Prosit. mar 11 DE IT STUDERENDES FAGBLAD. Tyske pirater. Sæt fokus på din karriere med en mentor side 7. Piratkopiering: Portræt: side 8.

Transkript

1 STUD.PROSA.DK Prosit mar 11 DE IT STUDERENDES FAGBLAD I dette nummer Side 3 Studiemiljøet skal styrkes Studiemiljøet skal styrkes Side 4 Tyskerne slagter pirat-kopister Side 5 Antipiratgruppen sidder klar ved printeren Side 6 Fokus på karrieren med en mentor Få en mentor at sparre med Side 8 Robotter, racerbil og algoritmer Få kr. Portræt: Robotter, racerbiler og algoritmer side 8 Piratkopiering: Tyske pirater må slippe millioner til filmselskaber side 4-5 B Afsender PROSA Overgade Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemskab er gratis under studiet. Sæt fokus på din karriere med en mentor side 7

2 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 SIDE 2

3 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 side 3 Studiemiljøet skal styrkes Mange studerende falder fra på de danske it-uddannelser. Et bedre studiemiljø og en bedre kontakt med de studerende skal mindske frafaldet. Af Christoffer Sandager Bøger, lektier og nye mennesker. Det kan være overvældende at starte på en uddannelse og begynde på en helt ny tilværelse. Så overvældende, at mange ser det som den eneste udvej at droppe ud af uddannelsen. Men det er de kede af på de danske it-uddannelser. Ved at styrke studiemiljøet håber de, at de kan mindske frafaldet og hjælpe den studerende på vej. Vi har meget stor fokus på studiemiljøet og undersøger i øjeblikket, hvordan de studerende trives, siger Karina Svanborg, uddannelseskoordinator på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet. Første studieår er det sværeste Også på Københavns Universitet foretager de undersøgelser om frafaldet. De oplever, at det især er på første studieår, at mange vælger uddannelsen fra. Det har de taget konsekvensen af. Vi har gjort første år mere praktisk og mindre boglig. Der kommer så mere teori senere hen i uddannelsesforløbet, siger studieleder Torben Mogensen. På Aarhus Universitet er første studieår også en tid, hvor mange studerende falder fra. Derfor afholder de samtaler med alle førsteårsstuderende. Vi tager et kvarter med hver enkelt, hvor vi snakker om, hvordan det er at starte, og hvordan fremtiden ser ud, fortæller uddannelseskoordinator Karina Svanborg og fortsætter: Vi forsøger altid at fortælle, at vi er der for dem, hvis de har lyst til at snakke. Personlige problemer Men Karina Svanborg erkender, at der ikke er mange, der kommer med personlige problemer og eksamensangst. Og ligesom på Københavns Universitet bliver de, der kommer, som regel henvist til en psykolog. Men det er ikke altid, at studerende med personlige problemer har brug for at tale med en psykolog. I mange tilfælde vil en coach-type BIGSTOCK PROSIT it-studerendes fagblad Marts 11 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Jesper Kiel Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: Polfoto Oplag: Tryk: Skive Folkeblad mange gange være mere relevant, siger Karina Svanborg. Og en coach er netop, hvad de har tilknyttet på Professionshøjskolen Metropol i København. Her får nye studerende på laborantuddannelsen udstukket et visitkort fra coach Inge Lise Rask. Og det har hjulpet på frafaldet. Folk, der lider af eksamensangst og har fået dårlige karakterer, kan se lys for enden af tunnelen, når de får mulighed for at tale med en coach, siger hun. Inge Lise Rask mener, at en coach er bedre egnet til at hjælpe med studerendes problemer end studievejledningen. Og hun får da også hver dag henvendelser fra studerende, der skal have et skub i den rigtige retning. Frafaldstruede kan blive gode studerende Mange af de laborantstuderende, der har været frafaldstruede, kan sagtens blive gode laboranter, hvis de bliver hjulpet på vej, fortæller hun. På Københavns Universitet har enkelte fakulteter indført en coachordning. Men på institut-niveau mener studieleder Torben Mogensen ikke, at der er råd. Men vi vil se på erfaringer fra andre studier, siger han. Få penge tilbage for Windows-licens De fleste computere bliver solgt med et styresystem fra Windows. Men hvis du ikke ønsker at benytte styresystemet, kan du få pengene tilbage. Det slår en ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet fast. Af Christoffer Sandager Operativsystem: Windows 7 Home Premium. Det står skrevet i specifikationerne på de fleste af de computere, der i dag bliver solgt i supermarkederne. Men hvis du hellere vil bruge et andet styresystem, kan du få pengene tilbage for Windows-licensen. Det har Forbrugerklagenævnet afgjort i en sag, hvor en dansker har fået 850 kroner tilbage. Danskeren, Asger Jørgensen, købte sin computer i et supermarked og ønskede at installere et andet styresystem end det medfølgende Windows Vista. Han krævede derfor at få kroner tilbage, da det på daværende tidspunkt var købsprisen for styresystemet. Forbrugerklagenævnet afgjorde, at Asger Jørgensen havde ret til at få penge tilbage. Men da computerproducenten ikke ønskede at oplyse købsprisen for styresystemet, fastsatte Forbrugerklagenævnet, ved hjælp af en sagkyndig, beløbet til 850 kroner. Asger Jørgensen fik de 850 kroner tilbage og installerede i stedet det gratis Linux-styresystem. 6 gode råd, når du køber computer: 1. Har din nye computer et præinstalleret styresystem, og vil du gerne have pengene tilbage, så skal du ikke aktivere styresystemet. Alle Windows-styresystemer kan blive refunderet. 2. Vær opmærksom på, hvilket styresystem der er installeret. Vil du gerne fortsætte med at bruge det, du er vant til, vil du have den nyeste version eller måske et helt andet styresystem? Alle Windows-styresystemer kan blive refunderet. 3. Små netbooks er ofte installeret med et styresystem med grundlæggende funktioner. Hvis du ønsker mere avancerede muligheder, skal du købe dem. 4. Med nyere computere følger der oftest ikke en installationscd med. Husk derfor at tage backup af softwaren, så du kan geninstallere den, hvis det bliver nødvendigt. 5. Der er i nogle tilfælde installeret prøveprogrammer på computeren. Det kan for eksempel være et antivirus- eller tekstbehandlingsprogram. Når prøvetiden er udløbet, skal du enten betale for at bruge programmet eller finde noget tilsvarende gratis på nettet. 6. Hvis computeren er købt på nettet, har du 14 dages fortrydelsesret. Men hvis du vil bevare den ret, må du ikke aktivere styresystemet på computeren. Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen.

4 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 SIDE 4 Da den tyske model blev umulig på dansk grund: I efteråret 2008 blev tre retssager afprøvet ved Østre og Vestre Landsret. Rettighedshaverne havde tydelige beviser på, at der var foregået ulovlige up- og downloads på de sagsøgtes internetforbindelse. Men i alle tre sager besluttede landsretten, at bevismaterialerne ikke var tilstrækkeligt til at ramme de enkelte personer. Det betyder med andre ord, at siden dengang skal rettighedshaverne kunne pege på, hvem der i eller uden for husstanden har begået de pågældende ophavsretskrænkelser. Tyskerne slagter pirat-kopister Et brev ind af døren og du skylder pludselig danske kroner. Tyskerne sætter hårdt mod hårdt. IP-adresserne afslører Up/Downloads, og det straffer de prompte. Filmselskaberne jubler og antipiratgruppen savler. Men intet tyder på, at det samme vil ske i Danmark. Af Filip Lauritzen The never ending story: Hvordan stopper man ulovlig piratkopiering? Tyskland melder offensivt ud. Har du en IP-adresse, er det også dit ansvar. Foretager du ulovlige up- og downloads, så får du også regningen. Og den model har foreløbig betydet 5,5 millioner kroner lige ned i lommen på filmselskabet Zentropa. Med adressen på de tyskere der har downloadet filmen Antichrist, var det bare at sende en regning ud på kroner eller en trussel om, at de ville blive sagsøgt for det femdobbelte. Men den metode dur ikke i Danmark. For modsat Tyskland skal man i Danmark kunne bevise, hvem der har siddet ved computeren og det er vanskeligt. Øverst på ønskelisten hos Antipiratgruppen står: Den tyske model. Men da det ikke er en mulighed, har Antipiratgruppen måttet ændre kurs. Vi så rigtig gerne, at man kunne sende regninger ud, ligesom man gør i Tyskland. Men det tillader den danske lovgivning ikke, og derfor må vi finde andre metoder, fortæller Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen. Brev-modellen er på vej Om kort tid udkommer Kulturministeriet med den danske model Advarselsbrevet. Antipiratgruppen sidder med i 5,5 millioner kroner lige ned i lommen på filmselskabet Zentropa. udvalget og har været med til at udforme brevet. Princippet er, at man modtager et brev, hvor vi oplyser, at vi har opdaget ulovlig up- og downloads, og det skal stoppe øjeblikkeligt, fortæller Maria Fredenslund. Bliver der fortsat ikke gjort noget ved problemet, kan det efter tre breve betyde en retssag. Politisk uenighed Kulturminister Per Stig Møller (K) vil ikke udtale sig, før hans arbejdsgruppe har fremlagt brevmodellen. Og i det hele taget, er politikerne bekymrede for at rose den tyske model. Dog udtaler Venstres Preben Rudiengaard til Politiken.dk: Jeg er træt af det her blødsødne samfund. Hvis vi ikke strammer op, sidder folk bare og griner. Men både SF, DF og Socialdemokraterne frygter for øget overvågning. Bekymringen består i, at man med den tyske model kan ramme de forkerte og at overvågningen af privates IP-adresser øges. Derfor har Kulturministeriet nedsat en arbejdsgruppe tilbage i 2009, der skulle udarbejde en optimal løsning. Alle kan få brevet Ifølge Antipiratgruppen bliver advarselsbrevet tiltænkt alle, der up- og downloader ulovligt. Det vil betyde rødglødende printere og et enormt administrativt arbejde. Men Antipiratgruppen er klar til at påtage sig arbejdet, hvis det er det, der skal til: Vi tror på, at advarselsbrevene vil få den ønskede effekt, siger Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen. Der er endnu ikke sat en dato, men Maria Fredenslund, der sidder med i arbejdsgruppen håber, at brevmodellen kører fra PROSA ønsker sig bedre downloadstjenester Løsningen er bedre forretningsmodeller og billige produkter, mener PROSA. Og meget tyder også på, at det er i den retning, online-salget er på vej hen. Salget af digital musik rundede i 2010 hele 4,6 milliarder US dollars. Ud over de veletablerede downloadtjenester, som eksempelvis itunes, er det først og fremmest nye all-youcan-eat streamingstjenester som Spotify, We7, Deezer, Rdio, WiMP og andre partnerskaber, der skaber væksten på det globale marked. Det viser IFPI s nyeste Digital Music Rapport Og den digitale musik giver elektronikkæderne kamp til stregen. I øjeblikket florerer over 13 millioner musiknumre på nettet. Hver 6. dansker mellem 20 og 65 år downloader jævnlig ulovligt, viser en undersøgelse fra YouSee I Frankrig lukker man brugerens interforbindelse, hvis de fortsætter med at up- og downloade ulovligt. En undersøgelse foretaget i Norge viser, at 82 procent ville stoppe, hvis de fik et advarselsbrev 29 procent af det totale musik-salg i 2010 blev købt digitalt. (Digital Music Rapport 2011) 76 procent af al musik downloadet i Storbritannien i 2010 var ulovligt. (Digital Music Rapport 2011)

5 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 side 5 The record industry is more open to new models now than it has ever been. Nearly one in four active internet users in Europe visit unlicensed sites monthly. Mark Piibe, EMI Music Digital Music Rapport 2011 The Nielsen Company Digital Music Rapport 2011 Antipiratgruppen sidder klar ved printeren We are doing all we can to provide consumers with legitimate viable alternatives to piracy. Rob Wells, Universal Music Group Digital Music Rapport 2011 PROSA tror ikke på advarselsbreve Ikke den store effekt... Teknikken kommer først... Man rammer kun de tilfældige teenagere... Ord, der dumper ud af Niels Bertelsen, formand for PROSA, når han skal kommentere på advarselsbrevet. PROSA støtter op om ophavsretten. Men løsningen må være mere information og bedre forretningsmodeller, mener Niels Bertelsen. Hvad mener Prosa om den tyske model? Det er en dårlig idé. Man kommer let til at ramme de forkerte. Andre kan bruge din IP-adresse, og så er det dig, der bliver ramt. Det dur ikke. Hvad mener PROSA om den danske brev-model? Jeg tror ikke på, at det får den store effekt. Hvis man skal gå efter nogle, skal man gå efter de helt store og ikke overvåge de private downloadere. Hvad mener PROSA så er løsningen? Man skal opbygge nogle bedre forretningsmodeller. Det skal både være lettere og billigere at downloade lovligt. Og så skal der oplyses bedre om det ulovlige i det. Mange ved ikke, at de foretager en ulovlig handling, når de downloader. Hvad betyder kampen for PROSA? Utrolig meget. Ophavsloven beskytter også vores medlemmer. Og mange af vores medlemmer sidder i samme problemstilling som kunstnerne. Vi så rigtig gerne, at man kunne sende regninger ud, ligesom man gør i Tyskland. Men det tillader den danske lovgivning ikke, og derfor må vi finde andre metoder, siger Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen. Siden dengang har Antipiratgruppen tænkt i alternative baner. Vi arbejder med to kategorier. Hr. & Fru Danmark, som i fremtiden skal have advarsler, og de helt store hardcore-pirater. Hvordan har I tænkt jer at fange folk Stopper de ikke efter tre advarsler, vil vi dukke op med en it-kyndig på adressen. I samarbejde med teleudbyderne vil vi finde frem til dem, der up- og downloader meget. Hvad tror du, fremtiden byder på? Jeg tror, der kommer flere forretningsmodeller, der gør det endnu lettere og billigere. Det handler om at finde knæk-grænsen, hvor det er tilstrækkeligt billigt og nemt til, at man ikke gider downloade ulovligt. Foto: Lars Bertelsen Tror du, det vil stoppe alle? Vi er godt klar over, at vi ikke rammer hardcore-piraterne med disse breve. Der skal anvendes andre metoder, for de stopper ikke, selvom de får et advarselsbrev. Tror du, brevene vil virke? Vi er meget optimistiske. Undersøgelser fra flere lande viser, at det har den ønskede effekt. Det vigtigste er, at vi gør brugerne opmærksomme på, at de har et ansvar for, hvad der sker på deres internetforbindelse. Hvad er det andet end en advarsel? Vi håber også, at det vil virke som information til dem, der downloader ulovligt. Så de rent faktisk bliver klar over, at de er i gang med en ulovlig handling. BIGSTOCK

6 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 SIDE 6 Fokus på karrieren med en mentor Af Bo Sune Christensen, projektleder på PROSA Mentor Nu lancerer PROSA et mentorprogram for nyuddannede og studerende, der er ved at færdiggøre deres studier. Ambitionen er at lette unges vej ind på arbejdsmarkedet. For mange kan tiden, hvor man skal forlade studiets trygge rammer og kaste sig ud på det vilde jobmarked, virke skræmmende og uoverskuelig. En masse overvejelser begynder at melde sig: Hvad er det egentlig, man vil? Hvordan omsætter man de tykke bøgers teori til praksis? Hvilke forventninger har virksomhederne, og hvordan fungerer livet på en arbejdsplads? Her kan en erfaren it-professionel være en stor hjælp at sparre med for at få indblik i, hvad der venter på den anden side. PROSA har afprøvet en mentorordning som pilotprojekt i 2010, og tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive. Pilotprojektet gik ud på at sætte en ung itprofessionel i arbejde sammen med en erfaren fra branchen til sparring om karriereveje, personlig og faglig udvikling. Flere mentorer og mentees melder tilbage, at relationen giver dem et unikt frirum med plads til refleksion for begge parter. Derfor har PROSA besluttet at fortsætte ordningen og udvide den til nyuddannede og studerende, der er på sidste år af deres uddannelse. Deltagere søges Rekrutteringen af nye mentor- og menteeskandidater er allerede i fuld gang. Som mentee i DimittendMentor, som den nye udvidelse hedder, vil du blive sat sammen med en mentor, der er kommet godt i gang med sin karriere på it-arbejdsmarkedet, men stadig har overvejelser og erfaringer fra at være ny i frisk erindring. I vil som mentor og mentee forpligte jer til fem fysiske møder over 12 måneder, hvor ansvaret primært ligger hos mentee. Alle deltagere bliver klædt godt på til forløbet på kickoffworkshops hos PROSA. Kunne du tænke dig en personlig sparringspartner, skal du udfylde et profilskema, som vil danne baggrund for matchningen på prosa.dk/mentor senest 11. april. Det er fortsat kun medlemmer øst for Storebælt, som kan deltage, men på sigt er håbet at udvide ordningen til hele landet. Hvad siger tidligere mentees? Foto: Lizette Kabré og Lars Bertelsen Få en mentor at sparre med Er du lige blevet færdig, eller bliver det meget snart? Så skal du for alvor i gang med din karriere. Kunne du tænke dig en mentor, som stiller gode spørgsmål og hjælper dig på vej? Bliv mentee i PROSAs mentorordning DimittendMentor er et mentortilbud målrettet dig, der er nyuddannet eller ved at være færdig med dit studie. Du får mulighed for at mødes med en erfaren it-professionel, der gennem dialog og sparring kan give dig et realistisk billede af de forventninger, ønsker og krav arbejdsmarkedet har til dig. Det kan være en god hjælp på vej til dit første job. Som mentee får du: Fokus på dig og din professionelle udvikling En neutral sparringspartner, du kan drøfte karriere, personlig og faglig udvikling med Sparring om arbejdslivet, og hvordan det er at træde ind på det Ordningen har givet mig værktøjer til blandt andet at kunne tackle chefen bedre ved en lønsamtale samt givet mig mere mod til at udfordre mig selv og min ledelse på flere områder som for eksempel uddannelse. Martin Zedeler, mentee. Jeg er blevet mere afklaret med, hvor jeg skal hen i mit arbejdsliv. Min mentor har jeg brugt til at spejle mig i og få hjælp til at komme ud over rampen. Julie Kirknæs, mentee. Hvor meget og hvor længe? Som mentor og mentee i Dimittendmentor forventes I at mødes mindst fem gange over en periode på 12. måneder. Tilmeld dig NU DimittendMentor er i første omgang forbeholdt medlemmer øst for Storebælt. Hvis du er interesseret og gerne vil vide mere, kan du sende en mail til mentor@prosa.dk eller tilmelde dig ordningen via Med mentorordningen har jeg fået et frirum til at snakke, hvor min mentor er kommet med meget konstruktive, brugbare løsninger, som har hjulpet mig. Tim Nielsen, mentee.

7 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 side 7

8 prosit - it-studerendes fagblad mar 11 SIDE 8 Robotter, racerbil og algoritmer Rasmus Hasle Andersen studerer robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense. Et studium, hvor man kommer vidt omkring. Af Christoffer Sandager Vi har set dem i Hollywood-film, hvor de ofte forsøger at udrydde den menneskelige race og opnå total dominans over Jorden. Robotter har altid fascineret os, men Hollywoods billede af robotter ligger langt fra virkeligheden. Menneskelignende robotter gør vi os ikke meget i. Flyvende robotter, kravlende robotter, mobile robotter og industrirobotter er det, vi beskæftiger os mest med. Det fortæller Rasmus Hasle Andersen, der til daglig læser til civilingeniør i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense. Men at udvikle robotter er kun en lille del af undervisningen. Før man kan programmere robotter, skal man have en masse viden. De første tre år af uddannelsen går faktisk ud på at tilegne sig en kæmpe basisviden, så det kan lade sig gøre at bygge robotter. Rasmus havde ikke drømt om, at han i dag skulle sidde og programmere robotter. For år tilbage var det klassiske studier som journalistik og jura, der var mest spændende. Men Rasmus faldt over robotteknologiuddannelsen, da han surfede på nettet, og syntes med det samme, at det lød interessant. Studiet havde en catch phrase, der hed, at det er samspillet mellem software og hardware. Det er altså en kombination af de to, hvor man så har mulighed for at gå den ene eller anden vej. Det var det, der fangede mig, fortæller Rasmus. Han valgte at gå direkte i gang med uddannelsen på Syddansk Universitet, da HTX var gennemført, og huen var kommet på for fem år siden. I dag er han i gang med 10. semester og er færdig med sin kandidat til sommer. Men hvad fremtiden byder på, ved han ikke. Der er mange muligheder. Efterhånden er der software og elektronik i alt, så man kan være med i udviklingen af rigtig mange forskellige produkter, fortæller han. Rasmus understreger, at der ikke behøver at være robotter indblandet. For på trods af studienavnet ligger hans fokus ikke på robotter: Jeg er ikke specielt interesseret i robotter, men derimod i alle teknologierne bag. Rasmus mener derfor, at studiet har mange ligheder med datalogi. Man skal for eksempel på begge studier være i stand til at udvikle og analysere algoritmer. Men nok i mindre grad på robotteknologi-studiet. Til gengæld lærer vi at tilegne os ny viden lynhurtigt, fortæller Rasmus og fortsætter: Men på mit studium er der også mere fokus på den praktiske softwareudvikling end på det teoretiske. Alt det, vi udvikler, skal være til et eller andet praktisk formål, som regel i form af en robot, der kan gå, køre eller flyve. Til sit bachelorprojekt fokuserede Rasmus netop på det kørende. Han udviklede sammen med andre ingeniørstuderende en racerbil og byggede den helt fra bunden. Nogle af de studerende var funktionsorienterede, andre var maskineller mekanikorienterede, mens jeg havde viden inden for software og elektronik, fortæller Rasmus. De studerende skulle således lære at arbejde sammen på tværs af studierne og få et færdigt produkt ud af det. Vi startede med at lave chassiset, så vi havde strukturen til hele bilen. Derefter satte vi en motor i og sørgede for motorstyring til at kontrollere motoren, forklarer Rasmus. Derefter skulle vi have kommunikation til bilen. Der er masser af elektronik og intelligent software på bilen, som kan sende informationer om motorens status, pedaler, knapper og så videre. Rasmus testkørte selv racerbilen på Silverstone-banen i London. Det var fedt at sidde i en bil, som man selv har været med til at bygge helt fra bunden. Rasmus mener, at robotteknologistudiet har levet op til alle hans forventninger, og han vil derfor gerne anbefale det til andre: For alle, som overvejer noget inden for software, elektronik og it, er det en perfekt uddannelse. Rasmus Hasle Andersen, der til daglig læser til civilingeniør i robotteknologi på Syddansk Universitet i Odense. F å kr Gratis a-kasse for studerende Bliv gratis medlem af PROSAs a-kasse og få kr. i lommen. Tjek prosa.dk/gratisakasse eller sms PROSA GRATIS til 1204 for mere information