GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune. kolding kommune. det vil kommune. Sammen sætter vi grønne fodspor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune. kolding kommune. det vil kommune. Sammen sætter vi grønne fodspor"

Transkript

1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune Sammen sætter vi grønne fodspor GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 1

2 forord GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN NYTORV KOLDING GRØN BALANCE ER UDFØRT AF AFDELINGEN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED FOTOS: COLOURBOX OG KOLDING KOMMUNE FORORD I Kolding Kommune arbejder vi ambitiøst og ansvarligt med bæredygtig udvikling, fordi det er nødvendigt for et rigt og levende samfund. Og hvad er bæredygtig udvikling egentlig? Det handler om, at vi passer på hinanden ved at sikre gode sociale forhold. Vi skal passe på miljøet ved at sikre, at der er nok ressourcer og at de ikke bliver ødelagt. Det hele skal balanceres gennem fornuftig prioritering vi skal have en solid husholdning, med øget livskvalitet. I Kolding Kommune fokuserer vi på samarbejde med alle samfundets aktører i de forskellige roller vi har som serviceudbyder, virksomhed, planlægger og ikke mindst som den mest borgernære myndighed med daglig kontakt til store dele af lokalsamfundet. Sammen skal vi sætte grønne fodspor. Som formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune, ser jeg frem til fortsat at samarbejde med kommunens borgere og virksomheder om at realisere de ambitiøse mål, der skal føre os frem mod et bæredygtigt samfund. Birgitte Krag 2 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 3

3 indholdsfortegnelse bæredygtighed DET GEOGRAFISKE MILJØREGNSKAB FOR KOLDING KOMMUNE BÆREDYGTIGHED...5 GRØN INSTITUTION KLIMA...7 HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGI- RELATEREDE UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? GEOGRAFISK CO2 UDLEDNING MASSER ENERGI PÅ ENERGY DAY TEST EN ELBIL STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME GRUNDVAND...14 VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE ØKOLOGI...17 ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL BÆREDYGTIGHED I Kolding ser vi bæredygtighed som et fundament til at skabe et bedre samfund. Det handler om, at tage de bedste valg for vores fremtidige miljø og sociale forhold, samtidig med det er økonomisk realiserbar og holdbart i fremtiden. Det første skridt i en mere bæredygtig retning er, derfor at vurdere og kende konsekvenserne af vores handlinger. Vi skal tage stilling til mangfoldige problemstillinger, og sætte dem ind i helheden. Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder, hvor der i mange tilfælde skal findes nye løsninger. Dette er ofte en udfordrende proces, men giver også gode resultater. Når vi søger efter bæredygtige løsninger har vi dermed hele tiden fokus på hvad der giver værdi for borgerne i hverdagen, men også for samfundet i fremtiden. Kolding Kommune er medlem af Green Cities. Det er kommuner, der har en vision om et bæredygtigt samfund. Kommunerne gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. I denne brochure finder du status på Green Cities arbejdet indenfor målene klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald. Det er krydret med nogle små historier, som blot er et udpluk af indsatserne. NATUR...20 OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE TRAFIK...23 BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN AFFALD...25 Med solceller og pillefyr, er det næsten lykkedes for Eltang Skole at blive CO 2 neutral. Skolen arbejder på flere områder aktivt for en grøn profil, ligesom de har det grønne klasseværelse sammen med diverse udefaciliteter. Skolen følger løbende energiforbruget og produktionen gennem online skærme, der løbende holder dem opdateret på solcellernes energiproduktion og deres forbrug. 4 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 5

4 bæredygtighed klima GRØN INSTITUTION By og Udviklings- og Børne- og Uddannelsesforvaltningen, har i samarbejde udviklet et koncept, der skal sætte fokus på bæredygtighed og adfærdsændringer i daginstitutioner. Konceptet Grøn Institution Kolding blev resultatet og hele 51 har sagt ja til tilbuddet om at være med i ordningen. Det svarer til mere end 9 ud af 10. NÅR VI SKAL NÅ DE LOKALE, NATIONALE OG INTERNATIONALE KLIMAMÅL, ER DET NØDVENDIGT AT VI ARBEJDER MED: Energiproduktion hvor kommer energien fra? Energiforsyning hvordan transporteres energien Energiforbrug energiadfærd isolering, vinduer m.v Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder som de skal have fokus på det efterfølgende år. Energitjenestens konsulent er med på 1. besøg, for at finde besparelser indenfor el, vand og varme, og det afdækkes samtidig hvilke vaner institutionen har i forhold til affaldssortering, indkøb, genbrug, transport, m.v. På baggrund af ovenstående, vælger institutionen to indsatser som de vil arbejde med det efterfølgende år. Året efter vælges to nye indsatser i samarbejde med konceptkoordinatoren. Institutionerne får samtidig en plakat til ophæng, synligt for forældre og personale. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte grønne blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye grønne blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og grønnere. Institutionerne modtager også en grøn Kuffert med aktiviteter. I kufferten er forsøg med sol og vind og desuden et affaldsspil til de helt små. Senere udvides kufferten med nye aktiviteter. KLIMA HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGIRELATEREDE CO2-UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? For at kunne besvare dette spørgsmål må vi kende CO 2 -kildernes bidrag i energikæden energiproduktionen, energiforsyningen og endeligt energiforbruget. Vi har gennem en årrække arbejdet med at nedbringe CO 2 -udledningen og lavet C0 2 -regnskaber som synliggør de enkelte kilders bidrag indenfor kommunegrænsen. I 2013 fik mange boligejere opsat solceller på deres tage med dertil hørende display, som viser den aktuelle el-produktion. Dette har for mange betydet en øget bevidsthed omkring el-produktionen og boligens elforbrug. Andre erfaringer viser også, at en typisk boligejer kan reducere energiforbruget i boligen med 10-15%, udelukkende ved at være bevist om hvornår og hvor energien bruges. Det fører automatisk til en ændring i adfærden og en reduktion i energiforbruget. En af erkendelserne fra dette arbejde som bliver tydeligere år for år er, at den grønne omstilling af energikæden er næsten alt favnende, og vi har brug for mangfoldige indsatser i alle led - både de tekniske løsninger, men i høj grad også en mental omstilling til den nye udvikling. I hverdagen er energien til at drive samfundet, bilen, computeren eller opvarmningen af huset ikke noget vi tænker på den er der bare. 6 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 7

5 klima klima GEORGRAFISK CO2-UDLEDNING Ton Ton Ton CO2-UDLEDNING FORDELT PÅ SEKTORER CO2udledning CO2udledning fordelt fordelt på på sektorer Ton sektorer Ton Ton ,772, ,772, ,571,80 261,571, ,872,07 150,497,55 165,872,07 150,497, ,063, , ,063, ,396,61 16, ,396, El Fjernvarme Indivi. opvarmn. og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Bemærkninger til CO2 regnskabet Der har været stigninger på alle områder. De nedenstående stigninger er sammenlignet med resultaterne fra CO 2 regnskabet i Transport CO 2 udledningen fra transportområdet er samlet set steget med 3,466%, hvilket primært skyldes en øget trafikmængde på motorvejene. Landbrug Stigningen i landbruget er steget med 20,65 %. Årsagen til stigningen synes at skyldes et usikkert datagrundlag, der løbende justeres. Der arbejdes på at opnå er sikkert datagrundlag for området. Arealanvendelse I forhold til 2011 er programmet til beregning af CO 2 udledningen, vedr. arealanvendelse blevet ændret. Dette betyder, at der gives et tillæg i CO 2 indholdet ved etablering af nyt sø areal, hvorimod der opnås fradrag i CO 2 -indholdet ved etablering af ny skov. Konklusion: Beregning af CO 2 udledning er kompleks. Der arbejdes løbende med at validere data, hvilket giver usikkerheder i datagrundlaget. Store ændringer i fx produktion af el og varme, vil naturligvis fremgå, ligesom samfundets tendenser også er tydelige at spore. Kolding Kommune har været blandt de første i Danmark til at måle CO 2 udledningen, hvilket har medvirket til øget viden på området, men omvendt også betyder at der er de omtalte usikkerheder. Sektor Tons CO 2 /år Tons CO 2 /capita El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Total 998,047,51 11,14 Tabel 1: CO 2 -udledning og -optag fordelt på sektorer 8 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 9

6 klima klima Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af Der er sket et reelt fald i vedvarende energi (VE) -el produktionen, men realiseret en stigning i andelen af VE-el sat i relation til den samlede el produktion. For fjernvarme er VE-andelen faldet samtidig med en stigning i produktionen. MASSER AF ENERGI PÅ ENERGY DAY: Den 21. juni 2013 var Kolding Kommune vært ved Energy Day. Mange borgere fandt deres vej til Akseltorv som dannede rammer om arrangementet. Her var energi i højsædet på mange måder. Der blev danset energidans med Mads Vad, man kunne tale om solceller, varmepumper og andre tekniske installationer hos udstillerne. Hos P. Dahl cykler, kunne man se på cykler der kræver mere eller mindre energi, afhængig om de er eldrevne eller om det foregår med ren rugbrødsmotor. Der er i årets løb installeret solceller på 5 skoler og 4 børnehaver og foretaget tilslutning af kommunens ejendomme i Sdr. Bjert til fjernvarme. Disse var tidligere opvarmet af gasfyr produktionen kan endnu ikke registreres. Kommunen har været involveret i forløbet vedr. omlægning af TVIS værket fra Naturgas til Flis. Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25% i forhold til Der er stigning i CO 2 udledningen på næsten alle parametre. Stigningen tilskrives den generelle samfundsudvikling. Kommunens anlæg af VE enheder, planlagt indkøb af elbiler, udrulning af cykelhandleplan og øget indkøb af økologiske fødevarer er blot nogle af de indsatser kommunen har iværksat. Her på billedet danser Mads Vad Energy Dance 10 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 11

7 klima klima TEST EN ELBIL: 2013 var året hvor CLEVERS toårige projekt, Test-en-elbil blev afsluttet. 32 familier fra Kolding Kommune har været testpiloter i 3 måneder. Kolding kørte parløb med Vejle Kommune i projektet med flotte resultater. Testpiloterne i de to Kommuner kørte mere end km i elbiler - det svarer til over fem gange rundt om jorden og en besparelse på i alt 15,3 ton CO2, hvis man havde kørt i en konventionel bil. Testpiloterne kastede deres kærlighed på bilerne, og gav dem navne som et andet familiemedlem. 71 procent af testpiloterne fortæller, at de nu er meget positive overfor elbiler, og hele 62 procent overvejer faktisk nu at købe en elbil, hvilket er væsentlig mere end blandt den danske befolkning generelt. STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE: I 2013 startede Region Syddanmark et projekt om Strategisk Energiplanlægning støttet af Energistyrelsen. Kolding Kommune deltager i projektet, og har i et tæt samarbejde med Vejle, Fredericia og Middelfart Kommune, samt forsyningsvirksomheden, TREFOR, sat sig for at finde løsninger for fremtidens energiforsyning i landsbyerne. Det er et mål at Kommunerne bliver i stand til at pege en på række mulige løsninger for de borgere, der bor udenfor områder, der potentielt kan forsynes af fjernvarmen. Projektet er et ud af flere indsatser, hvor Kolding Kommune går i dialog med borgere om deres energiforsyning og energiforbrug og hvor Kommunen tager en aktiv rolle i forhold til at facilitere det der er nødvendigt for den pågældende gruppe af borgere. SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME FRA TVIS I 2013 fik landsbyen Sdr. Bjert, fjernvarme. Fjernvarmen erstatter hovedsagligt naturgas og olie. Projektet er resultat af en dialog mellem borgerne i Sdr. Bjert, Fjernvarmeselskabet TREFOR og Kolding Kommune, som sammen har fået projektet op og stå. Der er 830 huse i Sdr. Bjert, som forventes at tilslutte sig. Den forventede CO 2 gevinst ved projektet forventes at være cirka tons over en 10- årig periode. Kolding Kommune arbejder tæt sammen med TREFOR og Kommunens landsbyer om at omlægge flest mulige områder til fjernvarme, eller alternativt hjælpe med at etablere lokale forsyninger i de områder der ligger for langt væk til at blive tilsluttet. 12 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 13

8 grundvand grundvand GRUNDVAND MÅL Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande STATUS I løbet af året er der, ved hjælp af kortlægning af forurenede grunde, udarbejdet nye analyseprogrammer ud fra mulige forureningskilder i en 300 meter zone omkring vandværkernes boringer. Der er endvidere vedtaget indsatsplan for Agtrup-Vonsild området. Planen udpeger sårbare områder mhp. indsatser til beskyttelse af grundvandet. MÅL Vi nedbringer vandforbruget i kommunen STATUS Der er opnået en reduktion i det relative vandforbrug på 12,5% i 2013 i forhold til Det samlede vandforbrug i konnumale ejendomme er opgjort til m 3 i 2013 mod m 3 i Udviklingen overholder således kommunens Energihandleplan II. VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND Med overskrifterne Kommunen: Vi skal passe på vores drikkevand og Vi bor ovenpå vores drikkevand har Tved Vandværk, på baggrund af den nyligt udarbejdede indsatsplan for Agtrup-Vonsild, skrevet en artikel i det lokale blad Dalby Tidende. Denne indeholder oplysninger til vandværkets forbrugere om, at de bor ovenpå det grundvand de drikker samt forureningsrisici, herunder sprøjtemidler som anvendes i haven. Der sættes fokus på kvælstof og pesticider som væsentlige kilder til forurening af grundvandet i området omkring vandværkets kildepladser. I artiklen sættes der særligt fokus på, hvordan borgerne i området selv har og kan få indflydelse på drikkevandskvaliteten i de kommende år gennem anvendelse af enten en mindre mængde eller af mere miljørigtige ukrudtsmidler og en reduktion i nedsivning af grundvandsforurenende stoffer. Artiklen forklarer endvidere om vandværkets funktion, driftsforhold og bestyrelse. Slutteligt forklares hvorfor der er vedtaget en indsatsplan og hvad formålet med en sådan er. Der lægges ligeledes op til en artikel om selve indsatsplanen i en kommende udgave af bladet. Begge artikler findes på ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE Kolding Kommune har siden 1996 udarbejdet en årlig energiredegørelse, der omhandler kommunens forbrug af varme, el og vand i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner. Redegørelsen anvendes samtidig til at vise, hvilke tiltag i kommunens Energihandlingsplan, der er gennemført i det forgangne år (kwh, m³ og kr.) og forventede investeringer i efterfølgende år. I handlingsplanen udpeges forventede investeringer og deres tilbagebetalingstid samtidig med at disse fastlægges ift. kommunens generelle målsætninger, herunder mål i GreenCities og Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Energiredegørelsen følger således årligt op på planen. Der er siden 1984 gennemført løbende overvågning af både energi- og vandforbrug via månedlige indberetninger og kommunen har gennem handlingsplanen realiseret betydelige besparelser over en meget lang årrække. I 2013 er et pilotprojekt på 4 ejendomme opstartet. I projektet installeres en flowmåler i bygningens vandforsyning, hvorved evt. lækager opdages senest dagen efter de sker. Måleren kan forhåndsindstilles til et maks. flow indenfor et givent tidsrum. Overskrides dette sendes en adviseringsmail. Ifm. realiseringen af handleplanen blev der ved udskiftning af 93 vandhaner i hhv. skole- og administrationsbygning, opnået en vandbesparelse på 208 m³ vand og 5700 kwh fjernvarme. Tved Vandværk, Kolding 14 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 15

9 miljø og etik økologi ØKOLOGI Mål: Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af Der er gennemført opgørelse siden 2010 via oplysninger fra de primære fødeleverandører. Andelen således steget fra godt 16% i 2010 til godt 26% i Grønne Institutioner og deltagelse i projektet Øko++ har påvirket resultatet positivt. Begge dele er opstartet i 2013 og det forventes derfor at den positive udvikling fortsætter. I forlængelse af Øko++ påregnes det, at flere institutioner, bl.a. By og Udviklingsforvaltningens kantine, opnår Fødevarestyrelsens økologimærke i starten af Mindst 20 % af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk inden udgangen af Jf. NaturErhvervstyrelsens Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012, er der i Kolding Kommune et økologisk landbrugsareal på 2802 ha, svarende til ca. 7,1% af det samlede landbrugsstøtteareal på ca ha. Der er tale om tal fra 2012, og der vil være en forsinkelse på data på normalt 1 år på opgørelsen, grundet den måde data fremkommer på via gødningsregnskaberne. I årsrapporten for 2012 blev det økologiske støtteareal opgjort til ca. 7,3%. Der er således sket en lille reduktion i forhold til foregående år. 16 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 17

10 økologi økologi ØKOLOGI I KOMMUNALE KØKKENER Kolding Kommune har i perioden januar 2013 til sommeren 2014 deltaget i projektet ØKO++ Kolding Kommune. Projektet er gennemført med tilskud under ordningen til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødeva-rer, som administreres af NaturErhvervstyrelsen. Projektet har vist flotte resultater. 12 ud af 17 daginstitutioner har nået målet om minimum 75 % økologi i deres køkkener. I de store kantiner ligger økologiprocenten på omkring 50. En håndfuld af køkkenerne har allerede fået det økologiske spisemærke og flere forventes at søge i løbet af Hvad er det økologiske spisemærke Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. I Kolding Kommune har politikerne tiltrådt Green Cities samarbejdet, som blandt andet har økologi som fokusområde. Da regeringen også har et mål om at økologi skal være dominerende i kommunale køkkener, er det helt naturligt for Kolding Kommune at arbejde i den retning også. Hvem er med i projektet? De kommunale køkkener der deltager i projektet om at øge andelen af øko-logi er: Kantinerne på Socialforvaltningen, Nytorv, Rådhuset, Dieselvej, Elvej og Klostergården, Olivenhaven, Midtgården, Bertram Knudsens Have, Regn-buen, Multiflex, Kulturhuset, Overmarksgården og følgende daginstitutioner: Agtrupvej / Brunebjerg, Sanseslottet, Børnehuset ved Åen, Dollerupgård, Drejens, Firkløveret, Kernehuset, Kildemosen, Daginstitutionen Kongeåen, Midtbyens børnehus, Nordstjernen, Palmealle, Pinjevejens børnehus, Skov-brynet, Tved, Under Egen. Ydermere får følgende leveret mad fra vugge-stuekøkkener, som er med i projektet: Børnehuset Lunderskov, Kastanjegården, Hejls, Trekløveren, Vester Nebel, Ødis. VIDSTE DU AT: 49,3% af kontrollerede ikke-økologiske fødevarer havde rester af sprøjtegifte i sig i en europæisk undersøgelse fra Grænseværdien blev hyppigst overskredet i havreprodukter (fx havregryn), salathoveder, jordbær, ferskner, æbler og pærer. ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL Fra 2003 anlægges, drives og plejes alle kommunalt ejede arealer uden brugen af pesticider. Forpagtningsaftaler på kommunalt ejede arealer indeholder krav om, at arealerne skal dyrkes uden brug af pesticider. Det er en stor udfordring at påvirke landmænd til at omlægge driften til økologi, idet dette indbefatter en økonomisk risiko og behov for ny viden om driften hos landmanden. Der er endvidere pt. en landsdækkende tendens, hvor flere økologer, især mælkeproducenter, vender tilbage til konventionel drift. En af årsagerne er, at nogle økologer mener, de kan forbedre indtjeningen ved at skifte tilbage til konventionel produktion. Her vil de bl.a. nemmere kunne udnytte de muligheder, ophævelsen af mælkekvoterne i 2015 giver, fordi det er nemmere for de konventionelle landmænd at udvide bedriften med flere køer. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvand orienteres landmændene om, at pesticidfri drift anbefales for at beskytte grundvandet i de sårbare områder. Køkkenpersonale får overrakt økologiske spisemærker af Fødevareminister, Dan Jørgensen 18 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 19

11 natur NATUR Vi øger den biologiske mangfoldighed inden Naturkvalitetsplan vedtaget. Første tilstandsregistrering for naturarealer er i gangsat. Der vil i de kommende år blive målt både på ændringer i samlet 3 arealer fordelt på forskellige naturtyper og på samlet med fredskovsareal. Flere store plejeprojekter er startet til gavn for prioriterede arter. Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet iht. indsatsplanen. Planterne er bekæmpet effektivt og ingen planter har spredt frø og på strandoverdrev ved udløbet af Solkær Å udføres forsøg med bekæmpelse af Rynket Rose. OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER I 2013 natur Overvågning af høslæteng ved Brødsgaard På et engareal nær landbomuseet ved Brødsgaard er der påbegyndt en overvågning af høslættets påvirkning af vegetationen i Der blev udlagt en 5 m dokumentationscirkel og optaget en total floraliste jf. DMU s metode i registrering af 3 arealer. I 2012 og 2013 er hele arealet gennemgået for at vurdere om der er ændringer i vegetationen og 5 m cirklen er grundig undersøgt for plantearter. I 2013 var vegetationen tydeligt lavere end tidligere og lidt mere varieret men der blev ikke fundet nye indvandrede arter. Overvågning af naturtyper I 2013 er 51 3 arealer blevet besøgt for førstegangs registrering og udlægning af permanente 5 m cirkler (dokumentationsfelter), og 2 af de 8 delområder Kolding Kommune er inddelt i er nu (næsten) færdigundersøgt. Samlet antal 3 besigtigelser i 2013 er så på 184. Vi øger tilgængeligheden til anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Der er afholdt 94 naturarrangementer med i alt deltagere. Afd. Natur og Vand deltog med udstilling og aktiviteter under Nybygger-Event, med mere end besøgende. 45 medieindslag omkring natur. Langs den nye Hejls Nor sti er der opsat kortborde, udlagt caches for geocachere og lavet foldere om stien. Ved Landbomuseet Brødsgaard er der indviet en planche med børnevenlige illustrationer mm. under voksenplanchen om skovrejsning, græsning, enge og overdrev. LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE Indsats for padder specielt løgfrø Et projekt til genindførsel af løgfrø til Kolding Kommune blev påbegyndt i I 2013 er der indfanget og opfedet yngel af løgfrø fra Vejle Kommune og der blev udsat i alt store haletudser fordelt på 5 vandhuller. I juli måned har Kolding Kommune sat haletudser af løgfrø ud i 5 forskellige vandhuller i kommunen i det område øst for Vamdrup, hvor løgfrøen sidst blev observeret tilbage i Udsætningen blev dækket af Jyske Vestkysten med en fin artikel. I alt investerer Kolding Kommune i år kr. i løgfrøen, der er én af Kolding Kommunes prioriterede arter, som kommunen gør en særlig indsats for. Investeringen bliver blandt andet brugt til at skabe optimale forhold for løgfrøen i de fem vandhuller. De 2800 haletudser har Kolding Kommune hentet i vandhuller ved Randbøl Hede i Vejle Kommune med tilladelse fra Naturstyrelsen. De kommende år må vise om indsatsen bærer frugt i form af ynglende løgfrøer og en stabil bestand. De gravede og oprensede vandhuller ligger i områder med kendte forekomster af stor vandsalamander, spidssnudet frø og løvfrø og er også til gavn for dem. De 3 nævnte arter af padder hører også til Kolding Kommunes prioriterede arter. 20 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 21

12 natur Om løgfrøen: Løgfrøen er en af de mindst kendte padder i Danmark, da den lever meget skjult. Den søger føde om natten og graver sig i dagtimerne ned i løs jord eller sand. Tidligere blev den opdaget når kartoflerne blev taget op. Så kunne den afgive en svag lugt af hvidløg og heraf har den fået sit navn. Løgfrøen er fundet spredt over det meste af landet, men er gået meget tilbage. Løgfrøens haletudser bliver op til 15 cm lange før de udvikler sig til frøer, og er dermed meget store i forhold til de andre danske padder. TRAFIK trafik Af den samlede trafik i kommunen skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 % målt ift De seneste 3 år er der gennemført spørgeskemaundersøgelse mhp. kortlægning af borgernes transportvaner med fokus på cykling. Disse viser, at andelen af borgere, der cykler dagligt, er vokset fra 29% i 2012 til 30% i Antallet af ture på cykel er dog steget fra 10,4% i til 11,7% i (TU-data) er cykel- og kollektiv trafik samlet steget med 8,90% I 2013 var der gang i flere anlægsprojekter: Vejlevej: Ny asfalt og rækværk af cykelsti. Egtvedvej: Cykelsti Albuen-Birkedam er færdigetableret. Vejstruprød og Hejls Landevej: Cykelbaneprojekt mellem Sjølund og Hejls påbegyndt. I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Der er opsat 2 nye lade standere til elbiler fra Clever på Ålegården. Der er i Kolding Kommune indgået aftale om indkøb af 5 elbiler inden udgangen af Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden Målinger foretaget på 3 kontrolstrækninger i Der er planer om at foretage nye målinger i Der er ikke foretaget målinger før 2012 Cykelhandlingsplanen for Kolding Kommune arbejder på at få flyttet flere rejsende over på cykel for samtidig at nedbringe partikelforureningen Vi måler på 4 partikeludledninger: Nitrogen Oxid Sulfir Oxid Carbon Monoxid Hydrocarbons En ung løgfrø. Løgfrøen kan bl.a. kendes på at den har lodrette pupiller alle andre frøer og tudser i Danmark har vandrette pupiller. Af Trafikmodellen fra 2012, er der trukket emissions-data ud fra følgende 3 udvalgte strækninger: Vejlevej - delstrækning Fynsvej - delstrækning 758 Skovvangen - delstrækning GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 23

13 trafik affald BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN I samarbejde mellem skole, skolebestyrelse/skolens trafikudvalg og kommunen har vi samarbejdet for at skabe bedre skoleveje og dermed flere små cyklister i Dalby. Ved at lave nye cykelstier i Dalby har det skabt større sikkerhed for de små, bløde trafikanter, der snart begynder et nyt skoleår. De nye cykelstier langs Bøgevænget, blev færdiggjort i foråret 2013 Vejen var tidligere klassificeret som farlig skolevej, hvilket bl.a. betød, at kommunen bekostede buskørsel for elever fra bl.a. Rebæk, som skulle til og fra Dalby Skole. Dette er med de nye stier ikke længere nødvendigt. I processen har skolebestyrelsen og elever fra Dalby Skole været inddraget i processen med at etablere de nye cykelstier. De har blandt andet været til projektmøder og været med til at vælge mellem forskellige løsningsforslag. Siden de nye cykelstier langs Bøgevænget blev færdiggjort, er der med cykeltællinger registreret en stigning i antallet af cyklister på strækningen. Fra ca. 80 daglige cyklister i 2012, før arbejdet med de nye stier gik i gang, er set en stigning på hele 25% til ca. 100 i Cykelstierne er blevet finansieret af det statsstøttede projekt, Kolding Cykelby. AFFALD 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 ift Der er opnået en (absolut)reduktion i den samlede forbrændingsegnede affaldsmængde siden 2010 på 4%. Ift. målet i 2018 svarer det til 13,3% målopfyldelse. Udviklingen er at der er sendt lidt mere affald til forbrænding i 2013 end i Hvad dette skyldes, kan vi ikke umiddelbart forklare da de indsamlede affaldsmængder i Kolding Kommune generelt er stagneret. Forsøgsordning med Loppestationer, udsendelse af årlig genbrugsavis. 25% genanvendelse af plast og 20% genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 ift. potentialet. Det vides ikke hvor langt vi reelt er med målet om mere indsamling af plast og metal i forhold til potentialet, da potentialet ikke kendes pt. Vi afventer at Miljøstyrelsen afdækker potentialerne for plast og metal ligesom de har med f.eks. papir. Vi har derimod angivet tallene som et indeks med indeks 100 i Det går stille og roligt fremad set i relation til de indsamlede affaldsmængder, som er stagneret. Udsortering af hård plast, samt fokus på hård plast og metalemballage i genbrugsavisen LOPPESTATIONER Loppestationerne har fungeret som forsøgsordning siden 3. april Loppestationerne består i, at der er opsat en skibscontainer på hver af kommunens fem genbrugspladser. Her kan borgerne sætte ting, de vil donere til genbrug. Genstandene afhentes af frivillige foreninger, der er medlem af Fællesforeningen Lopper. Både personalet og borgerne og Fællesforeningen Lopper er glade for ordningen Der er indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Fællesforeningen om retningslinjerne for tømning af loppestationerne. Det er bestyrelsen, som laver tømningsplan ud fra den enkelte forenings ønsker. 24 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 25

14 By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tlf

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12 er en grøn by CO2 11 Regnskab 2 Regnskab 211 Regnskab 211 3 Indhold Forord Forord 3 Indledning 5 regnskab 6 Green Cities 9 Grønne institutioner 11 Grøn Erhvervsvækst 12 Kommunens stærke grønne resultater

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement

Ledelsens evaluering. Hvad indeholder grønt regnskab? Tværfagligt grønt engagement Indledning Herning, en grøn kommune i bevægelse! Herning kommune er en kommune i bevægelse. Det gælder på erhvervs-, sports- og kulturområdet og det gælder den grønne udvikling. Med en grøn udvikling tiltrækker

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Grønt regnskab 2013 Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1 forord GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY-

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune:

Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan for Gladsaxe Kommune: Foren. Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Side 1 af 6 Gladsaxe 28. marts 2010 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg e-mail: klima@gladsaxe.dk Bemærkninger til udkast til CO 2 -handlingsplan

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljøudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljøudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 28. august 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Fraværende:

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere