KLIMATILPASNING Klimahandleplaner
|
|
- Vilhelm Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016
2 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder retningslinjer og redegørelse i henhold til vejledningen fra Naturstyrelsen om hvad en klimatilpasningsplan skal indeholde. Derudover er der en kort vejledning til, hvordan man som borger kan klimatilpasse sit hus i forhold til overfladevand. Samtidig er der en kort beskrivelse af, hvordan ansvarsfordelingen er i forhold til overfladevand i dag. Bagerst i kommuneplantillægget findes en klimaordbog, med de begreber der er centrale i klimaplanlægningen. Klimahandleplanen indeholder beskrivelse af syv handleplaner, der skal udarbejdes før der er klarhed over, hvornår Struer Kommune kan være klimasikret. Klimahandleplanerne kommer derfor til at beskrive hvad Struer Kommune, Struer Forsyning, borgere erhvervslivet og andre interessenter skal gøre, for at være sikret mod klimaændringerne de kommende 50 år. Alle syv handleplaner beskrives, men kun de seks af planerne udarbejdes i første omgang. Den sidste af handleplanerne udarbejdes ikke i denne omgang, da det vurderes at de andre handleplaner har 1. prioritet.
3 Indledning Struer Kommune har valgt, at der som en del af klimatilpasningsplanen skal udarbejdes en række handleplaner. Formålet med handleplanerne er at sætte fokus på en række temaer, der er geografiske eller emnebåret. Gennem handleplanerne skal der udarbejdes detaljerede planer for, hvordan og hvornår klimasikringen skal foregå. Når en aktivitet nævnes i de kommende klimahandlingsplaner kan tidshorisonten til implementering godt være år. Gennem planerne er der mulighed for at skabe overblik og kunne prioritere de projekter, der skal gennemføres for at sikre Struer Kommune mod de fremtidige klimaændringer. Klimahandleplan 0 skal sikre, at der er klarhed over snitflader mellem handleplanerne og samle op på, hvilke tværgående data og analyser der er behov for. Der skal ligge en beskrivelse af, hvilke data der er behov for, og hvem der er ansvarlig for tilvejebringelsen af disse data, herunder økonomi. Hovedmålet med denne plan er at sætte rammerne for udarbejdelsen af de seks egentlige klimahandleplaner og rammerne for samarbejdet mellem Struer Kommune, Struer Forsyning og eksterne parter. De seks egentlige klimahandleplaner beskriver hver deres geografi eller emne. Den enkelte klimahandleplan er et katalog over, hvilke tiltag der skal udføres inden for området. Samtidig er der et overslag over de ressourcer, der skal anvendes for at implementere planen. Der vil alene være regnet på ressourcebehovet for Struer Kommune og Struer Forsyning. 3
4 KOORDINERING OG OPSTART HANDLEPLAN 0 Formålet med handleplan 0 er: at sikre enighed om de grundlæggende projektledelsesmæssige forhold, interessentinddragelse, samarbejde mellem rådgiver og kommune, tidsplan, arbejdsform, succeskriterier, output mv at identificere synergier mellem de seks handleplaner og det øvrige arbejde i kommune/ forsyning, ved eksempelvis at identificere muligheder for samskabelse af data, øvrige finansieringskilder til de nødvendige analyser mv at optimere tids- og procesplanen, så det bl.a. sikres, at ovennævnte synergier kan udnyttes aktivt, fordi der tages højde for grænseflader og bindinger At etablere en skabelon, der kan bruges til at udarbejde de øvrige seks klimahandleplaner efter. Skabelonerne benytter projektplatform Octopro Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af baggrundskort, eksisterende beregninger og analyser, kortgrundlag, plangrundlag samt opsætning af systematisk visning og behandling af data på tværs af handleplanerne Screening af datagrundlag i handleplan 1-6, med henblik på at identificere mulige synergier på tværs af handleplanerne og til kommunens øvrige arbejde (med mulighed for (sam-) finansiering), samt iværksætte evt. dataindsamling Sikring af de data der skal bruges i flere klimahandleplaner eller har en lang periode for at give statistisk sikkerhed igangsættes hurtigst muligt Forventet indhold i handleplanen Opstart af samarbejde mellem Struer Kommune og rådgiver (vidensopbygning, udnyttelse af lokal viden) Procesforløb for H1-H6 (hvad der skal laves, hvem skal involveres, hvornår skal de involveres) Hvordan involveres nøglespillere som forsyningen, borgere, beredskabet mv. rettidigt og konstruktivt Ansvarsfordeling i handlingerne, der udpeges Handleplanernes mål og form (hvordan sikres operationalitet i det videre arbejde?) Udarbejdelse af fælles metode til visning af risikobillede før og efter Fastlæggelse af serviceniveau (diskussionen indledes på tværs af de 6 handleplaner i stedet for at iværksætte en politisk proces forud for hver enkelt handleplan) Igangsættelse af indhentning af dataserier der skal bruges i flere klimahandleplaner 4
5 STRUER BYMIDTE HANDLEPLAN 1 I denne handleplan er der fokus på at udføre de nødvendige analyser, og samle de nødvendige data fra vandløb, dræn, rørledninger og vurderinger der skal til for at nå frem til et samlet overblik for klimatilpasningen af Struer Bymidte. Heri ligger også en prioritering af de nødvendige handlinger. Det forudsættes, at en del af det grundlæggende procesarbejde omkring bl.a. interessenter mv. er foretaget i forbindelse med handleplan 0. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af oplysninger (kloaksystemets tilstand, evt. udfordringer med serviceniveau, miljømål, planlagte tiltag) Indhentning og evaluering af eksisterende hydrauliske modeller og terrænanalyser, herunder sikre data fra vandløb, både offentlige og private Status-beregninger på typiske klimascenarier og fastlæggelse af nedbørsmængder som skal håndteres og fra byen ud i fjorden Fastlæggelse af typiske og kritiske klimascenarier med et samspil af stormflod, nedbør i byen og nedbør i baglandet Sammenhæng med klimasikringen i projekt By og Havn Forventet indhold i handleplanen Beskrivelse af risikobilledet Udvikling af et samlet overblik for klimasikring af Struer by o Fastlæggelse af placeringen af sikringslinje og sikringsniveau o Fastlæggelse af krav til robusthed uden for sikringslinjen Delprojekter for Struer by, hvortil der knyttes en række handlinger til hver enkelt o Samspil mellem løsninger/delprojekter og forslag til prioritering, tidsplan og ansvarsfordeling o Indledende anlægsoverslag og diskussion af finansieringsmuligheder Fastlæggelse af vandveje fra fjorden ind i byen 5
6 SOMMERHUSOMRÅDER HANDLEPLAN 2 I handleplanen fokuseres på en screening og multikriterieanalyse af kommunens lavtliggende sommerhusområder med henblik på at udpege en retning for den videre udvikling og beskyttelse af sommerhusområderne. Der laves overordnede beskrivelser af forskellige typer af løsninger, hvortil der knyttes nogle erfaringstal. Til belysning af turistmæssige synergier forudsættes, at der etableres samarbejde med Stuer Turistforening med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om turismepotentialet. Forventet datagrundlag og analyser Indhentning af plangrundlag lokalplaner, spildevandsplan Multikriterieanalyse af alle relevante sommerhusområder Trusselsbilledet (stormflod, grundvand, skybrud) Omkostninger ved afhjælpning (vurderes på baggrund af erfaringstal for forskellige principløsninger) Vurdering af lokalplaner Overordnet cost-benefit analyse for områderne (skadesomfang, økonomi til afværgeforanstaltninger, grundværdier mv.) Vurdering af sandsynligheden for at problemer i det givne område kan afhjælpes tilfredsstillende Anbefalinger til det videre arbejde, herunder kommunikationsplan, interessentinddragelse, hvordan involveres borger og forsyningen Indhentning af økonomiske oplysninger om erstatninger og grundværdier Analyse af vand fra oven, fra neden og udefra: grundvand (indhentning af jordbundsoplysninger og analyse af eksisterende geotekniske boringer), havvand (havstigninger og stormfloder), skybrud herunder kendskab til vandløb, dræn og rørlægninger Indhentning af oplysninger fra forsyningen GIS-baseret analyse af trusselsbilledet i de enkelte sommerhusområder Forventet indhold i handleplanen Udarbejdelse af strategi for vandhåndtering i sommerhusområder med udgangspunkt i et pilotområde Beskrivelse af mulige løsningsmodeller for de tre kilder til oversvømmelse, herunder ansvarsfordeling (juridisk og politisk spørgsmål), relateret til handleplan 6, samt foreslået proces, myndighedsbehandling, lokalplaner mv 6
7 INFRASTRUKTUR HANDLEPLAN 3 Handleplan 3 har fokus på belysning af risikoen for alvorlige skader på/afbrydelser i infrastrukturen i Struer Kommune i tilfælde af en ekstremhændelse, samt muligheden for at afhjælpe denne risiko midlertidigt (beredskabet) eller permanent. Handleplanen udarbejdes i tæt dialog med Beredskabet, Banestyrelsen og Vejdirektoratet og andre ejere af infrastruktur af betydning for samfundet. Forventet datagrundlag og analyser Opdateret kort over udbredelse af stormfloder og oversvømmelser ved store nedbørshændelser samt gentagelsesperioder Overblik over infrastrukturen og kritiske steder Analyse af hvor der er risiko for oversvømmelse af infrastruktur Fokus på eksisteren vandløb, dræn og rørlægninger og deres betydning Forventet indhold i handleplanen Risikobilledet o Hvad er risikoen ved ikke at gøre noget, gentagelsesperioder, konsekvenser o Udpegning af kritiske steder (i dialog med Beredskabet) o Teknisk vurdering af risiko for skader på veje samt konsekvenser heraf (opblødning af bærelaget etc.) Indsatser: Vurdering af behov for afværgeforanstaltninger samt opstilling af alternativer o Midlertidige eller permanente tiltag o Dialog med beredskabet om hvad/ hvor meget de kan sikre, samt om brugen af mobile dæmninger og lignende løsninger o Afværge af vand på veje, hvor og hvordan (overordnet) (vejafvanding) o Prioritering i hvilken rækkefølge skal der sættes ind/prioriteres o Analyse af samspil med øvrige planlagte investeringer 7
8 BEBYGGELSER I DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 4 Fokuspunkter og forudsætning Handleplan 4 skal forbedre risikovurderingen for oversvømmelser i det åbne land. Således skal handleplanen give et overblik over, hvor i det åbne land bebyggelser er i risiko for skadesvoldende oversvømmelser, både fra byens vand (kloakerede områder), grundvand og overfladisk afstrømning fra marker mv. Screeningen skal give et indspark til, hvor indsatsen i spildevandsplanen eksempelvis bør fokuseres. Derudover skal der i regi af handleplanen formuleres en administrationspraksis for uvedkommende vand i det åbne land, hvilket vil ske på baggrund af den juridiske redegørelse, som Struer Kommune tidligere har fået udarbejdet. o Principiel afklaring af løsningsmuligheder for højt prioriterede udsatte områder i det åbne land (eksempelvis håndteres spildevand i spildevandsplan, som medfinansieringsprojekt, af privat lodsejer, i samarbejde med naturprojekt osv.) o Administrationspraksis for håndtering af uvedkommende vand (formuleres i tæt dialog med forsyningen og på baggrund af juridisk redegørelse) o Ansvar og forventninger til de forskellige interessenter - kommune, forsyning, borgeren, landmanden mv. o Inddragelse af relevante interessenter og berørte borgere Forventet datagrundlag Screeningskort der viser risiko og oversvømmelser fra grundvand, overfladevand, byens vand i det åbne land. Lokal viden indhentes med henblik på identificering af lokaliteter Juridisk redegørelse vedr. uvedkommende vand Indhentning af oplysninger om vandløb, dræn, rørlægninger Forventet indhold i handleplanerne Risikobilledet o Screening af oversvømmelsesrisiko i bebyggede områder i det åbne land, med fokus på byernes vand, overfladevand og grundvand. Screeningen kvalificeres ved indhentning af oplysninger fra bl.a. forsyning og beredskab Indsatsmuligheder Kloakerede områder uden for Struer by 8
9 DET ÅBNE LAND HANDLEPLAN 5 I handleplanen er der særligt fokus på håndtering af oversvømmelser langs vandløbene i det åbne land. Der ses desuden på samspil med havvandstand. Efter risikokortlægningen er udarbejdet, har Struer Kommune digitaliseret informationer om de offentlige vandløb, hvilket er en forudsætning for at arbejde med vandløbene i forbindelse med klimatilpasning. Der findes ingen informationer om de private vandløbsstrækninger. Derfor forudsættes, at der fra Struer Kommune kan indhentes overblik over kendte problemområder med oversvømmelse fra vandløb, herunder private vandløbsstrækninger, der ikke er digitaliseret. Det forudsættes ligeledes, at de offentlige vandløb er opmålt og regulativerne er gennemgået. Forventet datagrundlag Beregning af karakteristiske afstrømninger (Struer har ingen målestationer i vandløbene) og vurdering af datas validitet Udtræk af oplandet og strømningsveje for alle offentlige og målsatte private vandløb i Struer Kommune Kortlægning af oversvømmelse fra det naturlige opland langs de offentlige vandløb i dag og i 2050 ved lav og højvande i havet ved forskellige afstrømningssituationer Analyse af de offentlige vandløbs robusthed over for erosion (referencesituation) Forventet indhold i handlingsplanen Vurdering af oversvømmelsesrisici fra offentlige vandløb i forhold til blandt andet landbrugsinteresser, beskyttede naturtyper og bebyggelse o Samstilling af oversvømmelseskortlægning og kort over arealanvendelse og beskyttet natur til udpegning af vandløbssystemer med problemer med oversvømmelser i dag og i fremtiden Identificering af løsningsmuligheder (f.eks. etablering af vådområder, fornyelse af udledningstilladelser, administrationspraksis for udledninger, regulering af vandløb) o Beskrivelse af løsningsforslag (fordele, ulemper, erfaringstal for økonomi, konsekvenser, sikringsgrad) o Vurdering og prioritering af løsningsmuligheder i dialog med kommune og forsyning i de enkelte problemområder/typer af problemområder, samt herudfra udpegning af konkrete handlinger i det videre forløb 9
10 KYSTBESKYTTELSE OG PUMPELAG HANDLEPLAN 6 I handleplanen sættes fokus på at afdække mulighederne for den fremtidige kystbeskyttelse i Struer Kommune. Det gøres bl.a. ved at beskrive alternative strategier og muligheder med henblik på at identificere mulige retninger for den fremtidige kystbeskyttelse. Ansvarsfordelingen mellem de forskellige interessenter (kommune, forsyning, borger, stat mv.) analyseres, og alternative muligheder for organisering og finansiering af kystbeskyttelsen identificeres. Der arbejdes med processuelle værktøjer som eksempelvis interessentmøder og politisk temadag. Handleplanen er i karakter mere overordnet og strategisk end de øvrige handleplaner, som i højere grad udstikker konkrete handlinger. Det bemærkes, at der er en væsentlig snitflade til de øvrige handleplaner, hvorfor det vil være relevant at starte handleplanen op i forbindelse med opstart af størstedelen af de øvrige handleplaner. Forventet datagrundlag og analyser Foranalyse af private pumpelag (hvor mange, hvor velfungerende, hvor mangler de?) Sammenstilling af eksisterende offentlige og private pumpelag og risiko for oversvømmelser. Med henblik på identificering af risikoområder, i forhold til vedligehold og betydning for andre end ejer. Forventet indhold i handlingsplanen Afdækning af kystbeskyttelse i nærliggende kommuner hvilke rammebetingelser har Struer Kommune, hvordan håndteres det? Risiko og tidsplan/prioritering vurdering af, hvornår der bliver et indsatsbehov i forskellige dele af kommunen (i relation til økonomiske konsekvenser) Afdækning af fordele og ulemper ved forskellige strategier til kystbeskyttelse Ansvarsfordeling og juridiske rammer: afdækning af hvem der må og kan gøre hvad (borger, kommune, stat, forsyning) Identificering af anbefalet fremgangsmåde i forskellige typer af områder (store ubeboede, mellemstore, små lokalsamfund) samt forberedelse af beslutningsgrundlag til en strategi for Struer Kommune 10
11 Tidsplan For at sikre den bedste udførelse af klimahandlingsplanerne, er der udarbejdet en foreløbig tidsplan for hvornår de enkelte klimahandleplaner udarbejdes. At en klimahandlingsplan vedtages, betyder ikke nødvendigvis at der sker handling, det er derimod et udtryk for at der så er foretaget en prioritering af de forskellige tiltag og en plan for hvornår de forskellige elementer i planen evt. kan udføres. På sigt vil der derfor ske en prioritering af projekter i klimahandlingsplanerne, når alle klimahandlingsplanerne er vedtaget Koordinering og opstart X 1 Struer Bymidte X 2 Sommerhusområder X 3 Infrastruktur X 4 Bebyggelser i det åbne land 5 Det åbne land X 6 Kystbeskyttelse og pumpelag X X 11
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKlimatilpasningsplanen hvordan bliver den?
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereProjektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan
Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereSkybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2
Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2 Natur og Miljøkonferencen, d. 27. maj 2019 Katja Litzia Henschel, Hillerød Kommune Helena Åström, Orbicon A/S Baggrund hvorfor opstod behovet? Kommuneplan
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereRejseholdets temamøde
Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereKlimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013
Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa
Læs mereDEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase
Læs mereNotat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund
Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereAFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereKYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens
Læs mereKLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Læs mereDIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER
DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania 14.-.15 aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1 30 eksperter samlet over to
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereKommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson
Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereHandleplan for klimatilpasning
Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere
Læs mereRanders Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst
Randers Fjord. Tab af areal til vandet værditab eller værditilvækst Samarbejde mellem Randers og Norddjurs Kommune 17. marts 2016 Partnere og interessenter Randers og Norddjurs Kommune er partnere Der
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereAUGUST KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5
AUGUST 2016 KLIMATILPASNING Kommuneplantillæg nr. 5 KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af to dele; et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning
Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs merePLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereKlimatilpasning - organisering
Erfaringer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Ivan Thesbjerg Huller i ozonlaget, global opvarmning, polerne smelter, havvandsstigninger, monsterregn Varmere, vildere, vådere!!! Det må vi vel også hellere gøre
Læs mereROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING
ROSKILDE KOMMUNES ERFARINGER MED VAND & KLIMATILPASNING Stevns Kommune Torsdag den 3. april 2014 By, Kultur og Miljø VAND OG KLIMATILPASNING Hvordan har vi grebet opgaven an i Roskilde Kommune? Hvilke
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereRISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereBEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD
BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i
Læs mereKLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereEndelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereIndsats imod oversvømmelser i Greve
UDVALGTE REFERENCER & ALLE FIRMAREFERENCER UDVALGTE REFERENCER: Indsats imod oversvømmelser i Greve I 2002 havde Greve som en af de første byer i Danmark store skadevoldende oversvømmelser som følge af
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereSamarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter
Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereBESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Læs mereKlimatilpasning. Louise Grøndahl
Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af
Læs mereKLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa
KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereRoskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Læs mereVand & klimatilpasning Det skal ske i
Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereKlimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017
Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024
Læs mereTillæg nr. 13 Spildevandsplan Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan By- og Udviklingsforvaltningen
Tillæg nr. 13 Spildevandsplan 2012-2019 By- og Udviklingsforvaltningen Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan 1218-12 Sagsnr. 14/17738 November 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereSMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan
SMV Screening Forslag til TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2 FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En
Læs mereWorkshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve
Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet
Læs mereVÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN
AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 007
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen
Læs mere4 PARTS AFTALE. mellem
4 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE (Kommunerne) og HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, & FREDERIKSBERG KLOAK A/S (Vandselskaberne) om koordinering af fælles klimatilpasnings- og
Læs mereKlimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur
Læs mereAftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem
15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.
Læs mereNotat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept
Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereVejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private
Læs mereVÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN
DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereRISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013
Læs mereOpgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur 03-10-2012 Opgavebeskrivelse for Konkretisering af Skybrudsplanen, Vesterbro og Ladegårdså oplande Baggrund Københavns Kommune
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mere