Torsdag 5. december kl Luisi & Brahms 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi PRO

Transkript

1 Torsdag 5. december kl Luisi & Brahms 4. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi PRO

2 Torsdagskoncert Luisi & Brahms 4. Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/ /09 2 Torsdag 5. dec. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 14. december kl Carl Nielsen ( ) Symfoni nr. 2, op. 16 De fire temperamenter (1902) I. Allegro collerico II. Allegro comodo e flemmatico III. Andante malincolico IV. Allegro sanguineo Varighed ca. 35 Pause ca Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Johannes Brahms ( ) Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 (1885) I. Allegro non troppo II. Andante moderato III. Allegro giocoso IV. Allegro energico e passionato Varighed ca. 40 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Forord DR Koncerthuset 2014/15 3 Kære publikum Jeg ønsker jer alle rigtig hjerteligt velkommen. Ved aftenens koncert dirigerer DR SymfoniOrkestrets kommende chefdirigent, Fabio Luisi, Carl Nielsen for første gang i København. Det gør han af stor lyst og nysgerrighed, men også som et meget bevidst valg, for når man vælger at tage i mod tilbuddet om at blive chefdirigent for det danske nationalorkester, så vælger man også at dirigere Nielsen. Nielsens Symfoni nr. 2 har tilnavnet De fire temperamenter, hvor Nielsen beskriver menneskets fire temperamenter: det koleriske, det flegmatiske, det melankolske og det sangvinske temperament. Hvis nogen kan omsætte dette partitur til sprudlende og levende musik, så er det Fabio Luisi. Allerede ved prøverne har vi hørt nye sider af symfonien klange og overgange, som den nye chefdirigent har fornemmet i partituret. Efter pausen bringer Luisi os videre til sit andet hjemland Wien, hvor han gennem et langt musikerliv har hentet sin musikalske inspiration. Luisi, Brahms og DR SymfoniOrkestret er en kombination af de allerbedste. At engagere en chefdirigent på Fabio Luisis niveau kræver først og fremmest en god kemi mellem dirigent og orkester; den kan vi garantere for. Dernæst har man brug for lidt held og en udholdenhed, så kontrakten kommer i hus; det er vi også lykkedes med. Foruden dette, kræver en aftale af dette format, en betydelig finansiering, hvilket vi med taknemmelighed har modtaget fra A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Denne betydelige støtte har sikret DR SymfoniOrkestret en chefdirigent på et højt, internationalt niveau frem til De vigtigste byggesten er nu på plads, og arbejdet med musikken kan begynde. Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig aften. Kim Bohr Ensemble- og orkesterchef

4 Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Af Carl Nielsens symfonier er nr. 2 nok den, der er nemmest at gå til. Den beskriver fire forskellige mennesketyper dem man kalder De fire temperamenter. Carl Nielsen: Symfoni nr. 2 Af Jens Cornelius Carl Nielsen dirigerede selv uropførelsen i København Året efter opførte han symfonien med Berliner Filharmonikerne. De fire temperamenter er et begreb, der stammer tilbage fra oldtidens Grækenland. Her delte man menneskesindet ind i fire varianter: Den koleriske hidsig og opfarende, den flegmatiske besindig og udtryksløs, den melankolske tungsindig og mørk, den sangvinske optimistisk og lattermild. Fire personligheder; det passer til én i hver sats! Carl Nielsen blev bedt om at skrive en forklaring på sin symfoni ganske få dage før sin død. Han beskrev i detaljer sine tanker om de enkelte satser, og også hvordan han overhovedet kom på idéen til De fire temperamenter. En fantastisk historie med vigtig baggrundsviden: "Anledningen fik jeg for mange År siden i en Landsbykro på Sjælland. Der hang på Væggen i det Værelse, hvor jeg med min Hustru og nogle Venner drak et Glas Øl, et højst komisk Billede, som var inddelt i fire Felter, hvori Temperamenterne var fremstillet og forsynet med Titler. Kolerikeren var til Hest; han havde et langt Sværd i Haanden, hvormed han fægtede vildt ud i den tomme Luft, Øjnene var ifærd med at trille ud af Hovedet paa ham, Haaret flagrede vanvittigt omkring hans Ansigt, der var i den Grad fortrukket af Vrede og djævelsk Had, at jeg uvilkaarligt brast i Latter. De andre tre Billeder var i samme Stil og mine Venner og jeg morede os hjerteligt over Billedernes Naivitet, deres overdrevne Udtryk og komiske Alvor. Men hvor forunderligt som Tingene ofte kan forme sig! Jeg som havde léet højt og haanligt af disse Billeder, kom i Tankerne bestandig tilbage til dem og en skønne Dag gik det op for mig at disse tarvelige Billeder dog indeholdt en Slags Kerne eller Ide og ja tænk oven i Købet en musikalsk Undergrund!

5 Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 De fire satser kan hver for sig høres som satiriske portrætter. Tilsammen danner de dog et forløb, som er helt i pagt med formen på en klassisk symfoni. Kolerikeren er naturligvis symfoniens heftige indledning. Den flegmatiske sats er et kort mellemspil, fordi flegmatikeren ikke bruger mange ord. Den melankolske sats er symfoniens mørke, patetiske stund, mens den sangvinske sats er en vidunderlig, komisk finale. Glad og lykkelig galopperer sangvinikeren ud ad landevejen, men i sin kortsynethed glemmer han flere gange undervejs, hvor han er på vej hen. Carl Nielsen talte ved flere lejligheder imod den idé, at musik bør forestille noget. En titel eller et program er kun en pegepind, skrev han. Men i denne symfoni er det netop beskrivelser, man hører. De fire satser portrætterer figurerne, som en fortæller ville gøre det i ord. Og som fortæller har Carl Nielsen både en observerende distance og en stor kærlighed til de fire temperamenter. Johannes Brahms: Symfoni nr. 4, e-mol Brahms 4. og sidste symfoni slutter med eftertryk. Den er som en fæstning, hvor faldporten til slut banker ned i bjælkebroen og lukker alt ude. Punktum her ender symfonien, og der er ikke mere at sige. Brahms var faktisk ikke så gammel endda 52 år da han skrev symfonien, men han var klar over, at den ville blive hans sidste. Tiden gik imod den klassiske, tyske musikkultur, og Brahms følte sig som den sidste i en slægt uden arvtagere. I sin 4. Symfoni slutter han med at demonstrere hvilken grund, han bygger på: De store tyske mestre med Bach i spidsen. Finalen er en såkaldt chaconne, dvs. en sats, der er baseret på en række gentagne akkorder eller bastoner. Akkordrækken, som Brahms bruger her, lånte han fra Bachs Kantate nr. 150, Nach dir, Herr, verlanget mich. En anden chaconne af Bach, der fascinerede ham dybt, var slutsatsen fra Bachs Partita nr. 2 for soloviolin. I sin stramme form rummer den en verden af drama. Hvis jeg kunne skrive sådan et stykke, ville spændingen drive mig til vanvid, fortalte han.

6 Værker DR Koncerthuset 2014/15 6 Brahms 4. Symfoni har lige siden starten i 1920 erne hørt til DR SymfoniOrkestrets absolutte kernerepertoire. I sin Symfoni nr. 4 lykkes det faktisk Brahms af lave sådan en chaconne. Den begynder med blæserne, der præsenterer akkordrækken. Derefter følger hele 30 gentagelser af den, over hvilke musikken udvikler sig med knusende kraft og logik. Efter de første 11 variationer med det fulde orkester indskyder Brahms en variation for en fløjte, der står helt afklædt og sårbar i de dystre omgivelser. De tre følgende variationer er i dur og virker som trøstende ord fra himlen. Men blæserne genoptager mol-variationerne med fornyet kraft, og da først gitterporten er begyndt at falde, er den ikke til at stoppe. Satsen slutter med et dunk og efterlader lytteren i et mørke, der er gravalvorligt. Symfoniens bankende hjerte er andensatsen, der rummer nogle af de mest mættede farver, Brahms nogensinde anvendte. Det første tema i satsen foldes ud som en sørgemarch i folketone af klarinetter, fagotter og horn. Imens spiller strygerne ved at knipse på strengene resultatet er en ophøjet sørgmodighed. Musikforskere mener, at satsen rummer et musikalsk citat, som hentyder til Brahms uforløste kærlighed til Clara Schumann, hans mentor Robert Schumanns hustru. Oven på den dybe melankoli i 2. sats er 3. sats næsten brutal i sin støjende livskraft. De stærke rytmer hugges ud i skarpe kanter af de overraskende accenter. Virkningen er, at den monumentale sidstesats slår desto hårdere. Faktisk så voldsomt, at flere af Brahms nære venner fandt, at 4. sats ud over at være mærkeligt forhistorisk også var alt for grum. Brahms lod sig ikke overtale til at skifte finalen ud. Og han fik støtte fra tidens skrappeste anmelder Eduard Hanslick: Finalen er som en mørk brønd. Jo længere vi stirrer ned i den, desto tydeligere ser vi stjernernes skær.

7 Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 7 Dirigent Fabio Luisi I september kunne DR SymfoniOrkestret med største stolthed meddele, at Fabio Luisi i 2017 bliver orkestrets nye chefdirigent. Dermed har dansk musikliv sikret sig en af verdens bedste og mest stilfulde dirigenter. En knivskarp, kræsen musiker, der aldrig går på kompromis og altid vil det ypperste. Orkestre i hele verden står i kø for at engagere den 55-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. For tiden er han chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen i New York. Italiensk dirigent, født 1959 i Genova Chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen Tiltræder i 2017 som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Tidligere har Fabio Luisi været chefdirigent for bl.a. Wiener Symfonikerne, for Dresdens Statskapel og Dresdens fornemme Semper Opera. Han blev kaldt til Metropolitan Operaen, da musikchef James Levine fik langvarige helbredsproblemer. I dag er Levine tilbage på sin post i kørestol men Fabio Luisi forbliver på posten i New York, indtil han i 2017 tiltræder som ny chefdirigent i København. Planen er, at han indtil da i stigende grad skal komme på besøg som gæstedirigent. Fabio Luisi har modtaget en Grammy for sine Wagner-opførelser på Metropolitan Operaen, der er udgivet på dvd. Blandt hans nyeste cd er er bl.a. Gounods opera Romeo og Julie. Når det gælder orkestermusik, er det ofte senromantisk musik, han dirigerer. Musik, der kræver en virtuos teknik og et røntgensyn på de komplicerede og farvestærke partiturer. DR SymfoniOrkestret har mødt Fabio Luisi fire gange tidligere, første gang i For orkestret har alle koncerterne med Luisi været højdepunkter, der med stor spænding er blevet set frem til. Han har så meget ro, selvværd og respekt for musikken, at han ikke lader sin egen personlighed stå i vejen, siger DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann om Fabio Luisi.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden