Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse"

Transkript

1 Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse Forslaget om at inddæmme havet mellem baroniet Sønderkarles sydlige engstrækninger og de lave øer Brunddragene var allerede lagt frem i foråret 1872, og lensbaron Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Leh n ( ) havde ansøgt om tilladelsen men ikke haft held med foretagendet. Samme efterår kom den store stormflod. Allerede fra morgenstunden 13. november gik havet ind over digerne ved Saksfjed og Lineslyst og snart efter andre steder, og»herfra brusede flodbølgen med uimodståelig kraft til alle sider og bortrev på sin vej både mennesker og dyr, huse, træer og kornstakke. I alt omkom 30 mennesker: et areal af tre og en kvart kvadratmil [ hektar] oversvømmedes, og den materielle skade var betydelig«. Sådan blev stormfloden ved Saksfjed beskrevet 50 år senere i et tilbageblik af forfatteren Louis Bobé. Før stormfloden var der allerede inddæmmede arealer fra gården Strandholm inde ved Rødby og mod øst til Syltholm ved det nuværende Hyldtofte Østersøbad med Bjerremarksdæmningen som afslutning. Bjerremarksdæmningen var dengang havdige mod Østersøen, og afvandingen fra Strandholm-inddæmningen foregik gennem slusen i denne dæmning til fladvandet bag Brunddragene. Den nationale tragedie i november 1872 kom som en udfordring til datidens ingeniører. De tog handsken op og løste opgaven. Den gode nyhed var, at staten fremover ville tage ansvaret for digevæsenet, og at der ville blive fremsat lovforslag herom snarest. Tragedien satte gang i alle tiders største digebyggeri, men i kølvandet på denne livsnødvendige indsats blev der sneget landvinding ind. En række lavvandede områder uden betydning for sikkerheden, men til gavn for jordejerne, gik med i købet. Her begyndte den sammenblanding af statslige midler med private interesser, som 100 år senere skulle blive årsagen til den store forarmelse Saksfjed Inddæmning Inddæmmet havområde på 1100 hektar, otte kilometer sydøst for Rødby. Jordbunden består helt overvejende af sand, der ikke kan dyrkes. Efter stormflodskatastrofen i november 1872 blev Lollandsdiget ved Saksfjed bygget på tværs af øerne Tjørnebjerg og Brunddragene og derfra mod nordøst til Lundehøje og Errindlev. Inddæmningen medførte uventede store økonomiske udfordringer, og det nye land kom aldrig i god dyrkning, heller ikke efter en meget kostbar renovering af afvandingsanlægget med statsstøtte i 1950 erne. Dræningen af det inddæmmede areal samt Strandholm-inddæmningen længere mod vest foregår ved hjælp af pumpestationen ved Billitse. En del af Saksfjed Inddæmningen og Hyllekrog Tangen administreres i dag som fuglereservat af Fugleværnsfonden. Området indgår i Nature 2000-område nr Kortene er fra 1776, 1889 og Lolland Kommune. Koordinater: , Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 1

2 af Danmarks natur. Det var den dårlige nyhed. De første sukkerfabrikanter Stormflodsdøgnet på Saksfjed er beskrevet bl.a. i en lille bog om Errindlev Havn fra 1995, hvorfra det nedenstående sammendrag stammer. Danmarks første sukkerfabrik»lolland«blev grundlagt i Holeby som et aktieselskab i 1872 af brødrene Erhard og Johan Ditlev Frederiksen, og de fik bl.a. Saksfjed ind under fabrikken som forpagtning. Den nye sukkerfabrik havde brug for de store arealer til at dyrke sukkerroer på. Saksfjed var på den tid kun en staldbygning til dyr, der var på græs. Betingelserne for at få forpagtningen var, at brødrene skulle udtørre Sortebæk, et areal på 91 hektar og bygge en ny gård derude med bolig og udbygninger. Det blev forløberen for den nuværende Saksfjedgård. Alt dette var man i gang med, da stormfloden ramte 13. november Huset blev skyllet væk og Sortebæk-området atter fyldt med vand. På Saksfjed var man i færd med at opføre nye udbygninger i bindingsværk og stampet ler, og spæreværket var rejst med skrålægter, men ikke almindelige lægter, da havet begyndte at stige. En enkelt bygning, vognporten, var til dels færdig, og det blev et stort held. Så kom stormen, og folk, der befandt sig på byggepladsen, måtte flygte. Først til en bræddehytte, men da vandet stadig steg, kravlede de op på vognportens tag. Lervæggene skyllede snart væk fra både denne og de andre bygninger, hvorefter taget flød omkring på de oprørte bølger med tretten ulykkelige mennesker. Johan Frederiksen og forvalteren var kørt med hestevogn ad Bjernæs Fæland ud til Saksfjed, hvor et sørgeligt syn mødte dem. Rundt omkring sad husmændene med koner og børn på loftet af deres huse og ventede hvert øjeblik, at bygningerne ville styrte sammen, for lervæggene var forlængst skyllet bort, så husene kun stod på stolperne i bindingsværket. Baroniet Sønderkarle var oprettet i 1819 og blev opløst ved lensafløsningen i Johan Julian Sophus Ernst Bertouch-Leh n ( ) stod for et massivt bortsalg af jord fra 1853, hvor baroniet ejede 133 gårde, fire boelsteder og 111 huse. I 1923 var der blot 19 huse tilbage. Det var umuligt at køre ud til dem, men Frederiksen og forvalteren fandt en gammel pram, hvorefter de hentede de nødstedte i land. I løbet af dagen var der blevet fremskaffet flere både, og hen under aften fik Johan Frederiksen og forvalteren bådene bemandet med fire mand i hver og roede ud. Månen var kommet frem, og snefaldet taget af, men i måneskinnet tog det oprørte hav sig endnu frygteligere ud. Langt ude kunne man skimte de tretten mennesker på taget fra Saksfjedgårdens vognport. Bådene nåede derud, og man fik alle med tilbage på een gang. De reddede var meget forkomne, men for andre var det gået langt værre. Mens de tretten stod på taget, havde den værste oplevelse været at se resterne af et hus med to mennesker komme sejlende forbi. Det var snedker Hans Hansen fra Bjernæs og hans kone Ane Johanne Pedersdatter. Huset strandede senere ved Syltholm, hvor manden blev fundet død kort tid efter. Konens lig dukkede først op i januar Begge blev begravet på Tågerup kirkegård, og de var de eneste mennesker, der mistede livet ved Saksfjed under stormfloden. Derimod druknede der får, 10 heste, nogle trækstude og nogle få køer. For brødrene Frederiksen var stormflodsnatten en alvorlig katastrofe. Den omtrent færdige gård i Saksfjed lå begravet som en ruin i bølgerne. Dæmningen ved Sortebæk var ødelagt og jorden ude af drift. Deres sukkerfabrik i Holeby havde fra første Den første mølle ved Billitse kunne overhovedet ikke klare udpumpningen af vand fra de mange tusinde hektar i det inddæmmede område og tilgrænsende opland. Heller ikke dampmaskinen i bygningen til højre kunne afhjælpe problemerne ved pludselig tøbrud eller kraftig nedbør. Foto: Rødby Lokalhistoriske Arkiv, årstal ukendt. 2 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

3 færd ligget i skarp konkurrence med De Danske Sukkerfabrikker A/S, som datidens største industrifyrste C.F. Tietgen havde grundlagt samme år, som brødrenes startede»lolland«, og flere uheld og mangel på kapital knækkede til sidst ejerne af»lolland«. I 1877 måtte Erhard og Johan Ditlev Frederiksen opgive deres sukkerfabrik. Fra 1880 blev den under navnet Højbygård Sukkerfabrik videreført af De Danske Sukkerfabrikker A/S, som blev den dominerende sukkerproducent i Danmark. Alletiders digebyggeri Efter den tragiske stormflod så regeringen med oprigtig alvor på situationen, og 7. maj 1873 fremlagde indenrigsministeren sit lovforslag om opførelse af et 12 fod (3,75 meter) højt dige langs hele Lollands syd- og vestkyst samt et tilsvarende dige på Falsters østkyst. Blot seksten dage senere, 23. maj, var forslaget vedtaget som lov nr. 69 af 23. maj 1873 om de Lolland-Falsterske diger, og byggeriet kunne gå i gang. Oprindeligt skulle der digebeskyttes 7560 hektar på Lolland, men statens tilsagn om støtte bevirkede, at sogn efter sogn meldte sig som interesserede. Det endte med at blive omkring hektar, som skulle beskyttes. Havdiget fra Nakskov by i vest til Errindlev i øst kom til at omfatte seks etaper med en samlet længde mod havet på 63 kilometer samt 10 kilometer diger inde i landet. Et gigantisk ingeniørprojekt tog sin begyndelse. Den første etape blev udbudt i licitation 4. august 1873, mindre end et år efter den store katastrofe. I var der beskæftiget mand på selve digebyggeriet i de bedste måneder, og hertil kom så smede, tømrere, stenhuggere, stenfiskere og fyrbødere. Byggeriet gav en enorm omsætning på det sydlige Lolland, der blev støvsuget for ledig arbejdskraft. Fremmedarbejdere måtte hentes til landet, især tyskere og svenskere, for at få arbejdet gjort, men de var ikke særlig velsete. De blev indkvarteret i Digeinspektør Richard P. Carstensen ( ), der fejlagtigt beskrev jordboniteten i Saksfjed Inddæmningen som god, var lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Familien stammede fra Pellworm i den slesvigske marsk, hvor Richard havde erhvervet sine landvindingskundskaber. I 1870 erne projekterede Carstensen hele tre inddæmninger på Nordfyn (Gyldensteen, Fjordmarken og Egebjerggård) samt den mislykkede inddæmning af Saltbæk Vig i Vestsjælland. Foto: privateje. barakker ved byggepladsen, hvor de ofte kom i slagsmål med karlene fra de store gårde kubikfavne (1,73 mio. kubikmeter) jord skulle flyttes og lægges op som 62 kilometer diger, hvorpå store mængder kampesten blev lagt ud som glacis. Dertil kom bygningen af 27 sluser, hvoraf den største ved Kramnitze skulle tage vandet fra hektar opland. Byggeriet blev gennemført på knap fem år, men ikke uden at møde alvorlige vanskeligheder. Allerede i efteråret 1874 blev der atter slået stormflodsalarm, med en højeste vandstand blot 60 centimeter under novemberstormen i Der blev anrettet store skader på det ufuldstændige dige, og i Nakskov gravede vandstrømmen et 10 meter dybt hul ind under den nye sluse. Igen i 1875 var den gal, og denne gang gik bølgerne gennem fjorddiget ved Nakskov og ved Syltholm. Entreprenørerne afleverede de godkendte diger til den nyvalgte digebestyrelse 13. maj Danmarkshistoriens længste inddæmningsprojekt nogensinde var dermed en realitet. Pris: kr. (135,7 mio. kr. i 2013-værdi). Baronen griber chancen En del af prisen for det store byggeri skulle betales af vejvæsenet og de seks private udtørringsselskaber, der havde fået nyt land, bl.a. bag Saksfjed-inddæmningen samt inddæmningerne i Rødby Fjord, Aunede Strand og ved Bogø. Hovedbygningen på Lungholm, hvorfra Saksfjed Inddæmningen blev styret, er opført i ved arkitekt L. A. Winstrup, men ombygget i 1906 ved H. C. Glah n. Senere ombygninger i 1953 og Godset ejer 1457 hektar og har i mere end 200 år været i familien Bertouch-Leh ns eje. Man kan leje bygningen for et døgn ( fra kr.), en weekend ( fra kr.) eller en uge fra kr. (2013-priser). Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 3

4 Sortbæk, hvor brødrene Frederiksen fra Sukkerfabrikken Lolland, forsøgte sig som landvindingsmænd, findes stadig men som en stærkt overgødsket grøn kanal. To meter bræmmer bruges ikke langs de lollandske»render«, som de fleste vandløb benævnes. Resten skulle betales af staten, amtet og lodsejerne. For sidstnævnte blev det ingen billig fornøjelse; de skulle afdrage kr. (50,2 mio. kr. i 2013-værdi) over 28 år. Mange gårdejere kom til at betale mere til diget, end hvad man betalte i årlig skat til amt og kommune. Mere end en gang i årene fremover måtte staten da også træde til med økonomisk hjælp til det betrængte digevæsen. Til slut eftergav staten en milliongæld. Lensbaron Julian Bertouch-Leh n havde grebet chancen for at få sit landvindingsforslag realiseret. Oprindeligt var det hensigten at afslutte det lollandske dige ved Bjerremarkdiget, og det var da også blevet udbygget som havdige, men i 1876 lykkedes det Bertouch-Leh n at opnå koncession på fladvandet øst for Bjerremarkdiget, og med den praktiske tilføjelse, at stormflodsdiget blev forlænget med 10 kilometer fra Syltholm hen over Brunddragene og Drommeholm til Krambes. Baronen fik derved udvidet sine jordbesiddelser med omkring 1900 tønder land. (1050 hektar). Til gengæld måtte baroniet Sønderkarle bære sin del af udgifterne. Nok så belastende og af vidtrækkende betydning blev det, at baronen forpligtede sig til at anlægge en pumpekanal fra slusen i Bjerremarksdiget og fremover sørge for at få vandet pumpet ud. Stranddiget på Falster stod færdigt allerede i Også her fik man mere end beskyttelse mod havet for statens penge. Nogle år før stormfloden havde den lokale jorddrot, etatsråd Edward Tesdorpf, påbegyndt en tørlægning af 1325 hektar i den udstrakte strandlagune Bøtø Nor. Den kunne nu fuldføres i læ af statens digebyggeri. Gennem århundreder havde Sydlollands uregelmæssige kystlinje været præget af uendelige strandenge og snørklede fjordarme med næs, vige og småøer. Landskabet var hjemsted for et dyreliv, der savner sin lige i vor tid, ikke mindst i den store Rødby Fjord der skar sig milelangt op i det flade land. Jagtinteresserne har været meget store og indbringende. Beboerne betragtede jagtretten som deres, fjordene tilhørte alle. Alt det var slut. Nu skulle der græsses med kreaturer og får eller dyrkes Pumpestationen ved Strandholm-inddæmningen blev bygget i 1915 i protest mod den mangelfulde indsats ved Billitse, men Strandholm-pumpen blev aldrig nogen succes. Efter 1928 gik man tilbage til den gamle ordning med udpumpning af alt vand fra både Strandholm-inddæmningen og Saksfjed gennem Billitse Pumpestation. Fotos: H.M. Markersen. 4 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

5 Den brede kanal op til Billitse Pumpestation fungerer som et pumpebassin, hvor en vis mængde vand får lov at ophobes, før det pumpes ud. korn og roer, hvor der før var et ubeskriveligt rigt mylder af fugle, både ynglende og på træk. Landvindingens fortalere forventede store udbytter, men ofte blev de skuffede. Det kom også til at gælde for lensbaronen på Sønderkarle. Baronen mister formuen På dette tidspunkt befandt dansk landbrug sig stadig i den gyldne kornsalgsperiode fra 1830 til 1880, hvor man tjente store penge på salg af korn til resten af Europa. Lensbaron Julian Bertouch-Leh n havde bestilt en bundundersøgelse hos kaptajn Carstensen, og den havde påvist fortrinlig landbrugsjord i den planlagte inddæmning, så nu skulle der produceres korn til eksportmarkedet. Baronen havde store forventninger til det nye land, og hans godsforvalter forudså ligefrem afsætningsproblemer med den store produktion, men sådan kom det ikke til at gå. Det skulle vise sig, at kaptajn Carstensen havde foretaget en skæbnesvanger fejlvurdering. Straks efter udtørringen påbegyndtes kultiveringen af den tidligere havbund, men de første år ville intet overhovedet gro i det saltmættede sand. Det statelige pumpehus er opført med betydelig offentlig støtte i slutningen af 1950 erne. Arkitekturen er typisk for ingeniør H.N. Markersen i Rødby, der aldrig gik af vejen for at tilføje en ekstra æstetisk detalje eller to til det funktionelle byggeri. Efter 28 års pålideligt arbejde skulle Billitse pumperne have et eftersyn i september 2010, og når man overværer et sådan servicetjek, forstår man bedre, at der altid skal være højt til loftet i et pumpehus. Det hele lå hen som en ørken, hvor sandet føg omkring strandsten i alle størrelser. Allerede i 1878 stod det klart, at landvindingsprojektet var ved at udvikle sig til en økonomisk katastrofe for baroniet. Udgifterne var eksploderet, bl.a. fordi baroniet ikke selv havde fået lov til at stå for opførelsen af diget som budgetteret med i det oprindelige overslag. I stedet for et økonomisk tilskud fra digevæsnet til at opføre det 10 kilometer lange dige med egen arbejdskraft havde baronen fået en regning fra det nationale digevæsen, der selv havde rejst diget. Regningen lød på kr. som baronen måtte finansiere gennem lån i baroniets båndlagte kapital. I 2013-værdi modsvarer beløbet 3,1 mio. kr. Samtidig var det mislykkedes at få styr på det tilstrømmende vand fra oplandet, selv om der var blevet gravet et net af grøfter og kanaler, der skulle lede vandet frem til pumperne. Den første pumpestation var alt for lille og magtede overhovedet ikke opgaven. Den bestod af en vindmølle og en lille dampmaskine, der hver trak en vandsnegl, men i det hårde vejr i det åbne landskab kunne vindmøllen ikke holde. Den blæste i stykker gang på gang. Dampmaskinen blev så skiftet ud med en større model, men den kunne ikke selv klare opgaven, når vindmøllen stod stille. Saksfjed Inddæmning blev gang på gang fyldt op med vand ved tøbrud og i længere regnvejrsperioder. Udgifterne til rørlægning og pumperne ved Billitse oversteg alle beregninger, hvilket bidrog til en kraftig budgetoverskridelse. Allerede i 1878 var den økonomiske situation så alvorlig, at baroniet Sønderkarle blev sat under administration helt frem til 1890 erne. Det indvundne land kom aldrig til at leve op til kaptajn Carstensens lovende bundundersøgelser fra Tværtimod var det næringsfattigt sand, der dominerede, efterhånden som havbunden blev pumpet tør. I 1880 var inddæmningen præget af store områder med sand, der lå øde hen uden vegetation og med sandflugt og oversvømmelser. Firs år senere kæmpede man stadig med det flyvske sand. I et næsten desperat forsøg på at redde økonomien i det store landbrugseventyr forsøgte baroniet sig med alternative indkomstmulighe- Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 5

6 fornøjelser som jagt, hvilket Julian Bertouch-Leh n ikke var sen til at udnytte. Allerede i september 1879 lod han rejse en staldbygning ude ved den nybyggede Billitse Mølle. Den skulle anvendes til baronens private brug til opstaldning af heste i jagttiden. Pumpehuset ved Billitse ligger nogenlunde der, hvor Lollands-diget ramte fastlandet ude fra Brunddragene i Til højre ligger Østersøen og til venstre aner man Fugleværnsfondens vådområde. der. Man kastede sig over fåreavl, og i februar 1880 blev der indkøbt jyske hedefår. De blev sejlet med skib fra Kolding til Bandholm på Nordlolland, hvorfra de blev transporteret ned til inddæmningen. Fåreavlen skulle imidlertid vise sig at være urentabel og blev opgivet efter et par år. Baronen måtte sande, at eventyret i Saksfjed Inddæmning ikke gav økonomisk overskud. Til gengæld kunne området benyttes til rekreative Skoleeksempel på uheldig pløjning Udpumpningen af vand ved Billitse var ikke effektiv nok i forhold til det meget store areal, der skulle holdes tørt både i baronens egen inddæmning og udenfor, så der blev klaget og gjort indsigelser. Ved et forlig i 1915 for en landvæsenskommission opnåede ejeren af Strandholm-inddæmningen ret til at lukke slusen i Bjerremark-diget og fremover afvande sin egen inddæmning til en ny elektrisk pumpestation, der sendte vandet ud gennem det store stormflodsdige. Fremover var det kun Saksfjed Inddæmningen, der skulle afvandes med Billitse pumpestation. Hyllekrog var en ø frem til 1951, hvor et stormvejr gjorde den landfast. Øen har sikkert spillet en rolle hos landvindingsfolkene i 1940 erne, hvor ingen visioner om nyt land var for store. Billedet er fra 1943 og det er formentlig ingeniør H.M. Markersen selv, der ses ude ved fyret. I dag ejes hele Hyllekrog af Fugleværnsfonden, der driver tangen med naturpleje til fordel for fuglelivet. Fri adgang det meste af året. Foto: udlånt fra H.M. Markersens arkiv. 6 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

7 Stor tornskade er en af de mere ualmindelige trækfugle, der er gode chancer for at se i Saksfjed Inddæmningen. Det hører dog til sjældenhederne at opleve tornskaden i strid med en fiskehejre. Stridens kerne er tilsyneladende en velvoksen mosegris. Foto: Bente Holm-Petersen. Denne nyordning blev imidlertid ingen succes. Der kom hyppige klager over utilfredsstillende afvanding, og i 1928 afsagde en Overlandvæsenskommission en kendelse, der fastslog, at forholdene skulle føres tilbage til den oprindelige aftale fra Afvandingen fra Strandholm skulle atter ske til Saksfjed Inddæmningen og udledes ved Billitse. Frem til midten af 1900-tallet blev der igen og igen gjort forsøg med at opdyrke de sandede jorder i Saksfjed Inddæmningen men uden det store held. En overgang satsede man på sommergræsning med kreaturer, men heller ikke det var den store succes. Et ikke uvæsentligt areal blev tilplantet med træer. Kun de store inddæmningsjagter, der blev berømmede for deres»fornøjelighed«, var en succes. ifølge ingeniør Markersen, at de to dieselmotorer på 47 og 25 h k i Billitse Pumpestation ikke kunne levere tilnærmelsesvis nok pumpekraft, samtidig med at afvandingskanalerne var alt for små. Det medførte gang på gang, at arealerne blev oversvømmet ikke bare om foråret ved tøbrud men endog ved store regnskyl om sommeren. Derfor skulle kanalerne bare uddybes, og pumpekraften øges, så ville det blive godt. Ikke med et ord nævntes de fejlagtige jordbundsanalyser fra 1874 eller de efterfølgende kultiveringsproblemer. Derimod var bolden givet op til en langvarig og til tider ophedet debat om økonomien i et nyt projekt mellem især Strandholm-lodsejerne og baronen. Først i oktober 1951 var der opnået tilstrækkelig enighed i den valgte anlægsbestyrelse for Saksfjed og Strandholm Inddæmninger til at præsentere Statens Landvindingsudvalg for et andragende om støtte til et revideret forslag fra Markersen. Det var dog ikke småting, man bad om. Projektet gik ud på at forbedre afvanding for 2340 hektar i et tre-årigt projekt, der var anslået at koste 1,4 mio. kr. (21,9 mio. kr. i 2013-værdi). Heraf forestillede man sig, at Landbrugsministeriet ville yde 40 procent som tilskud. I 1953 blev der givet grønt lys for den store bevilling, og arbejdet gik i gang. Året efter var der rejsegilde på den nye pumpestation i Billitse, men først i 1959 kunne regnskabet afsluttes. Budgettet var overskredet, og den samlede udgift landede på kr. (22,6 mio. kr. i 2013-værdi), men Landbrugsministeriet betalte uden at gøre ophævelser. Det gjorde Statens Landvindings- Efter købet i 1995 af knap 90 hektar i det nordøstlige hjørne af Saksfjed Inddæmning har Fugleværnsfonden ændret hydrologien, så der er opstået en lavvandet ferskvandssø med små holme og beskyttede vige. Naturgenopretningen har været en meget stor succes, som ikke bare tiltrækker mange fugle, men også fuglekikkere kommer rejsende fra nær og fjern. Staten træder til Efter vedtagelsen af Landvindingsloven i 1940 vejrede baronen på Lungholm dog morgenluft. Nu var der en chance for at få tilskud fra staten, og ingeniør H.M. Markersen fra Rødby blev bestilt til at udarbejde et forslag til»forbedret afvanding af Lungholm og Strandholms inddæmninger«. Det forelå i november Grundlæggende var problemet, Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 7

8 Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog rangerer meget højt på listen over de mest populære fugletræksteder i Danmark, især når det gælder rovfugle som rød glente. Hvert efterår er der dage med op til hundrede eller flere udtrækkende glenter, men fuglefolkene snakker stadig om 12. oktober 2012, hvor alt gik i rødt. I løbet af få morgentimer trak der 812 røde glenter ud mod syd. Det er noget nær Danmarksrekord. Foto: Torben Andersen. udvalg til gengæld i marts 1960, da bestyrelsen for landvindingslaget Strandholm indsendte en ansøgning om at få landvindingssagen genåbnet»med henblik på fastsættelse af større statstilskud, efter at sandflugt fra nyopdyrkede arealer bevirker en ekstraordinær tilsanding af kanalerne«. Sekretæren fra Statens Landvindingsudvalg mente ikke, at der kunne blive tale om at forhøje tilskuddet til det allerede afsluttede anlæg. På den efterfølgende besigtigelse af de problematiske arealer lagde han ikke skjul på sin mening, da han ifølge referatet udtalte, at»dette var et skoleeksempel på uheldig dybdepløjning, fordi det beskedne muldlag er begravet af et tykt lag tilsyneladende helt goldt sand.«på et stort område af Strandholm var der gennemført en dybdepløjning med det resultat, at der var kommet Fugleværnsfondens store reservat (th.) i Saksfjed Inddæmning ligger som en magnet for ænder, gæs og vadefugle, når det blæser op over Østersøen (tv.), men også de gode fourageringsmuligheder på det lave vand gør vådområdet attraktivt for fuglene. En række sjældne planter trives i reservatet og på dæmningen, som f.eks. børstesiv, mosetroldurt, tusindfrø, engelsk potentil, hovedfrytle og spæd mælkurt. Billedet er taget mod syd. 8 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse

9 stærk sandfygning, som truede med at ødelægge resultatet af afvandingen. Man var tilbage ved de samme problemer, som havde truet baronens økonomi tilbage i Jordboniteten i det inddæmmede område var simpelthen for ringe. Fuglefolk tager over Det lykkedes aldrig at få Saksfjed Inddæmningen kultiveret til bølgende kornmarker. Sandet var goldt, og vandet blev ved med at volde problemer, men da EU indførte obligatorisk brakstøtte, fik det store øde område endelig en renæssance som EU-støttet jagtterræn. I 1990 erne blev der ført forhandlinger mellem Skov- og Naturstyrelsen og Eric de Bertouch-Leh n, som baronen nu hed på Lungholm, om at gennemføre et naturgenopretningsprojekt. Myndighederne ønskede, at Bertouch-Leh n skulle omdanne de dårlige landbrugsarealer til lavvandede søer, omgivet af ekstensivt afgræssede kær og enge. Samtidig ville man også gerne se skovområderne omdannet til naturskov. Det rådgivende ingeniørfirma CO- WI gennemførte en teknisk forundersøgelse for styrelsen, og rapporten forelå i august Den præsenterede tre scenarier for en naturgenopretning. Alt efter hvor vådt man ville have det, kunne der blive tale om anlægsomkostninger fra 24,0 over 26,8 til 29,7 mio. kr. I nutidsværdi (2013) svarer det til et spænd mellem 33,5 og 41,4 mio. kr. Disse beløb omfattede dog hverken køb af arealerne eller eventuelle erstatninger. Tilsyneladende indgik erhvervelse ikke i myndighedernes strategi. I mellemtiden havde Dansk Ornitologisk Forening overhalet Skov- og Naturstyrelsen indenom. Allerede i 1995 købte Fugleværnsfonden under foreningen hele Hyllekrog og en god bid af Saksfjed-inddæmningen af baronen. Formelt var det Karen Krieger Fonden, der erhvervede de våde enge, klitter, overdrev, løvskov og den åbne havkyst langs Hyllekrog. Umiddelbart efter købet overdrog Karen Krieger Gråsælen blev udryddet af fiskerne i begyndelsen af det 20. århundrede. Man var enige om, at de måtte væk, fordi de åd for mange fisk og udsatte derfor skydepræmier. Dansk Fiskeriforening havde takket være velvilje fra Krigsministeriet fået stillet et antal bagladerifler model 1867 til rådighed, og de blev udlånt til fiskere, der ville gøre en indsats. Patronerne, som Fiskeriforeningen også formidlede, måtte folk dog betale for. I dag er der atter en dansk bestand af gråsæler bl.a. på Rødsand, og med lidt held kan man se de store dyr ud for Hyllekrog. Foto: Jan Skriver. Fonden dog den fulde brugsret til Fugleværnsfonden. Købesummen er ikke oplyst. Formålet med at overtage den 78,43 hektar store sandtange Hyllekrog og 89,28 hektar i den nordøstlige del af Saksfjed Inddæmning (op mod Billitse Pumpestation) var selvfølgelig at beskytte og udvikle et af Danmarks vigtigste områder for trækkende rovfugle og rastende vadefugle, gæs og svaner. Ud fra disse hensyn har man indført adgangsforbud fra 1. marts til 15. juli på Hyllekrog-tangen, men ellers er der fri adgang året rundt, og der er gjort meget for at formidle fugleoplevelser i det store vådområde. Skov- og Naturstyrelsen kom aldrig længere med deres projekttanker end til rapporten fra efteråret Kilder Bobé, Louis et. al.: Danske Herregaarde ved bind. Henrik Koppels Forlag, København Boutrup, Helle og Helge Clausen: Errindlev Havns historie. Udgivet af Helge Clausen, Her i netversion: Errindlevhavn.doc Clausen, H., Foersom, M. & H.I. Bentsen (red.): Det lollandske dige gennem 125 år Rødby Bogtrykkeri COWI: Naturgenopretning i Saksfjed Inddæmning. Teknisk forundersøgelse. Skov & Naturstyrelsen, august Forfatterens besøg på lokaliteten, 31. august 2005, 19. december 2009, 3. september 2010 og 19. august Markersen, H.M.: Forslag til forbedret afvanding af Lungholm og Strandholm Inddæmninger med tilhørende opland. November Upubliceret. Findes under journalnummer 1361 i arkivet fra Statens Landvindingsudvalg og i forfatterens arkiv. Schrøder, Chr. D.: Skovrider Chr. D. Schrøders personlige oplevelser under stormfloden i Lolland-Falsters historiske Samfund. Aarbog XLII VII Række, bind III. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 181 og Rigsarkivet. herreg_landsk/pdf/lungholm.pdf Inddæmningen ved Saksfjed blev en kostbar fejltagelse KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 9

10 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Saksfjed Inddæmning, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 235 fuglearter, som er registreret fra Saksfjed Inddæmning, pr. 22. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (59/125) Toppet Skallesluger (126/5895) Islandsk Ryle (13/916) Lomvie (5/5) Sortstrubet Lom (34/43) Stor Skallesluger (30/137) Sandløber (34/257) Alk (2/3) Lille Lappedykker (48/149) Hvepsevåge (110/4405) Dværgryle (7/13) Tejst (4/6) Toppet Lappedykker (122/889) Sort Glente (16/16) Temmincksryle (2/9) Klippedue/Tamdue (1/1) Gråstrubet Lappedykker (203/1575) Rød Glente (285/1765) Krumnæbbet Ryle (3/7) Huldue (196/4657) Nordisk Lappedykker (26/60) Havørn (356/562) Sortgrå Ryle (1/2) Ringdue (109/237301) Skarv (69/22345) Slangeørn (2/2) Almindelig Ryle (72/2001) Tyrkerdue (28/40) Silkehejre (3/3) Rørhøg (341/804) Kærløber (1/1) Gøg (79/160) Sølvhejre (10/12) Blå Kærhøg (292/400) Brushane (15/29) Natugle (32/39) Fiskehejre (115/297) Steppehøg (11/13) Enkeltbekkasin (8/21) Skovhornugle (13/14) Sort Stork (1/1) Hedehøg (10/10) Dobbeltbekkasin (115/499) Mosehornugle (27/27) Hvid Stork (13/24) Duehøg (17/17) Skovsneppe (68/88) Perleugle (1/1) Knopsvane (138/121285) Spurvehøg (289/5573) Stor Kobbersneppe (1/1) Natravn (2/2) Sortsvane (4/4) Musvåge (326/14689) Lille Kobbersneppe (29/603) Mursejler (21/224) Pibesvane (14/208) Fjeldvåge (150/333) Småspove (57/88) Isfugl (1/1) Sangsvane (94/5403) Lille Skrigeørn (1/1) Storspove (209/916) Hærfugl (2/2) Sædgås (52/974) Stor Skrigeørn (3/3) Sortklire (18/40) Vendehals (13/14) Kortnæbbet Gås (2/35) Steppeørn (1/1) Rødben (84/431) Stor Flagspætte (75/82) Blisgås (62/3463) Kongeørn (17/17) Hvidklire (60/138) Lille Flagspætte (2/2) Grågås (221/37419) Fiskeørn (71/175) Svaleklire (28/78) Hedelærke (36/331) Canadagås (15/191) Tårnfalk (347/1229) Tinksmed (21/141) Sanglærke (141/6006) Bramgås (211/189318) Aftenfalk (12/13) Mudderklire (45/157) Bjerglærke (2/4) Knortegås (128/7579) Dværgfalk (116/151) Stenvender (20/96) Digesvale (38/620) Gravand (99/1417) Lærkefalk (52/64) Odinshane (2/2) Landsvale (149/17482) Pibeand (86/8418) Vandrefalk (71/81) Almindelig Kjove (10/17) Bysvale (58/1335) Knarand (161/1192) Agerhøne (64/159) Lille Kjove (1/1) Markpiber (2/2) Krikand (94/4302) Vagtel (4/5) Storkjove (1/1) Skovpiber (109/2457) Gråand (107/11173) Fasan (33/160) Sorthovedet Måge (1/2) Engpiber (135/4445) Spidsand (39/782) Vandrikse (14/19) Dværgmåge (22/932) Rødstrubet Piber (5/5) Atlingand (28/59) Grønbenet Rørhøne (35/85) Hættemåge (36/1924) Skærpiber (22/38) Skeand (112/634) Blishøne (32/1568) Stormmåge (19/1410) Bjergpiber (1/1) Taffeland (29/104) Trane (48/367) Sildemåge (3/3) Gul Vipstjert (93/7426) Troldand (64/5476) Strandskade (76/223) Sølvmåge (38/2749) Bjergvipstjert (35/77) Bjergand (13/82) Klyde (23/41) Svartbag (36/435) Hvid Vipstjert (168/1488) Ederfugl (97/68916) Lille Præstekrave (7/10) Ride (1/1) Silkehale (10/190) Havlit (140/974) Stor Præstekrave (143/492) Splitterne (134/509) Gærdesmutte (71/200) Sortand (109/2228) Pomeransfugl (1/1) Fjordterne (17/90) Jernspurv (97/336) Fløjlsand (50/153) Hjejle (212/65022) Havterne (49/209) Rødhals (84/624) Hvinand (79/2859) Strandhjejle (52/257) Dværgterne (38/108) Nattergal (15/19) Lille Skallesluger (5/16) Vibe (181/10722) Sortterne (2/2) Husrødstjert (46/71) 10 DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Fuglelivet i dag

11 Rødstjert (104/199) Munk (81/277) Pungmejse (6/8) Stillits (103/695) Bynkefugl (62/228) Hvidbrynet Løvsanger (1/1) Pirol (8/8) Grønsisken (90/10826 Sortstrubet Bynkefugl (54/93) Skovsanger (13/15) Rødrygget Tornskade (136/363) Tornirisk (111/2675) Stenpikker (112/270) Gransanger (172/732) Stor Tornskade (77/92) Bjergirisk (57/1029) Ringdrossel (13/17) Løvsanger (113/1443) Skovskade (34/196) Stor Gråsisken (3/3) Solsort (63/365) Fuglekonge (107/658) Husskade (37/52) Lille Gråsisken (13/15) Sjagger (111/9947) Rødtoppet Fuglekonge (30/35) Nøddekrige (7/19) Hvidsisken (1/1) Sangdrossel (66/529) Grå Fluesnapper (35/55) Allike (44/2167) Lille Korsnæb (82/737) Vindrossel (52/1083) Lille Fluesnapper (7/7) Råge (39/1969) Stor Korsnæb (8/17) Misteldrossel (72/719) Broget Fluesnapper (26/46) Sortkrage (240/497) Karmindompap (20/22) Græshoppesanger (13/18) Skægmejse (10/35) Gråkrage (94/1638) Dompap (25/67) Flodsanger (1/1) Halemejse (56/296) Ravn (70/116) Kernebider (13/22) Sivsanger (1/1) Sumpmejse (127/221) Stær (117/7589) Lapværling (5/5) Kærsanger (29/45) Sortmejse (22/40) Gråspurv (5/12) Snespurv (6/20) Rørsanger (17/29) Blåmejse (70/956) Skovspurv (30/375) Gulspurv (132/1056) Gulbug (93/259) Musvit (75/316) Bogfinke (122/39559) Hortulan (2/2) Gærdesanger (76/195) Spætmejse (7/7) Kvækerfinke (22/2086) Rørspurv (76/366) Tornsanger (86/461) Træløber (13/16) Gulirisk (48/48) Bomlærke (10/11) Havesanger (36/111) Korttået Træløber (2/2) Grønirisk (93/1749) Herunder ses en oversigt over de 59 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Saksfjed Inddæmning, pr. 22. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Skrubtudse (3/26) Nældens Takvinge (47/594) Lille Ildfugl (36/89) Markmus sp. (2/2) Grønbroget Tudse (3/6) Det Hvide C (2/3) Skovblåfugl (2/3) Ræv (17/19) Spidssnudet Frø (3/5) Nældesommerfugl (3/5) Almindelig Blåfugl (37/530) Grævling (1/1) Grøn Frø (3/31) Kejserkåbe (3/8) Rødplettet Blåfugl (1/1) Lækat (8/8) Stregbredpande (2/24) Markperlemorsommerfugl (1/1) Sommerfugl sp. (4/10) Kat (1/1) Stor Bredpande (2/9) Stor Kålsommerfugl (11/138) Lille Kålsommerfugl (31/564) Grønåret Kålsommerfugl (18/56) Aurora (29/61) Orange Høsommerfugl (11/22) Citronsommerfugl (16/19) Sørgekåbe (2/2) Dagpåfugleøje (34/182) Admiral (55/546) Tidselsommerfugl (38/366) Storplettet Perlemorsommerfugl Brunlig Perlemorsommerfugl (35/217) (16/424) Okkergul Pletvinge (1/1) Sandrandøje (7/29) Græsrandøje (8/195) Engrandøje (4/64) Okkergul Randøje (29/242) Skovrandøje (8/18) Guldhale (5/11) Lille Natpåfugleøje (2/2) Snerresværmer (2/2) Gammaugle (6/3704) Sommerfugl/ Natsværmer sp. (12/53) Sydflagermus (1/2) Pipistrelflagermus/ Dværgflagermus sp. (1/1) Hare (68/666) Egern (11/14) Brandmus (1/1) Spættet Sæl (30/51) Gråsæl (2/2) Marsvin (41/153) Dådyr (96/2789) Rådyr (65/330) Flagermus sp. (2/2) Gnaver sp. (1/1) Markfirben (1/1) Almindelig Firben (21/21) Snog (8/10) Fuglelivet i dag KJELD HANSEN DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER 11

12 Plantelivet i Saksfjed Inddæmning TBU 36/39: Saksfjed Inddæmning (incl. Magleholm, Kalveholm, Lyttesholm, Stenersholm, Billitse Holme, Brunddragene og Drummeholm) En meget stor del af Saksfjedområdet er inddæmmet land, som ligger under havniveau. Digerne langs Østersøen (Femern Bælt) er»forankret«til de tidligere øer Lille og Store Brunddrag, Billitse Holme og Stenersholm, og inde i det inddigede område hæver de ligeledes tidligere øer Magleholm, Lyttesholm og Kalveholm sig lidt over det omgivende terræn. I digegravene og på de lavtliggende enge ved Store og Lille Brunddrag træffes mange steder fugtig, mere eller mindre udvasket sandbund med en yderst rig flora med mange surbundsarter. Et specielt element i floraen her er de nærmest subatlantiske arter, som trives i den høje luftfugtighed forårsaget af havets nærhed og den næsten altid våde bund: børstesiv, mosetroldurt, tusindfrø, engelsk potentil, hovedfrytle og spæd mælkurt (sidstnævnte findes her i landet ellers kun i Jylland). Af floraen kan i øvrigt nævnes hedelyng, katteskæg, tandbælg, nyserøllike, djævelsbid, revling, alm. kattefod, hundesalat, alm. ulvefod, grå star, slangetunge, bakkegøgelilje, mangeblomstret frytle, smalbladet og butfinnet mangeløv og den meget sjældne stilkmånerude. På strandenge eller strandengslignende enge, således som de typisk træffes ved Drummeholm, vokser arter som strandnellike, strandmalurt, skarntyde, mark-/ strandrødtop, lægeøjentrøst, strandkarse, strandskræppe, udspilet og fjernakset star, en vandranunkelart (i vandhuller), liden tusindgylden, smalbladet kællingetand, rødbrun kogleaks, strandsiv og soløjealant. På toppen og siderne af Østersødiget træffes filtet hestehov, skt. hansurt, gul evighedsblomst, vårbrandbæger, hundeviol, blåmunke, plettet gøgeurt, knoldet mjødurt, markbynke, malurt, den meget sjældne klæbrig limurt og den meget sjældne hybrid mellem marehalm og strandkvik. Specielt digestrækningen mellem Drummeholm og slusen ved Sjælstofte Fæland synes at rumme en særdeles artsrig flora. På selve diget ses strandkarse, klæbrig limurt, malurt, markbynke, asparges, vellugtende agermåne, merian, sandløg, engbrandbæger, smalbladet høgeurt, alm. hundegræs, dunet havre, klæbrig hønsetarm, alm. kongepen og strandmandstro. I digegraven og på engene bag diget ligger dels typiske strandengs- og strandrørsumppartier og dels enge med en mere udvasket bund og en oligotrof vegetation; fra disse forskellige samfund under ét kan nævnes tagrør, strandkrageklo, harrilgræs, strandasters, sandkryb, skovtroldurt, børstesiv, spæd mælkurt, smalbladet hareøre, tusindfrø, kantbælg, strandsiv, strandkarse, engelskgræs, knoldog mangeblomstret ranunkel. På en eng syd for Bjernæs ( =»Biernæs«) er fundet den meget sjældne, indslæbte enghøgeurt. I afvandingskanalerne i Saksfjed Inddæmning vokser flere steder tornløs hornblad. På strækningen mellem Billitse og Lundehøje (dvs. dels denne lokalitet og dels lok. 36/74) har den sjældne tangurt et af sine få lollandske voksesteder. I»Danske Vegetationsbilleder. 25. Digelandet ved Rødby Havn«har Svend Andersen (1944) givet en indgående beskrivelse af digeterrænets særprægede vegetation. Bevaring: Digerne, digegraven og de fugtige partier ved Brunddragene og Billitse Holme (mellem Drummeholm og slusen ved Sjælstofte Fæland) udgør tilsammen en af Lollands vigtigste botaniske lokaliteter. Af mulige trusler kan nævnes afvanding og opdyrkning af områderne bag diget foruden tilgroning af udyrkede arealer. Kilder: se Gravesen DET TABTE LAND LOLLAND-FALSTER KJELD HANSEN Plantelivet i Saksfjed Inddæmning

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Kalvebod Fælled. Krigen kommer

Kalvebod Fælled. Krigen kommer Kanslergade-forligets millioner rullede på Vestamager Den verdensomspændende finansielle krise begyndte med børskrakket på Wall Street i oktober 1929 men ramte også alle lande i Europa. I Danmark blev

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni Turrapport Ved Elbens bredder Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni 2009 Forsidefoto: Grænseskoven af Jørgen Lindby Deltagere: Foto udlånt af Bodil 2 Forord Elben Foto: Jørgen Lindby Natur-Øst afholdt i pinsedagene

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005 AMMARNÄS LAPLAND Juni 2005 En anderledes turrapport Anderledes fordi deltagerne gjorde den til det den blev Jag vill sjunga en liten sång, en liten sång som er stark. Unija unija Morten Møller Hansen &

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow Det sydøstlige Tyrkiet 7 maj til 15 maj - 2011 Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli Franck Ishøi & Aase Mielow 1 I maj måned 2011 besøgte vi det sydøstlige Tyrkiet i ca. 1 uges tid. Vi arrangerede først turen

Læs mere

Extremadura, Spanien

Extremadura, Spanien Extremadura, Spanien 25. april 3. maj 2010 DOF Travel Ledere: Jørgen Ballegaard og Jens Ballegaard Foto: Per Frydenlund Nielsen Turprogram: Søndag 25. april: Flyvning København 08.35 Madrid 11.50 Kørsel

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard Extremadura, Spanien 11. - 19. april 2011 DOF Travel Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard 1 Turprogram Udrejsedag Flyvning: Kastrup og Billund Madrid over Amsterdam Kørsel Madrid Torrejón el Rubio.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Det lave terræn langs åen havde efterhånden sat sig så meget, at de drænede enge dårligt nok var til at køre på.

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen Portugal 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur med Stig Jensen Scanbird ApS www.scanbird.com Portugal bliver af mange glemt som iberisk rejsemål grundet storebror Spaniens størrelse og mange

Læs mere

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 Inholdsfortegnelse Dette nummer af Panurus 3 Første ynglefund af vandrefalk i SJ 4 Stor Hornugles fødevalg 7 Gråsten

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Fugle i Danmark 2007. Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen

Fugle i Danmark 2007. Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen Fugle i Danmark Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen Redigeret af Peter Lange og Jørgen Staarup Christensen Indledning Årsrapporten kan med denne udgivelse fejre jubilæum,

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Mallorca 1-8. Maj 2010

Mallorca 1-8. Maj 2010 Mallorca 1-8. Maj 2010 Forord Denne turs tilblivelse begyndte nok allerede for godt et par år siden. Idet Frank Desting, senere kun benævnt Frank, eller (FDE) og Leif Frederiksen (LFR) allerede talte om

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Fugle i Danmark 2005 og 2006

Fugle i Danmark 2005 og 2006 Fuglea?ret G side 798:Layout 1 7/1/8 11:32 Side 7 Fugle i Danmark og Årsrapport over observationer meddelelse nr. 34 fra Rapportgruppen Redigeret af Jørgen Staarup Christensen og Peter Lange. Indledning

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug

Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug Ærgerligt nok nåede Tinglev Sø lige præcis at komme med på listen over de sidste statsstøttede afvandingsprojekter, før landvindingsloven blev afskaffet. Havde moseområdet undgået dette forgæves forsøg

Læs mere

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj Turrapport Lesbos Stortur i dagene 9. maj 16. maj 2010 Forsidefoto: Balkan Skakbrætsommerfugl, Melanargia larissa, af Ole Andersen Deltagere: Kære deltager på turen til Lesbos Lesbos er en græsk ø, der

Læs mere

HAVREVIMPEN DOF. FYN. Ornitologisk. Dansk. Forening. Sydlangeland Steppetornskaden. Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Fyns Hoved

HAVREVIMPEN DOF. FYN. Ornitologisk. Dansk. Forening. Sydlangeland Steppetornskaden. Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Fyns Hoved lssn 0909. Postbesørge HAVREVMPEN DOF. FYN Dansk Ornitologisk Forening Foreningen for fuglebeskyttelse. ARGANG NR. 1, MAR. 1996 Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Sydlangeland Steppetornskaden

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013

I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013 I Kajak fra Sverige til Finland via Märket og Ålandsøerne 2013 Bodil, Peter, Jørgen og Jan Märket Sidste overnatning Turku-Åbo Ryssö ön Inderskär Stora Furuholm slut Understen Märket Ängeskär r Singö start

Læs mere

Gyldensteens Inddæmmede Strand

Gyldensteens Inddæmmede Strand Med en helt usædvanlig åbenhjertighed beskrev Carl-Johan Bernstorff i 1958, hvilken skuffelse Gyldensteens store inddæmning fra 1871 havde været op gennem tiden. I tidsskriftet»dansk Hjemstavn«gav han

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande

Læs mere

Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland

Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Siø endte som trædesten mellem Tåsinge og Langeland Da søkortdirektør Jens Sørensen (1646 1723) sejlede forbi Siø i 1692 noterede han sig, at den var»i tvende par med en strøm imellem, der går krum og

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest

200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest 200 års kamp for dæmninger til Øland fra øst og vest Midt på eftermiddagen begyndte det at regne, og ud på aftenen havde det vedholdende regnvejr fået karakter af skybrud, der tiltog voldsomt i løbet af

Læs mere

Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord

Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor, Noret med Halling Sø, Bruns Nor Vidtstrakt vådområde mellem Harboøre Tange i nord og det høje morænelandskab fra Bovbjerg til Hygum i sydøst.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I.

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I. 1.0 INDLEDNING... 2 1.1 Rekvirent... 2 1.2 Områdets geologi og forhistorie... 2 1.3 Målsætningen for vådområde-projektet... 6 1.4 Model / konklusion... 7 Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit

Læs mere

Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Nr. 2 - September 2012 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN 0105-5755 Tryk Als Offset

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere