GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune. kolding kommune. det vil kommune. Sammen sætter vi grønne fodspor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune. kolding kommune. det vil kommune. Sammen sætter vi grønne fodspor"

Transkript

1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune GRØN BALANCE Det geografiske miljøregnskab for Kolding Kommune Sammen sætter vi grønne fodspor GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 1

2 forord GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN NYTORV KOLDING GRØN BALANCE ER UDFØRT AF AFDELINGEN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED FOTOS: COLOURBOX OG KOLDING KOMMUNE FORORD I Kolding Kommune arbejder vi ambitiøst og ansvarligt med bæredygtig udvikling, fordi det er nødvendigt for et rigt og levende samfund. Og hvad er bæredygtig udvikling egentlig? Det handler om, at vi passer på hinanden ved at sikre gode sociale forhold. Vi skal passe på miljøet ved at sikre, at der er nok ressourcer og at de ikke bliver ødelagt. Det hele skal balanceres gennem fornuftig prioritering vi skal have en solid husholdning, med øget livskvalitet. I Kolding Kommune fokuserer vi på samarbejde med alle samfundets aktører i de forskellige roller vi har som serviceudbyder, virksomhed, planlægger og ikke mindst som den mest borgernære myndighed med daglig kontakt til store dele af lokalsamfundet. Sammen skal vi sætte grønne fodspor. Som formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune, ser jeg frem til fortsat at samarbejde med kommunens borgere og virksomheder om at realisere de ambitiøse mål, der skal føre os frem mod et bæredygtigt samfund. Birgitte Krag 2 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 3

3 indholdsfortegnelse bæredygtighed DET GEOGRAFISKE MILJØREGNSKAB FOR KOLDING KOMMUNE BÆREDYGTIGHED...5 GRØN INSTITUTION KLIMA...7 HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGI- RELATEREDE UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? GEOGRAFISK CO2 UDLEDNING MASSER ENERGI PÅ ENERGY DAY TEST EN ELBIL STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME GRUNDVAND...14 VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE ØKOLOGI...17 ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL BÆREDYGTIGHED I Kolding ser vi bæredygtighed som et fundament til at skabe et bedre samfund. Det handler om, at tage de bedste valg for vores fremtidige miljø og sociale forhold, samtidig med det er økonomisk realiserbar og holdbart i fremtiden. Det første skridt i en mere bæredygtig retning er, derfor at vurdere og kende konsekvenserne af vores handlinger. Vi skal tage stilling til mangfoldige problemstillinger, og sætte dem ind i helheden. Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder, hvor der i mange tilfælde skal findes nye løsninger. Dette er ofte en udfordrende proces, men giver også gode resultater. Når vi søger efter bæredygtige løsninger har vi dermed hele tiden fokus på hvad der giver værdi for borgerne i hverdagen, men også for samfundet i fremtiden. Kolding Kommune er medlem af Green Cities. Det er kommuner, der har en vision om et bæredygtigt samfund. Kommunerne gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. I denne brochure finder du status på Green Cities arbejdet indenfor målene klima, grundvand, økologi, natur, trafik og affald. Det er krydret med nogle små historier, som blot er et udpluk af indsatserne. NATUR...20 OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE TRAFIK...23 BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN AFFALD...25 Med solceller og pillefyr, er det næsten lykkedes for Eltang Skole at blive CO 2 neutral. Skolen arbejder på flere områder aktivt for en grøn profil, ligesom de har det grønne klasseværelse sammen med diverse udefaciliteter. Skolen følger løbende energiforbruget og produktionen gennem online skærme, der løbende holder dem opdateret på solcellernes energiproduktion og deres forbrug. 4 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 5

4 bæredygtighed klima GRØN INSTITUTION By og Udviklings- og Børne- og Uddannelsesforvaltningen, har i samarbejde udviklet et koncept, der skal sætte fokus på bæredygtighed og adfærdsændringer i daginstitutioner. Konceptet Grøn Institution Kolding blev resultatet og hele 51 har sagt ja til tilbuddet om at være med i ordningen. Det svarer til mere end 9 ud af 10. NÅR VI SKAL NÅ DE LOKALE, NATIONALE OG INTERNATIONALE KLIMAMÅL, ER DET NØDVENDIGT AT VI ARBEJDER MED: Energiproduktion hvor kommer energien fra? Energiforsyning hvordan transporteres energien Energiforbrug energiadfærd isolering, vinduer m.v Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder som de skal have fokus på det efterfølgende år. Energitjenestens konsulent er med på 1. besøg, for at finde besparelser indenfor el, vand og varme, og det afdækkes samtidig hvilke vaner institutionen har i forhold til affaldssortering, indkøb, genbrug, transport, m.v. På baggrund af ovenstående, vælger institutionen to indsatser som de vil arbejde med det efterfølgende år. Året efter vælges to nye indsatser i samarbejde med konceptkoordinatoren. Institutionerne får samtidig en plakat til ophæng, synligt for forældre og personale. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte grønne blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye grønne blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og grønnere. Institutionerne modtager også en grøn Kuffert med aktiviteter. I kufferten er forsøg med sol og vind og desuden et affaldsspil til de helt små. Senere udvides kufferten med nye aktiviteter. KLIMA HVORDAN KAN VI REDUCERE DEN ENERGIRELATEREDE CO2-UDLEDNING I KOLDING KOMMUNE? For at kunne besvare dette spørgsmål må vi kende CO 2 -kildernes bidrag i energikæden energiproduktionen, energiforsyningen og endeligt energiforbruget. Vi har gennem en årrække arbejdet med at nedbringe CO 2 -udledningen og lavet C0 2 -regnskaber som synliggør de enkelte kilders bidrag indenfor kommunegrænsen. I 2013 fik mange boligejere opsat solceller på deres tage med dertil hørende display, som viser den aktuelle el-produktion. Dette har for mange betydet en øget bevidsthed omkring el-produktionen og boligens elforbrug. Andre erfaringer viser også, at en typisk boligejer kan reducere energiforbruget i boligen med 10-15%, udelukkende ved at være bevist om hvornår og hvor energien bruges. Det fører automatisk til en ændring i adfærden og en reduktion i energiforbruget. En af erkendelserne fra dette arbejde som bliver tydeligere år for år er, at den grønne omstilling af energikæden er næsten alt favnende, og vi har brug for mangfoldige indsatser i alle led - både de tekniske løsninger, men i høj grad også en mental omstilling til den nye udvikling. I hverdagen er energien til at drive samfundet, bilen, computeren eller opvarmningen af huset ikke noget vi tænker på den er der bare. 6 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 7

5 klima klima GEORGRAFISK CO2-UDLEDNING Ton Ton Ton CO2-UDLEDNING FORDELT PÅ SEKTORER CO2udledning CO2udledning fordelt fordelt på på sektorer Ton sektorer Ton Ton ,772, ,772, ,571,80 261,571, ,872,07 150,497,55 165,872,07 150,497, ,063, , ,063, ,396,61 16, ,396, El Fjernvarme Indivi. opvarmn. og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Bemærkninger til CO2 regnskabet Der har været stigninger på alle områder. De nedenstående stigninger er sammenlignet med resultaterne fra CO 2 regnskabet i Transport CO 2 udledningen fra transportområdet er samlet set steget med 3,466%, hvilket primært skyldes en øget trafikmængde på motorvejene. Landbrug Stigningen i landbruget er steget med 20,65 %. Årsagen til stigningen synes at skyldes et usikkert datagrundlag, der løbende justeres. Der arbejdes på at opnå er sikkert datagrundlag for området. Arealanvendelse I forhold til 2011 er programmet til beregning af CO 2 udledningen, vedr. arealanvendelse blevet ændret. Dette betyder, at der gives et tillæg i CO 2 indholdet ved etablering af nyt sø areal, hvorimod der opnås fradrag i CO 2 -indholdet ved etablering af ny skov. Konklusion: Beregning af CO 2 udledning er kompleks. Der arbejdes løbende med at validere data, hvilket giver usikkerheder i datagrundlaget. Store ændringer i fx produktion af el og varme, vil naturligvis fremgå, ligesom samfundets tendenser også er tydelige at spore. Kolding Kommune har været blandt de første i Danmark til at måle CO 2 udledningen, hvilket har medvirket til øget viden på området, men omvendt også betyder at der er de omtalte usikkerheder. Sektor Tons CO 2 /år Tons CO 2 /capita El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Arealanvendelse Total 998,047,51 11,14 Tabel 1: CO 2 -udledning og -optag fordelt på sektorer 8 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 9

6 klima klima Vores el- og varmeforsyning er CO2-neutral inden udgangen af Der er sket et reelt fald i vedvarende energi (VE) -el produktionen, men realiseret en stigning i andelen af VE-el sat i relation til den samlede el produktion. For fjernvarme er VE-andelen faldet samtidig med en stigning i produktionen. MASSER AF ENERGI PÅ ENERGY DAY: Den 21. juni 2013 var Kolding Kommune vært ved Energy Day. Mange borgere fandt deres vej til Akseltorv som dannede rammer om arrangementet. Her var energi i højsædet på mange måder. Der blev danset energidans med Mads Vad, man kunne tale om solceller, varmepumper og andre tekniske installationer hos udstillerne. Hos P. Dahl cykler, kunne man se på cykler der kræver mere eller mindre energi, afhængig om de er eldrevne eller om det foregår med ren rugbrødsmotor. Der er i årets løb installeret solceller på 5 skoler og 4 børnehaver og foretaget tilslutning af kommunens ejendomme i Sdr. Bjert til fjernvarme. Disse var tidligere opvarmet af gasfyr produktionen kan endnu ikke registreres. Kommunen har været involveret i forløbet vedr. omlægning af TVIS værket fra Naturgas til Flis. Inden udgangen af 2015 er udslippet af CO 2 reduceret med 25% i forhold til Der er stigning i CO 2 udledningen på næsten alle parametre. Stigningen tilskrives den generelle samfundsudvikling. Kommunens anlæg af VE enheder, planlagt indkøb af elbiler, udrulning af cykelhandleplan og øget indkøb af økologiske fødevarer er blot nogle af de indsatser kommunen har iværksat. Her på billedet danser Mads Vad Energy Dance 10 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 11

7 klima klima TEST EN ELBIL: 2013 var året hvor CLEVERS toårige projekt, Test-en-elbil blev afsluttet. 32 familier fra Kolding Kommune har været testpiloter i 3 måneder. Kolding kørte parløb med Vejle Kommune i projektet med flotte resultater. Testpiloterne i de to Kommuner kørte mere end km i elbiler - det svarer til over fem gange rundt om jorden og en besparelse på i alt 15,3 ton CO2, hvis man havde kørt i en konventionel bil. Testpiloterne kastede deres kærlighed på bilerne, og gav dem navne som et andet familiemedlem. 71 procent af testpiloterne fortæller, at de nu er meget positive overfor elbiler, og hele 62 procent overvejer faktisk nu at købe en elbil, hvilket er væsentlig mere end blandt den danske befolkning generelt. STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING SAMMEN MED BORGERNE: I 2013 startede Region Syddanmark et projekt om Strategisk Energiplanlægning støttet af Energistyrelsen. Kolding Kommune deltager i projektet, og har i et tæt samarbejde med Vejle, Fredericia og Middelfart Kommune, samt forsyningsvirksomheden, TREFOR, sat sig for at finde løsninger for fremtidens energiforsyning i landsbyerne. Det er et mål at Kommunerne bliver i stand til at pege en på række mulige løsninger for de borgere, der bor udenfor områder, der potentielt kan forsynes af fjernvarmen. Projektet er et ud af flere indsatser, hvor Kolding Kommune går i dialog med borgere om deres energiforsyning og energiforbrug og hvor Kommunen tager en aktiv rolle i forhold til at facilitere det der er nødvendigt for den pågældende gruppe af borgere. SDR. BJERT OMLÆGNING FRA OLIE- OG GASFYR TIL FJERNVARME FRA TVIS I 2013 fik landsbyen Sdr. Bjert, fjernvarme. Fjernvarmen erstatter hovedsagligt naturgas og olie. Projektet er resultat af en dialog mellem borgerne i Sdr. Bjert, Fjernvarmeselskabet TREFOR og Kolding Kommune, som sammen har fået projektet op og stå. Der er 830 huse i Sdr. Bjert, som forventes at tilslutte sig. Den forventede CO 2 gevinst ved projektet forventes at være cirka tons over en 10- årig periode. Kolding Kommune arbejder tæt sammen med TREFOR og Kommunens landsbyer om at omlægge flest mulige områder til fjernvarme, eller alternativt hjælpe med at etablere lokale forsyninger i de områder der ligger for langt væk til at blive tilsluttet. 12 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 13

8 grundvand grundvand GRUNDVAND MÅL Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande STATUS I løbet af året er der, ved hjælp af kortlægning af forurenede grunde, udarbejdet nye analyseprogrammer ud fra mulige forureningskilder i en 300 meter zone omkring vandværkernes boringer. Der er endvidere vedtaget indsatsplan for Agtrup-Vonsild området. Planen udpeger sårbare områder mhp. indsatser til beskyttelse af grundvandet. MÅL Vi nedbringer vandforbruget i kommunen STATUS Der er opnået en reduktion i det relative vandforbrug på 12,5% i 2013 i forhold til Det samlede vandforbrug i konnumale ejendomme er opgjort til m 3 i 2013 mod m 3 i Udviklingen overholder således kommunens Energihandleplan II. VI BOR OVENPÅ VORES DRIKKEVAND Med overskrifterne Kommunen: Vi skal passe på vores drikkevand og Vi bor ovenpå vores drikkevand har Tved Vandværk, på baggrund af den nyligt udarbejdede indsatsplan for Agtrup-Vonsild, skrevet en artikel i det lokale blad Dalby Tidende. Denne indeholder oplysninger til vandværkets forbrugere om, at de bor ovenpå det grundvand de drikker samt forureningsrisici, herunder sprøjtemidler som anvendes i haven. Der sættes fokus på kvælstof og pesticider som væsentlige kilder til forurening af grundvandet i området omkring vandværkets kildepladser. I artiklen sættes der særligt fokus på, hvordan borgerne i området selv har og kan få indflydelse på drikkevandskvaliteten i de kommende år gennem anvendelse af enten en mindre mængde eller af mere miljørigtige ukrudtsmidler og en reduktion i nedsivning af grundvandsforurenende stoffer. Artiklen forklarer endvidere om vandværkets funktion, driftsforhold og bestyrelse. Slutteligt forklares hvorfor der er vedtaget en indsatsplan og hvad formålet med en sådan er. Der lægges ligeledes op til en artikel om selve indsatsplanen i en kommende udgave af bladet. Begge artikler findes på ÅRLIG ENERGIREDEGØRELSE Kolding Kommune har siden 1996 udarbejdet en årlig energiredegørelse, der omhandler kommunens forbrug af varme, el og vand i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner. Redegørelsen anvendes samtidig til at vise, hvilke tiltag i kommunens Energihandlingsplan, der er gennemført i det forgangne år (kwh, m³ og kr.) og forventede investeringer i efterfølgende år. I handlingsplanen udpeges forventede investeringer og deres tilbagebetalingstid samtidig med at disse fastlægges ift. kommunens generelle målsætninger, herunder mål i GreenCities og Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Energiredegørelsen følger således årligt op på planen. Der er siden 1984 gennemført løbende overvågning af både energi- og vandforbrug via månedlige indberetninger og kommunen har gennem handlingsplanen realiseret betydelige besparelser over en meget lang årrække. I 2013 er et pilotprojekt på 4 ejendomme opstartet. I projektet installeres en flowmåler i bygningens vandforsyning, hvorved evt. lækager opdages senest dagen efter de sker. Måleren kan forhåndsindstilles til et maks. flow indenfor et givent tidsrum. Overskrides dette sendes en adviseringsmail. Ifm. realiseringen af handleplanen blev der ved udskiftning af 93 vandhaner i hhv. skole- og administrationsbygning, opnået en vandbesparelse på 208 m³ vand og 5700 kwh fjernvarme. Tved Vandværk, Kolding 14 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 15

9 miljø og etik økologi ØKOLOGI Mål: Mindst 75 % af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af Der er gennemført opgørelse siden 2010 via oplysninger fra de primære fødeleverandører. Andelen således steget fra godt 16% i 2010 til godt 26% i Grønne Institutioner og deltagelse i projektet Øko++ har påvirket resultatet positivt. Begge dele er opstartet i 2013 og det forventes derfor at den positive udvikling fortsætter. I forlængelse af Øko++ påregnes det, at flere institutioner, bl.a. By og Udviklingsforvaltningens kantine, opnår Fødevarestyrelsens økologimærke i starten af Mindst 20 % af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk inden udgangen af Jf. NaturErhvervstyrelsens Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012, er der i Kolding Kommune et økologisk landbrugsareal på 2802 ha, svarende til ca. 7,1% af det samlede landbrugsstøtteareal på ca ha. Der er tale om tal fra 2012, og der vil være en forsinkelse på data på normalt 1 år på opgørelsen, grundet den måde data fremkommer på via gødningsregnskaberne. I årsrapporten for 2012 blev det økologiske støtteareal opgjort til ca. 7,3%. Der er således sket en lille reduktion i forhold til foregående år. 16 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 17

10 økologi økologi ØKOLOGI I KOMMUNALE KØKKENER Kolding Kommune har i perioden januar 2013 til sommeren 2014 deltaget i projektet ØKO++ Kolding Kommune. Projektet er gennemført med tilskud under ordningen til fremme af produktion og afsætning af økologiske fødeva-rer, som administreres af NaturErhvervstyrelsen. Projektet har vist flotte resultater. 12 ud af 17 daginstitutioner har nået målet om minimum 75 % økologi i deres køkkener. I de store kantiner ligger økologiprocenten på omkring 50. En håndfuld af køkkenerne har allerede fået det økologiske spisemærke og flere forventes at søge i løbet af Hvad er det økologiske spisemærke Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi. Mærket viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på spisestedet. I Kolding Kommune har politikerne tiltrådt Green Cities samarbejdet, som blandt andet har økologi som fokusområde. Da regeringen også har et mål om at økologi skal være dominerende i kommunale køkkener, er det helt naturligt for Kolding Kommune at arbejde i den retning også. Hvem er med i projektet? De kommunale køkkener der deltager i projektet om at øge andelen af øko-logi er: Kantinerne på Socialforvaltningen, Nytorv, Rådhuset, Dieselvej, Elvej og Klostergården, Olivenhaven, Midtgården, Bertram Knudsens Have, Regn-buen, Multiflex, Kulturhuset, Overmarksgården og følgende daginstitutioner: Agtrupvej / Brunebjerg, Sanseslottet, Børnehuset ved Åen, Dollerupgård, Drejens, Firkløveret, Kernehuset, Kildemosen, Daginstitutionen Kongeåen, Midtbyens børnehus, Nordstjernen, Palmealle, Pinjevejens børnehus, Skov-brynet, Tved, Under Egen. Ydermere får følgende leveret mad fra vugge-stuekøkkener, som er med i projektet: Børnehuset Lunderskov, Kastanjegården, Hejls, Trekløveren, Vester Nebel, Ødis. VIDSTE DU AT: 49,3% af kontrollerede ikke-økologiske fødevarer havde rester af sprøjtegifte i sig i en europæisk undersøgelse fra Grænseværdien blev hyppigst overskredet i havreprodukter (fx havregryn), salathoveder, jordbær, ferskner, æbler og pærer. ØKOLOGISK LANDBRUGSAREAL Fra 2003 anlægges, drives og plejes alle kommunalt ejede arealer uden brugen af pesticider. Forpagtningsaftaler på kommunalt ejede arealer indeholder krav om, at arealerne skal dyrkes uden brug af pesticider. Det er en stor udfordring at påvirke landmænd til at omlægge driften til økologi, idet dette indbefatter en økonomisk risiko og behov for ny viden om driften hos landmanden. Der er endvidere pt. en landsdækkende tendens, hvor flere økologer, især mælkeproducenter, vender tilbage til konventionel drift. En af årsagerne er, at nogle økologer mener, de kan forbedre indtjeningen ved at skifte tilbage til konventionel produktion. Her vil de bl.a. nemmere kunne udnytte de muligheder, ophævelsen af mælkekvoterne i 2015 giver, fordi det er nemmere for de konventionelle landmænd at udvide bedriften med flere køer. I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvand orienteres landmændene om, at pesticidfri drift anbefales for at beskytte grundvandet i de sårbare områder. Køkkenpersonale får overrakt økologiske spisemærker af Fødevareminister, Dan Jørgensen 18 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 19

11 natur NATUR Vi øger den biologiske mangfoldighed inden Naturkvalitetsplan vedtaget. Første tilstandsregistrering for naturarealer er i gangsat. Der vil i de kommende år blive målt både på ændringer i samlet 3 arealer fordelt på forskellige naturtyper og på samlet med fredskovsareal. Flere store plejeprojekter er startet til gavn for prioriterede arter. Kæmpe-Bjørneklo er bekæmpet iht. indsatsplanen. Planterne er bekæmpet effektivt og ingen planter har spredt frø og på strandoverdrev ved udløbet af Solkær Å udføres forsøg med bekæmpelse af Rynket Rose. OVERVÅGNING AF NATURTYPER OG PRIORITEREDE ARTER I 2013 natur Overvågning af høslæteng ved Brødsgaard På et engareal nær landbomuseet ved Brødsgaard er der påbegyndt en overvågning af høslættets påvirkning af vegetationen i Der blev udlagt en 5 m dokumentationscirkel og optaget en total floraliste jf. DMU s metode i registrering af 3 arealer. I 2012 og 2013 er hele arealet gennemgået for at vurdere om der er ændringer i vegetationen og 5 m cirklen er grundig undersøgt for plantearter. I 2013 var vegetationen tydeligt lavere end tidligere og lidt mere varieret men der blev ikke fundet nye indvandrede arter. Overvågning af naturtyper I 2013 er 51 3 arealer blevet besøgt for førstegangs registrering og udlægning af permanente 5 m cirkler (dokumentationsfelter), og 2 af de 8 delområder Kolding Kommune er inddelt i er nu (næsten) færdigundersøgt. Samlet antal 3 besigtigelser i 2013 er så på 184. Vi øger tilgængeligheden til anvendelsen af og kendskabet til vores natur, herunder bynær natur. Der er afholdt 94 naturarrangementer med i alt deltagere. Afd. Natur og Vand deltog med udstilling og aktiviteter under Nybygger-Event, med mere end besøgende. 45 medieindslag omkring natur. Langs den nye Hejls Nor sti er der opsat kortborde, udlagt caches for geocachere og lavet foldere om stien. Ved Landbomuseet Brødsgaard er der indviet en planche med børnevenlige illustrationer mm. under voksenplanchen om skovrejsning, græsning, enge og overdrev. LØGFRØEN ER TILBAGE I KOLDING KOMMUNE Indsats for padder specielt løgfrø Et projekt til genindførsel af løgfrø til Kolding Kommune blev påbegyndt i I 2013 er der indfanget og opfedet yngel af løgfrø fra Vejle Kommune og der blev udsat i alt store haletudser fordelt på 5 vandhuller. I juli måned har Kolding Kommune sat haletudser af løgfrø ud i 5 forskellige vandhuller i kommunen i det område øst for Vamdrup, hvor løgfrøen sidst blev observeret tilbage i Udsætningen blev dækket af Jyske Vestkysten med en fin artikel. I alt investerer Kolding Kommune i år kr. i løgfrøen, der er én af Kolding Kommunes prioriterede arter, som kommunen gør en særlig indsats for. Investeringen bliver blandt andet brugt til at skabe optimale forhold for løgfrøen i de fem vandhuller. De 2800 haletudser har Kolding Kommune hentet i vandhuller ved Randbøl Hede i Vejle Kommune med tilladelse fra Naturstyrelsen. De kommende år må vise om indsatsen bærer frugt i form af ynglende løgfrøer og en stabil bestand. De gravede og oprensede vandhuller ligger i områder med kendte forekomster af stor vandsalamander, spidssnudet frø og løvfrø og er også til gavn for dem. De 3 nævnte arter af padder hører også til Kolding Kommunes prioriterede arter. 20 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 21

12 natur Om løgfrøen: Løgfrøen er en af de mindst kendte padder i Danmark, da den lever meget skjult. Den søger føde om natten og graver sig i dagtimerne ned i løs jord eller sand. Tidligere blev den opdaget når kartoflerne blev taget op. Så kunne den afgive en svag lugt af hvidløg og heraf har den fået sit navn. Løgfrøen er fundet spredt over det meste af landet, men er gået meget tilbage. Løgfrøens haletudser bliver op til 15 cm lange før de udvikler sig til frøer, og er dermed meget store i forhold til de andre danske padder. TRAFIK trafik Af den samlede trafik i kommunen skal cykeltrafikken og den kollektive trafik samlet set være øget med 25% i 2020 alternativt skal biltrafikken reduceres med 25 % målt ift De seneste 3 år er der gennemført spørgeskemaundersøgelse mhp. kortlægning af borgernes transportvaner med fokus på cykling. Disse viser, at andelen af borgere, der cykler dagligt, er vokset fra 29% i 2012 til 30% i Antallet af ture på cykel er dog steget fra 10,4% i til 11,7% i (TU-data) er cykel- og kollektiv trafik samlet steget med 8,90% I 2013 var der gang i flere anlægsprojekter: Vejlevej: Ny asfalt og rækværk af cykelsti. Egtvedvej: Cykelsti Albuen-Birkedam er færdigetableret. Vejstruprød og Hejls Landevej: Cykelbaneprojekt mellem Sjølund og Hejls påbegyndt. I 2025 er mindst 50 % af biltransporten baseret på alternative drivmidler. Der er opsat 2 nye lade standere til elbiler fra Clever på Ålegården. Der er i Kolding Kommune indgået aftale om indkøb af 5 elbiler inden udgangen af Mængden af ultrafine partikler i byluften skal nedbringes inden Målinger foretaget på 3 kontrolstrækninger i Der er planer om at foretage nye målinger i Der er ikke foretaget målinger før 2012 Cykelhandlingsplanen for Kolding Kommune arbejder på at få flyttet flere rejsende over på cykel for samtidig at nedbringe partikelforureningen Vi måler på 4 partikeludledninger: Nitrogen Oxid Sulfir Oxid Carbon Monoxid Hydrocarbons En ung løgfrø. Løgfrøen kan bl.a. kendes på at den har lodrette pupiller alle andre frøer og tudser i Danmark har vandrette pupiller. Af Trafikmodellen fra 2012, er der trukket emissions-data ud fra følgende 3 udvalgte strækninger: Vejlevej - delstrækning Fynsvej - delstrækning 758 Skovvangen - delstrækning GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 23

13 trafik affald BEDRE SKOLEVEJ FOR DALBYS SKOLEBØRN I samarbejde mellem skole, skolebestyrelse/skolens trafikudvalg og kommunen har vi samarbejdet for at skabe bedre skoleveje og dermed flere små cyklister i Dalby. Ved at lave nye cykelstier i Dalby har det skabt større sikkerhed for de små, bløde trafikanter, der snart begynder et nyt skoleår. De nye cykelstier langs Bøgevænget, blev færdiggjort i foråret 2013 Vejen var tidligere klassificeret som farlig skolevej, hvilket bl.a. betød, at kommunen bekostede buskørsel for elever fra bl.a. Rebæk, som skulle til og fra Dalby Skole. Dette er med de nye stier ikke længere nødvendigt. I processen har skolebestyrelsen og elever fra Dalby Skole været inddraget i processen med at etablere de nye cykelstier. De har blandt andet været til projektmøder og været med til at vælge mellem forskellige løsningsforslag. Siden de nye cykelstier langs Bøgevænget blev færdiggjort, er der med cykeltællinger registreret en stigning i antallet af cyklister på strækningen. Fra ca. 80 daglige cyklister i 2012, før arbejdet med de nye stier gik i gang, er set en stigning på hele 25% til ca. 100 i Cykelstierne er blevet finansieret af det statsstøttede projekt, Kolding Cykelby. AFFALD 30% reduktion af mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdninger i 2018 ift Der er opnået en (absolut)reduktion i den samlede forbrændingsegnede affaldsmængde siden 2010 på 4%. Ift. målet i 2018 svarer det til 13,3% målopfyldelse. Udviklingen er at der er sendt lidt mere affald til forbrænding i 2013 end i Hvad dette skyldes, kan vi ikke umiddelbart forklare da de indsamlede affaldsmængder i Kolding Kommune generelt er stagneret. Forsøgsordning med Loppestationer, udsendelse af årlig genbrugsavis. 25% genanvendelse af plast og 20% genanvendelse af metal fra husholdninger i 2018 ift. potentialet. Det vides ikke hvor langt vi reelt er med målet om mere indsamling af plast og metal i forhold til potentialet, da potentialet ikke kendes pt. Vi afventer at Miljøstyrelsen afdækker potentialerne for plast og metal ligesom de har med f.eks. papir. Vi har derimod angivet tallene som et indeks med indeks 100 i Det går stille og roligt fremad set i relation til de indsamlede affaldsmængder, som er stagneret. Udsortering af hård plast, samt fokus på hård plast og metalemballage i genbrugsavisen LOPPESTATIONER Loppestationerne har fungeret som forsøgsordning siden 3. april Loppestationerne består i, at der er opsat en skibscontainer på hver af kommunens fem genbrugspladser. Her kan borgerne sætte ting, de vil donere til genbrug. Genstandene afhentes af frivillige foreninger, der er medlem af Fællesforeningen Lopper. Både personalet og borgerne og Fællesforeningen Lopper er glade for ordningen Der er indgået en skriftlig samarbejdsaftale mellem Kolding Kommune og Fællesforeningen om retningslinjerne for tømning af loppestationerne. Det er bestyrelsen, som laver tømningsplan ud fra den enkelte forenings ønsker. 24 GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE GRØN BALANCE 2013 KOLDING KOMMUNE 25

14 By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tlf

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger.

Samarbejdet er desuden projektorienteret og de enkelte projekter løfter fælles udfordringer og resulterer i innovative løsninger. Kultur, Miljø & Erhverv Plan og Gis Dato: 08-01-2015 Sagsnr.: 11/24940 Dok.løbenr.: 318239/14 Sagsbehandler: Anne Sofie Hartelius Direkte tlf.: 73767066 E-mail: ash@aabenraa.dk Aabenraa Kommune i Green

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål.

Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Bilag: Oversigt over nye Green Cities mål til udvælgelse. Der skal vælges mindst et delmål fra hver fælles målsætning og i alt mindst 10 mål. Målsætning: CO 2 -neutrale kommuner Delmål Status ift Herning

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs

Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Ny bæredygtighedspolitik for Syddjurs Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Syddjurs Kommune går til valg på en fælles politik for Bæredygtig Udvikling en målrettet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46

Natura 2000-handleplan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50. Habitatområde H46 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tved Kær Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Sumphullæbe, Tved

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12

Forord. Indhold. Forord 03. Indledning 05. regnskab 06. Green Cities 09. Grønne institutioner 11. Grøn Erhvervsvækst 12 er en grøn by CO2 11 Regnskab 2 Regnskab 211 Regnskab 211 3 Indhold Forord Forord 3 Indledning 5 regnskab 6 Green Cities 9 Grønne institutioner 11 Grøn Erhvervsvækst 12 Kommunens stærke grønne resultater

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere