Referat af REUs Møde nr. 71 Fredag den 14. september 2012 Afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisning

Transkript

1 UDKAST Referat af REUs Møde nr. 71 Fredag den 14. september 2012 Afholdt i Ministeriet for Børn og Undervisning Deltagelse i og afbud til mødet fremgår af vedhæftede afkrydsningsliste. Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse dagsorden og af referat af rådets møde Rådet godkendte den udsendte dagsorden og referatet af REUs møde nr. 70. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden indledte med at orientere om, at der er sket ændringer i repræsentationen i REU. Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund er blevet beskikket som stedfortræder efter indstilling fra LO, og Lisbeth Højmark og Anja Storgaard, begge Danske Regioner, er blevet beskikket som henholdsvis medlem og stedfortræder. Samtidig er Anne Dorthe Sørensen (Danske Regioner), Lotte Holten-Møller (Danske Regioner) og Erik Jensen (Teknisk Landsforbund) udtrådt. Formanden oplyste, at en revideret oversigt over REUs medlemmer er vedlagt det udsendte mødemateriale. Formanden orienterede endvidere om, at evalueringen af Ungepakke 2 nu er offentliggjort og ligger på ministeriets hjemmeside. Epinion, Plus Leadership og CEFU Center for Ungdomsforskning står bag evalueringen. Evalueringen konkluderer, at pakkens initiativer har medført, at unge, der hverken er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse eller anden aktivitet den såkaldte restgruppe, er blevet reduceret markant. Fra januar 2011 til juni 2012 er antallet af unge i restgruppen således faldet fra til Restgruppen er reduceret med cirka 39 procent siden iværksættelsen af Ungepakken. Flere unge er altså nu i job eller i gang med en uddannelse. Overordnet er det evaluators vurdering, at Ungepakkens initiativer bygger på et stort og vigtigt arbejde blandt mange af de involverede professionelle. Evalueringen anbefaler, at der fremover fokuseres på henholdsvis indsatsen for unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse samt fastholdelse af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er velkendte problemstillinger, som der er fundet en række delvise løsninger på, men problemerne er endnu ikke løst. Et link til evalueringen af Ungepakke 2 som bl.a. også omfatter uddannelsesparathedsvurderingerne, vil blive udsendt som materiale i forbindelse med REUs oktobermøde, hvor det er aftalt at UUUCs formand John Vilhelmsen, vil holde et oplæg i forbindelse med REUs temadrøftelse om uddannelsesparathedsvurderinger. Formanden meddelte endvidere som opfølgning på forrige REU-møde den 24. august 2012, at formandsskabet har drøftet, hvordan man kan medvirke til at sikre en fornuftig dialog mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og de faglige udvalg i relation til udviklingsredegørelserne - særligt i relation til det praktikpladsopsøgende arbejde. I forlængelse heraf har ministeriet oplyst at ville invitere de berørte faglige udvalg til et møde herom. 1

2 Helle Seerup, LO spurgte til, hvilken betydning sådanne møder eventuelt vil have for den snarlige tidsfrist. Ministeriet for Børn og Undervisning oplyste som svar herpå, at hvis tidsfristen bliver for stram, må den rykkes, idet målet med møderne netop er at øge kvaliteten af udviklingsredegørelserne. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning Ministeriet for Børn og Undervisning orienterede om arbejdet i erhvervsuddannelsesudvalget, som for nylig er nedsat af børne- og undervisningsministeren med deltagelse af DA, LO og KL/DR. Der er afholdt sættemøde og efterfølgende møder med intensiv kontakt mellem de involverede. Arbejdet er præget af en god tone og et højt ambitionsniveau. Arbejdet er inddelt i to faser. I den første fase, der løber indtil ca. 1. oktober, er der fokus på at finde varige og langsigtede løsninger på skolepraktikspørgsmålet og praktikpladssituationen samt at påbegynde drøftelser om øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. I fase to skal den øvrige del af kommissoriet, som er offentliggjort på ministeriets hjemmeside, behandles. Ministeriet for Børn og Undervisning orienterede herefter om status for arbejdet med Ny Nordisk Skole. Der ligger en del materiale om konceptet på ministeriets hjemmeside. Konceptet blev behandlet på Sorø-mødet tidligere i år, hvor deltagerne gav inputs til konceptet og processen for at implementere tankerne bag. Den deltageraktiverende form på dette års Sorø-møde var anderledes og spændende og har blandt andet mundet ud i en række møder rundt om i landet. Ideen bag konceptet er, at forandring sker lokalt, og at meget forandring ikke kan styres centralt. Ministeriet for Børn og Undervisning udmelder løbende ændringer i rammerne for institutionernes gennemførelse af undervisningen mv. og udfører også forskellige tiltag, som skal implementere ændringerne, men forandringen skal grundlæggende fortages af ledere og lærere lokalt. Ofte i forbindelse med det omgivende samfund, herunder virksomheder og myndigheder. De kommende projekter om Ny Nordisk Skole skal sætte nye standarder for disse forandringsprocesser blandt andet ved sektoroverskridende samarbejde og inddragelse af principielt alle på de deltagende skoler. Der kan forventes stor åbenhed fra ministeriets side i forhold til de projekter, som skal sættes i gang inden for de givne rammer. Ministeriet tilbyder i den forbindelse gerne hjælp og rådgivning i relation til igangsættelse af lokale initiativer. For at undgå at initiativet omkring Ny Nordisk Skole overvejende kommer til at fokusere på folkeskoleområdet, vil ministeriet tage kontakt til lederforeningerne med henblik på at brede projekterne ud også på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det er væsentligt, at de enkelte projekter er forankret lokalt ude på skolerne. Projekterne kunne for eksempel have fokus på overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne eller brud med social arv. Derudover kunne der eksempelvis være fokus på udvikling af anvendelsesorienteret undervisning, udvikling af lærerrollen mv. Mulighederne er mange, og der lægges op til nytænkning både med hensyn til indholdet og samarbejdsflader mellem skoleformer. Der er for eksempel forventeligt mange erhvervsskoler, der får henvendelser fra folkeskolerne om at samarbejde om initiativer, og det er i den forbindelse væsentligt, at erhvervsskolerne engagerer sig. Det er en ambition, at initiativerne i regi af Ny Nordisk Skole også kan fungere på længere sigt, og derfor vil der blive en tilknytning fra forskningsmiljøer mv. Henrik Bach Mortensen, DA, kvitterede for gennemgangen af initiativet Ny Nordisk Skole. Det er et positivt element, at det erkendes, at alt ikke kan styres fra centralt hold og at det er væsentligt at skabe engagement for udviklingen lokalt. Det projekt, der er lagt op til, medfører dog i et vist omfang et tilbageskridt i forhold at åbne sig mod den omkringliggende verden. Der mangler således et fokus på, at vi lever i en globaliseret verden, og at den konkurrencesituation, som de danske virksomheder arbejder under, også sætter pres på de danske uddannelser. Helle Seerup, LO, bemærkede, at det er et spændende arbejde, der er i gang i forhold til Ny Nordisk Skole, og det er positivt, at der lægges vægt på, at forankringen bør ske lokalt. Det er positivt, at der er 2

3 nedsat et udvalg til at finde løsninger på erhvervsuddannelsernes udfordringer. Vi kender udfordringerne på området og ser frem til at finde langsigtede løsninger. Per Påskesen, LO, påpegede ligesom Henrik Bach Mortensen, at det kan være nødvendigt at udbrede fokus for Ny Nordisk Skole, således at det ikke går udelukkende på skolernes indre liv. Det er dog i den forbindelse netop værd at bemærke, at konceptet indeholder et markant fokus på overgangen mellem folkeskole og erhvervsuddannelserne, hvilket er et område, der nok hidtil er blevet forsømt. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, bemærkede, at man på produktionsskolerne også er positive overfor den lokale forankring af Ny Nordisk Skole, og at man er parate til at gå aktivt ind i arbejdet. Kommissoriet for erhvervsuddannelsesudvalget ser spændende ud, men det er værd at bemærke, at man ifølge kommissoriet fjerner løntilskuddet til egu-praktikvirksomheder. Det er nødvendigt at overveje, hvad der i den forbindelse så skal ske. Der har tidligere været parallelitet i forholdet mellem erhvervsuddannelserne og egu, når man har rørt ved tilskuddet. Det er derfor et ønske, at man er opmærksom på problematikken omkring finansieringen af egu. Der er nogle værktøjer, som er mulige at skrue på, som bør overvejes. Det er eksempelvis muligt at etablere værkstedsskoler som en slags skolepraktik på egu, men dette er fuldstændigt op til kommunerne at finansiere. Endvidere kan man se på, om løndannelsen på praktikdelene af egu eventuelt skal ændres, således at det kommer til at være på niveau med skoleydelse. Peter Amstrup, DE-L, pegede på, at der er risiko for, at initiativerne kan blive for snævre, men man har på erhvervsskolerne valgt at hæve barren ved at søge samarbejde med andre institutionstyper. Erhvervsskolerne vil gerne tage denne udfordring på sig. Det er vigtigt at initiativerne ikke ender i rundkreds, og formålet med initiativerne er netop at styrke den danske konkurrencesituation ved at styrke uddannelserne. Søren Hoppe Christiansen, HL, påpegede, at det er lærerne og eleverne, der skal bære projektet om Ny Nordisk Skole, og at ministeriet derfor bør overveje at styrke kontakten med disse grupper. Ny Nordisk Skole er et udgiftsneutralt projekt, der således skal gennemføres for de midler, som allerede er afsat, så derfor kunne der være god grund til at søge samarbejdspartnere i form af lærerorganisationerne. Henrik Bach Mortensen, DA, understregede, at man må huske, hvad der er det grundlæggende formål, og hvad det er skolen er til for i forbindelse med initiativet Ny Nordisk Skole. Der mangler et perspektiv på, hvad der er den grundlæggende værdi ved skolen - fx at sikre at konkurrencesituationen styrkes, at tilstrækkelig mange unge får en uddannelse mv. Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at både mål, dogmer og manifest for Ny Nordisk Skole angår læring og undervisning for alle børn og unge, og desuden har et meget ambitiøst sigte på, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan blive. Det er væsentligt, at konceptet bliver brugt med henblik på at udvikle dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner over en bred bank. Ministeriet tager invitationen til at styrke kontakten til lærerne i relation til Ny Nordisk Skole ad notam. Formanden pegede opsummerende på, at nedsættelsen af erhvervsuddannelsesudvalget er et eksempel på, at Ny Nordisk Skole ikke er det eneste nye, der kommer til at ske i forhold til at forbedre uddannelsessystemet, men derimod er et blandt flere initiativer. Et positivt element i Ny Nordisk Skole er, at flere institutionstyper skal samarbejde, så institutionerne bliver åbnet op overfor hinanden. Ministeriet for Børn og Undervisning præciserede i den forbindelse, at Ny Nordisk Skole gerne skal tænkes ind i nogle af de øvrige reforminitiativer, der er i gang. Ministeriet for Børn og Undervisning orienterede endvidere om status for ministerens projekt om læring i bevægelse, som blev omtalt på forrige møde i REU. Der har været afholdt en rundbordssamtale, og der er taget kontakt til idrætsorganisationerne med henblik på at afdække, hvordan læringen kan gøres stærkere ikke kun på erhvervsuddannelserne, men også i grundskolen og på gymnasierne med udgangspunkt i bevægelse. Der afholdes senere et symposium, som skal tage udgangspunkt i gode ek- 3

4 sempler fra børne- og ungeområdet. Når symposiet er tilendebragt, kobles der forskere på udvalgte projekter for at skabe bedre viden om, hvad der virker. Der er imidlertid kun indsendt 4 eksempler fra erhvervsuddannelsesområdet med en uge tilbage til fristen. Det vil her være godt, at få flere bud fra skolerne. Symposiet vil formentligt blive afholdt i november, og der kan derfor gives en længere frist for indmelding af bud. Den nye frist meldes ud inden længe. Ad dagsordenens pkt. 4 TEMA om uddannelsespålæg med særligt henblik på erhvervsuddannelser og egu Punktet omfattede oplæg ved Chefkonsulent Anette Steffensen, Jobcenter Slagelse Vicedirektør Mette Tram Pedersen, Selandia Oplægget omhandlede betydningen af samarbejde mellem uddannelse og jobcenter for succesfuld fastholdelse i erhvervsuddannelserne af unge med uddannelsespålæg. Slides fra oplægget er vedlagt dette referat. Formanden takkede for et inspirerende oplæg. Helle Seerup, LO, takkede ligeledes for oplægget. Oplægget har tidligere været holdt i Beskæftigelsesrådet og beskriver en række spændende initiativer, som er relevante for REU at kende, herunder særligt samarbejdet mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet. Det, der var baggrunden for oplægget i beskæftigelsesrådet, var en rapport fra Deloitte om, hvordan uddannelsespålægget blev brugt og herunder dataudvekslingen mellem systemerne. Indsatsens fokus på vidensdeling og datasparring er vigtigt. Dette bør dog ske uden, at de unge får et stempel i panden. Deloittes rapport havde dog ikke fokus på fastholdelse. Det er dog et afgørende element. Den del af uddannelsespålægget, der omhandler sanktioner er mindre interessant end dialogdelen. REU bør følge dette område og eventuelt afholde et fælles møde med Beskæftigelsesrådet, når resultatet af kontanthjælpsreformen kendes. Det er afgørende for uddannelsespålæg som redskab, at de to systemer taler sammen. Simon Neergaard-Holm, DA, kvitterede for oplægget. Det er spændende at høre om, hvordan man får de unge, der er i beskæftigelsessystemet, til at interessere sig for erhvervsuddannelserne. Det har dog egentlig ikke noget med erhvervsuddannelsessystemet at gøre, da dette handler om, at motiverede unge får en praktikplads og bliver faglærte. Det virker som om, at det sociale engagement overskygger målet om uddannelse. Hvilke overvejelser er der gjort i forhold til, om de unge overhovedet kan få en praktikplads og i forhold til, at de unge i realiteten ansøger om at få et job, når de søger om optagelse? Jan Bauditz, KL, bemærkede, at han kendte til projektet på forhånd, og at det er interessant. I forlængelse af diskussionen om Ny Nordisk Skole er dette et eksempel på, at nogle gange gør man det, man skal. Og nogle gange gør man det, der skal til. I den forbindelse er fokus på vejledning og uddannelsespålæg som proces interessant. Det er dog alligevel relevant at spørge til, hvad sanktionsmuligheden i relation til uddannelsespålæg betyder? Peter Amstrup, DE-L, bemærkede, at det er et fantastisk arbejde, der bliver lagt for dagen i eksemplet fra Slagelse. Det er vigtigt, at der er mulighed for at få en uddannelsesaftale, men det er arbejdsgivernes 4

5 ansvar at udbyde praktikpladser, ikke skolernes. En simpel udfordring som udveksling af oplysninger mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet bør løses. Anette Steffensen, Jobcenter Slagelse, understregede at uddannelsespålægget er en god ting. Sanktionsdelen bruges på en måde, som gør, at de unge bliver tændte. Men der skal følge noget andet med for at gøre dem klar til et uddannelsesvalg. De har brug for en anden måde at træffe uddannelsesvalg på - eksempelvis ved at snuse til praktik i en virksomhed. Jobcenteret er involveret i indsatsen for blandt andet at sikre arbejdskraft for virksomhederne og selv elever, der har bestået et grundforløb, kan have brug for at få styr på ting i deres liv som fx sociale kompetencer. Henrik Bach Mortensen, DA, bemærkede, at det er opløftende at se konkrete eksempler på, at indsatsen er lykkedes. Det er vigtigt at få nedbrudt murerne mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet. I den forbindelse er brugen af mentorkorpset interessant og værd at få uddybet nærmere. Anette Steffensen, Jobcenter Slagelse, svarede hertil, at mentorkorpset er frivilligt og organiseret i en forening. Rekrutteringen var vanskelig i begyndelsen men er nu velfungerende. Der er nu uddannet 75 mentorer og ca. 50 er aktive. Mentorerne har gennemgået et uddannelsesforløb og det første kursus blev betalt af jobcentret. Ungeenhedens opgave er at være en indgang til ordningen, og jobcentret står derfor for en del af administration, hvilket omfatter ca. 4 timer om måneden. Jobcentret aftaler møder mellem mentorer og elever, og en medarbejder fra jobcentret er med i opstarten af mødet og trækker sig derefter ud. Kommunen tager udgangspunkt i tillid til, at foreningens vedtægter fungerer og regulerer forholdet mellem de involverede. Når rollen som mentor er frivillig, skaber det et andet forhold mellem mentor og den unge. Forløbene er forholdsvis korte, og mentorerne har uddannelse for eleven som fokuspunkt. Ministeriet for Børn og Undervisning påpegede i forhold til finansieringen af projektet, at den nye ungepakke indeholder midler til brobygningsforløb, som kan medvirke til at afklare, om de unge er uddannelsesparate og hvad de er uddannelsesparate til. Lone Folmer Berthelsen, DI, bemærkede, at der også er en elevgruppe i erhvervsuddannelsessystemet, som hovedsageligt er indskrevet for dermed at modtage SU, og som derfor har mange af de samme problematikker. Hvor stor er denne gruppe? Mette Tram Pedersen, Selandia, kunne hertil svare, at det er en mindre gruppe der kommer blot for at få SU. Der er ca. 40 %, der kommer direkte fra folkeskolen til grundforløbet og ca. 60 %, der kommer andre steder fra. Omkring halvdelen af disse 60 % kommer fra kontanthjælpssystemet. Peter Amstrup, DE-L, bemærkede, at der, jævnfør oplægget, er sket et fald i antallet af personer, der går tilbage til jobcenteret fra 47 % til 33 %. Hvad har omkostningerne været for indsatsen? Og hvad vil det koste at hjælpe de sidste 33 %. Anette Steffensen, Jobcenter Slagelse, svarede hertil, at indsatsen ikke har kostet ekstra, men at man har omlagt arbejdsopgaverne og aktiveringsindsatsen. Der er således ikke nye penge i dette projekt. Formanden takkede for oplægget. Oplægget og den efterfølgende diskussion har peget på nødvendigheden af at diskutere uddannelsespålæg dybere. Det er derfor relevant at overveje, om dette skal på årshjulet igen næste år som temadrøftelse, når resultatet af kontanthjælpsreformen kendes. Endvidere illustrerer oplægget, at problemstilingen med udveksling af data mellem beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet bør løses for at kunne lave en koordineret indsats. Beskæftigelsesrådet har henvendt 5

6 sig til Beskæftigelsesministeren med et ønske om, at der bliver arbejdet for dette, og det er derfor også relevant at REU tilsvarende henvender sig til børne- og undervisningsministeren. Indsatsen indebærer en fantastisk klientgørelse og der er tale om en meget håndholdt indsats for at hjælpe de unge i gang med en uddannelse. Man må håbe, at disse unge også lærer at håndtere modstand. REU besluttede på baggrund af rådets temadrøftelse at bemyndige formandsskabet til at udarbejde en udtalelse til børne- og undervisningsministeren om, at der bør arbejdes for at skabe bedre mulighed for dataudveksling mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Ad dagsordenens pkt. 5 FFL 2013 Kontorchef, Martin Larsen, Ministeriet for Børn og Undervisning gennemgik indledningsvist finanslovsforslaget i forhold til erhvervsuddannelses- og produktionsskoleområdet. Slides fra oplægget er vedlagt referatet. Formanden takkede for oplægget, som gav et godt overblik over finanslovsforslagets betydning i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Formanden bemærkede, at der til rådets behandling på mødet var udsendt et udkast til udtalelse fra REU vedrørende finanslovsforslaget. Udkastet baserede sig på mødet i Økonomi- og udbudsgruppen under REU den 31. august Helle Seerup, LO, bakkede op om Økonomi- og Udbudsgruppens udkast til REUs udtalelse. LO havde forud for mødet været i kontakt med DA og foreslog på den baggrund at tilføje en passus om, at 2013 vil fungere som et prøveår i relation til den nye budgetlov. REU vil derfor med stor opmærksomhed følge konsekvenserne af den nye budgetlov i forhold til taxametrene, herunder hvordan børne- og undervisningsministeren vil håndtere en eventuel uforudset aktivitetsstigning. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, påpegede, at der i finanslovsforslaget er lagt op til en nedskrivning af aktiviteten på produktionsskolerne med 10 %. Dette svarer til ca elever, hvilket ikke vurderes som værende realistisk. Endvidere er der lagt op til, at der sker en halvering af kombinationstaxameteret på produktionsskoleområdet, som er indført for at styrke samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Der er ikke afsat midler til samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og produktionsskolerne på trods af, at rapporten omkring ungepakken anbefaler, at man fortsætter initiativet. Jens Erik Behrndz, Håndværksrådet, bemærkede, at det er uheldigt, at der er lagt op til, at tilskuddene i forbindelse med AERs præmie/bonus-ordningen fjernes. Man må forvente, at dette medfører et fald i udbuddet af praktikpladser, da ordningen har betydning for, hvorvidt virksomhederne opretter praktikpladser. Dette viser en rundspørge foretaget af Håndværksrådet. Formanden opsummerede på baggrund af rådets drøftelse, at udtalelsen forfattes, som foreslået indtil 3. afsnit. Derefter indføres en generel passus om, at rådet med tilfredshed kan konstatere, at der på finanslovsforslaget for 2013 er afsat betydelige reserver til brug for politiske initiativer til løsning af udfordringerne i forhold til praktikpladser og til videreudvikling af erhvervsuddannelsernes kvalitet. Rådet besluttede på denne baggrund at bemyndige formandsskabet til at finpudse teksten. Endvidere udelades sidste afsnit i det foreslåede udkast vedrørende finansieringen af øgede krav til lærerkvalifikationer. Endelig tilføjes et afsnit vedrørende 2013 som prøveår for den nye budgetlov til 6

7 udkastet, samt en bemærkning om, at aktivitetsprognosen for produktionsskolerne forekommer urealistisk lav. Ad dagsordenens pkt. 6 Notat om forsøg og udviklingsprojekter med forskningstilknytning, herunder indsatsområder i 2012 Helle Seerup, LO, pointerede, at de foreslåede indsatsområder er fornuftige. Det første indsatsområde under forsøg, der handler om, hvordan højnelse af lærernes grundlæggende kompetencer indvirker på kvaliteten i erhvervsuddannelserne, er et vigtigt indsatsområde, men det kan være vanskeligt at lave kontrolgruppe. Ministeriet for Børn og Undervisning bemærkede, at REU i marts udtalte støtte til 6 indsatsområder for FoU arbejdet. Dette er et forsøg på at produktudvikle FoU i forbindelse med arbejdet i erhvervsuddannelsesudvalget og er således også en varsling om, at der sker en kvalitetsudvikling af forsøgs- og udviklingsarbejdet. Tematisk kan disse punkter føres ind under de allerede fastlagte, og forsøgene kan gå i gang efter nytår. Formanden konkluderede på baggrund af rådets drøftelse, at notatet tages til efterretning, og at det er fornuftigt, at man forsøger at arbejde mere evidensbaseret. Ad dagsordenens pkt. 7 Indstilling af medlem til Skolerådet Der var ingen bemærkninger til den af formandskabet foreslåede indstilling, som var udsendt med rådets mødemateriale. REU besluttede på den baggrund at indstille direktør Michael Kaas-Andersen, Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Af hensyn til lov om ligestilling af mænd og kvinder indstilles endvidere som 2. prioritet vicedirektør Mette Tram Pedersen, Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. Formanden takkede for et godt møde og bemærkede, at formandsskabet overvejer aflysning eller flytning af det planlagte møde i november. Når dette er afklaret, vil medlemmerne blive orienteret. 7