Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer"

Transkript

1 REDSKABSHÆFTE 3 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling af samarbejde

2 Risikoprofiler, risikovurdering og risikosituationer når kommunen, a-kasser, faglige organisationer og AF samarbejder Redskabshæfte 3 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tekst: DISCUS Redaktion: KL og LO Redskabshæftet kan hentes på LOs og KLs web-adresser: og eller bestilles hos LO s pjecebestilling på Layout: LO s grafiske værksted Tryk: Jydsk Centraltrykkeri LO-varnr.: 4376 ISBN-nr.: Marts 2003

3 Indhold Forord Indledning Hvad er en risikoprofil og en risikovurdering Profilen og parametrene erstatter ikke den konkrete, individuelle vurdering Hvad er en risikosituation? Risiko i gråzonen mellem kommunen, a-kassen og AF Risikovurderingen som tværsystemisk redskab Hvordan kan kommunen arbejde med risikovurdering? Hvordan kan a-kassen arbejde med risikovurdering? Hvordan kan AF arbejde med risikovurdering? Ændring i sygdomsopfattelsen og i aktørernes roller 10 konkrete skridt i samarbejdet om anvendelsen af risikoprofiler 1

4 Forord I gennemf rte KL og LO et metodeudviklingsprojekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF. Projektet bestod af fire lokale projekter i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov med deltagelse af socialforvaltningen i hver kommune, det lokale AF-kontor og i alt 22 a-kasser/faglige organisationer. FormŒlet var at s¾tte fokus pœ, hvordan man i f¾llesskab kan hj¾lpe borgere i ÓgrŒzonenÓ mellem det sociale system og arbejdsmarkedssystemet. Borgere, der bev¾ger sig mellem ledighed, sygdom, aktivering og arbejde. Efter projektets afslutning ved udgangen af 2002 er man i alle fire lokalomrœder godt i gang med at forankre projektets erfaringer og videref re de metoder og redskaber, der er blevet udviklet. Samtidig er mange andre kommuner, a-kasser og AF i gang med lignende initiativer. Forankringen af projektet sker parallelt med, at regeringens reform af besk¾ftigelsespolitikken Ð ÕFlere i arbejdeõ Ð er ved at blive omsat til lovgivning og initiativer. ÕFlere i arbejdeõ l¾gger bl.a. op til et mere samt¾nkt system, hvor indsatserne i socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken i h jere grad koordineres. De lokale akt rer i KL og LOs projekt har arbejdet med denne proces i tre Œr. Dermed kan projektets metoder og redskaber fungere som inspiration til, hvordan systemerne kan samarbejde konkret om f¾lles mœlgrupper og om sikringen af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden er det hœbet, at metoderne kan anvendes mere alment i det samlede samarbejde pœ sygedagpengeomrœdet og i arbejdsfastholdelsen af borgere, der er i fare for at falde ud af arbejdsmarkedet. Der er en r¾kke oplagte koblinger mellem de tv¾rsystemiske metoder, der er udviklet i samarbejdsprojektet, og arbejdsevnemetoden, der for nylig er blevet indf rt i forbindelse med f rtidspensionsreformen. Det er sœledes vigtigt, at den praktiske anvendelse af arbejdsevnemetoden sker i et tv¾rfagligt samarbejde mellem bl.a. kommunen, a-kasserne/de faglige organisationer og AF. Dette redskabsh¾fte handler om risikoprofiler, risikovurderinger og risikosituationer. H¾ftet redeg r pœ grundlag af erfaringerne fra de fire lokale projekter om, hvordan man kan arbejde med at udvikle f¾lles kriterier for, hvilke borgere det er vigtigt at samarbejde om pœ tv¾rs af systemerne. H¾ftet henvender sig til praktikere hos kommunerne, a-kasserne/de faglige organisationer og AF samt andre, der besk¾ftiger sig med den arbejdsmarkedsrettede indsats for borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet pœ grund af sygdom. H¾ftet er det tredje i en serie pœ fire, der beskriver forskellige aspekter af samarbejdet mellem kommunen, a-kasser/faglige organisationer og AF om arbejdsmarkedsfastholdelse. H¾fterne kan l¾ses uafh¾ngigt af hinanden. Det f rste h¾fte giver en kortfattet pr¾sentation af de samlede projekterfaringer. Det andet indeholder en mere detaljeret gennemgang af samarbejdet om arbejdsmarkedsfastholdelse. Det fjerde s¾tter fokus pœ rundbordssamtaler om arbejdsmarkedsfastholdelse: 2

5 Redskabsh¾fte 1: Rammer for en f¾lles indsats Redskabsh¾fte 2: Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis Redskabsh¾fte 4: Rundbordssamtaler med borgeren i centrum. Redskabsh¾fterne kan hentes pœ LOs og KLs webadresser: og Her kan man ogsœ downloade den overordnede afslutningsrapport om projektet samt de lokale evalueringer fra Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov-projekterne. KL og LOs projekt om samarbejde mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF er støttet af Beskæftigelsesministeriet I daglig tale kaldes det slet og ret for Samarbejdsprojektet. For det er, hvad det drejer sig om samarbejde, der skal forebygge, at sygemeldte ledige og andre i gråzonen mellem kommunen, a-kassen og AF falder ned mellem systemerne og mister kontakten til arbejdsmarkedet. Samarbejdsprojektet er gennemført i perioden i Ikast, Fredericia, Roskilde og Nakskov. Efterfølgende er det forankret i den almindelige drift i alle fire lokalområder, bl.a. med støtte fra de respektive koordinationsudvalg i kommunerne. Organisatorisk har projektet bestået af tre niveauer: En central styregruppe med repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, A- kassernes Samvirke, DA, LO og KL. Et fælles projektsekretariat mellem KL og LO. Fire lokale udviklingsprojekter med hver sin styregruppe og en tovholder. Ud over kommunen og AF har følgende a-kasser og faglige organisationer deltaget: FOA, KAD, Metal, HK, SiD, TIB, NNF og PMF. Det overordnede formål med projektet har været at finde ud af, hvordan vandringer og sagsoverleveringer mellem systemerne kan erstattes af et koordineret samarbejde og af et fælles ansvar for, at borgere får det rette tilbud på det rette tidspunkt. 3

6 Indledning NŒr en borger sygemelder sig til kommunens sygedagpengeafdeling, skal sagsbehandleren sœ hurtigt som muligt vurdere, om den sygemeldte er i fare for Ð i risiko for Ð at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet pœ grund af sygdommen. Sagsbehandleren skal ogsœ vurdere, om det er sygdommen i sn¾ver forstand, der udg r en risiko for den sygemeldtes arbejdsevne, eller om andre faktorer spiller ind. Redskabet til at lave en sœdan vurdering kaldes en risikoprofil, der bestœr af en r¾kke risikofaktorer eller -parametre. Risikovurderingen er en mœde at sondre mellem de borgere, som har brug for en tidlig og effektiv indsats, og de borgere, der mœ forventes at blive raske Óaf sig selvó og derfor kan vende tilbage til a-kassesystemet eller til deres arbejde, sœ snart sygdommen er overstœet. I mange kommuner er risikoprofilen og risikovurderingen allerede et indarbejdet redskab til at foretage denne sortering mellem sager, der kr¾ver megen opm¾rksomhed, og sager, der ikke g r det. I disse kommuner har man faste retningslinier for, hvordan man screener de indkomne sager, og hvilke kriterier man l¾gger til grund for vurderingen af, om en borgers helbredsproblemer er truende for vedkommendes fremtidige arbejdsliv. Imidlertid er det ikke nok, at kommunen er god til at lave risikovurderinger og effektiv til at igangs¾tte en tidlig indsats. Ofte burde indsatsen v¾re igangsat lang tid f r, at anmodningen om sygedagpenge havner pœ kommunens bord. Det g¾lder f.eks. for de ledige i forsikringssystemet, som har gœet l¾nge med fysiske, psykiske eller sociale problemer uden, at der er blevet taget hœnd om det. De har mœske v¾ret ledige i flere Œr. Men hverken deres a-kasse eller arbejdsformidlingen har fœet je pœ, at de reelt har sv¾rt ved at leve op til kravene pœ arbejdsmarkedet. NŒr disse borgere fœr et tilbud om aktivering eller ordin¾rt arbejde, reagerer de nogle gange ved at sygemelde sig, fordi de ganske enkelt ikke kan overskue situationen. Der kan g res noget for disse borgere pœ et tidligere tidspunkt. Men det kr¾ver, at ogsœ a-kassen og AF er opm¾rksomme pœ risikosignaler. Det er ikke tilstr¾kkeligt, at kommunen har en socialfaglig tradition for at lave risikovurderinger. Den tidlige indsats for risikogrupperne b r v¾re tv¾rsystemisk. A-kasserne, AF og kommunen skal i f¾llesskab s rge for, at den lediges problemer ikke udvikler sig over en lang arbejdsl shedsperiode, for derefter f rst at dukke op til overfladen, nœr borgeren formelt sygemelder sig, eller nœr der bliver stillet krav om arbejde eller aktivering. Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne hos kommunen, a-kassen og AF er opm¾rksomme pœ de risikosituationer Ð grœzonerne mellem systemerne Ð hvor borgere kan falde ned mellem to stole i overgangen fra et system til et andet. Det g¾lder f.eks., nœr en borger er for rask til at modtage sygedagpenge, men for syg til, at a-kassen kan vurdere vedkommende til rœdighed. Dette h¾fte bygger pœ erfaringerne fra det tv¾rsystemiske samarbejde om risikovurderinger i de fire lokale projekter. H¾ftet gœr ikke i detaljer med, hvordan kommunen og de kommunale sagsbehandlere isoleret set anvender risikovurderinger i sygedagpengeopf lgningen. Det er allerede beskrevet, bl.a. i pjecen 4

7 ÕSygedagpengeopf lgning og arbejdsfastholdelseõ, som Socialministeriet udgav i 2000 som resultat af 34-kommuneprojektet om arbejdsfastholdelse (Õ34KÕ). 5

8 Hvad er en risikoprofil og en risikovurdering? Risikobegrebet har utallige betydninger og anvendelsesformer. Ikke mindst i de senere Œr er risikobegrebet blevet anvendt som en almen karakteristik af samfundet som sœdan. Nogle sociologer taler direkte om risikosamfundet, hvor alle mennesker har en konstant bevidsthed om at v¾re i risiko for dette og hint. I dette h¾fte forstœs risiko alene som en risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vil sige, at nœr man i socialforvaltningen, hos AF eller i a-kassen taler om risiko og risikoprofiler, er det i forhold til arbejdsmarkedet. Risikoprofilen er det indledende redskab, som professionelle akt rer bruger i vurderingen af, om der skal g res en s¾rlig socialfaglig, psykologisk, l¾gelig eller anden indsats for at hj¾lpe en borger, der pœ grund af sygdom eller andre forhold ikke kan fastholde eller opnœ arbejde. NŒr man taler om borgere i risikozonen, bruges der tre indbyrdes forbundne udtryk: Risikoparametre eller risikofaktorer er de enkelte forhold og egenskaber, som karakteriserer en sygemeldt borger. F.eks. alder, diagnoser, ensidigt gentaget arbejde. Parametrene er indikatorer pœ, at man muligvis b r g re en s¾rlig indsats for den pœg¾ldende borger. Det g¾lder is¾r, hvis bestemte parametre optr¾der i en cocktail, som man erfaringsm¾ssigt ved, kan v¾re s¾rligt udst dningstruende. Risikoprofilen er den samlede liste af parametre, som medarbejdere hos kommunen, a-kassen og AF skal v¾re opm¾rksomme pœ i forbindelse med vurderingen af, om en borger er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet eller miste sin arbejdsevne og arbejdsmarkedsparathed. Risikovurderingen er den konkrete vurdering af, om der skal g res en s¾rlig indsats. Risikoprofilen er ikke et videnskabeligt redskab. Den er ikke i sig selv en objektiv indikation af, om en borger er ved at miste kontakten til arbejdsmarkedet. Dermed kan man heller ikke Žn gang for alle opstille X antal risikoparametre med en forventning om, at man nu har et samlet overblik over de faktorer, som bidrager til udst dning og marginalisering. Det afh¾nger helt af, hvilken borger der er tale om samt vedkommendes placering pœ arbejdsmarkedet. Risikoprofilen er derfor f rst og fremmest en erfaringsbaseret pejling. Samtidig er det en mœde at sikre, at kommunen, a-kassen og AF har en ensartet opfattelse af, hvordan man sondrer mellem borgere/sager, der ikke skal g res til genstand for en s¾rlig indsats, og dem, som skal. Hvis kommunen, a-kassen og AF nsker at samarbejde om anvendelsen af en f¾lles risikoprofil, er det derfor vigtigt: 1) at begynde samarbejdet med en brainstorm om det enkelte systems erfaringer med, hvilke borgere der er i risikozonen 2) at skrive risikoprofilen ned, efter at man er nœet til enighed om, hvilke risikoparametre det er v¾sentligt at v¾re opm¾rksomme pœ 6

9 3) at sikre, at risikoprofilen og risikovurderingen indarbejdes i den daglige drift og sagsbehandling i de tre systemer. Dette sker bedst via f¾lles uddannelse, grundig kommunikation og udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser. Profilen og parametrene erstatter ikke den konkrete, individuelle vurdering Risikoparametrene skal i hver enkelt tilf¾lde holdes op imod, hvilken borger der er tale om, og hvordan den arbejdsm¾ssige situation ser ud. Hvad betyder det i praksis? At v¾re ufagl¾rt er ikke i sig selv et risikoparameter, nœr en borger sygemelder sig og kommer pœ sygedagpenge. Det er heller ikke n dvendigvis i sig selv udst dningstruende at v¾re over 50 Œr. Men hvis en sagsbehandler eller en medarbejder i en a-kasse st der ind i en sag med en sygemeldt, ufagl¾rt mand over 50 Œr med tilbagevendende rygproblemer og med et tidligere job pr¾get af ensidigt gentaget arbejde og tunge byrder, er der tale om en kontekst og en cocktail, som kr¾ver en s¾rlig indsats. En sœdan mand har nemlig if lge rapporten ÓSygefrav¾r Ð hvorfor?ó gange sœ stor risiko for langvarigt sygefrav¾r som en yngre mand med lang uddannelse og ikke fysisk belastende arbejde. Dette er blot Žt eksempel pœ, at anvendelsen af risikoprofiler altid skal holdes op imod borgerens samlede baggrund Ð uddannelse, jobs, arbejdsl shed, tidligere sygdomsforl b osv. Sagsbehandlingen kan ikke s¾ttes pœ automatpilot, blot fordi man har lavet en risikoprofil bestœende af et antal risikoparametre. Eksempel på en risikoprofil: Ryglidelser Sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet Bevægeapparatlidelser kombineret med hårdt fysisk arbejde Ufaglært Psykiske lidelser Arbejdsskader Hyppige og gentagne sygemeldinger Lange perioder uden beskæftigelse Misbrugere og eksmisbrugere Alder sidst i 50erne. En risikovurdering kan sj¾ldent foregœ alene ud fra selve sygemeldingen og en l¾geattest. Sygdommens art og helbredsoplysninger kan give en f rste pejling. Men oftest kr¾ver det en samtale, f r man kan vurdere, om der er behov for yderligere indsats og for en inddragelse af andre akt rer. En sœdan samtale skal afd¾kke sammenh¾ngen mellem helbredsoplysningerne og borgerens uddannelses- og arbejdsm¾ssige baggrund samt borgerens generelle evne til at overkomme eller leve med sygdommen. Er det en borger med mange ressourcer og et stort personligt og socialt overskud? Er det en borger, der i forvejen har problemer, og som derfor selv vanskeligt kan hœndtere den helbredsm¾ssige situation? Eller er det en borger, som pœ trods af sin sygdom mœske kan stœ til rœdighed for en anden del af arbejdsmarkedet end džr, hvor han hidtil har arbejdet, og som derfor kan raskmeldes og vende tilbage til a- kassesystemet Ð evt. efter en arbejdspr vning med efterf lgende omskoling? 7

10 Det anbefales, at risikoprofilen kombineres med en r¾kke hj¾lpesp rgsmœl i forbindelse med samtalen med borgeren. Det kan f.eks. v¾re sp rgsmœl, der skal belyse: Borgerens egen motivation og sygdomsbillede Borgerens sociale netv¾rk og st tte i baglandet Borgerens arbejdsidentitet Borgerens billede af sine egne jobmuligheder eller eventuelle fastlœsthed i et meget sn¾vert jobvalg. Det er v¾rd at bem¾rke, at disse sp rgsmœl ogsœ er centrale i arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen, som er blevet indf rt i sagsbehandlingen i de kommunale socialforvaltninger i forbindelse med f rtidspensionsreformen. Det vil sige, at risikovurderingen foregœr i to trin: Det f rste trin bestœr i at identificere, om der er tale om en borger, der er omfattet af risikoprofilen. Er der en eller flere parametre, der Õpasser pœõ den pœg¾ldende borger? Det andet trin bestœr i at lave en konkret vurdering Ð pœ grundlag af hj¾lpesp rgsmœlene Ð af, om der er brug for professionel hj¾lp og samarbejde med andre akt - rer, fordi borgeren selv har sv¾rt ved at tage hœnd om sin situation. 8

11 Hvad er en risikosituation? Risiko i gråzonen mellem kommunen, a-kassen og AF Et manglende samarbejde mellem kommunen, a-kassen og AF kan i sig selv udg re en udst dningsrisiko for en borger, der er sygemeldt eller i fare for at blive det. Hvis ikke akt rerne laver en indbyrdes koordinering, kan overgangen eller sagsoverleveringen fra det ene system til det andet v¾re en af grœzonerne og dermed komme til at repr¾sentere en risikosituation for borgeren. Som n¾vnt i indledningen har kommunerne mange erfaringer med, at de ÕfŒr de sygemeldte for sentõ, og at den Õtidlige indsatsõ burde v¾re gjort langt tidligere i form af et mere systematisk samarbejde mellem kommune, a-kasse og AF. Denne erkendelse betyder, at risikovurderingen ikke l¾ngere skal anskues som et sn¾vert kommunalt redskab til en tidlig og mœlrettet indsats. Den skal snarere betragtes som et tv¾rsystemisk redskab. Dermed kommer der endnu en dimension pœ definitionen af risiko: PŒ den ene side har man risikoprofilen, der vedr rer det individuelle sygdomsbillede og den pœg¾ldende borgers arbejdsevne. PŒ den anden side har man risikosituationen, hvor en borger skal overgœ fra et system til et andet og hvor et manglende samarbejde mellem systemerne kan sk¾rpe risikoen for arbejdsmarkedsudst dning. Det er sœledes ikke sygdommen eller ledigheden alene og de dermed forbundne risici, der er potentielt udst dningstruende. Det er ogsœ den manglende koordinering af indsatsen og de formelle sammenst d mellem systemerne, der kan v¾re med til at sk¾rpe risikobilledet. F.eks. nœr en kommune raskmelder en borger efter et sygedagpengeforl b og a-kassen efterf lgende ikke kan vurdere vedkommende til rœdighed for arbejdsmarkedet. Kommunen siger, at borgeren er for rask til at v¾re pœ sygedagpenge, men a-kassen siger, at vedkommende er for syg til at v¾re fuldt til rœdighed. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med risikoprofiler og risikovurderinger ikke blot foregœr som en isoleret aktivitet i den kommunale forvaltning. Det skal ogsœ foregœ imellem systemerne. A-kasserne og AF skal l bende vurdere, om deres kunder/medlemmer kr¾ver en s¾rlig indsats og om der er behov for at inddrage andre akt rer. De tre systemer skal betragte risikovurderingen som et f¾lles redskab, der ikke kun er reserveret til brug i forbindelse med formelle sygemeldinger. Det skal kunne anvendes i hele ledighedsforl bet og ved overgange mellem systemerne. Kort sagt, risikovurderingen er en metode til forebyggelse af borgeres tab af arbejdsevne, uanset om vedkommende er sygemeldt, i aktivering eller passivt ledig. Opgaven er, at kommunen, a-kassen og AF bliver enige om, hvilke konkrete risici, der skal rejse faresignaler og hvilke ÕovergangssituationerÕ der udg r en risiko. Som eksempler pœ risikosituationer, hvor akt rerne b r forpligtes til at tage kontakt til hinanden, kan n¾vnes: 9

12 NŒr en sygemeldt ledig borger klart er omfattet af den f¾lles risikoprofil, og der er brug for en grundl¾ggende afklaring af borgerens sag og fremtidige arbejdstilknytning. NŒr a-kassen vurderer, at et medlem er i risiko for en l¾ngere sygemelding. NŒr kommunen pœt¾nker at raskmelde en borger efter en l¾ngere sygemelding og vedkommende skal tilbage for at stœ til rœdighed og ledigmeldes hos AF. Det g¾lder, uanset om borgeren er i aktivperioden, eller der er brug for en tidlig, forebyggende indsats for en borger i dagpengeperioden. NŒr kommunen vurderer, at der skal igangs¾ttes en arbejdspr vning. NŒr en borger i forsikringssystemet er 26 uger fra falddato. NŒr AF eller a-kassen vurderer, at en borger ikke kan klare en igangv¾rende aktivering og/eller har gentagne sygemeldinger i l bet af aktiveringen eller ved aktiveringens etablering. NŒr en borger er sygemeldt under opsigelse og i vrigt ser ud til at v¾re omfattet af risikoprofilen. I disse situationer er det vigtigt med klare indbyrdes aftaler mellem kommunen, a-kassen og AF. Disse kan skrives ind i en samarbejdsaftale mellem parterne (se n¾rmere herom i redskabsh¾fte 2: ÓArbejdsmarkedsfastholdelse i praksisó). Model for risikovurderingen Risikoparameter 1 Risikoparameter 2 Risikoparameter 3 Risikoparameter 4... Risikoprofilen + Risikosituationen Den konkrete risikovurdering Samarbejde og indsats tilpasset den enkelte borger 10

13 Risikovurderingen som tværsystemisk redskab Kommunerne, a-kasserne og AF har forskellige traditioner for, hvordan man hœndterer risikosager. Det er disse traditioner, som de fire lokale samarbejdsprojekter har arbejdet pœ at tilpasse, sœ man i dag har et entydigt billede af, hvordan man skal agere, og hvornœr man skal samarbejde med hinanden om risikosager. I det kommunale sygedagpengesystem er det meget almindeligt, at man sondrer mellem Óglatte sageró og Ósv¾re sageró. Men det er langt fra altid, at man inddrager a-kasserne og AF i sagerne. I a-kassesystemet anvender man normalt ikke risikovurderinger. Derimod har man en r¾kke lovm¾ssige forpligtelser til at lave konkrete rœdighedsvurderinger, hvor man vurderer, om et medlem er til rœdighed for arbejdsmarkedet eller ej. I AF-systemet anvender man som regel heller ikke risikoprofiler som redskab i screeningen af ledige, der er eller skal i aktivering. Men man har et mangeœrigt samarbejde med a-kasserne om borgere, der har sv¾rt ved at leve op til rœdighedsforpligtelsen. Hvordan kan kommunen arbejde med risikovurdering? Risikoprofilen er et vigtigt redskab i den kommunale sagsbehandlers f rste afd¾kning af en sag og i vurderingen af, hvilke tiltag der er n dvendige. Derefter kan der v¾re behov for at indhente en r¾kke andre uddybende oplysninger, f.eks. i form af l¾gepapirer, uddannelsesog arbejdsforl b og andre data, der kan give et fuldgyldigt billede af sagen. Alle sagsbehandlere anvender i forskelligt omfang en sœdan indledende kortl¾gning af sygedagpengesager. Det er bare ikke altid, at de g r det ens. I en kommune med mange sagsbehandlere kan der sœledes v¾re forskellig praksis mht. vurderingen af, om en sag er en risikosag eller ej. Der er altid et vist element af individuelt sk n. En systematisk risikoprofil kan imidlertid v¾re med til at minimere forskellene i det individuelle sk n. Desuden kan en t¾t kollegial sparring samt inddragelse af l¾gekonsulent medvirke til en st rre grad af ensartethed i sagshœndteringen. Erfaringerne fra samarbejdsprojektet mellem kommuner, a-kasser/faglige organisationer og AF har vist, at det kan betale sig at arbejde systematisk, ikke bare med at skabe en ensartet praksis mellem de kommunale sagsbehandlere i identifikationen af risikosager, men ogsœ i opf lgningen og i inddragelsen af samarbejdspartnere. Det kr¾ver, at der er klare aftaler, f.eks. mellem kommunen og a-kasserne om, at den kommunale sagsbehandler altid kontakter den relevante a-kasse, hvis hun st der pœ en sygemeldt ledig fra den pœg¾ldende a-kasse, og hvis det i vrigt ser ud til, at der ikke er tale om en Óglat sagó. Eller at medarbejderen fra a-kassen tager initiativet, hvis det vurderes, at et medlem har behov for, at kommunen bliver inddraget. For kommunen er det en klar fordel hurtigt at fœ a-kassen pœ banen, nœr en ledig kommer pœ sygedagpenge. A-kassen har ofte et godt kendskab til den sygemeldte og til de arbejdsmuligheder, som den pœg¾ldende har. Derfor kan a-kassen supplere kommunens indledende risikovurdering med en mere specifik vurde- 11

14 ring af, hvordan mulighederne er for, at den pœg¾ldende borger kan vende tilbage til sit ÓgamleÓ arbejdsomrœde efter raskmelding. Samt hvordan udsigterne er til, at a-kassen kan vurdere vedkommende til rœdighed. Kommunen kan ogsœ anl¾gge en risikovurdering med henblik pœ inddragelse af AF, nœr en ledig skal raskmeldes efter en sygdomsperiode. I l bet af et sygedagpengeforl b fœr kommunen ofte et godt kendskab til en borger. Det er vigtigt, at denne viden overleveres til AF-systemet, som skal hj¾lpe borgeren videre mod selvfors rgelse. Nogle af de ledige, som raskmeldes efter et sygdomsforl b, er stadig i dagpengeperioden. Mange af dem fœr efter en raskmelding lov til Óat passe sig selvó i en l¾ngere periode, nœr de ledigmeldes hos AF. Men det er bedst, hvis der er kontinuitet mellem de foranstaltninger, der har v¾ret iv¾rksat af kommunen i sygedagpengeperioden, og de tiltag, som AF s¾tter i v¾rk Ð f.eks. i form af en tidlig, forebyggende indsats. Et t¾t samarbejde mellem kommunen og AF kan sœledes sikre, at der ikke spildes en masse vigtig viden og at den raskmeldte, ledige borger ikke overlades til sig selv, men at der i stedet bygges videre pœ det aktive forl b, som kommunen har sat i gang i sygedagpengeperioden. Hvordan kan a-kassen arbejde med risikovurdering? A-kasserne har ikke nogen lovm¾ssig forpligtelse til at vurdere, hvorvidt deres medlemmer er i risiko for at miste kontakten til arbejdsmarkedet. Derimod skal a-kasserne if lge loven lave en konkret vurdering af medlemmernes rœdighed i en r¾kke situationer. Hvis et medlem vurderes til ikke at v¾re til rœdighed, er vedkommende ikke berettiget til at modtage arbejdsl shedsdagpenge. SŒdanne vurderinger er en indarbejdet praksis i alle a-kasser. Imidlertid er der flere og flere a-kasser, der betragter det som deres opgave at anvende risikovurderinger som redskab til at forebygge, at medlemmer kommer i en situation, hvor de ikke kan vurderes til rœdighed. I den forstand kan a-kassernes anvendelse af risikovurderinger betragtes som en ikke-lovbunden tidlig indsats, der skal fange problemerne, f r de udvikler sig. Det kr¾ver blot, at medarbejderne i a-kasserne er opm¾rksomme, nœr de ledige medlemmer har andre problemer end ledighed. Og det kr¾ver, at medarbejderne er rustede til at komme i dialog med medlemmerne om disse problemer (hvad enten der er tale om sygdom, alkoholproblemer, sociale forhold eller noget andet) uden at det fœr karakter af et forh r. Ofte ser a-kasserne problemerne f r kommunen. Is¾r nœr det drejer sig om medlemmer, som man erfaringsm¾ssigt ved, har sv¾rt ved at komme i arbejde, og som ofte sygemelder sig til a-kassen. NŒr et medlem kontakter a-kassen for at sygemelde sig, sp rger nogle a-kasser alene til sygdommens forventede varighed. Men i samarbejdsprojektet er mange af a-kasserne begyndt at sp rge ind til sygdommens karakter og opfordrer medlemmet til, at der tages kontakt til kommunen om et samarbejde. Det betyder en tidligere indsats, end hvis a-kasserne blot afventede, at den kommunale sagsbehandler tog sig af sagen i forbindelse med kommu- 12

15 Risiko og rådighed For de ledige i forsikringssystemet er rådighed et afgørende begreb. Et ledigt medlem af en a-kasse kan kun få arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet. I lovgivningen er der en række præciseringer af, hvad det vil sige at være til rådighed og hvordan den ledige skal dokumentere denne rådighed. Dette skal bl.a. ske via løbende jobsøgning, accept af passende formidlet arbejde og fremmøde til samtaler hos AF. Hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, skal a-kassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed. Eksempelvis skal a-kassen lave en konkret rådighedsvurdering, når medlemmet to gange har meldt sig syg i forbindelse med formidling af arbejde, tilbud om aktivering, afholdelse af informationsmøder m.v.. Endvidere skal a-kassen indkalde til en rådighedssamtale, når et medlem efter en længere periode på sygedagpenge raskmeldes og anmoder om igen at få arbejdsløshedsdagpenge. En risikovurdering og en rådighedsvurdering er ikke det samme. Risikovurderingen er ikke lovpligtig. Den kan betragtes som en forebyggende indsats fra a-kassens side. En service, der via en tidlig indsats skal forebygge, at medlemmet kommer i en situation, hvor det er nødvendigt at lave en negativ rådighedsvurdering. A-kasserne kan således ved hjælp af en aktiv sagsbehandling og en opmærksomhed på medlemmernes sygesignaler foregribe rådighedsvurderingen. Samtidig kan risikovurderingen være udgangspunktet for at indlede et samarbejde med kommunen og AF om, hvordan man bedst muligt kan hjælpe medlemmet. Det er vigtigt at understrege, at risikovurderingen ikke træder i stedet for den konkrete rådighedsvurdering. Den skal a-kasserne fortsat lave i de situationer, som loven foreskriver. Men risikovurderingen er et signal til medlemmerne om, at a-kasserne ikke alene er en kontrolinstans i forhold til rådigheden, men også en aktør, der kan bidrage til at fastholde medlemmets kontakt til arbejdsmarkedet. nens lovpligtige otte-ugers opf lgning. Det betyder ogsœ, at den kommunale sagsbehandler er langt bedre kl¾dt pœ til at hœndtere sagen rigtigt. kommunen og eventuelt med AF, nœr det er relevant for at fremme medlemmets tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller for en afklaring af medlemmets sag. A-kassernes anvendelse af risikovurderingen handler dermed om at udvikle en praksis, der sikrer, at medarbejderne i a- kassen reagerer, hver gang de st der pœ medlemmer, der har andre problemer end ledighed. Det handler om, at a-kassen tager initiativ til et samarbejde med 13

16 Hvordan kan AF arbejde med risikovurdering? De ledige, som er tilmeldt hos AF, er pr. definition til rœdighed for arbejdsmarkedet og kan formidles til et ordin¾rt job. I praksis er der dog nogle, som har problemer ud over ledighed, og hvor der derfor kan v¾re behov for andre tiltag end ren jobformidling. AF har en vigtig opgave mht. at kunne sondre mellem de mange ledige, som prim¾rt skal have st tte til at fœ foden inden for pœ arbejdsmarkedet igen og den mindre gruppe, som pœ grund af sygdom og andre problemer har brug for hj¾lp til afklaring og eventuel behandling. Eller som skal overf res til det kommunale system, fordi de skal pœ sygedagpenge og mœske i gang med revalidering eller afpr ves med henblik pœ fleksjob. SŒledes er der en r¾kke situationer, hvor det prim¾rt er AF, som b r anl¾gge en risikovurdering og v¾re den udfarende kraft i samarbejdet med kommunen og a-kassen: NŒr AF i forbindelse med handleplansamtaler st der pœ borgere, der tydeligvis ikke er klar til ordin¾rt arbejde eller til jobtr¾ning pœ grund af sygdom eller andre problemer. NŒr borgere i aktivperioden har sv¾rt ved at klare aktiveringen og har gentagne sygemeldinger i l bet af aktiveringsforl bet. NŒr borgere n¾rmere sig falddatoen NŒr AF vurderer, at en borger ikke har mulighed for at blive selvfors rgende og at det kommunale system derfor skal ind i billedet, hvad enten det drejer sig om revalidering, fleksjob eller afklaring til pension. I alle disse situationer anvender AF reelt en risikovurdering, selvom man i AFsystemet ikke opererer med et sœdant begreb. Det vigtige er, at AF-konsulenterne er meget opm¾rksomme pœ ikke at lade den ledige l be linen ud i en aktivering, som den pœg¾ldende borger ikke kan magte. Hvis den ledige har andre problemer end ledighed Ð og hvis ikke disse problemer kan klares i AF-regi eller af den arbejdsplads, hvor den ledige eventuelt er i aktivering Ð skal AF tage fat om sagen og s rge for, at de rette akt rer kommer pœ banen. Det kan f.eks. ske ved, at AF indkalder a-kassen, kommunen og aktiveringsstedet til en rundbordssamtale. Ved en sœdan samtale medvirker kommunen i f rste omgang med rœd og vejledning. Men hvis borgeren efterf lgende bliver sygemeldt, overtager kommunen sagen. I samarbejdsprojektet er der en r¾kke konstruktive eksempler pœ forl b, hvor en AF-konsulent har s rget for at inddrage kommunen og/eller a-kassen, hvorefter man i f¾llesskab sammen med borgeren har vurderet, at vedkommende ville v¾re bedre hjulpen i det kommunale sygedagpengesystem. I enkelte tilf¾lde er det ogsœ endt med en hurtig afklaring til fleksjob. Som det fremgœr af nedenstœende eksempel, kan der ogsœ findes helt andre l sninger via et samarbejde. Generelt er der i AF-systemet ikke mange ressourcer til at anvende systematiske og tidlige risikovurderinger. De forsikrede ledige hos AF er som n¾vnt defi- 14

17 nitorisk til rœdighed, og det er derfor sv¾rt at foretage en indledende screening eller visitation af sager, der skelner mellem forsikrede ledige, der er i risikozonen, og forsikrede ledige, der ikke er. Identifikationen af risikosager sker sœledes ofte f rst langt inde i et aktiveringsforl b, som er gœet sk¾vt. Men erfaringerne viser alligevel, at der er mange gevinster at hente, nœr AF via risikovurderinger inddrager kommunen og a-kassen i forhold til borgere, hvor der er brug for en socialfaglig indsats. Eksempel på samarbejde: En forsikret ledig i aktivperioden er i offentlig jobtræning. I løbet af jobtræningen finder AF-konsulenten ud af, at borgeren har ganske meget sygefravær på grund af tilbagevendende smerter, der er opstået efter et færdselsuheld. AF-konsulenten indkalder til en rundbordssamtale mellem borgeren, arbejdspladsen, AF, en kommunal sagsbehandler og a-kassen. Borgeren er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er behov for at få en afklaring på den tilbagevendende sygdom forårsaget af smerterne. Arbejdsgiveren overvejer at ville ansætte medarbejderen ordinært efter jobtræningen, hvis der kan findes en fornuftig løsning på fraværet. Udgangen på rundbordssamtalen bliver, at kommunen bevilger en paragraf 28- aftale. Det vil sige, at arbejdspladsen fremover får fuld refusion for den nye medarbejders jævnlige sygefravær, der skyldes smerterne. Samtidig indvilger arbejdspladsen i at ansætte medarbejderen ordinært, når jobtræningen udløber. 15

18 Ændring i sygdomsopfattelsen og i aktørernes roller Sygdom er ikke en privatsag. Denne s¾tning er efterhœnden en naturlig del af mange virksomheders personalepolitik. Og det er alment accepteret blandt medarbejderne, at ledelsen og kollegerne Õblander sigõ, nœr man er syg. En aktiv sygdomspolitik i virksomhederne kan derfor ses som et udtryk for, at medarbejdernes trivsel ligger virksomheden pœ sinde og at der er en sn¾ver sammenh¾ng mellem medarbejdernes sundhed og virksomhedens produktivitet. Det er pr¾cis det samme forhold, der b r g re sig g¾ldende, nœr kommuner, a-kasser og AF indgœr i et samarbejde om forsikrede ledige i grœzonen mellem sygdom, ledighed, rœdighed, aktivering og arbejde. Sygdom er ikke en ÕhelleÕ, hvor den ledige skal have lov til at sejle sin egen s, indtil vedkommende Ð mœske Ð bliver rask igen og kan komme tilbage og stœ til rœdighed for arbejdsmarkedet. Tv¾rtimod b r systemerne v¾re forpligtede til i f¾llesskab at g re en indsats for at opfange risikosignaler hos en borger eller et medlem, f r problemerne vokser sig store. Tv¾rsystemiske risikoprofiler og risikovurderinger er redskabet til at s¾tte tidligt ind. De skal ogsœ ÕgŒ t¾ttere pœõ de borgere, som f.eks. Œbenlyst har sv¾rt ved at leve op til kravene i en aktivering. De skal tage fat om sygdomsproblemerne og de skal f lge dem til d rs i et samarbejde med kommunen. Det handler om en ¾ndring i opfattelsen af den professionelle rolle hos alle parter. Men anvendelsen af risikoprofiler i det arbejdsmarkedspolitiske system er ogsœ en fin balancegang. AF og a-kasserne skal ikke omklamre de mange forsikrede ledige, der alene har ledighed som problem. Disse ledige skal ikke uds¾ttes for misforstœet omsorg, blot fordi de indimellem er syge. Risikovurderingen skal bruges der, hvor der er behov for det: I forhold til den gruppe af forsikrede ledige, som netop ikke b r overlades til sig selv. Erfaringerne fra samarbejdsprojektet har vist, at det ikke er nogen let opgave, og at det indledningsvist kr¾ver en ekstra indsats i alle systemerne. Men det kan godt lade sig g re, hvis der er en f¾lles forstœelse af opgaven, og der kan ofte v¾re bœde tid og penge at spare gennem en sœdan tv¾rsystemisk, tidlig indsats. I samarbejdsprojektet har den f¾lles fokusering pœ risikoprofiler betydet, at det ikke l¾ngere blot er den kommunale sygedagpengeafdelings professionelle opgave at forholde sig til de sygemeldte borgere. AF og a-kasserne skal ogsœ v¾re opm¾rksomme pœ sygdom, hvis de vurderer, at der er fare for, at borgeren/medlemmet er ved at miste sin arbejdsevne. Derfor skal AF og a-kasserne ikke blot kigge pœ rœdighed versus ikke-rœdighed. 16

19 17

20 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D Postboks København S Tlf: Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf.: LO-varenr.: 4376 ISBN-nr.:

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF

AFSLUTNINGSRAPPORT. KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF AFSLUTNINGSRAPPORT KL og LO s projekt om udvikling af samarbejde mellem kommuner, a-kasser, faglige organisationer og AF KL og LO Februar 2003 Indhold 1. Indledning... 3 2. En kort sammenfatning... 6 3.

Læs mere

Arbejdsmiljø sundhedsfremme

Arbejdsmiljø sundhedsfremme Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk & Arbejdsmiljø sundhedsfremme ISBN-nummer 87-7735-533-4 LO varenummer 4423 Indhold Forord hvorfor

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer

Erhvervsskolerne mærker Thors hammer LO s nyhedsbrev nr. 1/2002 Indhold Erhvervsskolerne mærker Thors hammer............. 1 De tekniske skoler og handelsskolerne skal ifølge Udspils oplysninger spare tilsammen cirka 440 millioner kr. i år.

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999

LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 LO s Årsberetning 1998-99 September 1999 Landsorganisationen i Danmark LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Tag a-kassen med til samtalen

Tag a-kassen med til samtalen F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Sygemeldte ledige Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret Tag a-kassen med til samtalen på sygedagpengekontoret er udgivet

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne?

LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? LOs uddannelsesoplæg: Hvad mener eksperterne? DEBATOPLÆG OKTOBER 2003 Eksperter til inspiration Indhold LO vil i de kommende Œr fortsat g re en stor indsats pœ uddannelsesomrœdet. I et samfund hvor forandringerne

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis:

Aalborg Universitet. ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002. Forfattere: Synopsis: Titel: ÓTypehuskatalogÓ Tema: ÓModeller og kommunikationó Projektperiode: 1. september 2001 til 27. maj 2002 Forfattere: Kurt RenŽ Madsen Johnny H. Ryser Synopsis: Der udvikles et web typehuskatalog for

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU

Det er nu, lønmodtagernes rettigheder skal på dagsordenen i EU Nyhedsbrev til LO s amter og sektioner #5 / Oktober 2002 Ny model svigter de tungeste ledige...... Side 2 LO Vejle Amt har set på det nye aktiveringssystem i Holland, som er præget af privatisering, sortering

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning

Installations- og brugervejledning. Installasjons- og brukerveiledning. Handbok fšr installation och daglig anvšndning Installations- og brugervejledning Installasjons- og brukerveiledning Asettelu ja pšivittšinen kšyttš Handbok fšr installation och daglig anvšndning MAEUL0018 Dansk Alle rettigheder forbeholdes. Ingen

Læs mere

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl

Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl Data warehousing og Knowledge Management Strukturering af Informationer til AnalyseformŒl AALBORG UNIVERSITET MASTER i INFORMATIONSTEKNOLOGI, INDUSTRIEL IT (MII) PROJEKT GRUPPE: IT i BYGGERIET & IT i INDUSTRIEL

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV:

GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: 2012 TEKNISK AFDELING Time-/sagsstyring Kravspecifikation FASE 1 - DATO D. 03.08.2012 GENERELT REFERAT OG M LBARE KRAV: ANBEFALET BREDDE FOR DESIGNET: MAX. 850 PIXEL SIDEN CENTRERES P SK RMEN FOR USABILITY

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

DISCUS A/S EVALUERING. af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler

DISCUS A/S EVALUERING. af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler EVALUERING af Projekt Fælles Ansvars afklarings- og udslusningsforløb Formel 2001 i Fredericia samt brugen af rundbordssamtaler Maj 2001 Indhold 1. Forord... 3 2. Baggrund for projektet... 4 3. Evalueringen...

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark

Køn og fagbevægelse i 100 år. Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorganisationen i Danmark Juni 2002 Køn og fagbevægelse i 100 år Fagbevægelsens Interne Uddannelser Landsorgansationen i Danmark Juni

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Holstebro Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Elsebeth Dam Simonsen, eds@holstebro.dk, tlf. 96113841

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

InstallationshŒndbog

InstallationshŒndbog Inkjet farveprinter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation mœ reproduceres, opbevares i elektroniske anl¾g eller overf res i nogen form eller pœ nogen mœde - det v¾re sig mekanisk,

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Arkitektur og Virtual Reality

Arkitektur og Virtual Reality Arkitektur og Virtual Reality Speciale, informationsvidenskab, Aarhus Universitet Maj 1999 Af Morten Sams (93 11 17) og Bj rn Popp (93 12 47) Vejleder: Peter B gh Andersen Indhold Kurzfassung 2 Indledning

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere