inforegio Solidaritet og samhørighed panorama

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "inforegio Solidaritet og samhørighed panorama"

Transkript

1 inforegio da panorama 8 December 2002 Interview Frank Gaskell, Formand for Euromontana Samarbejde Nordvesteuropa I fokus EU s nye solidaritetsfond På opdagelse i et kandidatland Slovenien På opdagelse i en region Burgenland I aktion Andalusien til kamp mod»den digitale kløft«solidaritet og samhørighed

2 Inter view Frank Gaskell Formand for Euromontana Hvad er Euromontanas rolle, kort beskrevet? Er det primært en faglig eller snarere en politisk aktion? Euromontana er en europæisk forening, der arbejder for samarbejde mellem bjergregioner. Vores vedtægter siger, at vores formål er at fremme de økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige interesser for bjergregionernes indbyggere. Vores netværk omfatter regionale og nationale organisationer for de europæiske bjergregioners indbyggere med foreninger, fagligt og socialt anlagte grupper, regionale myndigheder, udviklingskontorer for erhvervsliv, landbrug og landdistrikter som helhed, miljøbeskyttelsesagenturer samt forskningsinstitutter. Dette brede samarbejde gør, at Euromontana kan Indhold 2 inforegio panorama nr. 8 møde udfordringerne i bjergområderne på en dynamisk og fleksibel måde og styrke vores mission for at fremme en integreret og bæredygtig udvikling. Selvom vores officielle slogan er»handling, ikke ord«, og vi er stolte af vores faglige og driftsmæssige kompetence, benytter vi enhver lejlighed til at være bjergsamfundenes spinkle stemme og styrke deres uvurderlige økonomiske og sociale potentiale. Vores aktion er i den sammenhæng også en politisk aktion. Vores faglige rolle har stor betydning, fordi den styrker vores politiske rolle og giver en mere øjeblikkelig virkning. Hvad er det centrale budskab, som Euromontana fremfører? Hvordan opfattes dette budskab i medlemsstaterne og på EU-plan? Vi har et meget enkelt budskab. EU s bjergregioner bidrager væsentligt til Europas diversitet ikke blot biodiversiteten, men også den diversitet, der er knyttet til kultur, knowhow og lokale produkter. I en tid, hvor globalisering og standardisering er i højsædet, repræsenterer bjergsamfundene et værdifuldt, men skrøbeligt økonomisk og socialt element i Europa. At tilsidesætte bjergområderne er ikke Ansvarshavende redaktør: Thierry Daman, Europa-Kommissionen, GD for Regionalpolitik Bladet udgives på EU s 11 officielle sprog på internetadressen og trykkes på genbrugspapir på 5 sprog (fransk, engelsk, tysk, spansk og italiensk). Teksten i denne publikation har ingen retsgyldighed. Journalistik: Sophia Desillas, Pierre Ergo, Elisabeth Helming, Jean-Luc Janot, Jean Lemaître, Eamon O Hara/AEIDL. Billeder (sidenr.): Euromontana (1), Michel Maigre (7), TZE Eisenstadt GmbH (11), Nationalpark Donau-Auen (12), Guadalinfo (14) Forsidebidrag: CEDER Serranía de Ronda blot moralsk forkert, det er også uansvarligt ud fra et økonomisk synspunkt. Det lader til, at disse argumenter nu både har påvirket medlemsstaternes forståelse af sammenhængen og EUinstitutionernes strategi, hvad angår bjergområdernes problemstillinger. De er ligesom øer og områder med meget lav befolkningstæthed fremhævet i den anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed som et vigtigt interventionsområde i Fællesskabets regionalpolitik. Denne succes er opmuntrende, men det er i denne kritiske fase vigtigt, at vi holder vores hovedbudskab for øje i forbindelse med udvidelsen og reformerne af den europæiske regionalpolitik og den fælles landbrugspolitik frem til Hvilke særlige forhold karakteriserer de europæiske bjergområder? Der er godt nok store økonomiske forskelle mellem disse områder, men alle bjergregionerne har en række permanente handicap, der er knyttet til relieffet, som spredte samfund, vanskelige adgangs- og kommunikationsforhold, ugunstige landbrugsbetingelser. Dertil kommer ofte andre strukturproblemer som dårlig adgang til højere undervisning og nedgang i befolkningstallet. infor Interreg III B»Nord West Europe«4 6Begivenheder

3 Bjergområderne besidder til gengæld en lang række specifikke fordele såsom et rigt miljø, enestående lokale produkter og, ikke mindst, hårdnakkede lokalsamfund med et væld af ressourcer. Hvor stor betydning har den europæiske dimension for udviklingen af bjergområderne? Det ville være uretfærdigt over for medlemsstaterne at give det indtryk, at det europæiske niveau er det eneste saliggørende, men det er rigtigt, at problematikken omkring bjergområderne har forholdsvis lav prioritet i de fleste europæiske lande. Det er nu meget vigtigt, at man sammenknytter og forener de forskellige holdninger til bjergområderne på europæisk niveau for at opnå en ægte regional samhørighed. Tilstedeværelsen af en ægte europæisk strategi for bjergområderne kan kun bidrage til, at medlemsstaterne ser nøjere på en række problemstillinger, der uden denne strategi ville være overset. Findes der i medlemsstaterne nogen mønstereksempler på god politik over for bjergområderne? Kan de overføres til europæisk niveau? Det er vanskeligt at forestille sig, at man skulle kunne overføre bestemte politikker, som er skræddersyet til en bestemt medlemsstat med stor succes, til hele EU. I Euromontana har vi den opfattelse, at det kan være nyttigt at overføre mere generelle tiltag, der gennemføres eksperimentelt på lokalt plan. Sådanne tiltag giver de bedste resultater, når de vedrører strategiske områder og de såkaldte komparative fordele for bjergområderne. Alle positive erfaringer med kvalitetsprodukter, for eksempel dem der fremstilles i visse bjergregioner, kan bibringe strategiske oplysninger til stor gavn for andre bjergområder. Som kommissær Franz Fischler erkendte i klare vendinger i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik, er det vigtigt, at man ikke forpasser muligheden for at fremstille levnedsmidler af høj kvalitet. Vi mener, at bjergområderne er dem, der er bedst stillet til at udnytte denne mulighed. Dette kan kun øge behovet for at indsamle erfaringer, der kan overføres inden for denne sektor. Euromontana søger desuden at fremme udvekslingerne på europæisk niveau på en række strategiske områder. Vi er således på nippet til at lancere et stort projekt, der har til formål at opfylde informationsbehovet omkring udvikling af kvalitetsprodukter i de forskellige bjergregioner i Europa. Hvordan forventer Euromontana, at den europæiske regionalpolitik udvikler sig? Vi er optimister. Vi er overbevist om, at Europa vil se fornuften i vores argumenter. Både økonomisk rimelighed og de økonomiske interesser fordrer, at der af reformen udspringer en ægte regional udviklingspolitik, som i lige så høj grad respekterer den regionale samhørighed som den sociale og økonomiske samhørighed. De politiske beslutningstagere er også blevet opmærksomme på den stadigt mere tydelige tendens til at koncentrere erhvervsaktiviteterne i bestemte dele af Europa. Man vil ikke lade Unionens bjergsamfund og deres uerstattelige kulturer, knowhow og produkter, som snart yderligere beriges med de østeuropæiske bjergområder, falde til jorden. Hele Europa vil have gavn af en sikring af vores bjerges fremtid. De europæiske bjerge med fælles røst I 1974 oprettede organisationen»the Confederation of European Agriculture«(CEA) en permanent arbejdsgruppe med ansvar for»socioøkonomiske spørgsmål i bjergregioner«kaldet»euromontana«, som bestod af repræsentanter for landbruget i de lande, der grænser op til Alperne og Pyrenæerne. Siden oprettelsen har man afholdt konferencer en gang hvert andet år. I 1994 besluttede Euromontana at etablere nye relationer med landene i Central- og Østeuropa og optage repræsentanter for andre sektorer end landbruget, herunder udvikling af landdistrikter, miljø osv. I 1995 afholdtes Euromontanakonferencen for første gang i et centraleuropæisk land i Krakow i Polen. Mødet var så vellykket, at Euromontana besluttede at organisere sig som en juridisk enhed. Repræsentanterne for de 14 europæiske regioner og lande (Albanien, det spanske Baskerland, Bulgarien, Frankrig, Grækenland, Italien, Makedonien, Polen, Rumænien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet), der mødtes den 4. marts 1996 i Rom, blev således stiftende medlemmer af foreningen. Euromontana består i dag af 36 vidt forskellige organisationer fordelt over 15 europæiske lande (Portugal og andre regioner tilsluttede sig de stiftende medlemmer senere hen). Kontaktinformation: Euromontana Rue Philippe le Bon 46 B-1000 Bruxelles Tlf. (32-2) Fax (32-2) E-post: Internet: org/default.htm egio på 8Slovenien: Succeshistorie Burgenland, Samtale med Dr. Tea Petrin, Sloveniens økonomiminister 10 EU s tærsklen til Østeuropa 12 nye Andalusien solidaritetsfond 14 til kamp mod»den digitale kløft«inforegio panorama nr. 8 3

4 Samarbejde Interreg III B Nordvesteuropa Transnationalt samarbejde af enhver art Med et budget på i alt 650 mio. EUR, hvoraf 330 mio. EUR er finansieret af FEDER, sætter Interreg III B programmet Nordvesteuropa (NWE) store mål. NWE-samarbejdsområdet strækker sig fra Skotland i nord til Schweiz i syd. Det har et indbyggertal på cirka 171 millioner indbyggere svarende til halvdelen af EU s befolkning. Programmet er det af de 13 transnationale Interreg III B- programmer, der har det største budget, og det giver de berørte byer og regioner en enestående lejlighed til at udvide deres horisont og benytte sig af det meget berigende transnationale samarbejde. På trods af den økonomiske velstand, som Nordvesteuropa længe har nydt, findes der i dag mange byer og landdistrikter, som stadig lider under den skadelige, nogen gange destruktive tilbagegang i erhvervslivet, men også den alt for store koncentration af bestemte aktiviteter i de store bycentre. Regionale uligheder, mætning af de vigtigste kommunikationsveje, nedbrydelse af naturen, kriseramte bykvarterer og alvorlige oversvømmelser bidrager alle til at svække den regionale konstruktion, som er drivkraften i den europæiske opbygning. NWE søger i lyset af disse realiteter at udnytte en række fordele ved samarbejdsområdet en fremragende infrastruktur i form af veje, jernbaner og luftkorridorer; en højt kvalificeret arbejdsstyrke; en stærk og nyskabende økonomi osv. samtidig med, at man direkte bekæmper de skadelige følgevirkninger. Fornyede overvejelser omkring regionalplanlægning for at fremme en mere afbalanceret og bæredygtig udvikling NWE-programmet opmuntrer byer og regioner til at arbejde sammen for at finde fælles løsninger på fælles problemer. Det er problemer, der af natur kun kan løses effektivt på transnational måde. De medlemsstater og regioner, der deltager i programmet, har således identificeret fem prioritetsområder: 1. prioritet: et attraktivt og sammenhængende system af byområder og regioner. Skabelse af en bedre ligevægt mellem storbyer og mellemstore byer og mellem byområder og landdistrikter. Styring af væksten i byerne. Bekæmpelse af social udelukkelse. Renovering af nedlagte industriområder. 2. prioritet: interne og eksterne adgangsforhold. Forbedring af forbindelserne mellem Nordvesteuropa og resten af verden med fokus på alternative transportmuligheder (kombination af sø- jernbane- og lufttransport) og strategier for bæredygtig mobilitet. Adgangen til informationssamfundet opmuntres også gennem informationskampagner og orientering af offentligheden og erhvervslivet om avancerede informations- og kommunikationsteknologier. 4 inforegio panorama nr. 8

5 3. prioritet: forvaltning af vandressourcer og bekæmpelse af skader forårsaget af oversvømmelser. Forbedring af den integrerede og bæredygtige forvaltning af vandsystemer og - ressourcer. Forebyggelse og reduktion af skader forårsaget af oversvømmelser ved floder og kyster. 4. prioritet: andre naturlige og kulturhistoriske ressourcer. Reduktion af det»økologiske aftryk«fra menneskelig aktivitet ved at fremme grønne netværk og økologiske korridorer. Begrænsning af byernes udbredelse. Beskyttelse og forbedring af miljøet og den kulturelle arv. Udarbejdelse af og eksperimentering med integrerede regionale udviklingsstrategier for kystområder, beskyttede regioner, følsomme områder og regioner med særlig høj biodiversitet. 5. prioritet: fremme af regional integration i maritime NWEområder. Opmuntring til NWE-samarbejdsområdet samarbejde mellem havne i NWEområdet, fremme af søtransport mellem regionerne over korte afstande. Lettelse af samarbejdet mellem maritime og ikke-maritime regioner. Bevarelse af fiskerireserver og forebyggelse af risiko for havforurening som følge af menneskelig aktivitet. NWE-forvaltningsmyndigheden er regionen Nord-Pas-de-Calais (Frankrig) med støtte fra et fælles teknisk sekretariat i Lille. Et tilsynsudvalg og en betalingsmyndighed varetager programmets drift og dets transnationale gennemførelse. Kontaktinformation: Secrétariat Interreg III B ENO a/s Philippe Doucet, programdirektør»les Cariatides«, 5ème étage, 24, Boulevard Carnot F Lille Tlf. (33) Fax (33) E-post: Programmets transnationale samarbejdsområde omfatter regioner i 8 lande: alle områder i Belgien, Luxembourg, Storbritannien og Irland 13 franske regioner: Nord Pas-de-Calais, Picardie, Haute-Normandie, Île-de-France, Basse-Normandie, Centre, Champagne-Ardenne, Lorraine, Bourgogne, Alsace, Franche-Comté, Bretagne, Pays de la Loire 9 nederlandske provinser: Overijssel, Gelderland, Flevoland, Utrecht, Noord-Holland, Zuid-Holland, Zeeland, Noord-Brabant, Limburg 6 tyske delstater: Nordrhein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Baden Württemberg, Bayern (Schwaben, Unter-, Mittel- und Oberfranken) 15 schweiziske kantonner: Basel-Stadt, Basel- Landschaft, Aargau, Solothurn, Bern, Jura, Uri, Schwyz, Obwalden, Nidwalden, Luzern, Glarus, Zug, Zürich, Neuchâtlf. NWMA, forløber for begrebet»regional transnational planlægning«programmet Interreg II C»NWMA«, der er forløber for NWE, har gjort, at hele filosofien omkring og styringen af strukturfondene har ændret sig. Den første generation af programmet North West Europe, der i 1997 blev døbt NWMA (North Western Metropolitan Area), har udviklet sig betydeligt. Og hvis man kaster et hurtigt blik tilbage i tiden,»er resultaterne meget positive og opmuntrende«siger Angèle Martinez, der i dag leder NWE-sekretariatets finansafdeling.»nwma har gjort, at hele filosofien omkring og styringen af strukturfondene har ændret sig, og fået de ledende aktører til at tænke mere i retning af, hvad der er til gavn for helheden.«på trods af de store administrative, kulturelle, juridiske og sproglige forskelle i de 7 deltagerlande blev NWMA udkrystalliseret i en driftsmæssige struktur, der var næsten helt enestående på den tid. Programmet havde et fælles teknisk sekretariat og et tilsynsudvalg med en ren transnational driftsform.»det var en succes, der forårsagede en tidobling af budgetterne«, anfører Angèle Martinez. Alt i alt har NWMA medfinansieret ikke mindre end 45 projekter med deltagelse af 367 organisationer fra alle sektorer. De positive resultater med det transnationale begreb, som NWMA har arbejdet med, fremgår også af den obligatoriske indførelse af den transnationale driftsform i 10 andre Interreg C-samarbejdsområder, der ikke havde valgt denne beslutningsform. (Det var på daværende tidspunkt kun NWMA-samarbejdsområderne omkring Nordsøen og Østersøen, der også arbejdede efter en transnational beslutningsmodel.) En anden fordel ved et større NWMA var en langt mere smidig, original og effektiv styring af midlerne, hvilket gjorde, at næsten hele det fastsatte budget blev afsat. inforegio panorama nr. 8 5

6 Begivenheder Fællesskabets politik til fordel for bjergområder Den oktober mødtes omkring 400 deltagere fra EU s bjergregioner i Bruxelles til et seminar for at drøfte de særlige problemer, der er forbundet med regionaludvikling i bjergområder, og hvordan der under strukturfondene bedre kan tages hensyn til disse områder i fremtiden. Bjergområderne udgør 30 % af det europæiske landområde og rummer 30 millioner indbyggere. Seminaret blev afholdt af Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Landbrug i forbindelse med det internationale bjergår og gav blandt andet mulighed for at evaluere fællesskabspolitikkens indvirkning på bjergområderne. Der afvikledes tre parallelle workshops med følgende temaer: regionalpolitik og regionalplanlægning, landbrug samt livskvalitet i bjergområder. Guy Crauser, generaldirektør for regionalpolitik, afsluttede konkluderende med at fremsætte en række perspektiver og løsningsmuligheder, der kan benyttes på nuværende tidspunkt, hvor Kommissionen overvejer, hvilke støtteinstrumenter der skal sættes i værk efter 2006: bedre hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige bjergområder kombinering af forskellige politikker, både mellem sektorer og mellem ansvarsniveauer optimering af den måde, hvorpå de mange eksisterende instrumenter anvendes styrkelse af samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem regioner, blandt andet gennem Interreg bedre udnyttelse af bjergområderne ud fra deres eget potentiale og deres kvalitetsprodukter. Yderligere oplysninger om seminaret er tilgængelige på Inforegios internetadresse: index_en.htm Wallonien (Belgien) Skibselevatorens land I den belgiske provins Hainaut mundede det ambitiøse moderniseringsprogram for Centre-kanalen i september ud i åbningen af to infrastrukturer, der er helt enestående på verdensplan, nemlig den hydrologiske skibselevator i Strépy-Thieu og kanalbroen i Sart. Centre-kanalen fungerer som bindeled mellem Escautfloden, det franske netværk af sejlbare vandveje og floderne Sambre-Meuse-Rhinen, men den har en forsnævring undervejs. Omlægningen af en sektion på 3,5 km til europæisk format (1 350 t) var forsinket på grund af et alvorligt problem med en højderyg, som skiller vandene i floderne Meuse og Escaut, svarende til 88 m i højdeforskel over en meget kort strækning. To store projekter blev sat i værk for at komme forhindringen til livs: En kæmpe elevator, hvormed skibe på t på mindre end 2 timer (førhen 6 timer) kan gennemsejle en strækning på cirka 7 km med et fald på 73,15 m. Elevatoren i Strépy-Thieu er med sine 105 m i højde, 140 m i længde og 85 m i bredde i øjeblikket verdens største struktur af denne type. En imponerende kanalbro (500 m lang, 10 til 20 m dyb, t belastning), der skræver over et vigtigt trafikknudepunkt. Her passerer skibene hen over bilerne. Det har taget 25 år og næsten 600 mio. EUR at fuldende denne modernisering af kanalen. Arbejdet blev iværksat i 1982, men gik delvist i stå på grund af finansieringsproblemer. I 1993 besluttede Europa- Kommissionen, at projektet var af stor betydning for den europæiske infrastruktur og udarbejdede en vejledende plan for vandveje af betydning for Fællesskabet, og i 1996 overdrog regionen Wallonien styringen af byggeriet til et blandet selskab. Dette selskab var i stand til at fremskaffe forskellige former for finansiering, herunder kapital fra de regionale myndigheder, finansiel støtte fra Den Europæiske Union, langfristede lån fra Den Europæiske Investeringsbank, private indskud osv. 6 inforegio panorama nr. 8

7 Arbejdet indebar store tekniske prøvelser, der nu er overstået, og den nye strækning i europæisk format blev indviet den 2. september. Med elimineringen af denne forhindring er der nu adgang til en ny flodforbindelse for skibe på op til t, dels med tilslutningen til det parisiske netværk af vandveje og Nord-Pas-de-Calais (Dunkerque og Lille) og dels til Nederlandene, Tyskland og de østeuropæiske lande. Idriftsættelsen af det spektakulære byggeri i Strépy-Thieu er både et stærkt signal for en økologisk transportforms fremtid og samtidig en ny turistattraktion, der indgår i udviklingsstrategien for den belgiske provins Hainaut under mål nr. 1-programmet. Kontaktinformation: Région Wallonne, Ministère de l Equipement et des Transports, Direction générale des Voies hydrauliques de Mons (D 221) Rue Verte 11 B-7000 Mons Tlf. (32-6) Internet: (Centre-kanalen): Skibselevatoren i Strépy-Thieu transporterer fartøjer mellem to flodløb med en højdeforskel på 88 m. Fremvis Deres projekter på Inforegios websted På Inforegios websted: regional_policy/index_en.htm kan man søge efter land eller tema i en database med næsten 500 eksempler på økonomiske eller sociale udviklingsprojekter, der modtager støtte fra strukturfondene og samhørighedsfonden. Et onlinespørgeskema giver desuden mulighed for at indgive forskellige oplysninger om nye interessante projekter, som kan lægges ind i databasen. De kan fortælle os om Deres projekter på følgende internetadresse: stories/index_en.cfm

8 På opdagelse i et kandidatland Slovenien Succeshistorie Slovenien havde allerede en god økonomi inden for det tidligere Jugoslavien, og landet er i dag det mest velstående af de 10 central- og østeuropæiske lande, der er kandidater til optagelsen i EU. Det er også et af de lande, der er længst fremme i forhandlingerne omkring den udvidede Union. Denne gamle konstituerende jugoslaviske republik, som har været uafhængig siden juni 1991, er af beskeden størrelse, blot km 2. Landet er begrænset mod nord af Østrig, mod nordøst af Ungarn, mod sydøst af Kroatien og mod vest af Italien og Adriaterhavet. Det bjergrige og meget skovbevoksede Slovenien kan opdeles i tre naturlige regioner:»gorenjsko«, den lokale betegnelse for de slovenske Alper,»Notranjsko«(»indre«), som er navnet på den kalkholdige højslette Karst, og»dolenjsko«, et slette- og bakkelandskab. Sidstnævnte rummer den største del af erhvervsaktiviteterne og byområderne, herunder hovedstaden Ljubljana ( indb.). Søfarten er der også plads til med en kyststrækning på 46,6 km ud mod Adriaterhavet. Tilbagevenden til gode tider Slovenien har et stort udbud af naturlige ressourcer (bly, zink, kviksølv, kul, petroleum og træ), og industrien er meget varieret. De slovenske Alper, som gennemskæres af vigtige forbindelsesveje mellem Adriaterhavet og Centraleuropa, har længe haft adskillige erhverv med tilknytning til transport- og trafikveje, hvilket forklarer egnens tidlige udvikling og dens i øjeblikket ganske priviligerede økonomiske situation. Slovenien blev med uafhængigheden den mest velstående af de seks republikker i det tidligere Jugoslavien. Tabet af de jugoslaviske markeder og den langtrukne krig i Bosnien- Hercegovina har haft alvorlige følger for den slovenske økonomi. De offentlige myndigheder har iværksat en række foranstaltninger til at genoprette økonomien, reformere markedet og bankvæsenet. De har søgt at fremme privatiseringen af statsejede virksomheder, og denne proces er endnu ikke afsluttet. Gode infrastrukturer og tilstedeværelsen af faglært arbejdskraft har bidraget til at bringe landet på fode. Mellem 1994 og 1999 var væksten i den slovenske økonomi i gennemsnit 4,2 % om året, og arbejdsløsheden blev halveret (7,3 % i 1999). Inflationen (200 % i 1992) blev bragt under kontrol, om end den stadig er lige i overkanten (7,9 % i 2000). Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger udgjorde 69 % af EU s gennemsnit i 2001, hvilket med hensyn til levestandard placerede Slovenien mellem Grækenland og Portugal. Industrien repræsenterer 56 % af Sloveniens BNP. De vigtigste brancher i industrien er elektronik, elektriske maskiner, metalforarbejdning, metallurgi, hårde hvidevarer og automobilsektoren. Landet eksporterer råvarer, halvfabrikata, maskiner, elektriske motorer, levnedsmidler, tekstilvarer, farmaceutiske produkter og kosmetik. 70 % af den slovenske eksport går til EU. Turismen er ligeledes en vigtig indtægtskilde, der er i konstant stigning. Tiltrædelse Siden landets internationale anerkendelse i 1992 har Slovenien tilsluttet sig et stort antal internationale organisationer. Det startede forhandlingerne om tiltrædelse til Den Europæiske Union i marts For perioden har Slovenien ud over bistanden fra Phare modtaget støtte til iværksættelse af infrastrukturprojekter inden for miljø og transport gennem Ispaprogrammet. Derudover har man modtaget finansiel støtte til førtiltrædelsesforanstaltninger til fordel for landbrug og udvikling af landdistrikter under Sapardprogrammet. Som eksempel kan nævnes, at den samlede finansielle støtte, som er stillet til rådighed for Slovenien for perioden , består af følgende: Phare, 6,5 mio. EUR om året (hvortil kommer 3,3 mio. i løbet af 2001); Sapard, 6,6 mio. EUR om året; Ispa, mellem 10,8 mio. og 21,7 mio. EUR om året. Slovenien kan også ved hjælp af den nationale støtte finansiere en del af sin deltagelse i fællesskabsprogrammer, såsom rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling og programmerne for uddannelse og erhvervsfremme. Slovenien har desuden adgang til finansieringskilder under de multinationale og horisontale programmer tilknyttet fællesskabsretten. Kontaktinformation: Ministry of the Economy Kotnikova 5 SLO-1000 Ljubljana Tlf. (386-1) Fax (386-1) Internet: www2.gov.si/mg/mgslo.nsf Areal km 2 Befolkning (2000) indbyggere Befolkningstæthed: 98 indb./km 2 (EU-15: 115 indb./km 2 ) Økonomi og beskæftigelse BNP/indbygger (2001): EUR (EU-15: EUR) BNP/indb. PPS-indeks (2001): 69 (EU-15: 100) Arbejdsløshed (2001): 5,7 % (EU-15: 7,4 %) 8 inforegio panorama nr. 8

9 Interview med Dr. Tea Petrin, Sloveniens økonomiminister Hvordan forklarer De, at den slovenske økonomi gennemgående har klaret sig så godt? Den slovenske økonomi har i de seneste 10 år oplevet fundamentale strukturelle omvæltninger og samtidigt måttet tilpasse sig et marked præget af hård konkurrence. En række favorable omstændigheder kan forklare den relative succes, som slovenske virksomheder har haft i denne tilpasningsproces, og de erhvervsdrivendes evne til at udnytte nye muligheder: stabile makroøkonomiske forhold, et afbalanceret finansbudget, en veluddannet arbejdsstyrke, lav virksomhedsskat, en betydelig udvikling inden for højere undervisning, en god geografisk placering, der letter kommunikationen med omverdenen, moderne teknologiske infrastrukturer, en kraftig offentlig støtte til videnskabelig forskning, et godt sundhedsvæsen samt en vifte af sociale tjenester. Hvad er de største socioøkonomiske udfordringer, som Slovenien står overfor? Hvordan indgår de i landets regionalpolitik? Slovenien ønsker at blive en konkurrencedygtig medspiller i verdensøkonomien ved at fokusere på produkter og serviceydelser med høj værditilvækst, kvalitet, innovation og iværksætterånd. Målet er stor økonomisk vækst, der kan gøre Slovenien til et velstående land med en høj levestandard og god socialt velfærd. På længere sigt går Sloveniens økonomiske målsætninger ud på at styrke udviklingen af den menneskelige faktor og den sociale samhørighed, forbedre infrastrukturen og serviceydelserne, fremme en afbalanceret regionaludvikling og bringe Slovenien ind i Den Europæiske Union. Optagelse i EU ses både som en regional integrationsproces og som en vigtig etape i globaliseringen af den slovenske økonomi. Til det formål vil vi kombinere tre strategiske aktioner. For det første vil vi forbedre økonomiens fleksibilitet og tilpasningsevne for at udnytte udviklingsmulighederne, samtidig med at vi vil søge at begrænse de risici, der er forbundet med at åbne vores økonomi over for og integrere den i verdensøkonomien. Dernæst vil vi støtte erhvervslivets tilpasning til at fungere i et større marked ved at øge specialiseringsniveauet, fremme strategiske partnerskaber og gøre det lettere at erhverve nye kompetencer. For det tredje vil vi søge at bringe de sociale risici, der er knyttet til globaliseringen, under kontrol og tilstræbe en bæredygtig helhedsudvikling. Sloveniens regionalpolitik har i denne sammenhæng til formål at styrke den økonomiske levedygtighed i samtlige regioner. Politikken er baseret på princippet om bæredygtig udvikling, som i denne sammenhæng går ud på at udnytte hele det regionale potentiale uden at skade ressourcerne og fremtidige generationers udviklingsmuligheder. Vores politik er baseret på institutionel støtte til privatpersoner, lokalsamfund og regioner med henblik på at fremme en hurtig og vellykket tilpasning for bedre at kunne drage fordel af de nye muligheder. I lyset af forskellene i de regionale økonomier lancerer vi en proaktiv politik, som går ud på at styrke iværksætterkapaciteten, tiltrække nye investeringer og udvikle infrastrukturerne. De regionale udviklingsprogrammer er suppleret med foranstaltninger til støtte af landbruget og udvikling af landdistrikterne, beskyttelse af den kulturhistoriske arv, lokalplanlægning og miljøbeskyttelse. Hvad håber Deres land især at få ud af medlemskabet af Den Europæiske Union? Medlemskabet af EU vil udvide den økonomiske horisont for det slovenske samfund betydeligt, og det er selvfølgelig op til os at formå at drage fordel heraf. Det er således vigtigt at forberede landet på den øgede konkurrence i det indre marked. Det er en proces, der allerede er godt i gang, blandt andet takket være førtiltrædelsesforanstaltningerne. Hvad angår regionalpolitikken, er det vores ønske, at Fællesskabets strukturpolitik gennemføres på ensartet facon. Det er vores opfattelse, at Slovenien bør behandles på lige fod med de medlemsstater, som har et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau som for eksempel Portugal og Grækenland. Denne lige behandling er nødvendig, hvis vi skal opfylde vores nationale målsætninger for en afbalanceret regionaludvikling og for at mindske det udviklingsefterslæb, som vi har i forhold til EU-gennemsnittet. Hvilke punkter bliver de vanskeligste at forhandle på plads forud for Sloveniens tiltrædelse til Den Europæiske Union? Slovenien har indtil videre afsluttet 28 kapitler ( ). De kapitler, som fortsat drøftes, omhandler landbrug og budget. Hvad landbruget angår, drejer det sig først og fremmest om kvoter og slovenske landmænds adgang til direkte støtte. Med hensyn til budgettet drejer det sig om Sloveniens finansielle andel og dets stilling som nettobidragyder til fællesskabsbudgettet. Dertil kommer, at vi er overbevist om, at der vil foregå løbende drøftelser med Kommissionen om en territorial opdeling, der er mere velegnet til en afbalanceret regional udvikling, så Sloveniens NUTSklassificering med EU-medlemskabet kan revideres inden slutningen af Hvad kan med hensyn til regionalpolitikken bringe Slovenien til EU og, modsat, hvad kan bringe EU og dens medlemsstater til Deres land? Regionalpolitikkerne for de forskellige lande er meget forskellige. Den slovenske model med en polycentrisk udvikling kunne være interessant for medlemsstater, hvis regionale problemer ligner vores. Vi er helt enige i den holdning og det fremgår af tidligere erfaringer at den geografiske koncentration af erhvervsaktiviteter let kan føre til ophobning af udstyr, arbejdsløshed i perifere områder og kraftige stigninger i ejendomspriserne i de centralt beliggende områder. Tilsvarende kan den gode praksis inden for afbalanceret regionaludvikling, som der er eksperimenteret med i Unionens medlemsstater, være af stor interesse for os, når vi skal udarbejde vores egne regionalpolitiske foranstaltninger. ( 1 ) Forhandlingerne om optagelse i EU består af 31»kapitler«. inforegio panorama nr. 8 9

10 På opdagelse i en region Burgenland (Østrig) På tærsklen til Østeuropa Beliggenheden ved grænsen og mod øst, der længe har hæmmet udviklingen af Burgenland, er med unionsudvidelsen i dag gået hen og blevet en stor fordel. Burgenland i den østligste ende af Østrig har grænse med Slovakiet, Slovenien og Ungarn. Området adskiller sig hele vejen rundt om Neusiedl-søen ved en stor, men tør slette, der har en helt særegen karakter. Regionen tilhørte førhen Ungarn, men blev en del af Østrig i Der er ingen store byområder. Den geografiske placering lige op ad det gamle jerntæppe har i årtier hæmmet udviklingen af Burgenland. Selvom regionens vækst har ligget over Østrigs gennemsnit i de seneste år, er dets BNP stadig langt under det nationale gennemsnit. Udviklingen af Østrigs østligste delstat udviser også store forskelle inden for regionen. Mod nord omkring den regionale hovedstad, Eisenstadt ( indbyggere), har adskillige SMV er og flere store industrivirksomheder etableret en række kollektive strukturer, som for eksempel industriområdet i Siegendorf, erhvervsparken i Müllendorf og teknologicentret i Eisenstadt (se artikel). Ved Neusiedlsøen huser delstatens nordlige del endvidere det største sammenhængende østrigske vindistrikt og det vigtigste turistområde (»Seewinkel«). Til gengæld er økonomien i den centrale del af Burgenland stort set baseret på landbrug, mens den sydlige del, der er rig på mineralforekomster og kursteder, har en central placering i termalregionen Burgenland-Styrien. Over 11 % af den erhvervsaktive befolkning arbejder inden for landbrug eller skovbrug. Disse sektorer står for næsten 8 % af den regionale værditilvækst, hvilket i procent er langt over det nationale gennemsnit. De vigtigste forarbejdningssektorer er metallurgi, landbrugsfødevareindustrien og læderog tekstilindustrien. Bygnings- og mineindustrien spiller også en meget vigtig rolle i den regionale økonomi. Servicesektoren har på sin side gennemgået en konstant vækst. Den udgør over 60 % af erhvervsaktiviteterne og vidner også om den offentlige sektors betydning for regionen. Burgenland er gennemskåret af de vigtigste internationale kommunikationsforbindelser til Ungarn, og det tilstræbes gennem regionalpolitikken at gøre delstaten til»tærsklen til Østeuropa«og til en udvekslingsplatform for de økonomiske transaktioner mellem øst og vest. Burgenland tilbyder således et væld af muligheder til virksomheder, der ønsker at slå sig ned i den østlige del af Europa. Oprettelsen af erhvervsparken for grænseoverskridende finansielle aktiviteter ved Heiligenkreuz- Szentgotthard har således åbnet for nye perspektiver. Mål1-programmet er centreret om tre primære målsætninger: at udvikle Burgenland til en moderne centraleuropæisk region, forberede den på unionsudvidelsen og reducere de tværregionale forskelle. Dette skal opnås via forbedring af regionens økonomiske præstationsniveau og virksomhedernes konkurrenceevne. Heraf følger, at der lægges stor vægt på innovation, teknologioverførsel og udvikling af virksomhedsnet. Kontaktinformation: Amt der Burgenländischen Landesregierung EU-Verwaltungsbehörde Landesamtsdirektion Europaplatz 1 A-7000 Eisenstadt Tlf. (43-268) Fax (43-268) E-post: Internet: For nærmere oplysninger om Burgenland og Den Europæiske Union: SAULEID=6&SAEULENHOME= Areal km 2 Befolkning indbyggere Befolkningstæthed: 70 indb./km 2 (EU-15: 118 indb./km 2 ) Økonomi og beskæftigelse BNP/indb. PPS-indeks (1999): 71,4 (EU-15: 100) Arbejdsløshed (2001): 8,2 % (EU-15: 7,4 %) Strukturfondene ( ) Mål1 EU Andre offentlige midler Private midler I alt 271 mio. EUR 98,57 mio. EUR 494,32 mio. EUR 863,90 mio. EUR 10 inforegio panorama nr. 8

11 High Tech Burgenland EU-støtten omdanner Burgenland til et teknologicenter. I Østrigs østlige grænseprovinser har Burgenland været mere kendt for sine vinmarker end for sin højteknologi. Mål1-programmet har hjulpet regionen i gang med førende teknologier. En EU-støtte på 7,2 mio. EUR førte til oprettelsen af»technologie Zentrum Eisenstadt (TZE)«, der både rummer multinationale virksomheder, SMV er og nystartede virksomheder inden for informationsteknologi. TZE holder til huse i en række ultramoderne bygninger og lokaler, der er udstyret med alle de edb- og telematikinfrastrukturer, som er nødvendige, når man arbejder med avancerede kommunikationsteknologier. Anlæggene indeholder desuden forskelligt fælles udstyr, såsom et videokonferencelokale. Grunden til, at man valgte Eisenstadt, er, at byen har en række fordele. Der befinder sig indbyggere inden for en radius af 45 km omkring byen og en arbejdsstyrke på erhvervsaktive i industri- og servicesektoren, og det gør Burgenlands hovedby til den foretrukne kandidat. Statistikken taler for sig selv. Siden centrets oprettelse i 1997 har den årlige økonomiske vækst i Eisenstadtområdet ligget på 3,6 % i gennemsnit, og der er oprettet arbejdspladser. På regionalt niveau har TZE styrket Burgenlands konkurrenceevne uden sidestykke og samtidig tilbudt en række muligheder for erhvervsuddannelse og langsigtet beskæftigelse. Dertil kommer, at universitetets fakultet for internationale økonomiske relationer også forbereder sig på at flytte ind i en af TZE s bygninger. TZE s succes har medført, at der andetsteds i Burgenland inden for andre sektorer, såsom vedvarende energi i Güssing og elektronisk optik i Jennersdorf, er oprettet fire centre efter samme model. Kontaktinformation: Ernst Horvath, TZE, Technologie Zentrum Eisenstadt GmbH, Marktstr. 3 A-7000 Eisenstadt Tlf. (43-2) Fax (43-2) Internet: Mål1 Burgenland: Små projekter bliver store Ud over en række store strukturelle projekter medfinansierer mål1-programmet Burgenland desuden lokale projekter i lille skala inden for forskellige sektorer. Eksempler. Forskning og udvikling Det audiovisuelle selskab»sunamic Visualisierung und Netzwerk GmbH«i Pinkafeld har modtaget mål1-støtte til at udvikle et optisk system, der giver bedre farvekontrast, hvilket forbedrer fremvisningen på udendørs LED videodisplays. Oplæring i virksomhed I en række edb-virksomheder i Eisenstadt er der oprettet en toårig kvalificerende erhvervsuddannelse efter»learning by doing«-modellen. Social integrering I det sydlige Burgenland afholder foreningen BUNGIS en række kursusprogrammer, der er beregnet på handicappede og langtidsarbejdsløse. Lokale produkter Med oprettelsen af markedet i Bad Tatzmannsdorf vil landmændene med mål1 støtten kunne opstille deres salgssteder på byens vigtigste plads. Juice I Stegersbach er der oprettet et logistisk center til oplagring, emballering og etikettering af juice. Kurrestaurant En restauratør har med mål1-støtten kunnet realisere sin drøm, nemlig at åbne sit egen etablissement tæt ved en termisk kilde. Et antal små virksomheder, hvis aktiviteter er knyttet til organisering af kurbade, der er den anden store løftestang for den regionale økonomi, har startet en række projekter. inforegio panorama nr. 8 11

12 I fokus EU s nye solidaritetsfond I forlængelse af oversvømmelserne i sommeren 2002, der ødelagde store dele af Europa, har Europa- Kommissionen foreslået at oprette en ny solidaritetsfond for at kunne reagere hurtigere på naturkatastrofer. De mest ødelæggende oversvømmelser i årtier hærgede Centraleuropa midt i august og forårsagede over 100 dødsfald. Skader på infrastrukturer og bebyggelser løber op i milliarder af euro. Oprydningen og renoveringen af de ødelagte steder vil tage måneder eller år at gennemføre. I Centraleuropa er de hårdest ramte lande Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland og Østrig. Den tyske delstat Sachsen blev særlig hårdt ramt. Elben blev omdannet til en rivende strøm, der forårsagede betydelige skader på monumenter og andre historiske steder i Dresden. Ligesom i Chemnitz og Leipzig måtte titusindvis af indbyggere evakueres. I Krems i Østrig måtte tusindvis af mennesker søge tilflugt på etager i diverse bygninger for at undslippe de fremfarende vandmasser fra Danube. I Tjekkiet, et land der ikke havde oplevet sådanne oversvømmelser i århundreder, havde af Prags indbyggere søgt tilflugt i offentlige nødfaciliteter. Slovakiet blev også hårdt ramt. Alvorlige elektricitetsuheld i Bratislava, store skader på vejnet og andre transportinfrastrukturer osv. EU s nye solidaritetsfond Europa-Kommissionen udtrykte sin solidaritet med ofrene og reagerede hurtigt på oversvømmelserne. Medlemmerne af Kommissionen annoncerede efter deres møde den 28. august en række hjælpeforanstaltninger for de berørte regioner, herunder en række omjusteringer og overførsler i tilknytning til strukturfondene. Da der ikke fandtes en særlig budgetpost for katastrofer af denne art, fremsatte Kommissionen i første omgang et forslag om at oprette en ny katastrofefond. Den 18. september 2002 vedtog Kommissionen et lovforslag, som fastsatte anvendelsesbetingelserne for en solidaritetsfond for Den Europæiske Union. Den nye fond vil bestå af et hurtigt instrument, der uafhængigt af Nationalparken Donau-Auen (Østrig): Udtørrede sidegrene til Danube-floden afskæres for at forebygge oversvømmelser. 12 inforegio panorama nr. 8

13 strukturfondene er beregnet på at hjælpe de ramte regioner i tilfælde af større katastrofer. De beløb, der er afsat til fonden, vil være tilgængelige for medlemsstaterne og for de kandidatlande, der i gang med tiltrædelsesforhandlinger, hvis behovet viser sig. Fonden er opbygget på en sådan måde, at der tildeles en direkte finansiel bistand for at hjælpe de pågældende lokalbefolkninger, regioner og lande til så hurtigt som muligt at genetablere normale leveforhold. Fondens aktivitetsområde vil således være begrænset til at dække de mest trængende behov. Støtte til en langsigtet genopbygning af infrastrukturen og det økonomiske system skal komme fra andre instrumenter. Fællesskabsstøtten supplerer de berørte landes egen indsats. Fonden vil kunne yde hjælp til at: genoprette vigtige infrastrukturer så hurtigt som muligt, herunder udstyr til energiforsyning, vandforsyning og behandling, kommunikations- og transportnet, sundheds- og uddannelsesstrukturer midlertidigt genhuse indbyggere og nødhjælpsmandskab sikre forebyggende infrastrukturer såsom diger oprense beskadigede naturområder. Finansieringen tildeles på forespørgsel af det pågældende land på grundlag af en aftale mellem Europa-Kommissionen og modtagerlandet. Fordelingen af hjælpen og udvælgelsen af forskellige projekter er underlagt de berørte landes og regioners kompetence. Hvis fonden godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet vil den træde i kraft i november Ved fremsættelsen af forslagsteksten understregede kommissær Michel Barnier, der er ansvarlig for regionalpolitikken og den foreslåede fond, at»den Europæiske Unions solidaritetsfond (giver mulighed for) at tilbyde direkte hjælp«, idet han samtidig fremhævede, at»det først og fremmest gælder om at forbedre det forebyggende arbejde, styringen af risici og det tværregionale og internationale samarbejde«. I henhold til Michel Barnier vil forebyggelse af risici udgøre en af prioriteterne i den fremtidige regionalpolitik. Nærmere oplysninger er tilgængelige på internetadressen: IRMA, til forebyggelse af oversvømmelser langs Rhinen og Meuse Den Europæiske Union har via Interreg II C medfinansieret 153 projekter til forebyggelse af risici i de regioner, som Rhinen og Meuse gennemløber. To gange med tretten måneders mellemrum i 1993 og 1995 gik Rhinen og Meuse over deres bredder med store oversvømmelser til følge. Det var baggrunden for et tværnationalt forebyggelsesprogram, IRMA (»Interreg Rhin-Meuse Activities«), som blev lanceret i 1997 med støtte fra FEDER under Interreg II C. IRMA søger at fremme samarbejdet og en integreret fremgangsmåde omkring oversvømmelsesproblematikken ved at forbedre udvekslingen af erfaringer mellem de lande, der er berørt af vandløbsnettet for floderne Rhinen og Meuse: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Schweiz og Tyskland. IRMA-programmet råder over et budget på 419 mio. EUR, hvoraf en tredjedel finansieres af EU, og det har mundet ud i 153 projekter, som falder inden for tre interventionsområder: regionalplanlægning, forvaltning af vandressourcer og forebyggelse af skader forårsaget af oversvømmelser. Kontaktinformation: IRMA Joint Secretariat B.P IPC 365 NL-2500 GX Den Haag Tlf. (31-70) Fax (31-70) E-post: Internet: inforegio panorama nr. 8 13

14 I aktion Andalusien til kamp mod»den digitale kløft«internet tilgængelig for alle Regeringen for regionen Andalusien (Spanien) har i forbindelse med en række nyskabende aktioner under FEDER oprettet programmet»guadalinfo«. Målet er at gøre internettet tilgængeligt for alle indbyggere, også i de mere isolerede små lokalsamfund. Der er derfor på eksperimentel basis startet 25 offentlige internetcentre, der skal fungere som brohoveder og skabe forbindelse over den digitale kløft. Guadalinfo, et pænere navn kan man ikke forestille sig!»guada«(oued) på arabisk betyder flod. I århundreder er de mest sydlandske af de spanske regioner blevet opflasket med den muslimske civilisation, og det har efterladt utallige spor. Guada henviser til en strøm, et element, der løber fra kilden, som for eksempel information. Det er netop sagens kerne, da information ikke er tilgængelig for alle på samme vis. I Andalusien er en temmelig stor andel af befolkningen internetkyndige (22,8 %), lidt højere end det spanske gennemsnit (21,2 %). Men denne statistik dækker over nogle store uligheder, specielt hvad angår bredbåndsnettet. Der er i Andalusien store forskelle mellem bycentrene og de små byer på landet eller i bjergene. De er isolerede og har et betydeligt udviklingsefterslæb. I disse områder med lille befolkningstæthed og begrænset betalingsdygtighed har de private telekommunikationsselskaber vist sig uvillige til at investere på grund af manglende rentabilitet. På nuværende tidspunkt har kun byer med over indbyggere kabelforbindelse (kabelforbindelsen er en af kanalerne til bredbåndsnettet). Og der forventes ikke at ske nogle ændringer på kort sigt. Hvis man lader markedet regulere sig selv, vil byer med indbyggere og derunder først få kabelforbindelse om cirka 20 år. Der er opstået en afgrund mellem storbyerne og de små lokalsamfund. Og den udvider sig og skaber dermed en»digital kløft«. Den manglende evne til at tilkoble sig bredbåndsnettet indebærer en række ulemper, der breder sig som ringe i vandet i en tid, hvor adgang til uddannelse, beskæftigelse og serviceydelser i stigende grad afhænger af digitale forbindelser.»manglende adgang til internettet er derfor synonymt med social udelukkelse. Men dertil kommer, at det bremser innovationen og økonomien«, siger Jose Carlos Alarcon, generalsekretær for udvikling af informationssamfundet for Andalusiens regering. 25 centre For at gøre bredbåndsnettet tilgængeligt for alle i Andalusien er det således nødvendigt, at den offentlige sektor rigtigt skubber på. Det er netop idéen med programmet Guadalinfo, der er tilknyttet de nyskabende aktioner, som understøttes af FEDER. Guadalinfo er baseret på, at man i nogle små lokalsamfund med stort udviklingsefterslæb opretter 25 centre med internetadgang via bredbåndsnettet. I disse områder har de private telekommunikationsselskaber takket være en frivillig indsats fra Andalusiens regering sat sig for at fremskaffe de nødvendige investeringer til denne både hurtige og økonomiske internetforbindelse. De 25 centre skal drives på forsøgsbasis, men vil ikke være begrænset til at levere materiel og tilkobling til lokalbefolkningen. De fungerer som brohoveder i arbejdet for en integreret lokaludvikling. Plads til innovation En række forskellige projekter er sprunget op omkring disse centre. Det første fokuserer på»geografisk information«. Ideen er via internettet at udvikle onlinetjenester for lokalbefolkningen på baggrund af, hvad der normalt er et lokalt behov for. Det skal for eksempel udarbejde nogle detaljerede planer for småbyernes vejnet, oprette en liste over 24-timers apoteker og orientere om konsultationstider for læger på landet. Denne»mikroinformation«er en serviceydelse over for lokalbefolkningen. Driften heraf kunne danne udgangspunkt for, at der oprettes nogle små, nye virksomheder. Man slår dermed to fluer med ét smæk, idet man forbedrer de sociale forhold samtidig med, at man styrker en række erhvervsaktiviteter. Et andet projekt, som de offentlige centre har udarbejdet, er støtte til 14 inforegio panorama nr. 8

15 Seneste publikationer distanceundervisning beregnet på diverse kategorier af vanskeligt stillede indbyggere, herunder unge, arbejdsløse og kvinder. Der ydes finansiel støtte til virksomheder, som kan levere distanceundervisning (»elearning«), der reelt er tilpasset modtagergruppens behov. Programmets»ASP«-linje (Application Service Provider) er møntet på en anden type serviceydelser. Mange helt små virksomheder i lokalsamfundene mangler de nødvendige ressourcer, såsom regnskabshjælp eller markedsføringsbistand. Også i dette tilfælde kan Internettet løse problemet. Det er desuden nødvendigt at kombinere alle disse mikrovirksomheder, så der kan skabes et tilstrækkeligt stort udbud af ASPserviceydelser. Endelig vil Guadalinfo opmuntre til oprettelse af virtuelle samfund baseret på, at der etableres et samarbejde mellem en række forskellige centre. Disse småsamfund rundt omkring i Andalusien vil kunne udveksle information om vidt forskellige temaer af fælles interesse, som for eksempel indsamling af fødevarer til den tredje verden, indsamling og registrering af populære sange og kaninjagt i bjergene. Autonomi Guadalinfo koordineres af Andalusiens regering inden for rammerne af dens plan der indeholder strategiske initiativer til udvikling af informationssamfundet. De 25 centre skal udvælges sidst i 2002 efter et offentligt udbud. Den nyskabende aktion løber indtil slutningen af De andalusiske centre (som forvaltes af offentlige eller private almennyttige foreninger) vil modtage støtte til dækning af udstyr, drift og ledelsesorienteret rådgivning. Men efter to år det indgår i udvælgelseskriterierne skal de være selvstyrende. Guadalinfo har gjort sig nogle overvejelser omkring netværkenes dynamik og omkring sneboldeffekten. Hensigten er inden 2004 at kunne tilbyde internettet via bredbånd til flertallet af de kommuner, der har under indbyggere. Så spørgsmålet er, om de digitale forbindelser vil strømme lige så uhindret som vandet i floderne. Kontaktinformation: Andres Garcia Lorite Direktor for the Guadalinfo Programme Consejeria de la Presidencia, Junta de Andalucia Avda de la Borbolla, 1 E Sevilla Tlf. (34) ( ) Fax (34) ( ) E-post: Internet: Samarbejde uden grænser Oversigt over 33 Interreg-projekter Tilgængelig på alle de officielle EU-sprog. Regional revival Successful projects financed by the Structural Funds in Austria Fakta og tal Andalusien Andalusien er med sine 7 millioner indbyggere den mest befolkningsrige region i Spanien. Det er også en af de største i Europa med sine km 2. eeurope 2005 Den 29. maj 2002 vedtog Kommissionen handlingsplanen»eeurope 2005: et informationssamfund for alle«. Budget Guadalinfos budget ( ) udgør 5,85 mio. EUR. 2,94 mio. EUR tildeles af FEDER. Andalusiens regering bidrager med 1,33 mio. EUR. Støtten fra den private sektor udgør 1,58 mio. EUR. Et udvalg af 21 projekter medfinansieret af EU i Østrig. Tilgængelig på engelsk og tysk.

16 Online Konventet om Europas fremtid samler repræsentanter fra regeringer, nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen for at fremsætte en europæisk institutionel ramme, der er tilpasset den globale udvikling, EU-borgernes behov og Unionens udvidelse. Dette 11-sprogede internetsted viser konventets organisation, en arbejdskalender, dokumenter og bidrag, et søgeværktøj osv. Der er et frit debatsted, som er tilgængeligt for alle, og et onlineforum for organisationer i civilsamfundet. KN-LR DA-C Dette websted er hengivet»nye byer«, der for størstedelens vedkommende er grundlagt i 70 erne for at fremme en afbalanceret regional udvikling. European New Towns Platform (ENTP), der blev oprettet i april 2001, består i dag af byer fra Finland, Frankrig, England, Irland, Nederlandene, Skotland, Spanien, Sverige og Wales og er åben for alle nye byer i Europa. Aktionsprogrammet omfatter en række Interreg III-projekter og udveksler god praksis med nye byer i Asien via programmet Asia Urbs. Formålet med dette websted er at udforske og udbrede kendskabet til, hvordan der kan gennemføres en bæredygtig regional udvikling, så regioner kan opfylde de krav og muligheder, som verdensøkonomien frembyder, uden at skade deres socioøkonomiske grundlag eller deres miljø. Webstedet varetages af programmet TASK (Towards a Sustainable Knowledge Based Region), som er et eksperimentelt program iværksat i Wales i forbindelse med de regionale programmer for nyskabende aktioner, som er medfinansieret af EU. Webstedet er tilgængeligt på engelsk og er et værktøj til netsamarbejde med andre regioner i Europa. Kontakter Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik Enhed 01»Information og kommunikation«thierry Daman Avenue de Tervuren 41, B-1040 Bruxelles Fax (32-2) E-post: Kommissionsmedlem Michel Barnier: Oplysninger om EU s regionale støtte: ISSN De Europæiske Fællesskaber, 2002 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Trykt i Belgien KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0064 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.3.2005 KOM(2005) 64 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN 2003- BERETNING OM PHARE OG FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNE

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99

PUBLIC LIMITE DA. Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 13070/08 LIMITE CULT 99 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. september 2008 (25.09) (OR. fr) 13070/08 LIMITE PUBLIC CULT 99 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Budgetudvalget 13.2.2015 2015/2032(BUD) UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

ZA5445. Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5445. Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5445 Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 298 REGIONAL POLICY (2010) A. OVERORDNET BEVIDSTHED OG ACCEPT AF EU

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2011 KOM(2011) 443 endelig 2011/0192 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere