Søndag 8. maj kl Luisi, Rakhmaninov & Nielsens 6. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Lise de la Salle, klaver PRO

Transkript

1 Søndag 8. maj kl Luisi, Rakhmaninov & Nielsens 6. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Lise de la Salle, klaver PRO

2 Torsdagskoncert Luisi, Rakhmaninov & Nielsens 6. Introduktion Program Koncerthuset DR Koncerthuset 2008/ / Søndag 8. maj kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Carl Nielsen ( ) Commotio, op. 58 (1931) Orkestreret af Hans Abrahamsen (2012) Varighed: ca. 23 Dirigent: Fabio Luisi Solist: Lise de la Salle, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten torsdag 12. maj kl og genudsendes søndag 15. maj kl Sergej Rakhmaninov ( ) Klaverkoncert nr. 4, g-mol, op. 40 (1926 rev. 1941) I Allegro vivace II Largo III Allegro vivace Varighed: ca. 30 Konceren optages til TV og sendes på DR K 15. og 22. maj kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil dagens solist Lise de la Salle signere cd'er i foyeren Pause ca Carl Nielsen Symfoni nr. 6 (1925) Sinfonia Semplice I Tempo giusto II Humoreske. Allegretto III Proposta seria. Adagio IV Tema med variationer. Allegro Varighed: ca. 35 Chef for DRs Kor og Orkestre: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2015/16 3 Carl Nielsens sidste store komposition er orgelværket Commotio. Ved koncerten i dag får Commotio nye farver i en orkesterudgave, lavet af Hans Abrahamsen. Carl Nielsen, arrangeret af Hans Abrahamsen: Commotio Af Jens Cornelius Commotio er i én stor sats og varer ca. 25 minutter. Titlen er latin og betyder bevægelse. Musikkens stemmer fletter sig ind og ud af hinanden, som var det et gigantisk stykke barokmusik, mens Carl Nielsens fantasi stiger mod højderne. Forløbet, der bl.a. rummer to store fugaer, er en ordentlig mundfuld. Det var det også for Carl Nielsen selv. Intet af mine andre Arbejder har krævet saa stor Koncentration som dette, skrev han. Hans Abrahamsen sammenligner Commotio med Grundtvigskirkens enkelhed og store, strenge proportioner. Han har før lavet mange transskriptioner af andre komponisters musik, også af Carl Nielsens. Commotio transskriberede han i Tidligere har også komponisterne Bo Holten og Karl Aage Rasmussen lavet orkesterudgaver af Commotio. Orkesterudgaven er lavet for et forholdsvist lille orkester, der minder om den størrelse, man finder hos Beethoven og Mozart. Grunden er, at Carl Nielsen i sine sidste år og i høj grad i Commotio arbejdede med neoklassisk stil. Han bandt sig til fortidige teknikker for at fokusere på stoffet. Den vinkel har Hans Abrahamsen også haft som udgangspunkt: I Commotio har jeg trukket lyden tilbage til et 18. århundredes orkester. Et benspænd!, har Hans Abrahamsen forklaret til Organistbladet. Carl Nielsen talte om selvobjektivering i forbindelse med Commotio, om at undertrykke alle personlige, lyriske fornemmelser, og om at opgaven kræver tørhed frem for følelse, så jeg forsøger at finde en orkesterklang og -stil, der er i forlængelse af hans forestillinger. Jeg genfortæller stykket i rammen af dette arkaiske orkester, og så ser vi, hvad der sker. Alligevel kan man, hvis man har Carl Nielsens orkestermusik i ørerne, gå på jagt i transskriptionen og finde elementer, hvor Abrahamsen går ganske tæt på sin afdøde kollega. En kommentar om Nielsens musik, fortalt i musik.

4 Værker DR Koncerthuset 2015/16 4 Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 4 De romantiske klaverkoncerters æra varede længe, faktisk helt indtil 2. verdenskrig. En af de sidste er Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 4, som han arbejdede med helt indtil Rakhmaninov havde haft så overvældende succes med sine Klaverkoncerter nr. 2 og 3 fra begyndelsen af århundredet, at nr. 4 kom til at stå i skygge af dem. Den har sjældent været vurderet efter sine egne kvaliteter, men efter i hvor høj grad den minder om forgængerne. Set med de briller misser man, at Klaverkoncert nr. 4 er et skarpt og originalt stykke musik. Rakhmaninov indspillede selv sin 4. Klaverkoncert på plade i Da Rakhmaninov i 1926 for første gang spillede sin Klaverkoncert nr. 4, havde hans verden definitivt forandret sig. Han var flyttet til USA og havde ingen udsigter til at vende tilbage til sit fædreland Rusland, der var blevet til Sovjetunionen. Den romantiske musik, som han stod for, var ved at uddø. I Europa var selv dur og mol under beskydning, og i USA stod jazzen for en musikalsk revolution. De ydre forandringer smitter indirekte af på Rakhmaninovs 4. Klaverkoncert. Den siger farvel til fortiden, ikke i form af en tårevædet afsked, men med et blik på en verden i forandring. Andensatsens smukke mysterium lader erindringen om fortiden stå i tranceagtige tåger, hvorefter finalen pisker afsted, næsten kynisk i sin indstilling om at dø med støvlerne på. Klaverkoncerten begynder drastisk, som springer man op på en karrusel, der allerede er i gang. In medias res midt i begivenheden kalder man det greb, Rakhmaninov benytter sig af. Dels fordi der ingen tid er at spilde, dels fordi han ikke længere har behov for at begynde forfra med Adam og Eva. Af samme grund udelader han også den sædvanlige solokadence for pianisten. Klaverkoncert nr. 4 blev et smertensbarn for ham, for kritikken var hård, og han lod sig påvirke til at revidere værket. Koncerten findes derfor i tre versioner: Urversionen fra 1926, en forkortet version fra 1928 og så den endnu kortere udgave, der sædvanligvis spilles også ved dagens opførelse. Den er lavet så sent som Et rastløst værk, hvis skæbne det i høj grad har været at blive målt med forkerte alen.

5 Værker DR Koncerthuset 2015/16 5 Carl Nielsen: Symfoni nr. 6, Sinfonia semplice Symfoni nr. 6 er Carl Nielsens sidste, mærkeligste og mest omdiskuterede. Laver han fis med publikum? Parodierer han den moderne musik? Eller er det én stor afmontering af ham selv som Mesteren, den feterede nationalkomponist? Titlen Sinfonia semplice (Enkel symfoni) er underfundig. Den hentyder umiddelbart til de naive temaer og den gennemsigtige orkestrering. I pressen fremhævede Carl Nielsen det lette og ligetil ved symfonien. Der er lystige Ting deri", sagde han, uden at man i avisen kunne aflæse, om det blev sagt med et sardonisk smil. Lille Nielsen kan jo da for pokker ikke blive ved på en og samme måde, er et af Carl Nielsens mange modstridende udsagn om Symfoni nr. 6. For der er en meget stærk ironi i musikken. De naive temaer gøres til postulater, og det gode humør svinger gang på gang over i sarkasme. Musikken er en parade af afbræk, der modsiger sig selv fra start til slut. Nielsens samtid, ikke mindst hans mange beundrere, håbede, at det hele blot var en underlig vits. 1. sats lægger ud som en harmløs neoklassisk symfoni, men hurtigt melder der sig en kompleksitet, der gør 'enkelheden' falsk. Alle gode intentioner undergraves, og satsens højdepunkt kikser storslået på en skærende uhyggelig dissonans. Enkelhedens princip har tabt. Så følger den yderligtgående sats Humoreske, der lyder som en kollektiv improvisation, hvor instrumenterne slippes løs i anarki. Satsen prøver at klynge sig til et halmstrå, en lille spillemandsmelodi, der skal rette op på kaostilstanden. Imens gaber trombonen provokerende af kedsomhed. I 3. sats har symfonien ryggen mod muren og forsøger at samle sig ved hjælp af klassisk fugateknik. Flere forsøg undervejs bliver ikke gennemført efter planen, og da satsen omsider falder til ro, er det på grund af opgivenhed. Carl Nielsen står helt afklædt tilbage, alene og med en forståelse af ufuldkommenhed og meningsløshed. Klimaks kommer i 4. sats, som består af variationer over endnu en lille melodi. Udviklingen spændes meget hårdt og knækker, da en vals angribes af kaotiske udbrud fra messingblæserne. Tilbage er kun tomme fanfarer og en fuldemandspolka. Symfonien ender i fagotterne med et uforbeholdent skråt op -tegn. Lystige ting jo, det er der bestemt i Nielsens sidste symfoni. Og det er dødsensalvorligt.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Fabio Luisi Fabio Luisi tiltræder i sommeren 2017 som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Dermed har dansk musikliv sikret sig en af verdens bedste og mest stilfulde dirigenter. En knivskarp, kræsen musiker, der ikke går på kompromis for at opnå det ypperste. Orkestre i hele verden står i kø for at engagere den 57-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. Han er i øjeblikket chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen i New York. Stillingen i USA afslutter han til næste år, for det er allerede aftalt, at han fra 2018 også skal være ny operachef i Firenze ved siden af sin post i København. Italiensk dirigent, født 1959 i Genova Chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen Tiltræder sommeren 2017 som ny chefdirigent for DR Symfoni- Orkestret Indtil sin tiltrædelse næste år skruer han gradvist op for sine gæsteoptrædener her i DR Koncerthuset. I den kommende sæson dirigerer han bl.a. symfonier af Mahler. I det hele taget er det ofte senromantisk musik, Luisi foretrækker. Musik, der kræver en virtuos teknik og et røntgensyn på de komplicerede og farvestærke partiturer. Det kan man også opleve på hans indspilninger af musik af Wagner, Richard Strauss og Rakhmaninov. Tidligere har Fabio Luisi været chefdirigent for bl.a. Wiener Symfonikerne, Suisse Romande Orkestret, Dresdens Statskapel og Dresdens fornemme Semper Opera. DR SymfoniOrkestret og Fabio Luisi mødte hinanden første gang i 2010 og jeg har elsket orkestret lige siden, siger han. For orkestret er koncerterne med Luisi altid højdepunkter, der med stor spænding bliver set frem til. Han har så meget ro, selvværd og respekt for musikken, at han ikke lader sin egen personlighed stå i vejen, siger DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann om Fabio Luisi.

7 Solist DR Koncerthuset 2015/16 7 Solist Lise de la Salle Den franske pianist Lise de la Salle har fødselsdag i dag! Hun fylder 28 år, og trods sin unge alder kan hun allerede se tilbage på et usædvanligt liv. Hun var bare 11 år gammel, da hun blev optaget på konservatoriet i Paris, 13 år da hun begyndte sin professionelle koncertkarriere og 14, da hun indspillede en sensationel debut-cd med værker af Rakhmaninov og Ravel. 15 år gammel vandt hun to af verdens største konkurrencer for unge solister, og fra da har der ikke rigtig været noget, Lise de la Salle behøvede at skulle bevise. Fransk pianist, født 1988 i Cherbourg Hun er født i Normandiet og kommer fra en kunstnerisk familie med mange musikere og kunstmalere. At hun skulle blive pianist, var ikke til diskussion hun blev med sine egne ord forelsket i klaveret, da hun var fire år. Når man begynder så tidligt og er så dygtig, kan man komme langt omkring, og Lise de la Salle har for længst optrådt i verdens bedste koncertsale og været solist med orkestre som Berliner Filharmonikerne og Chicago Symfonikerne. Heldigvis spiller hun også ret ofte i Danmark, og i 2007 var hun første gang solist med DR SymfoniOrkestret. Lise de la Salle er omhyggelig med ikke at drive rovdrift på sit talent, og derfor giver hun kun ca. 45 koncerter om året, langt færre end publikum efterspørger af hende. For tiden kan man oftest opleve hende spille enten solo eller med orkester. Kammermusik, en af hendes store interesser, beklager hun ikke at have ret meget tid til i øjeblikket. Blandt hendes indspilninger er Chopins Klaverkoncert nr. 2 og alle fire klaverkoncerter af Rakhmaninov, som hun har lavet sammen med DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent, Fabio Luisi. En dirigent med hvem jeg har en meget særlig musikalsk forståelse, siger Lise de la Salle.

8 Afsked med Anders Jonsson DR Koncerthuset 2015/ violinist Anders Jonsson Anders Jonsson er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Endre Wolf fra Som færdiguddannet blev Anders boende i København, hvor han, efter en række løsere ansættelser i blandt andet Det Kongelige Kapel, blev ansat i DRSO i Anders bor i Nærum og er i sin fritid sportsmand og meget aktiv løber. At holde sig i form og arbejde med afspænding er en vigtig del af at passe sit job som violinist gennem et langt arbejdsliv, hvis man vil undgå kroniske slidskader. Anders har da også altid haft løbeskoene med på turné. Han har i mange år været fast medlem af orkestrets turné-løbeklub, som er den skare af musikere, der mødes foran hoteller verden over kl 7.30 for at få lidt løbende sightseeing i den by, orkestret nu besøger fra Göteborg til Granada. Som den erfarne orienteringsløber og kortlæser Anders er, har han styret sine kolleger sikkert rundt i alverdens byer gennem årene. Det siges dog, at han af og til er stukket af fra de andre, ind i en skov eller op ad et bjerg, når orienterings-instinktet fortalte ham, at her var der en særlig udfordrende rute eller smuk udsigt. Anders nyder at spille, det mærker man med det samme. Hertil er han et tænksomt menneske med stor indsigt i musikken og forståelse for det kollektive fællesskab og samarbejde, man indgår i som violinist i et symfoniorkester. Anders er en meget vellidt kollega, der bliver svær at erstatte. Han selv skal dog nok klare sig, for han har med egne ord altid en liste over ting, der lige skal fikses, og hver gang man kan slette en, kommer der nye til Tak til Anders Jonsson for en fornem indsats i og omkring DR SymfoniOrkestret og held og lykke fremover.

9 Afsked med Nils Sylvest Jeppesen DR Koncerthuset 2015/16 9 Cellist Nils Sylvest Jeppesen Nils Sylvest er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Erling Bløndal Bengtsson. Nils fik en fornem start på sin karriere, idet han modtog Musikanmelderprisen efter sin debutkoncert. Nils konkurrerede sig ind i DR SymfoniOrkestret i 1980 og har, ved siden af sit arbejde i symfoniorkestret, været en særdeles aktiv kammermusiker, blandt andet i Den Danske Kvartet, ligesom han har undervist på konservatoriet. Nils er en af verdens meget få venstrehåndede cellister. Derfor spiller han på en specialbygget cello, hvilket selvfølgelig altid vækker opsigt, fordi han stryger modsat alle sine kolleger. Det skaffede ham engang en reprimande fra en velrenommeret dirigent, der i flere dage i træk havde noteret, at Nils konsekvent spillede forkerte buestrøg. Maestro blev af gode grunde temmelig flov, da han fik forklaringen, som han ikke selv havde opdaget. På turneer sker det ikke så sjældent, at publikum kommer frem til scenekanten efter koncerten for at beundre " the lefthanded cellist". Nils Sylvest er en kompromisløs musiker med meget høje ambitioner både for sin egen gruppe og for orkestret som helhed. En god kollega, som det bliver vemodigt at sige farvel til. Tak for en fornem indsats i og omkring DR SymfoniOrkestret og held og lykke fremover.

10 Afsked med Leif Lind DR Koncerthuset 2015/ solo dybdehornist Leif Lind Leif Lind er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med Helge Nielsen og Ingbert Michelsen som lærere. Leif vandt sin første stilling i 1973 i Odense Byorkester og rykkede senere til DR SymfoniOrkestret, hvor han blev ansat i januar Vokset op i en landmandsfamilie på Als er Leif en ægte mønsterbryder, for det stod ikke skrevet ved hans vugge, at han skulle blive en af landets fineste hornspillere. Leif Lind er en dejlig og højt værdsat musiker i DR SymfoniOrkestret. Et harmonisk og velovervejet menneske, hvilket er dyder, som er deres vægt værd i guld, når man spiller horn i et symfoniorkester. At styre dette pragtfulde instrument gennem en koncert er som at ride en vallak i et bakket landskab og kræver ikke alene, at man mestrer teknikken, men også at man er rolig helt ind i sin inderste kerne. Det er Leif. For nogle år siden realiserede han en stor drøm, da han med frue og 4 døtre købte og flyttede til en gård på Sydsjælland med køer, får og hvad der ellers hører til. Leif ville kombinere sit hornspil i DR SymfoniOrkestret med en rigtig bondegård på landet. Her fik tyren Ernst og alle de andre dyr et trygt hjem og kunne, ligesom Leifs kolleger i horngruppen, nyde godt af hans blide sind. I dag er gårdens besætning reduceret til et lidt mere overskueligt antal dyr, men Leifs glæde ved at bo ude i den friske luft, omkranset af marker og med højt til himlen, er uforandret. Ud over arbejdet i DRSO og i stalden er Leif en aktiv kammermusiker i Københavns Blæserkvintet. Han har, med et enkelt års gæsteoptræden i Det Kongelige Kapel, passet sit job upåklageligt i DRSO i over 40 år. Tak for en fornem indsats i og omkring DR SymfoniOrkestret og held og lykke fremover.

11 Afsked med Per Jacobsen DR Koncerthuset 2015/ solo dybdehornist Per Jacobsen Med en dygtig amatørmusiker som far var det helt naturligt, at Per Jacobsen skulle gå musikervejen, og han trådte da også sine barnesko i Tivoligarden i 1960 erne. Per er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Det blev nu et ret kort forløb, idet han vandt en fast stilling i DR SymfoniOrkestret allerede i 1973 og umiddelbart derefter forlod konservatoriet. Ud over jobbet i DRSO spillede Per i Blæserkvintetten af 73 og tog, efter et par års tjeneste i DR, mod et tilbud om at spille solohorn i et australsk symfoniorkester. Han vendte heldigvis hjem igen, og efter mere end 40 år i DRSO har Per Jacobsen deltaget i uendeligt mange mindeværdige koncerter med store dirigenter. Selv nævner han dirigenter som Kurt Sanderling, Leif Segerstam og Herbert Blomstedt som nogle af dem, der har gjort størst indtryk. Da den 88 årige Herbert Blomstedt i april i år modtog Sonnings Store Musikpris, spurgte han ved en af prøverne med orkestret, hvem af musikerne, der mon huskede hans chefperiode i 70 erne? Per Jacobsen var en af de få, der rakte hånden op. En af de få, der var med allerede dengang. Per har mange planer for sin pension, bl.a. står der et dejligt hus på Møn, som skal restaureres. Rygtet vil vide, at det sker efter alle kunstens regler. Pers filosofi er, at restaurering af et hus er som at spille horn. Teknik og nerver er altafgørende, men det samme gælder værktøjet i skuret. Man kan kun lave noget godt, hvis man holder pinlig orden i sit værksted, som det lyder med hans egne ord. Tak for en fornem indsats i og omkring DR SymfoniOrkestret og held og lykke fremover.

12 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden Augustinus Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Beckett-Fonden Bikubenfonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Augustinus Fonden Det obelske Familiefond Beckett-Fonden FrederiksbergFonden Bikubenfonden Nordeafonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond Tak til Statens Museum for Kunst for udlån af flygel i forbindelse med FrederiksbergFonden forårets koncertrække Nordea-fonden