Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandringens betydning for den offentlige økonomi"

Transkript

1 Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer Daniel le Maire og Christian Scheuer (herefter M&S) indvandringens betydning for den offentlige økonomi. Artiklen diskuterer, hvor stor en skattestigning, der skal til, for at den offentlige sektor kan finansiere de forventede fremtidige offentlige udgifter. Endvidere analyseres specielt hvordan denne skattestigning påvirkes, hvis den fremtidige indvandring øges. Artiklen kan ses som en diskussion af DREAMs rapport til Tænketanken (jf. Pedersen (2002)), og artiklens resultater sættes også i forhold til rapportens resultater. Hovedresultaterne i DREAMs rapport til Tænketanken er: Der er meget betydelige effekter på den offentlige sektors økonomi af en forbedret integration, der får indvandrere i beskæftigelse og dermed væk fra offentlig forsørgelse Der er store effekter på befolkningsudviklingen af at reducere antallet af indvandrere, men effekterne på den offentlige sektor økonomi er ganske begrænsede. M&S s artikel har blandt andet til formål at diskutere det sidste hovedresultat. Grundsynspunktet er, at DREAMs forudsætninger om indvandrernes og deres efterkommeres adfærd kan siges at være (for) optimistiske. Artiklen ændrer forudsætningerne og ser på hvordan det påvirker resultaterne. Diskussionen af DREAMs forudsætninger ligger i forlængelse af Eskil Wadensjö s anmeldelse af DREAMs og Tænketankens rapport (2002) i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december DREAM har i forbindelse med den seneste rapport fra juni (jf. Pedersen, Knudsen & Madsen (2003)) blandt andet undersøgt i hvilket omfang de punkter, som tages op i de to nævnte artikler fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, har betydning for DREAMs 1

2 resultater. Denne artikel sammenligner resultaterne fra DREAMs seneste analyse med resultaterne i artiklen fra M&S. Effekten af forøget indvandring i DREAM En øget indvandring påvirker både de offentlige udgifter og de offentlige indtægter. Nettoeffekten på det offentlige budget kan måles på flere forskellige måder, og resultatet vil afhænge af dette. I DREAM og i M&S s artikel anvendes principielt samme metode, og resultaterne er derfor sammenlignelige. Det antages begge steder, at indvandringen vokser med 5000 personer om året. Der ses begge steder både på en stigning, som er sammensat af lige mange personer fra mere og mindre udviklede lande og en stigning, som udelukkende består af indvandrere fra mindre udviklede lande. M&S anvender befolkningsdata fra DREAM, så påvirkningen af befolkningen er under alle omstændigheder den samme i de to analyser. Med udgangspunkt i den ændrede befolkningsudvikling beregnes effekten på de offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Herefter beregnes, hvor stor en permanent stramning, der skal til, for at finansiere de fremtidige merudgifter, der er forbundet med den ændrede befolkningsudvikling i hvert af de to tilfælde. Resultaterne af de to forskellige stigninger i indvandringen er med DREAMs almindelige forudsætninger at: En merindvandring på 5000 personer om året fra både mere og mindre udviklede lande vil stort set betyde, at udgifter og indtægter til den offentlige sektor stiger lige meget, og at der derfor kun er behov for en ekstra permanent stramning af finanspolitikken på 0,02 procent af BNP, der svarer til 0,4 mia. kr. i år Resultatet svarer til resultatet i DREAMs rapport til Tænketanken. En merindvandring på 5000 personer om året fra mindre udviklede lande vil betyde, at der er behov for en ekstra permanent stramning af finanspolitikken på 0,16 procent af BNP, der svarer til 2,4 mia. kr. i år Også dette resultat er på linie med resultatet i DREAMs rapport til Tænketanken. En merindvandring på 5000 ekstra personer om året fra både mere og mindre udviklede lande fører til en betydelig vækst i befolkningen. På langt sigt (efter 75 år) er befolkningen vokset med 5,8 procent eller 328 tusinde personer. Hvis merindvandringen udelukkende består af personer fra mindre udviklede lande, er den tilsvarende stigning 2

3 i befolkningen 8,7 procent eller 493 tusinde personer. På denne baggrund er der derfor tale om en meget begrænset stigning i den nødvendige stramning af finanspolitikken. Det er veldokumenteret (jf. f.eks. Wadensjö & Orrje (2002) eller DREAMs rapporter), at i forhold til den resterende befolkning har indvandrere en lavere beskæftigelsesgrad, en lavere løn og derfor lavere skattebetalinger. Samtidig har indvandrere et højere træk på offentlige overførselsindkomster end den resterende befolkning. Derfor kan det umiddelbart undre, at der ikke er større nettoudgifter for den offentlige sektor ved en så betydelig ekstra indvandring. Resultatet er dog i god overensstemmelse med den teoretiske litteratur, jf. Razin & Sadka (1999). Forklaringen, på at udgifterne er begrænsede, skal findes dels i aldersfordelingen blandt indvandrerne og dels i den måde, som velfærdssamfundet er indrettet på. Indretningen af velfærdssamfundet betyder, at hovedreglen er, at personer i den erhvervsaktive alder via skatterne betaler til dem, der på samme tidspunkt er unge og specielt til dem, der er gamle. Populært sagt betyder indretningen af folkepensionen som en pension, der løbende finansieres via skatteopkrævningen, og de offentlige serviceydelser, der ligeledes finansieres af de løbende skattebetalinger, at hver generation via skatten betaler for sin forældregeneration. 1 Denne kontrakt mellem generationerne i Danmark betyder, at kravet til hvad indvandrere skal betale til den offentlige sektor, for at denne ikke skal have underskud på indvandringen, er mindre end for befolkningsgrupper, hvor forældregenerationen opholder sig i Danmark. På indvandringstidspunktet er indvandrerne i gennemsnit ca. midt i tyverne (jf. Stephensen & Pedersen (2002)). Da generationen af indvandrerne populært sagt ikke har deres forældregeneration med, betyder det, at hvis indvandrerne kan finansiere de offentlige udgifterne til sig selv og deres børn, vil den offentlige sektor ikke få øget underskud, mens de er i den erhvervsaktive alder. Den nødvendige nettobetaling til den offentlige sektor er meget lavere, end hvis indvandrerne også skulle have betalt til en forældregeneration. Når indvandrerne selv bliver pensionister er kravet, at nettobetalingerne til det offentlige fra deres børn (efterkommerne) er tilstrækkelige til at finansiere pensioner og offentlige serviceydelser. Efterkommernes pension skal 1 I engelsksproget litteratur kaldes et pensionssystem som folkepensionen for et pay-as-you-go pensionssystem i modsætning til et opsparingsbaseret system (som arbejdsmarkedspensionerne), hvor den enkeltes udbetaling afhænger af hvor meget han eller hun har indbetalt. 3

4 kunne finansieres af deres børn osv. På den måde bliver finansieringen af pensionerne hele tiden skubbet en generation frem. Konklusionen er, at selvom der er negative nettobetalinger fra indvandrere til den offentlige sektor, når der måles over hele indvandrernes livsforløb, så kan indvandringen godt give anledning til en positiv effekt på de offentlige finanser, fordi folkepensionsudbetalingerne og de offentlige serviceydelser betales af den efterfølgende generation. Kravet til indvandrernes nettoindbetalinger er lavere end de tilsvarende betalinger for ikke-indvandrere, fordi indvandrerne ikke skal finansiere forældregenerationens pension via skattebetalingen. Hvis den offentlige sektors underskud ikke skal stige ved indvandringen, må de efterfølgende generationers skattebetalinger være i stand til at finansiere såvel forældregenerationens folkepension og deres egne børns offentlige serviceydelser. Det er tilfældet, hvis indvandrerne (og efterkommerne) får tilstrækkeligt mange børn til, at de ikke giver anledning til et forøget aldringsproblem, og hvis efterkommerne bliver tilstrækkeligt integrerede. Med forudsætningerne i DREAM gælder, at hvis indvandringen består af personer fra både mere og mindre udviklede lande, er disse forudsætninger tæt på at være opfyldt. Sammenligning af resultaterne i DREAM og i M&S M&S finder, at den samme forøgelse af indvandringen fra både mere og mindre udviklede lande vil betyde en stigning i den nødvendige årlige stramning i finanspolitikken på 3,1 mia. kr. (målt i faste priser og korrigeret for vækst). 2 Hvis merindvandringen antages udelukkende at komme fra mindre udviklede lande finder M&S, at den nødvendige årlige ekstra stramning i finanspolitikken er på 6,7 mia. kr. Selvom disse tal er større end DREAMs, er de fortsat ret begrænsede, når de sættes i forhold til den ændring i befolkningen som merindvandringen på 5000 personer om året leder til. 2 I DREAM er den nødvendige stramning beregnet som en konstant andel af BNP. Det svarer omtrent, men ikke helt til at korrigere for en konstant underliggende vækst, som det er gjort i M&S. 4

