Internationalisering og EU-projekter. Hvordan kommer vores kommune godt i gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationalisering og EU-projekter. Hvordan kommer vores kommune godt i gang?"

Transkript

1 Internationalisering og EU-projekter Hvordan kommer vores kommune godt i gang?

2 Internationalisering og EU-projekter Hvordan kommer vores kommune godt i gang? En moderne kommune skal i dag søge viden mange steder for at kunne levere god service til borgerne. Vi skal søge de bedste løsninger og trække på de gode erfaringer. Når de findes i udlandet, er det der, vi retter blikket hen. Strategi for internationale aktiviteter, Faaborg-Midtfyn Kommune (2009) Det Syddanske Bruxelles-kontor tilstræber igennem rådgivende arbejde og målrettede internationaliserings-forløb med interesserede kommuner at opkvalificere parterne til at prioritere det internationale projekt - og udviklings-orienterede arbejde. Det Syddanske Bruxelles -kontor, mission for indsatsområdet Internationale Kommuner (2010) Introduktion til vejledningen Bruxelles-kontorets vejledning er skrevet som et opslagsværk og et inspirationsdokument til brug internt i den kommunale administration. Med vejledningen ønsker vi at gøre det internationale til en naturlig del af arbejdsgangene i kommunen og i den kommunale opgaveløsning. Målgruppen for vejledningen er primært de syddanske kommuner, som endnu ikke er helt parate til internationalt samarbejde og deltagelse i EU-projekter. Vejledningen er tænkt som en praktisk og håndgribelig opstarts hjælp til kommunerne i Syddanmark til at tænke de internationale muligheder ind i den kommunale dagsorden og opgaveløsning. Vejledningen indeholder grundlæggende information om hvad internationalisering og EU-projekter er, hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med EU projekter, hvad karakteriserer det gode EU projekt og hvordan kan man bedst skabe økonomisk og ressourcesammenhæng mellem den kommunale opgavevaretagelse og engagementet i europæiske projekter. God læselyst! 2

3 Introduktion til internationalisering og EU-projekter Det Syddanske Bruxelles-kontor mener, at udgangspunktet for engagement i internationale projekter er en afklaring i kommunen om: Hvad kan kommunen opnå ved at deltage i internationale aktiviteter? Hvilke ressourcer kan kommune afsætte til projektet? Hvilke områder kunne være interessante for kommunen at få et internationalt perspektiv på? Internationalisering handler basalt set om at erkende at værdien af den lokale opgaveløsning, kan øges og forbedres ved at inddrage ressourcer og ideer udefra. Forskellige kommuner vil have forskellige udgangspunkter og bevæggrunde for at interessere sig for internationale aktiviteter. Der er ingen standard skabelon; ingen faste formåls-beskrivelser. I faktaboksen nedenfor findes en række eksempler på visioner, mål og udbytte, som kommunerne kan søge ved internationale aktiviteter: Visioner, mål og udbytte af internationale aktiviteter Etablere netværk og samarbejdspartnere internationalt med henblik på udveksling af viden, inspiration, services og produkter, der skaber udvikling og bæredygtige jobs i kommunen; Skabe synlighed, branding og markedsføring af kommunen ved at markere sig internationalt og etablere internationale netværk og samarbejdsrelationer; Motivere og kompetenceudvikle medarbejdere (og politikere), og dermed videreudvikle kommunen som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække nye og fastholde eksisterende medarbejdere; Se og bruge muligheder i kommunen internationalt: hvad gør vi godt, som andre kan lære af, og hvor kan vi få gavn af at kigge til andre; Være en moderne og dynamisk kommune, der gerne vil være first mover og på forkant med udviklingen (jf. signal til omverdenen); Sikre fortsat høj service til borgere og virksomheder gennem international inspiration og innovation til opgaveløsning; Udvikle netværk inden for kultur, uddannelse og sociale relationer for at bygge et mere sammenhængende og tolerant samfund; Tiltrække ekstern finansiering og tilskud til håndtering af i forvejen definerede opgaver. Generelle principper for EU-projekter og -finansiering En af de mest grundlæggende betingelser for, at et projekt kan opnå EU-støtte er, at det skal give en reel merværdi for det europæiske fællesskab og dermed gavner bredt på tværs af de europæiske lande. Vi formulerer det ofte sådan, at midlerne til de EU-støttede projekter bør betragtes som EUhjælp til selv-hjælp. Man tager ikke til Bruxelles for at få penge blot til et projekt, men for at få 3

