Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi,

Transkript

1 Faglig kvalitet på de danske masseuniversiteter Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for fødevare- og ressourceøkonomi,

2 Problemstillinger 1. Forskning og uddannelse er godt 2. Det er arbejdsdeling og specialisering, der giver vækst 3. De forskellige fags rolle 4. Hvilke roller er de vigtigste

3 Forskning og uddannelse godt Utallige undersøgelser viser, at forskning og uddannelse er godt for vækst og velfærd

4 Arbejdsdelingen Hvad giver økonomisk vækst? Siden Adam Smith (1776) har det været etableret økonomisk teori, at det er arbejdsdeling og specialisering, der er årsag til vækst og velstand

5 Fare for den hensigtsmæssige arbejdsdelingen Fare for, at vi er ved at ødelægge arbejdsdelingen i det danske uddannelsessystem? Sænker masseuniversiteterne kvaliteten af kandidatuddannelserne? Akademiserer vi de praktiske uddannelser?

6 Faren for uddannelsernes kvalitet Incitamenterne i taxametersystemet Færdiggørelsesbonus Fleksibel overgang fra BA til kandidatuddannelse

7 Danmark for lille til mange eliteuniversiteter I Danmark er der maksimalt plads til 2-3 eliteuniversiteter Taxametersystemet giver incitamenter til at satse på store BA-studier Konkurrencen giver for små miljøer

8 SU besparelserne: Begrundelse Antallet i arbejdsstyrken og antal skatteydere skal op Tidligt ud på arbejdsmarkedet Længere arbejdstid Senere pension

9 SU-nedskæringernes udformning De kortere uddannelser hæmmer udlandsophold og erhvervserfaring Men fordelingshensyn taler en nedsat SU Lån på kandidatdelen ville næppe skræmme nogen Studielån altid langt mindre end andre fags etableringslån

10 Resultaterne problematisk I Kandidater erstattes med ph.d.er? Antal kandidater : 1294 Antal ph.d.er

11 Resultaterne problematiske II Akademiseringen af praktiske uddannelser erhvervsbachelorer De tabte 20 procent de praktisk begavede

12 Produktivt arbejde hvad skal de uddannede lave? Alle slags arbejde er siden 1870erne blevet anset for produktivt Sondringen offentlig-privat: Vejen offentlig, lastbilen privat DSB offentlig, Arriva privat Sondringen produktivt-uproduktivt arbejde Marx og ledvogteren i det østtyske nationalregnskab

13 Produktivt arbejde hvad skal de lave? Også for målelig produktion er kultur og bløde værdier vigtige USSR sputnik og Yuri Gagarin Dansk landbrugs triumf: Grundtvig, de relative priser eller centrifugen Dansk velstand: Ingenører, arkitekter eller præsternes skyld

14 Produktivt arbejde hvad skal de lave? Også det ikke-målelige er vigtigt Miljøøkonomisk værdisætning og eksistensværdier Også kulturen har eksistensværdier Det er godt at kende sandheden selv om den ikke kan bruges til noget

15 Naturvidenskab samfundsvidenskab-humaniora De økonomsk-statistiske målinger giver en rangfølge Men for lidt kultur og blåhvaler med For kortsigtede socialkapital skabes gennem årtier, måske århundreder

16 Hvad giver værdi? Værdi er ikke absolut Det er knaphed, der afgør hvad der er mest værdifuldt L.V.Birck s eksamen Det vigtige i 1962 var russisk, idag måske tysk, i morgen måske matematik?

17 Hvad giver værdi? Men uanset hvilket fag der er det øjeblikkeligt mest værdifulde, så er der brug for både excellente forskere og lærere og for gode praktikere Gode forskningsmiljøer tager det årtier at opbygge, men de kan nedbrydes på et halvt år