5 M&S tilskriver forskellen mellem deres og DREAMs resultater, at DREAMs antagelser i rapporten til Tænketanken er mere optimistiske end deres egne. Specielt nævner de tre forudsætninger: 1) Indvandrere må forventes, at i gennemsnit at have en lavere uddannelse end danskere og dermed lavere lønninger over livsforløbet end danskere. I DREAMs rapport til Tænketanken er der set bort fra dette. 2) Den nuværende ledighed for indvandrere er væsentlig højere end for danskere (20,1 procent for indvandrere fra mindre udviklede lande, 9,3 procent for indvandrere fra mere udviklede lande og 4,9 procent for den resterende del af befolkningen i år 2000). M&S antager, at denne forskel fastholdes, og at strukturledigheden derfor er voksende, når indvandrernes andel af arbejdsstyrken stiger med tiden. I DREAM antages derimod, at strukturledigheden er uændret, hvilket svarer til at ledighedsforskellene mellem befolkningsgrupperne aftager. 3) Der er i dag stort set ingen efterkommere fra mindre udviklede lande, der er mere end 25 år. Det er derfor ekstraordinært vanskeligt at skønne over hvilken adfærd denne gruppe vil have i fremtiden. I DREAM antages, at efterkommere fra mindre udviklede lande (over 25 år) vil have en adfærd, der svarer til efterkommere fra mere udviklede lande. M&S antager, at efterkommernes adfærd fremkommer som et gennemsnit af danskere og de respektive indvandrergruppers adfærd. Den første af de tre diskuterede forudsætninger er indarbejdet i DREAMs seneste generelle fremskrivning. Den ovenfor angivne effekt på de offentlige finanser inkluderer således, at indvandrerne har en lavere løn og en langsommere lønstigningstakt over livet end den resterende befolkning. Vedrørende de to øvrige forudsætninger er det i DREAMs rapport undersøgt, hvordan en ændring på disse områder påvirker resultatet. Det antages i den alternative formulering, at der er tre segmenterede arbejdsmarkeder (et for hver af de to indvandrergrupper og et for resten af befolkningen), og at strukturledigheden på hvert af disse arbejdsmarkeder afspejler den nuværende forskel i ledigheden. Da ledigheden er bestemt som et resultat i modellen, er der dog en tendens til at ledigheden falder lidt for alle tre grupper, fordi udbuddet af arbejdskraft falder mere end efterspørgslen. 5

6 For efterkommere fra mindre udviklede lande antages alternativt, at den procentvise stigning i arbejdsmarkedstilknytningen fra indvandrer- til efterkommergenerationen er den samme som for efterkommere fra mere udviklede lande. Denne antagelse giver formentlig en adfærd som er mindre optimistisk end den af M&S anvendte. Betragtes en årlig merindvandring på 5000 personer fra både mere og mindre udviklede lande fås med disse antagelser, at finanspolitikken årligt skal strammes med 0,09 procent af BNP, hvilket svarer til 1,2 mia. kr. i år Det svarer til en forværring på 0,8 mia. kr. i forhold til effekten målt ved DREAMs standardforudsætninger. Tilsvarende betyder en årlig merindvandring på 5000 personer fra mindre udviklede lande med disse forudsætninger, at finanspolitikken skal strammes med 0,29 procent af BNP, hvilket svarer til 4,1 mia. kr. i Det svarer til en forværring på 1,7 mia. kr. målt i forhold til effekten givet DREAMs standardforudsætninger. Det er således mindre end halvdelen af forskellen mellem DREAMs og M&S s resultater, der kan forklares ved de nævnte forskelle i adfærden. Hovedparten af forskellen skyldes metodeforskelle, som diskuteres efterfølgende. DREAM opfatter de alternative forudsætninger vedrørende ledighed og efterkommernes erhvervstilknytning som relativt pessimistiske og de ovenfor beregnede effekter som en slags risikoscenarier. Den fremtidige erhvervstilknytning for efterkommere fra mindre udviklede lande er meget usikker, fordi der endnu ikke er personer fra denne gruppe, der er tilstrækkeligt gamle. Når den alternative forudsætning alligevel vurderes som pessimistisk skyldes det, at forudsætningen betyder, at efterkommere fra mindre udviklede lande får en unormal aldersfordeling af erhvervstilknytningen over livet. Normalt er erhvervstilknytningen voksende med alderen frem til personen er i midten af trediverne. Fra denne alder og frem til midten/slutningen af halvtredsårsalderen er erhvervsfrekvensen på sit højeste, mens den aftager forholdsvis hurtigt med alderen efter dette tidspunkt i livet. Med den alternative forudsætning får efterkommere fra mindre udviklede lande en aldersbetinget erhvervstilknytning, der er højest i slutningen af tyverne (hvor erhvervsfrekvenserne er baseret på de aktuelle observationer), hvorefter den falder til et lavere niveau for midaldrende (hvor frekvensen er baseret på forudsætningerne). Se Pedersen, Knudsen & Madsen (2003). 6

7 Den fremtidige merledighed blandt indvandrere er selvfølgelig også et meget usikkert punkt. Også her kan man argumentere for at en fastholdelse af den nuværende merledighed er en pessimistisk forudsætning. Dette baseres på, at Danmark er et forholdsvis nyt indvandringsland (der har været positiv nettoindvandring i ca. 30 år) og indvandrernes andel af arbejdsstyrken er forholdsvis lille. I fremtiden vil indvandrernes andel af arbejdsstyrken i Danmark være voksende, der vil være en længere tradition for at have indvandrere på arbejdsmarkedet og samtidig forventes det, at presset på arbejdsmarkedet stiger som følge af den faldende arbejdsstyrke kombineret med en forøget efterspørgsel efter arbejdskraft til de offentlige serviceydelser til især den ældre del af befolkningen. Da indvandreres ledighed har tendens til at være mere følsom overfor ændringer på arbejdsmarkedet, synes der derfor at være grund til at forvente en faldende merledighed blandt indvandrere. Diskussion af metoden i M&S Som M&S påpeger, er der selvfølgelig den grundliggende forskel på DREAMs og M&S s metode, at DREAM er en fuld økonomisk model, hvor personer og virksomheder i økonomien handler efter de priser og indkomster, der er i økonomien på et givet tidspunkt. M&S s analyse er derimod baseret på et såkaldt befolknings- eller generationsregnskab, hvor specielt de offentlige indtægter behandles anderledes end i DREAM. M&S laver en hel række korrektioner til generationsregnskabet, som i betydeligt omfang kompenserer for de mekaniske principper og øger sammenligneligheden med DREAM. M&S s metode indebærer derudover, at offentlige indtægter og udgifter mekanisk fordeles efter alder og befolkningsgrupper. For hver befolkningsgruppe findes herefter de offentlige nettoudgifter. En meget betydelig del af forskellen mellem resultaterne i DREAM og hos M&S kan formentlig forklares ud fra den måde, som M&S danner de aldersfordelte nettoudgifter. Den grundlæggende overvejelse bag dannelsen af de aldersfordelte nettoudgifter er, om de udgifter og indtægter, der indgår i det anvendte nettoudgiftsbegreb, kan forventes at ændres med befolkningens størrelse og den heraf følgende ændring i den økonomiske aktivitet. 7

8 M&S undlader at medregne visse af de indirekte skatter og visse offentlige udgifter (ca. 30 procent af begge poster, hvilket betyder at der ses bort fra flere indtægter end udgifter). Det er en afvigelse fra tidligere opgørelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, jf. f.eks. Wadensjö & Orrje (2002), der fordeler stort set alle offentlige indtægter, men ser bort fra en del af de offentlige udgifter. Synspunktet, der ligger bag fordelingen i DREAM er, at principielt alle udgifter og indtægter varierer med befolkningens størrelse. Dette gælder så meget desto mere, fordi de befolkningsændringer, der gennemføres i analyserne, er store. Det kan dog argumenteres, at visse offentlige udgifter kan betragtes som faste, dvs. uafhængige af befolkningens og den økonomiske aktivitets størrelse, hvis analysen kun betragter mindre ændringer i befolkningen. Det er imidlertid ikke tilfældet med offentlige indtægter. Samtlige offentlige indtægter afhænger af den økonomiske aktivitet og befolkningens størrelse. 3 Øget indvandring vil betyde øget aktivitet og dermed også øgede indirekte (omsætningsafhængige) skatter betalt af virksomhederne samt øgede selskabsskatter. Det bemærkes, at denne effekt automatisk medregnes i DREAM, fordi det er en fuld økonomisk model. De foretagne afgrænsninger i M&S af hvilke offentlige indtægter og udgifter, der medtages, giver således anledning til, at der kommer skævhed i resultaterne, som kan være af betydelig størrelse. Konklusion Denne artikel har været koncentreret om at beskrive forskelle i antagelser og metode, der kan forklare forskelle mellem DREAMs og M&S s resultater. Det skal dog ikke overskygge det faktum, at størrelsesforholdet i de opnåede effekter er sammenlignelige, selvom M&S systematisk når til det resultat, at den nødvendige stramning i finanspolitikken er større end den DREAM når frem til. De sammenlignelige størrelsesforhold er i sig selv et vigtigt resultat, når det tages i betragtning, at såvel datagrundlag som metode er forskelligt i de to undersøgelser. I DREAM ser vi frem til, at diskussioner med Rockwool Fondens Forskningsenhed om såvel data som metode også i fremtiden kan være til gensidig gavn og generelt bidrage 3 Det gælder også for ejendoms- og grundskatter, som afhænger af prisen på jord og fast ejendom, som igen afhænger af aktiviteten i økonomien. 8

9 til at forbedre kvaliteten af analyserne af indvandringen og dennes betydning for dansk økonomi. Referencer le Maire, D. & C. Scheurer (2003a): Indvandringen og den finanspolitiske holdbarhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 le Maire, D. & C. Scheurer (2003b): Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed, Teknisk note 8 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 Pedersen, L. H. (2002): Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik, Danish Rational Economic Agents Model, DREAM, Schultz Information Pedersen, L. H., M. B. Knudsen & A. D. Madsen (2003): Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed, Foreløbig Rapport, juni Kan downloades fra Razin, A. & E. Sadka (1999): Migration and Pension with International Capital Mobility, Journal of Public Economics vol. 74, Stephensen, P. & L. H. Pedersen (2002): DREAMs disaggregerede befolkningsprognose frem til Dokumentation, DREAM. Kan downloades fra Wadensjö, E.(2002): Boganmeldelse: Indvandring, integration og samfundsøkonomi. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2002 Wadensjö, E. & H. Orrje (2002): Immigration and the Public Sector in Denmark, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Aarhus Universitetsforlag 9

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN DANISH RATIONAL ECONOMIC AGENTS MODEL, DREAM OKTOBER 2002 Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik Lars Haagen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Oktober 2004 Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Udgiver: Danish Rational

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002 Indvandring, integration

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandringens økonomiske konsekvenser

Indvandringens økonomiske konsekvenser Indvandringens økonomiske konsekvenser Delrapport April 2011 Indvandringens økonomiske konsekvenser Delrapport April 2011 Indvandringens økonomiske konsekvenser Delrapport Udgiver: Regeringens arbejdsgruppe

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger 2009-2040 1. Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed Teknisk note nr. 9 Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed Noten er udarbejdet af Daniel le Maire Christian Scheuer Rockwool Fondens Forskningsenhed København 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Maj 2004 O1 Omslag: Esben Bregninge Design Layout: Grafik/Design Tryk: Nordsjællands Trykcenter Aps Oplag: 5.000 Pris: 50 kr. inkl. moms. ISBN: 87-990192-0-5

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Afdækning af budgetbehov for førtidspensioner

Afdækning af budgetbehov for førtidspensioner Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/04253 Dato: 27-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Afdækning af budgetbehov for førtidspensioner Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi og analyse 1.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder

Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder 20 03 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet - ricisi og muligheder 1.1 Indledning og sammenfatning... side 26 1.2 Udfordringer for arbejdsmarkedet... side 28 1.3 Udviklingen kan vendes... side 39 1.4

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere