Seksualiserede medier

Transkript

1 Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som giver udslag i signifikante forskelle i besvarelserne på spørgsmålene. Den eneste faktor, som giver udslag i en signifikant forskel på enkelte spørgsmål, er kønnet. Derfor er der i denne opsummering, kun taget højde for køn som faktor ved visse spørgsmål. Aldersmæssigt placerer respondenterne sig overvejende i gruppen år, som fylder 81,7 % af respondenterne. At så snæver en aldersgruppe udgør størstedelen af respondenterne, har givetvis betydning for, at alder heller ikke udgør en signifikant faktor. Geografisk fordeler de sig ganske ligeligt på tværs af regionerne, med 26,4% i Region Hovedstaden, 24,6% i Region Sjælland, 28,1% i Region Syddanmark, 18,5% i Region Midtjylland og 2,4% i Region Nordjylland. Som nævnt tidligere, giver det ikke signifikant udslag hvilken region man kommer fra. Der bliver besvaret ret entydigt på tværs af regionerne. Det uddannelsesmæssige tilhørsforhold er også ret entydigt, med 84,2 % af respondenterne som går i folkeskole. Igen kan en så stor overvægt af respondenter med samme uddannelsesmæssige baggrund forklare, at det uddannelsesmæssige tilhørsforhold heller ikke udgør en signifikant faktor i besvarelserne. Kønsopdelingen blandt respondenterne fordeler sig med 55,3 % piger og 44,7% drenge. Som tidligere fremhævet, er køn den eneste faktor, som udgør en signifikant forskel i besvarelserne, hvilket vil blive specificeret yderligere ved de pågældende spørgsmål. Et forhold som også bør nævnes, er mængden af besvarelser som falder i kategorien Ved ikke. Nøgenhed og sex i reklamer: Kigger man på hvorledes de unge forholder til det regelsæt som pt. findes ift. nøgenhed og sex i reklamer, er næsten 2/3 enige om, at det niveau af regler der er pt. er passende. De resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt mht. om der bør være flere eller færre regler på området. Interessant er det dog her at se, at det i overvejende grad er drengene der ønsker færre regler og pigerne der ønsker flere regler. Dette kan sandsynligvis være et udslag af, at det i overvejende grad er piger/kvinder der fremstilles seksualiseret i reklamerne, hvor drengene der ser på disse reklamer som udgangspunkt visuelle i seksualitet, nyder at være beskuere til disse reklamer.

2 Påvirkning af selviscenesættelse: Ser man på hvorledes nøgenhed i reklamer, påvirker hvorledes de unge iscenesætter sig selv overfor andre unge de ønsker kontakt med, er der udpræget enighed om, at det er langt højere grad er noget som påvirker pigerne til at benytte nøgenhed eller grader af nøgenhed, i deres selviscenesættelse på internettet. Men interessant er det her at se, hvordan der er stor forskel på hvor meget man tror det påvirker det andet køn. Her kan det jo også være svært, at skulle udtale sig på vegne af et andet køn end det man selv er, men der er dog tydeligt enighed om, at det er noget som påvirker pigerne i langt højere grad end drengene.

3 Kigger man på hvorledes grader af nøgenhed i det mere offentlige mediebillede, påvirker piger til at lade sig fremstille nøgne i offentlighed, stemmer responsen overens med påvirkningen til samme adfærd i mere private fora. Så for pigernes vedkommende kommer det tilsyneladende ud på et, om nøgenhed i et eller andet omfang bliver benyttet som selviscenesættelse, hvad enten det er i private eller offentlige fora. Det giver sig også udslag en entydig opfattelse af, at der i medierne styles så man er seksuelt tiltrækkende. Da disse medier er med til at sætte normen, giver det indtryk af at en seksualiseret fremtoning er socialt accepteret og normal.

4 Til gengæld er der udpræget enighed om, at der på det personlige plan ikke er behov for en seksualiseret fremtoning for at få opmærksomhed, accept eller respekt fra ens omgangskreds. Den tendens, der er blandt de unge til at man tror, at der er en sammenhæng mellem mediernes seksualisering og de unges adfærd mht. selviscenesættelse, er åbenbart modstridende med hvilket omfang de selv føler et behov for, at benytte en seksualiseret adfærd. Der er klar enighed om, at man ikke behøver overskride sine grænser eller fremstå seksualiseret. Pornoficering af samfundet: Når det kommer til holdningen omkring, hvad de unge synes om pornoficeringen af samfundet, er det overordnede billede mere mudret. Mens knap en ¼ synes det er helt ok, så bryder over en 1/3 sig ikke om det og knap 40 % ved ikke. Bryder man det ned på drenge og piger, træder et helt andet billede dog frem. Her synes et flertal af drengene, at det er helt ok, hvorimod flertallet af pigerne ikke synes om det. Det hænger sandsynligvis sammen med det forhold som nævnt ovenfor, at drenge i deres seksualitet er visuelle og er beskueren og en pornoficering derfor i højere grad appellerer til deres seksualitet end til pigernes, der er langt mere følelsesmæssigt anlagt i deres seksualitet og samtidig, totalt set, det langt mere udstillede køn, oftest i en tingsliggjort tilstand.

5 Opsummeret kan man sige, at de unge er bevidste om og opmærksomme på et medielandskab, som i mere eller mindre omfang indeholder seksualiserede strømninger. Interessant er det, at der tilsyneladende er et misforhold mellem hvordan de tror det påvirker andre unge og så den grad de selv giver udtryk for det påvirker dem selv, når de sammenholder den påvirkning de tror medierne har på unges selviscenesættelse generelt og det behov de selv føler de har for at seksualisere deres egen iscenesættelse. Så der er en påvirkning, men tilsyneladende føler den unge selv at han el. hun godt kan håndtere den påvirkning.