Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune 2014 Kommuneplantillæg 2009:32. Vedtaget juni 2014

Transkript

1 Klimatilpasningsplan for Holstebro Kommune 2014 Kommuneplantillæg 2009:32. Vedtaget juni 2014

2 Indledende præsentation Holstebro Kommunes klimatilpasningsplan er gennemført som kommuneplantillæg nr. 32 med reference til Kommuneplan Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i den igangværende udarbejdelse af Kommuneplan Kommuneplaner opererer med mål og retningsliner. Disse er for klimatilpasning formuleret således i Holstebro Kommune: Mål Overblik og systematiserede klimatilpasningsindsatser ved at kortlægge og prioritere indsatsområder (fokusområder). Helhedsorienteret klimatilpasningsindsats koordineret med nabokommuner, forsyningsselskaber og beredskab. Retningslinier I risikokortene anvendes en værdisætning af de skader, som en oversvømmelse ville kunne forårsage, ud fra et sæt standardværdier for bygnings- og anvendelsestyper (BBRværdi af bebygget areal). Der beskrives på kort et risikobillede for hver af 4 typer oversvømmelses-temaer: Kloakker, vandløb, havet og grundvand. Risikoområder udpeges indenfor oversvømmede områder, hvor vanddybden overstiger 10 cm. Risikoområder defineres som et oversvømmet område (> 10 cm), der har sammenfald med et område med høj værdisætning jf. værdikortet. Oversvømmelsesperspektivet vil fremadrettet blive taget i betragtning i kommunens planlægning. Løsningsforslagene, som er beskrevet i handlingsplanens faktaark vil, i takt med at de undersøges nærmere, blive fremlagt til eventuel beslutning. I forbindelse med planens politiske behandling blev det understreget, at der vil ske en inddragelse af interesseorganisationerne med henblik på en dialog før beslutningsfasen. Teknik og Miljø, juni 2014 Denne version indeholder korrektur-rettelser, layoutmæssige justeringer og opdaterede henvisninger. Risikokort er tilgængelig på Klimatilpasningsplanen er kun udgivet i elektronisk udgave. 1

3 Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er en klimatilpasningsplan Forholdet til andre planer Lov og plangrundlag Planens fokus: Oversvømmelser Udfordringer Løsninger Hvad kan man som borger forvente? Forklaring af vigtige begreber Risiko -begrebet Værdikort Oversvømmelseskortet Fokuspunkter Vilkår og servicemål Hvad kan kloakkerne klare? Hvad kan vejene klare? Hvad kan vandløbene klare? Hvad kan beredskabet klare? Borgernes egen indsats Præsentation af risikokort Risikokort for oversvømmelser fra kloakker Risikokort for oversvømmelse fra vandløb Risikokortet for oversvømmelse fra hav og fjord Risikokortet for grundvand Løsningsforslag Idekatalog Listen med projektforslag Handleplan Projekter Fortsat koordinerende indsats Samarbejder og dialog Projektsamarbejde med vidensinstitutioner Faktaark med løsningsforslag

4 1. Hvad er en klimatilpasningsplan Klimaforandringerne medfører et øget behov for kortlægning og viden om konsekvenserne af voldsommere nedbørshændelser og havvandsstigninger. Alle kommuner skal derfor lave en klimatilpasningsplan, der skal indeholde en kortlægning af risikobilledet og en beskrivelse af kommunens indsats. Klimatilpasningsplanen har til formål at skabe overblik og systematisere klimatilpasningsindsatsen ved at kortlægge og prioritere risikoområder. Tiltagene og prioriteringen af risikoområder integreres i Holstebro Kommunes generelle planlægning for at opnå helhedsorienteret klimatilpasning. Formålet med planen er endvidere at supplere den normale renoveringsindsats med en systematisk klimatilpasningsindsats for dermed gradvist at fremtidssikre de eksisterende strukturer i kommunen og så vidt muligt forebygge oversvømmelser. Kortlægningen som fremgår af kapitel 5 udgør et overordnet billede af sårbare områder og giver en indikation om potentielt skadesomfang i tilfælde af ekstrem regn, stormflod og påvirkning af øget grundvandsstand. I kapitel 6 er løsningsmuligheder omtalt på overordnet niveau. En række forslag er nærmere beskrevet i faktaark bagerst i planen. Klimatilpasningsplanen og den tilknyttede dialog skal bidrage til prioritering, udvikling og eventuel realisering af de tiltag, der er beskrevet i idekataloget. i Kommuneplanen og følger den politiske proces som realiserer kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen har også stor berøring med anden kommunal planlægning, som for eksempel spildevandsplanen, klimaplanen og vandplanerne. 1.3 Lov og plangrundlag I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 er klimatilpasning indarbejdet som en vigtig samfunds- og investeringssatsning, og det er forudsat, at alle kommuner inden 2014 har udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan. Oversvømmelsesdirektivet Holstebro by er udpeget som 1 af i alt 10 områder i Danmark, hvor der er risiko for oversvømmelser efter kriterierne i EU's oversvømmelsesdirektiv. Et centralt element i oversvømmelsesdirektivet er udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Risikostyringsplanerne skal beskrive risikoprofilen og forebyggelse af samfundsmæssige skader, som følge af oversvømmelser, herunder hvordan befolkningen skal forholde sig i tilfælde af oversvømmelser. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes inden udgangen af 2015, og skal revideres hvert 6. år. Den nuværende beredskabsplan samt folderen Forebyggende sikring mod oversvømmelser vil danne grundlag for dette arbejde. Holstebro by er udpeget som 1 af i alt 10 områder i Danmark, hvor der er i risiko for oversvømmelser efter kriterierne i EU's oversvømmelsesdirektiv 1.2 Forholdet til andre planer Klimatilpasningsplanen er en strategisk plan, som skal integreres i kommunens administrationsgrundlag og planlægning. Klimatilpasningsplanen er derfor forankret 3

5 2. Planens fokus: Oversvømmelser Klimatilpasning handler i princippet om, at alle konsekvenser af klimaforandringerne tages i betragtning ved indretningen af samfundet. Denne første udgave af klimatilpasningsplanen beskæftiger sig udelukkende med konsekvenserne af de klimaforandringer, der resulterer i mere vand i form af nedbør, højere grundvandsspejl og deraf følgende hyppigere oversvømmelser. 2.1 Udfordringer Med det fremtidige klima og den forventede øgede nedbør, vil oversvømmelseshyppighederne stige og voldsomheden af oversvømmelserne vil også stige. Nedbør mere ustyrlig Klimaforandringerne medfører en ændring af nedbørsmønstret. Vi får mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftige regnskyl. Forandringerne betyder at vi skal forberede os på: Skybrud, det vil sige meget vand på kort tid Ekstrem stor afstrømning som følge af langvarig regn Ekstrem stor afstrømning som følge af pludselig stor afsmeltning af sne (Tøbrud) Hav og grundvandsspejl stiger Klimaeksperterne forudser en stigning af havvandsspejlet i havet omkring Danmark på mellem 0,3 og 1,4 meter over de næste 100 år. Også grundvandsspejlet påvirkes af de ændrede nedbørs og fordampningsforhold. Disse fænomener giver yderligere udfordringer med oversvømmelse, idet jordens evne til at tilbageholde vandet reduceres, når grundvandet står højt. 2.2 Løsninger Klimatilpasningsplanen møder disse udfordringer med løsningsforslag, der bygger på forskellige strategier. Disse omfatter tilbageholdelse af vand i de områder, hvor nedbøren falder, tilbageholdelse af vand bag dæmninger og diger, forbedring af gennemstrømning på kritiske steder i byerne, og forbyggende sikring mod skader som følge af oversvømmelser. Løsningsforslagene er beskrevet på ide-niveau i kapitel 6. For de forslag, der efter en offentlig debat og en politisk prioritering vurderes måske egnede, vil der blive foretaget en kvalificering af ideen med henblik på udarbejdelse af skitseprojekter til politisk beslutning om igangsætning af myndighedsbehandling og projektrealisering. 2.3 Hvad kan man som borger forvente? Det er vigtigt at pointere, at klimatilpasningsplanen ikke sigter mod, at oversvømmelser helt skal undgås sigtet er, at oversvømmelser ikke opleves alt for tit, og at skaderne kan minimeres, når oversvømmelserne sker. Man har som borger og virksomhed krav på at vide, hvilke servicemål der gælder med hensyn til at dæmme op for oversvømmelserne. Klimatilpasningsplanen beskriver dette i kapitel 4 i form af servicemål. 4

6 3. Forklaring af vigtige begreber Et vigtigt udgangspunkt for prioritering af handleplanen er viden om, hvor oversvømmelserne vil forekomme, og hvor oversvømmelserne vil gør mest skade. Til dette formål udarbejdes risikokortet. 3.1 Risiko -begrebet Risikokortet er fremstillet ved at kombinere kort, der viser områder, hvor der statistisk set kan forekomme skadestruende oversvømmelse, med kort, der viser en stiliseret geografisk fordeling af værdier, som kan tage skade ved oversvømmelse. Risiko udtrykkes som sandsynlighed gange værditab i kroner. Risikoen anvendes relativt og angives ved en 3-trinsskala: Høj, middel, lav. 3.3 Oversvømmelseskortet Oversvømmelseskortet viser den geografiske udstrækning af oversvømmelser i forhold til et bestemt tema (fx regnvand eller grundvand). For regnvand fremkommer de oversvømmede områder som resultat af beregning ud fra data om ekstrem nedbør og terræn-koter i landskabet. Kortet viser i princippet, hvor regnvandet vil samle sig efter en ekstrem regnbyge beregnet for en fremtidig regnhændelse. I de viste kort er anvendt forudsætninger svarende til klimaforudsætninger for år Fokuspunkter Risikokort Fokuspunkter I risikokortet kan områder med samme oversvømmelse blive vægtet forskelligt, alt efter hvilket værditab oversvømmelsen overordnet set vurderes at forårsage, baseret på områdets anvendelse. Risikokortene gennemgås i alle områder med risiko. Oversvømmelsesrisikoen analyseres og vurderes i forhold til konkret viden om området. Områder med en konkret udfordring udpeges som fokuspunkt. Et fokuspunkt prioriteres i forhold til en handleplan. 3.2 Værdikort Værdikortet er en geografisk kortlægning af værdier i form af bygnings- og anvendelsesfunktioner inden for et område (kvadrat) på 100 x 100 meter. Værdisætningen er fastsat ud fra et sæt standardværdier for bygningsog anvendelsestype. I ansættelse af værdi indgår følgende parametre: Teknik og Miljø er opmærksom på, at bevaringsværdige bygninger kun i begrænset omfang er registreret med særlig værdi i BBR. Det kan derfor være nødvendigt at udpege sådanne værdier ved en manuel gennemgang. Værdikort BBR-værdi af bebygget areal Offentlige servicefunktioner Veje og transportanlæg Kulturarv Oversvømmelseskort Som reference til standardværdier anvendes Bilag 3 i Skabelon til klimatilpasningsplan, som er udarbejdet af Region Midtjylland i fællesskab med en række kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere i og udenfor regionen. 5

7 4. Vilkår og servicemål Klimatilpasningsplanens formål er at iværksætte tiltag, der mindsker omfanget af skader i forbindelse med oversvømmelser. Når oversvømmelsen sker, så skal kommunens beredskab, sammen med borgernes indsats, være et effektivt værn mod skadestruende oversvømmelser. 4.1 Hvad kan kloakkerne klare? I Holstebro Kommunes spildevandsplan er der i stor udstrækning taget højde for, at de voldsommere regnhændelser medfører et øget pres på kloakkerne. Kloakkerne bliver generelt dimensioneret for en 5 års gentagelsesperiode for oversvømmelse med regnvand, mens gentagelsesperioden for fællessystemer er 10 år. Dimensioneringen og forudsætninger om ændringer i ekstremregn følger for nye kloakeringer de gængse retningslinjer udarbejdet af ingeniørforeningen. For mange af de eksisterende kloakker, vil det gælde, at dimensioneringsforudsætningerne ikke har indbygget den samme fremtidsfremskrivning af ændrede regnintensiteter, som anvendes i dag. Det er dog vigtigt at påpege, at håndtering af ekstrem nedbør, som fx skybrud, ligger ud over det niveau, som afløbssystemerne er dimensioneret for og derfor vil medfører udfordringer med oversvømmelse. Der vil i fremtiden blive arbejdet med flere alternativer til bortskaffelse af regnvand, og der vil forventeligt blive arbejdet mere kreativt med regnvand/overfladevand både i byer og på landet. Der skal generelt ske en større håndtering af overfladevandet på egen grund, fx ved at etablere mindre befæstelse, ved at genanvende og ved at nedsive på egen grund. Fokuspunkter: Udpeges på risikokortet side 9 inden for områder, hvor oversvømmelsen giver vanddybder over 10 cm. Der regnes med regnintensiteter, som forekommer med 50 års gentagelsesperiode. 4.2 Hvad kan vejene klare? Ekstrem afstrømning efter store nedbørsmængder medfører vand på vejene, fordi vandet ikke kan løbe hurtig nok væk via kloakker eller de naturlige strømningsveje. Oversvømmede veje kan medføre problemer i forhold til færdsel, men nogle steder kan veje i tilfælde af ekstreme regnmængder medregnes som vandveje til at bortlede vand. I områder med høj grundvandstand indebærer dette risiko for skader på veje. Skaderne forringer vejenes levetid betydeligt. Risikokortene giver en indikation om, hvor der kan være problemer. Det kræver imidlertid en detaljeret gennemgang for at afdække, hvor der reelt er problemer med veje, der bør prioriteres. Oversvømmelse, der skyldes manglende vedligeholdelse af rendestens-brønde o. lign., vises ikke på risikokortet. Fokuspunkter: Vand på veje udpeges på risikokortene side Veje der kan være truet af høj grundvandstand udpeges på risikokortet side 13. Udpegning medtages i handleplan (afsnit 7.2). Broer og vejunderføringer udgør en særlig udfordring i forhold til strømningsveje og bortledning af vand. Denne tages i betragtning ved prioritering og gennemførelse af handleplanen. 4.3 Hvad kan vandløbene klare? Der er udført beregninger for Storå og den nederste del af Vegen Å på strækningen gennem Holstebro. På side 10 ses et overblikskort. Baseret på tidligere beregninger og vurderinger, er den maksimale vandføring, der kan ledes gennem Holstebro uden at skabe oversvømmelsesproblemer ca. 50 m 3 /sek. Det svarer til en vandstandskote på omkring 9,2 m målt ved Storebro mod normalkote på ca. 7,5 meter. Oversvømmelsen i 2011 nåede op til kote 10,10 m ved Færch Torv midt i byen. Fokuspunkter: Områder med høj eller mellemhøj oversvømmelsestrussel (røde og gule 100x100 meter grid) er udpeget som fokusområder. Der er fremlagt et idekatalog med løsninger lokalt og regionalt til afhjælpning af oversvømmelsesrisikoen i byen. Idekataloget er præsenteret i kapitel 6 og de medfølgende Faktaark bagerst i planen. 6

8 4.4 Hvad kan beredskabet klare? Det kommunale redningsberedskab forestår, i samarbejde med Politiet, beredskabsindsatsen i tilfælde af stormflod eller høj vandstand i Storå. Station Særkjær (frivillige) har en central rolle i forbindelse med høj vandstand i Storå og Stormflodsberedskabet. Beredskabet yder afværgeindsats i tilfælde af skadetruende oversvømmelser med henblik på sikring af kommunens bygninger og kulturværdier. Beredskabet stiller i begrænset omfang tomme sække til sand til rådighed for borgere med oversvømmelsestruede ejendomme. Beredskabet råder over pumper og slanger til en samlet pumpekapacitet på 4m 3 per minut til rådighed for lokal bortpumpning af vand fra afgrænsede oversvømmelsesområder. Til varsling af, hvornår der skal igangsættes en indsats ved høj vandstand i Storå, benyttes en varsling via de vandstandsmålere, som Holstebro Kommune driver i samarbejde med Vestforsyning. En vigtig målestation findes i Storå ved Rotvig Bro ved Hodsager i Herning Kommune. En varsling af stigende vandstand ved Rotvig Bro vil afspejle en stigende vandstand i Holstebro med 6-8 timers forvarsel. Varsling af stormflod sker efter retningslinjer beskrevet i Stormflods Beredskabsplanen. Beredskabet er dimensioneret til at kunne håndtere oversvømmelser i Holstebro by på op til kote 10,10, målt ved Storebro. Storebro brodæk ligger i kote 11. Fokuspunkt: Formidling til borgere og virksomheder om beredskabsmål og varslingsmuligheder Fokuspunkt: Udarbejdelse af Risikostyringsplan Der udarbejdes inden udgangen af 2015 en risikostyringsplan efter oversvømmelsesdirektivets krav. 4.5 Borgernes egen indsats Beskyttelse mod oversvømmelse er ejerens eget ansvar, opgave og udgift. Det er derfor en god idé selv at være forberedt. Her bør man starte med at vurdere oversvømmelsesrisikoen ud fra ejendommes beliggenhed. Ved at sammenholde risikokortene med egne erfaringer, kan man få en ide om, hvilke typer af oversvømmelse, man skal være forberedt på. At være forberedt indebærer en opmærksomhed både med renholdelse af afløb og riste, så vandet kan komme væk, men også på steder, hvor vandet kan trænge ind i bygninger. Det kan være en god ide at have et lager af tørre fyldte sandsække. Holstebro Kommune har i 2011 udgivet pjecen "Forebyggende sikring mod oversvømmelse". Pjecen kan hentes fra kommunens hjemmeside eller afhentes på rådhuset. Digitale kort Risikokortene i digital og detaljeret form har siden 17. februar 2014 været tilgængelige på kommunens hjemmeside. Man vil her kunne orientere sig om oversvømmelsesrisiko i forhold til en konkret adresse. Fokuspunkt: Formidling til og dialog med borgere og virksomheder. For at undgå oversvømmelser på egen grund og private veje, er det vigtigt, at man som grundejer vedligeholder afløb og rendestensbrønde, så vandet frit kan løbe væk, når det regner. Det er grundejerens eget fælles ansvar at udføre denne vedligeholdelse. Sørg for at rense tagrender og afløbsriste, så blade og kviste ikke tilstopper nedløbsrøret og brønden. 7

9 Fokuspunkter 5. Præsentation af risikokort Oversvømmelseskortene og dermed også risikokortene er udarbejdet særskilt for 4 typer af oversvømmelser: Oversvømmelser i regnvandskloakerede områder Oversvømmelse fra vandløb Oversvømmelse fra hav og fjord Oversvømmelse fra grundvand Risikokortene i digital form for de enkelte oplande har siden 17. februar 2014 været tilgængelige på kommunens hjemmeside Kommunekortet på næste side viser i oversigtsform fokuspunkterne. Fokuspunkter er steder, hvor der er planlagt en nærmere vurdering af behovet for tiltag. Alle tiltag prioriteres i en handlingsplan i samarbejde med forsyningsselskabet. Kritisk vanddybde Det er nødvendigt at foretage en afgrænsning med en nedre grænse for, hvilke beregnede oversvømmelser, der skal gennemgås kritisk med henblik på udvælgelse af fokuspunkter. Erfaringer viser, at man ved at sætte en nedre grænse ved 10 cm får man et nogenlunde realistisk billede af, hvor der kan forekomme oversvømmelser, der er skadestruende eller medfører betydelige gener. 5.1 Risikokort for oversvømmelser fra kloakker I alle byområder er det relevant at regne på, hvor der kan ske oversvømmelser som følge af overbelastning af kloaksystemet efter regn. Data og beregninger for oversvømmelse som følge af regnvands-overbelastede kloaksystemer er udført for samtlige kloakoplande i Holstebro Kommunen (31 oplande). Der er foretaget dynamiske modelberegninger med nedbørshændelser svarende til 5, 10, 20, 50 og 100 års gentagelsesperioder. Regn intensiteten er fremskrevet, så den gælder for regn i For udarbejdelse af risikokortet er der taget udgangspunkt i en regnhændelse svarende til en gentagelsesperiode på 50 år. Steder hvor oversvømmelser er beregnet til at medføre vand på terræn med vanddybde større end 10 cm, er udpeget til nærmere vurdering. Udarbejdelsen af oversvømmelseskortet for de kloakerede områder er udført af spildevandselskabet (Vestforsyning). Udvælgelsen af områder til beregning på detaljeret niveau og oversættelsen til risikokort er sket i tæt samarbejde med kommunen. Oversigt over kloakoplande i Holstebro Kommune fra Spildevandsplanen Risikokortet med fokuspunkter ses på næste side 8

10 Risikokort: Oversvømmelse fra kloakker Fokuspunkter til nærmere vurdering Signaturforklaring: Lokale oversvømmelser i centrale byområder med service/erhverv og bolig Lokale oversvømmelser i boligområder Lokale oversvømmelser af erhvervsejendomme, tekniske anlæg Oversvømmelse der kan være til gene for trafik og færdsel 9

11 5.2 Risikokort for oversvømmelse fra vandløb Ekstreme nedbørshændelser som skybrud, langvarig regn og tøbrud medfører ekstrem stor afstrømning til vandløbende. I sådanne situationer kan vandløbene løbe over deres brinker og oversvømme omgivelserne. Problemet er særlig markant i Holstebro by. Oversvømmelse fra Storå og Vegen Å på strækningen gennem Holstebro er tidligere beskrevet i forbindelse med modelberegninger til rapporten Storå - vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro. I forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen er der indhentet nye og forbedrede beregninger via de kort, der er stillet til rådighed af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen i forbindelse med EU oversvømmelsesdirektivet. Oversvømmelse fra andre vandløb er ikke kortlagt i denne klimatilpasningsplan. For andre vandløb er risikobilledet generelt præget af udfordringer i forhold til det åbne land. Disse udfordringer tages op i flere af de samarbejdsfora, der indgår i handleplanen jf. kapitel 7 Beskrivelse af risikobilledet i Holstebro by Holstebro by gennemstrømmes af Storå øst vest og af Vegen Å mod syd. Ved store afstrømninger fra det 830 km 2 store opland til Storåsystemet opstår der af og til oversvømmelser af den centrale del af byen. De store afstrømninger opstår ved langvarig og kraftig regn som i vinteren eller ved tøbrud som oplevet ved den store oversvømmelse i 1970 og oversvømmelsen i I 2011 oplevede Holstebro en tøbrudshændelse, hvor ophobet sne, i en cm tykkelse på frossen jord, pludselig smeltede som følge af en voldsom temperaturstigning, samtidig med at det regnede kraftigt. Smeltevandet løb hen over den glatte, frosne jord og direkte ud i Storåsystemet uden den store forsinkelse. Fokuspunkter Risikokortet på næste side viser i oversigtsform fokuspunkterne. Mulige tiltag for fokuspunkter i Holstebro by er omfattet af idekataloget beskrevet i kapitel 6. Oversvømmelseskort for Storå / Vegen Å gennem Holstebro by. Kortet viser udstrækningen af oversvømmelser, der statistisk set forekommer 1 gang per 50 år. En oversvømmelse som i 1970 er meget sjælden, mens oversvømmelserne fra 2007 og 2011 vurderes at have et omfang, som statistisk set vil forekomme inden for perioder af 25 år (25 års hændelser), under de nuværende klimaforhold. Oversvømmelserne i Holstebro i 2007 var forårsaget af langvarig, intensiv regn. Jorden blev vandmættet og efterhånden strømmede regnen mere eller mindre uhindret ud i Storåsystemet. 10

12 Signaturforklaring: Lokale oversvømmelser i centrale byområder med service/erhverv og bolig Risikokort: Oversvømmelse fra Storå / Vegen Å gennem Holstebro by. Lav risiko Mellem risiko Høj risiko Lokale oversvømmelser i boligområder Lokale oversvømmelser af erhvervsejendomme, tekniske anlæg Oversvømmelser der kan true områder med kulturarv eller rekreative værdier Oversvømmelse, der kan være til gene for trafik og færdsel Oversvømmelse i rekreativt naturområde 11

13 5.3 Risikokortet for oversvømmelse fra hav og fjord Risikoområder ved oversvømmelse fra hav og fjord er kortlagt på basis af en stormflodsanalyse med fremtidige statistiske vandstande (2050). Fokusområderne Fokusområderne findes ved Nissum Fjord og Venø Bugt. Ved Vesterhavet udgør klitterne en barriere for selv de højeste vandstande fra havet. Ved Bjerghuse og Nr. Fjand, i den sydvestlige del af Nissum Fjord, kan de yderst beliggende sommerhuse blive udsat for oversvømmelser. Den sydlige ende af sommerhusområdet Husby er oversvømmelsestruet ved stigende vandstand. Ved Venø Bugt er der bebyggelse i området vest for Vinderup fra Ejsingholm i nord til Handbjerg i syd som kan være oversvømmelsestruet ved stigende vandstand. Signaturforklaring: Lokale oversvømmelser i boligområder Oversvømmelser i sommerhusområder Lokale oversvømmelser af erhvervsejendomme, tekniske anlæg Mulige tiltag prioriteres og integreres i Holstebro Kommunes generelle planlægning. 12

14 5.4 Risikokortet for grundvand Konsekvenserne af kraftig eller langvarig regn kan blive forstærket, hvis en del af regnen ikke kan nedsive på grund af meget høj grundvandstand. Datagrundlag Grundvandskortet på er, for Holstebro Kommunes geografi, ikke detaljeret nok til et retvisende grundlag for oversvømmelseskortet. Risikokortet er derfor baseret på en screening af pejledata og modelberegninger for et fremtidsscenarie i Der er beregnet udbredelse af grundvandspåvirkede områder ved forskellige stigninger mellem 0,20m - 0,90 m. Fokuspunkter: Høj grundvandsspejl ses ofte langs ådalene og i lavtliggende områder ved kyster. Planen udpeger fokusområder ved bebyggede områder i Venø Bugt, Nissum Fjord og sommerhusområdet Husby. Forholdsregler i forhold til høj grundvandstand vil indgå i Holstebro Kommunes generelle planlægning. Dette kan få betydning for udstykning, byggeri, spildevandsafledning og vedligeholdelse af veje. Signaturforklaring: Lokale oversvømmelser i boligområder Oversvømmelser i sommerhusområder Oversvømmelse, der kan være til gene for trafik og færdsel 13

15 6. Løsningsforslag I kølvandet på oversvømmelserne i 2011 blev der igangsat projekter med det formål at udtænke forskellige tiltag i byen. Løsningsforslagene går i to retninger: At få bedre gennemstrømning i Storå gennem byen og mindre vandstandsstigninger i byen ved tilbageholdelse af vand opstrøms byen. Løsningsforslagene vil i takt med, at klimatilpasning integreres i den kommunale planlægning og gøres til genstand for offentlig høring blive udvidet med indkomne forslag og nye initiativer fra kommunes samarbejdsrelationer om klimatilpasning. En række løsningsforslag er allerede indarbejdet som en del af spildevandsplanen. Spildevandsplanen er således et vigtigt redskab i forbindelse med realisering af mange af de skitserede løsningsforslag 6.1 Idekatalog En række ideer til løsningsforslag er løbende blevet forelagt udvalget for Natur, Miljø og Klima. Hvert af projektforslagene er beskrevet på skitseniveau i faktaark (bilagene 1-11). I dette kapitel er projekt ideerne beskrevet på overordnet introduktionsplan. Storebro Under Storebro strømmer den vandmængde, som falder som nedbør i Storå-oplandet øst for Holstebro, og som ikke fordamper eller bliver til grundvand undervejs. Normalt liter vand pr. sekund. Problemer med oversvømmelse er situationer, hvor vandgennemstrømningen under broen nærmer sig liter pr. sekund. Sker dette i længere tid løber åen over sine bredder, og midtbyen står under vand. Gennemstrømningen under Storebro er gennem tiden blevet indsnævret af byens udvikling. De yderste brofag ved begge bredder er inddraget til cykelsti. Et hotel bygget i 1991 hen over broen, har yderligere lagt beslag på lidt af det oprindelige tværsnitsareal under broen. Et af projekterne er således beregninger og overvejelser om at ændre cykelstierne til hylder af tynde bro-plader, der ikke ligger beslag på tværsnitsarealet under broen. Værn og dige I et andet projekt går overvejelserne ud på at ændre et autoværn langs en å-nær vej (ved Vigen) til en afskærmende mur, der vil kunne dæmme op for stigende vandstand og deraf følgende oversvømmelse af vej og boligområde. Tilbageholdelse bag sluse I den mere radikale ende er der regnet på, hvordan der kan etableres dæmninger og stemmeværker i Storåsystemet. Der er på ideniveau regnet på to alternative løsningsmuligheder for at tilbageholde store vandmængder i oplandet: En lokal løsning, hvor der arbejdes med stemmeanlæg placeret indenfor Holstebro Kommune. En regional løsning, hvor der principielt arbejdes med placeringer af stemmeværker i hele oplandet. I forhold til den optimale placering og effekt, vil der dog være tale om placeringer i den nedre del af vandløbssystemet (opstrøms Holstebro), da en indsats på en side-grenene kun vil have en meget lille effekt på den samlede afstrømning. 6.2 Listen med projektforslag På side 15 er projektideerne oplistet. For hver af de beskrevne projektideer er der udarbejdet faktaark, som beskriver projektet. Faktaarkene følger bagerst i planen (side 17-27) Projekternes eventuelle realisering forudsætter dialog og samarbejde. Nogle initiativer er beskrevet i kapitel 7 om handleplan. Læs rapporter på under materialer om klimatilpasning. 14

16 Faktaark nr Titel Formål 1 Udvidelse af Storå ved Storebro samt uddybning af Storå på strækningen neden for Storebro Lokal sænkning af vandstanden i Storå ved forbedring af vandføring i Storå. Listen over projektforslag 2 Etablering af overløbsrampe Lokal sænkning af vandstanden i Storå ved forbedring af vandføring i Storå. 3 Uddybning af Storå på strækningen opstrøms Østerbrogade til kolonihaverne Lokal sænkning af vandstanden i Storå ved forbedring af vandføring i Storå 4 Højvandssikring ved Vigen Højvandssikring lokalt af boligområde, Holstebro By 5 Højvandssikring af Musikteater Sikring af Musikteateret mod indtrængning af vand fra Storå 6 Udvidet vandløbstrace i Lægård Bæk og Frøjk Bæk Mindskning af den hydrauliske belastning fra overfladevand 7 Landmanden som vandforvalter Projektsamarbejde til afdækning af landbrugets roller i forbindelse med tilbageholdelse af vand i Storåens opland 8 Lokalt dæmningsanlæg til Undgå oversvømmelse i Holstebro By tilbageholdelse af vand øst for Vandkraftsøen 9 Tilbageholdelse af vand ved decentrale Undgå oversvømmelse i Holstebro By dæmningsløsninger 10 Varsling med SMS til borgere Servicemeddelelse til borgere med varsel om risiko for oversvømmelse 11 Borgernes indrapporteringsportal Systematisk registrering af borgernes erfaring med oversvømmelser 15

17 7. Handleplan 7.1 Projekter Projekterne beskrevet i foregående kapitel er i forbindelse med den politiske behandling af planen prioriteret i forhold til nedenstående status for beslutningsgrundlag. Besluttet, der foreligger beslutningsgrundlag og beslutning. For eksempel kan beslutningsgrundlaget være en del af spildevandsplanen. Prioriteret med henblik på udarbejdelse af projektudvikling og beslutningsgrundlag Ikke prioriteret projekt. Der igangsættes ingen kommunale initiativer til projektudvikling Løsningsforslagene vil i takt med, at der udarbejdes beslutningsgrundlag blive integreret i den kommunale planlægning. I denne proces kommer forslagene i offentlig høring. I spildevandsplanen er der taget højde for, at de voldsommere regnhændelser medfører øget pres på kloakkerne, men erfaringerne efter gennemgangene af risikokortene vil blive indarbejdet i den løbende ajourføring af spildevandsplanen. 7.2 Fortsat koordinerende indsats Oversvømmelsesperspektivet vil fremadrettet blive taget i betragtning i kommunens planlægning. Nye løsninger, som kombinerer mangeartede funktioner i byrummet og den kommunal drift med klimatilpasning vil blive taget i betragtning. Dette skal ske allerede på projektets screeningsniveau. Det vil som udgangspunkt ske ud fra blandt andet risikokortene. Der vil være behov for, at risikokortene forbedres. Især vil der være behov for at opgradere detaljeringsgraden i forhold til vand på veje og i forhold til bevaringsværdige bygninger og anden kulturarv.. Problemstillinger med oversvømmelse i det åbne land vil blive taget op der, hvor der eventuelt vil være årsagssammenhænge til kommunale servicemål for kloakker og veje m.m. 7.3 Samarbejder og dialog Landmanden som vandforvalter Som det fremgår andet steds i teksten, er der store perspektiver i at diskutere muligheder for landbrugets roller i forbindelse med tilbageholdelse af vand og administration af drænvand i oplandende omkring Storå-systemet. Storå-kommunerne er, bl.a. gennem projektet Landmanden som vandforvalter, i dialog om dette. Storå Samarbejdsforum Storåens opland øst for Holstebro udgør 830 kvadratkilometer, hvoraf Holstebro Kommune kun udgør 25%. Resten kommer fra oplandsarealer, der ligger uden for Holstebro Kommune. 60% af arealet ligger i Herning Kommune, mens de resterende ca. 15% ligger i Ikast-Brande Kommune. Denne sammenhæng har været den naturlige invitation til samarbejde på tværs af kommunegrænser. De tre kommuner omkring Storå har derfor defineret et teknisk samarbejde vi kalder Storå samarbejdsforum for klimatilpasning. Hver af kommunerne deltager sammen med deres forsyningsselskaber. Forummets opgave er blandt andet at sikre, at de tre kommuners klimatilpasningsplaner er indbyrdes afstemte. Det betyder koordinerede initiativer og mulighed for fælles ideudvikling. Det er desuden en målsætning, at arbejdet skal munde ud i en fælles formidlet klimatilpasningsplan for Storå, som bygger på helhedsløsninger og understøtter de tre kommuners egne klimatilpasningsplaner. Ideudvikling Holstebro Kommune har sammen med Vestforsyning taget initiativ til, at der etableres et kommissorium for en følgegruppe, der skal arbejde med at kulegrave udvalgte forslag til beslutningsgrundlag for den politiske proces forud for realisering af projekterne. 7.4 Projektsamarbejde med vidensinstitutioner Vandet fra landet Holstebro Kommune og Herning Kommune deltager i et pilotpartnerskab om Vandet fra landet sammen med en række vidensinstitutioner, kommuner og forsyningsselskaber. Projektet modtager tilskud af Naturstyrelsens pulje for miljøeffektive teknologiprojekter. Et af slutprodukterne for Vandet fra landet bliver en slags kogebog for, hvorledes kommunerne og forsyningerne kan omsætte givne udfordringer i deres klimatilpasningsplaner til konkrete handlinger. Havvand på land En række kommuner i midtjylland deltager i læringsforløb, som Region Midtjylland arrangerer med omdrejningspunkt i de deltagende kommuners egne havvandsudfordringer. Holstebro Kommune deltager med caseområdet Torsminde med fokus på oversvømmelser fra fjordsiden. 16

18 FAKTAARK 1 11 Løsningsforslag 1 Projekttitel Formål Udvidelse og uddybning af Storå ved Storebro Lokal sænkning af vanddybden ved oversvømmelser omkring Storå ved Storebro. Beskrivelse Udvidelse af Storås gennemløb under Storebro fra nuværende 2 passager til 4 passager. Nuværende cykelstier bortgraves og erstattes af ophængte cykelstier udført i tynde plader eller brædder, så vandet kan løbe frit under cykelstierne. I alt forøges arealet under Storebro med ca. 20 m 2, og det samlede tværsnitsareal under Storebro bliver ca. 75 m 2. Skitseprojektet omfatter udgravning under cykelstier til kote +5,8 m kombineret med uddybning af Storå på en ca. 270 m lang strækning til kote +5,8 m. Den resulterende vandstandssænkning opstrøms Storebro er beregnet til minimum 4 cm. Der er ikke regnet på effekten af en eventuel uddybning til større dybde over en længere strækning. For at kunne udføre uddybningen under cykelstierne til udnyttelse af en gennemstrømning af vandet i Storå, skal der etableres en spuns op mod eksisterende bygninger for at sikre, at jorden under bygningerne ikke skrider ud. Reference Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus: Teknisk notat: Holstebro Kommune, maj 2013: Storå - beregning af vandstande ved udvidelse af tværsnit under cykelstier Holstebro Kommune 8,8 mio. kr. Yderligere projektudvikling nødvendig. Projektets cost-effektivitet (omkostninger pr. opnået vandstandssænkning) skal yderligere vurderes. 17

19 Løsningsforslag 2 Projekttitel Etablering af bro ved overløbsrampe Formål Beskrivelse Sikring af adgang til rekreativt område, og dermed bevarelse af overløbsrampe til aflastning af den hydrauliske belastning. Lokal sænkning af vandstanden i Storå ved store afstrømninger. Slyngningen ved Vængerne blev efter den store oversvømmelse i marts 1970 forsynet med en overløbsrampe, som vandet kan løbe henover, når vandstanden er høj. I perioder hvor overløbsrampen er vandførende indebærer den en begrænsning for de rekreative udfoldelser i området. Ved at etablere en bro bevares overløbsrampens funktion som aflastning i perioder med høj vandstand i åen. Beregningsmæssigt svarer effekten af overløbsrampen til en reduktion af den resulterede oversvømmelsesdybde opstrøms på 8 cm Reference Idé ejer Økonomi Natur og Miljø, Vandløb Holstebro Kommune kr Beslutningsstatus Projektet er besluttet og gennemført i

20 Løsningsforslag 3 Projekttitel Formål Beskrivelse Uddybning af Storå på strækningen opstrøms Østerbrogade til kolonihaverne. Lokal sænkning af vanddybde ved oversvømmelse Vandstanden sænkes 7-8 cm langs den uddybede strækning i forhold til de nuværende forhold. Reguleringen i 1970 erne omfattede ikke denne del af byen og åen, men efterlod åbunden med et unaturligt spring opstrøms for Østerbrogade, hvor vandet falder ca. 1,0 m på en kort stenbelagt strækning af 50 m. Dette spring kan med fordel fordeles over en strækning af ca. 900 m. til et mere naturligt bundforløb. Dette kan suppleres med etableringen af gydebanker for laksefiskene. Selv om dette forslag kun giver en vandstandssænkning på strækningen, medfører projektet en væsentlig vandløbsforbedring af Storå opstrøms Østerbrogade. Reference Teknisk rapport: Holstebro Kommune, august 2012: Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro Regulering af denne strækning var oprindelig planlagt ved regulering af Storå efter oversvømmelse i 70 erne, men blev ikke udført. Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Holstebro Kommune 3-5 mio kr Inkl. bortkørsel af bortgravet materiale og sikring af brinker. Beslutningsgrundlag skal yderligere undersøges. Forudsætter gennemførelse af vandløbssag. Cost-effektivitet i følge referencerapporten: 6 mio. kr per cm. 19

21 Løsningsforslag 4 Projekttitel Formål Beskrivelse Højvandssikring af Vigen - Storå Sikring til kote 10,25 af offentlig vej og boligområde ved Vigen, Holstebro (ca. 50 private boliger) Langs Vigen etableres en spunsvæg, som etableres ved nedramning umiddelbart som erstatning for eksisterende autoværn. Der kan i forbindelse med spunsvæggen etableres et å-nært opholdsareal mellem spunsen og Storå. Der er medregnet en brinksikring i form af udlagte sten på åbrinken. Langs de private grunde og parkeringsareal etableres jordvolde til kote 10,25 m. I områder for voldene afrømmes muld i en bredde på ca. 2,5 m. Der indbygges en kerne af ler i volden. Volden forudsættes igen beklædt med muld og eventuelt beplantet i samråd med lodsejerne. Oversvømmelse ved ca. kote 10,10 Reference Teknisk Notat: Holstebro Kommune, juni 2012 Højvandssikring af Vigen - Storå Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Holstebro Kommune 1,3 mio. kr. ekskl. moms. Eventuelle udgifter til jorderhvervelse eller erstatninger til grundejere er ikke medtaget i vurderingen. Skitse på ide-niveau. Udvalget besluttede den 8. april ikke at opstarte det forberedende arbejde omkring projektet. 20

22 Løsningsforslag 5 Projekttitel Formål Højvandssikring af Musikteatret ved flytning af nødudgang At sikre mod oversvømmelse af store værdier i egen bygning (Musikteatret) og centrale infrastrukturer. Beskrivelse På ejendommen Brotorvet 6 er der en nødudgang fra lejemålet (diskotek) i kælderen. Nødudgangen vender ud mod cykelsti langs Storå, der løber under bygningen ved Storebro. Ved højvande i januar 2011 var døren til nødudgangen helt oversvømmet, og da døren ikke var tæt, måtte der pumpes vand på indersiden af døren i ca. 40 timer. Døren var samtidig udsat for et faretruende stort vandtryk. Fra nødudgangen er der i bygningen adgang til et større teknikerrum, som betjener Musikteatret m.m. Projektet indebærer, at der etableres en ny nødudgang, hvor adgangsforholdene ikke sker via cykelstien under broen. Reference Byrådets forhandlingsprotokol fra mødet 23. august 2011 Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Holstebro Kommune kr. (anlægsbevilling). Projektet er bevilliget. Der arbejdes med konkrete tilpasninger af løsningsmodeller. 21

23 Løsningsforslag 6 Projekttitel Formål Beskrivelse Udvidet vandløbstrace i Lægård Bæk Mindskelse af hydraulisk overbelastning i to vandløb med tilløb til Storå. Lægård Bæk og Frøjk Bæk er begge tilløb til Storå. De to vandløb er begge hydraulisk påvirkede af tag- og overfladevand fra tilstødende oplande, hvilket bevirker lokale oversvømmelsesproblemer langs vandløbene. Projektet går ud på tilbageholdelse af tag- og overfladevand sker direkte i vandløbenes tracé som udposninger på vandløbet eller lignende. Ved udformningen tages hensyn til rekreative værdier, således at løsningen kan indgå i en helhed. Projektet er et alternativ til traditionelle løsninger med tilbageholdelse af vand i regnvandsbassiner og rørbassiner Oversvømmelse ved Lægård Bæk Reference Spildevandsplan Idé ejer Vestforsyning/Holstebro Kommune Beslutningsstatus Projektet er optaget i Spildevandsplanen

24 Løsningsforslag 7 Projekttitel Formål Beskrivelse Reference Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Landmanden som vandforvalter; Tilbageholdelse af vand på landbrugsarealer. Projektsamarbejde til afdækning af landbrugets roller i forbindelse med tilbageholdelse af vand i Storåens opland. Netværket vil udvikle et idekatalog med forslag til nye koblinger mellem teknologi og arealanvendelse, der kan implementeres lokalt. Fokusområder Hvad betyder valg af afgrøder for afstrømningskoefficienten, og hvor meget kan afstrømningen tilbageholdes ved ændret afgrødevalg? Hvilke konsekvenser vil det have, hvis arealer i omdrift anvendes til opmagasinering af vand ved store regn-hændelser i Storå-oplandet? Hvordan kan en forretningsmodel udformes, så det er økonomisk rentabelt for landmanden at deltage i klimasikringen i Storå-oplandet? Hvad betyder dræn fra markerne, og hvordan kan kontrolleret dræning anvendes som værktøj til at nedsætte afstrømningen fra dyrket land i Storå-oplandet? Hvilke konsekvenser er der for naturområder, der oversvømmes som følge af opmagasineringen af vand på landbrugsjord ved store afstrømninger? Hvordan kan minivådområder og planlægning af delstrømme i oplandet bidrage til vandtilbageholdelse ved store regnhændelser i Storå-oplandet? Videncentret for Landbrug Ukendt Eventuelle forslag besluttes i de respektive organisationer/kommuner 23

25 Løsningsforslag 8 Projekttitel Formål Beskrivelse Lokalt dæmningsanlæg øst for Vandkraftsøen. Tilbageholdelse af store vandmængder øst for Vandkraftsøen med henblik på at undgå oversvømmelser i Holstebro by. Der etableres et dæmningsanlæg med sluseporte opstrøms bro ved Tvis Mølle Vej. Stemmeværket træder i kraft ved ekstrem afstrømning til Storå vandløbssystemet. Med stemmeværket kan vandet stuves op til kote 17,0 m. (Normal kote er 14 m). Hvis vandet stuves op til kote 18 m skal 5-6 ejendomme sikres med diger. Ved fuldt bassinvolumen (kote 18) kan der opmagasineres cirka 5 mio. m 3 Vandtilbageholdelsen tænkes reguleret af dykkede sluseporte. Reguleringen foregår ved at slusen gradvis lukker i, når vandstanden opstrøms Storebro kommer over en fastsat kote (fx kote 9 m) svarende til en vandgennemstrømning på over 50 m 3 /sek. Det oversvømmede areal ved de to koter fremgår af illustrationen. Reference Teknisk rapport: Holstebro Kommune, august 2012: Storå vandstande, klimatilpasning og vandtilbageholdelse ovenfor Holstebro. Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Holstebro Kommune mio. kr jf. referencerapporten. Beslutningsgrundlag foreligger ikke. Forudsætter vidtgående yderligere undersøgelse og miljøvurdering. 24

26 Løsningsforslag 9 Projekttitel Formål Beskrivelse Reference Idé ejer Økonomioverslag Beslutningsstatus Regionale stemmeværker til tilbageholdelse af vand i Storå Tilbageholdelse og udjævning af store vandmængder i ådale i Holstebro og Herning Kommuner, med henblik på at undgå oversvømmelser i Holstebro by. Der etableres stemmeværker i Storå-oplandet, hvor de geografiske forhold (ådalen) muliggør tilbageholdelse af større vandmængder. Der er lokaliseret en række mulige magasineringsområder i oplandet. For at få den optimale effekt er der tale om placeringer i den nedre del af vandløbsoplandet øst for Holstebro. Indsats på de øverst beliggende sidegrene vil kun kunne bidrage beskedent til den samlede afstrømning, hvorfor tilbageholdelsespotentialet er marginalt. De oversvømmede arealer ved de foretagne beregninger fremgår af illustrationen. Teknisk Rapport: Vestforsyning, august Stemmeværker i Storåen til løsning af oversvømmelsesproblemer i Holstebro Vestforsyning i samarbejde med Holstebro Kommune Ikke vurderet Beslutningsgrundlag foreligger ikke. Forudsætter vidtgående yderligere undersøgelse og miljøvurdering. 25

27 Løsningsforslag 10 Projekttitel Formål Beskrivelse Reference Idé ejer Økonomioverslag Varsling med SMS til borgere At varsle en oversvømmelsesrisiko i god tid, inden den sker. Ved at analysere sammenhænge mellem målestationerne ved Nybro og Rotvig med vandestanden i Holstebro by, er det muligt at varsle om risiko for høj vandstand i Holstebro. Det vil kunne give ejere af lavtliggende huse nogle timer til sikre deres ejendom. En varsling skal ikke alene ske ud fra en bestemt vandstandsmåling, men analyseres i sammenhæng med målinger af stigningsmønster ved forskellige målestationer. Beredskab, Holstebro Kommune Holstebro Kommune Foreligger ikke Beslutningsgrundlag Udredningsarbejde pågår stadig i

28 Løsningsforslag 11 Projekttitel Formål Beskrivelse Borgeradgang til indrapportering Systematisk registrering af borgernes erfaring med oversvømmelser. Der oprettes en portal på hjemmesiden, hvor borgerne kan foretage en indberetning af, hvor i kommunen der er oversvømmelser i forbindelse med større skybrud. Indberetningerne vil indgå i planlægningsarbejdet til klimatilpasning. Påregnet udviklet i Idé ejer Økonomioverslag Holstebro Kommune Ikke beregnet Beslutningsstatus Påregnes iværksat i

29 28