4 penge til at hjælpe med at løse et problem. Og helst et problem eller en prioritet, som EU har identificeret som vigtigt på lokalt, regionalt og europæisk plan. Generelle kriterier for internationale projekter: Innovation: Der er krav om nytænkning i form af et nyt problem; udvikling af en ny metode eller ny teknologi - og at man ikke kender alle svar og metoder på forhånd. Vær ambitiøs men samtidig realistisk: lov ikke for lidt, og ikke for meget. Kompetencer: Vigtigt at sammensætte et konsortium / partnerskab, der matcher aktiviteter og forventede resultater. Europæisk dimension: Samarbejde og problemløsning på tværs af grænser skal være relevant. Udfordringer skal være nogle man ikke kan løse alene og være i partnernes oprigtige interesse Europæisk effekt og merværdi: transnational problemløsning og relevans Tidshorisont: EU projekter har en lang tidshorisont med en ansøgningsfase på ca. 1 år og en projektperiode på 2-3 år. Et EU projekt skal med andre ord søge at finde langsigtede løsninger på et problem. Med-/egenfinansiering: EU midler er kun et tilskud Sammenhæng: Be concise, precise and wise : afstem tidsramme, aktiviteter, resultater og budgetter. Projekt-ledelse: Der eksisterer stramme og detaljerede krav til finansiel afrapportering og afrapportering om projektets forløb og implementering Kommunikation: Udbredelse af projektets resultater, særligt til interessenter og andre regioner, er et krav. Projekter bør have en særskilt arbejdspakke til dissemination Kort sagt så skal EU-projekter have merværdi på to planer - det lokale/regionale/nationale plan og det EU/Europæisk plan. Netop derfor er EU-midler som tommelfingerregel ikke et alternativ til danske puljer, fordi der stilles helt anderledes krav og kriterier til transnationalitet i problemstillingerne, arbejdsmetoderne; løsningsmodellerne og partnerskaberne. Som tommelfingerregel anses følgende aktiviteter for at give europæisk merværdi: Projekter baseret på europæiske partnerskaber: dvs. aktiviteter, der realiseres gennem et samarbejde mellem aktører fra mindst tre (og gerne flere) EU-lande; Projekter med aktiviteter som afvikles i flere medlemslande; Projekter, der genererer good/best practice : dvs. aktiviteter, der kan overføres til og vil kunne iværksættes i andre lande, hvis de tilpasses omstændighederne og kulturelle forhold i de respektive lande Europæiske fondsmidler Fælles for alle støtteordninger er, at de alle på forskellig vis understøtter EU s politiske og økonomiske målsætninger. Overordnet set kan EU fondsmidlerne inddeles i to kategorier: 1. En kategori, hvor midlerne kommer fra EU kasserne men forvaltes efter decentrale principper. Disse puljer betragtes som regionale/nationale midler og har ikke krav om europæisk forankring. 2. Den anden kategori er europæiske puljer, der tildeles med krav om europæisk merværdi og transnationale partnerskaber. Det er disse puljer, som SDEO primært arbejder med, og er de puljer denne vejledning har som udgangspunkt. 4

5 Som hovedregel gives der tilskud til projekter og arrangementer og ikke til driftsorienterede aktiviteter. Der gives altså tilskud til en planlagt aktivitet, som er tidsbegrænset og som har til hensigt at løse et klart defineret problem således, at der opnås udvikling. Omkostninger til hardware og udstyr kan som oftest kun udgøre en lille del af projektomkostningerne, hvis det samtidig kan retfærdiggøres, at sådanne udgifter er af afgørende betydning for at realisere og gennemføre projektet og dets aktiviteter. EU stiller desuden krav om medfinansiering fra projektets partnere. Den maksimale EU-støtte varierer fra støtteprogram til støtteprogram, men vil typisk være begrænset til mellem 50 og 75 % af det samlede projekt-budget. Desuden gælder som tommelfingerregel, at EU ikke yder støtte til anlægsudgifter og infrastruktur. Rationalet bag dette er, at de fordele, der skabes som følge af byggeprojekter og investeringer i udstyr kun kommer en snæver kreds af brugere til gode, og derfor ikke giver europæisk merværdi. VÆRKTØJSKASSEN: Fem essentielle spørgsmål til projekt-udvikling Hvorfor? Hvilket problem ønskes løst? Hvorfor søges om EU finansiering og ikke national finansiering? Hvad er den europæiske dimension? Eksisterer der produkter, services, værktøjer, modeller og processer som kan løse problemet i dag? Hvorfor er projektet vigtigt lige nu? Hvad ville der ske, hvis projektet ikke bliver finansieret nu? Vil nogen opdage eller mangle det? Er I de bedste til at løse problemet og i samarbejde med hvem? (partnerskabet) Det første projekt skal være det rigtige projekt EU projekter skal være de rigtige for at indsats og økonomi står mål med det forventede udbytte. Men når vi taler om, at kommunen skal godt i gang med internationalisering og EU-projekter, er det særligt vigtigt at få valgt det rigtige første projekt, der gør, at forvaltningen og den involverede medarbejder gerne vil gentage succesen. Hovedargumentet i dette afsnit er, at det rigtige projekt identificeres på en længere række af såvel kvalitative som kvantitative parametre: Relevante emner og opgaver og den rigtige medarbejder Samarbejdspartnere og lead partnere: den rigtige type og geografi Involvering den rigtige rolle i det første projekt Det rigtige udbytte: resultater og oplevelser I forlængelse af en strategisk indsats i kommunen Kommunal helhedstænkning Listen er ikke udtømmende, men kan give en idé om tankesættet og filosofien bag: at hvorvidt et projekt, og særligt det første, er det rigtige, antageligt handler om andet og meget mere end, at de økonomiske ender mødes. De seks parametre uddybes én for én i afsnittene nedenfor: 5

6 Relevante emner og opgaver og den rigtige medarbejder Centralt for udvælgelse af det rigtige emne til det rigtige projekt, som kommunen skal gå efter, er at prioritere i overensstemmelse med kommunale opgaver, der skulle løses alligevel. Det internationale engagement bliver dermed en tæt integreret og nyttig del af det daglige arbejde og den kommunale opgaveløsning. Det vil desuden minimere de mer-ressourcer, som et EU projekt vil kræve, idet der opstår synergieffekt mellem de lokale og de internationale opgaver. Det er oplagt at tage afsæt i den lokale udviklingsstrategi. Kommunen kan på den måde udvælge et begrænset antal emner og områder, hvor man ser en reel merværdi i at løfte, håndtere og arbejde med opgaverne og opgaveløsningen i internationalt regi. Dernæst kan man med fordel kvalitetssikre, om de udvalgte emner nu også er de rigtige for Kommunen ved at vurdere hvem i kommunen, der bedst kan løfte projekt opgaven. Hvor er ildsjælene, der kan og vil? Det nytter ikke noget at vælge sundhedsområdet som et første projekt, hvis forvaltningen ikke har medarbejdere, der oprigtigt ville interessere sig for at løfte opgaven. Det vil sjældent føre til den gode (første) oplevelse. VÆRKTØJSKASSEN: Spørgsmålsguide til relevante projekt-emner Hvad er det, vi synes, vi er gode til i vores kommune? Hvilke interne (i organisationen) og eksterne (i lokal samfundet) ressourcer er med til at understøtte disse områder? Hvordan kan vi videreudvikle disse ressourcer og områder, så vi bliver endnu bedre, og så der opstår en spill-over effekt til andre områder, hvor vi måske ikke er helt så gode? Hvad er det helt konkret, vi gerne vil vide noget mere om, som kan give merværdi i vort organisatoriske og lokale udviklingsarbejde? Samarbejdspartnere: den rigtige type og geografi Projektets sammensætning af partnere vil have en afgørende betydning for, hvordan og hvor godt eller skidt projektet forløber. I sin søgen efter det rigtige projekt, kan man med fordel skele til antal, geografi såvel som typen af partnere. Store partnerskaber (10-15 partnere) vil rumme andre udfordringer såvel som muligheder, end mindre partnerskaber (5-7 partnere). Ligeledes kan den geografiske spredning i projektet give anledning til udfordringer: I et paneuropæisk partnerskab med partnere fra både Nord-, Vest-, Syd- og Østeuropa vil kulturforskellene, herunder eksempelvis mødedisciplin og arbejdsmoral, pr. definition være større, end hvis partnerne alle kommer fra den nordeuropæiske region. Kulturforskelle kan være sjovt og berigende, men kan også være en kilde til stor frustration i arbejdssammenhænge. Endelig betyder typen af partnere naturligvis meget for projektforløbet og den gode oplevelse: er de rigtige partnere valgt til de rigtige opgaver? Matcher partnerne hinanden i størrelse og niveau (f.eks. lokalt vs. nationalt)? Er der samme ambitionsniveau i partnerskabet? Og er projektlederen erfaren og i stand til at lede projektet effektivt og smertefrit igennem? Som ny i projektsammenhæng vil kommunen have svært ved at vurdere givne partnerskaber ud fra kriterier som de ovenfor anførte. Her kan Bruxelles-kontoret i mange tilfælde hjælpe med en vurdering af om partnerskabets sammensætning vil være det rigtige for kommunen at engagere sig i. 6

7 Involvering: egen rolle i det første projekt Kommunen og forvaltningen bør altså kritisk vurdere egen rolle i et givent projekt. At gå fra kan være overambitiøst og vil næppe give den helt igennem gode oplevelse. Så der er ingen grund til hverken at starte som projektleder eller indtage en urealistisk stor og afgørende rolle i det første projekt. Alle projekter rummer på den ene eller anden måde mulighed for at tilpasse aktivitets- og budgetniveauet forskelligt til de enkelte partnere. Desuden bør man gøre sig bevidst, om man i projektet primært har selv skal være bedste eller førende praksis eller om det i højere grad drejer sig om at lære fra andre. Begge dele er fint og udbytterigt, men projektet bliver ikke en god oplevelse, hvis interne forventninger til eget udbytte af projektet ikke er i overensstemmelse hermed. Det rigtige udbytte = resultater og oplevelser: alt i alt Lægger vi ovenstående parametre sammen er argumentet grundlæggende, at udbyttet af et givent EU-projekt bør udregnes og opgøres i såvel resultater som i den gode oplevelse. Projekter skal have effekter, og projekter skal give merværdi hvad end denne bundlinje er defineret som kompetenceudvikling, netværksudvidelse eller økonomisk støtte. Ovenstående punkter opsamles desuden i redskabsform i faktaboksen nedenfor. VÆRKTØJSKASSEN: Det rigtige projekt = de rigtige resultater og den gode oplevelse Spørgsmålsguide Hvordan passer projekt-idé og tema ind i vores daglige arbejde og virkelighed i kommunen? Hvem i vores afdeling / kommune ville bedst kunne løse denne opgave / hvem ville kunne bidrage til projektet? Hvordan matcher vi partnerskabet (organisation, størrelse, lokalt vs. regionalt niveau, osv.)? Kan vi primært lære fra eller give til projektet? Er det for os det rigtige projekt kan og vil vi finde ressourcerne til det: tid og penge? Hvilke andre projekt-ideer giver det inspiration til? Kommunal helhedstænkning i forlængelse af den strategiske indsats Legitimering og opbakning er i organisationen nøgleordet for at sikre at kommunen vælger det rette projekt. Kommunen bør gøre sig klart, hvilken international profil, den har eller gerne vil have; er man blot en venskabskommune, eller er der ambitioner til at skrue det et niveau op og definere sig selv om eksempelvis en partnerskabskommune, en Østersø-kommune, en klimakommune, en iværksætter-kommune, osv. En afklaring af hvordan kommunen ser sig selv i det internationale perspektiv hjælper til give retning og skærpet fokus; til systematisk at kunne fundraise og opsøge projekter, der understøtter den valgte profil. Den internationale profil vil få mere vægt og relevans, hvis den etableres som en naturlig forlængelse af kommunens strategiske indsats lokalt. Hvis kommunen eksempelvis har valgt, at satse på sundhedsfremmende tiltag blandt socialt udsatte grupper i kommunen, vil det være oplagt at finde EU projekter, der netop arbejder med denne problemstilling. Dette bl.a. fordi kommunen selv har nogle erfaringer at byde ind med i et projekt, men også fordi kommunen kan opnå relevant viden og metoder fra lignende indsatser i andre regioner i EU. 7

8 En synlig og veldefineret organisatorisk forankring af de internationale prioriteringer kan sikre fokus for ledelsen og for tildelingen af ressourcer således, at det internationale ikke i perioder nedprioriteres i forhold til mere driftsorienterede opgaver. De første næste skridt også i samarbejde med Bruxelles-kontoret Når den internationale satsning og prioriteringen af udvalgte emner skal blive til handling og konkrete projekter i kommunen, tilbyder Bruxelles-kontoret sig som support-funktion i et tæt samarbejde med udviklingskonsulenter og fundraisere i de kommunale forvaltninger. Kontorets medarbejdere kan i denne proces bl.a. Fungere som internationaliserings-coach og give eksempler på strategier, kodeks og lign. til inspiration Medvirke til at identificere og tiltrække EU-midler til de rigtige projekter Identificere og skabe adgang til internationale samarbejdspartnere og netværk Formidle strategisk information og skabe kontakt til EU-systemet VÆRKTØJSKASSEN: Konkrete forslag til mulige næste skridt Gør internationale projekter til et aktivt og prioriteret tilvalg Prioriter og udvælg et begrænset antal emner (vælg det rigtige ) Identificer de rette medarbejdere med kompetencer og ressourcer Definer resultatmål for det internationale arbejde Træning af medarbejdere (projektudvikling og ansøgningsskrivning) Vær proaktiv og søg rådgivning hos Det Syddanske Bruxelles-kontor Deltag aktivt i netværk for internationale medarbejdere fra de 22 syddanske kommuner (NIMS). Udstationering af medarbejdere hos SDEO i Bruxelles Samarbejde med (mere) projekterfarne kommuner i Syddanmark Bruxelles-kontoret er et tilbud til de syddanske kommuner om rådgivning, facilitering af projekter, internationale satsninger osv., men kontoret efterspørger også noget til gengæld i form af engagement og prioritering: vi understøtter og komplementerer bedst og med størst succes de aktører, der kan og vil. I denne forbindelse er bevidstgørelse, stillingtagen og en, i kommunen, intern vurdering af organisatorisk og strategisk forankring af det internationale arbejde, et afgørende tiltag. Lidt inspiration fra tidligere projekter Vejledningen har nu kort beskrevet rammerne for EU ansøgninger, hvad der gør et projekt europæisk og ikke nationalt eller lokalt. Derudover har vi beskrevet, hvor central en kommunal strategisk afklaring af den internationale profil er i forhold til en succesrig deltagelse i EU projekter. Vi tror dog de bedste beskrivelser kommer fra de kommuner, der har deltaget i EU projekter. Derfor har vi nedenfor listet lidt forskellige eksempler på projekter, hvor syddanske kommuner har været partnere i EU projekter. 8

9 Greative Growth Spinderihallerne i Vejle Greative Growth projektet, som var et projekt under INTERREG IVC programpakken, har haft til formål at besvare spørgsmål såsom Hvordan kan den kreative sektor hjælpe det konventionelle erhvervsliv med at skabe vækst og sikre international konkurrenceevne? Creative Growth er et stort projekt med deltagelse fra 9 lande med 11 partnere fra såvel Nord, Syd, Øst og Vest Europa. Creative Growth projektet kan karakteriseres ved at have været på rette tid og sted, idet projektet netop har forsøgt at udvikle den kreative sektor som en selvstændig erhvervssektor og som en central vækstfaktor i informationsøkonomien på et tidspunkt, hvor netop kreativitet kom på den politiske dagsorden i Bruxelles. Creative Growth har indledt projektet med at foretage en regional kortlægning af den kreative sektor baseret på fælles standarder og en fælles interregional analyse af sektoren. Dernæst har projektet i tematiske arbejdsgrupper sammenlignet eksisterende erhvervsstøtteordninger og løsninger og identificeret løsningsmodeller, der kan sikre, at kreativitet kan blive en vækstkatalysator. Nogle af disse løsningsmodeller er som afslutning på projektet blevet afprøvet i pilotprojekter, og erfaringerne danner grundlaget for anbefalinger til europæiske og regionale beslutningstagere. Link til projektet: eller PoHeFa Policy, Health and Family learning PoHeFa er et treårigt sundhedsprojekt med syddanske partnere fra Videncenter for Sundhedsfremme på University College Syddanmark, Langeland kommune og Det Syddanske Bruxelles-kontor. PoHeFa er et sundhedsfremmende projekt, der går ud på at sikre at færre europæere bliver usunde som følge af forkert livsstil m.v. Projektet ønsker at skabe sammenhæng mellem det, der siges politisk og det, der gøres i praksis og hvor konkrete tiltag skal have effektiviseres. PoHeFa projektets aktiviteter har haft fokus på analyse og udredningsarbejde af kommunale arbejdsgange samt beslutning, planlægning, gennemførelse og evaluering af pilotprojekter i tæt samarbejde med Tønder og Langeland kommuner, der fungerer som danske testkommuner i projektet. Projektet er praksisnært, og Tønder og Langeland kommuner får følgende ud af deres deltagelse: 1. En analyse af nuværende implementeringspraksis og anbefalinger til forbedringer 2. Opkvalificering af kommunale professionspraktikere 3. Input til iværksættelse af fremtidige helhedsorienterede og strategiske kommunale sundhedsfremmende tiltag 4. Bedre sundhed blandt kommunens borgere 9

10 Europa Kommissionen finder den lokale problemstilling i PoHeFa særligt innovativ, og ønsker således at vide mere om de metoder og modeller som projektet udvikler og implementerer. Derfor er PoHeFa projektet blevet udpeget - blandt fire andre folkesundhedsprojekter - til at indgå i en pulje af projekter, hvis resultater kan ligge til grund for politikudvikling på EU niveau. Dette er et rigtig godt eksempel på hvordan lokale kompetencer og EU projekter fra Region Syddanmark kan opnå indflydelse på EU niveau. PoHeFa har deltagelse af i alt 11 partnere fra Danmark, Finland, England, Tyskland, Italien og Cypern. Projektet, der løber fra juli 2009 til juli 2012 har et samlet budget på knap 1 mio. EUR (ca. 52 % i støtte fra EU). Link til projektet: Healthy Children University College Lillebælt, Vejle kommune, Odense kommune og Det Syddanske Bruxelles-kontor er syddanske partnere i det treårige sundhedsprojekt Healthy Children in Healthy Families. Ulighed i sundhed er en velkendt udfordring for vores samfund og at nå de mennesker, der virkelig har brug for at vide og forstå, hvordan de kan forbedre deres helbred har vist sig at være svært. Dette er omdrejningspunktet i Healthy Children projektet. Healthy Children projektet består af fire faser - en afklaringsfase, opkvalificeringsfase, afprøvningsfase og opsamlingsfase. Projektaktiviteterne gennemføres i tæt samarbejde med Odense og Vejle kommuner, der fungerer som danske testkommuner med de to lokalområder Vollsmose og Løget. Konkrete aktiviteter kommer til at foregå her, og i løbet af projektet vil 20 ressourcepersoner fra civilsamfundsorganisationer i de to lokalområder blive rekrutteret og opkvalificeret, så de bliver i stand til at udvikle og implementere konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i tæt samarbejde med kommunerne. Projektet er praksisnært, og Odense og Vejle kommuner vil få følgende ud af deres deltagelse: Opbygget strategisk samarbejde med civilsamfundsorganisationer i de to lokalområder Etablering af netværk af ressourcepersoner fra civilsamfundsorganisationerne som er blevet opkvalificeret til at udføre sundhedsfremmende aktiviteter Gennemførelse af konkrete sundhedsfremmende tiltag i de to lokalområder Bedre sundhed blandt lokalområdernes borgere Ved projektets afslutning vil der ligge metoder og politiske anbefalinger til, hvordan lokale myndigheder kan etablere et tættere samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som kan være til inspiration for andre kommuner rundt omkring i Danmark og resten af Europa. 10

11 Healthy Children har deltagelse af i alt 13 partnere fra Danmark, Norge, England, Kroatien, Spanien og Italien. Projektet, der løber fra august 2010 til juli 2013 har et samlet budget på knap 1.3 mio. EUR (ca. 60 % fra EU). Link til projektet: 5 skarpe om EU-fundraising Afslutningsvis har vi liste fem centrale elementer, der kan være med til at adskille de lokale/regionale projektidéer fra de projektidéer, som er egnet til at søge støtte i europæiske fundsmidler. Nedenfor listes 5 centrale elementer i forbindelse med søgning af EU midler til en projektidé. Projektet skal indeholde nytænkning og innovative elementer. Dvs. eksempelvis et nyt produkt, en ny proces eller metode, ny forskning, nye løsningsmodeller, nye samarbejdsformer eller løsning af nye problemstillinger. Det skal være relevant at samarbejde med udenlandske partnere. Der er specifikke regler for forskning og produktudvikling om rettigheder til ny viden, men vilje til at inddrage danske og udenlandske partnere og eksperter er nødvendig i europæisk sammenhæng. Der skal typisk være tale om et længerevarende udviklingsforløb, hvor man ikke kender alle svar på forhånd. De fleste EU projekter har en varighed på 2-3 år. Tålmodighed er således helt centralt, da der nemt kan gå op til 9 måneder fra første kontakt er skabt, til der gives svar på en ansøgning. Der er næste altid tale om et element af medfinansiering af projektudgifterne. Den europæiske støtte udgør mellem 30 og 80 % af omkostninger afhængig af aktiviteterne og ordningen. Resten skal partnerskabet selv finansiere. Effekten af projektet skal være europæisk, hvilket vil sige, at der som hovedregel ikke gives EU-støtte til meget lokalt funderede projekter samt anlægsudgifter og udgifter til infrastruktur under de programmer, som SDEO arbejde med. Rationalet bag dette kriterium er, at de fordele, der skabes som følge af byggeprojekter og investeringer i udstyr kun kommer en snæver kreds af brugere til gode. Vi håber vejledningen har givet grundlæggende forståelse for EU projekter og støttemidler. Det syddanske Bruxelles-kontor ser frem til at arbejde sammen med jer omkring jeres projektidéer og muligheder for at deltage i europæiske partnerskaber. God arbejdslyst! 11

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO

EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni Henriette Hansen, SDEO EU set med lokale øjne Dansk konference i PoHeFa og Healthy Children Odense, 6. Juni 2012 Henriette Hansen, SDEO Disposition Hvem er SDEO og hvordan arbejder vi med kommunerne i Region Syddanmark Hvordan

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Syddanmarks indgang til den internationale markedsplads

Syddanmarks indgang til den internationale markedsplads Syddanmarks indgang til den internationale markedsplads EU-audit Management, regnskab og audit Lobbyak viteter Projektafslutning Projek dé Screening af idé Livscyklus for deltagelse i EU-projekter. Bruxelles-Kontoret

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for internationalt samarbejde 2020

Strategi for internationalt samarbejde 2020 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

KKR Syddanmark november Status for SDEO/Rasmus Anker-Møller

KKR Syddanmark november Status for SDEO/Rasmus Anker-Møller KKR Syddanmark november 2014 Status for SDEO/Rasmus Anker-Møller 1 Kort om SDEO Formål: vækst, innovation og udvikling i Syddanmark Målgruppe: virksomheder, regionen, kommuner, offentlige institutioner,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

1. Indledning Vision, mission, mål Aktivitetsområder Effektkæde for Copenhagen EU Office...5

1. Indledning Vision, mission, mål Aktivitetsområder Effektkæde for Copenhagen EU Office...5 STRATEGI 2017-20 1. Indledning...1 2. Vision, mission, mål... 2 3. Aktivitetsområder...3 4. Effektkæde for Copenhagen EU Office...5 1. INDLEDNING Copenhagen EU Office er det fælles EU-kontor i Bruxelles

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

International Strategi

International Strategi Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 3. juli 2013 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 International Strategi Esbjerg Kommune 2013 Formål Formålet med den internationale strategi

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Organisering UDKAST. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering UDKAST. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering UDKAST Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark Formål Region Syddanmark skal fremme den internationale dimension i regionale politikker og i den regionale udviklingsstrategi. For at kunne

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Indstilling: Indstilles til tilskud x Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia Projektets navn Innovation, iværksætteri

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015

Alle fire projekter har søgt om forlængelse i perioden 1.jan til og med 31. dec. 2015 1. Genbehandling - Ansøgning om forlængelse af ungeindsats i 2015 RESUMÉ Vækstforum vedtog på sit møde d.19. juni at give eksisterende rammeprogrammer mulighed for at kunne finansieres frem til udgangen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Der søges en offentlig institution eller offentlig juridisk enhed til at udvikle og drive et Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai inden for

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud Støttemuligheder for havne i EU Kort om Norddanmarks EU-Kontor Eksisteret siden 1990 med kontorer i Aalborg og Bruxelles En del af Business

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.

Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen. Michael Alstrøm. Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg. Hvem er vi? Johanne Helboe Nielsen Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune, Projektleder af OPI i Gødvad Enge jhn@silkeborg.dk Michael Alstrøm Advokat, Partner Rønne & Lundgren Advokatfirma Afdeling for

Læs mere

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1

2 s 0 t 1 r 1 a - t 1 e 4 gi 1 strategi 2011-14 1 1 baggrund og opbygning Foreningen Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office (CDEU) blev etableret den 24. november 2006. Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen står

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark

Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske

Læs mere

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 3 Hvad er Creative Europe? Creative Europe er Europa-Kommissionens

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere