HELHEDSPLAN

Transkript

1 HELHEDSPLAN Helhedsplan 2014 bygger videre på den lokale vilje til at udvise ansvarlighed og i fællesskab skabe udvikling. Helhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Thisted Bolig, Lejerbo Thisted samt Thisted kommune. Helhedsplanens overordnede mål er: - At gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke - At styrke beboernetværk og beboerdemokrati - At styrke beboernes fysiske, mentale og psykiske velvære - At styrke uddannelse og beskæftigelse - At boligområdet er et godt sted at bo - At bane vejen for at området bliver italesat med vægt på det positive, hvilket har stor betydning for områdets image. 1

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Resumé 4 Beskrivelse af området 7 Fysisk karakteristik de 5 afdelinger 8 Udfordringer i afdelingerne udover de boligsociale 9 Udviklingstendenserne og den sociale karakteristik i de 5 afdelinger 10 Omsætningen i beboersammensætningen 15 Konklusion 16 Vision og overordnede mål 17 Værdierne for det boligsociale arbejde 18 Introduktion til indsatsen 19 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie 21 Aktivitet 1.1: Fritidsguide for børn - Viden om mulige fritidsaktiviteter 23 Aktivitet 1.2: Flerfamilie terapi 24 Aktivitet 1.3: Netværksgrupper for familier 26 Aktivitet 1.4: Svømning for kvinder med småbørn KUN for kvinder 27 Indsatsområde 2: Beboernetværk, inddragelse og demokrati 29 Aktivitet 2.1: Boligsocial café 31 Aktivitet 2.2: Velkomst til nye beboere 32 Aktivitet 2.3: Processtøtte til afdelingsbestyrelserne 33 Aktivitet 2.4: Åben rådgivning bindeled til Thisted kommune 35 Aktivitet 2.5: Sociale arrangementer og aktiviteter/understøttelse af de frivillige 36 Aktivitet 2.6: Opsøgende arbejde 38 Aktivitet 2.7: Ejendomsfunktionærernes sociale kompetence styrkes og bringes i anvendelse i det boligsociale projekt 39 Indsatsområde 3: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 43 Aktivitet 3.1: Lommepengeprojekt (arbejde til børn og unge) 44 Hjælp til at skrive en ansøgning 45 Aktivitet 3.2: Erhvervsnetværk og mentorordninger 46 Aktivitet 3.3: Børnecafé 47 Aktivitet 3.4: Udvidelse af skole/hjem samtale 49 Indsatsområde 4: Image og kommunikation 51 Aktivitet 4.1: Kommunikationsplatform internt i de 5 afdelinger 52 Aktivitet 4.2: Ekstern kommunikation 53 Organisering af det boligsociale projekt 55 Partnerskabsaftale med Thisted kommune 56 Metoder i det boligsociale projekt 58 Evaluering 60 Overordnet tidsplan herunder milepælsplan for helhedsplanen 61 BILAG Bilag 1 Listen over særlige udsatte boligområder (Ghettolisten) 62 Bilag 2 Boligsociale nøgletal de boligsociale udfordringer de 5 afdelinger 63 Bilag 3 Faktaark antal ledige ultimo januar 2014, de 5 afdelinger 64 Bilag 4 Kommunale sociale- og sundhedsmæssige tilbud 65 2

3 Forord Helhedsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Thisted Bolig afdeling 4, 6, 7 og 8, Lejerbo Thisted afdeling samt Thisted kommune. De seneste år har der været udført en solid boligsocial indsats i Lejerbo Thisted, afdeling Et arbejde / indsats Thisted Bolig fremadrettet vil være en ligeværdig part i, således arbejdet foregår i det samlede boligområde, der tidligere har været omfattet af ghettobetingelserne. Via den tidligere boligsociale indsats, er der lagt et fundament for et godt socialt samarbejde mellem mange interessenter, der er i og omkring området. Helhedsplan 2014 skal bygge videre på den lokale vilje til at udvise ansvarlighed og i fællesskab skabe udvikling og forandringer på tværs af de 2 boligorganisationers 5 afdelinger, de kommunale tilbud i området og relevante andre. Derfor er det centralt, at få forenet de mange gode intentioner og ressourcer i en overordnet boligsocial helhedsplan med henblik på at skabe en koordineret indsats, hvor beboere, frivillige og professionelle aktører i fællesskab skaber de ønskede forandringer. Omdrejningspunktet i det boligsociale arbejde er et stærkt samarbejde på tværs af de 2 boligorganisationer Lejerbo og Thisted Bolig, de kommunale tilbud, de frivillige samt de boligsociale medarbejdere. Det er håbet, at helhedsplanen kan være et redskab til at bringe afdelingerne ind i en positiv udvikling i de kommende fire år, så bomiljøet forbedres og ikke mindst en forbedring af områdets image. Den endelige helhedsplan skal godkendes i alle 5 afdelinger, i de 2 boligorganisationer og i Thisted kommune. 3

4 Resumé Helhedsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Thisted Bolig, Lejerbo Thisted afdeling samt Thisted kommune. Helhedsplanen dækker 5 afdelinger, 639 boliger og cirka 1200 beboere. Helhedsplanens vision er: At øge tryghed, trivsel og hvor udviklingsmulighederne for den enkelte er i centrum Helhedsplanens overordnede mål er, at gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke, at styrke beboernetværket og beboerdemokratiet, at styrke beboernes fysiske, mentale og psykiske velvære, at styrke uddannelse og beskæftigelse og ikke mindst at arbejde for, at boligområdet opleves som et godt sted at bo både af beboerne og øvrige borgere i Thisted kommune. Effekten af indsatsen vil være, at området vil blive italesat med vægt på det positive, hvilket vil have stor betydning for områdets image. Områdets image har betydning, når de 2 boligorganisationer også ønsker, at tiltrække ressourcestærke beboere. Indsatser og overordnede mål For at opnå de overordnede mål igangsættes og understøttes aktiviteter indenfor kategorierne: Børn, unge og familier Beboernetværk, inddragelse og demokrati Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Image og kommunikation Selvom vi har valgt at have image og kommunikation som et selvstændigt indsatsområde, ligger indsatsen implicit i de øvrige 3 indsatsområder, idet der løbende udarbejdes pressemeddelelser o.l., der fortæller de gode historier i relation til disse indsatsområder. 4

5 Børn, unge og familier Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke målgruppens netværk såvel i de 5 afdelinger som i den øvrige del af Thisted kommune. Styrkelsen af netværkene sker med henblik på at øge tryghed og trivsel blandt beboerne, for herigennem at sætte udviklingsmulighederne for den enkelte i centrum. Overordnet mål med indsatsen: børn, unge og familier At gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke. At styrke beboernes fysiske, mentale og psykiske velvære. At boligområdet er et godt sted at bo. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indsatsen har som fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sættes de lokale ressourcer i spil, således der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens øvrige indsatsområder. Herudover rummer indsatsområde 2 også en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, med det formål, at der kan skabes relationer og brobygges til øvrige tilbud såvel i som uden for de 5 afdelinger. Overordnet mål med indsatsen: beboernetværk, inddragelse og demokrati At sikre en helhedsorienteret indsats i de 5 afdelinger, der inddrager såvel de 2 boligorganisationer, offentlige og frivillige aktører. At styrke de lokale ressourcer og udvikle det frivillige liv via bl.a. netværksdannelse. At styrke beboerdemokratiet med henblik på at løfte de boligsociale udfordringer. At styrke trivsel og trygheden blandt såvel de udsatte beboere som beboerne generelt. At boligområdet er et godt sted at bo. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsen sætter fokus på, at uddannelse og job er væsentlige elementer i at forebygge sociale problemer samt at være medvirkende til at skabe trivsel og tryghed. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelse af de unge beboers kompetencer men også opbyggelse af netværk. Overordnet mål med indsatsen: uddannelse, beskæftigelse og erhverv At bevidstgøre børn, unge og voksne om egne fremtidsmuligheder, herunder fritidsmuligheder og støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale. At øge andelen af de åriges tilknytningen til arbejdsmarkedet og herigennem styrke trivslen og trygheden i bred forstand. Image og kommunikation Image og kommunikation er et integreret element i de øvrige 3 indsatsområder. Målet med indsatsen er at fortælle den gode historie om afdelingerne; herudover skal effekten af de forskellige indsatser løbende kommunikeres ud på de 2 boligorganisationers hjemmeside og til tider også til den lokale presse. 5

6 Samtidig er det vigtigt, at vi alle italesætter alt det gode ud fra en devise om, at jo mere vi taler om det jo mere får vi af det. Overordnet mål At sikre et højt informationsniveau om de boligsociale indsatser og aktiviteter hos beboere, de 2 boligorganisationer, Thisted kommune og øvrige tilbud i området. At styrke områdets image med henblik på at sikre en afbalanceret beboersammensætning. Effektmåling Med henblik på kvalitativ og kvantitativ vurdering / måling på effekten af de planlagte indsatser og aktiviteter vil Det boligsociale projekt følge udviklingen på følgende måde: Som start og afslutning på projektet skal der laves en naboskabsundersøgelse dækkende de 5 afdelinger dette mhp vurdering af den samlede effekt af indsatserne i projektperioden specielt for så vidt angår de lidt mere bløde områder. Årligt primo maj indhentes KÅS-tabeller ved Danmarks Statistik for de 5 afdelinger for at følge op på den lidt mere kvantitative udvikling. Der vil blive udarbejdet en metode til kvartalsvis opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af den boligsociale projektleder samt den projektmedarbejder, der i dagligdagen er tilknyttet indsatsen. Den kvartalsvise status har til formål at sikrer, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige succeskriterier, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger, dog altid i gyldig respekt og godkendelse af såvel Styregruppen som Landsbyggefonden. For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Den boligsociale helhedsplan har et samlet budget på kr heraf er kr Landsbyggefondens andel, mens egenfinansiering fra kommunen udgør kr og de 2 boligorganisationer bidrager med kr Alle beløbene er for en 4 årige periode. Helhedsplanen er underlagt krav fra Landsbyggefonden, der gør at alle aktiviteter og indsatser skal dokumenteres, evalueres og måles, ligesom helhedsplanen bidrager til den nationale boligsociale evaluering og erfaringsudveksling om, hvilke aktiviteter og tilgange, som virker bedst i det boligsociale arbejde. 6

7 Beskrivelse af området Helhedsplanen dækker i alt 5 afdelinger fordelt på 2 boligorganisationer Thisted Bolig og Lejerbo Thisted. Der er mange grønne områder og legepladser såvel i som udenfor de 5 afdelinger, som bliver benyttet af beboerne i de 5 afdelinger. Området ligger tæt ved fjorden og skov; og der er ca. 20 km. til Vesterhavet. Afdelingerne er beliggende i det nordlige Thisted og der er ca. 1 km. til Thisted centrum. Området ligger centralt i forhold til offentlige transportmidler, skole, hal, sygehus, indkøbsmuligheder, kommunale institutioner, byliv, kulturtilbud og offentlig service. Indenfor en radius af 500 m er der en privat integreret daginstitution: Dronning Louises børnehus for de 2 6 årige, den kommunale Østre skole, samt Huset, som er et kommunalt fritidstilbud for børn og unge i fra 6 år og op. EUC Nordvest ligger med deres faguddannelsescentre som nabo til de 5 afdelinger. Kommunale tilbud m.m. Projekt Solsikken ligger ligeledes i området og fra september 2013 har projektet lejet sig 7

8 ind i Lejerbos afdeling Projekt Solsikken er et kommunalt sundhedsprojekt: Forebyggelse i nærmiljøet. Nærmiljøet er i denne kontekst Refsvej, Grønningen, Havrevej og Højtoftevej svarende til de 5 afdelinger den boligsociale helhedsplan omfatter. Herudover er der en bred vifte af kommunale sociale- og sundhedsmæssige tilbud i området - se tilbuddene i bilag 4. Fysisk karakteristik: Thisted Bolig - Afdeling 4 er beliggende på Grønningen 1 11 samt Afdelingen har 60 lejemål med lejligheder fra to til fire værelser og er et etagebyggeri. Bebyggelsen blev ibrugtaget 1. februar Afdelingen fik vinduer og tag renoveret i 1993 og nyt køkken og bad i Thisted Bolig - Afdeling 6 er beliggende på Grønningen Afdelingen har 93 lejemål med lejligheder fra to til fire værelser og er et etagebyggeri. Bebyggelsen blev ibrugtaget 1. november Afdelingen fik nyt køkken og bad i 2005; vinduer og terrassedøre blev udskiftet i Thisted Bolig - Afdeling 7 er beliggende på Refsvej Afdelingen har 186 lejemål med lejligheder fra eet til fire værelser og er et etagebyggeri. Afdelingen blev ibrugtaget 1. marts 1964 Afdelingen fik renoveret køkken og bad i 2006 / Thisted Bolig - Afdeling 8 er beliggende på Havrevej Afdelingen har 145 lejemål med lejligheder fra eet til fire værelser og er et etagebyggeri. Afdelingen blev ibrugtaget i Afdelingen fik vinduer i indgangssiden udskiftet i 2005 og renoveret køkken i Lejerbo Thisted - Afdeling er beliggende Højtoftevej (rækkehuse med små haver) samt Havrevej 1 33 (etagebyggeri; stuelejelighederne har en lille have). Afdelingen har 155 lejemål med lejligheder fra to til fire værelser med vægt på de største familieboliger. Bebyggelsen blev ibrugtaget i Bebyggelsen blev renoveret udvendigt i perioden , hvor bebyggelsen fik nye vinduer og overdækkede altaner. 8

9 Bolig socialt arbejde i de 5 afdelinger I Lejerbo Thisted, Afdeling blev der med Helhedsplan 2007 igangsat nogle processer, der skulle medvirke til, at afdelingen blev et trygt sted at bo med plads til alle og med sunde rammer i hverdagen. Fra at kæmpe med dårlige image, tomme lejeligheder, fraflytning af ressourcestærke personer og sociale problemer skulle området forvandles til et trygt boligområde, hvor der er plads til alle og hvor beboerne oplever ejerskab til afdelingens fælles ejendom for herigennem at mindske ressourcespild. Dette er i et vist omfang lykkedes. Der er i høj grad behov for at bygge videre på de initiativer, der er igangsat i helhedsplanen og fastholde / videreudvikle på de tidligere succesprojekter som f.eks. kulturaftnerne. Der er blevet gjort en stor indsats, og det fortsatte arbejde vurderes som afgørende for, at den gode udvikling fortsætter. Efter samarbejdet omkring de boligsociale udfordringer, der er i området, nu er udvidet til også at omfatte de 4 afdelinger i Thisted Bolig, vil de positive tendenser også skulle forankres som en naturlig del af dagligdagen på tværs af de 5 afdelinger. Udfordringer i afdelingerne udover de boligsociale Udover de boligsociale udfordringer, som helhedsplan via de valgte indsatsområder vil påvirke i positiv retning er der også andre udfordringer i afdelingerne. Udfordringer som helhedsplanen som udgangspunkt ikke har nogen indflydelse på men som alligevel har betydning for området: Særlige udsatte boligområder (i daglig tale: Ghettoområdet) Negativt omdømme Havrevej har været på listen over særlig udsatte boligområder (Ghettolisten) Ændringer i antallet af dømte pr beboere medførte, at Havrevej fra 1. oktober 2012 blev taget af ghettolisten af samme årsag kom Havrevej igen på ghettolisten pr. 1. oktober 2013! Havrevej udgør i denne kontekst Afdeling 4, 6, 7 og 8 i Thisted Bolig samt Lejerbo Thisted Afdeling Medio december 2013 vedtog Folketinget to ekstra kriterier se bilag 1 for den årlige liste over udsatte boligområder. Samtidig bliver der indført mulighed for, at politiet kan videregive oplysninger om uromagere til boligorganisationerne. Ændringen trådte i kraft 1. januar Med de nye kriterier er Havrevej igen kommet af listen pr. 1. februar Med loven får boligorganisationerne også mulighed for at udveksle oplysninger og afvise 9

10 uroskabende lejere. Tidligere kunne boligorganisationen kun nægte udlejning til en boligsøgende, der har fået ophævet eller opsagt et lejemål i samme boligorganisation. Med den nye lov kan man fremover afvise uromagere fra boligområder, der består af boliger fra flere forskellige boligorganisationer. Negativt omdømme At Havrevej har været på listen over særlige udsatte boligområder (ghettolisten) sammenholdt med en lang række andre faktorer har skabt, og skaber til dels fortsat, rygtedannelse, som er skadeligt for områdets image. Disse rygtedannelser har været og er til dels stadigvæk en negativ spiral, hvorved områdets beboere yderligere distanceres fra omgivelserne. Svage beboere, som f.eks. psykisk syge, beboere, som bruger lejligheden som værtshus, eller beboere som ikke rengør lejligheden, er spredt ud over området; noget som kan give omkringboende ønske om fraflytning. Området har stort set ikke udgifter til hærværk og der er stort set ingen kriminalitet, men der er et kæmpe forebyggende arbejde at gøre; ikke mindst for at de udsatte børn og unge skal have mulighed for at få et godt og sundt børne- og ungeliv; noget som er grundlæggende for at give dem den nødvendige ballast til også at få et godt og sundt voksenliv. Udviklingstendenserne og den sociale karakteristik i de 5 afdelinger. Udviklingstendenserne og den sociale karakteristik i afdelingerne sammenholdt med de 2 førnævnte udfordringer belyser, hvor vigtigt det er, at der løbende pågår en boligsocial indsats i de 5 afdelinger. Social karakteristik Isolation og forebyggende arbejde er de største udfordringer de 5 afdelinger. Isolationen gælder for børn, unge og voksne, både i forhold til fritidsliv, deres beskæftigelsesgrad og den generelle sundhed. Isolation er lige så skadeligt for helbredet som rygning og fedme (citat: Røde Kors) Netop i forhold til de valgte indsatsområder er der nogle udviklingstendenser i de 5 afdelinger som er særlige interessante: Mange enlige uden børn Mange enlige med børn Mange der føler sig ensomme Antallet af førtidspensionister Antallet af ledige Ledige som ikke vurderes arbejdsmarkedsparate men indsatsklare 10

11 Mange ufaglærte Mange uden aktivt fritidsliv Mange enlige uden børn kilde KÅS Danmarks statistik Andelen af enlige beboere uden børn er svagt faldende over årene , fra 364 til 347 husstande; hvilket svarer til godt 56 % af de samlede husstande. 56,3 % af samtlige husstande bebos af enlige uden børn (mod 36,7 % i Thisted kommune) På trods af andelen af enlige beboere uden børn er svagt faldende er andelen på de godt 56 % rimelig stor i forhold til det samlede antal beboere over 18 år. Hvis den enlige beboer tilmed er pensionist, kan der være en større risiko for marginalisering for en forholdsvis stor andel af den voksne del af beboerne i de 5 afdelinger. Mange enlige med børn kilde KÅS tal fra Danmarks Statistik Ud over enlige uden børn, er der ligeledes også en rimelig stor andel af enlige med børn; andelen af enlige med børn har været svagt stigende over årene , fra 76 til 94 husstande, svarende til godt 15 %. 15,2 % af samtlige husstande bebos af enlige med børn (mod 5,1 % i Thisted kommune) Børne- og familierådgivningsafdelingen i Thisted kommune oplever flere og flere familier, som har problemer med dynamikken i familien også i de 5 afdelinger. Enlige med børn kan have større eller mindre udfordringer omkring bl.a. netværksdannelse, fordi det kan være vanskeligt at få tid og overskuddet hertil. Et svagt eller måske endog manglede netværk kan være medvirkende til social isolation og marginalisering. Mange der føler sig ensomme - kilde: Nærmiljø-sundhedsprofil 2011 Det kommunale sundhedsprojekt: Projekt Solsikken har i forbindelse med deres projekt fået udarbejdet NIRAS Nærmiljø-sundhedsprofil i NIRAS har i sit materiale taget udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik samt foretaget en repræsentativ interviewundersøgelse med på daværende tidspunkt 407 af områdets i alt 853 beboere over 18 år. Projekt Solsikken dækker samme område som helhedsplan Af Nærmiljø-sundhedsprofilen fremgår bl.a., at 44 % af beboerne giver udtryk for nogle gange at være alene, selv om de egentlig har lyst til at være sammen med andre. Ligeledes bærer svarene i projektets kvalitative beboerinterviews stærk præg af oplevet ensomhed hos beboerne, og af en oplevelse af, at folk lukker sig om sig selv. 11

12 Centrale aktører i området med stort kendskab til målgruppen giver ligeledes udtryk for, at det for flere beboere ikke blot handler om ensomhed, men om regulær isolation. Det er især beboere med anden etnisk baggrund og beboere, der lider økonomisk afsavn, der sjældent ser familie. Samme undersøgelse viser, at 10 % af beboerne har et rådighedsbeløb på under kr samt at halvdelen af de interviewede oplever at lide økonomisk afsavn. 44 % giver udtryk for at være alene, selv om de egentlig har lyst til at være sammen med andre NIRAS Nærmiljø-sundhedsprofil peger på, at færre beboere fra området oplever, at der gode muligheder for at deltage i tilbud og aktiviteter sammen med andre end resten af Thisted kommunes borgere. Desuden oplever en større andel, at være ensomme. I Projekts Solsikkens kvalitative beboerinterviews har flere på spørgsmålet, om de benytter Projektets aktivitetstilbud svaret: Vi kommer ikke, fordi vi ikke har nogen af følges med. Dette udsagn viser ensomhedens selvforstærkende effekt. Tendens til ensomhed er tidligere blevet dokumenteret via Lejerbo Thisted, Afdeling s Naboskabsundersøgelse af 2009, hvoraf det fremgår, at beboernes kontakt udenfor området er lavere end i tilsvarende undersøgelser: En stor del af beboerne er isolerede i forhold til, at de ikke får besøg, har venner eller andre, som de kan tale personligt med eller give dem råd og bl.a. job og uddannelse. Hvis en tilsvarende naboskabsundersøgelse blev foretaget i de 4 afdelinger i Thisted Bolig, forventes det, at resultatet stort set vil være analogt med undersøgelsen i Lejerbo Thisted, Afdeling Antallet af førtidspensionister kilde KÅS tal fra Danmarks Statistik Andelen af pensionister, inkl. førtidspensionister har været svagt stigende over årene , fra 249 til 253 personer, hvilket svarer til knap 30 % af beboerne over 18 år. Af de 253 personer udgør førtidspensionisterne 143 personer svarende til knap 17 %. 29,9 % af beboerne over 18 år er pensionister (mod 31,2 % i Thisted kommune) hvoraf 16,9 % er førtidspensionister (mod 6,5 % i Thisted kommune) 12

13 Antallet af ledige bilag 3 Jobcenter Thisted har foretaget udtræk ultimo januar 2014 over antal ledige i de 5 afdelinger: 16,5 % / 144 af samtlige beboere over 15 år er tilmeldt Jobcenter Thisted, hvoraf flere har været arbejdssøgende igennem længere tid. Heraf udgør - 23,6 % / 34 er på arbejdsløshedsunderstøttelse forsikrede ledige - 45,2 % / 65 er på kontanthjælp - 31,3 % / 45 er under 30 år og har ingen uddannelse. At en forholdsvis stor andel af den voksne del af beboerne i de 5 afdelinger står udenfor arbejdsmarkedet har alt andet lige stor betydning for deres egen opfattelse af isolationsgrad og ensomhedsfølelse. At flere af de ledige har været arbejdssøgende igennem længere tid medfører risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt. Hvis man kigger på antallet af ledige fra KÅS Danmarks statistik over antallet af årige, der er offentligt forsørget, så har antallet af registrerede ledige været stigende over årene : 8,3 % er registeret ledige (mod 9,2 % i Thisted kommune) 18,7 % er på kontanthjælp (mod 8,9 % i Thisted kommune) Ledige som ikke vurderes arbejdsmarkedsparate bilag 3 Af udtrækket fra Jobcenter Thisted ultimo januar 2014 over antal ledige i de 5 afdelinger fremgår i øvrigt, at ud af de 144 ledige er: 43,1 % / 62 beboere vurderes som ikke-arbejdsmarkedsparate, men er indsatsklare 16,7 % / 24 beboere vurderes som ikke-arbejdsmarkedsparate og vurderes som midlertidigt passiv for arbejdsmarkedet. Projekt Solsikkens Nærmiljø-sundhedsprofil viser, at områdets arbejdssøgende har dårligere selvvurderet sundhedstilstand, flere fysiske smerter og psykisk ubehag, oplever oftere afsavn af økonomiske årsager, har mindre mentalt overskud i hverdagen, er i lavere grad udhvilede og oftere belastet af private forhold. Sundhedsprofilen viser endvidere, at de er mindre fysisk aktive og har svært ved at motivere sig hertil, ligesom flere blandt de arbejdssøgende er rygere og drikker alkohol. Tendens er ganske udtalt og kan måske siges at være forventet på baggrund af eksisterende forskning. 13

14 Mange ufaglærte kilde KÅS tal fra Danmarks Statistik Andelen af beboere mellem 15 og 64 år og som har grundskolen som senest afsluttet uddannelse er stigende over årene , fra 199 til 226 personer. 79,9 % af de årige har grundskolen som senest afsluttede uddannelse (mod 63,5 % i Thisted kommune) 55,4 % af de årige har grundskolen som senest afsluttede uddannelse (mod 30,1 % i Thisted kommune) Sammenholdt med tallene fra Thisted Jobcenter ultimo januar 2014 der viser, at ud af de 144 ledige er: (ny opgørelsesmetode indført pr. 1. januar 2014) 31,3 % / 45 er under 30 år og har ingen uddannelse, hvoraf 10,4 % / 15 vurderes til åbenlyst uddannelsesparate 20,9 % / 30 vurderes til aktivitetsparate Uddannelse er i dag den vigtigste adgangsbillet til arbejdsmarkedet; derfor er det et problem for den enkelte, der ikke har en uddannelse, som derved kan få det vanskeligere ved at få et job. Den seneste rapport fra Beskæftigelsesregionen Nordjylland beskriver, at erfaringerne viser, at mange af de unge går i gang med en uddannelse, men mange falde fra igen. Der er unge, som må opgive at afslutte uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Der kan dog også være andre årsager til frafaldet: den unge kan ikke finde sig til rette på uddannelsen, fortryder valget eller har svært ved at leve op til de faglige krav. For nogle unge kommer andre forhold på tværs af uddannelsesforløbet, f.eks. sygdom, psykiske problemer eller familiekriser. Den gruppe af unge, som har problemer, der gør det vanskeligt at starte og især gennemføre en uddannelse skal gøres klar til at tage en uddannelse. Mange uden aktivt fritidsliv kilde Naboskabsundersøgelse af 2009 Der er en tendens til, at mange børn og unge ikke har en aktiv fritidsliv. Af Lejerbo Thisted, Afdeling s Naboskabsundersøgelse af 2009 fremgår, at beboernes kontakt udenfor området er lavere end i tilsvarende undersøgelser: 50 % af de 6 11 årige har ingen aktiviteter udover skolen 58 % af de årige oplyser, at de ikke går til noget i deres fritid 38 % af de årige kommer ikke i nogen klub. Derudover er der en tendens til ensomhed, som er dokumenteret via samme Naboskabsundersøgelse: 14

15 En stor del af beboerne er isolerede i forhold til, at de ikke får besøg, har venner eller personer som de kan tale personligt med eller kan give dem råd om bl.a. job og uddannelse. Hvis en tilsvarende undersøgelse blev foretaget i de 4 afdelinger i Thisted Bolig, forventes det, at resultatet stort set vil være analogt med Lejerbo Thisted, Afdeling Omsætningen i beboersammensætning kilde KÅS tal fra Danmarks Statistik Generelt er der sket en fremgang i det samlede beboerantal i de 5 afdelinger i perioden 2009 til 2013: I alt Fordelt på 617 husstand ,1 % Lejerbo ,6 % Thisted Bolig ,2 % I det boligsociale arbejde er det også interessant at se på flowet i fra- og tilflytningen: I alt: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Enlige uden børn: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Enlige med børn: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Par uden børn: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Par med børn: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Øvrige/uoplyste: m/dansk oprindelse indvandrere m.m. Bearbejdet tal jf. Danmarks statistiske nøgletal Fraflyttere Ultimo Tilflyttere Ultimo Beboeromsætningen er interessant fordi det kan være medvirkende til at vanskeliggøre en konstruktiv kontinuitet i dele af det boligsociale arbejde, når der løbende er en til- og fraflytning på knap 25 % af den samlede beboermasse. Omsætningen i beboersammensætningen kan alt andet lige også have en betydning i forhold til de effektmålinger, der forventes og er ønskelige i forbindelse med det boligsociale arbejde. 15

16 Konklusion Ud fra ovennævnte udviklingstendenser må det konstateres, at hvis ikke et flertal af beboerne i afdeling allerede er socialt udsatte, så kan de være i risikogruppen for at blive det. Kendetegnede ved socialt udsatte er netop, at de typiske er mennesker, der har to eller flere problemstillinger, f.eks. alkohol- eller stofmisbrug, sindslidelse eller store helbredsmæssige problemer. Herudover har de ofte ingen eller kun i ringe omfang tilknytning til arbejdsmarkedet og de er ofte uden uddannelse og deres sundhedstilstand er generelt lav. Der er således fortsat et stort og voksende dokumenteret behov for boligsocialt indsats, der bidrager til at bekæmpe isolationen og støtte op om integrationen af beboerne i det omkringliggende samfund. Hovedfokus i den kommende indsats vil være børn og unge, herunder deres muligheder for at være en aktiv del i samfundet. Hertil har helhedsplanens valg af indsatsområderne 1: Børn, unge og familie samt 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv suppleret med indsatsen omkring 3: Beboernetværk, inddragelse og demokrati, stor betydning for, at nå målet med at gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke samt at styrke deres fysiske, mentale og psykiske velvære. 16

17 Visioner og overordnede mål Helhedsplanens vision: At øge tryghed, trivsel og hvor udviklingsmulighederne for den enkelte er i centrum Helhedsplanens vision er, at skabe øget tryghed, trivsel og hvor udviklingsmulighederne for den enkelte er i centrum i de 5 afdelinger. Helhedsplanens overordnede mål er, at gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke, at styrke beboernetværket og beboerdemokratiet, at styrke beboernes fysiske, mentale og psykiske velvære, at styrke uddannelse, beskæftigelse og erhverv og ikke mindst at arbejde for, at boligområdet opleves som et godt sted at bo både af beboerne og øvrige borgere i Thisted kommune. Udgangspunktet for det boligsociale arbejde er, at de boligsociale udfordringer skal løses ved, at der skabes forandringer i området. Det boligsociale arbejde skal supplere boligorganisationernes og kommunens drift. Der skal ikke opbygges parallelle systemer, men arbejdes i forlængelse af hinanden. Der skabes synergi ved at udnytte de forskellige kompetencer, handlemuligheder og roller som boligorganisationerne og kommunen besidder. I det boligsociale arbejde vil der være en kontinuerlig fokus på, at der ikke skabes aktiviteter eller indsatser FOR beboerne men indsatserne skal ses mere som en hjælp til beboerne, de frivillige og afdelingsbestyrelserne til selv at skabe aktiviteter og indsatser. Den røde tråd i det boligsociale arbejde er det grundlæggende princip: at varige forandringer skabes ved, at der tages afsæt i de lokale ressourcer ud fra den værdsættende og anerkendende ressourcebaserede tilgang. Forankring skal derfor tænkes ind fra start til slut. Inddragelse af lokale aktører og beboere er derfor essentiel del af alle indsatser / aktiviteter. Det er ligeledes vigtigt, at de projekter der igangsættes er synlige og håndgribelige. Det boligsociale arbejde forstås som tidsbegrænsede udviklingsprojekter, som på sigt skal forankres hos lokale institutioner, frivillige foreninger og beboere. Forankringen af de boligsociale indsatser kan være: At frivillige eller andre lokale aktører viderefører indsatsen At der er skabt en varig forandring At de involverede aktører anvender de nye metoder fremover 17

18 At løse de boligsociale udfordringer og få forankret indsatserne tager tid. Derfor kan de sociale udfordringer ikke være løst på 4 år, men helhedsplanens indsatser bidrager til, at de sociale udfordringer mindskes og forebygger at nye opstår. Samtidig medvirker helhedsplanens indsatser til at lokaler ressourcer er bedre klædt på til selv at håndtere sociale udfordringer. Det er ligeledes en vigtig opgave i det boligsociale projekt, at fastholde kommunens og evt. politiets aktiviteter i området. Helhedsplanens indsatser for de 5 afdelinger skal bidrage til: At styrke et aktivt medborgerskab At styrke uddannelse, beskæftigelse og erhverv At forebygge ensomhed og isolation At skabe et attraktivt boligområde Værdierne for det boligsociale arbejde Det boligsociale indsats bygger på nedenstående værdier og holdninger som er grundlæggende og en forudsætning for, at arbejdet lykkes: Respekt og anerkendelse. - Det enkelte menneske er unikt og værdifuldt og har krav på at blive mødt med anerkendelse og forståelse. - Mennesket må ses og forstås i sin helhed og på baggrund af hele sin livshistorie. - Det enkelte menneske handler optimalt ud fra de kompetencer, det måtte have. - Det enkelte menneske skal mødes med anerkendelse, og der tages udgangspunkt i dets ressourcer, kompetencer og egenskaber. I arbejdet er der bred accept af, at alle indenfor lovens rammer har ret til selv bestemme, hvordan de vil leve deres liv; dog altid i gyldig respekt for andre. Tryghed og tillid. 18

19 Introduktion til indsatserne Der er i det boligsociale arbejde valgt 4 hovedindsatsområder, da disse, via en ekstraordinær boligsocial indsats, kan være medvirkende til at bryde isolationen til det omkringliggende samfund: Børn, unge og familie Beboernetværk, inddragelse og demokrati Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Image og kommunikation I et boligsocialt projekt som i høj grad bygger på tillid i relationsarbejdet er det en ganske vanskelig opgave at skemalægge indsatserne 4 år frem. Det boligsociale arbejde i de 5 afdelinger vil lægge vægt på de små skridt, hvor hovedvægten ligges på de ændringer, der giver den største virkning med den mindst subjektive indsats. Det handler mere om kontinuerlig udvikling der skal ikke lave om på alt det, det kan laves om på, og der skal ikke lave store, pludselige ændringer. Arbejdet med de boligsociale udfordringer handler om, at der tages små skridt frem mod den ønskede fremtid og blive ved med at tage små skridt frem, for herigennem gradvis at skabe de forbedringer, der er nødvendige i de 5 afdelinger, for at sikrer, at det bliver et velfungerende boligområde med gode rammer. Rammer, der muliggør at børn og unge får en god og tryg opvækst, hvor der er mulighed for også for de voksne at kunne udfolde sig med hensyn til uddannelse, arbejde og en aktiv / kreativ fritid. I den udviklingsproces, der hermed igangsættes, er det vigtigt at huske, at udviklingen måske i perioder går i stå måske endog også går nogle få skridt tilbage men det gør ikke så meget så længe udviklingen samlet set går mere frem end tilbage. Tanken med de små skridt er noget det boligsociale arbejde bygger på og egentlig ikke så meget bare et projekt med et start- og sluttidspunkt men mere en nødvendig kursændring. Kunsten er at finde frem til de rigtige små skridt, og derfor vil de enkelte indsatser løbende blive tilpasset, når og hvis der viser sig et konkret behov. Den boligsociale helhedsplan og indsatserne heri, arbejder med at sætte rammer og skabe muligheder for, at beboerne og de 5 afdelinger selv kan. Børn, unge og familier Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styr- 19

20 ke målgruppens netværk såvel i de 5 afdelinger som i den øvrige del af Thisted kommune. Styrkelsen af netværkene sker med henblik på at øge tryghed og trivsel blandt beboerne, for herigennem at sætte udviklingsmulighederne for den enkelte i centrum. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indsatsen har som fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sættes de lokale ressourcer i spil, således der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens øvrige indsatsområder. Herudover rummer indsatsområde 2 også en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, med det formål, at der kan skabes relationer og brobygges til øvrige tilbud såvel i som uden for de 5 afdelinger. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsen sætter fokus på, at uddannelse og job er væsentlige elementer i at forebygge sociale problemer og styrke trivsel og tryghed. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelse af de unge beboers kompetencer men også opbyggelse af netværk. Image og kommunikation Image og kommunikation er et integreret element i de øvrige 3 indsatsområder. Målet med indsatsen er at fortælle den gode historie om livet i de 5 afdelinger. Den gode historie skal løbende kommunikeres ud på de 2 boligorganisationers hjemmeside og til tider også til den lokale presse. 20

21 Indsatsområde 1: Børn, unge og familie Evaluering af Lejerbo Thisted, Afdeling s tidligere boligsociale indsats dokumenterer stor succes med indsatserne for børn og unge. Dette arbejde skal fortsætte og udvikles for alle børn og unge i de 5 afdelinger, så børn og unge får mest muligt energi, positive erfaringer, voksenkontakt, hjælp og inspiration til en dag selv at kunne forme et meningsfyldt voksenliv. Arbejdet vil også inkludere forældrene, da de er nærmere børnene end nogen anden. Jo større overskud forældrene har / får personligt, des mere har de at give videre til deres børn. Indsatsområde 1 rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke målgruppens netværk såvel i de 5 afdelinger som i den øvrige del af Thisted kommune. Styrkelsen af netværkene sker med henblik på at øge tryghed og trivsel blandt beboerne for herigennem at sætte udviklingsmulighederne for den enkelte i centrum. Det boligsociale indsats bygger på Thisted kommunes værdisæt omkring børn, unge og familie, og aktiviteterne i indsatsen bygger på følgende værdier: (uddrag fra sammenhængende Børne- Unge- og Familiepolitik 2010 Thisted kommune) Ethvert barn / ung er noget særligt og behandles med respekt, dvs. at barnet / den unge mødes med en anerkendende tilgang med udgangspunkt i barnets, den unges eller familiens ressourcer. Forældrene / familien udgør fundamentet i barnets liv, og det er forældrene, der har det primære ansvar for børnene igennem deres opvækst. Barnets dannelse, udvikling og trivsel sker i et samspil med omgivelserne, hvor barnets omgivelser udgør forældre, familie, nære voksne, professionelle voksne og børn. Såvel i Thisted kommune som i det boligsociale arbejde er der en inkluderende tilgang til opgaveløsning, hvor der i samarbejdet tages udgangspunkt i at se muligheder frem for begrænsninger. Problemkompleks Mange børn og unge er ikke tilknyttet foreningslivet; nogle kommer fra hjem med udfordringer og flere børn og unge mangler tydelige voksne, der kan sætte nogle sunde rammer og være rollemodeller, som kan danne grundlag for et godt og sundt liv. 50 % af de 6 11 årige har ingen aktiviteter udover skolen 58 % af de årige oplyser, at de ikke går til noget i deres fritid 38 % af de årige kommer ikke i nogen klub. En stor del af beboerne er isolerede i forhold til, at de ikke får besøg, har venner eller personer, som de kan tale personligt med eller give dem råd om bl.a. job og uddannelse. 21

22 Derfor er der behov for styrkelse af den mentale sundhed blandt børn, unge og familier bl.a. ved at skabe gode rammer for netværksdannelse. Der er ligeledes behov for, at barnet / den unge kan mødes af voksne, som vil det, og som udfordrer barnet / den unge på nysgerrighed, kreativitet, egne potentiale og kompetencer. Derfor skal barnet / den unge gøres aktiv i egen læringsproces, og skal sammen med familien og netværket inddrages i beslutningerne med respekt og hensyntagen til alders- og udviklingstrin. Overordnet mål med indsatsen At gøre børn, unge og familie mere ressourcestærke. At styrke beboernes fysiske, mentale og psykiske velvære. At boligområdet er et godt sted at bo. At fastholde det lave niveau af hærværk. Succeskriterier At børn, unge og familier oplever at have fået et større netværk. At forebygge isolation. At flere børn, unge og familier har et aktivt fritidsliv. At der ikke sker hærværk af betydning i de 5 afdelinger. At fraflytningsfrekvensen mindskes. Aktiviteter Fritidsguide for børn Flerfamilieterapi Netværksgruppe for familier Kvindesvømning med småbørn 22

23 Aktivitet 1.1 Problemkompleks Fritidsguide for børn Viden om mulige fritidsaktiviteter såvel i nærområdet som i Thisted kommune som helhed Der er en tendens til, at mange børn og unge ikke har en aktiv fritidsliv. Af Lejerbo Thisted, Afdeling s Naboskabsundersøgelse af 2009, fremgår, at beboernes kontakt udenfor området er lavere end i tilsvarende undersøgelser: 50 % af de 6 11 årige har ingen aktiviteter udover skolen 58 % af de årige oplyser, at de ikke går til noget i deres fritid 38 % af de årige kommer ikke i nogen klub. Der er en formodning om, at hvis en tilsvarende undersøgelse blev foretaget i de 4 afdelinger i Thisted Bolig, vil den vise det samme. Indhold og praksis for aktiviteten Der er vidensbaseret erfaring med, at børn der ikke har fritidsaktiviteter, har en dårligere prognose for deres voksenliv. I samarbejde med de kommunale og frivillige foreninger afholdes en foreningernes dag, hvor børn og unge kan komme og blive introduceret til/i de mange muligheder for fritidsaktiviteter. Dagen bliver afholdt som en skoledag (en lørdag), hvor der er mødepligt sammen med forældrene. Lærere og pædagoger fra Østre skole i alt 20 voksne deltager ligeledes i arrangementet. Arrangementet afvikles i Thy hallen. Målgruppe Formål Succeskriterier efter 1 år Målemetode Samarbejdspartner direkte involveret Afvikles umiddelbart efter sommerferien 2015 Alle grundskolebørn på Østre Skole i alt ca 160 børn og deres forældre At flere børn, unge og familier har et aktivt fritidsliv At omfanget af børn, der ikke har aktiviteter udover skolen, reduceres med 2 procentpoint. Østre skole kan være det boligsociale projekt behjælpelig med evaluering i form af en spørgeskemaundersøgelse f.eks. i klassens time Thisted kommune v/fritidskonsulenten Ungdomsskolen, herunder evt. SSP medarbejder Østre skole Thy hallen Foreningslivet i Thisted kommune 23

24 Samarbejdsrelationer Huset kommunalt fritidstilbud Medarbejderressourcer Projektleder: 39 timer pr. år i 2015 og 2017 Thisted kommune: 278,5 timer pr. år i 2015 og 2017 Forankring Hvis den lokale evaluering udvise positive resultat bør Thisted kommune / Østre skole foranledige tilsvarende informationsdage f.eks. hvert 2. eller 3. år. Aktivitet 1.2 Problemkompleks Flerfamilie terapi Børne- og familierådgivningsafdelingen i Thisted kommune oplever flere og flere familier, som har problemer med dynamikken i familien også i de 5 afdelinger. I de 5 afdelinger er der: 94 husstande enlige med børn svarende til 15 % af den samlede masse 71 husstande par med børn svarende til 11,5 % af den samlede masse Indhold og praksis for aktiviteten De familier, der primært tænkes på er ikke familier, der i forvejen er kendt i afdelingen som en sag men alene familier, der via selvindsigt har en interesse i, at få fagligt og professionel hjælp til at takle de udfordringer et familieliv også kan give. Tilbuddet strækker sig over 6 møder ansvaret for forløbet i tilbuddet har 2 familiekonsulenter fra Thisted kommunes familie- og rådgivningsafdeling. Gruppen af familier er en såkaldt lukket gruppe; der kan ikke ske løbende tilgang til gruppen. Hovedreglen er, at de deltagende familier har skolesøgende børn, som ligeledes deltager; hvis der er mindre søskende, er de også velkomne til at deltage under forudsætning af forældrene magter det. Tillid, tryghed og fortrolighed er i højsæde og der er ingen journalpligt. Ligeledes er det utrolig vigtigt, at der er en gensidig tavshedspligt mellem de deltagende partnere. Fællesnævner for de deltagende familier er, at de har udfordringer omkring familiedynamikken. Gruppen af familier mødes hver anden uge i tidsrummet kl På hvert møde sætter den enkelte familie mål op i gruppen; 24

25 små overskuelige mål, som familien vil arbejde med indtil næste gang gruppen mødes. Når gruppen mødes kl får de kaffe, saft og frugt, imens er der en kort runde, hvor alle fortæller om, hvad der optager den enkelte lige nu. Herefter er der en lille aktivitet afhængig af gruppesammensætningen. Familiekonsulenten kan også tage forskellige temaer op afhængig af behovet herfor i gruppen f.eks. opdragelsestemaer, relationsdannelser o.l. Så er der pause for børnene, mens de voksne taler om de eventuelle problematikker, som de er fyldte af og gruppemedlemmerne giver hinanden sparring. Efter denne runde sætter den enkelte familie igen nye mål for den næste periode. Som værktøj bruges ligeledes videooptagelser, hvilket kan være medvirkende til, at forældrene kan se sig selv i forskellige situationer. Mødet sluttes af med fælles aftensmad efterfulgt af en runde hvor hver især siger hvad de har fået med sig fra det konkrete møde. Målgruppe Formål Succeskriterier efter 1 år Målemetode Samarbejdspartner direkte involveret Samarbejdsrelationer Det boligsociale projekt understøtter projektet via lokaler og praktisk hjælp til afvikling af de enkelte møder, herunder indkøb til bespisningen. Familier, der via selvindsigt har interesse i, at få fagligt og professionel hjælp til at takle de udfordringer et familieliv også giver. At fastholde det lave niveau af hærværk i afdelingerne. At børn, unge og familier oplever at have fået et større netværk. At der afvikles 2 forløb med max 6 familie pr. forløb pr. projekt år. Det boligsociale projekt udfører sammen med familiekonsulenterne en løbende evaluering af effekten af behandlingsforløbet herunder familiernes oplevelser af indsatsen via et personligt interview. Familieafdelingen Sundhedsplejen Østre skole Dr. Louise børnehus 25

26 Medarbejderressourcer Forankring Projektleder: 12 timer pr. år Thisted kommune 154 timer pr. år Afhængig af effekten af indsatsen vil Thisted kommune få et godt grundlag til vurdering af, hvorvidt tilbuddet skal være et varigt tilbud i området (dog under forudsætning af, at beboersammensætningen udviser behov herfor) Aktivitet 1.3 Problemkompleks Netværksgrupper for familier Alle har behov for samspil med andre voksne, hvor bl.a. de dagligdags udfordringer, der er i et familieliv, kan vendes og drøftes og måske også få en hjælpende hånd en gang imellem. Der er en hypotese om, at det også gør sig gældende i de husstande, hvor der er børn: I de 5 afdelinger er der: 94 husstande enlige med børn svarende til 15,3 % af den samlede antal. 71 husstande par med børn svarende til 11,5 % af den samlede antal. Indhold og praksis for aktiviteten 44 % svarer til ca. 72 familier, der måske mangler et netværk, der i det daglige kan skabe de for alle nødvendige sociale relationer. Hovedfokus vil dog være de husstande, hvor én er alene om ansvaret for barnet/børnene. Der tilbydes én gang ugentligt for voksne med børn en familieaften med spisning og almen hygge i form af spil / læsning. Maden til disse aftner skal laves sammen med de fremmødte kosten skal være nem, sund og ikke mindst billig. 1. trin i denne proces er, at der afholdes en opstartsaften med almen hygge, kaffe/frugt, hvor der kan aftales med de interesserede, helt konkret hvad disse aftner skal indeholde udover hygge og samvær og måske en individuel snak Aftnerne kan ligeledes indeholde foredrag af og blandt de lokale aktører skabe viden om byens tilbyd og kulturelle muligheder mulighed for råd og vejledning i konkrete sager f.eks. skrivelser og/eller ansøgninger til de offentlige Målgruppe Aktiviteten afsluttes den 30. juni Primært de 94 husstande, hvor der er enlige med børn. 26

27 Formål Succeskriterier efter 1 år Målemetode Samarbejdspartner direkte involveret Samarbejdsrelationer Medarbejderressourcer Forankring At børn, unge og familier oplever at have fået et større netværk. At flere børn, unge og familier har et aktivt fritidsliv. At forebygge isolation. At 10 % af de deltagende voksne oplever at have fået et bedre netværk svarende til 8 familie har fået etableret et socialt netværk, der er nedbrydende for deres egen oplevelse af ensomhed. Der vil i forbindelse med de enkelte aftner blive udarbejdet oversigt over antal fremmødte, samt en kort beskrivelse af indhold. Efter ½ år vil der blive foretaget en interviewrunde blandt deltagerne. Afdelingsbestyrelserne / de frivillige Projekt Solsikken Andre relevante aktører i nærområdet og/eller Thisted kommune Projektleder: 202,5 timer pr. år Projektmedarbejder: 154,5 timer pr. år Tilbuddet til familier o.l. fortsætter efter projektperiodens udløb via de frivillige i Medborgerhuset Solsikken. Aktivitet 1.4 Problemkompleks Svømning for kvinder med småbørn KUN for kvinder Iflg. KÅS Danmarks statistik er der 144 husstande, der alene består af indvandrere / efterkommere. I de 5 afdelinger er der: 144 husstande, der alene består af indvandrere / efterkommere - svarende til godt 23 % af det samlede antal. Det formodes, at der er én voksen kvinde i hver husstand. Flere af disse kvinder er med baggrund i kulturelle og/eller religiøse forhold hindret i at deltage i offentligt svømmeaktivitet. Indhold og praksis for aktiviteten Hertil kommer et antal øvrige kvinder, der ikke ønsker at vise sig i offentligt rum. Svømning kun for kvinder én time om ugen i Thy Hallen. Der er en frivillig instruktør i nærområdet med et godt kendskab til og erfaring med målgruppen, som står for undervisningen. 27

28 Thy Hallen sikrer, at der er en kvindelig livredder tilstede samt at svømmehallen er aflukket for uvedkomne. Gennem deltagelse i tilbuddet vil kvinderne øge deres livskvalitet og livsglæde på flere måder. De vil opnå: - Øget socialt samvær på tværs af kulturer og aldre - Øget fysisk sundhed og dermed øget overskud og livsglæde - Øget integration og kendskab til andre kulturer - Øget kendskab til foreningslivet og dets muligheder - Øget selvtillid (ikke mindst for de kvinder, der vil modtage svømmeundervisning for første gang og herved øge deres kunnen) Endelig har Sprogcenter Thisted erfaringer med, at svømning har en gavnlig effekt på personer med traumer, hvilket gør det aktuelt med et svømmehold, hvor kvinder med flygtningebaggrund har mulighed for at deltage uanset religiøse og kulturelle baggrund. Målgruppe Formål Succeskriterier efter 1 år Målemetode Samarbejdspartner direkte involveret Samarbejdsrelationer Medarbejderressourcer Forankring Aktiviteten stopper ved udgangen af 2016 forinden forventes det, at der er en aftale med svømmeklubben om at de overtager aktiviteten. Kvinder i alle aldre i boligområdet. Der er mulighed for, at kvinderne kan medbringe deres småbørn. Det boligsociale projekt og Projekt Solsikken har kontakt med en gruppe kvinder i området, der har udtrykt stort ønske om et tilbud om kvindesvømning kvinder er allerede skrevet op til aktiviteten i håb om, at den kan realiseres. At forebygge isolation. At flere børn, unge og familier har et aktivt fritidsliv. At kvinder i alle aldre og med forskellig kulturel baggrund.kan mødes om en fælles, sund og livsbekræftende aktivitet. At 15 kvinder tilmeldt aktiviteten. Hver gang vil der blive udarbejdet oversigt over antal fremmødte. De frivillige Thy Hallen Projekt Solsikken Projektleder 23 timer pr. år Indtil ophør ved udgangen af 2016 arbejdes der på, at tilbuddet kan blive et tilbud under Svømmeklubben i Thisted. 28