Internationalisering og EU-projekter. Hvordan kommer vores kommune godt i gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationalisering og EU-projekter. Hvordan kommer vores kommune godt i gang?"

Transkript

1 Internationalisering og EU-projekter Hvordan kommer vores kommune godt i gang?

2 Internationalisering og EU-projekter Hvordan kommer vores kommune godt i gang? En moderne kommune skal i dag søge viden mange steder for at kunne levere god service til borgerne. Vi skal søge de bedste løsninger og trække på de gode erfaringer. Når de findes i udlandet, er det der, vi retter blikket hen. Strategi for internationale aktiviteter, Faaborg-Midtfyn Kommune (2009) Det Syddanske Bruxelles-kontor tilstræber igennem rådgivende arbejde og målrettede internationaliserings-forløb med interesserede kommuner at opkvalificere parterne til at prioritere det internationale projekt - og udviklings-orienterede arbejde. Det Syddanske Bruxelles -kontor, mission for indsatsområdet Internationale Kommuner (2010) Introduktion til vejledningen Bruxelles-kontorets vejledning er skrevet som et opslagsværk og et inspirationsdokument til brug internt i den kommunale administration. Med vejledningen ønsker vi at gøre det internationale til en naturlig del af arbejdsgangene i kommunen og i den kommunale opgaveløsning. Målgruppen for vejledningen er primært de syddanske kommuner, som endnu ikke er helt parate til internationalt samarbejde og deltagelse i EU-projekter. Vejledningen er tænkt som en praktisk og håndgribelig opstarts hjælp til kommunerne i Syddanmark til at tænke de internationale muligheder ind i den kommunale dagsorden og opgaveløsning. Vejledningen indeholder grundlæggende information om hvad internationalisering og EU-projekter er, hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med EU projekter, hvad karakteriserer det gode EU projekt og hvordan kan man bedst skabe økonomisk og ressourcesammenhæng mellem den kommunale opgavevaretagelse og engagementet i europæiske projekter. God læselyst! 2

3 Introduktion til internationalisering og EU-projekter Det Syddanske Bruxelles-kontor mener, at udgangspunktet for engagement i internationale projekter er en afklaring i kommunen om: Hvad kan kommunen opnå ved at deltage i internationale aktiviteter? Hvilke ressourcer kan kommune afsætte til projektet? Hvilke områder kunne være interessante for kommunen at få et internationalt perspektiv på? Internationalisering handler basalt set om at erkende at værdien af den lokale opgaveløsning, kan øges og forbedres ved at inddrage ressourcer og ideer udefra. Forskellige kommuner vil have forskellige udgangspunkter og bevæggrunde for at interessere sig for internationale aktiviteter. Der er ingen standard skabelon; ingen faste formåls-beskrivelser. I faktaboksen nedenfor findes en række eksempler på visioner, mål og udbytte, som kommunerne kan søge ved internationale aktiviteter: Visioner, mål og udbytte af internationale aktiviteter Etablere netværk og samarbejdspartnere internationalt med henblik på udveksling af viden, inspiration, services og produkter, der skaber udvikling og bæredygtige jobs i kommunen; Skabe synlighed, branding og markedsføring af kommunen ved at markere sig internationalt og etablere internationale netværk og samarbejdsrelationer; Motivere og kompetenceudvikle medarbejdere (og politikere), og dermed videreudvikle kommunen som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække nye og fastholde eksisterende medarbejdere; Se og bruge muligheder i kommunen internationalt: hvad gør vi godt, som andre kan lære af, og hvor kan vi få gavn af at kigge til andre; Være en moderne og dynamisk kommune, der gerne vil være first mover og på forkant med udviklingen (jf. signal til omverdenen); Sikre fortsat høj service til borgere og virksomheder gennem international inspiration og innovation til opgaveløsning; Udvikle netværk inden for kultur, uddannelse og sociale relationer for at bygge et mere sammenhængende og tolerant samfund; Tiltrække ekstern finansiering og tilskud til håndtering af i forvejen definerede opgaver. Generelle principper for EU-projekter og -finansiering En af de mest grundlæggende betingelser for, at et projekt kan opnå EU-støtte er, at det skal give en reel merværdi for det europæiske fællesskab og dermed gavner bredt på tværs af de europæiske lande. Vi formulerer det ofte sådan, at midlerne til de EU-støttede projekter bør betragtes som EUhjælp til selv-hjælp. Man tager ikke til Bruxelles for at få penge blot til et projekt, men for at få 3

4 penge til at hjælpe med at løse et problem. Og helst et problem eller en prioritet, som EU har identificeret som vigtigt på lokalt, regionalt og europæisk plan. Generelle kriterier for internationale projekter: Innovation: Der er krav om nytænkning i form af et nyt problem; udvikling af en ny metode eller ny teknologi - og at man ikke kender alle svar og metoder på forhånd. Vær ambitiøs men samtidig realistisk: lov ikke for lidt, og ikke for meget. Kompetencer: Vigtigt at sammensætte et konsortium / partnerskab, der matcher aktiviteter og forventede resultater. Europæisk dimension: Samarbejde og problemløsning på tværs af grænser skal være relevant. Udfordringer skal være nogle man ikke kan løse alene og være i partnernes oprigtige interesse Europæisk effekt og merværdi: transnational problemløsning og relevans Tidshorisont: EU projekter har en lang tidshorisont med en ansøgningsfase på ca. 1 år og en projektperiode på 2-3 år. Et EU projekt skal med andre ord søge at finde langsigtede løsninger på et problem. Med-/egenfinansiering: EU midler er kun et tilskud Sammenhæng: Be concise, precise and wise : afstem tidsramme, aktiviteter, resultater og budgetter. Projekt-ledelse: Der eksisterer stramme og detaljerede krav til finansiel afrapportering og afrapportering om projektets forløb og implementering Kommunikation: Udbredelse af projektets resultater, særligt til interessenter og andre regioner, er et krav. Projekter bør have en særskilt arbejdspakke til dissemination Kort sagt så skal EU-projekter have merværdi på to planer - det lokale/regionale/nationale plan og det EU/Europæisk plan. Netop derfor er EU-midler som tommelfingerregel ikke et alternativ til danske puljer, fordi der stilles helt anderledes krav og kriterier til transnationalitet i problemstillingerne, arbejdsmetoderne; løsningsmodellerne og partnerskaberne. Som tommelfingerregel anses følgende aktiviteter for at give europæisk merværdi: Projekter baseret på europæiske partnerskaber: dvs. aktiviteter, der realiseres gennem et samarbejde mellem aktører fra mindst tre (og gerne flere) EU-lande; Projekter med aktiviteter som afvikles i flere medlemslande; Projekter, der genererer good/best practice : dvs. aktiviteter, der kan overføres til og vil kunne iværksættes i andre lande, hvis de tilpasses omstændighederne og kulturelle forhold i de respektive lande Europæiske fondsmidler Fælles for alle støtteordninger er, at de alle på forskellig vis understøtter EU s politiske og økonomiske målsætninger. Overordnet set kan EU fondsmidlerne inddeles i to kategorier: 1. En kategori, hvor midlerne kommer fra EU kasserne men forvaltes efter decentrale principper. Disse puljer betragtes som regionale/nationale midler og har ikke krav om europæisk forankring. 2. Den anden kategori er europæiske puljer, der tildeles med krav om europæisk merværdi og transnationale partnerskaber. Det er disse puljer, som SDEO primært arbejder med, og er de puljer denne vejledning har som udgangspunkt. 4

