Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse"

Transkript

1 Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse Forslaget om at inddæmme havet mellem baroniet Sønderkarles sydlige engstrækninger og de lave øer Brunddragene var allerede lagt frem i foråret 1872, og lensbaron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Leh n ( ) havde ansøgt om tilladelsen men ikke haft held med foretagendet. Samme efterår kom den store stormflod. Allerede fra morgenstunden 13. november gik havet ind over digerne ved Saksfjed og Lineslyst og snart efter andre steder, og»herfra brusede flodbølgen med uimodståelig kraft til alle sider og bortrev på sin vej både mennesker og dyr, huse, træer og kornstakke. I alt omkom 30 mennesker: et areal af tre og en kvart kvadratmil [ hektar] oversvømmedes, og den materielle skade var betydelig«. Sådan blev stormfloden ved Saksfjed beskrevet 50 år senere i et tilbageblik af forfatteren Louis Bobé. Før stormfloden var der allerede inddæmmede arealer fra gården Strandholm inde ved Rødby og mod øst til Syltholm ved det nuværende Hyldtofte Østersøbad med Bjerremarksdæmningen som afslutning. Bjerremarksdæmningen var dengang havdige mod Østersøen, og afvandingen fra Strandholm-inddæmningen foregik gennem slusen i denne dæmning til fladvandet bag Brunddragene. Den nationale tragedie i november 1872 kom som en udfordring til datidens ingeniører. De tog handsken op og løste opgaven. Den gode nyhed var, at staten fremover ville tage ansvaret for digevæsenet, og at der ville blive fremsat lovforslag herom snarest. Tragedien satte gang i alle tiders største digebyggeri, men i kølvandet på denne livsnødvendige indsats blev der sneget landvinding ind. En række lavvandede områder uden betydning for sikkerheden, men til gavn for jordejerne, gik med i købet. Her begyndte den sammenblanding af statslige midler med private interesser, som 100 år senere skulle blive årsagen til den store forarmelse Saksfjed Inddæmning Inddæmmet havområde på 1100 hektar, otte kilometer sydøst for Rødby. Jordbunden består helt overvejende af sand, der ikke kan dyrkes. Efter stormflodskatastrofen i november 1872 blev Lollandsdiget ved Saksfjed bygget på tværs af øerne Tjørnebjerg og Brunddragene og derfra mod nordøst til Lundehøje og Errindlev. Inddæmningen medførte uventede store økonomiske udfordringer, og det nye land kom aldrig i god dyrkning, heller ikke efter en meget kostbar renovering af afvandingsanlægget med statsstøtte i 1950 erne. Dræningen af det inddæmmede areal samt Strandholm-inddæmningen længere mod vest foregår ved hjælp af pumpestationen ved Billitse. En del af Saksfjed Inddæmningen og Hyllekrog Tangen administreres i dag som fuglereservat af Fugleværnsfonden. Området indgår i Nature 2000-område nr Kortene er fra 1776, 1889 og Lolland Kommune. Koordinater: , Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 1

2 af Danmarks natur. Det var den dårlige nyhed. De første sukkerfabrikanter Stormflodsdøgnet på Saksfjed er beskrevet bl.a. i en lille bog om Errindlev Havn fra 1995, hvorfra det nedenstående sammendrag stammer. Danmarks første sukkerfabrik»lolland«blev grundlagt i Holeby som et aktieselskab i 1872 af brødrene Erhard og Johan Ditlev Frederiksen, og de fik bl.a. Saksfjed ind under fabrikken som forpagtning. Den nye sukkerfabrik havde brug for de store arealer til at dyrke sukkerroer på. Saksfjed var på den tid kun en staldbygning til dyr, der var på græs. Betingelserne for at få forpagtningen var, at brødrene skulle udtørre Sortebæk, et areal på 91 hektar og bygge en ny gård derude med bolig og udbygninger. Det blev forløberen for den nuværende Saksfjedgård. Alt dette var man i gang med, da stormfloden ramte 13. november Huset blev skyllet væk og Sortebæk-området atter fyldt med vand. På Saksfjed var man i færd med at opføre nye udbygninger i bindingsværk og stampet ler, og spæreværket var rejst med skrålægter, men ikke almindelige lægter, da havet begyndte at stige. En enkelt bygning, vognporten, var til dels færdig, og det blev et stort held. Så kom stormen, og folk, der befandt sig på byggepladsen, måtte flygte. Først til en bræddehytte, men da vandet stadig steg, kravlede de op på vognportens tag. Lervæggene skyllede snart væk fra både denne og de andre bygninger, hvorefter taget flød omkring på de oprørte bølger med tretten ulykkelige mennesker. Johan Frederiksen og forvalteren var kørt med hestevogn ad Bjernæs Fæland ud til Saksfjed, hvor et sørgeligt syn mødte dem. Rundt omkring sad husmændene med koner og børn på loftet af deres huse og ventede hvert øjeblik, at bygningerne ville styrte sammen, for lervæggene var forlængst skyllet bort, så husene kun stod på stolperne i bindingsværket. Baroniet Sønderkarle var oprettet i 1819 og blev opløst ved lensafløsningen i Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Leh n ( ) stod for et massivt bortsalg af jord fra 1853, hvor baroniet ejede 133 gårde, fire boelsteder og 111 huse. I 1923 var der blot 19 huse tilbage. Det var umuligt at køre ud til dem, men Frederiksen og forvalteren fandt en gammel pram, hvorefter de hentede de nødstedte i land. I løbet af dagen var der blevet fremskaffet flere både, og hen under aften fik Johan Frederiksen og forvalteren bådene bemandet med fire mand i hver og roede ud. Månen var kommet frem, og snefaldet taget af, men i måneskinnet tog det oprørte hav sig endnu frygteligere ud. Langt ude kunne man skimte de tretten mennesker på taget fra Saksfjedgårdens vognport. Bådene nåede derud, og man fik alle med tilbage på een gang. De reddede var meget forkomne, men for andre var det gået langt værre. Mens de tretten stod på taget, havde den værste oplevelse været at se resterne af et hus med to mennesker komme sejlende forbi. Det var snedker Hans Hansen fra Bjernæs og hans kone Ane Johanne Pedersdatter. Huset strandede senere ved Syltholm, hvor manden blev fundet død kort tid efter. Konens lig dukkede først op i januar Begge blev begravet på Tågerup kirkegård, og de var de eneste mennesker, der mistede livet ved Saksfjed under stormfloden. Derimod druknede der får, 10 heste, nogle trækstude og nogle få køer. For brødrene Frederiksen var stormflodsnatten en alvorlig katastrofe. Den omtrent færdige gård i Saksfjed lå begravet som en ruin i bølgerne. Dæmningen ved Sortebæk var ødelagt og jorden ude af drift. Deres sukkerfabrik i Holeby havde fra første Den første mølle ved Billitse kunne overhovedet ikke klare udpumpningen af vand fra de mange tusinde hektar i det inddæmmede område og tilgrænsende opland. Heller ikke dampmaskinen i bygningen til højre kunne afhjælpe problemerne ved pludselig tøbrud eller kraftig nedbør. Foto: Rødby Lokalhistoriske Arkiv, årstal ukendt. 2 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

3 færd ligget i skarp konkurrence med De Danske Sukkerfabrikker A/S, som datidens største industrifyrste C.F. Tietgen havde grundlagt samme år, som brødrenes startede»lolland«, og flere uheld og mangel på kapital knækkede til sidst ejerne af»lolland«. I 1877 måtte Erhard og Johan Ditlev Frederiksen opgive deres sukkerfabrik. Fra 1880 blev den under navnet Højbygård Sukkerfabrik videreført af De Danske Sukkerfabrikker A/S, som blev den dominerende sukkerproducent i Danmark. Alletiders digebyggeri Efter den tragiske stormflod så regeringen med oprigtig alvor på situationen, og 7. maj 1873 fremlagde indenrigsministeren sit lovforslag om opførelse af et 12 fod (3,75 meter) højt dige langs hele Lollands syd- og vestkyst samt et tilsvarende dige på Falsters østkyst. Blot seksten dage senere, 23. maj, var forslaget vedtaget som lov nr. 69 af 23. maj 1873 om de Lolland-Falsterske diger, og byggeriet kunne gå i gang. Oprindeligt skulle der digebeskyttes 7560 hektar på Lolland, men statens tilsagn om støtte bevirkede, at sogn efter sogn meldte sig som interesserede. Det endte med at blive omkring hektar, som skulle beskyttes. Havdiget fra Nakskov by i vest til Errindlev i øst kom til at omfatte seks etaper med en samlet længde mod havet på 63 kilometer samt 10 kilometer diger inde i landet. Et gigantisk ingeniørprojekt tog sin begyndelse. Den første etape blev udbudt i licitation 4. august 1873, mindre end et år efter den store katastrofe. I var der beskæftiget mand på selve digebyggeriet i de bedste måneder, og hertil kom så smede, tømrere, stenhuggere, stenfiskere og fyrbødere. Byggeriet gav en enorm omsætning på det sydlige Lolland, der blev støvsuget for ledig arbejdskraft. Fremmedarbejdere måtte hentes til landet, især tyskere og svenskere, for at få arbejdet gjort, men de var ikke særlig velsete. De blev indkvarteret i Digeinspektør Richard P. Carstensen ( ), der fejlagtigt beskrev jordboniteten i Saksfjed Inddæmningen som god, var lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Familien stammede fra Pellworm i den slesvigske marsk, hvor Richard havde erhvervet sine landvindingskundskaber. I 1870 erne projekterede Carstensen hele tre inddæmninger på Nordfyn (Gyldensteen, Fjordmarken og Egebjerggård) samt den mislykkede inddæmning af Saltbæk Vig i Vestsjælland. Foto: privateje. barakker ved byggepladsen, hvor de ofte kom i slagsmål med karlene fra de store gårde kubikfavne (1,73 mio. kubikmeter) jord skulle flyttes og lægges op som 62 kilometer diger, hvorpå store mængder kampesten blev lagt ud som glacis. Dertil kom bygningen af 27 sluser, hvoraf den største ved Kramnitze skulle tage vandet fra hektar opland. Byggeriet blev gennemført på knap fem år, men ikke uden at møde alvorlige vanskeligheder. Allerede i efteråret 1874 blev der atter slået stormflodsalarm, med en højeste vandstand blot 60 centimeter under novemberstormen i Der blev anrettet store skader på det ufuldstændige dige, og i Nakskov gravede vandstrømmen et 10 meter dybt hul ind under den nye sluse. Igen i 1875 var den gal, og denne gang gik bølgerne gennem fjorddiget ved Nakskov og ved Syltholm. Entreprenørerne afleverede de godkendte diger til den nyvalgte digebestyrelse 13. maj Danmarkshistoriens længste inddæmningsprojekt nogensinde var dermed en realitet. Pris: kr. (135,7 mio. kr. i 2013-værdi). Baronen griber chancen En del af prisen for det store byggeri skulle betales af vejvæsenet og de seks private udtørringsselskaber, der havde fået nyt land, bl.a. bag Saksfjed-inddæmningen samt inddæmningerne i Rødby Fjord, Aunede Strand og ved Bogø. Hovedbygningen på Lungholm, hvorfra Saksfjed Inddæmningen blev styret, er opført i ved arkitekt L. A. Winstrup, men ombygget i 1906 ved H. C. Glah n. Senere ombygninger i 1953 og Godset ejer 1457 hektar og har i mere end 200 år været i familien Bertouch-Leh ns eje. Man kan leje bygningen for et døgn ( fra kr.), en weekend ( fra kr.) eller en uge fra kr. (2013-priser). Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 3

4 Sortbæk, hvor brødrene Frederiksen fra Sukkerfabrikken Lolland, forsøgte sig som landvindingsmænd, findes stadig men som en stærkt overgødsket grøn kanal. To meter bræmmer bruges ikke langs de lollandske»render«, som de fleste vandløb benævnes. Resten skulle betales af staten, amtet og lodsejerne. For sidstnævnte blev det ingen billig fornøjelse; de skulle afdrage kr. (50,2 mio. kr. i 2013-værdi) over 28 år. Mange gårdejere kom til at betale mere til diget, end hvad man betalte i årlig skat til amt og kommune. Mere end en gang i årene fremover måtte staten da også træde til med økonomisk hjælp til det betrængte digevæsen. Til slut eftergav staten en milliongæld. Lensbaron Julian Bertouch-Leh n havde grebet chancen for at få sit landvindingsforslag realiseret. Oprindeligt var det hensigten at afslutte det lollandske dige ved Bjerremarkdiget, og det var da også blevet udbygget som havdige, men i 1876 lykkedes det Bertouch-Leh n at opnå koncession på fladvandet øst for Bjerremarkdiget, og med den praktiske tilføjelse, at stormflodsdiget blev forlænget med 10 kilometer fra Syltholm hen over Brunddragene og Drommeholm til Krambes. Baronen fik derved udvidet sine jordbesiddelser med omkring 1900 tønder land. (1050 hektar). Til gengæld måtte baroniet Sønderkarle bære sin del af udgifterne. Nok så belastende og af vidtrækkende betydning blev det, at baronen forpligtede sig til at anlægge en pumpekanal fra slusen i Bjerremarksdiget og fremover sørge for at få vandet pumpet ud. Stranddiget på Falster stod færdigt allerede i Også her fik man mere end beskyttelse mod havet for statens penge. Nogle år før stormfloden havde den lokale jorddrot, etatsråd Edward Tesdorpf, påbegyndt en tørlægning af 1325 hektar i den udstrakte strandlagune Bøtø Nor. Den kunne nu fuldføres i læ af statens digebyggeri. Gennem århundreder havde Sydlollands uregelmæssige kystlinje været præget af uendelige strandenge og snørklede fjordarme med næs, vige og småøer. Landskabet var hjemsted for et dyreliv, der savner sin lige i vor tid, ikke mindst i den store Rødby Fjord der skar sig milelangt op i det flade land. Jagtinteresserne har været meget store og indbringende. Beboerne betragtede jagtretten som deres, fjordene tilhørte alle. Alt det var slut. Nu skulle der græsses med kreaturer og får eller dyrkes Pumpestationen ved Strandholm-inddæmningen blev bygget i 1915 i protest mod den mangelfulde indsats ved Billitse, men Strandholm-pumpen blev aldrig nogen succes. Efter 1928 gik man tilbage til den gamle ordning med udpumpning af alt vand fra både Strandholm-inddæmningen og Saksfjed gennem Billitse Pumpestation. Fotos: H.M. Markersen. 4 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

5 Den brede kanal op til Billitse Pumpestation fungerer som et pumpebassin, hvor en vis mængde vand får lov at ophobes, før det pumpes ud. korn og roer, hvor der før var et ubeskriveligt rigt mylder af fugle, både ynglende og på træk. Landvindingens fortalere forventede store udbytter, men ofte blev de skuffede. Det kom også til at gælde for lensbaronen på Sønderkarle. Baronen mister formuen På dette tidspunkt befandt dansk landbrug sig stadig i den gyldne kornsalgsperiode fra 1830 til 1880, hvor man tjente store penge på salg af korn til resten af Europa. Lensbaron Julian Bertouch-Leh n havde bestilt en bundundersøgelse hos kaptajn Carstensen, og den havde påvist fortrinlig landbrugsjord i den planlagte inddæmning, så nu skulle der produceres korn til eksportmarkedet. Baronen havde store forventninger til det nye land, og hans godsforvalter forudså ligefrem afsætningsproblemer med den store produktion, men sådan kom det ikke til at gå. Det skulle vise sig, at kaptajn Carstensen havde foretaget en skæbnesvanger fejlvurdering. Straks efter udtørringen påbegyndtes kultiveringen af den tidligere havbund, men de første år ville intet overhovedet gro i det saltmættede sand. Det statelige pumpehus er opført med betydelig offentlig støtte i slutningen af 1950 erne. Arkitekturen er typisk for ingeniør H.N. Markersen i Rødby, der aldrig gik af vejen for at tilføje en ekstra æstetisk detalje eller to til det funktionelle byggeri. Efter 28 års pålideligt arbejde skulle Billitse pumperne have et eftersyn i september 2010, og når man overværer et sådan servicetjek, forstår man bedre, at der altid skal være højt til loftet i et pumpehus. Det hele lå hen som en ørken, hvor sandet føg omkring strandsten i alle størrelser. Allerede i 1878 stod det klart, at landvindingsprojektet var ved at udvikle sig til en økonomisk katastrofe for baroniet. Udgifterne var eksploderet, bl.a. fordi baroniet ikke selv havde fået lov til at stå for opførelsen af diget som budgetteret med i det oprindelige overslag. I stedet for et økonomisk tilskud fra digevæsnet til at opføre det 10 kilometer lange dige med egen arbejdskraft havde baronen fået en regning fra det nationale digevæsen, der selv havde rejst diget. Regningen lød på kr. som baronen måtte finansiere gennem lån i baroniets båndlagte kapital. I 2013-værdi modsvarer beløbet 3,1 mio. kr. Samtidig var det mislykkedes at få styr på det tilstrømmende vand fra oplandet, selv om der var blevet gravet et net af grøfter og kanaler, der skulle lede vandet frem til pumperne. Den første pumpestation var alt for lille og magtede overhovedet ikke opgaven. Den bestod af en vindmølle og en lille dampmaskine, der hver trak en vandsnegl, men i det hårde vejr i det åbne landskab kunne vindmøllen ikke holde. Den blæste i stykker gang på gang. Dampmaskinen blev så skiftet ud med en større model, men den kunne ikke selv klare opgaven, når vindmøllen stod stille. Saksfjed Inddæmning blev gang på gang fyldt op med vand ved tøbrud og i længere regnvejrsperioder. Udgifterne til rørlægning og pumperne ved Billitse oversteg alle beregninger, hvilket bidrog til en kraftig budgetoverskridelse. Allerede i 1878 var den økonomiske situation så alvorlig, at baroniet Sønderkarle blev sat under administration helt frem til 1890 erne. Det indvundne land kom aldrig til at leve op til kaptajn Carstensens lovende bundundersøgelser fra Tværtimod var det næringsfattigt sand, der dominerede, efterhånden som havbunden blev pumpet tør. I 1880 var inddæmningen præget af store områder med sand, der lå øde hen uden vegetation og med sandflugt og oversvømmelser. Firs år senere kæmpede man stadig med det flyvske sand. I et næsten desperat forsøg på at redde økonomien i det store landbrugseventyr forsøgte baroniet sig med alternative indkomstmulighe- Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 5

6 fornøjelser som jagt, hvilket Julian Bertouch-Leh n ikke var sen til at udnytte. Allerede i september 1879 lod han rejse en staldbygning ude ved den nybyggede Billitse Mølle. Den skulle anvendes til baronens private brug til opstaldning af heste i jagttiden. Pumpehuset ved Billitse ligger nogenlunde der, hvor Lollands-diget ramte fastlandet ude fra Brunddragene i Til højre ligger Østersøen og til venstre aner man Fugleværnsfondens vådområde. der. Man kastede sig over fåreavl, og i februar 1880 blev der indkøbt jyske hedefår. De blev sejlet med skib fra Kolding til Bandholm på Nordlolland, hvorfra de blev transporteret ned til inddæmningen. Fåreavlen skulle imidlertid vise sig at være urentabel og blev opgivet efter et par år. Baronen måtte sande, at eventyret i Saksfjed Inddæmning ikke gav økonomisk overskud. Til gengæld kunne området benyttes til rekreative Skoleeksempel på uheldig pløjning Udpumpningen af vand ved Billitse var ikke effektiv nok i forhold til det meget store areal, der skulle holdes tørt både i baronens egen inddæmning og udenfor, så der blev klaget og gjort indsigelser. Ved et forlig i 1915 for en landvæsenskommission opnåede ejeren af Strandholm-inddæmningen ret til at lukke slusen i Bjerremark-diget og fremover afvande sin egen inddæmning til en ny elektrisk pumpestation, der sendte vandet ud gennem det store stormflodsdige. Fremover var det kun Saksfjed Inddæmningen, der skulle afvandes med Billitse pumpestation. Hyllekrog var en ø frem til 1951, hvor et stormvejr gjorde den landfast. Øen har sikkert spillet en rolle hos landvindingsfolkene i 1940 erne, hvor ingen visioner om nyt land var for store. Billedet er fra 1943 og det er formentlig ingeniør H.M. Markersen selv, der ses ude ved fyret. I dag ejes hele Hyllekrog af Fugleværnsfonden, der driver tangen med naturpleje til fordel for fuglelivet. Fri adgang det meste af året. Foto: udlånt fra H.M. Markersens arkiv. 6 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

7 Stor tornskade er en af de mere ualmindelige trækfugle, der er gode chancer for at se i Saksfjed Inddæmningen. Det hører dog til sjældenhederne at opleve tornskaden i strid med en fiskehejre. Stridens kerne er tilsyneladende en velvoksen mosegris. Foto: Bente Holm-Petersen. Denne nyordning blev imidlertid ingen succes. Der kom hyppige klager over utilfredsstillende afvanding, og i 1928 afsagde en Overlandvæsenskommission en kendelse, der fastslog, at forholdene skulle føres tilbage til den oprindelige aftale fra Afvandingen fra Strandholm skulle atter ske til Saksfjed Inddæmningen og udledes ved Billitse. Frem til midten af 1900-tallet blev der igen og igen gjort forsøg med at opdyrke de sandede jorder i Saksfjed Inddæmningen men uden det store held. En overgang satsede man på sommergræsning med kreaturer, men heller ikke det var den store succes. Et ikke uvæsentligt areal blev tilplantet med træer. Kun de store inddæmningsjagter, der blev berømmede for deres»fornøjelighed«, var en succes. ifølge ingeniør Markersen, at de to dieselmotorer på 47 og 25 h k i Billitse Pumpestation ikke kunne levere tilnærmelsesvis nok pumpekraft, samtidig med at afvandingskanalerne var alt for små. Det medførte gang på gang, at arealerne blev oversvømmet ikke bare om foråret ved tøbrud men endog ved store regnskyl om sommeren. Derfor skulle kanalerne bare uddybes, og pumpekraften øges, så ville det blive godt. Ikke med et ord nævntes de fejlagtige jordbundsanalyser fra 1874 eller de efterfølgende kultiveringsproblemer. Derimod var bolden givet op til en langvarig og til tider ophedet debat om økonomien i et nyt projekt mellem især Strandholm-lodsejerne og baronen. Først i oktober 1951 var der opnået tilstrækkelig enighed i den valgte anlægsbestyrelse for Saksfjed og Strandholm Inddæmninger til at præsentere Statens Landvindingsudvalg for et andragende om støtte til et revideret forslag fra Markersen. Det var dog ikke småting, man bad om. Projektet gik ud på at forbedre afvanding for 2340 hektar i et tre-årigt projekt, der var anslået at koste 1,4 mio. kr. (21,9 mio. kr. i 2013-værdi). Heraf forestillede man sig, at Landbrugsministeriet ville yde 40 procent som tilskud. I 1953 blev der givet grønt lys for den store bevilling, og arbejdet gik i gang. Året efter var der rejsegilde på den nye pumpestation i Billitse, men først i 1959 kunne regnskabet afsluttes. Budgettet var overskredet, og den samlede udgift landede på kr. (22,6 mio. kr. i 2013-værdi), men Landbrugsministeriet betalte uden at gøre ophævelser. Det gjorde Statens Landvindings- Efter købet i 1995 af knap 90 hektar i det nordøstlige hjørne af Saksfjed Inddæmning har Fugleværnsfonden ændret hydrologien, så der er opstået en lavvandet ferskvandssø med små holme og beskyttede vige. Naturgenopretningen har været en meget stor succes, som ikke bare tiltrækker mange fugle, men også fuglekikkere kommer rejsende fra nær og fjern. Staten træder til Efter vedtagelsen af Landvindingsloven i 1940 vejrede baronen på Lungholm dog morgenluft. Nu var der en chance for at få tilskud fra staten, og ingeniør H.M. Markersen fra Rødby blev bestilt til at udarbejde et forslag til»forbedret afvanding af Lungholm og Strandholms inddæmninger«. Det forelå i november Grundlæggende var problemet, Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 7

8 Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog rangerer meget højt på listen over de mest populære fugletræksteder i Danmark, især når det gælder rovfugle som rød glente. Hvert efterår er der dage med op til hundrede eller flere udtrækkende glenter, men fuglefolkene snakker stadig om 12. oktober 2012, hvor alt gik i rødt. I løbet af få morgentimer trak der 812 røde glenter ud mod syd. Det er noget nær Danmarksrekord. Foto: Torben Andersen. udvalg til gengæld i marts 1960, da bestyrelsen for landvindingslaget Strandholm indsendte en ansøgning om at få landvindingssagen genåbnet»med henblik på fastsættelse af større statstilskud, efter at sandflugt fra nyopdyrkede arealer bevirker en ekstraordinær tilsanding af kanalerne«. Sekretæren fra Statens Landvindingsudvalg mente ikke, at der kunne blive tale om at forhøje tilskuddet til det allerede afsluttede anlæg. På den efterfølgende besigtigelse af de problematiske arealer lagde han ikke skjul på sin mening, da han ifølge referatet udtalte, at»dette var et skoleeksempel på uheldig dybdepløjning, fordi det beskedne muldlag er begravet af et tykt lag tilsyneladende helt goldt sand.«på et stort område af Strandholm var der gennemført en dybdepløjning med det resultat, at der var kommet Fugleværnsfondens store reservat (th.) i Saksfjed Inddæmning ligger som en magnet for ænder, gæs og vadefugle, når det blæser op over Østersøen (tv.), men også de gode fourageringsmuligheder på det lave vand gør vådområdet attraktivt for fuglene. En række sjældne planter trives i reservatet og på dæmningen, som f.eks. børstesiv, mosetroldurt, tusindfrø, engelsk potentil, hovedfrytle og spæd mælkurt. Billedet er taget mod syd. 8 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

9 stærk sandfygning, som truede med at ødelægge resultatet af afvandingen. Man var tilbage ved de samme problemer, som havde truet baronens økonomi tilbage i Jordboniteten i det inddæmmede område var simpelthen for ringe. Fuglefolk tager over Det lykkedes aldrig at få Saksfjed Inddæmningen kultiveret til bølgende kornmarker. Sandet var goldt, og vandet blev ved med at volde problemer, men da EU indførte obligatorisk brakstøtte, fik det store øde område endelig en renæssance som EU-støttet jagtterræn. I 1990 erne blev der ført forhandlinger mellem Skov- og Naturstyrelsen og Eric de Bertouch-Leh n, som baronen nu hed på Lungholm, om at gennemføre et naturgenopretningsprojekt. Myndighederne ønskede, at Bertouch-Leh n skulle omdanne de dårlige landbrugsarealer til lavvandede søer, omgivet af ekstensivt afgræssede kær og enge. Samtidig ville man også gerne se skovområderne omdannet til naturskov. Det rådgivende ingeniørfirma CO- WI gennemførte en teknisk forundersøgelse for styrelsen, og rapporten forelå i august Den præsenterede tre scenarier for en naturgenopretning. Alt efter hvor vådt man ville have det, kunne der blive tale om anlægsomkostninger fra 24,0 over 26,8 til 29,7 mio. kr. I nutidsværdi (2013) svarer det til et spænd mellem 33,5 og 41,4 mio. kr. Disse beløb omfattede dog hverken køb af arealerne eller eventuelle erstatninger. Tilsyneladende indgik erhvervelse ikke i myndighedernes strategi. I mellemtiden havde Dansk Ornitologisk Forening overhalet Skov- og Naturstyrelsen indenom. Allerede i 1995 købte Fugleværnsfonden under foreningen hele Hyllekrog og en god bid af Saksfjed-inddæmningen af baronen. Formelt var det Karen Krieger Fonden, der erhvervede de våde enge, klitter, overdrev, løvskov og den åbne havkyst langs Hyllekrog. Umiddelbart efter købet overdrog Karen Krieger Gråsælen blev udryddet af fiskerne i begyndelsen af det 20. århundrede. Man var enige om, at de måtte væk, fordi de åd for mange fisk og udsatte derfor skydepræmier. Dansk Fiskeriforening havde takket være velvilje fra Krigsministeriet fået stillet et antal bagladerifler model 1867 til rådighed, og de blev udlånt til fiskere, der ville gøre en indsats. Patronerne, som Fiskeriforeningen også formidlede, måtte folk dog betale for. I dag er der atter en dansk bestand af gråsæler bl.a. på Rødsand, og med lidt held kan man se de store dyr ud for Hyllekrog. Foto: Jan Skriver. Fonden dog den fulde brugsret til Fugleværnsfonden. Købesummen er ikke oplyst. Formålet med at overtage den 78,43 hektar store sandtange Hyllekrog og 89,28 hektar i den nordøstlige del af Saksfjed Inddæmning (op mod Billitse Pumpestation) var selvfølgelig at beskytte og udvikle et af Danmarks vigtigste områder for trækkende rovfugle og rastende vadefugle, gæs og svaner. Ud fra disse hensyn har man indført adgangsforbud fra 1. marts til 15. juli på Hyllekrog-tangen, men ellers er der fri adgang året rundt, og der er gjort meget for at formidle fugleoplevelser i det store vådområde. Skov- og Naturstyrelsen kom aldrig længere med deres projekttanker end til rapporten fra efteråret Kilder Bobé, Louis et. al.: Danske Herregaarde ved bind. Henrik Koppels Forlag, København Boutrup, Helle og Helge Clausen: Errindlev Havns historie. Udgivet af Helge Clausen, Her i netversion: Errindlevhavn.doc Clausen, H., Foersom, M. & H.I. Bentsen (red.): Det lollandske dige gennem 125 år Rødby Bogtrykkeri COWI: Naturgenopretning i Saksfjed Inddæmning. Teknisk forundersøgelse. Skov & Naturstyrelsen, august Forfatterens besøg på lokaliteten, 31. august 2005, 19. december 2009, 3. september 2010 og 19. august Markersen, H.M.: Forslag til forbedret afvanding af Lungholm og Strandholm Inddæmninger med tilhørende opland. November Upubliceret. Findes under journalnummer 1361 i arkivet fra Statens Landvindingsudvalg og i forfatterens arkiv. Schrøder, Chr. D.: Skovrider Chr. D. Schrøders personlige oplevelser under stormfloden i Lolland-Falsters historiske Samfund. Aarbog XLII VII Række, bind III. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 181 og Rigsarkivet. herreg_landsk/pdf/lungholm.pdf Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 9

10 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Saksfjed Inddæmning, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 235 fuglearter, som er registreret fra Saksfjed Inddæmning, pr. 22. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (59/125) Toppet Skallesluger (126/5895) Islandsk Ryle (13/916) Lomvie (5/5) Sortstrubet Lom (34/43) Stor Skallesluger (30/137) Sandløber (34/257) Alk (2/3) Lille Lappedykker (48/149) Hvepsevåge (110/4405) Dværgryle (7/13) Tejst (4/6) Toppet Lappedykker (122/889) Sort Glente (16/16) Temmincksryle (2/9) Klippedue/Tamdue (1/1) Gråstrubet Lappedykker (203/1575) Rød Glente (285/1765) Krumnæbbet Ryle (3/7) Huldue (196/4657) Nordisk Lappedykker (26/60) Havørn (356/562) Sortgrå Ryle (1/2) Ringdue (109/237301) Skarv (69/22345) Slangeørn (2/2) Almindelig Ryle (72/2001) Tyrkerdue (28/40) Silkehejre (3/3) Rørhøg (341/804) Kærløber (1/1) Gøg (79/160) Sølvhejre (10/12) Blå Kærhøg (292/400) Brushane (15/29) Natugle (32/39) Fiskehejre (115/297) Steppehøg (11/13) Enkeltbekkasin (8/21) Skovhornugle (13/14) Sort Stork (1/1) Hedehøg (10/10) Dobbeltbekkasin (115/499) Mosehornugle (27/27) Hvid Stork (13/24) Duehøg (17/17) Skovsneppe (68/88) Perleugle (1/1) Knopsvane (138/121285) Spurvehøg (289/5573) Stor Kobbersneppe (1/1) Natravn (2/2) Sortsvane (4/4) Musvåge (326/14689) Lille Kobbersneppe (29/603) Mursejler (21/224) Pibesvane (14/208) Fjeldvåge (150/333) Småspove (57/88) Isfugl (1/1) Sangsvane (94/5403) Lille Skrigeørn (1/1) Storspove (209/916) Hærfugl (2/2) Sædgås (52/974) Stor Skrigeørn (3/3) Sortklire (18/40) Vendehals (13/14) Kortnæbbet Gås (2/35) Steppeørn (1/1) Rødben (84/431) Stor Flagspætte (75/82) Blisgås (62/3463) Kongeørn (17/17) Hvidklire (60/138) Lille Flagspætte (2/2) Grågås (221/37419) Fiskeørn (71/175) Svaleklire (28/78) Hedelærke (36/331) Canadagås (15/191) Tårnfalk (347/1229) Tinksmed (21/141) Sanglærke (141/6006) Bramgås (211/189318) Aftenfalk (12/13) Mudderklire (45/157) Bjerglærke (2/4) Knortegås (128/7579) Dværgfalk (116/151) Stenvender (20/96) Digesvale (38/620) Gravand (99/1417) Lærkefalk (52/64) Odinshane (2/2) Landsvale (149/17482) Pibeand (86/8418) Vandrefalk (71/81) Almindelig Kjove (10/17) Bysvale (58/1335) Knarand (161/1192) Agerhøne (64/159) Lille Kjove (1/1) Markpiber (2/2) Krikand (94/4302) Vagtel (4/5) Storkjove (1/1) Skovpiber (109/2457) Gråand (107/11173) Fasan (33/160) Sorthovedet Måge (1/2) Engpiber (135/4445) Spidsand (39/782) Vandrikse (14/19) Dværgmåge (22/932) Rødstrubet Piber (5/5) Atlingand (28/59) Grønbenet Rørhøne (35/85) Hættemåge (36/1924) Skærpiber (22/38) Skeand (112/634) Blishøne (32/1568) Stormmåge (19/1410) Bjergpiber (1/1) Taffeland (29/104) Trane (48/367) Sildemåge (3/3) Gul Vipstjert (93/7426) Troldand (64/5476) Strandskade (76/223) Sølvmåge (38/2749) Bjergvipstjert (35/77) Bjergand (13/82) Klyde (23/41) Svartbag (36/435) Hvid Vipstjert (168/1488) Ederfugl (97/68916) Lille Præstekrave (7/10) Ride (1/1) Silkehale (10/190) Havlit (140/974) Stor Præstekrave (143/492) Splitterne (134/509) Gærdesmutte (71/200) Sortand (109/2228) Pomeransfugl (1/1) Fjordterne (17/90) Jernspurv (97/336) Fløjlsand (50/153) Hjejle (212/65022) Havterne (49/209) Rødhals (84/624) Hvinand (79/2859) Strandhjejle (52/257) Dværgterne (38/108) Nattergal (15/19) Lille Skallesluger (5/16) Vibe (181/10722) Sortterne (2/2) Husrødstjert (46/71) 10 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Fuglelivet i dag

11 Rødstjert (104/199) Munk (81/277) Pungmejse (6/8) Stillits (103/695) Bynkefugl (62/228) Hvidbrynet Løvsanger (1/1) Pirol (8/8) Grønsisken (90/10826 Sortstrubet Bynkefugl (54/93) Skovsanger (13/15) Rødrygget Tornskade (136/363) Tornirisk (111/2675) Stenpikker (112/270) Gransanger (172/732) Stor Tornskade (77/92) Bjergirisk (57/1029) Ringdrossel (13/17) Løvsanger (113/1443) Skovskade (34/196) Stor Gråsisken (3/3) Solsort (63/365) Fuglekonge (107/658) Husskade (37/52) Lille Gråsisken (13/15) Sjagger (111/9947) Rødtoppet Fuglekonge (30/35) Nøddekrige (7/19) Hvidsisken (1/1) Sangdrossel (66/529) Grå Fluesnapper (35/55) Allike (44/2167) Lille Korsnæb (82/737) Vindrossel (52/1083) Lille Fluesnapper (7/7) Råge (39/1969) Stor Korsnæb (8/17) Misteldrossel (72/719) Broget Fluesnapper (26/46) Sortkrage (240/497) Karmindompap (20/22) Græshoppesanger (13/18) Skægmejse (10/35) Gråkrage (94/1638) Dompap (25/67) Flodsanger (1/1) Halemejse (56/296) Ravn (70/116) Kernebider (13/22) Sivsanger (1/1) Sumpmejse (127/221) Stær (117/7589) Lapværling (5/5) Kærsanger (29/45) Sortmejse (22/40) Gråspurv (5/12) Snespurv (6/20) Rørsanger (17/29) Blåmejse (70/956) Skovspurv (30/375) Gulspurv (132/1056) Gulbug (93/259) Musvit (75/316) Bogfinke (122/39559) Hortulan (2/2) Gærdesanger (76/195) Spætmejse (7/7) Kvækerfinke (22/2086) Rørspurv (76/366) Tornsanger (86/461) Træløber (13/16) Gulirisk (48/48) Bomlærke (10/11) Havesanger (36/111) Korttået Træløber (2/2) Grønirisk (93/1749) Herunder ses en oversigt over de 59 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Saksfjed Inddæmning, pr. 22. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Skrubtudse (3/26) Nældens Takvinge (47/594) Lille Ildfugl (36/89) Markmus sp. (2/2) Grønbroget Tudse (3/6) Det Hvide C (2/3) Skovblåfugl (2/3) Ræv (17/19) Spidssnudet Frø (3/5) Nældesommerfugl (3/5) Almindelig Blåfugl (37/530) Grævling (1/1) Grøn Frø (3/31) Kejserkåbe (3/8) Rødplettet Blåfugl (1/1) Lækat (8/8) Stregbredpande (2/24) Markperlemorsommerfugl (1/1) Sommerfugl sp. (4/10) Kat (1/1) Stor Bredpande (2/9) Stor Kålsommerfugl (11/138) Lille Kålsommerfugl (31/564) Grønåret Kålsommerfugl (18/56) Aurora (29/61) Orange Høsommerfugl (11/22) Citronsommerfugl (16/19) Sørgekåbe (2/2) Dagpåfugleøje (34/182) Admiral (55/546) Tidselsommerfugl (38/366) Storplettet Perlemorsommerfugl Brunlig Perlemorsommerfugl (35/217) (16/424) Okkergul Pletvinge (1/1) Sandrandøje (7/29) Græsrandøje (8/195) Engrandøje (4/64) Okkergul Randøje (29/242) Skovrandøje (8/18) Guldhale (5/11) Lille Natpåfugleøje (2/2) Snerresværmer (2/2) Gammaugle (6/3704) Sommerfugl/ Natsværmer sp. (12/53) Sydflagermus (1/2) Pipistrelflagermus/ Dværgflagermus sp. (1/1) Hare (68/666) Egern (11/14) Brandmus (1/1) Spættet Sæl (30/51) Gråsæl (2/2) Marsvin (41/153) Dådyr (96/2789) Rådyr (65/330) Flagermus sp. (2/2) Gnaver sp. (1/1) Markfirben (1/1) Almindelig Firben (21/21) Snog (8/10) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 11

12 Plantelivet i Saksfjed Inddæmning TBU 36/39: Saksfjed Inddæmning (incl. Magleholm, Kalveholm, Lyttesholm, Stenersholm, Billitse Holme, Brunddragene og Drummeholm) En meget stor del af Saksfjedområdet er inddæmmet land, som ligger under havniveau. Digerne langs Østersøen (Femern Bælt) er»forankret«til de tidligere øer Lille og Store Brunddrag, Billitse Holme og Stenersholm, og inde i det inddigede område hæver de ligeledes tidligere øer Magleholm, Lyttesholm og Kalveholm sig lidt over det omgivende terræn. I digegravene og på de lavtliggende enge ved Store og Lille Brunddrag træffes mange steder fugtig, mere eller mindre udvasket sandbund med en yderst rig flora med mange surbundsarter. Et specielt element i floraen her er de nærmest subatlantiske arter, som trives i den høje luftfugtighed forårsaget af havets nærhed og den næsten altid våde bund: børstesiv, mosetroldurt, tusindfrø, engelsk potentil, hovedfrytle og spæd mælkurt (sidstnævnte findes her i landet ellers kun i Jylland). Af floraen kan i øvrigt nævnes hedelyng, katteskæg, tandbælg, nyserøllike, djævelsbid, revling, alm. kattefod, hundesalat, alm. ulvefod, grå star, slangetunge, bakkegøgelilje, mangeblomstret frytle, smalbladet og butfinnet mangeløv og den meget sjældne stilkmånerude. På strandenge eller strandengslignende enge, således som de typisk træffes ved Drummeholm, vokser arter som strandnellike, strandmalurt, skarntyde, mark-/ strandrødtop, lægeøjentrøst, strandkarse, strandskræppe, udspilet og fjernakset star, en vandranunkelart (i vandhuller), liden tusindgylden, smalbladet kællingetand, rødbrun kogleaks, strandsiv og soløjealant. På toppen og siderne af Østersødiget træffes filtet hestehov, skt. hansurt, gul evighedsblomst, vårbrandbæger, hundeviol, blåmunke, plettet gøgeurt, knoldet mjødurt, markbynke, malurt, den meget sjældne klæbrig limurt og den meget sjældne hybrid mellem marehalm og strandkvik. Specielt digestrækningen mellem Drummeholm og slusen ved Sjælstofte Fæland synes at rumme en særdeles artsrig flora. På selve diget ses strandkarse, klæbrig limurt, malurt, markbynke, asparges, vellugtende agermåne, merian, sandløg, engbrandbæger, smalbladet høgeurt, alm. hundegræs, dunet havre, klæbrig hønsetarm, alm. kongepen og strandmandstro. I digegraven og på engene bag diget ligger dels typiske strandengs- og strandrørsumppartier og dels enge med en mere udvasket bund og en oligotrof vegetation; fra disse forskellige samfund under ét kan nævnes tagrør, strandkrageklo, harrilgræs, strandasters, sandkryb, skovtroldurt, børstesiv, spæd mælkurt, smalbladet hareøre, tusindfrø, kantbælg, strandsiv, strandkarse, engelskgræs, knoldog mangeblomstret ranunkel. På en eng syd for Bjernæs ( =»Biernæs«) er fundet den meget sjældne, indslæbte enghøgeurt. I afvandingskanalerne i Saksfjed Inddæmning vokser flere steder tornløs hornblad. På strækningen mellem Billitse og Lundehøje (dvs. dels denne lokalitet og dels lok. 36/74) har den sjældne tangurt et af sine få lollandske voksesteder. I»Danske Vegetationsbilleder. 25. Digelandet ved Rødby Havn«har Svend Andersen (1944) givet en indgående beskrivelse af digeterrænets særprægede vegetation. Bevaring: Digerne, digegraven og de fugtige partier ved Brunddragene og Billitse Holme (mellem Drummeholm og slusen ved Sjælstofte Fæland) udgør tilsammen en af Lollands vigtigste botaniske lokaliteter. Af mulige trusler kan nævnes afvanding og opdyrkning af områderne bag diget foruden tilgroning af udyrkede arealer. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Plantelivet i Saksfjed Inddæmning

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats)

Målrettet fangst. ZM målsætning (ZM ønsker at gøre en aktiv indsats) Liste over fuglearter i Danmark og deres ringmærkningsstatus (vedr. rettet fangst) Tilfældig bifangst af sjældne fugle må ringmærkes ifm. igangværende anden ringmærkning. For visse rødliste arter må arten

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Visby, Gotland, 05-06-2014 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Gotland, Sverige fra lørdag den 31. maj til torsdag den 5. juni 2014. Indledning Leif Frederiksen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Öland, Sverige Maj-Juni 2015

Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Alvaret på Öland, Sverige Turrapport fra en tur til Öland, Sverige fra torsdag den 28. maj til mandag den 1. juni 2015. Indledning Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE)

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Ungarn 4-11 maj-2014.

Ungarn 4-11 maj-2014. DOF-Travel Turrapport Ungarn 4-11 maj-2014. Lille Hortobagy. Lars Mogensen. Forord. Fugleuren til Ungarn gennem DOF-Travel blev afholdt i perioden fra den 4 maj og til den 11 maj 2014. Vi ankom til Budapest

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt

Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Frederiksborg Amt Redaktion: Thomas Vikstrøm og Morten Nielsen

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere