GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune. kolding kommune. det vil kommune. Sammen sætter vi grønne fodspor

Transkript

1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune Sammen sætter vi grønne fodspor GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 1

2 forord GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN NYTORV KOLDING GRØN BALANCE ER UDFØRT AF AFDELINGEN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED FOTOS: COLOURBOX OG KOLDING KOMMUNE FORORD I Kolding Kommune arbejder vi ambitiøst og ansvarligt med bæredygtig udvikling, fordi det er nødvendigt for et rigt og levende samfund. Og hvad er bæredygtig udvikling egentlig? Det handler om, at vi passer på hinanden ved at sikre gode sociale forhold. Vi skal passe på miljøet ved at sikre, at der er nok ressourcer og at de ikke bliver ødelagt. Det hele skal balanceres gennem fornuftig prioritering vi skal have en solid husholdning, med øget livskvalitet. I Kolding Kommune fokuserer vi på samarbejde med alle samfundets aktører i de forskellige roller vi har som serviceudbyder, virksomhed, planlægger og ikke mindst som den mest borgernære myndighed med daglig kontakt til store dele af lokalsamfundet. Sammen skal vi sætte grønne fodspor. Som formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune, ser jeg frem til fortsat at samarbejde med kommunens borgere og virksomheder om at realisere de ambitiøse mål, der skal føre os frem mod et bæredygtigt samfund. Birgitte Krag 2 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 3

3 indholdsfortegnelse bæredygtighed DET GEOGRAFISKE MILJØREGNSKAB FOR KOLDING KOMMUNE BÆREDYGTIGHED...5 GRØN INSTITUTION KLIMA...7 HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGI- RELATEREDE UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? GEOGRAFISK CO2 UDLEDNING MASSER ENERGI PÅ ENERGY DAY TEST EN ELBIL STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME GRUNDVAND...14 VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE ØKOLOGI...17 ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL BÆREDYGTIGHED I Kolding ser vi bæredygtighed som et fundament til at skabe et bedre samfund. Det handler om, at tage de bedste valg for vores fremtidige miljø og sociale forhold, samtidig med det er økonomisk realiserbar og holdbart i fremtiden. Det første skridt i en mere bæredygtig retning er, derfor at vurdere og kende konsekvenserne af vores handlinger. Vi skal tage stilling til mangfoldige problemstillinger, og sætte dem ind i helheden. Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder, hvor der i mange tilfælde skal findes nye løsninger. Dette er ofte en udfordrende proces, men giver også gode resultater. Når vi søger efter bæredygtige løsninger har vi dermed hele tiden fokus på hvad der giver værdi for borgerne i hverdagen, men også for samfundet i fremtiden. Kolding Kommune er medlem af Green Cities. Det er kommuner, der har en vision om et bæredygtigt samfund. Kommunerne gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. I denne brochure finder du status på Green Cities arbejdet indenfor målene klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald. Det er krydret med nogle små historier, som blot er et udpluk af indsatserne. NATUR...20 OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE TRAFIK...23 BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN AFFALD...25 Med solceller og pillefyr, er det næsten lykkedes for Eltang Skole at blive CO 2 neutral. Skolen arbejder på flere områder aktivt for en grøn profil, ligesom de har det grønne klasseværelse sammen med diverse udefaciliteter. Skolen følger løbende energiforbruget og produktionen gennem online skærme, der løbende holder dem opdateret på solcellernes energiproduktion og deres forbrug. 4 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 5

4 bæredygtighed klima GRØN INSTITUTION By og Udviklings- og Børne- og Uddannelsesforvaltningen, har i samarbejde udviklet et koncept, der skal sætte fokus på bæredygtighed og adfærdsændringer i daginstitutioner. Konceptet Grøn Institution Kolding blev resultatet og hele 51 har sagt ja til tilbuddet om at være med i ordningen. Det svarer til mere end 9 ud af 10. NÅR VI SKAL NÅ DE LOKALE, NATIONALE OG INTERNATIONALE KLIMAMÅL, ER DET NØDVENDIGT AT VI ARBEJDER MED: Energiproduktion hvor kommer energien fra? Energiforsyning hvordan transporteres energien Energiforbrug energiadfærd isolering, vinduer m.v Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder som de skal have fokus på det efterfølgende år. Energitjenestens konsulent er med på 1. besøg, for at finde besparelser indenfor el, vand og varme, og det afdækkes samtidig hvilke vaner institutionen har i forhold til affaldssortering, indkøb, genbrug, transport, m.v. På baggrund af ovenstående, vælger institutionen to indsatser som de vil arbejde med det efterfølgende år. Året efter vælges to nye indsatser i samarbejde med konceptkoordinatoren. Institutionerne får samtidig en plakat til ophæng, synligt for forældre og personale. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte grønne blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye grønne blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og grønnere. Institutionerne modtager også en grøn Kuffert med aktiviteter. I kufferten er forsøg med sol og vind og desuden et affaldsspil til de helt små. Senere udvides kufferten med nye aktiviteter. KLIMA HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGIRELATEREDE CO2-UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? For at kunne besvare dette spørgsmål må vi kende CO 2 -kildernes bidrag i energikæden energiproduktionen, energiforsyningen og endeligt energiforbruget. Vi har gennem en årrække arbejdet med at nedbringe CO 2 -udledningen og lavet C0 2 -regnskaber som synliggør de enkelte kilders bidrag indenfor kommunegrænsen. I 2013 fik mange boligejere opsat solceller på deres tage med dertil hørende display, som viser den aktuelle el-produktion. Dette har for mange betydet en øget bevidsthed omkring el-produktionen og boligens elforbrug. Andre erfaringer viser også, at en typisk boligejer kan reducere energiforbruget i boligen med 10-15%, udelukkende ved at være bevist om hvornår og hvor energien bruges. Det fører automatisk til en ændring i adfærden og en reduktion i energiforbruget. En af erkendelserne fra dette arbejde som bliver tydeligere år for år er, at den grønne omstilling af energikæden er næsten alt favnende, og vi har brug for mangfoldige indsatser i alle led - både de tekniske løsninger, men i høj grad også en mental omstilling til den nye udvikling. I hverdagen er energien til at drive samfundet, bilen, computeren eller opvarmningen af huset ikke noget vi tænker på den er der bare. 6 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 7

5 klima klima GEORGRAFISK CO2-UDLEDNING Ton Ton Ton CO2-UDLEDNING FORDELT PÅ SEKTORER CO2udledning CO2udledning fordelt fordelt på på sektorer Ton sektorer Ton Ton ,772, ,772, ,571,80 261,571, ,872,07 150,497,55 165,872,07 150,497, ,063, , ,063, ,396,61 16, ,396, El Fjernvarme Indivi. opvarmn. og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Bemærkninger til CO2 regnskabet Der har været stigninger på alle områder. De nedenstående stigninger er sammenlignet med resultaterne fra CO 2 regnskabet i Transport CO 2 udledningen fra transportområdet er samlet set steget med 3,466%, hvilket primært skyldes en øget trafikmængde på motorvejene. Landbrug Stigningen i landbruget er steget med 20,65 %. Årsagen til stigningen synes at skyldes et usikkert datagrundlag, der løbende justeres. Der arbejdes på at opnå er sikkert datagrundlag for området. Arealanvendelse I forhold til 2011 er programmet til beregning af CO 2 udledningen, vedr. arealanvendelse blevet ændret. Dette betyder, at der gives et tillæg i CO 2 indholdet ved etablering af nyt sø areal, hvorimod der opnås fradrag i CO 2 -indholdet ved etablering af ny skov. Konklusion: Beregning af CO 2 udledning er kompleks. Der arbejdes løbende med at validere data, hvilket giver usikkerheder i datagrundlaget. Store ændringer i fx produktion af el og varme, vil naturligvis fremgå, ligesom samfundets tendenser også er tydelige at spore. Kolding Kommune har været blandt de første i Danmark til at måle CO 2 udledningen, hvilket har medvirket til øget viden på området, men omvendt også betyder at der er de omtalte usikkerheder. Sektor Tons CO 2 /år Tons CO 2 /capita El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Total 998,047,51 11,14 Tabel 1: CO 2 -udledning og -optag fordelt på sektorer 8 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 9

6 klima klima Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af Der er sket et reelt fald i vedvarende energi (VE) -el produktionen, men realiseret en stigning i andelen af VE-el sat i relation til den samlede el produktion. For fjernvarme er VE-andelen faldet samtidig med en stigning i produktionen. MASSER AF ENERGI PÅ ENERGY DAY: Den 21. juni 2013 var Kolding Kommune vært ved Energy Day. Mange borgere fandt deres vej til Akseltorv som dannede rammer om arrangementet. Her var energi i højsædet på mange måder. Der blev danset energidans med Mads Vad, man kunne tale om solceller, varmepumper og andre tekniske installationer hos udstillerne. Hos P. Dahl cykler, kunne man se på cykler der kræver mere eller mindre energi, afhængig om de er eldrevne eller om det foregår med ren rugbrødsmotor. Der er i årets løb installeret solceller på 5 skoler og 4 børnehaver og foretaget tilslutning af kommunens ejendomme i Sdr. Bjert til fjernvarme. Disse var tidligere opvarmet af gasfyr produktionen kan endnu ikke registreres. Kommunen har været involveret i forløbet vedr. omlægning af TVIS værket fra Naturgas til Flis. Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25% i forhold til Der er stigning i CO 2 udledningen på næsten alle parametre. Stigningen tilskrives den generelle samfundsudvikling. Kommunens anlæg af VE enheder, planlagt indkøb af elbiler, udrulning af cykelhandleplan og øget indkøb af økologiske fødevarer er blot nogle af de indsatser kommunen har iværksat. Her på billedet danser Mads Vad Energy Dance 10 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 11

7 klima klima TEST EN ELBIL: 2013 var året hvor CLEVERS toårige projekt, Test-en-elbil blev afsluttet. 32 familier fra Kolding Kommune har været testpiloter i 3 måneder. Kolding kørte parløb med Vejle Kommune i projektet med flotte resultater. Testpiloterne i de to Kommuner kørte mere end km i elbiler - det svarer til over fem gange rundt om jorden og en besparelse på i alt 15,3 ton CO2, hvis man havde kørt i en konventionel bil. Testpiloterne kastede deres kærlighed på bilerne, og gav dem navne som et andet familiemedlem. 71 procent af testpiloterne fortæller, at de nu er meget positive overfor elbiler, og hele 62 procent overvejer faktisk nu at købe en elbil, hvilket er væsentlig mere end blandt den danske befolkning generelt. STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE: I 2013 startede Region Syddanmark et projekt om Strategisk Energiplanlægning støttet af Energistyrelsen. Kolding Kommune deltager i projektet, og har i et tæt samarbejde med Vejle, Fredericia og Middelfart Kommune, samt forsyningsvirksomheden, TREFOR, sat sig for at finde løsninger for fremtidens energiforsyning i landsbyerne. Det er et mål at Kommunerne bliver i stand til at pege en på række mulige løsninger for de borgere, der bor udenfor områder, der potentielt kan forsynes af fjernvarmen. Projektet er et ud af flere indsatser, hvor Kolding Kommune går i dialog med borgere om deres energiforsyning og energiforbrug og hvor Kommunen tager en aktiv rolle i forhold til at facilitere det der er nødvendigt for den pågældende gruppe af borgere. SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME FRA TVIS I 2013 fik landsbyen Sdr. Bjert, fjernvarme. Fjernvarmen erstatter hovedsagligt naturgas og olie. Projektet er resultat af en dialog mellem borgerne i Sdr. Bjert, Fjernvarmeselskabet TREFOR og Kolding Kommune, som sammen har fået projektet op og stå. Der er 830 huse i Sdr. Bjert, som forventes at tilslutte sig. Den forventede CO 2 gevinst ved projektet forventes at være cirka tons over en 10- årig periode. Kolding Kommune arbejder tæt sammen med TREFOR og Kommunens landsbyer om at omlægge flest mulige områder til fjernvarme, eller alternativt hjælpe med at etablere lokale forsyninger i de områder der ligger for langt væk til at blive tilsluttet. 12 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 13

8 grundvand grundvand GRUNDVAND MÅL Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande STATUS I løbet af året er der, ved hjælp af kortlægning af forurenede grunde, udarbejdet nye analyseprogrammer ud fra mulige forureningskilder i en 300 meter zone omkring vandværkernes boringer. Der er endvidere vedtaget indsatsplan for Agtrup-Vonsild området. Planen udpeger sårbare områder mhp. indsatser til beskyttelse af grundvandet. MÅL Vi nedbringer vandforbruget i kommunen STATUS Der er opnået en reduktion i det relative vandforbrug på 12,5% i 2013 i forhold til Det samlede vandforbrug i konnumale ejendomme er opgjort til m 3 i 2013 mod m 3 i Udviklingen overholder således kommunens Energihandleplan II. VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND Med overskrifterne Kommunen: Vi skal passe på vores drikkevand og Vi bor ovenpå vores drikkevand har Tved Vandværk, på baggrund af den nyligt udarbejdede indsatsplan for Agtrup-Vonsild, skrevet en artikel i det lokale blad Dalby Tidende. Denne indeholder oplysninger til vandværkets forbrugere om, at de bor ovenpå det grundvand de drikker samt forureningsrisici, herunder sprøjtemidler som anvendes i haven. Der sættes fokus på kvælstof og pesticider som væsentlige kilder til forurening af grundvandet i området omkring vandværkets kildepladser. I artiklen sættes der særligt fokus på, hvordan borgerne i området selv har og kan få indflydelse på drikkevandskvaliteten i de kommende år gennem anvendelse af enten en mindre mængde eller af mere miljørigtige ukrudtsmidler og en reduktion i nedsivning af grundvandsforurenende stoffer. Artiklen forklarer endvidere om vandværkets funktion, driftsforhold og bestyrelse. Slutteligt forklares hvorfor der er vedtaget en indsatsplan og hvad formålet med en sådan er. Der lægges ligeledes op til en artikel om selve indsatsplanen i en kommende udgave af bladet. Begge artikler findes på ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE Kolding Kommune har siden 1996 udarbejdet en årlig energiredegørelse, der omhandler kommunens forbrug af varme, el og vand i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner. Redegørelsen anvendes samtidig til at vise, hvilke tiltag i kommunens Energihandlingsplan, der er gennemført i det forgangne år (kwh, m³ og kr.) og forventede investeringer i efterfølgende år. I handlingsplanen udpeges forventede investeringer og deres tilbagebetalingstid samtidig med at disse fastlægges ift. kommunens generelle målsætninger, herunder mål i GreenCities og Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Energiredegørelsen følger således årligt op på planen. Der er siden 1984 gennemført løbende overvågning af både energi- og vandforbrug via månedlige indberetninger og kommunen har gennem handlingsplanen realiseret betydelige besparelser over en meget lang årrække. I 2013 er et pilotprojekt på 4 ejendomme opstartet. I projektet installeres en flowmåler i bygningens vandforsyning, hvorved evt. lækager opdages senest dagen efter de sker. Måleren kan forhåndsindstilles til et maks. flow indenfor et givent tidsrum. Overskrides dette sendes en adviseringsmail. Ifm. realiseringen af handleplanen blev der ved udskiftning af 93 vandhaner i hhv. skole- og administrationsbygning, opnået en vandbesparelse på 208 m³ vand og 5700 kwh fjernvarme. Tved Vandværk, Kolding 14 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 15

9 miljø og etik økologi ØKOLOGI Mål: Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af Der er gennemført opgørelse siden 2010 via oplysninger fra de primære fødeleverandører. Andelen således steget fra godt 16% i 2010 til godt 26% i Grønne Institutioner og deltagelse i projektet Øko++ har påvirket resultatet positivt. Begge dele er opstartet i 2013 og det forventes derfor at den positive udvikling fortsætter. I forlængelse af Øko++ påregnes det, at flere institutioner, bl.a. By og Udviklingsforvaltningens kantine, opnår Fødevarestyrelsens økologimærke i starten af Mindst 20 % af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk inden udgangen af Jf. NaturErhvervstyrelsens Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012, er der i Kolding Kommune et økologisk landbrugsareal på 2802 ha, svarende til ca. 7,1% af det samlede landbrugsstøtteareal på ca ha. Der er tale om tal fra 2012, og der vil være en forsinkelse på data på normalt 1 år på opgørelsen, grundet den måde data fremkommer på via gødningsregnskaberne. I årsrapporten for 2012 blev det økologiske støtteareal opgjort til ca. 7,3%. Der er således sket en lille reduktion i forhold til foregående år. 16 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 17

10 økologi økologi ØKOLOGI I KOMMUNALE KØKKENER Kolding Kommune har i perioden januar 2013 til sommeren 2014 deltaget i projektet ØKO++ Kolding Kommune. Projektet er gennemført med tilskud under ordningen til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødeva-rer, som administreres af NaturErhvervstyrelsen. Projektet har vist flotte resultater. 12 ud af 17 daginstitutioner har nået målet om minimum 75 % økologi i deres køkkener. I de store kantiner ligger økologiprocenten på omkring 50. En håndfuld af køkkenerne har allerede fået det økologiske spisemærke og flere forventes at søge i løbet af Hvad er det økologiske spisemærke Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. I Kolding Kommune har politikerne tiltrådt Green Cities samarbejdet, som blandt andet har økologi som fokusområde. Da regeringen også har et mål om at økologi skal være dominerende i kommunale køkkener, er det helt naturligt for Kolding Kommune at arbejde i den retning også. Hvem er med i projektet? De kommunale køkkener der deltager i projektet om at øge andelen af øko-logi er: Kantinerne på Socialforvaltningen, Nytorv, Rådhuset, Dieselvej, Elvej og Klostergården, Olivenhaven, Midtgården, Bertram Knudsens Have, Regn-buen, Multiflex, Kulturhuset, Overmarksgården og følgende daginstitutioner: Agtrupvej / Brunebjerg, Sanseslottet, Børnehuset ved Åen, Dollerupgård, Drejens, Firkløveret, Kernehuset, Kildemosen, Daginstitutionen Kongeåen, Midtbyens børnehus, Nordstjernen, Palmealle, Pinjevejens børnehus, Skov-brynet, Tved, Under Egen. Ydermere får følgende leveret mad fra vugge-stuekøkkener, som er med i projektet: Børnehuset Lunderskov, Kastanjegården, Hejls, Trekløveren, Vester Nebel, Ødis. VIDSTE DU AT: 49,3% af kontrollerede ikke-økologiske fødevarer havde rester af sprøjtegifte i sig i en europæisk undersøgelse fra Grænseværdien blev hyppigst overskredet i havreprodukter (fx havregryn), salathoveder, jordbær, ferskner, æbler og pærer. ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL Fra 2003 anlægges, drives og plejes alle kommunalt ejede arealer uden brugen af pesticider. Forpagtningsaftaler på kommunalt ejede arealer indeholder krav om, at arealerne skal dyrkes uden brug af pesticider. Det er en stor udfordring at påvirke landmænd til at omlægge driften til økologi, idet dette indbefatter en økonomisk risiko og behov for ny viden om driften hos landmanden. Der er endvidere pt. en landsdækkende tendens, hvor flere økologer, især mælkeproducenter, vender tilbage til konventionel drift. En af årsagerne er, at nogle økologer mener, de kan forbedre indtjeningen ved at skifte tilbage til konventionel produktion. Her vil de bl.a. nemmere kunne udnytte de muligheder, ophævelsen af mælkekvoterne i 2015 giver, fordi det er nemmere for de konventionelle landmænd at udvide bedriften med flere køer. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvand orienteres landmændene om, at pesticidfri drift anbefales for at beskytte grundvandet i de sårbare områder. Køkkenpersonale får overrakt økologiske spisemærker af Fødevareminister, Dan Jørgensen 18 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 19

11 natur NATUR Vi øger den biologiske mangfoldighed inden Naturkvalitetsplan vedtaget. Første tilstandsregistrering for naturarealer er i gangsat. Der vil i de kommende år blive målt både på ændringer i samlet 3 arealer fordelt på forskellige naturtyper og på samlet med fredskovsareal. Flere store plejeprojekter er startet til gavn for prioriterede arter. Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet iht. indsatsplanen. Planterne er bekæmpet effektivt og ingen planter har spredt frø og på strandoverdrev ved udløbet af Solkær Å udføres forsøg med bekæmpelse af Rynket Rose. OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER I 2013 natur Overvågning af høslæteng ved Brødsgaard På et engareal nær landbomuseet ved Brødsgaard er der påbegyndt en overvågning af høslættets påvirkning af vegetationen i Der blev udlagt en 5 m dokumentationscirkel og optaget en total floraliste jf. DMU s metode i registrering af 3 arealer. I 2012 og 2013 er hele arealet gennemgået for at vurdere om der er ændringer i vegetationen og 5 m cirklen er grundig undersøgt for plantearter. I 2013 var vegetationen tydeligt lavere end tidligere og lidt mere varieret men der blev ikke fundet nye indvandrede arter. Overvågning af naturtyper I 2013 er 51 3 arealer blevet besøgt for førstegangs registrering og udlægning af permanente 5 m cirkler (dokumentationsfelter), og 2 af de 8 delområder Kolding Kommune er inddelt i er nu (næsten) færdigundersøgt. Samlet antal 3 besigtigelser i 2013 er så på 184. Vi øger tilgængeligheden til anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Der er afholdt 94 naturarrangementer med i alt deltagere. Afd. Natur og Vand deltog med udstilling og aktiviteter under Nybygger-Event, med mere end besøgende. 45 medieindslag omkring natur. Langs den nye Hejls Nor sti er der opsat kortborde, udlagt caches for geocachere og lavet foldere om stien. Ved Landbomuseet Brødsgaard er der indviet en planche med børnevenlige illustrationer mm. under voksenplanchen om skovrejsning, græsning, enge og overdrev. LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE Indsats for padder specielt løgfrø Et projekt til genindførsel af løgfrø til Kolding Kommune blev påbegyndt i I 2013 er der indfanget og opfedet yngel af løgfrø fra Vejle Kommune og der blev udsat i alt store haletudser fordelt på 5 vandhuller. I juli måned har Kolding Kommune sat haletudser af løgfrø ud i 5 forskellige vandhuller i kommunen i det område øst for Vamdrup, hvor løgfrøen sidst blev observeret tilbage i Udsætningen blev dækket af Jyske Vestkysten med en fin artikel. I alt investerer Kolding Kommune i år kr. i løgfrøen, der er én af Kolding Kommunes prioriterede arter, som kommunen gør en særlig indsats for. Investeringen bliver blandt andet brugt til at skabe optimale forhold for løgfrøen i de fem vandhuller. De 2800 haletudser har Kolding Kommune hentet i vandhuller ved Randbøl Hede i Vejle Kommune med tilladelse fra Naturstyrelsen. De kommende år må vise om indsatsen bærer frugt i form af ynglende løgfrøer og en stabil bestand. De gravede og oprensede vandhuller ligger i områder med kendte forekomster af stor vandsalamander, spidssnudet frø og løvfrø og er også til gavn for dem. De 3 nævnte arter af padder hører også til Kolding Kommunes prioriterede arter. 20 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 21

12 natur Om løgfrøen: Løgfrøen er en af de mindst kendte padder i Danmark, da den lever meget skjult. Den søger føde om natten og graver sig i dagtimerne ned i løs jord eller sand. Tidligere blev den opdaget når kartoflerne blev taget op. Så kunne den afgive en svag lugt af hvidløg og heraf har den fået sit navn. Løgfrøen er fundet spredt over det meste af landet, men er gået meget tilbage. Løgfrøens haletudser bliver op til 15 cm lange før de udvikler sig til frøer, og er dermed meget store i forhold til de andre danske padder. TRAFIK trafik Af den samlede trafik i kommunen skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 % målt ift De seneste 3 år er der gennemført spørgeskemaundersøgelse mhp. kortlægning af borgernes transportvaner med fokus på cykling. Disse viser, at andelen af borgere, der cykler dagligt, er vokset fra 29% i 2012 til 30% i Antallet af ture på cykel er dog steget fra 10,4% i til 11,7% i (TU-data) er cykel- og kollektiv trafik samlet steget med 8,90% I 2013 var der gang i flere anlægsprojekter: Vejlevej: Ny asfalt og rækværk af cykelsti. Egtvedvej: Cykelsti Albuen-Birkedam er færdigetableret. Vejstruprød og Hejls Landevej: Cykelbaneprojekt mellem Sjølund og Hejls påbegyndt. I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Der er opsat 2 nye lade standere til elbiler fra Clever på Ålegården. Der er i Kolding Kommune indgået aftale om indkøb af 5 elbiler inden udgangen af Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden Målinger foretaget på 3 kontrolstrækninger i Der er planer om at foretage nye målinger i Der er ikke foretaget målinger før 2012 Cykelhandlingsplanen for Kolding Kommune arbejder på at få flyttet flere rejsende over på cykel for samtidig at nedbringe partikelforureningen Vi måler på 4 partikeludledninger: Nitrogen Oxid Sulfir Oxid Carbon Monoxid Hydrocarbons En ung løgfrø. Løgfrøen kan bl.a. kendes på at den har lodrette pupiller alle andre frøer og tudser i Danmark har vandrette pupiller. Af Trafikmodellen fra 2012, er der trukket emissions-data ud fra følgende 3 udvalgte strækninger: Vejlevej - delstrækning Fynsvej - delstrækning 758 Skovvangen - delstrækning GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 23

13 trafik affald BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN I samarbejde mellem skole, skolebestyrelse/skolens trafikudvalg og kommunen har vi samarbejdet for at skabe bedre skoleveje og dermed flere små cyklister i Dalby. Ved at lave nye cykelstier i Dalby har det skabt større sikkerhed for de små, bløde trafikanter, der snart begynder et nyt skoleår. De nye cykelstier langs Bøgevænget, blev færdiggjort i foråret 2013 Vejen var tidligere klassificeret som farlig skolevej, hvilket bl.a. betød, at kommunen bekostede buskørsel for elever fra bl.a. Rebæk, som skulle til og fra Dalby Skole. Dette er med de nye stier ikke længere nødvendigt. I processen har skolebestyrelsen og elever fra Dalby Skole været inddraget i processen med at etablere de nye cykelstier. De har blandt andet været til projektmøder og været med til at vælge mellem forskellige løsningsforslag. Siden de nye cykelstier langs Bøgevænget blev færdiggjort, er der med cykeltællinger registreret en stigning i antallet af cyklister på strækningen. Fra ca. 80 daglige cyklister i 2012, før arbejdet med de nye stier gik i gang, er set en stigning på hele 25% til ca. 100 i Cykelstierne er blevet finansieret af det statsstøttede projekt, Kolding Cykelby. AFFALD 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 ift Der er opnået en (absolut)reduktion i den samlede forbrændingsegnede affaldsmængde siden 2010 på 4%. Ift. målet i 2018 svarer det til 13,3% målopfyldelse. Udviklingen er at der er sendt lidt mere affald til forbrænding i 2013 end i Hvad dette skyldes, kan vi ikke umiddelbart forklare da de indsamlede affaldsmængder i Kolding Kommune generelt er stagneret. Forsøgsordning med Loppestationer, udsendelse af årlig genbrugsavis. 25% genanvendelse af plast og 20% genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 ift. potentialet. Det vides ikke hvor langt vi reelt er med målet om mere indsamling af plast og metal i forhold til potentialet, da potentialet ikke kendes pt. Vi afventer at Miljøstyrelsen afdækker potentialerne for plast og metal ligesom de har med f.eks. papir. Vi har derimod angivet tallene som et indeks med indeks 100 i Det går stille og roligt fremad set i relation til de indsamlede affaldsmængder, som er stagneret. Udsortering af hård plast, samt fokus på hård plast og metalemballage i genbrugsavisen LOPPESTATIONER Loppestationerne har fungeret som forsøgsordning siden 3. april Loppestationerne består i, at der er opsat en skibscontainer på hver af kommunens fem genbrugspladser. Her kan borgerne sætte ting, de vil donere til genbrug. Genstandene afhentes af frivillige foreninger, der er medlem af Fællesforeningen Lopper. Både personalet og borgerne og Fællesforeningen Lopper er glade for ordningen Der er indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Fællesforeningen om retningslinjerne for tømning af loppestationerne. Det er bestyrelsen, som laver tømningsplan ud fra den enkelte forenings ønsker. 24 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 25

14 By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tlf