5 Som hovedregel gives der tilskud til projekter og arrangementer og ikke til driftsorienterede aktiviteter. Der gives altså tilskud til en planlagt aktivitet, som er tidsbegrænset og som har til hensigt at løse et klart defineret problem således, at der opnås udvikling. Omkostninger til hardware og udstyr kan som oftest kun udgøre en lille del af projektomkostningerne, hvis det samtidig kan retfærdiggøres, at sådanne udgifter er af afgørende betydning for at realisere og gennemføre projektet og dets aktiviteter. EU stiller desuden krav om medfinansiering fra projektets partnere. Den maksimale EU-støtte varierer fra støtteprogram til støtteprogram, men vil typisk være begrænset til mellem 50 og 75 % af det samlede projekt-budget. Desuden gælder som tommelfingerregel, at EU ikke yder støtte til anlægsudgifter og infrastruktur. Rationalet bag dette er, at de fordele, der skabes som følge af byggeprojekter og investeringer i udstyr kun kommer en snæver kreds af brugere til gode, og derfor ikke giver europæisk merværdi. VÆRKTØJSKASSEN: Fem essentielle spørgsmål til projekt-udvikling Hvorfor? Hvilket problem ønskes løst? Hvorfor søges om EU finansiering og ikke national finansiering? Hvad er den europæiske dimension? Eksisterer der produkter, services, værktøjer, modeller og processer som kan løse problemet i dag? Hvorfor er projektet vigtigt lige nu? Hvad ville der ske, hvis projektet ikke bliver finansieret nu? Vil nogen opdage eller mangle det? Er I de bedste til at løse problemet og i samarbejde med hvem? (partnerskabet) Det første projekt skal være det rigtige projekt EU projekter skal være de rigtige for at indsats og økonomi står mål med det forventede udbytte. Men når vi taler om, at kommunen skal godt i gang med internationalisering og EU-projekter, er det særligt vigtigt at få valgt det rigtige første projekt, der gør, at forvaltningen og den involverede medarbejder gerne vil gentage succesen. Hovedargumentet i dette afsnit er, at det rigtige projekt identificeres på en længere række af såvel kvalitative som kvantitative parametre: Relevante emner og opgaver og den rigtige medarbejder Samarbejdspartnere og lead partnere: den rigtige type og geografi Involvering den rigtige rolle i det første projekt Det rigtige udbytte: resultater og oplevelser I forlængelse af en strategisk indsats i kommunen Kommunal helhedstænkning Listen er ikke udtømmende, men kan give en idé om tankesættet og filosofien bag: at hvorvidt et projekt, og særligt det første, er det rigtige, antageligt handler om andet og meget mere end, at de økonomiske ender mødes. De seks parametre uddybes én for én i afsnittene nedenfor: 5

6 Relevante emner og opgaver og den rigtige medarbejder Centralt for udvælgelse af det rigtige emne til det rigtige projekt, som kommunen skal gå efter, er at prioritere i overensstemmelse med kommunale opgaver, der skulle løses alligevel. Det internationale engagement bliver dermed en tæt integreret og nyttig del af det daglige arbejde og den kommunale opgaveløsning. Det vil desuden minimere de mer-ressourcer, som et EU projekt vil kræve, idet der opstår synergieffekt mellem de lokale og de internationale opgaver. Det er oplagt at tage afsæt i den lokale udviklingsstrategi. Kommunen kan på den måde udvælge et begrænset antal emner og områder, hvor man ser en reel merværdi i at løfte, håndtere og arbejde med opgaverne og opgaveløsningen i internationalt regi. Dernæst kan man med fordel kvalitetssikre, om de udvalgte emner nu også er de rigtige for Kommunen ved at vurdere hvem i kommunen, der bedst kan løfte projekt opgaven. Hvor er ildsjælene, der kan og vil? Det nytter ikke noget at vælge sundhedsområdet som et første projekt, hvis forvaltningen ikke har medarbejdere, der oprigtigt ville interessere sig for at løfte opgaven. Det vil sjældent føre til den gode (første) oplevelse. VÆRKTØJSKASSEN: Spørgsmålsguide til relevante projekt-emner Hvad er det, vi synes, vi er gode til i vores kommune? Hvilke interne (i organisationen) og eksterne (i lokal samfundet) ressourcer er med til at understøtte disse områder? Hvordan kan vi videreudvikle disse ressourcer og områder, så vi bliver endnu bedre, og så der opstår en spill-over effekt til andre områder, hvor vi måske ikke er helt så gode? Hvad er det helt konkret, vi gerne vil vide noget mere om, som kan give merværdi i vort organisatoriske og lokale udviklingsarbejde? Samarbejdspartnere: den rigtige type og geografi Projektets sammensætning af partnere vil have en afgørende betydning for, hvordan og hvor godt eller skidt projektet forløber. I sin søgen efter det rigtige projekt, kan man med fordel skele til antal, geografi såvel som typen af partnere. Store partnerskaber (10-15 partnere) vil rumme andre udfordringer såvel som muligheder, end mindre partnerskaber (5-7 partnere). Ligeledes kan den geografiske spredning i projektet give anledning til udfordringer: I et paneuropæisk partnerskab med partnere fra både Nord-, Vest-, Syd- og Østeuropa vil kulturforskellene, herunder eksempelvis mødedisciplin og arbejdsmoral, pr. definition være større, end hvis partnerne alle kommer fra den nordeuropæiske region. Kulturforskelle kan være sjovt og berigende, men kan også være en kilde til stor frustration i arbejdssammenhænge. Endelig betyder typen af partnere naturligvis meget for projektforløbet og den gode oplevelse: er de rigtige partnere valgt til de rigtige opgaver? Matcher partnerne hinanden i størrelse og niveau (f.eks. lokalt vs. nationalt)? Er der samme ambitionsniveau i partnerskabet? Og er projektlederen erfaren og i stand til at lede projektet effektivt og smertefrit igennem? Som ny i projektsammenhæng vil kommunen have svært ved at vurdere givne partnerskaber ud fra kriterier som de ovenfor anførte. Her kan Bruxelles-kontoret i mange tilfælde hjælpe med en vurdering af om partnerskabets sammensætning vil være det rigtige for kommunen at engagere sig i. 6

7 Involvering: egen rolle i det første projekt Kommunen og forvaltningen bør altså kritisk vurdere egen rolle i et givent projekt. At gå fra kan være overambitiøst og vil næppe give den helt igennem gode oplevelse. Så der er ingen grund til hverken at starte som projektleder eller indtage en urealistisk stor og afgørende rolle i det første projekt. Alle projekter rummer på den ene eller anden måde mulighed for at tilpasse aktivitets- og budgetniveauet forskelligt til de enkelte partnere. Desuden bør man gøre sig bevidst, om man i projektet primært har selv skal være bedste eller førende praksis eller om det i højere grad drejer sig om at lære fra andre. Begge dele er fint og udbytterigt, men projektet bliver ikke en god oplevelse, hvis interne forventninger til eget udbytte af projektet ikke er i overensstemmelse hermed. Det rigtige udbytte = resultater og oplevelser: alt i alt Lægger vi ovenstående parametre sammen er argumentet grundlæggende, at udbyttet af et givent EU-projekt bør udregnes og opgøres i såvel resultater som i den gode oplevelse. Projekter skal have effekter, og projekter skal give merværdi hvad end denne bundlinje er defineret som kompetenceudvikling, netværksudvidelse eller økonomisk støtte. Ovenstående punkter opsamles desuden i redskabsform i faktaboksen nedenfor. VÆRKTØJSKASSEN: Det rigtige projekt = de rigtige resultater og den gode oplevelse Spørgsmålsguide Hvordan passer projekt-idé og tema ind i vores daglige arbejde og virkelighed i kommunen? Hvem i vores afdeling / kommune ville bedst kunne løse denne opgave / hvem ville kunne bidrage til projektet? Hvordan matcher vi partnerskabet (organisation, størrelse, lokalt vs. regionalt niveau, osv.)? Kan vi primært lære fra eller give til projektet? Er det for os det rigtige projekt kan og vil vi finde ressourcerne til det: tid og penge? Hvilke andre projekt-ideer giver det inspiration til? Kommunal helhedstænkning i forlængelse af den strategiske indsats Legitimering og opbakning er i organisationen nøgleordet for at sikre at kommunen vælger det rette projekt. Kommunen bør gøre sig klart, hvilken international profil, den har eller gerne vil have; er man blot en venskabskommune, eller er der ambitioner til at skrue det et niveau op og definere sig selv om eksempelvis en partnerskabskommune, en Østersø-kommune, en klimakommune, en iværksætter-kommune, osv. En afklaring af hvordan kommunen ser sig selv i det internationale perspektiv hjælper til give retning og skærpet fokus; til systematisk at kunne fundraise og opsøge projekter, der understøtter den valgte profil. Den internationale profil vil få mere vægt og relevans, hvis den etableres som en naturlig forlængelse af kommunens strategiske indsats lokalt. Hvis kommunen eksempelvis har valgt, at satse på sundhedsfremmende tiltag blandt socialt udsatte grupper i kommunen, vil det være oplagt at finde EU projekter, der netop arbejder med denne problemstilling. Dette bl.a. fordi kommunen selv har nogle erfaringer at byde ind med i et projekt, men også fordi kommunen kan opnå relevant viden og metoder fra lignende indsatser i andre regioner i EU. 7

8 En synlig og veldefineret organisatorisk forankring af de internationale prioriteringer kan sikre fokus for ledelsen og for tildelingen af ressourcer således, at det internationale ikke i perioder nedprioriteres i forhold til mere driftsorienterede opgaver. De første næste skridt også i samarbejde med Bruxelles-kontoret Når den internationale satsning og prioriteringen af udvalgte emner skal blive til handling og konkrete projekter i kommunen, tilbyder Bruxelles-kontoret sig som support-funktion i et tæt samarbejde med udviklingskonsulenter og fundraisere i de kommunale forvaltninger. Kontorets medarbejdere kan i denne proces bl.a. Fungere som internationaliserings-coach og give eksempler på strategier, kodeks og lign. til inspiration Medvirke til at identificere og tiltrække EU-midler til de rigtige projekter Identificere og skabe adgang til internationale samarbejdspartnere og netværk Formidle strategisk information og skabe kontakt til EU-systemet VÆRKTØJSKASSEN: Konkrete forslag til mulige næste skridt Gør internationale projekter til et aktivt og prioriteret tilvalg Prioriter og udvælg et begrænset antal emner (vælg det rigtige ) Identificer de rette medarbejdere med kompetencer og ressourcer Definer resultatmål for det internationale arbejde Træning af medarbejdere (projektudvikling og ansøgningsskrivning) Vær proaktiv og søg rådgivning hos Det Syddanske Bruxelles-kontor Deltag aktivt i netværk for internationale medarbejdere fra de 22 syddanske kommuner (NIMS). Udstationering af medarbejdere hos SDEO i Bruxelles Samarbejde med (mere) projekterfarne kommuner i Syddanmark Bruxelles-kontoret er et tilbud til de syddanske kommuner om rådgivning, facilitering af projekter, internationale satsninger osv., men kontoret efterspørger også noget til gengæld i form af engagement og prioritering: vi understøtter og komplementerer bedst og med størst succes de aktører, der kan og vil. I denne forbindelse er bevidstgørelse, stillingtagen og en, i kommunen, intern vurdering af organisatorisk og strategisk forankring af det internationale arbejde, et afgørende tiltag. Lidt inspiration fra tidligere projekter Vejledningen har nu kort beskrevet rammerne for EU ansøgninger, hvad der gør et projekt europæisk og ikke nationalt eller lokalt. Derudover har vi beskrevet, hvor central en kommunal strategisk afklaring af den internationale profil er i forhold til en succesrig deltagelse i EU projekter. Vi tror dog de bedste beskrivelser kommer fra de kommuner, der har deltaget i EU projekter. Derfor har vi nedenfor listet lidt forskellige eksempler på projekter, hvor syddanske kommuner har været partnere i EU projekter. 8

9 Greative Growth Spinderihallerne i Vejle Greative Growth projektet, som var et projekt under INTERREG IVC programpakken, har haft til formål at besvare spørgsmål såsom Hvordan kan den kreative sektor hjælpe det konventionelle erhvervsliv med at skabe vækst og sikre international konkurrenceevne? Creative Growth er et stort projekt med deltagelse fra 9 lande med 11 partnere fra såvel Nord, Syd, Øst og Vest Europa. Creative Growth projektet kan karakteriseres ved at have været på rette tid og sted, idet projektet netop har forsøgt at udvikle den kreative sektor som en selvstændig erhvervssektor og som en central vækstfaktor i informationsøkonomien på et tidspunkt, hvor netop kreativitet kom på den politiske dagsorden i Bruxelles. Creative Growth har indledt projektet med at foretage en regional kortlægning af den kreative sektor baseret på fælles standarder og en fælles interregional analyse af sektoren. Dernæst har projektet i tematiske arbejdsgrupper sammenlignet eksisterende erhvervsstøtteordninger og løsninger og identificeret løsningsmodeller, der kan sikre, at kreativitet kan blive en vækstkatalysator. Nogle af disse løsningsmodeller er som afslutning på projektet blevet afprøvet i pilotprojekter, og erfaringerne danner grundlaget for anbefalinger til europæiske og regionale beslutningstagere. Link til projektet: eller PoHeFa Policy, Health and Family learning PoHeFa er et treårigt sundhedsprojekt med syddanske partnere fra Videncenter for Sundhedsfremme på University College Syddanmark, Langeland kommune og Det Syddanske Bruxelles-kontor. PoHeFa er et sundhedsfremmende projekt, der går ud på at sikre at færre europæere bliver usunde som følge af forkert livsstil m.v. Projektet ønsker at skabe sammenhæng mellem det, der siges politisk og det, der gøres i praksis og hvor konkrete tiltag skal have effektiviseres. PoHeFa projektets aktiviteter har haft fokus på analyse og udredningsarbejde af kommunale arbejdsgange samt beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af pilotprojekter i tæt samarbejde med Tønder og Langeland kommuner, der fungerer som danske testkommuner i projektet. Projektet er praksisnært, og Tønder og Langeland kommuner får følgende ud af deres deltagelse: 1. En analyse af nuværende implementeringspraksis og anbefalinger til forbedringer 2. Opkvalificering af kommunale professionspraktikere 3. Input til iværksættelse af fremtidige helhedsorienterede og strategiske kommunale sundhedsfremmende tiltag 4. Bedre sundhed blandt kommunens borgere 9

10 Europa Kommissionen finder den lokale problemstilling i PoHeFa særligt innovativ, og ønsker således at vide mere om de metoder og modeller som projektet udvikler og implementerer. Derfor er PoHeFa projektet blevet udpeget - blandt fire andre folkesundhedsprojekter - til at indgå i en pulje af projekter, hvis resultater kan ligge til grund for politikudvikling på EU niveau. Dette er et rigtig godt eksempel på hvordan lokale kompetencer og EU projekter fra Region Syddanmark kan opnå indflydelse på EU niveau. PoHeFa har deltagelse af i alt 11 partnere fra Danmark, Finland, England, Tyskland, Italien og Cypern. Projektet, der løber fra juli 2009 til juli 2012 har et samlet budget på knap 1 mio. EUR (ca. 52 % i støtte fra EU). Link til projektet: Healthy Children University College Lillebælt, Vejle kommune, Odense kommune og Det Syddanske Bruxelles-kontor er syddanske partnere i det treårige sundhedsprojekt Healthy Children in Healthy Families. Ulighed i sundhed er en velkendt udfordring for vores samfund og at nå de mennesker, der virkelig har brug for at vide og forstå, hvordan de kan forbedre deres helbred har vist sig at være svært. Dette er omdrejningspunktet i Healthy Children projektet. Healthy Children projektet består af fire faser - en afklaringsfase, opkvalificeringsfase, afprøvningsfase og opsamlingsfase. Projektaktiviteterne gennemføres i tæt samarbejde med Odense og Vejle kommuner, der fungerer som danske testkommuner med de to lokalområder Vollsmose og Løget. Konkrete aktiviteter kommer til at foregå her, og i løbet af projektet vil 20 ressourcepersoner fra civilsamfundsorganisationer i de to lokalområder blive rekrutteret og opkvalificeret, så de bliver i stand til at udvikle og implementere konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med kommunerne. Projektet er praksisnært, og Odense og Vejle kommuner vil få følgende ud af deres deltagelse: Opbygget strategisk samarbejde med civilsamfundsorganisationer i de to lokalområder Etablering af netværk af ressourcepersoner fra civilsamfundsorganisationerne som er blevet opkvalificeret til at udføre sundhedsfremmende aktiviteter Gennemførelse af konkrete sundhedsfremmende tiltag i de to lokalområder Bedre sundhed blandt lokalområdernes borgere Ved projektets afslutning vil der ligge metoder og politiske anbefalinger til, hvordan lokale myndigheder kan etablere et tættere samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som kan være til inspiration for andre kommuner rundt omkring i Danmark og resten af Europa. 10

11 Healthy Children har deltagelse af i alt 13 partnere fra Danmark, Norge, England, Kroatien, Spanien og Italien. Projektet, der løber fra august 2010 til juli 2013 har et samlet budget på knap 1.3 mio. EUR (ca. 60 % fra EU). Link til projektet: 5 skarpe om EU-fundraising Afslutningsvis har vi liste fem centrale elementer, der kan være med til at adskille de lokale/regionale projektidéer fra de projektidéer, som er egnet til at søge støtte i europæiske fundsmidler. Nedenfor listes 5 centrale elementer i forbindelse med søgning af EU midler til en projektidé. Projektet skal indeholde nytænkning og innovative elementer. Dvs. eksempelvis et nyt produkt, en ny proces eller metode, ny forskning, nye løsningsmodeller, nye samarbejdsformer eller løsning af nye problemstillinger. Det skal være relevant at samarbejde med udenlandske partnere. Der er specifikke regler for forskning og produktudvikling om rettigheder til ny viden, men vilje til at inddrage danske og udenlandske partnere og eksperter er nødvendig i europæisk sammenhæng. Der skal typisk være tale om et længerevarende udviklingsforløb, hvor man ikke kender alle svar på forhånd. De fleste EU projekter har en varighed på 2-3 år. Tålmodighed er således helt centralt, da der nemt kan gå op til 9 måneder fra første kontakt er skabt, til der gives svar på en ansøgning. Der er næste altid tale om et element af medfinansiering af projektudgifterne. Den europæiske støtte udgør mellem 30 og 80 % af omkostninger afhængig af aktiviteterne og ordningen. Resten skal partnerskabet selv finansiere. Effekten af projektet skal være europæisk, hvilket vil sige, at der som hovedregel ikke gives EU-støtte til meget lokalt funderede projekter samt anlægsudgifter og udgifter til infrastruktur under de programmer, som SDEO arbejde med. Rationalet bag dette kriterium er, at de fordele, der skabes som følge af byggeprojekter og investeringer i udstyr kun kommer en snæver kreds af brugere til gode. Vi håber vejledningen har givet grundlæggende forståelse for EU projekter og støttemidler. Det syddanske Bruxelles-kontor ser frem til at arbejde sammen med jer omkring jeres projektidéer og muligheder for at deltage i europæiske partnerskaber. God arbejdslyst! 11

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Gode råd og overvejelser til EUansøgningen

Gode råd og overvejelser til EUansøgningen Gode råd og overvejelser til EUansøgningen Der er mange fordele ved at deltage i EU-støttede projekter. Ved deltagelse i sådanne projekter er der udsigt til at opnå ny viden, erfaring med ny teknologi,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Kom godt i gang med dit EUprojekt

Kom godt i gang med dit EUprojekt Kom godt i gang med dit EUprojekt Har dit projekt EU-potentiale? Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad giver det projektet, at det foregår på internationalt niveau? Hvad får de internationale partnere

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu

creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Strategi 2012-2015 creodk Capital Region Denmark EU Office Rue du Luxembourg 3 B-1000 Bruxelles creodk@regionh.dk tel.: +45 45 11 02 98 www.creodk.eu Design: Refleks / refleksdesign.dk Fotos: Vincent Lestienne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Hvem uddeler tilskuddet Kulturstyrelsen uddeler midlerne på baggrund af en faglig

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere