Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandringens betydning for den offentlige økonomi"

Transkript

1 Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer Daniel le Maire og Christian Scheuer (herefter M&S) indvandringens betydning for den offentlige økonomi. Artiklen diskuterer, hvor stor en skattestigning, der skal til, for at den offentlige sektor kan finansiere de forventede fremtidige offentlige udgifter. Endvidere analyseres specielt hvordan denne skattestigning påvirkes, hvis den fremtidige indvandring øges. Artiklen kan ses som en diskussion af DREAMs rapport til Tænketanken (jf. Pedersen (2002)), og artiklens resultater sættes også i forhold til rapportens resultater. Hovedresultaterne i DREAMs rapport til Tænketanken er: Der er meget betydelige effekter på den offentlige sektors økonomi af en forbedret integration, der får indvandrere i beskæftigelse og dermed væk fra offentlig forsørgelse Der er store effekter på befolkningsudviklingen af at reducere antallet af indvandrere, men effekterne på den offentlige sektor økonomi er ganske begrænsede. M&S s artikel har blandt andet til formål at diskutere det sidste hovedresultat. Grundsynspunktet er, at DREAMs forudsætninger om indvandrernes og deres efterkommeres adfærd kan siges at være (for) optimistiske. Artiklen ændrer forudsætningerne og ser på hvordan det påvirker resultaterne. Diskussionen af DREAMs forudsætninger ligger i forlængelse af Eskil Wadensjö s anmeldelse af DREAMs og Tænketankens rapport (2002) i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december DREAM har i forbindelse med den seneste rapport fra juni (jf. Pedersen, Knudsen & Madsen (2003)) blandt andet undersøgt i hvilket omfang de punkter, som tages op i de to nævnte artikler fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, har betydning for DREAMs 1

2 resultater. Denne artikel sammenligner resultaterne fra DREAMs seneste analyse med resultaterne i artiklen fra M&S. Effekten af forøget indvandring i DREAM En øget indvandring påvirker både de offentlige udgifter og de offentlige indtægter. Nettoeffekten på det offentlige budget kan måles på flere forskellige måder, og resultatet vil afhænge af dette. I DREAM og i M&S s artikel anvendes principielt samme metode, og resultaterne er derfor sammenlignelige. Det antages begge steder, at indvandringen vokser med 5000 personer om året. Der ses begge steder både på en stigning, som er sammensat af lige mange personer fra mere og mindre udviklede lande og en stigning, som udelukkende består af indvandrere fra mindre udviklede lande. M&S anvender befolkningsdata fra DREAM, så påvirkningen af befolkningen er under alle omstændigheder den samme i de to analyser. Med udgangspunkt i den ændrede befolkningsudvikling beregnes effekten på de offentlige udgifter og indtægter i fremtiden. Herefter beregnes, hvor stor en permanent stramning, der skal til, for at finansiere de fremtidige merudgifter, der er forbundet med den ændrede befolkningsudvikling i hvert af de to tilfælde. Resultaterne af de to forskellige stigninger i indvandringen er med DREAMs almindelige forudsætninger at: En merindvandring på 5000 personer om året fra både mere og mindre udviklede lande vil stort set betyde, at udgifter og indtægter til den offentlige sektor stiger lige meget, og at der derfor kun er behov for en ekstra permanent stramning af finanspolitikken på 0,02 procent af BNP, der svarer til 0,4 mia. kr. i år Resultatet svarer til resultatet i DREAMs rapport til Tænketanken. En merindvandring på 5000 personer om året fra mindre udviklede lande vil betyde, at der er behov for en ekstra permanent stramning af finanspolitikken på 0,16 procent af BNP, der svarer til 2,4 mia. kr. i år Også dette resultat er på linie med resultatet i DREAMs rapport til Tænketanken. En merindvandring på 5000 ekstra personer om året fra både mere og mindre udviklede lande fører til en betydelig vækst i befolkningen. På langt sigt (efter 75 år) er befolkningen vokset med 5,8 procent eller 328 tusinde personer. Hvis merindvandringen udelukkende består af personer fra mindre udviklede lande, er den tilsvarende stigning 2

3 i befolkningen 8,7 procent eller 493 tusinde personer. På denne baggrund er der derfor tale om en meget begrænset stigning i den nødvendige stramning af finanspolitikken. Det er veldokumenteret (jf. f.eks. Wadensjö & Orrje (2002) eller DREAMs rapporter), at i forhold til den resterende befolkning har indvandrere en lavere beskæftigelsesgrad, en lavere løn og derfor lavere skattebetalinger. Samtidig har indvandrere et højere træk på offentlige overførselsindkomster end den resterende befolkning. Derfor kan det umiddelbart undre, at der ikke er større nettoudgifter for den offentlige sektor ved en så betydelig ekstra indvandring. Resultatet er dog i god overensstemmelse med den teoretiske litteratur, jf. Razin & Sadka (1999). Forklaringen, på at udgifterne er begrænsede, skal findes dels i aldersfordelingen blandt indvandrerne og dels i den måde, som velfærdssamfundet er indrettet på. Indretningen af velfærdssamfundet betyder, at hovedreglen er, at personer i den erhvervsaktive alder via skatterne betaler til dem, der på samme tidspunkt er unge og specielt til dem, der er gamle. Populært sagt betyder indretningen af folkepensionen som en pension, der løbende finansieres via skatteopkrævningen, og de offentlige serviceydelser, der ligeledes finansieres af de løbende skattebetalinger, at hver generation via skatten betaler for sin forældregeneration. 1 Denne kontrakt mellem generationerne i Danmark betyder, at kravet til hvad indvandrere skal betale til den offentlige sektor, for at denne ikke skal have underskud på indvandringen, er mindre end for befolkningsgrupper, hvor forældregenerationen opholder sig i Danmark. På indvandringstidspunktet er indvandrerne i gennemsnit ca. midt i tyverne (jf. Stephensen & Pedersen (2002)). Da generationen af indvandrerne populært sagt ikke har deres forældregeneration med, betyder det, at hvis indvandrerne kan finansiere de offentlige udgifterne til sig selv og deres børn, vil den offentlige sektor ikke få øget underskud, mens de er i den erhvervsaktive alder. Den nødvendige nettobetaling til den offentlige sektor er meget lavere, end hvis indvandrerne også skulle have betalt til en forældregeneration. Når indvandrerne selv bliver pensionister er kravet, at nettobetalingerne til det offentlige fra deres børn (efterkommerne) er tilstrækkelige til at finansiere pensioner og offentlige serviceydelser. Efterkommernes pension skal 1 I engelsksproget litteratur kaldes et pensionssystem som folkepensionen for et pay-as-you-go pensionssystem i modsætning til et opsparingsbaseret system (som arbejdsmarkedspensionerne), hvor den enkeltes udbetaling afhænger af hvor meget han eller hun har indbetalt. 3

4 kunne finansieres af deres børn osv. På den måde bliver finansieringen af pensionerne hele tiden skubbet en generation frem. Konklusionen er, at selvom der er negative nettobetalinger fra indvandrere til den offentlige sektor, når der måles over hele indvandrernes livsforløb, så kan indvandringen godt give anledning til en positiv effekt på de offentlige finanser, fordi folkepensionsudbetalingerne og de offentlige serviceydelser betales af den efterfølgende generation. Kravet til indvandrernes nettoindbetalinger er lavere end de tilsvarende betalinger for ikke-indvandrere, fordi indvandrerne ikke skal finansiere forældregenerationens pension via skattebetalingen. Hvis den offentlige sektors underskud ikke skal stige ved indvandringen, må de efterfølgende generationers skattebetalinger være i stand til at finansiere såvel forældregenerationens folkepension og deres egne børns offentlige serviceydelser. Det er tilfældet, hvis indvandrerne (og efterkommerne) får tilstrækkeligt mange børn til, at de ikke giver anledning til et forøget aldringsproblem, og hvis efterkommerne bliver tilstrækkeligt integrerede. Med forudsætningerne i DREAM gælder, at hvis indvandringen består af personer fra både mere og mindre udviklede lande, er disse forudsætninger tæt på at være opfyldt. Sammenligning af resultaterne i DREAM og i M&S M&S finder, at den samme forøgelse af indvandringen fra både mere og mindre udviklede lande vil betyde en stigning i den nødvendige årlige stramning i finanspolitikken på 3,1 mia. kr. (målt i faste priser og korrigeret for vækst). 2 Hvis merindvandringen antages udelukkende at komme fra mindre udviklede lande finder M&S, at den nødvendige årlige ekstra stramning i finanspolitikken er på 6,7 mia. kr. Selvom disse tal er større end DREAMs, er de fortsat ret begrænsede, når de sættes i forhold til den ændring i befolkningen som merindvandringen på 5000 personer om året leder til. 2 I DREAM er den nødvendige stramning beregnet som en konstant andel af BNP. Det svarer omtrent, men ikke helt til at korrigere for en konstant underliggende vækst, som det er gjort i M&S. 4

5 M&S tilskriver forskellen mellem deres og DREAMs resultater, at DREAMs antagelser i rapporten til Tænketanken er mere optimistiske end deres egne. Specielt nævner de tre forudsætninger: 1) Indvandrere må forventes, at i gennemsnit at have en lavere uddannelse end danskere og dermed lavere lønninger over livsforløbet end danskere. I DREAMs rapport til Tænketanken er der set bort fra dette. 2) Den nuværende ledighed for indvandrere er væsentlig højere end for danskere (20,1 procent for indvandrere fra mindre udviklede lande, 9,3 procent for indvandrere fra mere udviklede lande og 4,9 procent for den resterende del af befolkningen i år 2000). M&S antager, at denne forskel fastholdes, og at strukturledigheden derfor er voksende, når indvandrernes andel af arbejdsstyrken stiger med tiden. I DREAM antages derimod, at strukturledigheden er uændret, hvilket svarer til at ledighedsforskellene mellem befolkningsgrupperne aftager. 3) Der er i dag stort set ingen efterkommere fra mindre udviklede lande, der er mere end 25 år. Det er derfor ekstraordinært vanskeligt at skønne over hvilken adfærd denne gruppe vil have i fremtiden. I DREAM antages, at efterkommere fra mindre udviklede lande (over 25 år) vil have en adfærd, der svarer til efterkommere fra mere udviklede lande. M&S antager, at efterkommernes adfærd fremkommer som et gennemsnit af danskere og de respektive indvandrergruppers adfærd. Den første af de tre diskuterede forudsætninger er indarbejdet i DREAMs seneste generelle fremskrivning. Den ovenfor angivne effekt på de offentlige finanser inkluderer således, at indvandrerne har en lavere løn og en langsommere lønstigningstakt over livet end den resterende befolkning. Vedrørende de to øvrige forudsætninger er det i DREAMs rapport undersøgt, hvordan en ændring på disse områder påvirker resultatet. Det antages i den alternative formulering, at der er tre segmenterede arbejdsmarkeder (et for hver af de to indvandrergrupper og et for resten af befolkningen), og at strukturledigheden på hvert af disse arbejdsmarkeder afspejler den nuværende forskel i ledigheden. Da ledigheden er bestemt som et resultat i modellen, er der dog en tendens til at ledigheden falder lidt for alle tre grupper, fordi udbuddet af arbejdskraft falder mere end efterspørgslen. 5

6 For efterkommere fra mindre udviklede lande antages alternativt, at den procentvise stigning i arbejdsmarkedstilknytningen fra indvandrer- til efterkommergenerationen er den samme som for efterkommere fra mere udviklede lande. Denne antagelse giver formentlig en adfærd som er mindre optimistisk end den af M&S anvendte. Betragtes en årlig merindvandring på 5000 personer fra både mere og mindre udviklede lande fås med disse antagelser, at finanspolitikken årligt skal strammes med 0,09 procent af BNP, hvilket svarer til 1,2 mia. kr. i år Det svarer til en forværring på 0,8 mia. kr. i forhold til effekten målt ved DREAMs standardforudsætninger. Tilsvarende betyder en årlig merindvandring på 5000 personer fra mindre udviklede lande med disse forudsætninger, at finanspolitikken skal strammes med 0,29 procent af BNP, hvilket svarer til 4,1 mia. kr. i Det svarer til en forværring på 1,7 mia. kr. målt i forhold til effekten givet DREAMs standardforudsætninger. Det er således mindre end halvdelen af forskellen mellem DREAMs og M&S s resultater, der kan forklares ved de nævnte forskelle i adfærden. Hovedparten af forskellen skyldes metodeforskelle, som diskuteres efterfølgende. DREAM opfatter de alternative forudsætninger vedrørende ledighed og efterkommernes erhvervstilknytning som relativt pessimistiske og de ovenfor beregnede effekter som en slags risikoscenarier. Den fremtidige erhvervstilknytning for efterkommere fra mindre udviklede lande er meget usikker, fordi der endnu ikke er personer fra denne gruppe, der er tilstrækkeligt gamle. Når den alternative forudsætning alligevel vurderes som pessimistisk skyldes det, at forudsætningen betyder, at efterkommere fra mindre udviklede lande får en unormal aldersfordeling af erhvervstilknytningen over livet. Normalt er erhvervstilknytningen voksende med alderen frem til personen er i midten af trediverne. Fra denne alder og frem til midten/slutningen af halvtredsårsalderen er erhvervsfrekvensen på sit højeste, mens den aftager forholdsvis hurtigt med alderen efter dette tidspunkt i livet. Med den alternative forudsætning får efterkommere fra mindre udviklede lande en aldersbetinget erhvervstilknytning, der er højest i slutningen af tyverne (hvor erhvervsfrekvenserne er baseret på de aktuelle observationer), hvorefter den falder til et lavere niveau for midaldrende (hvor frekvensen er baseret på forudsætningerne). Se Pedersen, Knudsen & Madsen (2003). 6

7 Den fremtidige merledighed blandt indvandrere er selvfølgelig også et meget usikkert punkt. Også her kan man argumentere for at en fastholdelse af den nuværende merledighed er en pessimistisk forudsætning. Dette baseres på, at Danmark er et forholdsvis nyt indvandringsland (der har været positiv nettoindvandring i ca. 30 år) og indvandrernes andel af arbejdsstyrken er forholdsvis lille. I fremtiden vil indvandrernes andel af arbejdsstyrken i Danmark være voksende, der vil være en længere tradition for at have indvandrere på arbejdsmarkedet og samtidig forventes det, at presset på arbejdsmarkedet stiger som følge af den faldende arbejdsstyrke kombineret med en forøget efterspørgsel efter arbejdskraft til de offentlige serviceydelser til især den ældre del af befolkningen. Da indvandreres ledighed har tendens til at være mere følsom overfor ændringer på arbejdsmarkedet, synes der derfor at være grund til at forvente en faldende merledighed blandt indvandrere. Diskussion af metoden i M&S Som M&S påpeger, er der selvfølgelig den grundliggende forskel på DREAMs og M&S s metode, at DREAM er en fuld økonomisk model, hvor personer og virksomheder i økonomien handler efter de priser og indkomster, der er i økonomien på et givet tidspunkt. M&S s analyse er derimod baseret på et såkaldt befolknings- eller generationsregnskab, hvor specielt de offentlige indtægter behandles anderledes end i DREAM. M&S laver en hel række korrektioner til generationsregnskabet, som i betydeligt omfang kompenserer for de mekaniske principper og øger sammenligneligheden med DREAM. M&S s metode indebærer derudover, at offentlige indtægter og udgifter mekanisk fordeles efter alder og befolkningsgrupper. For hver befolkningsgruppe findes herefter de offentlige nettoudgifter. En meget betydelig del af forskellen mellem resultaterne i DREAM og hos M&S kan formentlig forklares ud fra den måde, som M&S danner de aldersfordelte nettoudgifter. Den grundlæggende overvejelse bag dannelsen af de aldersfordelte nettoudgifter er, om de udgifter og indtægter, der indgår i det anvendte nettoudgiftsbegreb, kan forventes at ændres med befolkningens størrelse og den heraf følgende ændring i den økonomiske aktivitet. 7

8 M&S undlader at medregne visse af de indirekte skatter og visse offentlige udgifter (ca. 30 procent af begge poster, hvilket betyder at der ses bort fra flere indtægter end udgifter). Det er en afvigelse fra tidligere opgørelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, jf. f.eks. Wadensjö & Orrje (2002), der fordeler stort set alle offentlige indtægter, men ser bort fra en del af de offentlige udgifter. Synspunktet, der ligger bag fordelingen i DREAM er, at principielt alle udgifter og indtægter varierer med befolkningens størrelse. Dette gælder så meget desto mere, fordi de befolkningsændringer, der gennemføres i analyserne, er store. Det kan dog argumenteres, at visse offentlige udgifter kan betragtes som faste, dvs. uafhængige af befolkningens og den økonomiske aktivitets størrelse, hvis analysen kun betragter mindre ændringer i befolkningen. Det er imidlertid ikke tilfældet med offentlige indtægter. Samtlige offentlige indtægter afhænger af den økonomiske aktivitet og befolkningens størrelse. 3 Øget indvandring vil betyde øget aktivitet og dermed også øgede indirekte (omsætningsafhængige) skatter betalt af virksomhederne samt øgede selskabsskatter. Det bemærkes, at denne effekt automatisk medregnes i DREAM, fordi det er en fuld økonomisk model. De foretagne afgrænsninger i M&S af hvilke offentlige indtægter og udgifter, der medtages, giver således anledning til, at der kommer skævhed i resultaterne, som kan være af betydelig størrelse. Konklusion Denne artikel har været koncentreret om at beskrive forskelle i antagelser og metode, der kan forklare forskelle mellem DREAMs og M&S s resultater. Det skal dog ikke overskygge det faktum, at størrelsesforholdet i de opnåede effekter er sammenlignelige, selvom M&S systematisk når til det resultat, at den nødvendige stramning i finanspolitikken er større end den DREAM når frem til. De sammenlignelige størrelsesforhold er i sig selv et vigtigt resultat, når det tages i betragtning, at såvel datagrundlag som metode er forskelligt i de to undersøgelser. I DREAM ser vi frem til, at diskussioner med Rockwool Fondens Forskningsenhed om såvel data som metode også i fremtiden kan være til gensidig gavn og generelt bidrage 3 Det gælder også for ejendoms- og grundskatter, som afhænger af prisen på jord og fast ejendom, som igen afhænger af aktiviteten i økonomien. 8

9 til at forbedre kvaliteten af analyserne af indvandringen og dennes betydning for dansk økonomi. Referencer le Maire, D. & C. Scheurer (2003a): Indvandringen og den finanspolitiske holdbarhed, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 le Maire, D. & C. Scheurer (2003b): Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed, Teknisk note 8 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 Pedersen, L. H. (2002): Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik, Danish Rational Economic Agents Model, DREAM, Schultz Information Pedersen, L. H., M. B. Knudsen & A. D. Madsen (2003): Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed, Foreløbig Rapport, juni Kan downloades fra Razin, A. & E. Sadka (1999): Migration and Pension with International Capital Mobility, Journal of Public Economics vol. 74, Stephensen, P. & L. H. Pedersen (2002): DREAMs disaggregerede befolkningsprognose frem til Dokumentation, DREAM. Kan downloades fra Wadensjö, E.(2002): Boganmeldelse: Indvandring, integration og samfundsøkonomi. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, december 2002 Wadensjö, E. & H. Orrje (2002): Immigration and the Public Sector in Denmark, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Aarhus Universitetsforlag 9

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Oktober 2004 Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Udgiver: Danish Rational

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed Teknisk note nr. 9 Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed Noten er udarbejdet af Daniel le Maire Christian Scheuer Rockwool Fondens Forskningsenhed København 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere