Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse potentialet i forbindelse med uddannelsesmæssig opkvalificering. I beregningerne foretages en opkvalificering af udvalgte grupper af til at være faglærte, samt at opkvalificering af en gruppe faglærte til at have en kort videregående uddannelse. Der gennemføres fire eksperimenter, hvor 1000 årligt indskrives på en opkvalificerende uddannelse, samt et eksperiment, hvor 1000 faglærte opkvalificeres til kort videregående uddannelse. De fem eksperimenter gennemføres under to forskellige antagelser om effekten af opkvalificering på erhvervsfrekvensen, således at der i alt gennemføres 10 eksperimenter. Som udgangspunkt vurderes effekten af opkvalificering ved anvendelse af DREAM s standardantagelse om reduceret gennemslag på erhvervsdeltagelsen ved stigning i uddannelsesniveauet (den såkaldte 1/3-effekt, se nedenfor). Herudover foretages en følsomhedsberegning, hvor de opkvalificeredes maksimale potentiale afdækkes. Det antages i følsomhedsberegningerne, at de opkvalificerede opnår samme erhvervsdeltagelse, som personer med det uddannelsesniveau de løftes til, havde i grundforløbet på tidspunktet for endt opkvalificering. Der er således tale om, at de opkvalificerede skønnes at have samme potentiale, som personer med den samme uddannelse havde i DREAMs grundforløb. I følsomhedsberegningerne ses der således bort fra den udtyndingseffekt, et løft i befolkningens uddannelsesniveau afstedkommer ved anvendelse af DREAMs standardantagelser. Analyserne udføres på baggrund af en række forsimplende antagelser. Således forudsættes eksempelvis, at alle gennemfører det opkvalificerende forløb ligesom der ikke indregnes afledte effekter på søgeadfærden op til tidspunktet for indskrivning på den opkvalificerende uddannelse. Opkvalificeringen antages at koste kr. pr. årsværk i 2013-niveau. Under forløbet modtages Statens Uddannelsesstøtte. Hovedresultater I Tabel 1 og Tabel 2 nedenfor ses holdbarhedseffekterne i eksperiment 1 til 5 under antagelse af henholdsvis 1/3 gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelsen og under antagelse om fuld marginaleffekt for de opkvalificerede. Under begge antagelser vurderes det at alderen på opkvalificeringstidspunktet spiller en væsentlig rolle. Der er størst samfundsøkonomisk gevinst ved at opkvalificerer relativt unge. Det vurderes desuden at der er et større samfundsøkonomisk potentiale i at

2 Side 2 af 12 opkvalificerer fra ufaglært til faglært sammenlignet med opkvalificering fra faglært til en kort videregående uddannelse. Under antagelse af fuld gennemslag sker der i eksperiment 1, hvor der hvert år opkvalificeres årige til at være faglærte, en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 0,063 procentpoint svarende til, at den primære offentlige saldo forbedres med 1,15 mia. kr. i 2012-niveau, jævnfør Tabel 2. Antages i stedet 1/3 gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelsen, forbedres den finanspolitiske holdbarhed med 0,021 procentpoint svarende til 0,38 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 1. Der opnås forventeligt en større effekt på holdbarheden ved fuld gennemslagskraft, hvilket skyldes, at arbejdsudbuddet løftes mest i dette scenarie. Antages det, som i eksperiment 2, at der årligt opkvalificeres årige til faglærte, samt at der er fuld gennemslagskraft af uddannelse, forbedres den finanspolitiske holdbarhed med 0,044 procentpoint, svarende til 0,81 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 2. Under 1/3 gennemslag forbedres den finanspolitiske holdbarhed med 0,013 procentpoint svarende til 0,23 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 1. I eksperiment 3 opkvalificeres hvert år årige til faglærte. Under antagelse af fuld gennemslagskraft forbedres den finanspolitiske holdbarhed med 0,028 procentpoint svarende til 0,51 mia. kr. i 2012 niveau, jævnfør Tabel 2, mens der under antagelse af 1/3 gennemslagskraft opnås en holdbarhedsforbedring på 0,002 procentpoint svarende til 0,03 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 1. Således er effekten af at opkvalificere 1000 som forventeligt hvert år størst, jo tidligere i den erhvervsaktive alder opkvalificeringen finder sted, og jo større gennemslagskraft uddannelse har på erhvervsdeltagelsen. Tabel 1. Holdbarhedseffekter i eksperiment 1 til 5 under antagelse om reduceret gennemslag af uddannelse på erhvervsdeltagelsen Eksperiment 1: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 2: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 3: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 4: årige opkvalificeres til erhvervsfaglige Eksperiment 5: 1000 faglærte årige opkvalificeres til en kort videregående udd Kilde: Egne beregninger på DREAM Tabel 2. Følsomhedsberegninger: holdbarhedseffekter i eksperiment 1 til 5 under antagelse om fuld marginaleffekt for de opkvalificerede på erhvervsdeltagelsen Kilde: Egne beregninger på DREAM HBI ændring (procentpoint) HBI ændring (procentpoint) HBI ændring (mia. kr niveau) HBI ændring (mia. kr niveau) Eksperiment 1: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 2: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 3: årige opkvalificeres til faglærte Eksperiment 4: årige opkvalificeres til erhvervsfaglige Eksperiment 5: 1000 faglærte årige opkvalificeres til en kort videregående udd

3 Side 3 af 12 I eksperiment 4 opkvalificeres årige hvert år til at være erhvervsfaglige. Under antagelse af fuld gennemslagskraft opnås en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 0,033 procentpoint svarende til en årlig forbedring af den primære saldo på 0,59 mia. kr. i 2012-niveau, jævnfør Tabel 2, mens den finanspolitiske holdbarhed under antagelse af 1/3 gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelse forbedres med 0,008 procentpoint svarende til 0,14 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 1. Eksperiment 5 adskiller sig fra de andre eksperimenter ved, at det årligt er 1000 faglærte, der opkvalificeres til at have en kort videregående uddannelse. De opkvalificerede i eksperiment 5 er i alderen år. Antages fuld gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelsen opnås der en holdbarhedsforbedring på 0,04 procentpoint svarende til 0,72 mia. kr niveau, jævnfør Tabel 2. Under antagelse af 1/3 gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelse sker der en holdbarhedsforværring på 0,007 procentpoint svarende til en årlig forværring af den primære offentlige saldo på 0,13 mia. kr niveau. Det skyldes, at den positive effekt på arbejdsstyrken af opkvalificeringen sker relativt sent i fremskrivningen. På kort sigt sker der et fald i arbejdsstyrken, idet en andel af de personer, der hvert år indskrives i uddannelsessystemet, kommer fra arbejdsstyrken. På baggrund af den lave gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelsen er stigningen i de opkvalificeredes deltagelse på arbejdsmarkedet ikke stort nok til at modvirke det årlige nye dræn på 1000 personer. Derfor sker der først fra år 2037 en stigning i arbejdsstyrken. Tekniske forudsætninger Marginaleksperimenterne afvikles som stød til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2013, der har 2008 som basisår. Eksperimenterne annonceres over for modellens agenter i 2012, hvilket også er første år, at målgrupperne indskrives i uddannelsessystemet med henblik på opkvalificering. I DREAMs grundforløb antages det kollektive offentlige forbrug at udgøre en konstant andel af BNP. Ved marginaleksperimenter antages, at det kollektive offentlige forbrug er uændret relativt til grundforløbet, hvorfor ændringer relativt til BNP udelukkende skal tilskrives en BNPeffekt. Ændringer i befolkningens størrelse afstedkommer således ikke ændringer i det kollektive offentlige forbrug. Holdbarheden sikres i beregningerne gennem den såkaldte udenlands-lukning, hvor det antages, at transfereringer fra udlandet til den offentlige sektor vælges endogent i år 2080 og frem således, at det samlede forløb er holdbart. Disse transfereringer bruges herefter til at beregne holdbarhedsindikatoren, der bestemmes som den tilbagediskonterede værdi af de nødvendige transfereringer. I de følgende delafsnit beskrives de ændringer, der er foretaget i forhold til DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning fra 2013, herefter benævnt grundforløbet. Ændringer i uddannelsesmodellen DREAMs uddannelsesmodel tager udgangspunkt i befolkningsmodellens fremskrivning af den samlede befolkning fordelt på køn, alder og herkomst. Uddannelsesmodellens formål er at underopdele befolkningsfremskrivningen yderligere efter igangværende uddannelse, højest

4 Side 4 af 12 fuldførte uddannelse samt varighed/anciennitet på studiet (hvis personer er under uddannelse). Højest fuldførte uddannelse skal forstås ud fra en rangordning af uddannelserne, med folkeskolen som den laveste uddannelse og en ph.d.-grad som den højeste. Uddannelsesmodellen opererer med 12 overordnede uddannelseskategorier svarende til de såkaldte 'hovedgrupper'; herunder for eksempel grundskole, 10. klasse, gymnasier, erhvervsfaglige forløb, professionsbachelorer, universitetsbachelorer, kandidatuddannelser, ph.d. mv. Der henvises til offentliggørelsen af den seneste uddannelsesfremskrivning for flere detaljer om disse grupper (og mere detaljeret om uddannelsesmodellen i det hele taget). 1 Hvert marginaleksperiment fordrer, at der udarbejdes en alternativ uddannelsesfremskrivning i hvilken der for hvert år i fremskrivningsperioden udtrækkes en målgruppe på 1000 personer, som ikke er under uddannelse i det pågældende år. I eksperiment 1 til 4 antages målgruppen af have en ufaglært baggrund, mens den i eksperiment 5 antages at have en faglært baggrund. I eksperiment 1-4 indskrives målgruppen i uddannelsessystemet og opnår i løbet af ét år et uddannelsesniveau svarende til en erhvervsfaglig uddannelse. I eksperiment 5 vil målgruppen i løbet af et 2-årigt uddannelsesforløb opnå et uddannelsesniveau svarende til en kort videregående uddannelse. Der antages for samtlige målgrupper en gennemførelsesprocent på 100, og efter endt opkvalificering er det forudsat, at de pågældende ikke videreuddanner sig yderligere. Den øvrige befolknings uddannelsesniveau påvirkes ikke af eksperimenterne, eftersom de personer der udtrækkes, ikke på noget senere tidspunkt i grundforløbet ville have uddannet sig, såfremt de ikke var blevet opkvalificeret. Antallet af personer indskrevet på en uddannelse afviger første gang fra grundforløbet primo år Eftersom opkvalificering tager præcis et år vil dette give anledning til en ændring i befolkningens fordeling på højst fuldførte uddannelse fra og med primo år Det skal her bemærkes, at DREAMs socioøkonomiske tilknytning anvender mediodaterede befolkningsstørrelser. At antallet af personer indskrevet på en erhvervsfaglig uddannelse er øget med 1000 fra og med begyndelsen af 2013 vil dermed eksempelvis betyde, at der medio 2012 var indskrevet 500 personer på en opkvalificerende uddannelse svarende til, at man indskrives jævnt over året, hvilket ikke er helt i overensstemmelse med virkeligheden. Når der primo 2014 er sket en forøgelse af antallet af faglærte med ca betyder det tilsvarende, at der medio 2013 allerede var opkvalificeret 500 personer. Marginaleksperimenterne adskiller sig herudover fra hinanden ved at anvende forskellige aldersintervaller: 30-årige, 40-årige, 50-årige og årige. Fordelingen på køn, alder og oprindelse er som i arbejdsstyrken, mens fordelingen på det uddannelsesniveau man løftes fra stammer fra uddannelsesmodellen og er betinget af førnævnte demografiske karakteristika. Fordelingerne er opsummeret i graferne nedenfor Antallet korrigeres for den udvandrings- og dødelighed, der er gældende for en befolkningsgruppe med tilsvarende køn, alder og oprindelse.

5 Side 5 af % Figur 1. Uddannelsesfordeling blandt udvalgte personer 30.00% 25.00% 20.00% 15.00% 10.00% 5.00% 0.00% Opkvalificering af 30-årige Opkvalificering af 40-årige Opkvalificering af 50-årige Opkvalificering af årige Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning Figur 1 viser uddannelsesfordelingen blandt de udvalgte personer i eksperimenterne. I eksperimentet med opkvalificering af årige faglærte er alle udvalgte naturligvis faglærte. I de tre første eksperimenter er alderssammensætningen på de udvalgte personer givet (de er hhv. 30-, 40- og 50-årige). Uddannelsessammensætningen blandt de udvalgte personer i de øvrige to eksperimenter fremgår af nedenstående figur.

6 Side 6 af % Figur 2. Aldersfordeling blandt udvalgte personer 5.00% 4.00% 3.00% 2.00% Opkvalificering af årige Opkvalificering af årige faglærte 1.00% 0.00% Alder Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning Figur 3. Fordeling på oprindelse blandt udvalgte personer, eksperimenter % 90.00% 80.00% 70.00% 60.00% 50.00% 40.00% 30.00% 20.00% 10.00% 0.00% Opkvalificering af 30-årige Opkvalificering af 40-årige Opkvalificering af 50-årige Opkvalificering af årige Opkvalificering af årige faglærte Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning 2013.

7 Antal personer Side 7 af % Figur 4. Kønsfordeling blandt udvalgte personer, eksperimenter 60.00% 50.00% 40.00% 30.00% 20.00% 10.00% 0.00% Mænd Kvinder Opkvalificering af 30-årige Opkvalificering af 40-årige Opkvalificering af 50-årige Opkvalificering af årige Opkvalificering af årige faglærte Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning For eksperimentet med opkvalificering af faglærte er uddannelsessammensætningen fordelt efter alder givet af den orange linje på Figur 2 i det uddannelsesniveauet er konstant. For piloteksperimentet med opkvalificering af årige fremgår uddannelsessammensætningen fordelt på alder af nedenstående Figur 5. Figur 5 - Udvalgte personer fordelt på uddannelse og alder, eksperiment 4, opkvalificering af årige Grundskole 10. klasse Almengymnasial Erhvervsgymnasial Ukendt Alder Kilde: Egne beregninger på DREAMs uddannelsesfremskrivning 2013.

8 Side 8 af 12 DREAMs uddannelsesmodel er en mikrosimuleringsmodel baseret på overgangssandsynligheder og stokastisk udtrækning. Det stokastiske element giver en vis usikkerhed, der er søgt minimeret ved at køre modellen i 50 iterationer for hvert eksperiment og anvende et gennemsnit af kørslerne som resultat. Ændringer i den socioøkonomiske tilknytning Standardantagelser Uddannelsesfremskrivningen virker atter som input til befolkningsregnskabet (også kaldet den socioøkonomiske fremskrivning). Befolkningen opdeles på 36 arbejdsmarkedskategorier (beskæftigede, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, folkepensionister osv.). Fremskrivningen af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning baseres som udgangspunkt på en antagelse om, at en person med en givet alder, et given køn, af en given oprindelse samt med en given højest fuldført uddannelse i fremtiden har samme arbejdsmarkedstilknytning som i dag. Denne antagelse om anvendelse af konstante uddannelsesfordelte deltagelsesfrekvenser modificeres dog over tid som følge af indførelsen af arbejdsmarkedspolitik og antagelse om reduceret gennemslag af et stigende uddannelsesniveau på erhvervsdeltagelsen 3. I hvert fremskrivningsår multipliceres deltagelsesfrekvenserne med antallet af personer med givet køn, alder, oprindelse samt højst fuldførte uddannelse, hvorved den samlede befolkning opdeles på arbejdsmarkedsstatus. For en redegørelse af de grundlæggende antagelser vedrørende forholdet mellem højst fuldførte uddannelse og tilknytning til arbejdsstyrken henvises til Hansen og Hansen (2011) kapitel 4 4. I nævnte publikation redegøres bl.a. for de overvejelser, der er gjort i forbindelse med vurdering af omfanget af uddannelsesniveauets gennemslag på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. DREAMs seneste langsigtede økonomiske fremskrivning er baseret på lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS efter denne er overgået til opgørelse efter eindkomst. Dette har afstedkommet en generel nedskrivning af erhvervsdeltagelsen relativt til det tidligere anvendte opgørelsesprincip, der var baseret på indberetning via oplysningssedler udfærdiget af arbejdsgiveren. Det antages, at befolkningens arbejdstid afhænger af højst fuldførte uddannelse. Ved et løft i uddannelsesniveauet antages der reduceret gennemslag på erhvervsdeltagelsen, men fuldt gennemslag på timeudbuddet. I fravær af politik med indflydelse på arbejdstiden, vil en person, der opkvalificeres således have samme arbejdstid som en person i arbejdsstyrken med samme uddannelse havde i grundforløbet. Resultatet af DREAMs socioøkonomiske fremskrivning indlæses i DREAMs hovedmodel. Forinden bortaggregeres niveauet for højst fuldførte uddannelse eftersom den nuværende version af hovedmodellen hverken tillader uddannelsesfordelt arbejdsudbud eller efterspørgsel. Det er yderligere centralt at bemærke, at uddannelsesniveauet udelukkende indvirker på det effektive fuldtidsækvivalente arbejdsudbud gennem erhvervsdeltagelsen og arbejdstiden og ikke gennem produktivitet. 3 Antagelsen om aftagende marginalafkast er i overensstemmelse med Søgaard (2011). 4 For øvrige antagelser henvises til DREAM: Langsigtet økonomisk fremskrivning Bemærk, at aftagende marginalafkast af uddannelse nu virker allerede fra 2012 og ikke fra Ekstrapolationen af uddannelsesfordelte erhvervsfrekvenser er udeladt i den seneste fremskrivning.

9 Side 9 af 12 Marginaleksperimenterne Hvert marginaleksperiment er analyseret under to forskellige antagelser om uddannelsesniveauets gennemslag på erhvervsdeltagelsen. Dels vurderes opkvalificeringen ved anvendelse af standardantagelserne om reduceret gennemslag på erhvervsdeltagelsen ved stigning i uddannelsesniveauet (1/3-effekt) og dels foretages en følsomhedsberegning hvor de opkvalificeredes maksimale potentiale afdækkes. Det antages i følsomhedsberegningerne, at de opkvalificerede opnår samme erhvervsdeltagelse som personer med det uddannelsesniveau de løftes til havde i grundforløbet på tidspunktet for endt opkvalificering. Der er således tale om, at de opkvalificerede skønnes at have samme potentiale, som personer med den samme uddannelse havde i DREAMs grundforløb. I følsomhedsberegningerne bortses dermed fra den udtyndingseffekt et løft i befolkningens uddannelsesniveau afstedkommer ved anvendelse af DREAMs standardantagelser. Idet erhvervsdeltagelsen som udgangspunkt er stigende i uddannelsesniveauet, jf. Figur 8, vil konsekvensen af en opkvalificering uanset antagelse om uddannelsesniveauets gennemslag på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i hovedparten af eksperimenterne føre til en stigning i arbejdsudbuddet. Eftersom opkvalificeringen i fravær af ændringer i kompensationsgraden ikke vil påvirke arbejdsudbuddets intensive margin, vil det fuldtidsækvivalente arbejdsudbud typisk også stige, da arbejdstiden for en faglært dominerer arbejdstiden for en ufaglært, jf. Figur 10. Figur 6. Alders- og uddannelsesfordelte erhvervsfrekvenser, dansk oprindelse i år 2011 a) Mænd b) Kvinder Ukendt Almengymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gennemsnit Grundskole Erhvervsgymnasial uddannelse Kort videregående uddannelse Ukendt Almengymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gennemsnit Grundskole Erhvervsgymnasial uddannelse Kort videregående uddannelse Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning 2013 Opkvalificeringens påvirkning af den samlede arbejdsstyrke relativt til grundforløbet Opkvalificeringen giver under antagelse om fravær af udtyndingseffekten ved opkvalificering anledning til en stigning i den samlede erhvervsdeltagelse, jf. Figur 7b. Betydningen af opkvalificeringen øges i takt med at opkvalificeringstidspunktet fremrykkes i livsforløbet,

10 Side 10 af 12 hvorved en længere periode i livet gennemleves med den øgede erhvervs- og timedeltagelse. Med hensyn til løftet fra erhvervsfaglig til KVU ses grundet den længere opkvalificeringsperiode og den relativt begrænsede forskel mellem erhvervsdeltagelsen for de to uddannelsesgrupper en større dræneffekt end for eksperiment 1-4. Figur 7. Ændring i arbejdsstyrken relativt til grundforløbet ved forskellig antagelse om uddannelsesniveauets gennemslag på erhvervsdeltagelsen, personer a) Reduceret gennemslag b) 100 pct. effekt på marginalen Eksperiment 1 Eksperiment 2 Eksperiment 3 Eksperiment 4 Eksperiment Eksperiment 1 Eksperiment 2 Eksperiment 3 Eksperiment 4 Eksperiment Kilde: Egne beregninger på DREAMs socioøkonomiske fremskrivning ved opklassificering For standardberegningerne fører opkvalificeringen grundet antagelsen om det reducerede gennemslag til en mindre ændring i arbejdsstyrken relativt til grundforløbet end ved antagelse om fuldt gennemslag på marginalen, jf. Figur 7b. Specielt kan det noteres. at der fra og med år 2060 sker et fald i erhvervsdeltagelsen, der skal tilskrives et fald i tilknytningen for personer over pensionsalderen. Effekten på det fuldtidsækvivalente arbejdsudbud er dog begrænset (ikke-illustreret) idet de pågældende har en relativt lav arbejdstid, jf. Figur 8. Opkvalificeringen af faglærte til KVU giver med standardantagelserne anledning til en forværring i den finanspolitiske holdbarhed, hvilket beror på det lange uddannelsesforløb og den relativt lavere marginaleffekt på deltagelsen ved opkvalificering fra faglært til KVU sammenholdt med opkvalificering fra ufaglært til faglært. Figur 8. Gennemsnitlig årlig arbejdstid i 2011 fordelt på køn, alder og højst fuldførte uddannelse, ordinært beskæftigede a) Mænd b) Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig

11 Side 11 af 12 Anm: Arbejdstiden for personer med ukendt uddannelsesniveau antages at være som for personer med en grundskoleuddannelse. Personer med en kort videregående uddannelse antages, at have samme arbejdstid som en erhvervsfaglig. Kilde: Egne beregninger på Lønregisteret. Makroøkonomiske effekter De uddannelsesmæssige opkvalificeringer medfører alle en stigning i arbejdsstyrken. Dette har adskillige makroøkonomiske effekter. Da DREAM er en langsigtet struktur-model antages det at den strukturelle ledighed er givet, således at en stigning i arbejdsstyrken medfører en stigning i beskæftigelsen. Den højere beskæftigelse medfører en højere produktion. Stigningen i mængden af dansk producerede varer antages på eksportmarkederne at konkurrere prisen på danske varer ned. Dette medfører en faldende rentabilitet for danske virksomheder som medfører et fald i lønnen. Da der kun opkvalificeres 1000 personer er disse effekter naturligvis ret begrænsede. De offentlige finanser I alle eksperimenterne opkvalificeres hvert år 1000 personer, hvilket giver anledning til en stigning i de individuelle offentlige udgifter til uddannelse samt en stigning i SU-udgifterne. Opkvalificeringen af arbejdsstyrken betyder som nævnt en højere erhvervsdeltagelse for de opkvalificerede, hvilket reducerer de offentlige udgifter til indkomsterstattende overførsler. Det antages, at hver person i målgruppen under opkvalificering giver anledning til en omkostning på kr. pr. årsværk i 2013-niveau. Denne indlægges som en forøgelse af de individuelle offentlige udgifter til uddannelse, der i grundforløbet udelukkende indekseres med den demografiske udvikling. På langt sigt sker der en stigning i de offentlige indtægter, hvilket forklares af den øgede beskæftigelse, produktion og det øgede forbrug som medfører øgede indtægter fra både indirekte og direkte skatter på langt sigt. Stigningen i beskæftigelsen forøger indtjeningen fra kildeskatterne, trods en reduktion af reallønnen. Den forøgede produktion resulterer i højere indtægt fra selskabsskatter. Stigningen i de indirekte skatter skal primært tilskrives en stigning i momsindtægterne som en konsekvens af det øgede forbrug. Under antagelse af fuld gennemslagskraft af uddannelse på erhvervsdeltagelsen sker der en forbedring af de offentlige finanser i alle eksperimenterne, mens det kun er tilfældet for eksperiment 1 til 4 under antagelse af 1/3 gennemslagskraft. At der sker en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed skyldes, at stigningen i de offentlige individuelle udgifter til uddannelse og SU mere end modsvares af faldende offentlige udgifter til indkomsterstattende overførsler, samt stigende indtægter fra indirekte og direkte skatter. Dette er ikke tilfældet i eksperiment 5 under antagelse af 1/3 gennemslagskraft, hvilket som nævnt skyldes, at stigningen i arbejdsstyrken sker relativt sent i fremskrivningen. Referencer DREAM (2013): Langsigtet økonomisk fremskrivning DREAM rapport, september 2013.

12 Side 12 af 12 Hansen, Jonas Z. og Hansen, Marianne F. (2011): Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning - Socioøkonomisk fremskrivning DREAM rapport, september Rasmussen, Niels Erik K. (2012): Uddannelsesfremskrivning DREAM rapport, oktober Søgaard, Jakob. E. (2011): Sammenhæng mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse. Finansministeriet arbejdspapir 24/2011.

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012

Arbejdsstyrkefremskrivning til 2020 i Dansk Økonomi, forår 2012 UDKAST pr. 23.5.212 kl. 17. Arbejdsstyrkefremskrivning til 22 i Dansk Økonomi, forår 212 Arbejdsstyrkefremskrivningen i SMEC består af to dele: 1) Strukturel udvikling bestemt af demografisk udvikling

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2016 Jonas Zangenberg Hansen Oktober 2016 Side 1 af 44 Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Socioøkonomisk fremskrivning 2011 Jonas Zangenberg Hansen og Marianne Frank Hansen September 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Introduktion

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning

Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning Befolkningsregnskab 2009 Jonas Zangenberg Hansen, Marianne Frank Hansen og Michael Andersen September 2009 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen

Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2012

Uddannelsesfremskrivning 2012 Uddannelsesfremskrivning 212 Niels Erik Kaaber Rasmussen Oktober 212 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Et individs vej gennem uddannelsessystemet 6 2.3 Bevægelse gennem

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner Struer

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner Struer Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner Struer Maj 2017 Side 2 af 77 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING... 5 2.1 Befolkning... 5

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2013

Uddannelsesfremskrivning 2013 Uddannelsesfremskrivning 213 Niels Erik Kaaber Rasmussen Januar 214 Indhold 1 Indledning 2 2 Modellen 3 2.1 En mikrosimuleringsmodel 4 2.2 Bevægelse gennem modellen 5 2.3 Modellens usikkerhed og præcision

Læs mere

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner - Viborg

Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner - Viborg Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner - Viborg Maj 2017 Side 2 af 80 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING... 5 2.1 Befolkning...

Læs mere

Uddannelsesfremskrivning 2011

Uddannelsesfremskrivning 2011 Uddannelsesfremskrivning 211 Niels Erik Kaaber Rasmussen Marts 212 Indhold 1 Indledning... 2 2 En forsimplet illustrativ model... 5 3 Mere detaljeret om uddannelsesmodellen... 7 4 Uddannelsesmålsætningerne...

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere