Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

Transkript

1 Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke anskuer udfordringerne fra Kina med en Varnæs-attitude, hvor vi tager vores privilegerede position i verdensøkonomien for givet. Kina har på blot 30 år oplevet en udvikling, der har revolutioneret landet både internt og i forhold til deres rolle i verdensøkonomien. I den første fase af Kinas reformproces, der begyndte i 1980, blev Kina til verdens fabrikshal med billig produktion og vestlige virksomheder, der producerede i Kina for derefter at reeksportere varerne. I den anden fase af udviklingen, der for alvor tog fart fra 10 år siden, flyttede fokus fra produktion i Kina til afsætningsmulighederne på det kinesiske hjemmemarked. Tendensen bekræftes af statistikken for danske virksomheders engagement i Kina, hvor 87 pct. af virksomhederne med produktion i Kina også afsætter varerne i Kina. Den tredje fase i Kinas udvikling er kun lige begyndt, men den vil massivt ændre Kinas politiske og økonomiske rolle i verden. For Kina er med stormskridt på vej op i værdikæden. Som denne artikel viser, så vil Kina fremover også spille på vores banehalvdel. Kina vil formentlig i løbet af de kommende 10 år blive verdens største producent af viden.

2 Denne artikel vil belyse den tredje fase i Kinas udvikling fra tre vinkler: Viden & Værdikæden Marked & Muligheder Virksomheder & Vinderpotentiale Viden & værdikæden Kina er på vej til at blive verdens førende videnssamfund. Siden reformernes start har Kina præsteret en 64- dobling af antallet af videnskabelige artikler. Dermed har Kina præsteret den suverænt største vækst i produktionen af viden blandt alle lande i verden. Godt nok publicerer amerikanske forskere stadig tre gange så mange videnskabelige artikler om året i forhold til Kina. Men væksten i antal publicerede artikler i Kina er så kraftig, at Kina allerede i 2020 kan overhale USA, hvis udviklingen fortsætter. I 1998 var 3,6 mio. studerende indskrevet på de kinesiske universiteter. I 2008 var tallet 21,5 mio. Det svarer til, at der hvert år uddannes ca. 6 mio. kinesere med en videregående uddannelse og heraf er ca ingeniører. Ingeniørfaget har høj status i Kina, og det afspejles i den politiske elite. Ud af ni medlemmer af det magtfulde politbureau er otte ingeniører. Ifølge Mogens Henze, der er professor ved DTU, er kvaliteten af kandidater fra de kinesiske universiteter stigende. Lønniveauet for de kinesiske forskere og ingeniører har været kraftigt stigende, og mange kinesere der har læst i udlandet vender hjem på grund af høj løn og store midler til universiteterne. Trussel eller mulighed? Kinas nye og stærkere position på viden og værdikæde byder på indlysende udfordringer, da konkurrencen bliver skærpet på områder, hvor Europa og USA tidligere har domineret. Men udviklingen indebærer også mange muligheder. Blandt de største danske virksomheder i Kina har 40 pct. nu valgt at oprette forskningscentre i Kina. Virksomhederne tæller bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Danisco, Grundfos, GN Store Nord, Vestas og Lundbeck. Ifølge Danisco s adm. direktør Tom Knutzen skyldes etableringen af forskningsaktiviteter i Kina ikke billigere lønninger, da kinesiske forskere med international erfaring får samme løn som i Danmark. Etableringen af

3 de danske forskningscentre skyldes i høj grad ønsket om at være tæt på og udvikle produkter, der er tilpasset markedet. En anden gevinst ved Kinas nye rolle som udvikler af viden er, at problematikken omkring piratkopiering i følge de danske virksomheder er aftagende. For de kinesiske virksomheders fokus på innovation har medvirket til opstramninger af den kinesiske patentlovgivning, og det gavner de udenlandske virksomheder, der ikke rammes så hårdt af kinesiske kopiprodukter som tidligere. Tendensen bekræftes af tal fra FN-organet WIPO (World Intellectual Property Organisation), der viser, at Kina i 2009 var det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Marked & Muligheder Kinas økonomi er trods finanskrisen fortsat med at buldrer derudaf. OECD har netop opjusteret landes opgjorte vækst i 2008 til 9,6 pct. Fremgangen i 2009 var 8,3 pct. Og vækstforventning er på 10,2 i 2011 og 9,3 i En interessant effekt af finanskrisen er, at Kina faktisk er blevet mindre afhængig af vesten for at opretholde den økonomiske vækst end tidligere. Eksempelvis steg den kinesiske detailhandel med 17,2 pct. i kriseåret 2009! Der er flere faktorer, der taler for, at væksten på hjemmemarkedet vil fortsætte. For Kina har en stor uudnyttet arbejdskraftreserve, en voksende gruppe af veluddannede og et stort opsparingsoverskud til ny ekspansion. Især opsparingsoverskuddet rummer et enormt potentiale for yderligere forbrugsvækst. Hver gang en kineser tjener 100 kr. sparer han 30 kr. op. I Danmark er tallet 3 kr. og i USA 0 kr. Forklaringen på den høje opsparingskvote hos kineserne er et mangelfuldt eller ikke eksisterende velfærdssystem. I Kina har sundhedssystemet lidt under dårlig kvalitet og mangel på behandlingstilbud. Derfor har kineserne i vid udstrækning sparet op, så de kan købe sig til ordentlig behandling. Det forsøger kommunistpartiet nu at ændre på med en storstilet sundhedsreform. Lykkes reformen, vil det medvirke til at kanalisere store summer af opsparede midler ud i forbrug. Den stærkeste vækstmotor for Kina er dog stadig det faktum, at 1 mia. kinesere på det nærmeste arbejder i døgndrift, for at opnå det samme som de resterende 300 mio. kinesere har opnået: materiel velstand og købekraft. Trussel eller mulighed? Markedsvæksten i Kina er gigantisk og sætter nye rekorder. I 2009 blev Kina verdens største bilmarked med knap 13 mio. solgte biler. I 2009 blev Kina også verdens største marked for vindmøller. Hver ottende vindmølle i verden placeres nu i Kina.

4 De to sektorer er eksempler på markedsmuligheder også for vestlige virksomheder. Men adgangen til markederne er ikke uproblematisk. For begge sektorer beskyttes af kinesisk protektionisme. I de statslige vindmølleparker kræver myndighederne eksempelvis, at 70 pct. af komponenterne i vindmøllerne skal være produceret i Kina. I bilbranchen kræver myndighederne, at 40 pct. af komponenterne skal være lokalt producerede. For de danske virksomheder indenfor vindmøllebranchen forudsætter markedssucces i Kina altså en betydelig lokal tilstedeværelse. Det har bl.a. Vestas taget konsekvensen af, og de har nu 7 produktionsfaciliteter i Kina. Der findes dog også brancher, hvor der er fri og lige adgang til at konkurrere om markedsandelene på det voksende kinesiske marked. En bragende dansk succeshistorie er Bestsellers i Kina. Bestseller har siden etableringen i Kina i 1996 åbnet mere end 3000 forretninger i Kina, de har ansatte og et anslået overskud i 2008 på 1,2 mia. kr. (En artikel om Bestseller i Kina af lidt ældre dato kan læses her) At Kina rummer markedspotentiale, ses også i statistikkerne over danske virksomheder i Kina. 75 pct. af de danske virksomheder, der er etablerede i Kina har salgsorganisationer, der betjener det kinesiske marked. Og danske virksomheder beskæftiger nu ca medarbejdere i Kina et tal der formentlig runder i år 2011.

5 Virksomheder & Vinderpotentiale Den kinesiske vindmølleproducent Goldwind er i mere end en forstand et billede på Kinas forvandling fra producent af billige produkter til forskningsbaseret fremstillingsindustri. Glodwind startede med at kopiere 13 danske bonusmøller for 12 år siden. Siden er det gået stærkt, og vindmøllerne er i dag baseret på Goldwinds egen teknologi og på innovation fra det tyske komponentselskab Vensys, som Goldwind købte sidste år. I 2009 havde Goldwind en omsætning på 8,6 mia. kr. 66 pct. mere end året før og overskud blev øget med 92 pct. Den kinesiske virksomhed gør sig nu klar til at erobre markedsandele på det globale marked. Målet er, at blive blandt de fem største vindmølleproducenter i Kommunikationsdirektør Thomas Yao fortæller, at den kinesiske regering opfordrer landets virksomheder til at satse på innovation og til at gøre forskning til grundstammen i fremtidig vækst. Det ønsker vi at være en del af. Glodwind er et eksempel på, hvor effektivt den kinesiske samfundsudvikling orkestreres af kommunistpartiet: - Det er besluttet, at vindmøllebranchen skal være en kinesisk kerneforretning. - Derfor hjælper staten de lokale producenter og stiller krav til de udenlandske virksomheder. - Det er besluttet, at den kinesiske vindmølleindustri skal bevæge sig op i værdikæden og satse på forskning og udvikling. - Derfor er Goldwind af regeringen blevet udpeget til nationalt forskningscenter. Den tredje fase i Kinas forvandlingsrejse er en realitet. Kina bevæger sig selvsikkert op i værdikæden. Det rummer både trusler og muligheder. Det bliver i høj grad til en trussel, hvis vi anlægger Varnæs-attituden. Nyhedsbrevet baserer sig bl.a. på en række artikler, som Berlingske Business og Berlingske Nyhedsmagasin har publiceret under temaet: Kina trussel eller mulighed. Der er i nyhedsbrevet links til en række af artiklerne. Har du stor interesse for temaet, vil jeg anbefale at købe adgang til hele tema-pakke på Berlingske Infoshop. Her er alle artiklerne samlet med grafikker, statistikker osv. Temapakken koster 99 kr.