Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling"

Transkript

1 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling

2 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling 1

3 Hjælp til selvhjælp via strategisk erhvervsudvikling KL 1. udgave, 1. oplag, 2003 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Peter Jakobsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: narayana press Produktion: Kommuneinformation A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pjece eller dele heraf er uden KL s skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 2

4 Forord Erhvervsfremmende aktiviteter er kommunernes væsentligste håndtag til at påvirke den regionaløkonomiske udvikling. Den aktuelle samfundsomstilling fra industri- til videnøkonomi betyder, at traditionelle erhvervspolitiske aktiver som fysisk lokalitet, infrastruktur mm. ikke længere alene afgør den økonomiske vækst. Virksomhedernes adgang til viden får en stadigt større betydning. Kommunernes strukturelle og geografiske forudsætninger er forskellige, og det er derfor forskelligt, hvordan denne udvikling påvirker den enkelte kommune. I denne håndbog har KL kortlagt fem forskellige kommunetyper med hver deres erhvervsudviklingsprofil. Det er 1) de hårde odds, 2) de traditionelle fornyere, 3) de naturlige lokomotiver, 4) naboerne og 5) de gode odds. De erhvervspolitiske håndtag, den ene kommune skal anvende for at skabe vækst, er derfor ikke nødvendigvis de samme, som en anden kommune skal anvende. Til brug for den enkelte kommunes erhvervspolitiske arbejde præsenterer KL desuden en konkret værktøjskasse, som anviser en række strategiske indsatsområder og redskaber, der kan skræddersys til og tilpasses den enkelte kommunes udfordringer. Med denne publikation ønsker KL således at give kommunerne inspiration til, hvordan de kan tilrettelægge deres erhvervspolitiske arbejde, så det bliver en hjælp til selvhjælp for udvikling og vækst. Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 3

5 4

6 Indhold 7 Introduktion og sammenfatning 7 Formål og Resume 11 Kapitel 1 Kommunal erhvervspolitik håndtag og fakta Hvorfor overhovedet en kommunal erhvervspolitik? Hvad siger lovgivningen? Kommunale erhvervspolitiske aktiviteter behovet for en sammentænkning Organisering af den erhvervspolitiske indsats Kommunernes ressourceanvendelse på erhvervspolitik Gør kommunerne det godt nok? 25 Kapitel 2 Fra Industri- til vidensamfund en realitet i kommunerne? Vidensbaseret erhvervsudvikling i alle kommuner Klyngedannelse 31 Kapitel 3 Målgruppebaseret kommunal erhvervsstrategi Kommunale hovedgrupperinger kommunetyper Hovedstrategier og værktøjskassen Delstrategi: Iværksætteri Delstrategi: Virksomhedstiltrækning Delstrategi: Virksomhedskonsolidering Delstrategi: Bosætning Delstrategi: Arbejdskraftudvikling Kommunetypens betydning for mål og midler 5

7 Kommunetype 1: De hårde odds Kommunetype 2: Traditionelle fornyere Kommunetype 3: Naturlige lokomotiver Kommunetype 4: Naboerne Kommunetype 5: De gode odds Oversigt: Det erhvervsrettede Reagensglas 50 Kapitel 4 Skræddersyet kommunal erhvervspolitik Fra A-Z i formulering af kommunal erhvervspolitik Fase 1 Opstart organisering, status og analyse Fase 2 klarlægning af udfordringer, visioner og mål Fase 3 Strategifasen Fase 4 Planer for gennemførelse, opfølgning og finansiering Best practise huskelisten 6

8 Introduktion og sammenfatning Formål og Resume Denne pjece er tænkt som en hjælp til selvhjælp til kommunerne i deres arbejde med erhvervspolitik. Hensigten er at give en række konkrete bud på, hvordan kommunen på et analytisk grundlag kan tilrettelægge og gennemføre en strategisk sammenhængende erhvervspolitik, så den matcher kommunens aktuelle og fremtidige udfordringer. Tanken har ikke været at komme med en facitliste. Målsætningen har mere været, at pjecen uanset erhvervspolitisk ståsted skal være vedkommende og inspirerende for alle kommuner i arbejdet med strategisk erhvervsudvikling. Kapitel 1 giver et billede af kommunal erhvervspolitik, som den ser ud her og nu. Kapitlet gennemgår systematisk den store palet af kommunale aktiviteter med betydning for erhvervslivet og rubricerer dem i fire overordnede opgavetyper: 1) Erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver i form af fx byggesagsbehandling og miljøtilladelser. 2) Borgerrettede service- og myndighedsopgaver der i et erhvervspolitisk perspektiv bidrager til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fx udbuddet af dagsinstitutioner og kulturtilbud. 3) Egentlig erhvervsrådgivning af virksomhederne, som i mange kommuner varetages af en erhvervschef. 4) Regionale vækst- og strategisamarbejder på tværs af kommunegrænser, som ofte er motiveret af en gensidig afhængighed kommunerne imellem. Med ovenstående brede definition af erhvervspolitik er et af kapitlets budskaber, at en koordineret indsats på tværs af fagforvaltninger er en forudsætning for en slagkraftig erhvervspolitik. Initiativer inden for arbejdsmarked, erhverv, uddannelse, bosætning, trafik, bolig og borgerservice, må derfor ses i sammenhæng og understøtte de fælles mål for erhvervsudvikling. Kapitlet præsenterer desuden en KL-landsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af virksomheder, der viser, at virksomhederne generelt anser de erhvervsrettede myndighedsopgaver og de borgerrettede serviceopgaver som de 7

9 væsentligste for at skabe et attraktivt erhvervsklima. Erhvervsservice vurderes mere som et nicheprodukt, der efterspørges af de få. Kapitel 2 skitserer nogle af de generelle udviklingstendenser, som påvirker erhvervsudviklingen og dermed de rammer inden for hvilke kommunerne hensigtsmæssigt sammensætter den erhvervspolitiske indsats. Indledningsvis introduceres begrebet videnøkonomi i en kommunal sammenhæng med dets fokus på menneskelige ressourcer frem for maskiner. Alle taler om videnøkonomiens indtog som et faktum ofte uden dokumentation. Derfor analyseres vidensøkonomiske tendenser på kommuneniveau, bl.a. ved at se på beskæftigelsesudviklingen for forskellige uddannelsesgrupper. Det dokumenteres, at videnøkonomien i en vis udstrækning berører alle kommuner. Som en naturlig konsekvens heraf vil den del af erhvervspolitikken, som sigter på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, få stadig større betydning. Den anden del af kapitlet afdækker, hvorledes der på kommuneniveau p.g.a. specialisering og arbejdsdeling er tendens til klyngedannelse blandt virksomheder. Set med lokale briller er konsekvensen, at en kommune for at overleve på sigt, er nødt til at have egne eller være en del af regional styrkepositioner. Styrkepositioner, der kan skabe nye og udbygge eksisterende klynger og på den måde være modvægt til de arbejdspladser på andre områder, som forsvinder til andre regioners klynger. Kommunerne er således tvunget til at fokusere og understøtte forretningsområder, hvor man realistisk set kan blive førende og samtidig nedprioritere indsatsen over for andre forretningsområder. Kapitel 3 er hovedhjørnestenen i pjecen. Det er i dette kapitel, at der gives nogle bud på, hvorledes den enkelte kommune på det strategiske og operationelle plan kan tilrettelægge erhvervspolitikken. Udgangspunktet er, at kommunerne har forskellige strukturelle og geografiske forudsætninger og handlemuligheder. Første del af kapitlet forsøger derfor at identificere grupper af kommuner, der hver især har så mange lighedstræk, at det giver mening efterfølgende at pege på sammenfaldende strategiske handlemuligheder. På baggrund af faktorer, der omhandler erhvervs-, arbejdsmarkeds-, uddannelsesstruktur, pendlingsmønster og demografi, bliver kommuner, der rent statistisk ligner hinanden mest placeret i samme hovedgruppe. Resultatet af den statistiske analyse er, at der identificeres fem forskellige kommunetyper: med hver deres fælles profil: 1) De hårde odds 2) Traditionelle fornyere 3) Naturlige lokomotiver 4) Naboerne 5) De gode odds. 8

10 Andel del af kapitlet præsenterer en nyudviklet målgruppebaseret værktøjskasse, der forsøger at medtage samtlige de strategiske muligheder og indsatsområder, som en erhvervsstrategi kan indeholde. Værktøjskassen systematiserer således sammenhængen mellem mål og midler hvilke indsatsområder påvirker hvilke målgrupper. Når der sættes fokus på målgruppebaseret erhvervspolitik, kan initiativer grundlæggende karakteriseres som enten direkte virksomhedsrettet eller arbejdskraftrettet. Der defineres 3 virksomhedsrettede delstrategier målrettet henholdsvis iværksættere, potentielle tilflyttervirksomheder og etablerede virksomheder. Tilsvarende defineres 2 arbejdskraftrettede delstrategier alt efter om indsatsen er rettet mod tiltrækning af potentiel arbejdskraft eller udvikling af den eksisterende arbejdskraftressource. Kommunens samlede (hoved)strategi kan således opfattes som et mix af forskellige delstrategier, der hver indeholder en række handlemuligheder. For alle delstrategier gælder, at der skal tænkes i undermålgrupper hvilken type virksomheder og arbejdskraft skal indsatsen fokusere på? Sidste del af kapitlet kobler den erhvervsrettede værktøjskasse sammen med de fem identificerede kommunetyper. Det gøres ved for hver kommunetype at give et bud på strategiske overvejelser og handlemuligheder. Det kan også udtrykkes som: hvilke dele af værktøjskassen er særlig relevant for den enkelte kommunetype. Det illustrerer den pointe, at alle kommuner i princippet har adgang til den samme værktøjskasse men valg af konkret værktøj afhænger af kommunens forudsætninger og realistiske målsætninger. Ved at kigge på hvilken kommunetype man tilhører, kan den enkelte kommune således få inspiration til, hvilke strategiske udfordringer, temaer og løsningsmuligheder, der kunne være aktuelle for kommunen. Kapitel 4 udgør KL s kogebog for udarbejdelsen af en kommunal erhvervspolitik. Her beskrives, hvordan kommunen konkret griber opgaven an med at komme fra tegnebrættet til formulering af en skræddersyet erhvervspolitik. Dette gøres ved at opdele i fire faser. Første fase omhandler opstart, status og analysebehov. Specielt fokuseres, der på hvilke socioøkonomiske, erhvervsrettede og arbejdskraftrettede analyser, der bør foretages for at afdække kommunens erhvervspolitiske status, udviklingsbehov og muligheder. Næste fase er en afklaring af kommunens udfordringer, visioner og mål. På baggrund af beslutningsgrundlaget fra analysearbejdet afklares det på, hvilke områder der skal sættes ind, og hvad endemålet er. Tredje 9

11 skridt er strategifasen. Her lægger kommunen sig fast på den strategi jævnfør beskrivelsen i kapitel 3 der skal føre kommunen mod målet. Sidste fase dækker gennemførelse, opfølgning og finansiering. Det er i denne fase at strategien implementeres i praksis. Kapitlet afsluttes med Best-practice liste med 10 almengyldige råd om, hvilke forhold der skal tages højde for, hvis kommunen med størst mulig sandsynlighed skal ende op med en brugbar og anvendelsesorienteret erhvervspolitik. 10

12 Kapitel 1 Kommunal erhvervspolitik håndtag og fakta Kommunerne som centrale erhvervspolitiske aktører Kommunerne spiller på mange måder en central rolle i erhvervspolitikken. Det gælder uanset om kommunerne vælger at formulere aktiviteterne i en klar erhvervspolitisk sammenhæng eller ej. For det første er kommunerne umiddelbart den nærmeste indgang for virksomhedernes henvendelser til den offentlige sektor. For det andet varetager kommunerne en række service- og myndighedsfunktioner, der kræver en direkte kontakt med de enkelte virksomheder det gælder både kontrolopgaver og egentlige serviceopgaver målrettet virksomhederne. For det tredje varetager kommunerne en række af serviceopgaver, som har betydning for at tiltrække og fastholde de borgere, der udgør virksomhedernes arbejdskraftgrundlag. Sidstnævnte har fået en stadigt større betydning gennem de seneste 10 år i takt med en intensiveret konkurrence om arbejdskraften en udvikling der kun synes at fortsætte de kommende år. Sammenholdt med andre offentlige myndigheder har kommunerne således på forhånd en relativt stor palet af aktiviteter med betydning for virksomhederne. Det er aktiviteter, som påvirker erhvervsklimaet uanset om den enkelte kommune har tænkt det ind i en samlet erhvervspolitik. Og det er aktiviteter, som for flertallets vedkommende har en meget synlig og konkret betydning for den enkelte virksomhed både administrativt og økonomisk. Den meget konkrete betydning for den enkelte virksomhed er særligt for kommunernes erhvervspolitiske rolle sammenholdt med andre aktører på den erhvervspolitiske scene. Lægges dertil, at kommunerne har adgang og i vid udstrækning benytter denne adgang til i samme udstrækning som stat og amter at indgå regionale samarbejder, så kan kommunerne reelt vælge at spille en meget aktiv erhvervspolitisk rolle. 11

13 1.1. Hvorfor overhovedet en kommunal erhvervspolitik? Hele rationalet for at føre systematisk erhvervspolitik beror på, at det faktisk kan betale sig for kommunen. I en snæver kommunaløkonomisk forstand skal en vellykket erhvervspolitik i sidste instans kunne bidrage positivt på den kommunale bundlinie ved at forøge skatteprovenuet og sænke de sociale udgifter. Når den langtidsledige kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde øger det skattegrundlaget og sænker de sociale udgifter. Når en iværksætter lykkes med opstart af egen virksomhed bidrager det også til skatteprovenuet og beskæftigelsen i kommunen. Foruden de direkte kortsigtede gevinster ved en vellykket indsats skaber en vellykket erhvervspolitik samtidig positive dynamiske effekter. Det udtrykker sig bl.a. ved, at: virksomheder tiltrækker skatteborgere, der vil tæt på arbejdsstedet og andre virksomheder, som vil placere sig, hvor tingene sker gode skatteborgere tiltrækker virksomheder, der ønsker nem adgang til velkvalificeret arbejdskraft og andre skatteborgere, som vil bo i et attraktivt område Hvad siger lovgivningen? Kommunerne har ret, men ikke pligt til at føre erhvervspolitik. Det formelle grundlag for den kommunale indsats er lovbekendtgørelserne fra 1996 nr. 126 om lov om kommuner og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter og nr. 608 om lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber. Lovene blev oprindeligt vedtaget i 1992, men der er siden blevet foretaget mindre ændringer i lovteksten. Med lovgivningen har kommunerne mulighed for aktivt at medvirke til at skabe beskæftigelse og vækst, og til at understøtte de enkelte geografiske områders særlige udviklingsmuligheder. 12

14 De kommunale erhvervslove Lov 126 giver kommuner mulighed for at iværksætte og støtte erhvervsudviklingsaktiviteter i form af information, rådgivning, erhvervsudviklingsprojekter og anden erhvervsmæssig service. Lovens formål er at fremme kommunernes og amtskommunernes medvirken i den lokale erhvervsudvikling, at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling. I følge loven skal kommunal erhvervspolitik være af generel karakter, og aktiviteterne skal komme hele eller grupper af erhvervslivet til gode. Det er ikke tilladt for kommunerne at føre konkret erhvervspolitik, forstået som støtte til enkeltvirksomheder. Lov 608 giver kommuner mulighed for finansielt og ledelsesmæssigt at deltage i selskaber, der sælger viden, produkter og tjenesteydelser oparbejdet i kommunen. Gennemgående har kommunerne meget frie rammer for formuleringen af en erhvervspolitik, sammenlignet med vilkårene på andre kommunale serviceopgaver. Kommunerne kan reelt vælge helt at undlade at formulere en erhvervspolitik. I det omfang kommunerne vælger at formulere en erhvervspolitik, er der ligeledes frit spil for så vidt angår indhold og aktiviteter. Eneste klare begrænsning er naturligvis, at erhvervspolitikken ikke må resultere i direkte konkurrenceforvridende erhvervsstøtte, hvor kommunen giver økonomisk støtte til en enkelt virksomhed. Den kommunale erhvervspolitik skal sigte bredt og være til gavn for det samlede erhvervsliv Kommunale erhvervspolitiske aktiviteter behovet for en sammentænkning Erhvervspolitik i en kommune kan ikke afgrænses til ansættelse af en erhvervschef eller oprettelse af et erhvervskontor. Det er muligvis virksomhedernes indgang til kommunen, men de øvrige kommunale opgaver og aktiviteter med betydning for virksomheden bør formuleres i en sammenhæng. 13

15 Den erhvervspolitiske udfordring for den enkelte kommune består i sammentænkning af de aktiviteter med betydning for virksomhedernes vilkår og rammebetingelser. Dels af kommunens erhvervspolitiske rolle i en regional sammenhæng, hvor det regionale opland har stor betydning for den enkelte kommune fx i kraft af adgang til kvalificeret arbejdskraft, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, regionale samarbejdsprojekter som iværksætterkontaktpunkter mv. Dels en sammentænkning af de forskellige redskaber og aktiviteter i kommunen, der påvirker virksomhedernes vilkår. Dette kan dels ske i kommuneplaner, dels i en selvstændig erhvervspolitisk strategi. Kommunens varetagelse af deres service- og myndighedsopgaver påvirker erhvervslivet meget konkret. Opgaverne kan enten være direkte erhvervsrettede eksempelvis byggesagsbehandling, eller indirekte som led i den service, der tilbydes kommunens borgerne ex. dagtilbud. Førstnævnte har betydning i forhold den administrative og økonomiske belastning af virksomhederne. Sidstnævnte har betydning for virksomhedernes adgang til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Langt hovedparten af kommunerne tilbyder endvidere erhvervsservice. Heri ligger information og rådgivning til virksomhederne, fx iværksættere, i forhold til emner, der er væsentlige for deres udvikling. Endvidere er der skabt en naturlig indgang for virksomhedernes kontakt til kommunen. Erhvervsservice ligger ud over den service, kommunerne har pligt til at udøve som myndighed. Udover at varetage myndigheds- og serviceopgaver samt tilbyde erhvervsservice deltager flere kommuner i projekter af mere tværgående karakter, hvor vækst for hele regionen er målsætningen. Aktiviteterne af denne karakter har som udgangspunkt et længere tidsperspektiv og berører hele regionen. Der er typisk tale om strategiske samarbejder, som kan være tværkommunale, eller regionale ex. deltagelse i erhvervsknudepunkter eller i regionale erhvervssamarbejder med amter og stat. 14

16 Helt grundlæggende kan kommunernes erhvervspolitiske indsatser derfor også opdeles i fire typer: 1. Erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver, 2. Borgerrettede service- og myndighedsopgaver i forhold til rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft, 3. Egentlig erhvervsrådgivning af virksomheder 4. Regionale vækst- og strategisamarbejder på tværs af kommunegrænser Der vil i sagens natur være forskel mellem kommuner i deres brug af de forskellige instrumenter, som kan tænkes ind i en erhvervspolitisk sammenhæng. Erhvervsrettede myndighedsopgaver Kommunernes håndtering af de erhvervsrettede myndighedsopgaver påvirker virksomhederne direkte. Fx kan en smidig og hurtig sagsbehandling, og en koordineret indsats mellem forskellige tilsynsopgaver lette den administrative belastning af virksomhederne. De erhvervsrettede myndighedsopgaver består i fastsættelse og opkrævning af skatter, afgifter og gebyrer, fx dækningsafgift, grundskyldspromille, affalds- og vandafledningsbidrag kontrolopgaver. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne fysisk planlægning fx ved udlæg og modning af erhvervsarealer, anlæg og vedligeholdelse af kommuneveje forsyning af fx el, gas, vand og varme. Borgerrettede service- og myndighedsopgaver Kommunerne kan gøre en særlig indsats for at skabe gode vilkår for borgerne, og derved bidrage til fastholdelse og tiltrækning af relevant og velkvalificeret arbejdskraft. De arbejdskraftrettede opgaver ligger inden for følgende områder: bosætning fx ved at attraktive bomiljøer med god adgang til infrastruktur, indkøbsmuligheder pasning og uddannelse. Fx er en god folkeskole og pasningsmuligheder vigtig for at tiltrække børnefamilier kultur og fritid fx biblioteks-, museums-, musik- og teaterområdet idrætsforeninger, aftenskoler mm. Arbejdsmarkedsrettede myndighedsopgaver fx udbetaling af sygedagpenge, medvirken til fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne gennem oprettelse af flex- eller skånejobs. 15

17 Erhvervsservice Kommunerne har generelt et meget tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv og tilrettelægger store dele af erhvervsservicen i samarbejde med virksomhederne, som ofte er part i et erhvervskontor. Indholdet i erhvervsserviceopgaverne er kort beskrevet information og rådgivning bl.a. til iværksættere og potentielle tilflyttervirksomheder, og henvisning til andre rådgivningsinstanser gennemførelse af lokale erhvervsfremmende projekter fx: kurser for iværksættere om start af egen virksomhed, eksportchefleasingordning for virksomheder, der vil satse på eksportfremme, eller informationskampagner for turismefremme national og international interessevaretagelse/markedsføring fx af kommunen som et godt sted at bo eller at etablere virksomhed internationale aktiviteter fx EU-programmer, eksportfremme, landets større kommuner har kontorer i Bruxelles, hvorfra de kan rådgive og formidle viden om støttemuligheder og kontakt til udenlandske myndigheder. Regional vækst og strategiudvikling Kommunernes motivation for at indgå i tværkommunale og/eller regionale erhvervssamarbejder er primært drevet af en erkendelse af en gensidig afhængighed kommunerne imellem. Væksten og dermed indtægtsgrundlaget i kommunen vil være påvirket i de omkringliggende kommuner. Mens udførelsen af kommunernes myndighedsopgaver og erhvervsservicen søger at imødekomme virksomhedernes servicebehov her og nu, søges der med samarbejderne gennemført et langsigtet strategiarbejde for den regionale erhvervsudvikling. Samarbejdet handler om en række forskellige emner, der alle har direkte eller indirekte betydning for erhvervsudviklingen, herunder bosætning, uddannelse, kompetenceudvikling, forskning, innovation og informationsteknologi. Form og indhold er forskellig fra samarbejde til samarbejde, ligesom ambitionsniveau og deltagersammensætningen varierer. Et fællestræk ved samarbejderne er imidlertid, at de typisk har et langsigtet perspektiv ligesom indsats ikke nødvendigvis kommer den enkelte kommunes virksomheder til gode. 16

18 Fakta om kommuners deltagelse i strategiske samarbejder 240 ud af 275 danske kommuner deltager i mindst et formelt erhvervspolitisk samarbejde med andre kommuner. 78 kommuner deltager i mere end et samarbejde. En opgørelse fra slutningen af 2000 viser, at der i alt er etableret 58 kommunale erhvervspolitiske samarbejder inkl. HUR, Jylland- Fyn og Vestsjælland-Storstrøm. Nedenfor er nævnt 3 forskellige typer og samarbejder, som kommunerne kan være organiseret i. Erhvervsknudepunkter Et erhvervsknudepunkt er et debatforum for lokale og regionale erhvervsfremmeaktører, og danner en organisatorisk ramme om de strategiske erhvervspolitiske overvejelser i en region. Knudepunkterne skal bidrage til at udvikle og forny de regionale rammebetingelser, ved at skabe en større grad af dialog og koordinering mellem de erhvervspolitiske aktører i regionen. Deltagere i et erhvervsknudepunkt er regionale og lokale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske aktører som f.eks. kommuner, amter, erhvervsorganisationer, Regionale Arbejdsmarkedsråd, erhvervsråd og TIC-centre. Regionale iværksætterkontaktpunkter Regionale iværksætterkontaktpunkter er blevet oprettet som en del af Iværksætterpakke II, hvor iværksætterindsatsen bygges op omkring et netværk af kontaktpunkter, hvor iværksættere kan henvende sig for at få rådgivning i forbindelse med virksomhedsstart. Der er etableret i alt 15 kontaktpunkter, hvor amter, kommuner, private og offentlige institutioner samarbejder om iværksætterindsatsen. Staten medfinansierer en del af Iværksætterpakkens opstart. Foreløbigt er der afsat midler frem til Regeringen præsenterede en ny iværksætterhandlingsplan i januar 2003, hvoraf det fremgår, at TiC og kontaktpunkterne vil blive lagt sammen med henblik på at skabe et enstrenget erhvervsservicesystem. Antallet af de nuværende centre reduceres til mellem 5-10 enheder. Med regeringens handlingsplan for iværksættere afsættes der 5 mio. kr. årligt til reform af erhvervsservice. 17

19 Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Regionale erhvervsudviklingsprogrammer omfatter målsætninger, strategier og midler for et områdes erhvervsmæssige udvikling. Amter og kommuner kan deltage i demonstrationsprojekter under de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Målet er at skabe større sammenhæng og effektivitet i den regionale erhvervspolitiske indsats ved, at der lokalt og regionalt tænkes i helheder i stedet for sektorpolitisk Organisering af den erhvervspolitiske indsats Mens kommunerne varetager service- og myndighedsopgaverne internt i den kommunale forvaltning, er der forskel på deres organisering af erhvervsservicen. Langt de fleste kommuner har, enten alene eller i samarbejde med andre kommuner oprettet selvstændige erhvervskontorer til at varetage den kommunale erhvervsservice. Andre steder løses opgaven i den kommunale forvaltning. Udover at drive lokale erhvervskontorer støtter kommunerne lokale erhvervsråd, erhvervsforeninger mv., ligesom der mange steder ydes støtte til regionale erhvervspolitiske aktører såsom iværksætterkontaktpunkter, forskerparker mv. I gennem de seneste 10 år synes der at kunne spores en ændring i erhvervschefernes rolle. Hvor erhvervschefer tidligere brugte stort set alt deres tid på erhvervsservice i form af specielt individuel virksomhedskontakt, er billedet et andet i dag. Erhvervschefers opgave har i mange kommuner bevæget sig fra den individuelle rådgivning til også at omfatte et strategisk samspil med kommunen om at udvikle og gennemføre en kommunal erhvervspolitik i bred forstand, der blandt andet vedrører erhvervsrettede og borgerrelaterede service- og myndighedsopgaver. Generelt må det siges, at en sådan forskydning i erhvervschefernes rolle også er påkrævet, hvis erhvervscheferne skal fastholde deres eksistensberettigelse. En anden trend i tiden er, at kommunerne arbejder med at koordinere virksomhedsserviceopgaven både politisk og internt i forvaltningen. Flere kommuner har oprettet et politisk udvalg under kommunalbestyrelsen, som varetager den erhvervspolitiske opgave. Opgaven defineres og koordineres også i Kommunal- 18

20 planerne, hvilket også sikrer, at opgaven koordineres og sammentænkes mellem kommunalforvaltningens forskellige afdelinger og kontorer. Fakta om kommunale erhvervskontorer Erhvervspolitisk arbejde via erhvervskontorer Der er i dag ca. 102 erhvervschefer 1. Størsteparten af disse, er chefer for kommunale erhvervskontorer, mens et mindretal er chefer for fælleskommunale erhvervskontorer. Erhvervskontorerne har ofte en bestyrelse, hvor både politikere og erhvervsfolk er repræsenteret. Finansiering sker ofte i samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Erhvervspolitisk arbejde uden selvstændigt erhvervskontor De kommuner, der ikke har et erhvervskontor kan inddeles i tre grupper. Den første gruppe består af større kommuner, som har integreret den erhvervspolitiske indsats i forvaltningen, evt. i form af en selvstændig erhvervsafdeling. Den anden gruppe består af mindre kommuner, som har valgt kun i begrænset omfang at prioritere det erhvervspolitiske arbejde, og som derfor kun arbejder med dette ad hoc. Prioriteringen kan bl.a. skyldes begrænsede ressourcer eller, at det ikke skønnes nødvendigt at have en større erhvervspolitisk indsats. Det er ofte kommunaldirektøren, der varetager de erhvervspolitiske opgaver i disse kommuner. Den tredje gruppe består af kommuner, der ikke har deres eget erhvervskontor, men som i samarbejde med andre kommuner driver et sådant Kommunernes ressourceanvendelse på erhvervspolitik Der er stor usikkerhed om størrelsen af den kommunale ressourceanvendelse på erhvervspolitik. Særligt med en bred definition af erhvervspolitik er det svært at give et præcist bud på, hvor stor ressourceanvendelsen er, fordi mange forskellige service- og myndighedsområder inddrages direkte og indirekte i det erhvervspolitiske arbejde. Men også uens konteringspraksis i kommunerne har betydning for muligheden af at give et troværdigt billede af ressourceanvendelsen. 1 Danske Erhvervschefers Fællesråd, marts

21 KL-kommunerne har i 2001 konteret ca. 347 mio. kr. og i 2002 budgetteret med ca. 367 mio. kr. til erhvervs- og turismefremme. Dertil kommer aktiviteter, som indtænkes i det erhvervspolitiske arbejde, men som ikke meningsfyldt kan angives som en ren erhvervspolitisk udgift og derfor ikke konteres på erhvervs- og turismefremme kontoen. Det kan eksempelvis være en satsning på attraktive kulturtilbud, der skal tiltrække veluddannet arbejdskraft. Eller ekstra ressourcer til en hurtig byggesagsbehandling. Til sammenligning var amternes (inkl. København og Frederiksberg) ressourceanvendelse på erhvervsfremme og turisme i 2001 ca. 201 mio. kr. og i 2002 er der budgetteret med ca. 271 mio. kr. Faktaboks Horsens erhvervspolitiske ressourceforbrug Horsens Kommune har i september 2002 gennemført en analyse af kommunens ressourceanvendelse på erhvervs- og turismepolitik. I analysen er der anlagt en bred definition af den kommunale erhvervs- og turismefremmeindsats, og der medtages således tilskud, som ifølge konteringsreglerne skal opføres andetsteds i det kommunale budget- og regnskabssystem end på konto Kommunens analyse viser, at den siden 1992 har fordoblet sine erhvervspolitiske udgifter fra 5,5 mio. kr. i 1992 til 10,4 mio. kr. i Heraf er kun de 7,5 mio. kr. registreret på konto Med en bred definition af kommunal erhvervspolitik er der således et større erhvervspolitisk ressourceforbrug, der ikke umiddelbart fremgår af de kommunale regnskaber Gør kommunerne det godt nok? Med den brede vifte af erhvervsrelaterede opgaver, hviler der et stort ansvar på kommunerne. Et godt erhvervsklima er i høj grad noget kommunerne har indflydelse på. Men hvordan står det til med kvaliteten af de erhvervsrettede kommunale ydelser? Er de tilfredse med løsningen af de basale kommunale erhvervsrettede myndighedsopgaver? Bruger de tilbudene om rådgivning og information i erhvervs- 20

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Velkommen til nytårskur 2014

Velkommen til nytårskur 2014 Velkommen til nytårskur 2014 Mads Birk Kristoffersen Formand for Sorø Kommunes Erhvervsudviklingsråd Aftenens program Erhvervsudvikling i Sorø kommune Buffet og dialog om de omdelte emner Nytårshilsen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere