inforegio Solidaritet og samhørighed panorama

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "inforegio Solidaritet og samhørighed panorama"

Transkript

1 inforegio da panorama 8 December 2002 Interview Frank Gaskell, Formand for Euromontana Samarbejde Nordvesteuropa I fokus EU s nye solidaritetsfond På opdagelse i et kandidatland Slovenien På opdagelse i en region Burgenland I aktion Andalusien til kamp mod»den digitale kløft«solidaritet og samhørighed

2 Inter view Frank Gaskell Formand for Euromontana Hvad er Euromontanas rolle, kort beskrevet? Er det primært en faglig eller snarere en politisk aktion? Euromontana er en europæisk forening, der arbejder for samarbejde mellem bjergregioner. Vores vedtægter siger, at vores formål er at fremme de økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige interesser for bjergregionernes indbyggere. Vores netværk omfatter regionale og nationale organisationer for de europæiske bjergregioners indbyggere med foreninger, fagligt og socialt anlagte grupper, regionale myndigheder, udviklingskontorer for erhvervsliv, landbrug og landdistrikter som helhed, miljøbeskyttelsesagenturer samt forskningsinstitutter. Dette brede samarbejde gør, at Euromontana kan Indhold 2 inforegio panorama nr. 8 møde udfordringerne i bjergområderne på en dynamisk og fleksibel måde og styrke vores mission for at fremme en integreret og bæredygtig udvikling. Selvom vores officielle slogan er»handling, ikke ord«, og vi er stolte af vores faglige og driftsmæssige kompetence, benytter vi enhver lejlighed til at være bjergsamfundenes spinkle stemme og styrke deres uvurderlige økonomiske og sociale potentiale. Vores aktion er i den sammenhæng også en politisk aktion. Vores faglige rolle har stor betydning, fordi den styrker vores politiske rolle og giver en mere øjeblikkelig virkning. Hvad er det centrale budskab, som Euromontana fremfører? Hvordan opfattes dette budskab i medlemsstaterne og på EU-plan? Vi har et meget enkelt budskab. EU s bjergregioner bidrager væsentligt til Europas diversitet ikke blot biodiversiteten, men også den diversitet, der er knyttet til kultur, knowhow og lokale produkter. I en tid, hvor globalisering og standardisering er i højsædet, repræsenterer bjergsamfundene et værdifuldt, men skrøbeligt økonomisk og socialt element i Europa. At tilsidesætte bjergområderne er ikke Ansvarshavende redaktør: Thierry Daman, Europa-Kommissionen, GD for Regionalpolitik Bladet udgives på EU s 11 officielle sprog på internetadressen og trykkes på genbrugspapir på 5 sprog (fransk, engelsk, tysk, spansk og italiensk). Teksten i denne publikation har ingen retsgyldighed. Journalistik: Sophia Desillas, Pierre Ergo, Elisabeth Helming, Jean-Luc Janot, Jean Lemaître, Eamon O Hara/AEIDL. Billeder (sidenr.): Euromontana (1), Michel Maigre (7), TZE Eisenstadt GmbH (11), Nationalpark Donau-Auen (12), Guadalinfo (14) Forsidebidrag: CEDER Serranía de Ronda blot moralsk forkert, det er også uansvarligt ud fra et økonomisk synspunkt. Det lader til, at disse argumenter nu både har påvirket medlemsstaternes forståelse af sammenhængen og EUinstitutionernes strategi, hvad angår bjergområdernes problemstillinger. De er ligesom øer og områder med meget lav befolkningstæthed fremhævet i den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed som et vigtigt interventionsområde i Fællesskabets regionalpolitik. Denne succes er opmuntrende, men det er i denne kritiske fase vigtigt, at vi holder vores hovedbudskab for øje i forbindelse med udvidelsen og reformerne af den europæiske regionalpolitik og den fælles landbrugspolitik frem til Hvilke særlige forhold karakteriserer de europæiske bjergområder? Der er godt nok store økonomiske forskelle mellem disse områder, men alle bjergregionerne har en række permanente handicap, der er knyttet til relieffet, som spredte samfund, vanskelige adgangs- og kommunikationsforhold, ugunstige landbrugsbetingelser. Dertil kommer ofte andre strukturproblemer som dårlig adgang til højere undervisning og nedgang i befolkningstallet. infor Interreg III B»Nord West Europe«4 6Begivenheder

3 Bjergområderne besidder til gengæld en lang række specifikke fordele såsom et rigt miljø, enestående lokale produkter og, ikke mindst, hårdnakkede lokalsamfund med et væld af ressourcer. Hvor stor betydning har den europæiske dimension for udviklingen af bjergområderne? Det ville være uretfærdigt over for medlemsstaterne at give det indtryk, at det europæiske niveau er det eneste saliggørende, men det er rigtigt, at problematikken omkring bjergområderne har forholdsvis lav prioritet i de fleste europæiske lande. Det er nu meget vigtigt, at man sammenknytter og forener de forskellige holdninger til bjergområderne på europæisk niveau for at opnå en ægte regional samhørighed. Tilstedeværelsen af en ægte europæisk strategi for bjergområderne kan kun bidrage til, at medlemsstaterne ser nøjere på en række problemstillinger, der uden denne strategi ville være overset. Findes der i medlemsstaterne nogen mønstereksempler på god politik over for bjergområderne? Kan de overføres til europæisk niveau? Det er vanskeligt at forestille sig, at man skulle kunne overføre bestemte politikker, som er skræddersyet til en bestemt medlemsstat med stor succes, til hele EU. I Euromontana har vi den opfattelse, at det kan være nyttigt at overføre mere generelle tiltag, der gennemføres eksperimentelt på lokalt plan. Sådanne tiltag giver de bedste resultater, når de vedrører strategiske områder og de såkaldte komparative fordele for bjergområderne. Alle positive erfaringer med kvalitetsprodukter, for eksempel dem der fremstilles i visse bjergregioner, kan bibringe strategiske oplysninger til stor gavn for andre bjergområder. Som kommissær Franz Fischler erkendte i klare vendinger i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik, er det vigtigt, at man ikke forpasser muligheden for at fremstille levnedsmidler af høj kvalitet. Vi mener, at bjergområderne er dem, der er bedst stillet til at udnytte denne mulighed. Dette kan kun øge behovet for at indsamle erfaringer, der kan overføres inden for denne sektor. Euromontana søger desuden at fremme udvekslingerne på europæisk niveau på en række strategiske områder. Vi er således på nippet til at lancere et stort projekt, der har til formål at opfylde informationsbehovet omkring udvikling af kvalitetsprodukter i de forskellige bjergregioner i Europa. Hvordan forventer Euromontana, at den europæiske regionalpolitik udvikler sig? Vi er optimister. Vi er overbevist om, at Europa vil se fornuften i vores argumenter. Både økonomisk rimelighed og de økonomiske interesser fordrer, at der af reformen udspringer en ægte regional udviklingspolitik, som i lige så høj grad respekterer den regionale samhørighed som den sociale og økonomiske samhørighed. De politiske beslutningstagere er også blevet opmærksomme på den stadigt mere tydelige tendens til at koncentrere erhvervsaktiviteterne i bestemte dele af Europa. Man vil ikke lade Unionens bjergsamfund og deres uerstattelige kulturer, knowhow og produkter, som snart yderligere beriges med de østeuropæiske bjergområder, falde til jorden. Hele Europa vil have gavn af en sikring af vores bjerges fremtid. De europæiske bjerge med fælles røst I 1974 oprettede organisationen»the Confederation of European Agriculture«(CEA) en permanent arbejdsgruppe med ansvar for»socioøkonomiske spørgsmål i bjergregioner«kaldet»euromontana«, som bestod af repræsentanter for landbruget i de lande, der grænser op til Alperne og Pyrenæerne. Siden oprettelsen har man afholdt konferencer en gang hvert andet år. I 1994 besluttede Euromontana at etablere nye relationer med landene i Central- og Østeuropa og optage repræsentanter for andre sektorer end landbruget, herunder udvikling af landdistrikter, miljø osv. I 1995 afholdtes Euromontanakonferencen for første gang i et centraleuropæisk land i Krakow i Polen. Mødet var så vellykket, at Euromontana besluttede at organisere sig som en juridisk enhed. Repræsentanterne for de 14 europæiske regioner og lande (Albanien, det spanske Baskerland, Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Makedonien, Polen, Rumænien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet), der mødtes den 4. marts 1996 i Rom, blev således stiftende medlemmer af foreningen. Euromontana består i dag af 36 vidt forskellige organisationer fordelt over 15 europæiske lande (Portugal og andre regioner tilsluttede sig de stiftende medlemmer senere hen). Kontaktinformation: Euromontana Rue Philippe le Bon 46 B-1000 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) E-post: Internet: org/default.htm egio på 8Slovenien: Succeshistorie Burgenland, Samtale med Dr. Tea Petrin, Sloveniens økonomiminister 10 EU s tærsklen til Østeuropa 12 nye Andalusien solidaritetsfond 14 til kamp mod»den digitale kløft«inforegio panorama nr. 8 3

4 Samarbejde Interreg III B Nordvesteuropa Transnationalt samarbejde af enhver art Med et budget på i alt 650 mio. EUR, hvoraf 330 mio. EUR er finansieret af FEDER, sætter Interreg III B programmet Nordvesteuropa (NWE) store mål. NWE-samarbejdsområdet strækker sig fra Skotland i nord til Schweiz i syd. Det har et indbyggertal på cirka 171 millioner indbyggere svarende til halvdelen af EU s befolkning. Programmet er det af de 13 transnationale Interreg III B- programmer, der har det største budget, og det giver de berørte byer og regioner en enestående lejlighed til at udvide deres horisont og benytte sig af det meget berigende transnationale samarbejde. På trods af den økonomiske velstand, som Nordvesteuropa længe har nydt, findes der i dag mange byer og landdistrikter, som stadig lider under den skadelige, nogen gange destruktive tilbagegang i erhvervslivet, men også den alt for store koncentration af bestemte aktiviteter i de store bycentre. Regionale uligheder, mætning af de vigtigste kommunikationsveje, nedbrydelse af naturen, kriseramte bykvarterer og alvorlige oversvømmelser bidrager alle til at svække den regionale konstruktion, som er drivkraften i den europæiske opbygning. NWE søger i lyset af disse realiteter at udnytte en række fordele ved samarbejdsområdet en fremragende infrastruktur i form af veje, jernbaner og luftkorridorer; en højt kvalificeret arbejdsstyrke; en stærk og nyskabende økonomi osv. samtidig med, at man direkte bekæmper de skadelige følgevirkninger. Fornyede overvejelser omkring regionalplanlægning for at fremme en mere afbalanceret og bæredygtig udvikling NWE-programmet opmuntrer byer og regioner til at arbejde sammen for at finde fælles løsninger på fælles problemer. Det er problemer, der af natur kun kan løses effektivt på transnational måde. De medlemsstater og regioner, der deltager i programmet, har således identificeret fem prioritetsområder: 1. prioritet: et attraktivt og sammenhængende system af byområder og regioner. Skabelse af en bedre ligevægt mellem storbyer og mellemstore byer og mellem byområder og landdistrikter. Styring af væksten i byerne. Bekæmpelse af social udelukkelse. Renovering af nedlagte industriområder. 2. prioritet: interne og eksterne adgangsforhold. Forbedring af forbindelserne mellem Nordvesteuropa og resten af verden med fokus på alternative transportmuligheder (kombination af sø- jernbane- og lufttransport) og strategier for bæredygtig mobilitet. Adgangen til informationssamfundet opmuntres også gennem informationskampagner og orientering af offentligheden og erhvervslivet om avancerede informations- og kommunikationsteknologier. 4 inforegio panorama nr. 8

5 3. prioritet: forvaltning af vandressourcer og bekæmpelse af skader forårsaget af oversvømmelser. Forbedring af den integrerede og bæredygtige forvaltning af vandsystemer og - ressourcer. Forebyggelse og reduktion af skader forårsaget af oversvømmelser ved floder og kyster. 4. prioritet: andre naturlige og kulturhistoriske ressourcer. Reduktion af det»økologiske aftryk«fra menneskelig aktivitet ved at fremme grønne netværk og økologiske korridorer. Begrænsning af byernes udbredelse. Beskyttelse og forbedring af miljøet og den kulturelle arv. Udarbejdelse af og eksperimentering med integrerede regionale udviklingsstrategier for kystområder, beskyttede regioner, følsomme områder og regioner med særlig høj biodiversitet. 5. prioritet: fremme af regional integration i maritime NWEområder. Opmuntring til NWE-samarbejdsområdet samarbejde mellem havne i NWEområdet, fremme af søtransport mellem regionerne over korte afstande. Lettelse af samarbejdet mellem maritime og ikke-maritime regioner. Bevarelse af fiskerireserver og forebyggelse af risiko for havforurening som følge af menneskelig aktivitet. NWE-forvaltningsmyndigheden er regionen Nord-Pas-de-Calais (Frankrig) med støtte fra et fælles teknisk sekretariat i Lille. Et tilsynsudvalg og en betalingsmyndighed varetager programmets drift og dets transnationale gennemførelse. Kontaktinformation: Secrétariat Interreg III B ENO a/s Philippe Doucet, programdirektør»les Cariatides«, 5ème étage, 24, Boulevard Carnot F Lille Tlf. (33) Fax (33) E-post: Programmets transnationale samarbejdsområde omfatter regioner i 8 lande: alle områder i Belgien, Luxembourg, Storbritannien og Irland 13 franske regioner: Nord Pas-de-Calais, Picardie, Haute-Normandie, Île-de-France, Basse-Normandie, Centre, Champagne-Ardenne, Lorraine, Bourgogne, Alsace, Franche-Comté, Bretagne, Pays de la Loire 9 nederlandske provinser: Overijssel, Gelderland, Flevoland, Utrecht, Noord-Holland, Zuid-Holland, Zeeland, Noord-Brabant, Limburg 6 tyske delstater: Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Baden Württemberg, Bayern (Schwaben, Unter-, Mittel- und Oberfranken) 15 schweiziske kantonner: Basel-Stadt, Basel- Landschaft, Aargau, Solothurn, Bern, Jura, Uri, Schwyz, Obwalden, Nidwalden, Luzern, Glarus, Zug, Zürich, Neuchâtlf. NWMA, forløber for begrebet»regional transnational planlægning«programmet Interreg II C»NWMA«, der er forløber for NWE, har gjort, at hele filosofien omkring og styringen af strukturfondene har ændret sig. Den første generation af programmet North West Europe, der i 1997 blev døbt NWMA (North Western Metropolitan Area), har udviklet sig betydeligt. Og hvis man kaster et hurtigt blik tilbage i tiden,»er resultaterne meget positive og opmuntrende«siger Angèle Martinez, der i dag leder NWE-sekretariatets finansafdeling.»nwma har gjort, at hele filosofien omkring og styringen af strukturfondene har ændret sig, og fået de ledende aktører til at tænke mere i retning af, hvad der er til gavn for helheden.«på trods af de store administrative, kulturelle, juridiske og sproglige forskelle i de 7 deltagerlande blev NWMA udkrystalliseret i en driftsmæssige struktur, der var næsten helt enestående på den tid. Programmet havde et fælles teknisk sekretariat og et tilsynsudvalg med en ren transnational driftsform.»det var en succes, der forårsagede en tidobling af budgetterne«, anfører Angèle Martinez. Alt i alt har NWMA medfinansieret ikke mindre end 45 projekter med deltagelse af 367 organisationer fra alle sektorer. De positive resultater med det transnationale begreb, som NWMA har arbejdet med, fremgår også af den obligatoriske indførelse af den transnationale driftsform i 10 andre Interreg C-samarbejdsområder, der ikke havde valgt denne beslutningsform. (Det var på daværende tidspunkt kun NWMA-samarbejdsområderne omkring Nordsøen og Østersøen, der også arbejdede efter en transnational beslutningsmodel.) En anden fordel ved et større NWMA var en langt mere smidig, original og effektiv styring af midlerne, hvilket gjorde, at næsten hele det fastsatte budget blev afsat. inforegio panorama nr. 8 5

6 Begivenheder Fællesskabets politik til fordel for bjergområder Den oktober mødtes omkring 400 deltagere fra EU s bjergregioner i Bruxelles til et seminar for at drøfte de særlige problemer, der er forbundet med regionaludvikling i bjergområder, og hvordan der under strukturfondene bedre kan tages hensyn til disse områder i fremtiden. Bjergområderne udgør 30 % af det europæiske landområde og rummer 30 millioner indbyggere. Seminaret blev afholdt af Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Landbrug i forbindelse med det internationale bjergår og gav blandt andet mulighed for at evaluere fællesskabspolitikkens indvirkning på bjergområderne. Der afvikledes tre parallelle workshops med følgende temaer: regionalpolitik og regionalplanlægning, landbrug samt livskvalitet i bjergområder. Guy Crauser, generaldirektør for regionalpolitik, afsluttede konkluderende med at fremsætte en række perspektiver og løsningsmuligheder, der kan benyttes på nuværende tidspunkt, hvor Kommissionen overvejer, hvilke støtteinstrumenter der skal sættes i værk efter 2006: bedre hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige bjergområder kombinering af forskellige politikker, både mellem sektorer og mellem ansvarsniveauer optimering af den måde, hvorpå de mange eksisterende instrumenter anvendes styrkelse af samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem regioner, blandt andet gennem Interreg bedre udnyttelse af bjergområderne ud fra deres eget potentiale og deres kvalitetsprodukter. Yderligere oplysninger om seminaret er tilgængelige på Inforegios internetadresse: index_en.htm Wallonien (Belgien) Skibselevatorens land I den belgiske provins Hainaut mundede det ambitiøse moderniseringsprogram for Centre-kanalen i september ud i åbningen af to infrastrukturer, der er helt enestående på verdensplan, nemlig den hydrologiske skibselevator i Strépy-Thieu og kanalbroen i Sart. Centre-kanalen fungerer som bindeled mellem Escautfloden, det franske netværk af sejlbare vandveje og floderne Sambre-Meuse-Rhinen, men den har en forsnævring undervejs. Omlægningen af en sektion på 3,5 km til europæisk format (1 350 t) var forsinket på grund af et alvorligt problem med en højderyg, som skiller vandene i floderne Meuse og Escaut, svarende til 88 m i højdeforskel over en meget kort strækning. To store projekter blev sat i værk for at komme forhindringen til livs: En kæmpe elevator, hvormed skibe på t på mindre end 2 timer (førhen 6 timer) kan gennemsejle en strækning på cirka 7 km med et fald på 73,15 m. Elevatoren i Strépy-Thieu er med sine 105 m i højde, 140 m i længde og 85 m i bredde i øjeblikket verdens største struktur af denne type. En imponerende kanalbro (500 m lang, 10 til 20 m dyb, t belastning), der skræver over et vigtigt trafikknudepunkt. Her passerer skibene hen over bilerne. Det har taget 25 år og næsten 600 mio. EUR at fuldende denne modernisering af kanalen. Arbejdet blev iværksat i 1982, men gik delvist i stå på grund af finansieringsproblemer. I 1993 besluttede Europa- Kommissionen, at projektet var af stor betydning for den europæiske infrastruktur og udarbejdede en vejledende plan for vandveje af betydning for Fællesskabet, og i 1996 overdrog regionen Wallonien styringen af byggeriet til et blandet selskab. Dette selskab var i stand til at fremskaffe forskellige former for finansiering, herunder kapital fra de regionale myndigheder, finansiel støtte fra Den Europæiske Union, langfristede lån fra Den Europæiske Investeringsbank, private indskud osv. 6 inforegio panorama nr. 8

7 Arbejdet indebar store tekniske prøvelser, der nu er overstået, og den nye strækning i europæisk format blev indviet den 2. september. Med elimineringen af denne forhindring er der nu adgang til en ny flodforbindelse for skibe på op til t, dels med tilslutningen til det parisiske netværk af vandveje og Nord-Pas-de-Calais (Dunkerque og Lille) og dels til Nederlandene, Tyskland og de østeuropæiske lande. Idriftsættelsen af det spektakulære byggeri i Strépy-Thieu er både et stærkt signal for en økologisk transportforms fremtid og samtidig en ny turistattraktion, der indgår i udviklingsstrategien for den belgiske provins Hainaut under mål nr. 1-programmet. Kontaktinformation: Région Wallonne, Ministère de l Equipement et des Transports, Direction générale des Voies hydrauliques de Mons (D 221) Rue Verte 11 B-7000 Mons Tlf. (32-6) Internet: (Centre-kanalen): Skibselevatoren i Strépy-Thieu transporterer fartøjer mellem to flodløb med en højdeforskel på 88 m. Fremvis Deres projekter på Inforegios websted På Inforegios websted: regional_policy/index_en.htm kan man søge efter land eller tema i en database med næsten 500 eksempler på økonomiske eller sociale udviklingsprojekter, der modtager støtte fra strukturfondene og samhørighedsfonden. Et onlinespørgeskema giver desuden mulighed for at indgive forskellige oplysninger om nye interessante projekter, som kan lægges ind i databasen. De kan fortælle os om Deres projekter på følgende internetadresse: stories/index_en.cfm

8 På opdagelse i et kandidatland Slovenien Succeshistorie Slovenien havde allerede en god økonomi inden for det tidligere Jugoslavien, og landet er i dag det mest velstående af de 10 central- og østeuropæiske lande, der er kandidater til optagelsen i EU. Det er også et af de lande, der er længst fremme i forhandlingerne omkring den udvidede Union. Denne gamle konstituerende jugoslaviske republik, som har været uafhængig siden juni 1991, er af beskeden størrelse, blot km 2. Landet er begrænset mod nord af Østrig, mod nordøst af Ungarn, mod sydøst af Kroatien og mod vest af Italien og Adriaterhavet. Det bjergrige og meget skovbevoksede Slovenien kan opdeles i tre naturlige regioner:»gorenjsko«, den lokale betegnelse for de slovenske Alper,»Notranjsko«(»indre«), som er navnet på den kalkholdige højslette Karst, og»dolenjsko«, et slette- og bakkelandskab. Sidstnævnte rummer den største del af erhvervsaktiviteterne og byområderne, herunder hovedstaden Ljubljana ( indb.). Søfarten er der også plads til med en kyststrækning på 46,6 km ud mod Adriaterhavet. Tilbagevenden til gode tider Slovenien har et stort udbud af naturlige ressourcer (bly, zink, kviksølv, kul, petroleum og træ), og industrien er meget varieret. De slovenske Alper, som gennemskæres af vigtige forbindelsesveje mellem Adriaterhavet og Centraleuropa, har længe haft adskillige erhverv med tilknytning til transport- og trafikveje, hvilket forklarer egnens tidlige udvikling og dens i øjeblikket ganske priviligerede økonomiske situation. Slovenien blev med uafhængigheden den mest velstående af de seks republikker i det tidligere Jugoslavien. Tabet af de jugoslaviske markeder og den langtrukne krig i Bosnien- Hercegovina har haft alvorlige følger for den slovenske økonomi. De offentlige myndigheder har iværksat en række foranstaltninger til at genoprette økonomien, reformere markedet og bankvæsenet. De har søgt at fremme privatiseringen af statsejede virksomheder, og denne proces er endnu ikke afsluttet. Gode infrastrukturer og tilstedeværelsen af faglært arbejdskraft har bidraget til at bringe landet på fode. Mellem 1994 og 1999 var væksten i den slovenske økonomi i gennemsnit 4,2 % om året, og arbejdsløsheden blev halveret (7,3 % i 1999). Inflationen (200 % i 1992) blev bragt under kontrol, om end den stadig er lige i overkanten (7,9 % i 2000). Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger udgjorde 69 % af EU s gennemsnit i 2001, hvilket med hensyn til levestandard placerede Slovenien mellem Grækenland og Portugal. Industrien repræsenterer 56 % af Sloveniens BNP. De vigtigste brancher i industrien er elektronik, elektriske maskiner, metalforarbejdning, metallurgi, hårde hvidevarer og automobilsektoren. Landet eksporterer råvarer, halvfabrikata, maskiner, elektriske motorer, levnedsmidler, tekstilvarer, farmaceutiske produkter og kosmetik. 70 % af den slovenske eksport går til EU. Turismen er ligeledes en vigtig indtægtskilde, der er i konstant stigning. Tiltrædelse Siden landets internationale anerkendelse i 1992 har Slovenien tilsluttet sig et stort antal internationale organisationer. Det startede forhandlingerne om tiltrædelse til Den Europæiske Union i marts For perioden har Slovenien ud over bistanden fra Phare modtaget støtte til iværksættelse af infrastrukturprojekter inden for miljø og transport gennem Ispaprogrammet. Derudover har man modtaget finansiel støtte til førtiltrædelsesforanstaltninger til fordel for landbrug og udvikling af landdistrikter under Sapardprogrammet. Som eksempel kan nævnes, at den samlede finansielle støtte, som er stillet til rådighed for Slovenien for perioden , består af følgende: Phare, 6,5 mio. EUR om året (hvortil kommer 3,3 mio. i løbet af 2001); Sapard, 6,6 mio. EUR om året; Ispa, mellem 10,8 mio. og 21,7 mio. EUR om året. Slovenien kan også ved hjælp af den nationale støtte finansiere en del af sin deltagelse i fællesskabsprogrammer, såsom rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling og programmerne for uddannelse og erhvervsfremme. Slovenien har desuden adgang til finansieringskilder under de multinationale og horisontale programmer tilknyttet fællesskabsretten. Kontaktinformation: Ministry of the Economy Kotnikova 5 SLO-1000 Ljubljana Tlf. (386-1) Fax (386-1) Internet: www2.gov.si/mg/mgslo.nsf Areal km 2 Befolkning (2000) indbyggere Befolkningstæthed: 98 indb./km 2 (EU-15: 115 indb./km 2 ) Økonomi og beskæftigelse BNP/indbygger (2001): EUR (EU-15: EUR) BNP/indb. PPS-indeks (2001): 69 (EU-15: 100) Arbejdsløshed (2001): 5,7 % (EU-15: 7,4 %) 8 inforegio panorama nr. 8

9 Interview med Dr. Tea Petrin, Sloveniens økonomiminister Hvordan forklarer De, at den slovenske økonomi gennemgående har klaret sig så godt? Den slovenske økonomi har i de seneste 10 år oplevet fundamentale strukturelle omvæltninger og samtidigt måttet tilpasse sig et marked præget af hård konkurrence. En række favorable omstændigheder kan forklare den relative succes, som slovenske virksomheder har haft i denne tilpasningsproces, og de erhvervsdrivendes evne til at udnytte nye muligheder: stabile makroøkonomiske forhold, et afbalanceret finansbudget, en veluddannet arbejdsstyrke, lav virksomhedsskat, en betydelig udvikling inden for højere undervisning, en god geografisk placering, der letter kommunikationen med omverdenen, moderne teknologiske infrastrukturer, en kraftig offentlig støtte til videnskabelig forskning, et godt sundhedsvæsen samt en vifte af sociale tjenester. Hvad er de største socioøkonomiske udfordringer, som Slovenien står overfor? Hvordan indgår de i landets regionalpolitik? Slovenien ønsker at blive en konkurrencedygtig medspiller i verdensøkonomien ved at fokusere på produkter og serviceydelser med høj værditilvækst, kvalitet, innovation og iværksætterånd. Målet er stor økonomisk vækst, der kan gøre Slovenien til et velstående land med en høj levestandard og god socialt velfærd. På længere sigt går Sloveniens økonomiske målsætninger ud på at styrke udviklingen af den menneskelige faktor og den sociale samhørighed, forbedre infrastrukturen og serviceydelserne, fremme en afbalanceret regionaludvikling og bringe Slovenien ind i Den Europæiske Union. Optagelse i EU ses både som en regional integrationsproces og som en vigtig etape i globaliseringen af den slovenske økonomi. Til det formål vil vi kombinere tre strategiske aktioner. For det første vil vi forbedre økonomiens fleksibilitet og tilpasningsevne for at udnytte udviklingsmulighederne, samtidig med at vi vil søge at begrænse de risici, der er forbundet med at åbne vores økonomi over for og integrere den i verdensøkonomien. Dernæst vil vi støtte erhvervslivets tilpasning til at fungere i et større marked ved at øge specialiseringsniveauet, fremme strategiske partnerskaber og gøre det lettere at erhverve nye kompetencer. For det tredje vil vi søge at bringe de sociale risici, der er knyttet til globaliseringen, under kontrol og tilstræbe en bæredygtig helhedsudvikling. Sloveniens regionalpolitik har i denne sammenhæng til formål at styrke den økonomiske levedygtighed i samtlige regioner. Politikken er baseret på princippet om bæredygtig udvikling, som i denne sammenhæng går ud på at udnytte hele det regionale potentiale uden at skade ressourcerne og fremtidige generationers udviklingsmuligheder. Vores politik er baseret på institutionel støtte til privatpersoner, lokalsamfund og regioner med henblik på at fremme en hurtig og vellykket tilpasning for bedre at kunne drage fordel af de nye muligheder. I lyset af forskellene i de regionale økonomier lancerer vi en proaktiv politik, som går ud på at styrke iværksætterkapaciteten, tiltrække nye investeringer og udvikle infrastrukturerne. De regionale udviklingsprogrammer er suppleret med foranstaltninger til støtte af landbruget og udvikling af landdistrikterne, beskyttelse af den kulturhistoriske arv, lokalplanlægning og miljøbeskyttelse. Hvad håber Deres land især at få ud af medlemskabet af Den Europæiske Union? Medlemskabet af EU vil udvide den økonomiske horisont for det slovenske samfund betydeligt, og det er selvfølgelig op til os at formå at drage fordel heraf. Det er således vigtigt at forberede landet på den øgede konkurrence i det indre marked. Det er en proces, der allerede er godt i gang, blandt andet takket være førtiltrædelsesforanstaltningerne. Hvad angår regionalpolitikken, er det vores ønske, at Fællesskabets strukturpolitik gennemføres på ensartet facon. Det er vores opfattelse, at Slovenien bør behandles på lige fod med de medlemsstater, som har et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau som for eksempel Portugal og Grækenland. Denne lige behandling er nødvendig, hvis vi skal opfylde vores nationale målsætninger for en afbalanceret regionaludvikling og for at mindske det udviklingsefterslæb, som vi har i forhold til EU-gennemsnittet. Hvilke punkter bliver de vanskeligste at forhandle på plads forud for Sloveniens tiltrædelse til Den Europæiske Union? Slovenien har indtil videre afsluttet 28 kapitler ( ). De kapitler, som fortsat drøftes, omhandler landbrug og budget. Hvad landbruget angår, drejer det sig først og fremmest om kvoter og slovenske landmænds adgang til direkte støtte. Med hensyn til budgettet drejer det sig om Sloveniens finansielle andel og dets stilling som nettobidragyder til fællesskabsbudgettet. Dertil kommer, at vi er overbevist om, at der vil foregå løbende drøftelser med Kommissionen om en territorial opdeling, der er mere velegnet til en afbalanceret regional udvikling, så Sloveniens NUTSklassificering med EU-medlemskabet kan revideres inden slutningen af Hvad kan med hensyn til regionalpolitikken bringe Slovenien til EU og, modsat, hvad kan bringe EU og dens medlemsstater til Deres land? Regionalpolitikkerne for de forskellige lande er meget forskellige. Den slovenske model med en polycentrisk udvikling kunne være interessant for medlemsstater, hvis regionale problemer ligner vores. Vi er helt enige i den holdning og det fremgår af tidligere erfaringer at den geografiske koncentration af erhvervsaktiviteter let kan føre til ophobning af udstyr, arbejdsløshed i perifere områder og kraftige stigninger i ejendomspriserne i de centralt beliggende områder. Tilsvarende kan den gode praksis inden for afbalanceret regionaludvikling, som der er eksperimenteret med i Unionens medlemsstater, være af stor interesse for os, når vi skal udarbejde vores egne regionalpolitiske foranstaltninger. ( 1 ) Forhandlingerne om optagelse i EU består af 31»kapitler«. inforegio panorama nr. 8 9

10 På opdagelse i en region Burgenland (Østrig) På tærsklen til Østeuropa Beliggenheden ved grænsen og mod øst, der længe har hæmmet udviklingen af Burgenland, er med unionsudvidelsen i dag gået hen og blevet en stor fordel. Burgenland i den østligste ende af Østrig har grænse med Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Området adskiller sig hele vejen rundt om Neusiedl-søen ved en stor, men tør slette, der har en helt særegen karakter. Regionen tilhørte førhen Ungarn, men blev en del af Østrig i Der er ingen store byområder. Den geografiske placering lige op ad det gamle jerntæppe har i årtier hæmmet udviklingen af Burgenland. Selvom regionens vækst har ligget over Østrigs gennemsnit i de seneste år, er dets BNP stadig langt under det nationale gennemsnit. Udviklingen af Østrigs østligste delstat udviser også store forskelle inden for regionen. Mod nord omkring den regionale hovedstad, Eisenstadt ( indbyggere), har adskillige SMV er og flere store industrivirksomheder etableret en række kollektive strukturer, som for eksempel industriområdet i Siegendorf, erhvervsparken i Müllendorf og teknologicentret i Eisenstadt (se artikel). Ved Neusiedlsøen huser delstatens nordlige del endvidere det største sammenhængende østrigske vindistrikt og det vigtigste turistområde (»Seewinkel«). Til gengæld er økonomien i den centrale del af Burgenland stort set baseret på landbrug, mens den sydlige del, der er rig på mineralforekomster og kursteder, har en central placering i termalregionen Burgenland-Styrien. Over 11 % af den erhvervsaktive befolkning arbejder inden for landbrug eller skovbrug. Disse sektorer står for næsten 8 % af den regionale værditilvækst, hvilket i procent er langt over det nationale gennemsnit. De vigtigste forarbejdningssektorer er metallurgi, landbrugsfødevareindustrien og læderog tekstilindustrien. Bygnings- og mineindustrien spiller også en meget vigtig rolle i den regionale økonomi. Servicesektoren har på sin side gennemgået en konstant vækst. Den udgør over 60 % af erhvervsaktiviteterne og vidner også om den offentlige sektors betydning for regionen. Burgenland er gennemskåret af de vigtigste internationale kommunikationsforbindelser til Ungarn, og det tilstræbes gennem regionalpolitikken at gøre delstaten til»tærsklen til Østeuropa«og til en udvekslingsplatform for de økonomiske transaktioner mellem øst og vest. Burgenland tilbyder således et væld af muligheder til virksomheder, der ønsker at slå sig ned i den østlige del af Europa. Oprettelsen af erhvervsparken for grænseoverskridende finansielle aktiviteter ved Heiligenkreuz- Szentgotthard har således åbnet for nye perspektiver. Mål1-programmet er centreret om tre primære målsætninger: at udvikle Burgenland til en moderne centraleuropæisk region, forberede den på unionsudvidelsen og reducere de tværregionale forskelle. Dette skal opnås via forbedring af regionens økonomiske præstationsniveau og virksomhedernes konkurrenceevne. Heraf følger, at der lægges stor vægt på innovation, teknologioverførsel og udvikling af virksomhedsnet. Kontaktinformation: Amt der Burgenländischen Landesregierung EU-Verwaltungsbehörde Landesamtsdirektion Europaplatz 1 A-7000 Eisenstadt Tlf. (43-268) Fax (43-268) E-post: Internet: For nærmere oplysninger om Burgenland og Den Europæiske Union: SAULEID=6&SAEULENHOME= Areal km 2 Befolkning indbyggere Befolkningstæthed: 70 indb./km 2 (EU-15: 118 indb./km 2 ) Økonomi og beskæftigelse BNP/indb. PPS-indeks (1999): 71,4 (EU-15: 100) Arbejdsløshed (2001): 8,2 % (EU-15: 7,4 %) Strukturfondene ( ) Mål1 EU Andre offentlige midler Private midler I alt 271 mio. EUR 98,57 mio. EUR 494,32 mio. EUR 863,90 mio. EUR 10 inforegio panorama nr. 8

11 High Tech Burgenland EU-støtten omdanner Burgenland til et teknologicenter. I Østrigs østlige grænseprovinser har Burgenland været mere kendt for sine vinmarker end for sin højteknologi. Mål1-programmet har hjulpet regionen i gang med førende teknologier. En EU-støtte på 7,2 mio. EUR førte til oprettelsen af»technologie Zentrum Eisenstadt (TZE)«, der både rummer multinationale virksomheder, SMV er og nystartede virksomheder inden for informationsteknologi. TZE holder til huse i en række ultramoderne bygninger og lokaler, der er udstyret med alle de edb- og telematikinfrastrukturer, som er nødvendige, når man arbejder med avancerede kommunikationsteknologier. Anlæggene indeholder desuden forskelligt fælles udstyr, såsom et videokonferencelokale. Grunden til, at man valgte Eisenstadt, er, at byen har en række fordele. Der befinder sig indbyggere inden for en radius af 45 km omkring byen og en arbejdsstyrke på erhvervsaktive i industri- og servicesektoren, og det gør Burgenlands hovedby til den foretrukne kandidat. Statistikken taler for sig selv. Siden centrets oprettelse i 1997 har den årlige økonomiske vækst i Eisenstadtområdet ligget på 3,6 % i gennemsnit, og der er oprettet arbejdspladser. På regionalt niveau har TZE styrket Burgenlands konkurrenceevne uden sidestykke og samtidig tilbudt en række muligheder for erhvervsuddannelse og langsigtet beskæftigelse. Dertil kommer, at universitetets fakultet for internationale økonomiske relationer også forbereder sig på at flytte ind i en af TZE s bygninger. TZE s succes har medført, at der andetsteds i Burgenland inden for andre sektorer, såsom vedvarende energi i Güssing og elektronisk optik i Jennersdorf, er oprettet fire centre efter samme model. Kontaktinformation: Ernst Horvath, TZE, Technologie Zentrum Eisenstadt GmbH, Marktstr. 3 A-7000 Eisenstadt Tlf. (43-2) Fax (43-2) Internet: Mål1 Burgenland: Små projekter bliver store Ud over en række store strukturelle projekter medfinansierer mål1-programmet Burgenland desuden lokale projekter i lille skala inden for forskellige sektorer. Eksempler. Forskning og udvikling Det audiovisuelle selskab»sunamic Visualisierung und Netzwerk GmbH«i Pinkafeld har modtaget mål1-støtte til at udvikle et optisk system, der giver bedre farvekontrast, hvilket forbedrer fremvisningen på udendørs LED videodisplays. Oplæring i virksomhed I en række edb-virksomheder i Eisenstadt er der oprettet en toårig kvalificerende erhvervsuddannelse efter»learning by doing«-modellen. Social integrering I det sydlige Burgenland afholder foreningen BUNGIS en række kursusprogrammer, der er beregnet på handicappede og langtidsarbejdsløse. Lokale produkter Med oprettelsen af markedet i Bad Tatzmannsdorf vil landmændene med mål1 støtten kunne opstille deres salgssteder på byens vigtigste plads. Juice I Stegersbach er der oprettet et logistisk center til oplagring, emballering og etikettering af juice. Kurrestaurant En restauratør har med mål1-støtten kunnet realisere sin drøm, nemlig at åbne sit egen etablissement tæt ved en termisk kilde. Et antal små virksomheder, hvis aktiviteter er knyttet til organisering af kurbade, der er den anden store løftestang for den regionale økonomi, har startet en række projekter. inforegio panorama nr. 8 11

12 I fokus EU s nye solidaritetsfond I forlængelse af oversvømmelserne i sommeren 2002, der ødelagde store dele af Europa, har Europa- Kommissionen foreslået at oprette en ny solidaritetsfond for at kunne reagere hurtigere på naturkatastrofer. De mest ødelæggende oversvømmelser i årtier hærgede Centraleuropa midt i august og forårsagede over 100 dødsfald. Skader på infrastrukturer og bebyggelser løber op i milliarder af euro. Oprydningen og renoveringen af de ødelagte steder vil tage måneder eller år at gennemføre. I Centraleuropa er de hårdest ramte lande Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Den tyske delstat Sachsen blev særlig hårdt ramt. Elben blev omdannet til en rivende strøm, der forårsagede betydelige skader på monumenter og andre historiske steder i Dresden. Ligesom i Chemnitz og Leipzig måtte titusindvis af indbyggere evakueres. I Krems i Østrig måtte tusindvis af mennesker søge tilflugt på etager i diverse bygninger for at undslippe de fremfarende vandmasser fra Danube. I Tjekkiet, et land der ikke havde oplevet sådanne oversvømmelser i århundreder, havde af Prags indbyggere søgt tilflugt i offentlige nødfaciliteter. Slovakiet blev også hårdt ramt. Alvorlige elektricitetsuheld i Bratislava, store skader på vejnet og andre transportinfrastrukturer osv. EU s nye solidaritetsfond Europa-Kommissionen udtrykte sin solidaritet med ofrene og reagerede hurtigt på oversvømmelserne. Medlemmerne af Kommissionen annoncerede efter deres møde den 28. august en række hjælpeforanstaltninger for de berørte regioner, herunder en række omjusteringer og overførsler i tilknytning til strukturfondene. Da der ikke fandtes en særlig budgetpost for katastrofer af denne art, fremsatte Kommissionen i første omgang et forslag om at oprette en ny katastrofefond. Den 18. september 2002 vedtog Kommissionen et lovforslag, som fastsatte anvendelsesbetingelserne for en solidaritetsfond for Den Europæiske Union. Den nye fond vil bestå af et hurtigt instrument, der uafhængigt af Nationalparken Donau-Auen (Østrig): Udtørrede sidegrene til Danube-floden afskæres for at forebygge oversvømmelser. 12 inforegio panorama nr. 8

13 strukturfondene er beregnet på at hjælpe de ramte regioner i tilfælde af større katastrofer. De beløb, der er afsat til fonden, vil være tilgængelige for medlemsstaterne og for de kandidatlande, der i gang med tiltrædelsesforhandlinger, hvis behovet viser sig. Fonden er opbygget på en sådan måde, at der tildeles en direkte finansiel bistand for at hjælpe de pågældende lokalbefolkninger, regioner og lande til så hurtigt som muligt at genetablere normale leveforhold. Fondens aktivitetsområde vil således være begrænset til at dække de mest trængende behov. Støtte til en langsigtet genopbygning af infrastrukturen og det økonomiske system skal komme fra andre instrumenter. Fællesskabsstøtten supplerer de berørte landes egen indsats. Fonden vil kunne yde hjælp til at: genoprette vigtige infrastrukturer så hurtigt som muligt, herunder udstyr til energiforsyning, vandforsyning og behandling, kommunikations- og transportnet, sundheds- og uddannelsesstrukturer midlertidigt genhuse indbyggere og nødhjælpsmandskab sikre forebyggende infrastrukturer såsom diger oprense beskadigede naturområder. Finansieringen tildeles på forespørgsel af det pågældende land på grundlag af en aftale mellem Europa-Kommissionen og modtagerlandet. Fordelingen af hjælpen og udvælgelsen af forskellige projekter er underlagt de berørte landes og regioners kompetence. Hvis fonden godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet vil den træde i kraft i november Ved fremsættelsen af forslagsteksten understregede kommissær Michel Barnier, der er ansvarlig for regionalpolitikken og den foreslåede fond, at»den Europæiske Unions solidaritetsfond (giver mulighed for) at tilbyde direkte hjælp«, idet han samtidig fremhævede, at»det først og fremmest gælder om at forbedre det forebyggende arbejde, styringen af risici og det tværregionale og internationale samarbejde«. I henhold til Michel Barnier vil forebyggelse af risici udgøre en af prioriteterne i den fremtidige regionalpolitik. Nærmere oplysninger er tilgængelige på internetadressen: IRMA, til forebyggelse af oversvømmelser langs Rhinen og Meuse Den Europæiske Union har via Interreg II C medfinansieret 153 projekter til forebyggelse af risici i de regioner, som Rhinen og Meuse gennemløber. To gange med tretten måneders mellemrum i 1993 og 1995 gik Rhinen og Meuse over deres bredder med store oversvømmelser til følge. Det var baggrunden for et tværnationalt forebyggelsesprogram, IRMA (»Interreg Rhin-Meuse Activities«), som blev lanceret i 1997 med støtte fra FEDER under Interreg II C. IRMA søger at fremme samarbejdet og en integreret fremgangsmåde omkring oversvømmelsesproblematikken ved at forbedre udvekslingen af erfaringer mellem de lande, der er berørt af vandløbsnettet for floderne Rhinen og Meuse: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Schweiz og Tyskland. IRMA-programmet råder over et budget på 419 mio. EUR, hvoraf en tredjedel finansieres af EU, og det har mundet ud i 153 projekter, som falder inden for tre interventionsområder: regionalplanlægning, forvaltning af vandressourcer og forebyggelse af skader forårsaget af oversvømmelser. Kontaktinformation: IRMA Joint Secretariat B.P IPC 365 NL-2500 GX Den Haag Tlf. (31-70) Fax (31-70) E-post: Internet: inforegio panorama nr. 8 13

14 I aktion Andalusien til kamp mod»den digitale kløft«internet tilgængelig for alle Regeringen for regionen Andalusien (Spanien) har i forbindelse med en række nyskabende aktioner under FEDER oprettet programmet»guadalinfo«. Målet er at gøre internettet tilgængeligt for alle indbyggere, også i de mere isolerede små lokalsamfund. Der er derfor på eksperimentel basis startet 25 offentlige internetcentre, der skal fungere som brohoveder og skabe forbindelse over den digitale kløft. Guadalinfo, et pænere navn kan man ikke forestille sig!»guada«(oued) på arabisk betyder flod. I århundreder er de mest sydlandske af de spanske regioner blevet opflasket med den muslimske civilisation, og det har efterladt utallige spor. Guada henviser til en strøm, et element, der løber fra kilden, som for eksempel information. Det er netop sagens kerne, da information ikke er tilgængelig for alle på samme vis. I Andalusien er en temmelig stor andel af befolkningen internetkyndige (22,8 %), lidt højere end det spanske gennemsnit (21,2 %). Men denne statistik dækker over nogle store uligheder, specielt hvad angår bredbåndsnettet. Der er i Andalusien store forskelle mellem bycentrene og de små byer på landet eller i bjergene. De er isolerede og har et betydeligt udviklingsefterslæb. I disse områder med lille befolkningstæthed og begrænset betalingsdygtighed har de private telekommunikationsselskaber vist sig uvillige til at investere på grund af manglende rentabilitet. På nuværende tidspunkt har kun byer med over indbyggere kabelforbindelse (kabelforbindelsen er en af kanalerne til bredbåndsnettet). Og der forventes ikke at ske nogle ændringer på kort sigt. Hvis man lader markedet regulere sig selv, vil byer med indbyggere og derunder først få kabelforbindelse om cirka 20 år. Der er opstået en afgrund mellem storbyerne og de små lokalsamfund. Og den udvider sig og skaber dermed en»digital kløft«. Den manglende evne til at tilkoble sig bredbåndsnettet indebærer en række ulemper, der breder sig som ringe i vandet i en tid, hvor adgang til uddannelse, beskæftigelse og serviceydelser i stigende grad afhænger af digitale forbindelser.»manglende adgang til internettet er derfor synonymt med social udelukkelse. Men dertil kommer, at det bremser innovationen og økonomien«, siger Jose Carlos Alarcon, generalsekretær for udvikling af informationssamfundet for Andalusiens regering. 25 centre For at gøre bredbåndsnettet tilgængeligt for alle i Andalusien er det således nødvendigt, at den offentlige sektor rigtigt skubber på. Det er netop idéen med programmet Guadalinfo, der er tilknyttet de nyskabende aktioner, som understøttes af FEDER. Guadalinfo er baseret på, at man i nogle små lokalsamfund med stort udviklingsefterslæb opretter 25 centre med internetadgang via bredbåndsnettet. I disse områder har de private telekommunikationsselskaber takket være en frivillig indsats fra Andalusiens regering sat sig for at fremskaffe de nødvendige investeringer til denne både hurtige og økonomiske internetforbindelse. De 25 centre skal drives på forsøgsbasis, men vil ikke være begrænset til at levere materiel og tilkobling til lokalbefolkningen. De fungerer som brohoveder i arbejdet for en integreret lokaludvikling. Plads til innovation En række forskellige projekter er sprunget op omkring disse centre. Det første fokuserer på»geografisk information«. Ideen er via internettet at udvikle onlinetjenester for lokalbefolkningen på baggrund af, hvad der normalt er et lokalt behov for. Det skal for eksempel udarbejde nogle detaljerede planer for småbyernes vejnet, oprette en liste over 24-timers apoteker og orientere om konsultationstider for læger på landet. Denne»mikroinformation«er en serviceydelse over for lokalbefolkningen. Driften heraf kunne danne udgangspunkt for, at der oprettes nogle små, nye virksomheder. Man slår dermed to fluer med ét smæk, idet man forbedrer de sociale forhold samtidig med, at man styrker en række erhvervsaktiviteter. Et andet projekt, som de offentlige centre har udarbejdet, er støtte til 14 inforegio panorama nr. 8

15 Seneste publikationer distanceundervisning beregnet på diverse kategorier af vanskeligt stillede indbyggere, herunder unge, arbejdsløse og kvinder. Der ydes finansiel støtte til virksomheder, som kan levere distanceundervisning (»elearning«), der reelt er tilpasset modtagergruppens behov. Programmets»ASP«-linje (Application Service Provider) er møntet på en anden type serviceydelser. Mange helt små virksomheder i lokalsamfundene mangler de nødvendige ressourcer, såsom regnskabshjælp eller markedsføringsbistand. Også i dette tilfælde kan Internettet løse problemet. Det er desuden nødvendigt at kombinere alle disse mikrovirksomheder, så der kan skabes et tilstrækkeligt stort udbud af ASPserviceydelser. Endelig vil Guadalinfo opmuntre til oprettelse af virtuelle samfund baseret på, at der etableres et samarbejde mellem en række forskellige centre. Disse småsamfund rundt omkring i Andalusien vil kunne udveksle information om vidt forskellige temaer af fælles interesse, som for eksempel indsamling af fødevarer til den tredje verden, indsamling og registrering af populære sange og kaninjagt i bjergene. Autonomi Guadalinfo koordineres af Andalusiens regering inden for rammerne af dens plan der indeholder strategiske initiativer til udvikling af informationssamfundet. De 25 centre skal udvælges sidst i 2002 efter et offentligt udbud. Den nyskabende aktion løber indtil slutningen af De andalusiske centre (som forvaltes af offentlige eller private almennyttige foreninger) vil modtage støtte til dækning af udstyr, drift og ledelsesorienteret rådgivning. Men efter to år det indgår i udvælgelseskriterierne skal de være selvstyrende. Guadalinfo har gjort sig nogle overvejelser omkring netværkenes dynamik og omkring sneboldeffekten. Hensigten er inden 2004 at kunne tilbyde internettet via bredbånd til flertallet af de kommuner, der har under indbyggere. Så spørgsmålet er, om de digitale forbindelser vil strømme lige så uhindret som vandet i floderne. Kontaktinformation: Andres Garcia Lorite Direktor for the Guadalinfo Programme Consejeria de la Presidencia, Junta de Andalucia Avda de la Borbolla, 1 E Sevilla Tlf. (34) ( ) Fax (34) ( ) E-post: Internet: Samarbejde uden grænser Oversigt over 33 Interreg-projekter Tilgængelig på alle de officielle EU-sprog. Regional revival Successful projects financed by the Structural Funds in Austria Fakta og tal Andalusien Andalusien er med sine 7 millioner indbyggere den mest befolkningsrige region i Spanien. Det er også en af de største i Europa med sine km 2. eeurope 2005 Den 29. maj 2002 vedtog Kommissionen handlingsplanen»eeurope 2005: et informationssamfund for alle«. Budget Guadalinfos budget ( ) udgør 5,85 mio. EUR. 2,94 mio. EUR tildeles af FEDER. Andalusiens regering bidrager med 1,33 mio. EUR. Støtten fra den private sektor udgør 1,58 mio. EUR. Et udvalg af 21 projekter medfinansieret af EU i Østrig. Tilgængelig på engelsk og tysk.

16 Online Konventet om Europas fremtid samler repræsentanter fra regeringer, nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for at fremsætte en europæisk institutionel ramme, der er tilpasset den globale udvikling, EU-borgernes behov og Unionens udvidelse. Dette 11-sprogede internetsted viser konventets organisation, en arbejdskalender, dokumenter og bidrag, et søgeværktøj osv. Der er et frit debatsted, som er tilgængeligt for alle, og et onlineforum for organisationer i civilsamfundet. KN-LR DA-C Dette websted er hengivet»nye byer«, der for størstedelens vedkommende er grundlagt i 70 erne for at fremme en afbalanceret regional udvikling. European New Towns Platform (ENTP), der blev oprettet i april 2001, består i dag af byer fra Finland, Frankrig, England, Irland, Nederlandene, Skotland, Spanien, Sverige og Wales og er åben for alle nye byer i Europa. Aktionsprogrammet omfatter en række Interreg III-projekter og udveksler god praksis med nye byer i Asien via programmet Asia Urbs. Formålet med dette websted er at udforske og udbrede kendskabet til, hvordan der kan gennemføres en bæredygtig regional udvikling, så regioner kan opfylde de krav og muligheder, som verdensøkonomien frembyder, uden at skade deres socioøkonomiske grundlag eller deres miljø. Webstedet varetages af programmet TASK (Towards a Sustainable Knowledge Based Region), som er et eksperimentelt program iværksat i Wales i forbindelse med de regionale programmer for nyskabende aktioner, som er medfinansieret af EU. Webstedet er tilgængeligt på engelsk og er et værktøj til netsamarbejde med andre regioner i Europa. Kontakter Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik Enhed 01»Information og kommunikation«thierry Daman Avenue de Tervuren 41, B-1040 Bruxelles Fax (32-2) E-post: Kommissionsmedlem Michel Barnier: Oplysninger om EU s regionale støtte: ISSN De Europæiske Fællesskaber, 2002 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Trykt i Belgien KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SEK(2005) 479 ENDELIG BRUXELLES, DEN 15.04.2005 DET ALMINDELIGE BUDGET REGNSKABSÅRET 2005 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC11/2005

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND

EU- & SYD/SØNDERJYLLAND eu & regionerne EU- & SYD/SØNDERJYLLAND en region i udvikling eu-sonderjyl.indd 1 26-09-2011 11:57:48 EU er også lokalpolitik, og lokalpolitik er også EU-politik. EU har stor betydning for lokalområderne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015

ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 Bestyrelsen ÆNDRINGSBUDGET NR. 1/2015 CT/CA-002/2015/01DA INDHOLD I. INDLEDNING A. GENEREL INDLEDNING B. INDTÆGTER C. UDGIFTER II. OVERSIGT OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER III. OVERSIGT OVER INDTÆGTER I 2015

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget

DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikationsværktøjer for Regionsudvalgets medlemmer 2010-UDGAVEN Kommunikations- og presseteamet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere