ikke er innovativ og mangler, på mange fronter foruden planlægning, en vilje til at udforske alternativer. At de fleste, som kender planlægningsformen, kender den fra der, hvor de er nu, kan tolkes som et udsagn om, at cyklogram er ved at blive mere udbredt. Dette bekræftes også af, at meget få har krydset felterne "Tidligere firma" og "Tidligere projekter". Undersøgelsen siger ganske vist ikke noget, om hvornår folk har skiftet arbejde, eller hvor de var førhen, men der tegner sig alligevel et klart billede af, at det først er i den senere tid, at cyklogram er begyndt at blive 11 Et brand er en markedsføringsværdi Michael Lind Christensen Side 30 af 43

31 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning brugt. Dette er i sig selv ikke så underligt, da modellen og programmerne til cyklogram først er blevet udviklet til deres nuværende udseende i løbet af de sidste 20år. Det faktum, at ingen kender cyklogram privat eller af omtale, kan skyldes, at programmer, såsom Vico Control, henvender sig til fagfolk indenfor en begrænset brugerflade. Det kan samtidig også bekræfte, at cyklogram ikke er særlig udbredt, og at der derfor er mange, som ikke kender modellen eller programmerne. Dette er yderligere med til at begrænse programmet, da det pga. sin manglende opmærksomhed ikke vil være særlig egnet i et udbudsmateriale, da der ikke er nok, som kender og kan aflæse tidsplanen. Det vil derfor skabe stor forvirring og misforståelser i tilbudssituationen. Rådgivere, arkitekter og bygherre, som står bag et udbudsmateriale, kunne tænkes at vælge modellen fra af denne årsag, selvom modellen vil være langt nemmere at følge op på senere hen. Procentfordelingen i Figur 8 viser en næsten lige fordeling mellem entreprenører, der har arbejdet med andre planlægningsværktøjer (58 %) og dem, som kun har brugt MS og/eller Vico Control (42 %). Med udgangspunkt i, at der findes en verden af planlægningsværktøjer, som kunne anvendes ligeså vel som MS og Vico Control så bekræfter undersøgelsen, at MS og Vico har skabt nogle værktøjer, som virkelig er ledende på området. Samtidig svarer 60 %, at de i fremtiden skal bruge enten MS eller Vico, hvilket må siges at være en overvejende del af de adspurgte. Ser man det i forhold til, hvor mange der har svaret ja til at kende et eller begge programmer, kan man formode, at der i fremtiden ikke vil være nogen forandring i anvendelsen af programmer til planlægning. Der er altså ingen tilgang til MS eller Vico, hvilket kan være fordi konkurrenterne ikke tilbyder noget nyt og bedre, eller fordi entreprenørbranchens stædighed igen spiller ind. Det er et svært marked at komme ind på, men som Vico og MS beviser, har man først foden indenfor og kan man tilbyde et godt produkt, bliver det hurtigt udbredt. Michael Lind Christensen Side 31 af 43

32 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.6 Opfølgning Som tidligere beskrevet i dette speciale er der kun en opfølgningsmetode, som er beskrevet i aftalegrundlaget AB92. Byggemøder er kendt af alle i entreprenørbranchen, men der findes dog ingen generelle retningslinjer for disse møder, og der er derfor meget stor variation i både formål med møderne, indholdet og deltagere. Det, der ligger fast omkring byggemøder, er hvem der afholder dem. Det er byggeledelsen, som indkalder til mødet med det overordnede formål at høre, hvordan byggeriet skrider frem. Byggemøderne afholdes igennem hele byggeprojektet efter nødvendighed. Ofte vil det være sådan, at der i det projektspecifikke materiale er nedfældet, hvor ofte entreprenørerne skal indregne at deltage i byggemøder. Møderne har som tommelfingerregel et interval på 2 uger. Dette kommer dog an på byggeriets kompleksitet, størrelse og byggeledelsens ønske om styring. I løbet af byggeprojektet kan der i perioder aftales med de involverede parter, at intervallet sættes op, så der kommer færre møder, eller ned i tilfælde af byggeriet bliver mere komplekst, og der dermed bliver brug for mere styring. Til byggemøderne er der foruden byggeledelsen, repræsentanter for de entrepriser, som er beskæftiget på mødetidspunktet. Der kan også være repræsentanter for entrepriser, som endnu ikke er startet op, eller som er i gang med at aflevere eller overdrage deres arbejde til andre. Disse repræsentanter besidder informationer omkring projektets fremdrift, økonomi, problemer, løsninger og kan på vegne af deres firma indgå aftaler med byggeledelsen eller øvrige entreprenører. På byggemødet er noget af det vigtigste en stadeopgørelse. Stadeopgørelsen er en oversigt over, hvor langt entreprenørerne er, enten i forhold til deres tilbudsliste eller en anden opdeling, som er fyldestgørende for byggeledelsens indsigt. Opgørelsen er i procent af færdigt arbejde, hvilket vil sige, at entreprenørerne giver byggeledelsen en procentsats på, hvor langt de er med opgaven. Stadeopgørelsen har to funktioner, som begge kræver, at entrepriselederne har brugt tid forinden mødet på at sætte sig ind i stadet på pladsen. Den første funktion af stadet er at sammenholde entreprisen med udførelsestidsplanen for at se, om alt forløber efter planen. I tilfælde af forsinkelse skal der tages stilling til, om der skal mandes op samt se på, hvad årsagen til forsinkelsen er. Overholdes tidsplanen kan der i så fald gives besked til de entreprenører, som følger efter, om rettidig opstart. Den anden funktion af stadeopgørelse er økonomisk. Ud fra stadeopgørelsen kan det dokumenteres, om entreprenøren Michael Lind Christensen Side 32 af 43

33 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning er berettiget til at få udbetalt den acontobegæring 12, som han har fremsendt. På byggemøderne gives også informationer om kommende arbejder, generelt om byggepladsen og andre relevantheder fra byggeledelsen til entreprenørerne og omvendt. På møderne har entreprenørerne også mulighed for at rette spørgsmål til rådgivere og andre entrepriser. Alt, hvad der hedder sikkerhed og arbejdsmiljø, drøftes på et særskilt møde. Sikkerhedsmøderne er også en del af aftalegrundlaget, men har ikke nogen funktion i forhold til planlægningen. Et andet tiltag, som ikke er en del af aftalegrundlaget, men som bliver implementeret i flere og flere specielt større entreprenørvirksomheder, er Lean Construction 13. Begrebet stammer fra bilindustrien, hvor det japanske marked ledte an med et nyt koncept, som øgede effektiviteten og dermed fortjenesten betragteligt i forhold til det europæiske og amerikanske marked. Selve konceptet og de mange principper og teorier, er blevet forsøgt oversat til en version, som kan bruges indenfor byggeri. Lean Construction, som det hedder internationalt, er konstant under bearbejdelse af entreprenørindustrien samt af professorer og andre eksperter. I Danmark kaldes det Trimmet byggeri, og det dækker over nogle grundprincipper, som går på; "Kortlæg den kæde, der skaber værdi for kunden", "Optimer denne kæde", "Hold produktet i stadig bevægelse - lagre er spild", "Benyt pull-logistik", "Tilstræb stadig forbedring". Essensen er, at der skal mere fokus på at effektivisere hele byggeprocessen. Der skal være bedre samarbejde og bedre udnyttelse af viden og erfaringer. Danmark er et af forgangslandende for forskellige tiltag indenfor dette koncept, blandet andet med nye samarbejdsmodeller, hvor der er nytænkning omkring hele byggeprocessen fra start til slut. Som opfølgningsværktøj har konceptet også haft en indflydelse, blandt andet er der indført formandsmøder og adskillige nye software-værktøjer til opfølgning. Formandsmøder adskiller sig fra byggemøderne ved at være henvendt til de folk, som går på pladsen. I korte træk handler mødet om at få koordineret kortsigtet imellem fagene. Med formandsmøderne kommer informationerne med garanti frem til håndværkerne, og det er endnu en mulighed for at dele viden og erfaringer. 12 Regning for udført arbejde i forhold til tilbudslisten og udbudstidplanen, aconto er en af to betalingsmuligheder, beskrevet i ab Lean er et begreb som først blev beskrevet af Jack Womack, Daniel Jonès og Daniel Roos i Michael Lind Christensen Side 33 af 43

34 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Delkonklusion Der findes meget lidt teori omkring opfølgning. Der er ingen vejledninger eller retningslinjer, hverken i AB92 eller øvrige instanser. Det er meget op til den enkelte virksomhed at fortolke den meget korte beskrivelse af byggemøder i AB92. Dagsordenen på møderne kan variere meget både fra virksomhed til virksomhed men også mellem projekter indenfor samme firma. Alle øvrige tiltag er på samme måde fra virksomhed til virksomhed. Forudsætningerne for opfølgning ændrer sig hele tiden i takt med erfaringsopsamling og ny viden, og måske lige netop derfor er det svært at sætte standarder for opfølgning. Alle virksomheder mener, at de gør det på den bedste måde. Der findes utallige ukendte faktorer, som også ændrer sig fra projekt til projekt. Der er dog stadig rigtig mange penge involveret i opfølgning. Særligt når det går galt, kommer det til at koste enorme mængder tid og penge. Selvom det kan forekomme uoverskueligt, kunne der med fordel sættes mere fokus på området. Det kunne være i form af tilføjelser til AB92, vejledninger eller gennem uddannelsen af nye byggeledere. Michael Lind Christensen Side 34 af 43

35 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning 04.7 Virksomhedsundersøgelse del 2 Anden del af undersøgelsen om entreprenørvirksomhedernes planlægning er, som nævnt tidligere, gået på at finde ud af, hvordan de oplever opfølgningen. Det er samme spørgeskema som tidligere, der danner grundlag for undersøgelsen. Igen henvises til afsnittet "03.2 Afgrænsning" under "03 Indledning", hvor det beskrives, hvem målgruppen har været, og hvad tankerne med denne målgruppe var. Spørgeskemaets anden del er opbygget med fire spørgsmål, hvor hver af disse har haft en række valgmuligheder, som entreprenørerne har skullet vælge imellem for at svare bedst muligt på spørgsmålet. Det har været muligt for deltagerne i undersøgelsen at krydse flere felter af for at få et mere præcist billede af, hvordan de håndterer opfølgning. Spørgsmålene har været delt op i to afsnit; et der stiller spørgsmål til, hvordan der typisk følges op på planlægningen, og et der undersøger, hvordan entreprenørerne Figur 11 viser anden side af spørgeskemaet til entreprenørerne, se bilag 1 forholder sig til en dårlig tidsplan, samt, hvor ofte de oplever at en dårlig tidsplan forekommer. Michael Lind Christensen Side 35 af 43

36 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Statistik om opfølgning Det første spørgsmål lyder på, hvordan entreprenørerne følger op på planlægningen, når byggeriet er gået i gang. Til dette spørgsmål har entreprenørerne kunnet krydse flere felter af. Svarenes fordeling kan ses i Figur 10. Størstedelen har krydset "byggemøder" af som værende den primære opfølgningsmetode, mens mange foruden byggemøder også har svaret "Formandsmøder", "Skriftligt", "Mundtligt" og "Revideringer løbende". Det er kun meget få som har svaret, at de benytter sig af "Faste revideringer" og "2-5 ugers udsnit af tidsplan", dog har ingen nævnt at de bruger andre metoder Hvordan følges der op på planlægningen under udførelse? Figur 12: Repræsentation viser fordelingen for, hvordan der følges op på planlægningen under udførelse af byggeriet Entreprenørerne er blevet bedt om at forholde sig til, om de har været ude for en for dårlig tidsplan. Her har de haft mulighed for at påpege, hvor ofte de har oplevet en dårlig tidsplan (Figur 11). 47 % har svaret, at de ofte har oplevet en dårlig tidsplan, mens 37 % svarer "Af og til". Det er kun henholdsvis 11 % og 5 %, som har svaret "Sjældent" og "Altid", og ingen i denne undersøgelse har svaret "Aldrig". 37% Har du oplevet at tidsplanen på et projekt har været for dårlig? 11% 0% 5% 47% Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Figur 13: Diagrammet illustrerer den procentvise fordeling over entreprenørens opfattelse af, hvor ofte de er ude for dårlig planlægning Michael Lind Christensen Side 36 af 43

37 VIA University Collage 7.Semester - Udførende Bygningskonstruktør Speciale - Planlægning Til opfølgning af deres erfaringer med planlægning blev der i spørgeskemaet spurgt indtil, hvad der har været galt med planlægningen. Her svarer en overvejende andel, at der har været "For lidt tid til opgaven", eller at der har været en "Dårlig kommunikation" på pladsen (Figur 12). Disse to Hvad var typisk galt? 7% 5% 5% 35% 21% 16% 11% For lidt tid til opgaven For mange folk i samme område Dårlige forundersøgelser Dårlig kommunikation Planlægning af leverancer Vejrlig forhold Andet valgmuligheder udgør næsten halvdelen af stemmerne. Efter disse to grunde, mener mange at det er "Dårlige forundersøgelser" og "For mange folk i samme område", der er årsag til tidsplanen ikke har været god. Enkelte er ude i, at det er leverancer, der har fejlet samt vejret og andre faktorer. Figur 14: Repræsentationen viser, hvad entreprenørerne ser som grunde til dårlig planlægning Det sidste spørgsmål i undersøgelsen lød på, hvad entreprenørerne gør for at rette op på en dårlig planlægning. Hertil kom en række muligheder hvoraf nogle er nævnt i forbindelse med AB92. Svarfordelingen lyder på en klar overvægt indenfor de tre svarmuligheder "Forcering", "Revidering af tidsplan" og "Mande op" 4% 6% 0% Hvad blev gjort for at rette op på tidsplanen? 23% 9% 2% 27% 29% Forcering Revidering af tidsplan Helt ny tidsplan Ophæve kontrakt Acceptere forsinkelse Flere møder Mande op Andet Figur 15: Repræsentationen viser, hvilke tiltag der blev gjort for at rette op på en dårlig tidsplan (Figur 13). Knap så mange retter op på tidsplanen ved at lave en helt ny tidsplan eller med flere Michael Lind Christensen Side 37 af 43

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Hvad er lokationsbaseret planlægning?

Hvad er lokationsbaseret planlægning? Hvad er lokationsbaseret planlægning? Version 2.1 SEPTEMBER/2015 Indhold Indledning 4 Hvad er lokationsbaseret planlægning? 5 Hvordan aflæses en lokationsbaseret tidsplan? 6 Hvorfor bruger vi lokationsbaseret

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER

Byggestyring. Byggeprocessen fra start til slut. Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? BYGGERÅDGIVNING. Landbrugets -SÅ ER DU SIKKER Byggeprocessen fra start til slut Hvordan bliver jeg en tilfreds bygherre? Tidsplan for byggeriet Ide Skitse Myndighedsbehandling Økono mi Skitse Teg ning Licitati on Byggeperiode Hvordan bliver jeg en

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Claus Berg

Styring af bygge- og anlægsprojekter. Ved Claus Berg Styring af bygge- og anlægsprojekter Ved Claus Berg 2 Styring af bygge- og anlægsprojekter Tidsplaner som styringsværktøj Sanktioner over for entreprenøren Administration af dagbøder Entreprenørens forsinkelseskrav

Læs mere

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018

Svendborg Kommune, Miljø, Klima og Teknik Kørebaneafmærkning 2015-2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Aftalegrundlaget. 2 2. Kontraktperiode. 2 3. Fast pris og dennes betaling. 2 4. Dokumenter 2 5. Omfang af og ændringer i entreprisens omfang. 3 6. Fejl i projektet. 3 7. Regnefejl

Læs mere

Skemaet er "klik-bart" så du kan blot klikke på en hovedoverskrift eller et tema og du vil blive ledt til det pågældende afsnit i "PIXI-bogen".

Skemaet er klik-bart så du kan blot klikke på en hovedoverskrift eller et tema og du vil blive ledt til det pågældende afsnit i PIXI-bogen. Den Gode aflevering - en "PIXI-bog" Denne "PIXI-bog" om DEN GODE AFLEVERING er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Midtjylland og COWI. Bogen henleder opmærksomheden på temaer, giver gode råd, præsenterer

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Rammeaftale om Vandledningsarbejder Koncept til kontrakt TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Rammeaftale om Vandledningsarbejder 2015-2017 Koncept til kontrakt 2015-07-30 1 Indholdsfortegnelse 1. PARTERNE... 3 2. AFTALEN... 3 3. AFTALEGRUNDLAG... 3 4. ENTREPRENØRENS YDELSER...

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Det virker også i mindre virksomheder!

Det virker også i mindre virksomheder! Det virker også i mindre virksomheder! Fundamentet for at dele viden er, at der skabes en fælles f forståelse af praksis Agenda 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor arbejde med Lean C. hos CEG 3. BygSol pyramiden

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92

SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 BILAG 1 SPULING OG TV-INSPEKTION AF KLOAKSTRÆKNINGER TILLÆG TIL AB92 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Drift og anlæg Park og Vej Nørregade 36-38 5000 Odense C Telefon: 78735889-1/8 FRI INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Oversigt. Indhold. Byggesag. Entreprenør. Bygherre

Oversigt. Indhold. Byggesag. Entreprenør. Bygherre Oversigt Byggesag Entreprenør Bygherre Indhold Indkaldelse til projektgennemgang Fund af fortidsminder Byggemødereferat Varsel om standsning Entreprenørens og dennes underentreprenørers anmodning om medtagelse

Læs mere

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk

MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk MANGLER VED BYGGERI af advokat Christian Molt Wengel www.moltwengel.dk Baggrund Mangler er grundlag for en væsentlig del af de tvister, som opstår mellem bygherrer og entreprenører, og som enten behandles

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse

Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse Juridisk granskning af udbudsmateriale for tilbudsafgivelse Indhold Indledning Vigtig... 1 Entrepriseform... 2 Lovgivning... 2 Forsikringer... 3 Byggesagsbeskrivelsen (NCC standard byggesagsbeskrivelse)...

Læs mere

Vestas Blades A/S Vestas technology center i Lem Smed Hansensvej, 6940 Lem. Martin Jønsson dato: 13-02-2014. Opgave formulering

Vestas Blades A/S Vestas technology center i Lem Smed Hansensvej, 6940 Lem. Martin Jønsson dato: 13-02-2014. Opgave formulering Opgave formulering Indhold Opgave formulering... 1 Indledning... 3 Tilbudsfasen... 4 Jord... 4 Beton... 5 Afløb... 5 Elementer... 5 Hovedentreprise kalkulation... 5 Kontrahering... 5 Mobiliseringen...

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Statager & Partner A/S Gyldigt til og med: Den 12. april 2014 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating for entreprisen Skala: Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Entreprisekontrakt / Udkast Dato: 17-04-2014 1 af 5 Entreprisekontrakt,,. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Kultur- og Fritidsforvaltningen Helsingør Ejendomme ved kontaktperson: Lars Schou Pedersen,. Direkte tlf.: 26 73 43 26 i det følgende kaldet

Læs mere

Projekterende/rådgiverens pligter

Projekterende/rådgiverens pligter Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,

Læs mere

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten

Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning. compara www.compara.dk. tag-eksperten Brug for nyt tag? - vi sikrer dig markedets bedste løsning tag-eksperten compara www.compara.dk Kom sikkert i hus, når taget skal skiftes Det er en stor beslutning at få skiftet tag. Der er mange ting

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

7. Semester speciale

7. Semester speciale 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen AB92 Tidsfristforlængelse og ekstraarbejde Skrevet af Henrik Haurum Vejleder: Anne Marie Herforth Via University College, Campus Aarhus Afleveret d.

Læs mere

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT?

Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? KSprocessen Kan arbejdsgange støttes på byggepladsen ved brug af IKT? 1 KSprocessen Personlig interesse for IKT i byggeriet Praktikforløb Efterår 2008 for JORTON A/S Projekt: Skelagergårdene Rapport fra

Læs mere

Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen

Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen Anders Vestergaard Buch, Kromann Reumert Arkitekt Kim Christiansen Højt profileret domicilbyggeri for tøjkoncern Butiksareal i stueetage. Kontor på 1. og 2. sal. Åbning af butik 11-11-11 (Julehandel!)

Læs mere

MobilePeople Solutions A/S

MobilePeople Solutions A/S MobilePeople Solutions A/S Generelle Vilkår og Betingelser. Januar 2015 1. Generelt Nedenstående generelle vilkår og betingelser regulerer MobilePeople s leverance af digitale tjenester bestilt af Kunden,

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010

ENTREPRISE 1210.77. Signalarbejder UDBUDSKONTROLPLANER. Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE 1210.77 Signalarbejder Frederikssundmotorvejen >>> Motorring 4 - Motorring 3 JUNI 2010 Signalanlæg ved vestlig rampekryds på Jyllingevej 1210.77 Forord til udbudskontrolplaner

Læs mere

Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere.

Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til Rådgivere. Rammer og organisering Faxe Kommune har besluttet, at der i udbud af opgaver til private leverandører skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter.

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger 2012-2014. Totalrådgivningen skal udføres i henhold til denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser

Sådan laver du et miniudbud. Håndværkerydelser Sådan laver du et miniudbud Håndværkerydelser Miniudbud Som indkøber skal du gennemføre et miniudbud, hvis arbejdet/leverancen overstiger en værdi på 50.000 kroner ekskl. moms, eller hvis du skal have

Læs mere

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER

ALLOKERING AF RISIKO I OPP- KONTRAKTER Alene til undervisningsbrug, kan ikke benyttes som selvstændig retskilde ved Henrik Fausing Nogle væsentlige juridiske begreber: - Hændelighed: Fravær af skyld; der er ingen at bebrejde. (I det indbyrdes

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Bilag 4. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver

GLOSTRUP KOMMUNE. Bilag 4. Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver GLOSTRUP KOMMUNE Bilag 4 Praktikanter i Kommunens udbud Vejledning til rådgiver Rammerne Glostrup Kommune har besluttet, at der i kontrakter med private leverandører så vidt muligt skal stilles krav om

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Til privat og erhverv

Til privat og erhverv Til privat og erhverv Tro mod fortiden til stede i nutiden Roager Tømrer og Snedker står for klassisk håndværk og kompromisløs kvalitet. Sammen med de nyeste tiltag inden for energi renovering og særligt

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler

Sjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere

AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om bygge arbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger er udarbejdet

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE.

VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE. 21. SEPTEMBER 2012 VOLDGIFTSKENDELSE OM BL.A. ENTREPRENØRENS BEVIS FOR TAB OG RÅDGIVERENS ANSVAR FOR FORSINKELSE OG MERARBEJDE. En ny kendelse afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om

Læs mere

Trin 11: Følg byggeriet

Trin 11: Følg byggeriet 62 Vi bygger hus Trin 11: Følg byggeriet Trin 11: Følg byggeriet Byggeriet går nu for alvor i gang. Mange købere er desværre helt passive i byggeperioden og venter bare på at kunne flytte ind. Det er ofte

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade 106 1358 København K Dato: 13. november 2014 Sag: BITE-14/00495-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår Til Stenhuggerlauget

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

OM LINDHOLM ENTREPRISE A/S

OM LINDHOLM ENTREPRISE A/S OM LINDHOLM ENTREPRISE A/S LINDHOLM ENTREPRISE A/S er fusionen mellem Lindhom s Tømrer- & Snedker v/ Henrik Knudsen og bygningskonstruktør Mikael W. Klinke. Tilsammen har vi mange års erfaring fra byggebranchen,

Læs mere

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger: Nærværende forretningsbetingelser er gældende for alle produkter og ydelser leveret af Oxygen A/S (herefter kaldet "Oxygen") til Kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne. Det accepterede

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

BygSol - Samarbejde og læring på byggepladsen

BygSol - Samarbejde og læring på byggepladsen 1. Hvem er CEG A/S 2. Hvorfor Samarbejde og læring på byggepladerne hos CEG 3. November 2004 hos CEG 4. Fremtiden hos CEG CEG A/S www.ceg.dk 1 1. Hvem er CEG A/S: - Entreprenørfirma med årlig omsætning

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format.

FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Ejendomme Teknik & Miljø Frodesgade 30-6700 Esbjerg FÆLLESBETINGELSER til AB92 til fag- og storentreprise for Esbjerg Kommune Juli 2015 Fejl! Tallet kan ikke vises i det anførte format. Fag- og storentreprise

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner

Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner Guide 2 Grundlæggende forståelse af modulerne og deres funktioner 1 Indledning Denne guide beskriver og viser hvordan de grundlæggende moduler i Ajour skal forstås, og hvornår de skal benyttes. Ajours

Læs mere

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk

Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus. mth.dk 1 Præsentation af MT Højgaard A/S tilbud og planlagte håndtering af byggepladslogistik på Kolding Sygehus 2 mth.dk Indledning Hvordan ville MT Højgaard håndtere byggepladslogistikken på Kolding Sygehus

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

EU-Udbud på Arbejdsstationer (bærbare computere, stationære computere og skærme) til Fredericia Kommune

EU-Udbud på Arbejdsstationer (bærbare computere, stationære computere og skærme) til Fredericia Kommune EU-Udbud på Arbejdsstationer (bærbare computere, stationære computere og skærme) til Fredericia Kommune Spørgsmål/svar opdateret d. 08.01.2015 Spørgsmål nr. Spørgsmål Svar 1 Spørgsmål vedrørende skærmstørrelse

Læs mere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger. Revideret juni 2012. Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Revideret juni 2012 Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere AB-Forbruger Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere Standardaftalen AB-Forbruger

Læs mere

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab

Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dagbodsbelagte mellemterminer som styringsredskab Dansk Selskab for Byggeret torsdag den 24. april 2014 Ved partner, advokat Jens Hjortskov 1. Definition af mellemfrister AB 92/ABT 93 indeholder ingen

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN

STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN STANDARDFORBEHOLD HP ANLÆG OG SØN For alle aftaler, hvor HP Anlæg og Søn (HAS) udfører bygge- og anlægsarbejder og/eller leverer ydelser til bygge- og anlægsarbejder, gælder Almindelige betingelser for

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees Udført af auxilium, Graz Maj 2011 Resultater af evaluering af interviews med eksaminanterne på niveau 1 (førstehjælpskursus) Evalueringsspørgsmålene

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen

Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer. CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Rådgiverens opgaver og ansvar ved ændringer CEVIA Konference den 10. november 2009 Advokat Kasper Mortensen Den fælles målsætning i byggeriet: Det rigtige hus, til den rigtige pris og til den rigtige tid

Læs mere

Planlægning af virksomhedens sager

Planlægning af virksomhedens sager Planlægning af virksomhedens sager Ved planlægningen af virksomhedens sager kan man bruge to værktøjer, som er lette at bruge og som giver et rigtigt godt overblik over, hvilke sager virksomheden har under

Læs mere