INDHOLDSFORTEGNELSE 1! INDLEDNING... 3! 2! PRÆSENTATION AF KØGE... 7! 3! METODE OG EMPIRISKE OVERVEJELSER... 13!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1! INDLEDNING... 3! 2! PRÆSENTATION AF KØGE... 7! 3! METODE OG EMPIRISKE OVERVEJELSER... 13!"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1! INDLEDNING... 3! 1.1! PROBLEMFELT!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#! 1.2! PROBLEMFORMULERING!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$! 1.3! UDFOLDELSE AF PROBLEMFORMULERING SAMT AFGRÆNSNING!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%! 2! PRÆSENTATION AF KØGE... 7! 2.1! KØGES HISTORIE!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!&! 2.2! KØGE I ET REGIONALT PERSPEKTIV!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!&! 2.3! UDFORDRINGERNE I KØGES BYUDVIKLING!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'! 2.4! KØGE KYST P/S!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'! 2.5! UDVIKLINGSPLAN FOR KØGE KYST: LIVET FØR BYEN BYEN FOR LIVET!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!(! 2.6! KULTUREN SOM DRIVKRAFT!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!(! 2.7! DE TRE UDVIKLINGSOMRÅDER I KØGE!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!(! 2.7.1! Søndre Havn!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#$! 2.7.2! Etape 0 og Tråden!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!##! 2.8! AKTØRER I BYUDVIKLINGEN AF KØGE KYST!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)*! 3! METODE OG EMPIRISKE OVERVEJELSER... 13! 3.1! PROJEKTPROCES!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)#! 3.2! CASESTUDIET KØGE KYST!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)%! 3.3! ETNOGRAFISKE METODER!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)+! 3.4! OBSERVATION!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)&! 3.5! DOKUMENTER!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)'! 3.6! UDVÆLGELSE AF INFORMANTER!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)(! 3.7! PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!*,! 3.8! SEMISTRUKTURERET INTERVIEW!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!**! 3.9! INTERVIEWGUIDE!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!**! 3.10! INTERVIEWSITUATIONEN!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!*$! 3.11! TRANSSKRIPTION!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!*%! 3.12! ANALYSESTRATEGI!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!*%! 1

2 3.13! KRITISK HERMENEUTIK!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!*'! 3.14! GYLDIGHED!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#,! 4! REFERATER... 32! 4.1! REFERATER AF MØDE MED SIV RAUN ANDERSEN!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#*! 4.2! REFERATER AF BORGERMØDERNE!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#*! 5! TEORI... 36! 5.1! KREATIVITET I BYER!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#+! 5.2! KULTUREL BYPLANLÆGNING OG KULTUREL DIVERSITET!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#'! 5.3! KOMMUNIKATIV PLANLÆGNING!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$)! 5.4! REFLEKSIV PLANLÆGNINGSTEORI!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$$! 6! DISKUTERENDE ANALYSE... 47! 6.1! ANALYSE AF KULTUREL BYUDVIKLING I KØGE KYST!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$&! 6.2! ANALYSE AF BORGERMØDER!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%&! 6.3! ANALYSE AF AKTØRERNES OPLEVELSE!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!+#! 6.3.1! Analyse af interviews!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%&! 6.3.2! Analyse af interviews i et kommunikativt og refleksivt perspektiv!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'(! 7! KONKLUSION... 80! 8! PERSPEKTIVERING... 82! 9! LITTERATURLISTE... 83! BILAG 1!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'&! -./01!*!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'(! -./01!#!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!()! -./01!$!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!('! -./01!%!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!),,! BILAG 6, 7, 8 & 9!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!),*! 2

3 1 Indledning 1.1 Problemfelt Med den gryende postindustrialisering og 1970 ernes oliekriser afsluttedes historien om den konstante vækst, hvilket skabte grobund for nye tendenser i byplanlægningen. Den økonomiske krise blev grundlag for en revitalisering af nedslidte områder, og fornyelsesog omdannelsesprojekter kom i fokus. Herved blev kimen lagt til en anden diskussion inden for byudvikling en diskussion, der i det seneste tiår har skabt sig stor opmærksomhed og har krævet en yderligere revidering af vores opfattelse af byudvikling. Diskussionen tager afsæt i de forladte omdannelsesområder, som der gennem de seneste år kan siges at have bevæget sig fra periferien ind mod kernen af by- og samfundsdebatten, og handler om de nye socio-kulturelle, økonomiske og politiske tendenser, som bliver skabt i forbindelse med genindtagelsen af disse forladte og braklagte industriområder. Som et eksempel på en benævnelse for de nye urbane tendenser kan blandt andet nævnes kulturel byudvikling (Larsen 2012:149). Med dette begreb blev der skabt en stor opmærksomhed omkring, hvordan satsninger på kulturelle tiltag kunne tiltrække politisk opmærksomhed og økonomiske midler. Koblingen af kultur og by, politik og økonomi har gennem de seneste år fået international medvind, hvor blandt andet den amerikanske bygeograf Richard Florida står centralt med sit begreb om den kreative klasse, som siges at være afgørende for den økonomiske vækst (Jensen et al. 2008:83ff) Netop kulturel byudvikling er omdrejningspunktet for dette projekt, og motivationen bag projektet udspringer af en interesse for de seneste års kobling mellem kultur og byplanlægning. Fra projektets begyndelse var der særligt en interesse for kunst i den kulturelle byudvikling, da vi oplever, at flere samtidskunstnere skaber værker, der går i dialog med det offentlige rum og bylivet. Samtidig opleves det, at planlæggere i stigende grad anvender kunst og kultur i byudviklingen, og vi fandt denne dobbelthed interessant. Vi undrer os over, hvad kultur, herunder kunst, kan bidrage med i en byudvikling, og hvordan en kulturel byplanlægning helt konkret praktiseres. Her stiller vi os nysgerrige overfor, hvordan en sådan byplanlægningspraksis giver rum og mulighed for at inddrage forskellige aktører, og om dette fordrer en demokratisk udviklingsproces. Vi undrer os hertil over, 3

4 hvordan de involverede aktører forstår og oplever deres rolle i en kulturel byudvikling. Ligeledes stiller vi os spørgende overfor, hvordan man som kunstner oplever sin rolle, når man inddrages og går i dialog med byplanlægningen. Til at undersøge disse problemstillinger har vi valgt at lave et casestudie af Køge Kyst. Køge Kyst er, foruden et område, også betegnelsen for et projekt og en organisation. Organisationen udgøres af et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania By, som altså er gået sammen om at byudvikle dele af tidligere industriområder omkring havnen i Køge over de næste par årtier. I denne udvikling anvendes begrebet kulturel byudvikling, hvor kultur opfattes som en væsentlig drivkraft for byomdannelsen. Undervejs i vores studie af Køge Kyst blev det klart, at vi med vores teoretiske udgangspunkt i den kulturelle byudvikling ikke kunne opnå stor nok indsigt i de problemstillinger, som omhandler de konkrete planlægningsprocesser, der udspiller sig i Køge Kyst. Vi stillede os derfor spørgende overfor, hvilken teori vi kunne inddrage i et samspil med kulturel byudviklingsteori for at opnå en fyldestgørende analyse af casen. På baggrund af vores viden fra bachelormodulet Plan, By og Proces på Roskilde Universitet nåede vi frem til, at en teoretisk ramme i form af kommunikativ- og refleksiv planlægningsteori ville være givende at inddrage for at opnå en forståelse for, hvordan kommunikation, inddragelse, indflydelse og refleksion udspiller sig i en kulturel planlægningsproces. 1.2 Problemformulering Ovenstående har således ledt frem til følgende problemformulering: Hvordan anvendes kulturel byudvikling i Køge Kyst, og hvilke udfordringer oplever aktørerne på Søndre Havn i forhold til deres rolle i byudviklingen? Problemformuleringen understøttes af følgende arbejdsspørgsmål: Hvad er kulturel byudvikling, og hvordan beskriver partnerselskabet Køge Kyst deres kulturelle planlægningsstrategi? Hvordan oplever aktørerne den kulturelle byudvikling i Køge Kyst? 4

5 Hvordan kan man forstå aktørernes oplevelse af byudviklingen ud fra et kommunikativ- og refleksivt planlægningsperspektiv? 1.3 Udfoldelse af problemformulering samt afgrænsning Vores problemformulering spørger, hvordan kulturel byudvikling anvendes i Køge Kyst. I og med at Køge Kyst er en betegnelse, som dækker over flere aspekter, finder vi det nødvendigt at uddybe dette. Når vi skriver Køge Kyst, mener vi både partnerselskabet, området og projektet som helhed. Området Køge Kyst består af tre grunde: Stationsområdet, Collstrupgrunden og Søndre Havn. Dette projekt afgrænser sig geografisk ved udelukkende at undersøge Søndre Havn, da det særligt er her, der satses på kultur. Søndre Havn er endvidere det område, hvor Køge Kysts visioner for byudviklingen for alvor er ved at blive til virkelighed i og med, at der er underskrevet aftaler med de første investorer. I oktober 2013 blev prospektet for de to første etaper af udviklingen på Søndre Havn ligeledes offentliggjort. Det har således været muligt for projektgruppen at følge med i en proces, hvor der gennem de seneste par måneder er sket en afgørende udvikling. I problemformuleringen anvender vi ordet rolle, hvilket vi opfatter som et flertydigt begreb. I ordet rolle ligger både en forståelse af noget, man kan antage, men også noget man kan blive sat i af det omkringliggende samfund, og begrebet vil i rapporten blive brugt i denne dobbelte forstand. Når vi skriver aktørerne i problemformuleringen, er vi ligeledes opmærksomme på, at det kan være en betegnelse for mange grupperinger i en planlægningsproces. I denne rapport bruger vi ordet aktør som en betegnelse for de foreninger, vi har været i kontakt med på Søndre Havn, som alle har det tilfælles, at de figurerer som samarbejdspartnere med partnerselskabet om byudviklingen af Køge Kyst. Partnerselskabet kan opfattes som en aktør i Køge Kyst-projektet, men da vi har fokus på foreningernes oplevelse af Køge Kysts planlægningspraksis, afgrænser vi os for undersøge deres rolle som aktør. Derudover ser vi 5

6 også interesserede borgere, der ikke umiddelbart er forenede, som en gruppering der kan opfattes som en aktør i planlægningen. 6

7 2 Præsentation af Køge Følgende vil være en præsentation af det felt, som vi har arbejdet i. Denne præsentation har vi valgt skal komme tidligt i rapporten, således at læseren opnår en baggrundsforståelse for det empiriske grundlag, som projektet er baseret på. 2.1 Køges historie Køge er en sjællandsk industri- og havneby med en stærk historisk identitet. Køges midtby er meget velbevaret, både hvad angår bystrukturen, som antages at være den samme som i 1400-tallet, og hvad angår gamle bygninger. Man kan blandt andet opleve Danmarks ældst fungerende rådhus fra ca. 1552, som er placeret ved landets største købstadstorv, og det ældst daterede bindingsværkshus fra 1527 (Jensen et al. 2008:6). Med Fingerplanen af 1947 kom Køge, som det yderste led i tommelfingeren, på det regionale planlægningskort. Dog ændrede den mentale opfattelse af afstanden til hovedstaden sig ikke betydeligt før 1970 erne, hvor Køge Bugt Motorvejen blev etableret, og senere i 1983 med forlængelsen af S-toglinjen til Køge. Herved blev Køge direkte forbundet med København og en del af hovedstadsregionens erhvervsliv og pendlerkultur (Jensen et al. 2008:86-87). Med Strukturreformen i 2007 skete der en markant ændring i Køge Kommunes geografi. Køge Kommune blev slået sammen med Skovbo Kommune, og Køge blev herved den nye storkommunes største by. Køge blev administrativt og politisk en del af Region Sjælland, men planlægningsmæssigt stadig en del af Hovedstadsregionen (Udviklingsplanen:13). 2.2 Køge i et regionalt perspektiv Køge ligger i kanten af Hovedstadsområdet og kan siges at vende ansigtet to veje mod København og mod resten af Sjælland. Køge ligger endvidere i et knudepunkt på det overordnede, europæiske vejnet. De tre motorveje Syd-, Vest- og Køge Bugt Motorvejen fletter sammen i Køge og gør således Køge til hovedstadsområdets trafikale livsnerve med hensyn til vejtrafikken (Kommuneplan for Køge Kommune :6). I oktober

8 blev det i Folketinget besluttet at bygge en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Denne nye bane vil fra 2018 give markant reducerede rejsetider mellem Køge og København. Derudover vil den give adgang til hurtige togforbindelser til resten af Danmark, men også forbindelser udover landets grænser. Dels sydpå med den kommende forbindelse til Femern som vil give mulighed for hurtige tog til blandt andet Berlin og Hamborg. Dels nordpå til Sverige og resten af Skandinavien (Web: Køge Kyst, a). 2.3 Udfordringerne i Køges byudvikling Som mange andre danske byer står Køge over for nogle udfordringer, som er opstået på baggrund af det 20. århundredes industrialisering. Søndre Havn er som industrihavn under afvikling, og mens tiden har været skånsom ved den gamle bymidte, er den nyere bymidte, med blandt andet Stationsområdet, hårdere ramt. Det nuværende stationsområde kan i dag opfattes som præget af dårlig arealudnyttelse og mangel på sammenhængende æstetisk udtryk (Jensen et al. 2008:86ff). Netop Søndre Havn og Stationsområdet er to ud af tre områder, som står over for en omfattende byomdannelse, der skal ske i løbet af de næste år. Det styrende organ for denne udvikling er selskabet Køge Kyst P/S. 2.4 Køge Kyst P/S Køge Kyst P/S 1 er et offentlig-privat partnerselskab, der blev etableret i januar 2009, og som ejes 50 pct. af Køge Kommune og 50 pct. af Realdania By. Realdania By, tidligere Realdania Arealudvikling, blev etableret i 2007 som et selskab under Realdania. Realdania By blev etableret med den hensigt at koncentrere og målrette Realdanias indsats inden for byudvikling. Selskabet vil gennem partnerskaber investere i arealer til byudvikling med det formål at medvirke til udvikling og kvalitet i de danske byer. Derudover skal Realdania By i et vist omfang bidrage til Realdanias formue (Web: Realdania By). Gennem arealudvikling, byggemodning og grundsalg skal Køge Kyst gennemføre byomdannelsen af et 24 hektar stort område omkring havnen i Køge over de næste år. Dette område består, som tidligere nævnt, af tre delområder: Stationsområdet, Collstropgrunden og Søndre Havn (Web: Køge Kyst, b).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! )!Køge Kyst P/S vil i rapporten blive refereret til som partnerselskabet.! 8

9 2.5 Udviklingsplan for Køge Kyst: Livet før byen byen for livet Den 9. november 2011 offentliggjorde Køge Kyst sin endelige udviklingsplan for Søndre Havn, Stationsområdet og Collstropgrunden. Denne udviklingsplan er baseret på et resultat af en international konkurrence i Endvidere indgår Visions- og Kulturplanen, som Køge Kommune vedtog i 2008, som en del af arbejdsgrundlaget. Planen består af en fysisk plan, en strategisk plan samt en tids- og etapeplan (i alt 13 etaper), og er således mere en blot en plan for den fremtidige bebyggelse (Udviklingsplanen:5). 2.6 Kulturen som drivkraft Det er Køge Kysts vision, at kulturen skal være en aktiv drivkraft for byudviklingen. Kultur skal her forstås bredt, lige fra kunst, musik og teater til idræt, fysisk udfoldelse og foreningsliv mv. Køge har et aktivt kulturliv, og fokusset på kulturen som drivkraft rækker længere tilbage, hvilket man blandt andet kan se med den kulturplan, som Køge Kommune vedtog i I denne kulturplan tages afsæt i kulturel byudvikling (som Køge Kyst har oversat fra cultural planning), og kultur opfattes som en integreret del i byudviklingen. Kulturplanen rummer krav og strategier for kulturen, herunder kunsten og idrætten, både på kort og lang sigt (Kulturplanen: 13). Køge Kyst har afsat en pulje på 30. mio. kr., som skal understøtte nye, for såvel eksisterende, kulturelle initiativer i området. Denne pulje skal bidrage til at gøre området kendt blandt investorer og virksomheder - og ikke mindst fremme liv og trivsel i den nye bydel (Køge Kyst, c). 2.7 De tre udviklingsområder i Køge De tre områder, som skal udvikles, er af meget forskellig karakter. På Stationsområdet, der allerede har en fysisk sammenhæng med resten af Køge by, er målet at styrke detailhandlen og infrastrukturen for at skabe en sammenhængende by - især ud mod Køges havneområde, som på nuværende tidspunkt er afskåret fra resten af byen på grund af jernbanens placering. Første etape i dette område er under realisering. På Collstrupgrunden satses der på service og kontorbyggerier, og derved bliver det hovedsageligt et erhvervsområde. Der ligger 9

10 stadigt fungerende erhverv på Collstrupgrunden, og derfor bliver der først udviklet på grunden om år. Det sidste område er Søndre Havn, som dette projekt tager udgangspunkt i (Køge Kyst, d). De tre udviklingsområder i Køge Kyst Søndre Havn Søndre Havn blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, men i dag er den gamle havneindustri stort set afviklet eller flyttet nordpå. I oktober 2013 udkom der et prospekt for de første to (ud af i alt syv) etaper på Søndre Havn. Dette prospekt er en fysisk detaljering af udviklingsplanens intentioner, men skal ses som en overordnet tilgang til områdets udformning i og med, at der stadig er plads til videre bearbejdning. Denne skal dog ligge i tråd med de kvalitetsmål, som er beskrevet i Køge Kysts kvalitetsprogram (Prospektet: 7). Det er hovedsageligt på Søndre Havn, at der satses på kultur. Allerede før Køge Kyst startede i 2011, lå der forskellige kulturelle foreninger på havnen, såsom ungdoms- og kulturhuset Tapperiet, Kano og Kajakklubben, Roklubben og vinterbadeklubben Valkyrien. Der var således på forhånd ganske mange og forskelligartede kulturelle aktiviteter på 10

11 Søndre Havn. Køge Kyst har siden 2011 arbejdet målrettet med at satse på kulturen som drivkraft for udviklingen, hvilket blandt andet kommer til udtryk i Etape Etape 0 og Tråden Gennem Etape 0 arbejdes der målrettet med at integrere kultur som en vigtig del af byomdannelsen på Søndre Havn. Etape 0 afprøver i samarbejde med en række lokale aktører løbende forskellige byrum og aktiviteter, som primært har et kulturelt indhold. Etapen skal ikke forstås som et midlertidigt bidrag indtil etableringen af de øvrige etaper, men mere som et fundament for den fremtidige bydel i og med, at de aktiviteter, organisationer og den viden, som opstår, skal bruges i den videre udvikling. Etape 0 skal dermed opfattes som et grundelement i byudviklingen, som altid vil være en del af Søndre Havn (Køge Kyst, e). De byrum og aktiviteter som afprøves i Etape 0 løber hovedsageligt langs et kulturforløb, som kaldes Tråden, der fysisk forbinder den historiske bymidte med vandet, og som betegnes som livsnerven i udviklingen af Køge Kyst (Tråden:3). Den består af 18 betonsteler, som er 3,6 meter høje betonelementer, der med en planche på hver side giver et stedsorienteret narrativ af den historiske arv, men også den fremtidige vision for stedet. Dette gøres med både billeder og tekst samtidig med, at hver betonstele er kunstnerisk 11

12 udsmykket, udført af kunstneren Cai-Ulrich von Platen. Man kan gå denne rute og få en fortælling om fortid og fremtid for Køge Kyst, og ligeledes kommer man forbi mange af de kulturelle tiltag, som er kommet i forbindelse med Etape 0. Tråden skal ses som et midlertidigt bidrag til udviklingen, som forsvinder i takt med, at bebyggelsen går i gang (Køge Kyst, f). Trådens forløb 2.8 Aktører i byudviklingen af Køge Kyst Ud over partnerselskabet Køge Kyst, som den styrende byudvikler af Køges havn og by, er der en række aktører, som er en del af byudviklingsprocessen. Foruden de tidligere nævnte foreninger på Søndre Havn er disse: KØS (specialmuseum for kunst i det offentlige rum), Danmarks Naturfredningsforening, Det Grønne Hus, KøgeNu.dk, Køge Arkiverne, Køge Bibliotekerne og Køge Billedskole. Derudover er der siden 2011 opstået en række nye projekter fertiliseret af forskellige aktører. Her kan blandt andet nævnes et mobilt udekøkken, urtehaver, en BMX dirtjump-bane, en parkourbane, forskellige kunstneriske installationer og en jazzfestival (Køge Kyst, g). 12

13 3 Metode og empiriske overvejelser Da projektet er empirisk funderet, finder vi det relevant at indføre læseren i de metoder og empiriske overvejelser, der har karakteriseret vores arbejde. Følgende vil derfor indledningsvist være en indføring i den progression, der har været i projektet. Efterfølgende vil der være en beskrivelse af casestudie som metode, da det danner grundlag for undersøgelsen. Vores casestudie af Køge Kyst tager udgangspunkt i etnografiske metoderedskaber. Undersøgelsens metoder, observation, interview og dokumentanalyse, vil herefter blive beskrevet mere detaljeret i sammenhold med de overvejelser, vi har gjort os før, under og efter indsamlingen af empiri. Slutteligt vil vores videnskabsteoretiske udgangspunkt blive beskrevet. 3.1 Projektproces I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan udviklingen af vores projekt er forløbet samt den proces, vi er gået igennem for at kunne arbejde med aktørernes oplevelse af den kulturelle byudvikling på Søndre Havn. Vi har undervejs i projektet erhvervet os ny viden, der har ført til ændringer i projektets fokus og metodevalg. Vores projektproces er forløbet fra start september 2013 til midt december Til at begynde med arbejdede vi ud fra en problemstilling, som omhandlede, hvordan kunst anvendes og opfattes i byrummet. Vi satte os for at vælge en case, hvor vi kunne arbejde med borgernes oplevelse af kunst i byrummet, og vi valgte forholdsvis hurtigt Køge Kyst og deres kulturelle byudvikling som case. Her havde vi mulighed for at komme tæt ind på borgerne, høre hvordan de så de midlertidige kunstinstallationer og opleve deres brug af området. Vi valgte tidligt i processen, den 27. september, at tage til Køge, da vi ønskede at opleve Søndre Havn og Tråden og danne os et indtryk som beskuer. Tråden var nem at følge, og på betonstelerne har Køges Arkiv beskrevet narrativer fra et historisk perspektiv af, hvordan der har været og set ud på Søndre Havn tidligere. Vi Projektgruppen følger Tråden. 13

14 mødte nogle få borgere, som alle gav udtryk for, at de var glade for den udvikling, der har været på Søndre Havn og syntes, at det var godt, at der er blevet tænkt over, hvordan kulturen kan inddrages (se bilag 1 for referat af d. 27. september). Få uger inde i projektet, den 7. oktober, lykkedes det endvidere at få et møde med Siv Raun Andersen fra partnerskabet Køge Kyst. Siv er uddannet antropolog og byudvikler og arbejder ved Køge Kyst som chefkonsulent. Hun har tidligere specialiseret sig i borgerinddragelse, dialogprocesser og strategisk byudviklingsprocesser (Web: Urbania). Dette møde gav os en dybere introduktion til den kulturelle byudvikling i Køge. Vi tog til Køge igen og fik nu en guidet tur langs Tråden af Berit Kingod, der til dagligt arbejder som projektmedarbejder med kunst og kultur ved Køge Kyst. Hun fortalte bredt om Køge Kysts arbejde med Søndre Havn, og hvad de har lært. Her fortalte hun blandt andet om et midlertidigt byrum, som de erfarede ikke fungerede efter hensigten i og med, at det var blevet vandaliseret. Hun fortalte, at i stedet for at se det som en dårlig oplevelse, så Køge Kyst det som et midlertidigt rum, der ikke var lykkedes, og derfor havde de lært noget om, hvilke byrum som kan fungere på havnen. Efter den inspirerende rundtur af Berit var vi til møde med Siv (se Kapitel 4 for referat eller bilag 2). Siv fortalte, at Køge Kyst arbejder ud fra et meget bredt kulturbegreb. Strategien for Køge, og den byudvikling der er i gang, er baseret på tusinde små oplevelser, som kan styrke hverdagslivet. Køge Kyst vil gerne have sjælen tilbage til Søndre Havn, og derfor er kunsten her vigtig, da den kan give områder betydning og åbne op for dialog. På baggrund af mødet med Siv følte vi, at den kulturelle udvikling i Køge Kyst virkede forholdsvis problemfri. Vi ønskede derfor at få en større forståelse for, hvordan borgerne opfatter udviklingen af Søndre Havn, og hvordan kunsten og kulturen påvirker dem. Vi deltog i et borgermøde på Tapperiet den 24. oktober for at opleve, hvordan borgerne forstod og deltog i udviklingen (se Kapitel 4 for referat eller bilag 3). Til dette borgermøde var vi endt midt i en kommunalpolitisk debat på grund af kommunevalget. Ligeledes var begyndelsen på Etape 1 og 2 netop sat i gang, hvilket gjorde, at interessen og fokusset for mødet lå mere på boligbyggeriet end kunsten og kulturen. Dette mente vi spændte ben for vores ønske om en borgerdialog om kunstens betydning i og med, at byudviklingen var nået ind i en fase, hvor investorer havde underskrevet, og man skulle i gang med at bygge. Grundet det tidspunkt vi kom ind i byudviklingsprocessen, begyndte vores fokus at bevæge 14

15 sig væk fra kunst og nærmere en interesse for at forstå, hvordan man som aktør egentlig oplever den kulturelle byudvikling i Køge Kyst. Vi deltog herefter i endnu et borgermøde i Gule Hal den 9. november (se Kapitel 4 for referat eller bilag 4). Vi fik til dette møde endnu mere indblik i planlægningsprocessen i Søndre Havn, hvilket var med til at dreje projektet i den retning, som det var på vej i. Dette har resulteret i, at vi har valgt at lave et casestudie af Køge Kyst, som vi i det følgende vil beskrive. 3.2 Casestudiet Køge Kyst Et casestudie er typisk kendetegnet ved at være forankret i et bestemt geografisk område, et lokalsamfund eller en organisation (Bryman 2012:67). Der er typisk fokus på de rammer, der er til stede, og som afgør mulighederne for interaktion mellem aktører og netværk. Ofte er det meningsfuldt at anvende observation og semistrukturerede interview som metode, men det skal understreges, at det også kan være væsentligt at undersøge feltet ved hjælp af andre metoder. Casestudier kan også inddrage kvantitative metoder, selvom der typisk anvendes et overvejende kvalitativt analysedesign (Bryman 2012:68). I denne rapport er Køge Kyst-projektet vores case. Dog har vi, som tidligere nævnt, fokus på Søndre Havn som geografisk område, da der her er særligt fokus på det kreative, midlertidige og kunstneriske i byudviklingen. Men væsentligt for dette fokus er også, at projektet er nået ind i en fase, hvor inddragelsen af aktører er centralt. Derved har vi mulighed for at analysere nogle af de forbindelser og relationer, der er til stede eller opstår i denne proces. Køge Kyst som case repræsenterer en generel tendens i byudviklingen lige nu. Køge er på forkant med denne udvikling og er derfor et interessant omdrejningspunkt i studiet af fænomenet kulturel byudvikling. Derved kan Køge Kyst som case ses som en blanding af casetyper. Køge kan kaldes en eksemplificerende case (Bryman 2012:70), der kan sige noget om tendensen i planlægning mod kulturel byudvikling. Derudover har casen også eksplorativ karakter (ibid.), da der arbejdes med nye metoder i planlægningen i forhold til at inddrage og inkludere aktører i en planlægningsproces. Derfor er der, med denne case, mulighed for at bidrage med ny viden i en undersøgelse af den praktiske planlægningstendens. Det må understreges, at hovedformålet med casestudier ikke som 15

16 udgangspunkt er at generalisere og standardisere (Bryman 2012:69ff). Den kvalitative data, som ofte overvejende anvendes i casestudier, kan ikke uden videre danne bærende grundlag for generaliseringer. Målet med casestudier er i stedet, at den indsamlede data kan anvendes i samspil med relevant teori til en teoretisk generalisering - også kaldt analytisk generalisering (Bryman 2012:71). 3.3 Etnografiske metoder Vores metodiske fremgangsmåde, i forhold til casen, har taget udgangspunkt i etnografiske metoderedskaber. Etnografi dækker over en række metodiske redskaber, hvor observationer, interviews, samtaler og anvendelse af relevante dokumenter i forhold til emner står centralt (Bryman 2012:432). Målet med etnografiske metoder er at opnå en bred indsigt i en gruppe eller et emne for at forstå de relationer og den kultur, som de forskellige aktører handler og tager beslutninger på baggrund af (ibid.). Dette studie af Køge Kyst kan specifikt kategoriseres som et mikroetnografisk studie (Bryman 2012:433), da vi har fokus på de dele af casen, der giver indblik i, hvordan den kulturelle planlægning anvendes og opleves. Som tidligere beskrevet, har vi været til stede til borgermøder og andre sociale sammenhænge vedrørende Køge Kyst-projektet i perioden midt september til slut november Her har vi foretaget observationer af møder og deltagende borgere, aktører og interessenter. Herunder har vi lyttet og deltaget i samtaler med, og mellem, de fremmødte. Som det næste har vi, i tråd med etnografiske metodeværktøjer, foretaget interviews med relevante aktører i Køge Kyst projektet for at undersøge emner, som ikke fremgik af de forudgående observationer. Desuden har vi indsamlet og anvendt relevante skriftlige publikationer, brochurer og dokumenter fra Køge Kyst og Realdania By. Alt dette har været med til at danne en forståelse for udviklingen i Køge Kyst og de aktører, de samarbejder med, således at vi er i stand til at placere aktørerne i den rette kontekst i forhold til hele udviklingsprojektet i Køge med henblik på at besvare dette projekts problemformulering. Et vigtigt element i forhold til etnografiske studier er at gøre sig bevidst om, hvorvidt man som forsker har adgang til det felt, man vil undersøge, eller om dele af feltet ikke 16

17 umiddelbart er muligt at tilegne sig information og viden omkring (Bryman 2012:433ff). I dette tilfælde er vores adgang til emnet god, og vi har en god og åben kontakt til planlægningsniveauet, som udgøres af partnerselskabet Køge Kyst. De er meget villige til at svare på spørgsmål og har i det hele taget været meget åbne over for at dele informationer og viden omkring Køge Kyst-projektet. De aktører vi har været i kontakt med har også udvist åbenhed og villighed til at dele deres oplevelser af processen omkring Køge Kyst, og vi er i den forbindelse ikke umiddelbart stødt på tilbageholdelse af informationer eller særlige ønsker om ikke at blive citeret for specifikke udtalelser. Derved ser vi hele vores projektproces som forholdsvis åben med god kommunikation og fri adgang til alle ønskede informationer i forhold til at besvare problemstillingen i dette projekt. 3.4 Observation Alan Bryman betegner observation som en metode, der kan foretages på mange forskellige måder alt afhængig af hvilken grad af deltagelse, man som forsker og observatør er indgået i det undersøgte felt med. Mange gange er det, ifølge Bryman, helt naturligt, hvor meget eller hvor lidt man kommer til at fungere som deltagende i sin position som observatør. Det skyldes, at man indgår i nogle fællesskaber, der allerede er konstituerede eller på anden vis har et formål, som indbyder til en bestemt grad af deltagelse som forsker (Bryman 2012:441ff). I dette projekt har vi, som sagt, foretaget observationer af større borgermøder, og vores position som observanter var kendt af partnerselskabet Køge Kyst, der i begge tilfælde afholdt møderne. Grundet mødernes form, formål og det store antal af fremmødte var det naturligt at indtage en position, hvor vi hovedsageligt observerede og ikke forstyrrede møderne gennem aktiv deltagelse i form af spørgsmål for ikke at indtage dagsordenen på møderne. Derimod interagerede vi med de fremmødte og partnerselskabet Køge Kyst gennem naturlige samtaler under selve aftenen. På den måde fungerede vi meget som lyttende observatører, som passede til den adfærd, de fleste fremmødte borgere udviste. I forhold til den praktiske del af observationerne havde vi en klar forberedelse til, hvordan vores deltagelse i borgermøderne skulle tilstræbes at være. Ud over deltagelsesgraden i møderne diskuterede vi på forhånd, hvordan vi optimalt skulle agere indbyrdes for at dække mødet bredt, men også så konkret, som muligt. Da vi ikke på forhånd var klar over, 17

18 hvordan formen på møderne ville være, aftalte vi derfor at sprede os jævnt ud blandt de fremmødte borgere. Overvejelserne bag dette var blandt andet at indgå naturligt i mødet på linje med de fremmødte interesserede borgere, men også for at sikre, at vi fik mulighed for at fornemme stemningen til møderne fra forskellige positioner i det fysiske rum. Derved søgte vi at sikre, at vores notering ikke gav anledning til forstyrrelser på mødet eller tiltrak særlig opmærksomhed fra de fremmødte. Dette var i tråd med vores tilgang til observationerne, hvor det var naturligt med en minimal deltagelsesgrad. Denne type af observation hænger typisk sammen med anvendelsen af andre metoder som interview og dokumentgennemgang (Bryman 2012:444), som det også er tilfældet for det empiriske materiale i dette projekt. Som en del af observation er typen af notering et centralt punkt. Selve noteringen af observationerne er foregået med fokus på at beskrive, hvad der konkret foregår, bliver sagt og diskuteret. Målet har i første omgang ikke været at lægge fortolkninger ned over disse beskrivelser. Så meget som muligt er blevet nedskrevet under observationerne, hvorefter vi hurtigst muligt har indskrevet noterne til en fyldestgørende og sammenhængende beskrivelse af det givne møde (se Kapitel 4 for referater eller bilag 3 og 4). Først efterfølgende i bearbejdningen og analysen er der blevet inddraget en fortolkende vinkel (Bryman 2012:447). 3.5 Dokumenter I arbejdet med at undersøge den kulturelle byudvikling i Køge har vi anvendt officielle publikationer udgivet af partnerselskabet Køge Kyst og Realdania By 2. Her er vi bevidste om, at afsenderen kan have et bestemt formål med en publikation. Det perspektiv, som afsenderen anlægger, betyder, at dokumenter ikke kan ses som en objektiv kilde til information og data. Her må man være opmærksom på dokumentets repræsentativitet i forhold til det undersøgte felt, og derfor kan denne metode typisk ikke stå alene (Bryman 2012:550ff).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2 Vi har anvendt: Udviklingsplanen for Køge Kyst 2011, Visions- og Kulturplan 2008 (Køge Kommune), Tråden (Køge Kyst), Midlertidige aktiviteter i byudvikling (Realdania By) og Dialog og deltagelse i byudvikling (Realdania By).! 18

19 I forhold til dette projekt har vi anvendt dokumenter til at undersøge, hvordan Køge Kyst fremlægger deres kulturelle planlægningsstrategi, og hvordan dette passer ind i en generel teoretisk ramme for kulturel byudvikling. Her ser vi udgivne publikationer fra partnerselskabet Køge Kyst og Realdania By som både retvisende og troværdige i forhold til, hvad de ønsker at gøre, eller har gjort, i Køge. Her opfatter vi det mere som vores opgave at stille denne skrevne fremstilling over for aktørernes oplevelser af udviklingen og processen. 3.6 Udvælgelse af informanter Vores informanter er valgt ud fra en kombination af selvudvælgelse og tilgængelighed. Da vi ønskede at undersøge, hvordan hovedaktørerne på Søndre Havn oplever og forstår den kulturelle byudvikling som udspiller sig, fandt vi frem til dem, som vi opfattede som de mest fremtrædende foreninger. Dette gjorde vi blandt andet gennem Køge Kysts hjemmeside og Udviklingsplanen, samt gennem borgermøder og samtaler med Køge Kyst. Vi fandt her frem til Valkyrien, Tapperiet, KØS, Kano og Kajakklubben, dirtjump-banen samt parkour-anlægget. Vi forsøgte først gennem mail at kontakte de personer, der stod som formænd eller bestyrere på diverse foreningers hjemmesider. Her var der dog kun respons fra dirtjump-banen, som indvilligede i at møde os, men som desværre senere måtte aflyse. Vi besluttede derfor at ringe til de resterende personer, hvilket vi havde mere held med. Vi fik herigennem aftalt interviews med formanden for Valkyrien Ellen Tange, den daglige leder af Tapperiet Susanne Madsen, og Anders Hauge, formand for Kano og Kajakklubben. Direktøren fra KØS Christine Buhl Andersen samt Dennis Asp fra parkouranlægget havde ikke tid til at blive interviewet. Valkyrien, Kano og Kajakklubben og Tapperiet er alle kulturinstitutioner, som har ligget på havnen i en længere årrække, og dermed kan siges at have oplevet Søndre Havns udvikling helt fra begyndelsen, hvilket vi opfattede som en fordel. Ligeledes ser vi dem som en fordel, at de tre institutioner alle har med kultur at gøre, men inden for forskellige felter. Valkyrien bevæger sig inden for fritid, Kano og Kajakklubben inden for idræt og Tapperiet hovedsageligt inden for musik og ungdomskultur. På denne måde kan man argumentere for, at vi herigennem får en forholdsvis bred repræsentation af de kulturelle aktører på havnen. 19

20 Ydermere er det vigtigt at holde sig for øje, at de tre personer både taler i kraft af deres positions som formænd for en institution, men også ud fra et andet perspektiv nemlig som borger. Vi erfarede endvidere under interviewet med Ellen Tange, at hun også er formand for Køge Kunstforening, hvilket gjorde, at vi også fik beskrevet nogle oplevelser ud fra dette perspektiv. Vi har også valgt at foretage et interview med Cai-Ulrich von Platen, som er kunstneren bag værkerne på Tråden. Han kan siges at skille sig ud i forhold til vores andre informanter i og med, at han ikke er en del af en kulturinstitution på Søndre Havn. Vi valgte at interviewe ham, da vi mente, at det var relevant, og ikke mindst interessant, at inddrage en kunstner, som har indgået i byudviklingen af Køge Kyst. Dette med en antagelse om, at han ud fra en kunstfaglig position kunne give os et perspektiv på, hvad kunst og kultur kan bidrage med i en byudvikling, samt hvordan man som kunstner oplever sin rolle, når man inddrages og går i dialog med byplanlægning. Cai-Ulrich er ydermere ansat som kunstnerisk konsulent i Ballerup Kommune, hvilket vi mener er med til at verificere, at vi i vores analyse behandler ham separat og snarere som en ekspert i stedet for at sætte ham på lige fod med de andre informanter. 3.7 Præsentation af informanterne I det følgende afsnit vil der være en kort præsentation af de fire informanter. Dette vil blive efterfulgt af en beskrivelse af interview som metode, herunder interviewguide og interviewsituation. De metodiske overvejelser vi hertil har gjort os vil løbende blive diskuteret. Cai-Ulrich von Platen, kunstner og kunstnerisk konsulent i Ballerup Kommune Cai-Ulrich von Platen (f.1955) er en dansk maler, billedhugger og installationskunstner. Han arbejder endvidere i Ballerup Kommune som kunstnerisk konsulent. Han står bag de værker, som kan opleves på de 18 betonsteler, som markerer Tråden. Disse værker har han lavet for Køge Kyst hen over sommeren 2011, og værkerne har til formål at fortælle historier om de steder, hvor stelerne er placeret (Web: Køge Kyst, h). 20

21 Susanne Madsen, daglig leder på Tapperiet Susanne Madsen er en midaldrende kvinde, som er daglig leder på Tapperiet, herunder Gule Hal. Tapperiet er et kommunebetalt kulturhus for unge over 15 år, der er lokaliseret på Søndre Havn og ligger som et led i Tråden. Kulturhuset arrangerer koncerter, teater- og musicalopsætninger, skatekonkurrencer, kunstudstillinger, workshops og lignende kulturelle aktiviteter for og med unge. Tapperiet har ligeledes fungeret som ramme for diverse borgermøder, som Køge Kyst har afholdt (Web: Tapperiet). Tapperiet set udefra Ellen Tange, bestyrelsesformand for Køge Vikingelaug Valkyrien og Køge Kunstforening Ellen Tange er bestyrelsesformand i Valkyrien, som er en vinterbadeanstalt på Søndre Mole, Søndre Havn. Klubben blev oprettet i 1992 og har i dag ca. 670 medlemmer (Web: Valkyrien). Ellen er ligeledes formand for Køge Kunstforening, som er en mobil kunstforening, der blev oprettet i Foreningen udstiller i ledige lokaler eller i det offentlige rum i Køge og omegn (Web: Køge Kunstforening). Ellen har tidligere været formand for Køges Skitsesamling (KØS) og er i dag pensioneret. Valkyrien Anders Hauge, bestyrelsesformand for Køge Kano og Kajakklub Anders Hauge er i slutningen af 30 erne og formand for Køge Kano og Kajakklub, som ligger på Søndre Mole, Søndre Havn, ved siden af Valkyrien. Klubben blev stiftet i 1980 og har i dag ca. 200 medlemmer (Web: Køge Kano og Kajakklub). Kano og Kajakklubben 21

22 3.8 Semistruktureret interview Steiner Kvale og Svend Brinkmann beskæftiger sig med det kvalitative forskningsinterview som metode til at indsamle data og empiri, og de uddyber specielt det semistrukturerede livsverdensinterview. Denne interviewform har til formål at indhente beskrivelser af informantens perspektiv på sin livsverden, og det er forskerens rolle at forstå og senere fortolke de fænomener, som informanten fortæller om. Kvale og Brinkmann beskriver det semistrukturerede livsverdensinterview som en mellemvej mellem en åben hverdagssamtale og et lukket spørgeskema. Modsat en hverdagssamtale har det semistrukturerede interview et bestemt formål og en semistruktureret form, som består af en interviewguide, der fokuserer på nogle bestemte emner, som forskeren kan spørge indtil (Kvale og Brinkmann 2009:45). 3.9 Interviewguide Vi benytter os, som nævnt ovenfor, af det semistrukturerede interview som metode, og har derfor valgt at tematisere nogle fokuspunkter på baggrund af den viden vi havde, og den viden vi søgte i forhold til vores problemformulering. Dette udmundede sig i følgende fokuspunkter (se hele interviewguiden bilag 5): Aktørens kommunikationen med Køge Kyst, herunder processen, inddragelse og indflydelse. Byudviklingens påvirkning på foreningen. Trådens indflydelse på Søndre Havn. Aktørens udfordringer i byudviklingsprocessen. I og med at vi anvender Cai-Ulrich von Platen som en ekspert på kunst i en byplanlægningssammenhæng, fandt vi, udover Aktørens kommunikation med Køge Kyst nogle andre fokuspunkter relevante for dette interview. Disse var følgende: Kulturen og kunsten i Køge Kunstnerens rolle i byplanlægning 22

23 Kvale og Brinkmann påpeger, at det er vigtigt, at forskeren anvender sin interviewguide som en guide, der rummer forslag til spørgsmål. Forskeren må være lyttende og forholde sig åbent til de emner, som informanten eventuelt bringer op undervejs i interviewet (Kvale og Brinkmann 2009: 49). I udførelsen af vores interviews var vi opmærksomme på, at interviewguiden blot skulle fungere som en guide i stedet for at blive fulgt slavisk. Dette resulterede blandt andet i, at Ellen Tange fik mulighed for at beskrive sine oplevelser som formand for Køge Kunstforening og ikke kun som formand for Valkyrien, som det på forhånd var planlagt. Vi valgte endvidere at benytte dele af den interviewguide, som var tiltænkt interviewet med Cai-Ulrich von Platen i interviewet med Ellen. I situationen vurderede vi, at disse fokuspunkter også kunne være relevante at spørge Ellen indtil i kraft af hendes position i kunstforeningen. Vi var bevidste om, at vi ud fra vores spørgsmål kunne påvirke aktørernes svar. Vi bestræbte os derfor på at formulere vores spørgsmål så åbne og ikke-ledende som muligt. Vi spurgte eksempelvis således: Hvordan har du oplevet kommunikationen med Køge Kyst? i stedet for at spørge Har kommunikationen med Køge Kyst været god?. I og med at vi valgte at anvende en semistruktureret interviewform, opstod de fleste af de supplerende spørgsmål intuitivt, hvilket gjorde, at spørgsmålene lettere kunne blive ledende. Dette kan man se eksempler på i vores interviews, hvilket vi er opmærksomme på i vores senere bearbejdning. Kvale og Brinkmann påpeger at den viden, som produceres i interviewsituationen skabes i et samspil mellem forsker og informant. Således kan forskellige forskere med den samme interviewguide producere forskellige udsagn om samme temaer. Dette kan blandt andet skyldes forskellige grader af sensitivitet og viden om emnet (Kvale og Brinkmann 2009:49ff). Vi bestræbte os på, at alle i gruppen havde opnået den samme viden om feltet, før vi foretog interviewene. Ligeledes fandt vi det mest fordelagtigt, at det var de samme to gruppemedlemmer, som foretog alle interviewene (dog blev ét af gruppemedlemmerne udskiftet i interviewet med Cai-Ulrich). Herved mente vi, at vi kunne opnå en mere sammenlignelig empiri. Derudover så vi det som en fordel, at de to gruppemedlemmer 23

24 havde mulighed for at få og udveksle erfaringer, som de kunne bruge i de efterfølgende interviews. Vi vurderede endvidere, at det ville være fordelagtigt at fordele de to interviewroller i en primær og en sekundær. Den primære skulle hovedsageligt lede interviewet, og den sekundære skulle koncentrere sig om at lytte, stille uddybende spørgsmål og sørge for, at vi kom rundt om alle spørgsmålene i interviewguiden. Derudover havde den sekundære ansvaret for lydoptagelserne Interviewsituationen Da vi første gang kontaktede vores informanter telefonisk, forklarede vi, hvad vores projekt omhandler, således at de kunne få en idé om, hvad vi ville spørge ind til i interviewene. Vi fandt det endvidere vigtigt at skabe så trygge rammer for informanten som muligt, hvilket gjorde, at informanterne selv fik lov til at bestemme, hvor interviewet skulle foregå. Interviewet med Susanne Madsen kom til at foregå på hendes kontor på Tapperiet og ligeledes foregik interviewet med Anders Hauge i Kano og Kajakklubben. Interviewet med Ellen Tange foregik derimod i hendes private hjem, og interviewet med Cai-Ulrich von Platen udspillede sig i hans atelier. De fysiske rammer kan muligvis have påvirket interviewsituationen. Vi oplevede blandt andet, at Susanne næsten udelukkende talte ud fra hendes position som Tapperiets leder og meget lidt ud fra et alment borgerperspektiv. Omvendt oplevede vi, at Ellen både talte ud fra hendes position som formand for Valkyrien og Køge Kunstforening, og samtidig også reflekterede over spørgsmålene som borger i Køge. Her kan man forestille sig, at det kan have påvirket Susanne, at hun var på arbejde og derfor fandt det mest naturligt at tale ud fra netop denne kontekst, hvorimod Ellen i sit hjem muligvis fandt det mere naturligt at tale ud fra alle de kontekster, som hun i sin hverdag indgår i. Vi oplevede generelt, at interviewene forløb afslappet, og at der var en god stemning. Informanterne virkede interesserede i vores projekt og var villige til at svare på de spørgsmål, vi stillede. Dog var der forskel på, hvor meget de selv fortalte, og hvor meget vi derfor skulle spørge uddybende ind til deres svar. Dette kommer også til udtryk i længden af interviewene, som spænder fra ca. 25 minutter til over en time. Vi oplevede, at især 24

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse

Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse Mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Køge Kyst Partnerskabsaftale om byudvikling og -omdannelse 1 Aftalens formål Denne partnerskabsaftale er

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

INDLÆG AF BESTYRELSESFORMAND JØRGEN NUE MØLLER PÅ KØGE KYSTS BORGERMØDE 24. OKTOBER 2013

INDLÆG AF BESTYRELSESFORMAND JØRGEN NUE MØLLER PÅ KØGE KYSTS BORGERMØDE 24. OKTOBER 2013 INDLÆG AF BESTYRELSESFORMAND JØRGEN NUE MØLLER PÅ KØGE KYSTS BORGERMØDE 24. OKTOBER 2013 Jeg synes jo, at Køge Kyst er et fantastisk, men bestemt også udfordrende projekt og jeg har været glad for og stolt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Investér i Køge Kyst og få del i

Investér i Køge Kyst og få del i Investér i Køge Kyst Investér i Køge Kyst Køge Kyst-området (markeret med modelbyggeri) ligger i umiddelbar nærhed af Køges bymidte, vand og natur. Investér i Køge Kyst og få del i Køges vækst, som yderligere

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005

Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005 Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005 Forslaget er udarbejdet september 2005 af Skovbo Kunstforening i forbindelse med debatten om Borup Bycenter og Rådhusets fremtid Indledning For borgerne

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet INDENFOR - Aalborg

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere