Rock n roll mødet mellem dem og os.

Transkript

1 Rock n roll mødet mellem dem og os. Den kolde krig blev i vesten først og fremmest en krig om hjerne og hjerter. Men i hvor høj grad kunne hjernerne manipuleres og hjerterne rammes? Den kolde krigs politiske begivenheder fandt sted langt fra de danske hjem. Det der kom tæt på var den kulturelle påvirkning først og fremmest amerikaniseringen. Et af de mest spektakulære eksempler på amerikanisering i den første del af den kolde krig var rock n roll. I artiklen vil jeg beskæftige mig med hvordan den nationale selvforståelse blev udfordret og (re)defineret, under den kolde krig gennem en analyse af dagspressens behandling af rock n roll fænomenets ankomst til Danmark Den almene blandt de få forskere som har studeret dette er med Hans Hertels ord -at højrefløjen og venstrefløjen fandt fælles fodslaw over for den amerikanske massekultur den negative konsensus [gik] helt fra Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad til Information og Land og Folk 1. I artiklen vil jeg udfordrer den traditionelle opfattelse af at rock n roll blot blev modtaget med fordømmelse og hovedrysten af den ældre generation, og jeg vil vise hvordan fænomenet faktisk også blev mødt med forståelse og udbredt tolerance. Det er ikke min mening at komme hele vejen rundt om rock n roll i Danmark eller gengive et handlingsforløb. Det jeg ønsker at undersøge er hvordan der i aviserne (Berlingske Tidende og Aftenavis, B.T., Ekstrabladet, Land og Folk, Information, Kristeligt Dagblad, Politiken og Social-Demokraten) tales om rock n roll - hvilke egenskaber fænomenet tillægges. Mit primære fokus vil være på det tekstmæssige indhold. Jeg vil se på hvilke meninger der italesættes, men jeg vil også se på hvem der er med til at skabe disse meninger og hvilken kontekst de indgår i. Jeg ønsker at undersøge hvilke diskurser det var muligt at benytte sig af, hvilke mønstre der danner sig, men også hvilke konflikter der kan aflæses mellem diskurserne. I artiklen vil jeg undersøge den umiddelbare reaktion på rock n roll, derfor vil jeg beskæftige mig med fænomenets introduktionsfase Introduktionsfasen var længere i Danmark end i andre lande. De første rock n roll arrangementer i Danmark blev holdt i september og oktober 1956, men filmen Rock Around the Clock, som var en central del af Rock n rollens ankomst til Europa og som var udløser for en del optøjer, blev først vist i Danmark i 5. august 1957 pga. af den amerikanske filmblokade. 1 Hans Hertel: Kulturens kolde krig Polarisering, antikommunisme og antiamerikanisme i dansk kulturliv , Kritik, 35. årg. Aug Side 21 1

2 På dansk grund er rock n roll musikken i 1950 erne først og fremmest blevet undersøgt i musikvidenskabelig sammenhæng, men ikke i en historisk. 2 Værkerne, 50 ernes Rock n roll en ny ungdoms musik og Dansk rock n roll anderumper, ekstase og opposition. En analyse af dansk rockkultur behandler reaktionerne på rockmusikken, men som en del af noget andet og kun overfladisk. Det samme kan siges om artiklen Rock & roll og vejen til Danmark hvor det primære fokus er på en analyse af musikanmeldelser og på forfatterens vurdering af kvaliteten af den første danske rock n roll. Artiklen Rock Around the Clock da den tavse ungdom gik grassat. Dansk arbejderungdomskultur i 50-ernes slutning kommer ind på rock n roll fænomenet gennem en undersøgelse de såkaldte læderjakker. Særligt interessant for min undersøgelse er afsnittet om rock n roll ens introduktion i Danmark og afsnittet om tidens ungdomsdebat. Første periode september og oktober 1956 Rock n roll kom til Danmark i løbet af september I september var der ballade i udlandet bl.a. i London og Oslo. Beretningerne om disse optøjer er sensationsprægede og fokuserer meget på vold. Man kan bl.a. læse om en biografdirektør der blev puttet i en skraldespand 3 og en 17-årig pige der i lang tid klarede hele fem granvoksne politibetjente. 4 Artiklerne om forholdene i Storbritannien, Tyskland og USA er korte og forholdsvis få. Til gengæld får begivenhederne i Oslo en del spalteplads og får også plads på forsiden. Fordømmelse Den første artikel der i september tager stilling til rock n roll i Danmark findes i Berlingske Aftenavis den 8. september og er meget fordømmende. I artiklen beskrives rock n roll som en sygdom eller besættelse. Det fremgår at et angreb resulterer i aggressiv adfærd og dårlig moral. Musikken karakteriseres som melodiløs og primitiv og dansen som uciviliseret. Men her er ikke tale om Afrika. Det er i USA og Storbritannien det sker. Store dele af to civiliserede landes ungdom 2 Se Niels W. Jacobsen (m.fl.).: Dansk rock n roll anderumper, ekstase og opposition. En analyse af dansk rockkultur , Forlaget Mjølner 1980; Rockwell og Karsten Tanggaard: 50 ernes Rock n roll en ny ungdoms musik, Eidtion Egtved, 1982; Lars B Andersen. og Erik Baisgaard: Rock Around the Clock da den tavse ungdom gik grassat. Dansk arbejderungdomskultur i 50-ernes slutning. i Hæfter for historie, nr. 6, Ålborg 1984 s ; John Andersson: Rock and Roll begivenhederne i København august 1957, i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab årg. 52 København 1964 s ; Britt-Mari Persson Blegvad: Newspapers and Rock and Roll Riots in Copenhagen i Acta Socialogica vol , København 1964 s ; Ole Skjoldhøj: Rock & roll og vejen til Danmark i MM tidsskrift for rytmisk musik mm., København maj 1979 s Politiken 1. sept rock n roll dansen faar folk til at gaa helt over gevind 4 Politiken 17. sept Slagsmaal efter Rock n Roll 2

3 kaster sig ud i musikorgier, man ikke har set magen til. 5 Artiklens forfatter identificerer den danske ungdom med den amerikanske og engelske og gør dermed Danmark til en del af en civilisation i et modsætningsforhold til Afrika. Han konkluderer at de unge i Danmark snart vil følge trop. Overraskende nok er denne artikel foreløbig den eneste af sin type, men det syn på rock n roll der kommer til udtryk i denne artikel refereres ofte til i andre. Benægtelse Den næste artikel findes i Social-Demokraten og er fra den 11. september. Her er vurderingen stik modsat. Bagsidens journalist Birger har været til koncert i K.B. hallen hvor der blandt andet blev spillet rock n roll. Det er de samme klicheer der trækkes frem som i Berlingske - i overskriften omtales rock n roll eksempelvis som en bacille. Men Dansegulvet blev ikke skueplads for seksuelt betonede udskejelser. Birger konstaterer afslutningsvis at Vi har altså haft rigelige muligheder for at støde på rock n roll-epidemien herhjemme. I snart et år har dens bakterier ikke kunnet smitte. Der peges også på en årsag Vort temperament her til lands synes ikke at tillade os at rokke og rulle. Her udskilles danskerne som et særligt folkefærd med særligt stilfulde og beherskede egenskaber i modsætning til England og Amerika der som noget eksotisk der påstås at befinde sig på andre breddegrader. Artiklen er præget af en ironisk distance: bagsideredaktionen har eksempelvis været nødt til at konstruere et billede af et par der tilsyneladende danser rock n roll til at illustrere artiklen da det ikke har været muligt at få autentiske optagelser. Samme ironisering over rock n roll ens fravær findes i en artikel i Politiken fra den 12. september med den mærkværdige titel Det er ikke ROCK N ROLL det er kastanjer. Politikens fotograf har taget et billede af en dreng der gør nogle underlige krumspring og spørger: Er det en ungdommelig dyrker af den nye groteske dans 6? Svaret er: Nej tværtimod er det en meget gammel, forbudt leg. Rock n roll bruges her som et modbillede på noget gammelt og velkendt. Beroligelse og forståelse I slutningen af september ændrer billedet sig i aviserne da rock n roll alligevel ser ud til at komme til landet. På danseskoler i København undervises der i rock n roll, og der er udsigt til rock n roll opvisning i KB-hallen den 4. oktober. 5 Berlingske Aftenavis 8. sept Rock n roll vil snart hærge her. 6 Politiken 12. sept Det er ikke ROCK N ROLL det er kastanjer 3

4 I Informations leder fra 25. september kan man læse at Rock Around the Clock blot har været en tilfældig anledning til ballade i London og Oslo. Filmen har i virkeligheden ikke bragt folk i ekstase det hele er fup og svindel. Kun i USA er unge kommet i virkelig ekstase og har opført sig som kannibaler eller indianere i krigsdans. Lederen lægger vægt på at filmen fortæller et stykke amerikansk historie (i Amerika er man nemlig allerede gået over til skiffie-musik fra Sydamerika), som den europæiske ungdom har misforstået som en opfordring til selv at rokke og rulle. Endnu mere nede på jorden er en anmeldelse af Rock Around the Clock i Berlingske Tidende fra 1. oktober 7. Filmen karakteriseres som en typisk jazzfilm med en tynd handling: Der er absolut intet, der opfordrer til excesser mere end saa mange andre film. Det er blot god jazzmusik og danseglad ungdom, man sidder og ser paa.. Forklaringen på at ellers stilfærdige unge nordmænd har lavet ballade er de unge ikke har villet stå tilbage for andre unge i England og Amerika en trang til at være med paa noderne. Filmen afdramatiseres og afvises helt at have magt til at fremkalde optøjer. Til gengæld er filmen et reklamenummer iværksat af en smart reklameagent, der er gaaet danselærernes ærinde ved den nye sæsons begyndelse. Fordækte økonomiske interesser anklages altså for at stå bag et tema der går igen i mange andre artikler. Information fra den 29. september skriver fx: Vi lever i en tid, hvor spontan livsudfoldelse kan gøres i penge, publicity, sensation. Skulle noget forarge, maatte det være iscenesættelsen. 8 I både Berlingske Aftenavis og Information identificerer journalisten rock n roll med noget gammelt og velkendt. I Berlingske fremtræder Rock Around the Clock som en jazzfilm og dansen stort set det samme som jitterbug. I Information er henvisningerne endnu ældre: Til alle, alle tider har den nyeste danseform været det syndigste udtryk for sædernes forfærdelighed. Hvorfor skulle vi være bedre eller anderledes? Valsen blev forkætret. Tangoen hadet. Jazzdansene forargede. Jitterbug vakte raseri. Disse henvisninger bruges tydeligvis til forsvar for rock n roll som karakteriseres som dejlig frisk, opfindsom og ikke det mindste lummer. Historien om de forargende danse gennem tiderne går igen i flere aviser. 9 Den stammer fra danselærer Børge Kisbye der var en meget dominerende aktør i introduktionen af rock n roll. Han stod for det første store rock n roll arrangement i Danmark. Arrangementet blev holdt den 4. oktober i KB-hallen og 7 Berlingske Aftenavis 1. okt Rock n roll reklamenummer 8 Information 29. sept Rock n Roll 9 Social-demokraten 29. sept Først Rock n Roll bagefter kommer forargelsen og Politiken 2. okt Rok og rul. 4

5 programmet indeholdt ud over fire rockorkestre og tyve dansere også en præsentation af forbudte danse. At kunne henføre til noget historisk tillægges altså en positiv og legitimerende betydning. Tonen i artiklerne spænder fra tolererende over forstående til direkte positiv. Men det fremgår implicit at ikke alle har en så forstående og positiv holdning som journalisterne, da artiklerne hele tiden gør rede for at: rock n roll bringer ikke folk i ekstase rock n roll er ikke en lummer dans etc. I Politiken fra den 30. september findes et langt interview med en 17aarig peppige, Eva Lippert, der har lært at danse rock n roll i USA. Overskriften lyder Rock n roll det er jo bare livsglæde. En overskrift der virker afvæbnende, og forklarende og formålet med artiklen er da også at forsvare og forklare rock n roll: Det er jo bare mægtig sjovt og ganske harmløst. Saadan! Diskursen der tales op imod står stort set uudtalt, og der findes kun enkelte eksempler hvor den kommer direkte til udtryk. B.T. 10 citerer i en mild form videnskaben for at sige at rock n roll-rytmen har en særlig effekt der kan bringe folk i ekstase, men hvor der beroliges ved at sige at så galt går det næppe herhjemme: Har rock n roll overhovedet en chance her i vort land, hvor vi hylder frisindet og hvor de unge er frit opdraget og kan gøre lige hvad de vil [modsat amerikansk overfladepuritanisme og bornerthed ]? 11 Og i en mere fordømmende form citeret fra Danse-Ringens (danselærernes fællesorganisation) præsident Kaj Jensen der mener at rock n roll går ud på at smadre inventar, smide tøjet og uhæmmet sex. 12 Citatet stammer fra en debat startet af Social-Demokraten 13 og Børge Kisbye der anklager Danse-Ringen for at have talt fjernsynet fra at bringe Kisbyes dansekavalkade. Det er bemærkelsesværdigt at Kisbye i den grad kommer til orde i aviserne, mens hele Danse-Ringen kun optræder i den ene debat der af aviserne i høj grad tolkes som personfnidder. Børge Kisbye var rådgiver for ungdomskommissionen 14 (naturligvis til stor ærgrelse for Danse-Ringen) og blev dermed anset for en autoritet når det drejede sig om ungdom og dans 15, men har også benyttet sig af den rigtige måde at tale om rock n roll på til et i forvejen villigt medie. 10 B.T. 17. sept. 1956: Lul-lul, rokken gaar og B.T. 29. sept.: Rock n roll 11 Stud. mag. Jesper Jensen: Lul-lul, rokken gaar i B.T. 17. sept B.T 4. okt. 1956: Fjernsynet skræmt fra at vise Rock n roll 13 Social-Demokraten 4. okt.: Fjernsynet skræmt fra at vise rock n roll. Debatten tages op i B.T. 4. okt. 1956: Fjernsynet skræmt fra at vise Rock n roll og Ekstrabladet 4. okt. 1956: Rock and roll er kedelig og trist og afsluttes i Social-Demokraten 5. okt. 1956: Danselærene advarede blot mod rock n roll 14 Ungdomskommissionen vender jeg tilbage til i afsnittet Den nationale selvforståelse 15 Hans Sode-Madsen: Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen, Aarhus 2003 s. 73 5

6 Optøjer Om aftenen den 4. oktober finder de første rock n roll optøjer imidlertid sted i København. I KBhallen optrådte et par lokale stjerner bl.a. Ib Rock Jensen. Det var et stort tilløbsstykke, men i løbet af aftenen opstod der ballade. Avisernes beskrivelse af rock n roll bliver visse steder mere negativ, og hvad man kan kalde den fordømmende og den forstående/beroligende diskurs kommer visse steder i karambolage med hinanden. Allerede dagen efter balladen går det løs. Politikens vurdering af aftenens forløb er overvældende positiv. På forsiden kan man læse Fire tusinde fuldkommen ellevilde unge mennesker jublede, hujede og piftede i aftes Rock n roll en velkommen til Danmark. Det blev den store helt eventyrlige, fantastiske og ubegribelige succes. 16 Artiklen er prydet med tre store billeder, med den kække Eva Lippert i midten. Avisen nævner at balladen var en skam, men gør ellers ikke mere ud af det. En mere lunken anmeldelse for arrangementet i Social-Demokraten: Forhåndsindstillingerne bevirkede aftenens første arrangementer blev øredøvende succes, skønt de ikke bragte noget nyt, men blot kogte ny boblende suppe på jitterbug-krumspring. 17 Overskriften er direkte negativ: Galskaben blev sat i system og opløst ligeså systematisk. Politiet måtte gribe ind uden for KB-hallen i aftes overfor Københavns første rock n roll-ekstase. Underoverskriften ligger op til at de unge skulle være kommet i ekstase, men den vurdering modsiges i selve artiklen. Stemningen blev gejlet kunstigt op, galskaben sat i system og efter arrangementets afslutning sjoskede publikum stille ud. Konklusionen lyder: Rock-musikken er et fornøjeligt modelune, men absolut ikke en uimodståelig besættelse. En holdning som lederen i Berlingske Aftenavis deler: Rock n roll-feberen er simpelthen et postulat. 18 Imidlertid beskriver både B.T. og Ekstrabladet det der skete inde i hallen som ekstase. Både musikere og deltagere blev ramt: Rockekstasen smittede stort set samtlige i K.B. Hallen 19 og Ib Jensen var i en saadan ekstase at han ikke ville holde op igen 20. Konklusionen er dog også hos B.T.: men ikke på noget tidspunkt, saa nogen kunne blive ophidset til ballade paa gaden bagefter. 21 Her findes der altså to forskellige måder at tale om det der skete inde i hallen på hvor Social-Demokraten så at sige fanges i midten. Uanset bedømmelsen af hvorvidt der var ekstatiske tilstande i hallen eller ej så er aviserne enige om at det ikke var selve musikken der var skyld i balladen bagefter. En journalist og 16 Politiken 5. okt Den store rock n roll-galskab sejrede. 17 Social-Demokraten 5. okt. 1956: Galskaben blev sat i system og opløst ligeså systematisk. 18 Berlingske Aftenavis 5. okt. 1956: Rock n roll 19 B.T. 5. okt. 1956: i Rock n roll ekstase. 20 Ekstrabladet 5. okt Ekstase i KB Hallen. 43. mill. Amerikanere skal se københavnske rock n roll-optøjer. 21 B.T. 5. okt. 1956: i Rock n roll ekstase. 6

7 fotograf, Ole Neesgaard, anklages i Information, B.T., Ekstrabladet og Berlingske Aftenavis for at have betalt 10 kr. til fire unge mennesker for at lave ballade som han kunne optage for det amerikanske Telenews. På forsiden af B.T. er det historien om politianmeldelsen af filmfotografen der figurerer og ikke den om de i ekstase, og på forsiden af Ekstrabladet er det kun billede og billedtekst der omhandler ekstase, selve artiklen drejer sig om fotografen og optøjerne. I Berlingske Tidende og Information knyttes penge og rock n roll endnu tættere. I Information kan man læse i et interview med psykiateren overlæge F. Geert Jørgensen: at pressen gør de bevægelser, der ønsker at tjene penge, en enorm tjeneste ved at skrive om denne dans. Psykologen professor dr. Phil. Franz From giver ham ret: Det er simpelthen forretningsinteresser der ligger bag rokke og rulle-dansen. 22 Også ifølge Social-Demokraten var det forventningerne til hvad der skulle ske til det forretningsmæssigt dygtigt tilrettelagte rock n roll-stævne 23 der forårsagede balladen. Oplysningen om den amerikanske fjernsynsfotograf nåede tydeligvis ikke Land og Folk før deadline. Den femte oktober omtales optøjerne kun perifert under rubrikken Landet rundt 24, men den sjette afsættes plads på forsiden til at fortælle om den særprægede amerikanske dans 25 og de efterfølgende optøjer som fotografen gav signalet til. Efter optøjerne På trods af denne klarhed over balladens iscenesættelse, så blev flere arrangementer i løbet af oktober aflyst rundt om i landet, og hvor arrangementerne blev afholdt, kom det flere steder til ballade - værst i Århus og Randers, men sågar også på Mors. 26 Der følger to forklaringer på optøjerne. Den mest fremtrædende forklaring, som især fremkommer i mere analyserende og vurderende artikler, er den at balladen skabes af bisser og bøller som blot mangler en undskyldning for at lave ballade, men flere handlingsrefererende artikler peger på ekstasen. 27 Den sjette oktober kan man læse i aviserne at Frederiksberg politi har forbudt flere rock n roll arrangementer i KB-hallen. Begrundelsen er at: rok og rul ikke kan siges at have kulturel betydning, og at det i morgen er første konfirmationssøndag. 28 Politiet synes i det hele 22 Information 5. okt. 1956: Rok og rul dansehysteri eller bare pressen skyld? 23 Social-Demokraten 5. okt. 1956: Galskaben blev sat i system og opløst ligeså systematisk. 24 Land og Folk 5. okt. 1956: Rokke og rulle ballade i aftes 25 Land og Folk 6. okt. 1956: Politiet forbyder rokke og rulle opvisningerne. 26 I B.T. 16. okt. 1956: Nye rokke-optøjer i gaderne i Aarhus tales der om de eller saa besindige morsingboer. 27 B.T. 15. okt. 1956: Rokke-bøllerne vil blive bekæmpet med haard haand. Og Politiken 15. okt.: Ogsaa tumulter i Aahus i aftes. 28 Politiken 6. okt. 1956: Poltiforbud mod rok-og-rul 7

8 taget ikke så tolerant og forstående overfor rock n roll som aviserne. Politikommissær Aage Jægers mening om rock n roll synes som taget ud af den allerførste artikel fra Berlingske Aftenavis: Jeg overværede sidste del af koncerten, og den kan bedst sammenlignes med heksedoktor-dans i Zululand. Det hele forekommer mig fuldstændig vanvittigt og temmelig beskæmmende for et kulturland 29 Dette racemæssige aspekt er en tydelig del af den moddiskurs som de fleste avisartikler taler op imod. Rockens sorte rødder nævnes næsten ikke, men hvor de gør bliver de forsvaret. Eva Lippert kommenterer i interviewet i Politiken den 30. september også raceadskillelsen i USA som hun synes er virkelig forkert og ironiserer over at det de alle sammen danser er en slags negerdans 30. Den forstående og beroligende diskurs holder ved selvom den bliver udfordret af beretningerne om ekstase og af en meget negativ leder i Kristeligt Dagblad. Politiken skriver at Rock n roll er et tegn på kedsomhed og årsagen til at balladen i New York og Oslo var værre end i Danmark er at de unge keder sig mest der. De unge i den bedste af alle civilisationer har brug for at bekæmpe kedsomheden der næppe vil brede sig til Belgisk Congo eller Hawaii for her rokker og ruller menneskets børn sig gennem hele livet. 31 At rock n roll er et sundhedstegn er Social- Demokratens leder fra den 10. oktober enig i: Samfundet skal ikke glæde sig til den dag, da ungdommen kun gør hvad vi venter af den. Så er det nat for menneskeheden. 32 Kristeligt Dagblads rubrik Dagens Ekko går også ind i den civilisatoriske debat, men med en helt anden pessimisme: Det er troligt, det er meget troligt, at den vestlige verdens alvorligste problemstilling i dag ikke er spørgsmålet Øst-Vest, men spørgsmålet om hvorledes vi kommer bort fra den faretruende nærhed af barbariets grænse. Rock n roll ses som et symptom på at den moderne verden mangler kultur. Anden periode august 1957 I august 1957 kom den amerikanske rock n roll film Rock Around the Clock til Danmark og i blev i Købehavn anledning til optøjer som den havde været det i andre europæiske og amerikanske byer. Den del af debatten der direkte handlede om rock n roll indeholder mange af de samme elementer som i første periode. Reklamernes og pressens magt er et ofte gentaget tema, ligeledes kedsomhed - selv Børge Kisbyes dansekavalkade spøger stadig i kulisserne. Den anden del af debatten adskiller optøjerne fra rock n roll og kommer til at handle om læderjakkerne og anderumperne. 29 Berlingske Aftenavis 5. okt. 1956: Filmmand anmeldt for at have foraarsaget rock n roll-optøjerne. 30 Politiken 30. september: Rock n roll det er jo bare livsglæde 31 Politiken 7. okt. 1956: Rok og rul, en ventil for kedsommeligheden. Danse-hysteriet en underernærings-sygdom med mange fortilfælde. 32 Social-Demokraten 10. okt. 1956: Rend og hop og frisind 8

9 Rock Around the Clock bliver anmeldt i Berlingske Tidende, Information, Kristeligt Dagblad og Social-Demokraten. Anmeldelserne af minder om den Berlingske Aftenavis bragte 1. oktober The Platters sidste nummer skal nok blive en landeplage ogsaa herhjemme, iørefaldende og nydeligt sunget som den er. Men filmen er som helhed al for kedelig til at kunne give anledning til de optøjer, den vitterligt afstedkom 33 lyder Informations vurdering. Kristeligt Dagblad er endnu mere positiv i den musikalske vurdering: Der var musestille på tilskuerrækkerne, mens de [The Platters] udfoldede deres elegante og ægtefølte vokalkunst, og der kvitteredes med et bifald som ikke bare var larm, men umiskendeligt udtryk for betagelse og dyb respekt. 34 Social-Demokraten tvivler på om den vil være i stand til at skabe at skabe optøjer da danskerne er forberedt på rock n roll og derfor vil tage i mod filmen med køligere hjerne 35, hvorimod anmelderen i Berlingske Tidende mener at den nok skal faa rok og rul-feberen til at blusse op igen. 36 Optøjer kædes i første omgang sammen med filmen. Tydeligst i Ekstrabladet: viser det sig fortsat, at en del af hovedstadens unge ikke kan opføre sig ordentligt i den febertilstand disse hensætter dem i, maa man være forberedt paa et politiindgreb. 37 B.T. betragter det ligeledes for givet at politiet vil forsøge at forbyde den ophidsende rock film 38. Mere afdæmpet gøres det i de andre aviser hvor alle overskrifterne er en variant over Rock n roll ballade. Hos Information og B.T. fokuseres der på en særlig vinkel. En 20årig barneplejerske førte an da Tivoli blev stormet i forbindelse med optøjerne. Bo Bojesen tager barneplejersken op i en vittighedstegning i Politiken den 8. august. Han viser hende trommende på en potte med dansende børn omkring sig. I baggrunden hænger en reklame der siger. DRIK MÆLK med en Marilyn Monroe-lignende kvinde på som er udstyret med store mælkeproducerende attributter. Således er barneplejerskens livsform ikke bare aggressiv/voldelig, men også seksualiseret. 39 Dagen efter ændrer billedet sig imidlertid. En ændring der kommer til at tegne hele resten af august måned. Næsten alle overskrifter handler nu om gadeoptøjer, uroligheder i forbindelse med bøller, anderumper og læderjakker. Filmen og rockmusikken bliver anset som ligegyldig og ikke som den reelle årsag bag optøjerne: Rock n roll-filmen er saa ligegyldig, at det ville være trist, hvis et forbud mod dens fremvisning skal give de unge bøller en martyr- 33 Information 6. aug. 1957: Rokken gaar 34 Kristeligt Dagblad 6. aug. 1957: Anskuelsesundervisning i et musikalsk tidsfænomen 35 Social-Demokraten 3. aug.: Rock, rock, rock n roll håber inventaret holder 36 Berlingske Tidende 5. aug. 1957: Rock Around the Clock i Bristol og Platan 37 Ekstrabladet 6. aug. 1957: Indgreb over for rock n rollfilm, hvis uroen fortsætter! 38 B.T. 6. aug. 1957: Kvinde anførte store rock n roll-optøjer. 39 Hun kædes imidlertid også sammen med læderjakkerne, og Information siger at hun slet ikke har set filmen. 9

10 glorie 40. I Social-Demokraten ses der hverken musikalsk eller koreografisk nogen forbindelse med filmens skikkelige indhold. 41 Filmens publikum afsondres fra optøjerne der i høj grad beskrives som udført af bøller og provokatører: De [et halvt hundrede unge mennesker der havde taget opstilling uden for biografen] piftede og hujede og det var tydeligt, at de forsøgte at ophidse biografgængerne. Da der ikke skete noget tog provokatørerne fat. 42 Avisernes rapporter om optøjer bliver en fortsættelse af en lang række skriverier om læderjakker og anderumper, eksempelvis havde to læderjakker skudt efter politiet kort før Rock Around the Clock fik præmiere. Rock n roll og optøjerne tolkes i denne periode mere politisk end i den foregående. Land og Folk som næsten ikke omtalte rock n roll i 1956 blander sig nu højlydt i diskussionen. Kommunisterne påtager sig det ærefulde hverv at være ungdommens virkelige forsvarere 43. Som den eneste avis interviewer nogen af de unge der blev anholdt. Den 8. august bringer avisen en samtale med seks farlige unge som udtaler sig om film, optøjerne, kriminalitet, skolen og atomkrig. Rock around the Clock afvises hurtigt som havende nogen betydning. Intervieweren spørger i stedet ind til mere generelle problemer. Da der bliver spurgt om de unge tænker meget på krig lyder svaret: (man ser lidt på hinanden). Nej, det er ikke sådan noget vi går og tænker på 44 Samtalen forsætter dog og man enes alligevel om at der piskes en krigsstemning op. Avisen mener ikke overraskende at det er hele samfundet der burde laves om. Den repræsenterer nationen som den burde være og ønsker at beskytte de unge ( Danmarks fremtid ) mod den udefrakommende amerikanisering 45. Artiklerne i Land og Folk ignoreres af de andre aviser. Ikke desto mindre får kommunisterne svar på tiltale i Information den 9. september. Her fortælles det at ungdomsfestivalen i Kreml bød på fantastisk rock n roll: livet sejrede over de forældede ideologier, menneskenes og tankernes mangfoldighed over kollektivismens tomhed, individualiteten og friheden over ensretningen og tvangen. Vurderingen er bombastisk i sin positivitet, men er nok alligevel meget sigende. Informations artikel viser at det er muligt at svinge sig utroligt højt op i den frie verdens navn ved hjælp af rock n roll, men ikke ret langt i den anden retning. I oktober 1956 bragte Politiken en lille notits med titlen Sovjet advarer mod Rock n Roll hvori man bl.a. 40 B.T. 6. aug. 1957: Unge kvinde blev slaaet ned 41 Social-Demokraten 8. aug. 1957: Ballade igen i aftes men den blev holdt nede af et stort politiopbud 42 Berlingske Tidende 7. aug. 1957: Gadeoptøjer igen i aftes 43 Land og Folk 8. aug. 1957: Læderjakke-ungdom eller Danmarks fremtid 44 Land og Folk 8. aug. 1957: Samtale med seks farlige unge 45 Land og Folk 8. aug. 1957: Man bagtaler ungdommen 10

11 kunne læse at rock n roll har samme virkning som et bid af en tarantel 46. Land og Folk kommenterer ikke udmeldingen og optager i det hele taget ikke den diskurs Sovjet lægger op til. Det var ikke muligt for avisen at benytte den negative og fordømmende diskurs direkte om dansen og musikken, hvorimod filmsmanden og fordækte kapitalinteresser sagtens kunne fordømmes. Den nationale selvforståelse Som jeg har vist sker der i løbet af 1956 en ændring i måden at opfatte rock n roll på. Der er i begyndelsen ingen plads til fænomenet i den danske nation, ifølge aviserne, men i løbet af september og oktober forhandles forståelsen rocken således at der åbnes en mulighed for at den kan accepteres. Kun en enkelt artikel i september tegner et billede af rock n roll rent faktisk kunne komme til Danmark, og sætte ungdommen i primitiv ekstase. Rock n roll fremstilles som farlig og ødelæggende. Denne artikel står til gengæld som repræsentant for en rock n roll-diskurs alle senere artikler forholder sig til og oftest negerer. I den danske selvforståelse er der altså ikke plads til en ungdom i seksuelt ophidset eller aggressiv ekstase. Desuden må sorte rødder ikke ses som noget negativt - en tilbagevisning der får mindre opmærksomhed end de andre og derved fremstår som et mindre problem. Den tilbagevisende og beroligende diskurs bliver den dominerende, men hvorfor det? Den diskurs, der gør rock n roll ufarlig, kan ses som en inkluderende diskurs hvis formål det er at beholde ungdommen inden for nationens rammer. Hvis ungdommen optager et fremmed fænomen der tilmed er farligt og ødelæggende må konsekvensen være at ungdommen udstødes af fællesskabet og må bekæmpes. Børge Kisbyes danse kavalkade er netop et forsøg på at historisere rock n roll og vise at den ikke er fremmed men velkendt som en forbudt dans. Rocken kan altså få plads i den nationale selvforståelse ved at blive lagt i den samme skuffe som fx jitterbuggen. I løbet af den første del af halvtredserne var der stor fokus på ungdommen. Allerede i oktober 1945 blev der nedsat en ungdomskommission der skulle tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikle, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særligt henblik på forebyggelsen af ungdomskriminaliteten. 47 Her vægtes den normale ungdom højest, det er den der står i centrum. Det samme træk genfindes i avisernes behandling af rock n roll optøjerne. Bøllerne udsondres af fællesskabet og betragtes som en anomali, hvorimod de mange 46 Politiken 5. okt. 1956: Sovjet advarer mod Rock n roll. Politiken opgiver sin kilde til at være Reuters Bureau. 47 Anders Troelsen (red.): Levende billeder af Danmark. Analyser af danske spillefilm fra besættelsestiden til i dag, København 1980 s

12 unge der blot hører musikken og danser til den forbliver uskyldige og dermed en del af fællesskabet. I august 1957 fjerner diskussionens fokus sig hurtigt fra rock n roll og fokus vendes mod de asociale unge læderjakkerne. Der er ikke nogen tvivl om at den ideologiske krig mellem øst og vest spiller en rolle for aviserne. Men der er bemærkelsesværdigt at Land og Folk ikke kan bruge en negativ diskurs om rock n roll som et led i kampen (avisen er ellers i stand til at vende et nej til krigsfrygt til et ja til at der piskes en krigsstemning op), hvorimod rock n roll godt kan bruges af Information til at slå Sovjet oven i hovedet med. Måske hænger det sammen med den diskurs der blev konstrueret i løbet af 1956 var for levedygtig til at kunne blive sagt imod. Den genfindes i Land og Folk fra den 8. august som: senere kom charleston, der var forkastelig. Jitterbug og svingpjatter har afløst hinanden. 48 Konklusion Der blev i aviserne i løbet af 1956 og 57 gjort plads til rock n roll som en del af et ungdommeligt modelune. Den kolde krig, der kun henvises til en gang i løbet af 1956 optræder mere i 1957, men i alle tilfælde kun i en stærkt ideologiseret kontekst. Selvforståelsen blev ændret fra en afvisning af rock n roll som en mulighed i Danmark, til en forståelse af fænomenet som noget velkendt og ufarligt. Ungdommen fik efter 1945 en selvstændig plads i det danske samfund. Ungdommen var en særlig kategori som krævede særlige tiltag fra statens side. Hans Sode-Madsen har i bogen Farlig ungdom beskæftiget sig med denne udvikling. 49 Han viser at ungdomskommissionen kom til verden ved en blanding af respekt og frygt for den nye ungdom. Under besættelsen og befrielsen var de unge på den ene side drivkraften bag modstandsbevægelsen altså helte. På den anden side var især drengen farlige ved deres brug af vold og våben og soldaterpigerne farlige ved deres promiskuitet. For på den ene side at belønne ungdommen og på den anden side drive den ind i demokratiets og samfundets fold oprettedes ungdomskommissionen. Hans Sode-Madsen beskriver kommissionens behandling af de unge som en udviklingsproces, der går fra en beskrivelse af dem i moralske toner til en ny pædagogisk og psykologisk forståelse. En udvikling der afspejler sig i avisernes behandling af de unge og rock n roll. Der findes en bagvedliggende moraliserende 48 Land og Folk 8. aug. 1957: Læderjakker i svøb 49 Hans Sode-Madsen: Farlig Ungdom: Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen , Århus

13 diskurs, men den fremherskende er forstående og flere gange interviewer aviserne eksperter som psykologer og pædagoger. Noget kan altså tyde på at integrationstendensen stammer fra befrielsens ambivalente respekt og frygt for ungdommen der i 50 erne giver sig udslag i psykologisering frem for moralisering. 13

14 Analyse materiale Berlingske Aftenavis, Berlingske Tidende,B.T., Ekstrabladet, Information, Kristelig Dagblad, Land og Folk, Politiken, Social-Demokraten september og oktober 1956 og august 1957 Litteraturliste Bøger: Anderson, Benedict: Imagined communities. Reflections on the Origin and Spread of Nationalism, revised and extended edition Jacobsen, Niels. W (m.fl.).: Dansk rock n roll anderumper, ekstase og opposition. En analyse af dansk rockkultur , Forlaget Mjølner 1980 Rockwell, Thomas og Tanggaard, Karsten: 50 ernes Rock n roll en ny ungdoms musik, Eidtion Egtved, 1982 Troelsen, Anders (red.): Levende billeder af Danmark. Analyser af danske spillefilm fra besættelsestiden til i dag, København 1980 Sode-Madsen, Hans: Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen , Aarhus 2003 Wiedemann, Erik: Jazz i Danmark i tyverne, trediverne og fyrrerne en musikkulturel undersøgelse 1, København 1982 Artikler: Andersen, Lars B. og Baisgaard, Erik: Rock Around the Clock da den tavse ungdom gik grassat. Dansk arbejderungdomskultur i 50-ernes slutning. i Hæfter for historie, nr. 6, Ålborg 1984 s Andersen, Viebeke Normann: Folkeskolens sendebude en diskursanalytisk metode, i Metode & Data, nr. 82, hæfte 1, 2000 s Andersson, John: Rock and Roll begivenhederne i København august 1957, i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab årg. 52 København 1964 s Blegvad, Britt-Mari Persson: Newspapers and Rock and Roll Riots in Copenhagen i Acta Socialogica vol , København 1964 s Hertel, Hans: Kulturens kolde krig Polarisering, antikommunisme og antiamerikanisme i dansk kulturliv , i Kritik, 35. årg. Aug Løkke, Anne og Olden-Jørgensen, Sebastian: Diskurs for historikere, i Historisk Tidsskrift bind 101, hæfte 1,

15 Skjoldhøj, Ole: Rock & roll og vejen til Danmark i MM tidsskrift for rytmisk musik mm., København maj 1979 s