Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling"

Transkript

1 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling

2 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling 1

3 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling KL 1. udgave, 1. oplag, 2003 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Peter Jakobsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: narayana press Produktion: Kommuneinformation A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pjece eller dele heraf er uden KL s skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 2

4 Forord Erhvervsfremmende aktiviteter er kommunernes væsentligste håndtag til at påvirke den regionaløkonomiske udvikling. Den aktuelle samfundsomstilling fra industri- til videnøkonomi betyder, at traditionelle erhvervspolitiske aktiver som fysisk lokalitet, infrastruktur mm. ikke længere alene afgør den økonomiske vækst. Virksomhedernes adgang til viden får en stadigt større betydning. Kommunernes strukturelle og geografiske forudsætninger er forskellige, og det er derfor forskelligt, hvordan denne udvikling påvirker den enkelte kommune. I denne håndbog har KL kortlagt fem forskellige kommunetyper med hver deres erhvervsudviklingsprofil. Det er 1) de hårde odds, 2) de traditionelle fornyere, 3) de naturlige lokomotiver, 4) naboerne og 5) de gode odds. De erhvervspolitiske håndtag, den ene kommune skal anvende for at skabe vækst, er derfor ikke nødvendigvis de samme, som en anden kommune skal anvende. Til brug for den enkelte kommunes erhvervspolitiske arbejde præsenterer KL desuden en konkret værktøjskasse, som anviser en række strategiske indsatsområder og redskaber, der kan skræddersys til og tilpasses den enkelte kommunes udfordringer. Med denne publikation ønsker KL således at give kommunerne inspiration til, hvordan de kan tilrettelægge deres erhvervspolitiske arbejde, så det bliver en hjælp til selvhjælp for udvikling og vækst. Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 3

5 4

6 Indhold 7 Introduktion og sammenfatning 7 Formål og Resume 11 Kapitel 1 Kommunal erhvervspolitik håndtag og fakta Hvorfor overhovedet en kommunal erhvervspolitik? Hvad siger lovgivningen? Kommunale erhvervspolitiske aktiviteter behovet for en sammentænkning Organisering af den erhvervspolitiske indsats Kommunernes ressourceanvendelse på erhvervspolitik Gør kommunerne det godt nok? 25 Kapitel 2 Fra Industri- til vidensamfund en realitet i kommunerne? Vidensbaseret erhvervsudvikling i alle kommuner Klyngedannelse 31 Kapitel 3 Målgruppebaseret kommunal erhvervsstrategi Kommunale hovedgrupperinger kommunetyper Hovedstrategier og værktøjskassen Delstrategi: Iværksætteri Delstrategi: Virksomhedstiltrækning Delstrategi: Virksomhedskonsolidering Delstrategi: Bosætning Delstrategi: Arbejdskraftudvikling Kommunetypens betydning for mål og midler 5

7 Kommunetype 1: De hårde odds Kommunetype 2: Traditionelle fornyere Kommunetype 3: Naturlige lokomotiver Kommunetype 4: Naboerne Kommunetype 5: De gode odds Oversigt: Det erhvervsrettede Reagensglas 50 Kapitel 4 Skræddersyet kommunal erhvervspolitik Fra A-Z i formulering af kommunal erhvervspolitik Fase 1 Opstart organisering, status og analyse Fase 2 klarlægning af udfordringer, visioner og mål Fase 3 Strategifasen Fase 4 Planer for gennemførelse, opfølgning og finansiering Best practise huskelisten 6

8 Introduktion og sammenfatning Formål og Resume Denne pjece er tænkt som en hjælp til selvhjælp til kommunerne i deres arbejde med erhvervspolitik. Hensigten er at give en række konkrete bud på, hvordan kommunen på et analytisk grundlag kan tilrettelægge og gennemføre en strategisk sammenhængende erhvervspolitik, så den matcher kommunens aktuelle og fremtidige udfordringer. Tanken har ikke været at komme med en facitliste. Målsætningen har mere været, at pjecen uanset erhvervspolitisk ståsted skal være vedkommende og inspirerende for alle kommuner i arbejdet med strategisk erhvervsudvikling. Kapitel 1 giver et billede af kommunal erhvervspolitik, som den ser ud her og nu. Kapitlet gennemgår systematisk den store palet af kommunale aktiviteter med betydning for erhvervslivet og rubricerer dem i fire overordnede opgavetyper: 1) Erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver i form af fx byggesagsbehandling og miljøtilladelser. 2) Borgerrettede service- og myndighedsopgaver der i et erhvervspolitisk perspektiv bidrager til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fx udbuddet af dagsinstitutioner og kulturtilbud. 3) Egentlig erhvervsrådgivning af virksomhederne, som i mange kommuner varetages af en erhvervschef. 4) Regionale vækst- og strategisamarbejder på tværs af kommunegrænser, som ofte er motiveret af en gensidig afhængighed kommunerne imellem. Med ovenstående brede definition af erhvervspolitik er et af kapitlets budskaber, at en koordineret indsats på tværs af fagforvaltninger er en forudsætning for en slagkraftig erhvervspolitik. Initiativer inden for arbejdsmarked, erhverv, uddannelse, bosætning, trafik, bolig og borgerservice, må derfor ses i sammenhæng og understøtte de fælles mål for erhvervsudvikling. Kapitlet præsenterer desuden en KL-landsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af virksomheder, der viser, at virksomhederne generelt anser de erhvervsrettede myndighedsopgaver og de borgerrettede serviceopgaver som de 7

9 væsentligste for at skabe et attraktivt erhvervsklima. Erhvervsservice vurderes mere som et nicheprodukt, der efterspørges af de få. Kapitel 2 skitserer nogle af de generelle udviklingstendenser, som påvirker erhvervsudviklingen og dermed de rammer inden for hvilke kommunerne hensigtsmæssigt sammensætter den erhvervspolitiske indsats. Indledningsvis introduceres begrebet videnøkonomi i en kommunal sammenhæng med dets fokus på menneskelige ressourcer frem for maskiner. Alle taler om videnøkonomiens indtog som et faktum ofte uden dokumentation. Derfor analyseres vidensøkonomiske tendenser på kommuneniveau, bl.a. ved at se på beskæftigelsesudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper. Det dokumenteres, at videnøkonomien i en vis udstrækning berører alle kommuner. Som en naturlig konsekvens heraf vil den del af erhvervspolitikken, som sigter på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, få stadig større betydning. Den anden del af kapitlet afdækker, hvorledes der på kommuneniveau p.g.a. specialisering og arbejdsdeling er tendens til klyngedannelse blandt virksomheder. Set med lokale briller er konsekvensen, at en kommune for at overleve på sigt, er nødt til at have egne eller være en del af regional styrkepositioner. Styrkepositioner, der kan skabe nye og udbygge eksisterende klynger og på den måde være modvægt til de arbejdspladser på andre områder, som forsvinder til andre regioners klynger. Kommunerne er således tvunget til at fokusere og understøtte forretningsområder, hvor man realistisk set kan blive førende og samtidig nedprioritere indsatsen over for andre forretningsområder. Kapitel 3 er hovedhjørnestenen i pjecen. Det er i dette kapitel, at der gives nogle bud på, hvorledes den enkelte kommune på det strategiske og operationelle plan kan tilrettelægge erhvervspolitikken. Udgangspunktet er, at kommunerne har forskellige strukturelle og geografiske forudsætninger og handlemuligheder. Første del af kapitlet forsøger derfor at identificere grupper af kommuner, der hver især har så mange lighedstræk, at det giver mening efterfølgende at pege på sammenfaldende strategiske handlemuligheder. På baggrund af faktorer, der omhandler erhvervs-, arbejdsmarkeds-, uddannelsesstruktur, pendlingsmønster og demografi, bliver kommuner, der rent statistisk ligner hinanden mest placeret i samme hovedgruppe. Resultatet af den statistiske analyse er, at der identificeres fem forskellige kommunetyper: med hver deres fælles profil: 1) De hårde odds 2) Traditionelle fornyere 3) Naturlige lokomotiver 4) Naboerne 5) De gode odds. 8

10 Andel del af kapitlet præsenterer en nyudviklet målgruppebaseret værktøjskasse, der forsøger at medtage samtlige de strategiske muligheder og indsatsområder, som en erhvervsstrategi kan indeholde. Værktøjskassen systematiserer således sammenhængen mellem mål og midler hvilke indsatsområder påvirker hvilke målgrupper. Når der sættes fokus på målgruppebaseret erhvervspolitik, kan initiativer grundlæggende karakteriseres som enten direkte virksomhedsrettet eller arbejdskraftrettet. Der defineres 3 virksomhedsrettede delstrategier målrettet henholdsvis iværksættere, potentielle tilflyttervirksomheder og etablerede virksomheder. Tilsvarende defineres 2 arbejdskraftrettede delstrategier alt efter om indsatsen er rettet mod tiltrækning af potentiel arbejdskraft eller udvikling af den eksisterende arbejdskraftressource. Kommunens samlede (hoved)strategi kan således opfattes som et mix af forskellige delstrategier, der hver indeholder en række handlemuligheder. For alle delstrategier gælder, at der skal tænkes i undermålgrupper hvilken type virksomheder og arbejdskraft skal indsatsen fokusere på? Sidste del af kapitlet kobler den erhvervsrettede værktøjskasse sammen med de fem identificerede kommunetyper. Det gøres ved for hver kommunetype at give et bud på strategiske overvejelser og handlemuligheder. Det kan også udtrykkes som: hvilke dele af værktøjskassen er særlig relevant for den enkelte kommunetype. Det illustrerer den pointe, at alle kommuner i princippet har adgang til den samme værktøjskasse men valg af konkret værktøj afhænger af kommunens forudsætninger og realistiske målsætninger. Ved at kigge på hvilken kommunetype man tilhører, kan den enkelte kommune således få inspiration til, hvilke strategiske udfordringer, temaer og løsningsmuligheder, der kunne være aktuelle for kommunen. Kapitel 4 udgør KL s kogebog for udarbejdelsen af en kommunal erhvervspolitik. Her beskrives, hvordan kommunen konkret griber opgaven an med at komme fra tegnebrættet til formulering af en skræddersyet erhvervspolitik. Dette gøres ved at opdele i fire faser. Første fase omhandler opstart, status og analysebehov. Specielt fokuseres, der på hvilke socioøkonomiske, erhvervsrettede og arbejdskraftrettede analyser, der bør foretages for at afdække kommunens erhvervspolitiske status, udviklingsbehov og muligheder. Næste fase er en afklaring af kommunens udfordringer, visioner og mål. På baggrund af beslutningsgrundlaget fra analysearbejdet afklares det på, hvilke områder der skal sættes ind, og hvad endemålet er. Tredje 9

11 skridt er strategifasen. Her lægger kommunen sig fast på den strategi jævnfør beskrivelsen i kapitel 3 der skal føre kommunen mod målet. Sidste fase dækker gennemførelse, opfølgning og finansiering. Det er i denne fase at strategien implementeres i praksis. Kapitlet afsluttes med Best-practice liste med 10 almengyldige råd om, hvilke forhold der skal tages højde for, hvis kommunen med størst mulig sandsynlighed skal ende op med en brugbar og anvendelsesorienteret erhvervspolitik. 10

12 Kapitel 1 Kommunal erhvervspolitik håndtag og fakta Kommunerne som centrale erhvervspolitiske aktører Kommunerne spiller på mange måder en central rolle i erhvervspolitikken. Det gælder uanset om kommunerne vælger at formulere aktiviteterne i en klar erhvervspolitisk sammenhæng eller ej. For det første er kommunerne umiddelbart den nærmeste indgang for virksomhedernes henvendelser til den offentlige sektor. For det andet varetager kommunerne en række service- og myndighedsfunktioner, der kræver en direkte kontakt med de enkelte virksomheder det gælder både kontrolopgaver og egentlige serviceopgaver målrettet virksomhederne. For det tredje varetager kommunerne en række af serviceopgaver, som har betydning for at tiltrække og fastholde de borgere, der udgør virksomhedernes arbejdskraftgrundlag. Sidstnævnte har fået en stadigt større betydning gennem de seneste 10 år i takt med en intensiveret konkurrence om arbejdskraften en udvikling der kun synes at fortsætte de kommende år. Sammenholdt med andre offentlige myndigheder har kommunerne således på forhånd en relativt stor palet af aktiviteter med betydning for virksomhederne. Det er aktiviteter, som påvirker erhvervsklimaet uanset om den enkelte kommune har tænkt det ind i en samlet erhvervspolitik. Og det er aktiviteter, som for flertallets vedkommende har en meget synlig og konkret betydning for den enkelte virksomhed både administrativt og økonomisk. Den meget konkrete betydning for den enkelte virksomhed er særligt for kommunernes erhvervspolitiske rolle sammenholdt med andre aktører på den erhvervspolitiske scene. Lægges dertil, at kommunerne har adgang og i vid udstrækning benytter denne adgang til i samme udstrækning som stat og amter at indgå regionale samarbejder, så kan kommunerne reelt vælge at spille en meget aktiv erhvervspolitisk rolle. 11

13 1.1. Hvorfor overhovedet en kommunal erhvervspolitik? Hele rationalet for at føre systematisk erhvervspolitik beror på, at det faktisk kan betale sig for kommunen. I en snæver kommunaløkonomisk forstand skal en vellykket erhvervspolitik i sidste instans kunne bidrage positivt på den kommunale bundlinie ved at forøge skatteprovenuet og sænke de sociale udgifter. Når den langtidsledige kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde øger det skattegrundlaget og sænker de sociale udgifter. Når en iværksætter lykkes med opstart af egen virksomhed bidrager det også til skatteprovenuet og beskæftigelsen i kommunen. Foruden de direkte kortsigtede gevinster ved en vellykket indsats skaber en vellykket erhvervspolitik samtidig positive dynamiske effekter. Det udtrykker sig bl.a. ved, at: virksomheder tiltrækker skatteborgere, der vil tæt på arbejdsstedet og andre virksomheder, som vil placere sig, hvor tingene sker gode skatteborgere tiltrækker virksomheder, der ønsker nem adgang til velkvalificeret arbejdskraft og andre skatteborgere, som vil bo i et attraktivt område Hvad siger lovgivningen? Kommunerne har ret, men ikke pligt til at føre erhvervspolitik. Det formelle grundlag for den kommunale indsats er lovbekendtgørelserne fra 1996 nr. 126 om lov om kommuner og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter og nr. 608 om lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber. Lovene blev oprindeligt vedtaget i 1992, men der er siden blevet foretaget mindre ændringer i lovteksten. Med lovgivningen har kommunerne mulighed for aktivt at medvirke til at skabe beskæftigelse og vækst, og til at understøtte de enkelte geografiske områders særlige udviklingsmuligheder. 12

14 De kommunale erhvervslove Lov 126 giver kommuner mulighed for at iværksætte og støtte erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter og anden erhvervsmæssig service. Lovens formål er at fremme kommunernes og amtskommunernes medvirken i den lokale erhvervsudvikling, at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling. I følge loven skal kommunal erhvervspolitik være af generel karakter, og aktiviteterne skal komme hele eller grupper af erhvervslivet til gode. Det er ikke tilladt for kommunerne at føre konkret erhvervspolitik, forstået som støtte til enkeltvirksomheder. Lov 608 giver kommuner mulighed for finansielt og ledelsesmæssigt at deltage i selskaber, der sælger viden, produkter og tjenesteydelser oparbejdet i kommunen. Gennemgående har kommunerne meget frie rammer for formuleringen af en erhvervspolitik, sammenlignet med vilkårene på andre kommunale serviceopgaver. Kommunerne kan reelt vælge helt at undlade at formulere en erhvervspolitik. I det omfang kommunerne vælger at formulere en erhvervspolitik, er der ligeledes frit spil for så vidt angår indhold og aktiviteter. Eneste klare begrænsning er naturligvis, at erhvervspolitikken ikke må resultere i direkte konkurrenceforvridende erhvervsstøtte, hvor kommunen giver økonomisk støtte til en enkelt virksomhed. Den kommunale erhvervspolitik skal sigte bredt og være til gavn for det samlede erhvervsliv Kommunale erhvervspolitiske aktiviteter behovet for en sammentænkning Erhvervspolitik i en kommune kan ikke afgrænses til ansættelse af en erhvervschef eller oprettelse af et erhvervskontor. Det er muligvis virksomhedernes indgang til kommunen, men de øvrige kommunale opgaver og aktiviteter med betydning for virksomheden bør formuleres i en sammenhæng. 13

15 Den erhvervspolitiske udfordring for den enkelte kommune består i sammentænkning af de aktiviteter med betydning for virksomhedernes vilkår og rammebetingelser. Dels af kommunens erhvervspolitiske rolle i en regional sammenhæng, hvor det regionale opland har stor betydning for den enkelte kommune fx i kraft af adgang til kvalificeret arbejdskraft, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, regionale samarbejdsprojekter som iværksætterkontaktpunkter mv. Dels en sammentænkning af de forskellige redskaber og aktiviteter i kommunen, der påvirker virksomhedernes vilkår. Dette kan dels ske i kommuneplaner, dels i en selvstændig erhvervspolitisk strategi. Kommunens varetagelse af deres service- og myndighedsopgaver påvirker erhvervslivet meget konkret. Opgaverne kan enten være direkte erhvervsrettede eksempelvis byggesagsbehandling, eller indirekte som led i den service, der tilbydes kommunens borgerne ex. dagtilbud. Førstnævnte har betydning i forhold den administrative og økonomiske belastning af virksomhederne. Sidstnævnte har betydning for virksomhedernes adgang til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Langt hovedparten af kommunerne tilbyder endvidere erhvervsservice. Heri ligger information og rådgivning til virksomhederne, fx iværksættere, i forhold til emner, der er væsentlige for deres udvikling. Endvidere er der skabt en naturlig indgang for virksomhedernes kontakt til kommunen. Erhvervsservice ligger ud over den service, kommunerne har pligt til at udøve som myndighed. Udover at varetage myndigheds- og serviceopgaver samt tilbyde erhvervsservice deltager flere kommuner i projekter af mere tværgående karakter, hvor vækst for hele regionen er målsætningen. Aktiviteterne af denne karakter har som udgangspunkt et længere tidsperspektiv og berører hele regionen. Der er typisk tale om strategiske samarbejder, som kan være tværkommunale, eller regionale ex. deltagelse i erhvervsknudepunkter eller i regionale erhvervssamarbejder med amter og stat. 14

16 Helt grundlæggende kan kommunernes erhvervspolitiske indsatser derfor også opdeles i fire typer: 1. Erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver, 2. Borgerrettede service- og myndighedsopgaver i forhold til rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft, 3. Egentlig erhvervsrådgivning af virksomheder 4. Regionale vækst- og strategisamarbejder på tværs af kommunegrænser Der vil i sagens natur være forskel mellem kommuner i deres brug af de forskellige instrumenter, som kan tænkes ind i en erhvervspolitisk sammenhæng. Erhvervsrettede myndighedsopgaver Kommunernes håndtering af de erhvervsrettede myndighedsopgaver påvirker virksomhederne direkte. Fx kan en smidig og hurtig sagsbehandling, og en koordineret indsats mellem forskellige tilsynsopgaver lette den administrative belastning af virksomhederne. De erhvervsrettede myndighedsopgaver består i fastsættelse og opkrævning af skatter, afgifter og gebyrer, fx dækningsafgift, grundskyldspromille, affalds- og vandafledningsbidrag kontrolopgaver. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne fysisk planlægning fx ved udlæg og modning af erhvervsarealer, anlæg og vedligeholdelse af kommuneveje forsyning af fx el, gas, vand og varme. Borgerrettede service- og myndighedsopgaver Kommunerne kan gøre en særlig indsats for at skabe gode vilkår for borgerne, og derved bidrage til fastholdelse og tiltrækning af relevant og velkvalificeret arbejdskraft. De arbejdskraftrettede opgaver ligger inden for følgende områder: bosætning fx ved at attraktive bomiljøer med god adgang til infrastruktur, indkøbsmuligheder pasning og uddannelse. Fx er en god folkeskole og pasningsmuligheder vigtig for at tiltrække børnefamilier kultur og fritid fx biblioteks-, museums-, musik- og teaterområdet idrætsforeninger, aftenskoler mm. Arbejdsmarkedsrettede myndighedsopgaver fx udbetaling af sygedagpenge, medvirken til fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne gennem oprettelse af flex- eller skånejobs. 15

17 Erhvervsservice Kommunerne har generelt et meget tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og tilrettelægger store dele af erhvervsservicen i samarbejde med virksomhederne, som ofte er part i et erhvervskontor. Indholdet i erhvervsserviceopgaverne er kort beskrevet information og rådgivning bl.a. til iværksættere og potentielle tilflyttervirksomheder, og henvisning til andre rådgivningsinstanser gennemførelse af lokale erhvervsfremmende projekter fx: kurser for iværksættere om start af egen virksomhed, eksportchefleasingordning for virksomheder, der vil satse på eksportfremme, eller informationskampagner for turismefremme national og international interessevaretagelse/markedsføring fx af kommunen som et godt sted at bo eller at etablere virksomhed internationale aktiviteter fx EU-programmer, eksportfremme, landets større kommuner har kontorer i Bruxelles, hvorfra de kan rådgive og formidle viden om støttemuligheder og kontakt til udenlandske myndigheder. Regional vækst og strategiudvikling Kommunernes motivation for at indgå i tværkommunale og/eller regionale erhvervssamarbejder er primært drevet af en erkendelse af en gensidig afhængighed kommunerne imellem. Væksten og dermed indtægtsgrundlaget i kommunen vil være påvirket i de omkringliggende kommuner. Mens udførelsen af kommunernes myndighedsopgaver og erhvervsservicen søger at imødekomme virksomhedernes servicebehov her og nu, søges der med samarbejderne gennemført et langsigtet strategiarbejde for den regionale erhvervsudvikling. Samarbejdet handler om en række forskellige emner, der alle har direkte eller indirekte betydning for erhvervsudviklingen, herunder bosætning, uddannelse, kompetenceudvikling, forskning, innovation og informationsteknologi. Form og indhold er forskellig fra samarbejde til samarbejde, ligesom ambitionsniveau og deltagersammensætningen varierer. Et fællestræk ved samarbejderne er imidlertid, at de typisk har et langsigtet perspektiv ligesom indsats ikke nødvendigvis kommer den enkelte kommunes virksomheder til gode. 16

18 Fakta om kommuners deltagelse i strategiske samarbejder 240 ud af 275 danske kommuner deltager i mindst et formelt erhvervspolitisk samarbejde med andre kommuner. 78 kommuner deltager i mere end et samarbejde. En opgørelse fra slutningen af 2000 viser, at der i alt er etableret 58 kommunale erhvervspolitiske samarbejder inkl. HUR, Jylland- Fyn og Vestsjælland-Storstrøm. Nedenfor er nævnt 3 forskellige typer og samarbejder, som kommunerne kan være organiseret i. Erhvervsknudepunkter Et erhvervsknudepunkt er et debatforum for lokale og regionale erhvervsfremmeaktører, og danner en organisatorisk ramme om de strategiske erhvervspolitiske overvejelser i en region. Knudepunkterne skal bidrage til at udvikle og forny de regionale rammebetingelser, ved at skabe en større grad af dialog og koordinering mellem de erhvervspolitiske aktører i regionen. Deltagere i et erhvervsknudepunkt er regionale og lokale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske aktører som f.eks. kommuner, amter, erhvervsorganisationer, Regionale Arbejdsmarkedsråd, erhvervsråd og TIC-centre. Regionale iværksætterkontaktpunkter Regionale iværksætterkontaktpunkter er blevet oprettet som en del af Iværksætterpakke II, hvor iværksætterindsatsen bygges op omkring et netværk af kontaktpunkter, hvor iværksættere kan henvende sig for at få rådgivning i forbindelse med virksomhedsstart. Der er etableret i alt 15 kontaktpunkter, hvor amter, kommuner, private og offentlige institutioner samarbejder om iværksætterindsatsen. Staten medfinansierer en del af Iværksætterpakkens opstart. Foreløbigt er der afsat midler frem til Regeringen præsenterede en ny iværksætterhandlingsplan i januar 2003, hvoraf det fremgår, at TiC og kontaktpunkterne vil blive lagt sammen med henblik på at skabe et enstrenget erhvervsservicesystem. Antallet af de nuværende centre reduceres til mellem 5-10 enheder. Med regeringens handlingsplan for iværksættere afsættes der 5 mio. kr. årligt til reform af erhvervsservice. 17

19 Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Regionale erhvervsudviklingsprogrammer omfatter målsætninger, strategier og midler for et områdes erhvervsmæssige udvikling. Amter og kommuner kan deltage i demonstrationsprojekter under de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Målet er at skabe større sammenhæng og effektivitet i den regionale erhvervspolitiske indsats ved, at der lokalt og regionalt tænkes i helheder i stedet for sektorpolitisk Organisering af den erhvervspolitiske indsats Mens kommunerne varetager service- og myndighedsopgaverne internt i den kommunale forvaltning, er der forskel på deres organisering af erhvervsservicen. Langt de fleste kommuner har, enten alene eller i samarbejde med andre kommuner oprettet selvstændige erhvervskontorer til at varetage den kommunale erhvervsservice. Andre steder løses opgaven i den kommunale forvaltning. Udover at drive lokale erhvervskontorer støtter kommunerne lokale erhvervsråd, erhvervsforeninger mv., ligesom der mange steder ydes støtte til regionale erhvervspolitiske aktører såsom iværksætterkontaktpunkter, forskerparker mv. I gennem de seneste 10 år synes der at kunne spores en ændring i erhvervschefernes rolle. Hvor erhvervschefer tidligere brugte stort set alt deres tid på erhvervsservice i form af specielt individuel virksomhedskontakt, er billedet et andet i dag. Erhvervschefers opgave har i mange kommuner bevæget sig fra den individuelle rådgivning til også at omfatte et strategisk samspil med kommunen om at udvikle og gennemføre en kommunal erhvervspolitik i bred forstand, der blandt andet vedrører erhvervsrettede og borgerrelaterede service- og myndighedsopgaver. Generelt må det siges, at en sådan forskydning i erhvervschefernes rolle også er påkrævet, hvis erhvervscheferne skal fastholde deres eksistensberettigelse. En anden trend i tiden er, at kommunerne arbejder med at koordinere virksomhedsserviceopgaven både politisk og internt i forvaltningen. Flere kommuner har oprettet et politisk udvalg under kommunalbestyrelsen, som varetager den erhvervspolitiske opgave. Opgaven defineres og koordineres også i Kommunal- 18

20 planerne, hvilket også sikrer, at opgaven koordineres og sammentænkes mellem kommunalforvaltningens forskellige afdelinger og kontorer. Fakta om kommunale erhvervskontorer Erhvervspolitisk arbejde via erhvervskontorer Der er i dag ca. 102 erhvervschefer 1. Størsteparten af disse, er chefer for kommunale erhvervskontorer, mens et mindretal er chefer for fælleskommunale erhvervskontorer. Erhvervskontorerne har ofte en bestyrelse, hvor både politikere og erhvervsfolk er repræsenteret. Finansiering sker ofte i samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Erhvervspolitisk arbejde uden selvstændigt erhvervskontor De kommuner, der ikke har et erhvervskontor kan inddeles i tre grupper. Den første gruppe består af større kommuner, som har integreret den erhvervspolitiske indsats i forvaltningen, evt. i form af en selvstændig erhvervsafdeling. Den anden gruppe består af mindre kommuner, som har valgt kun i begrænset omfang at prioritere det erhvervspolitiske arbejde, og som derfor kun arbejder med dette ad hoc. Prioriteringen kan bl.a. skyldes begrænsede ressourcer eller, at det ikke skønnes nødvendigt at have en større erhvervspolitisk indsats. Det er ofte kommunaldirektøren, der varetager de erhvervspolitiske opgaver i disse kommuner. Den tredje gruppe består af kommuner, der ikke har deres eget erhvervskontor, men som i samarbejde med andre kommuner driver et sådant Kommunernes ressourceanvendelse på erhvervspolitik Der er stor usikkerhed om størrelsen af den kommunale ressourceanvendelse på erhvervspolitik. Særligt med en bred definition af erhvervspolitik er det svært at give et præcist bud på, hvor stor ressourceanvendelsen er, fordi mange forskellige service- og myndighedsområder inddrages direkte og indirekte i det erhvervspolitiske arbejde. Men også uens konteringspraksis i kommunerne har betydning for muligheden af at give et troværdigt billede af ressourceanvendelsen. 1 Danske Erhvervschefers Fællesråd, marts

21 KL-kommunerne har i 2001 konteret ca. 347 mio. kr. og i 2002 budgetteret med ca. 367 mio. kr. til erhvervs- og turismefremme. Dertil kommer aktiviteter, som indtænkes i det erhvervspolitiske arbejde, men som ikke meningsfyldt kan angives som en ren erhvervspolitisk udgift og derfor ikke konteres på erhvervs- og turismefremme kontoen. Det kan eksempelvis være en satsning på attraktive kulturtilbud, der skal tiltrække veluddannet arbejdskraft. Eller ekstra ressourcer til en hurtig byggesagsbehandling. Til sammenligning var amternes (inkl. København og Frederiksberg) ressourceanvendelse på erhvervsfremme og turisme i 2001 ca. 201 mio. kr. og i 2002 er der budgetteret med ca. 271 mio. kr. Faktaboks Horsens erhvervspolitiske ressourceforbrug Horsens Kommune har i september 2002 gennemført en analyse af kommunens ressourceanvendelse på erhvervs- og turismepolitik. I analysen er der anlagt en bred definition af den kommunale erhvervs- og turismefremmeindsats, og der medtages således tilskud, som ifølge konteringsreglerne skal opføres andetsteds i det kommunale budget- og regnskabssystem end på konto Kommunens analyse viser, at den siden 1992 har fordoblet sine erhvervspolitiske udgifter fra 5,5 mio. kr. i 1992 til 10,4 mio. kr. i Heraf er kun de 7,5 mio. kr. registreret på konto Med en bred definition af kommunal erhvervspolitik er der således et større erhvervspolitisk ressourceforbrug, der ikke umiddelbart fremgår af de kommunale regnskaber Gør kommunerne det godt nok? Med den brede vifte af erhvervsrelaterede opgaver, hviler der et stort ansvar på kommunerne. Et godt erhvervsklima er i høj grad noget kommunerne har indflydelse på. Men hvordan står det til med kvaliteten af de erhvervsrettede kommunale ydelser? Er de tilfredse med løsningen af de basale kommunale erhvervsrettede myndighedsopgaver? Bruger de tilbudene om rådgivning og information i erhvervs- 20

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Erhvervsservice i en erhvervspolitisk ramme -En ny erhvervsfremmestruktur i Haderslev

Erhvervsservice i en erhvervspolitisk ramme -En ny erhvervsfremmestruktur i Haderslev Erhvervsservice i en erhvervspolitisk ramme -En ny erhvervsfremmestruktur i Haderslev Vækst i en kommune skabes i et samspil med de rammer, som Stat, Region og Kommune stiller til rådighed for private

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. 71 72 7. Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi Budget 2014 på politikområder, Drift: Politikområder U/ Budget 2014 Erhverv og Turisme U 6.642.300

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 IDEKATALOG FRA ERHVERVSKONFERENCE DEN 27. MAJ I FURESØ MARINA 1. Bedre muligheder for væksterhverv Oprette en accountmanager / erhvervsmentor som indgang

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Indstilling. Syvkommune-samarbejdet: fortsættelse af aftalen i perioden. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 22.

Indstilling. Syvkommune-samarbejdet: fortsættelse af aftalen i perioden. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 22. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 22. oktober 2007 Syvkommune-samarbejdet: fortsættelse af aftalen i perioden 2008-2010 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009

Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf. V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Kommunernes lokale erhvervsfremme, erhvervsservice samt styring heraf V/ Susanne Nørlund Munk, KL Herning d. 31. marts 2009 Agenda Del I: Kommunerne og erhvervspolitikken Del II: Styring af den lokale

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

UDVIKLINGSRÅD SØNDERJYLLAND URS HANDLINGSPLAN

UDVIKLINGSRÅD SØNDERJYLLAND URS HANDLINGSPLAN UDVIKLINGSRÅD SØNDERJYLLAND URS HANDLINGSPLAN Sekretariatet for URS, Sønderjyllands Amt, marts 2004 Udviklingsafdelingen, Amtsgården, skelbækvej 2, 6200 Aabenraa Vicekontorchef Mette Pilgaard, tlf. direkte:

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige

Læs mere

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik

Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Tidsplan 2007-2009 for Ballerup Kommunes erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets medlemmer: (A) Henrik Bolberg Formand (A) Ley Plum Næstformand (A) Dorris

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere