Geo-Nyt 84. april Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 84 april 2015 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf Nielsvinther1@gmail.com eller nvi@nts-centeret.dk Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf mlsondberg@gmail.com Christian Skipper sekretær Irisvej Vejle tlf cb@rosborg-gym.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tf@sctknud-gym.dk Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby rharpoeth@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant: Marie-Louise Søndberg Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@uvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: På jagt efter fossiler, Rie Malm Fotos i GeoNyt 84: Rie Malm, Anna Lange, Niels Vinther og Birgit Sandermann Justesen. 2

3 Nyt fra formanden Andenes Foråret står for døren og det er en oplagt tid at tage eleverne med ud på feltarbejde for at opleve geografien i virkeligheden. Feltarbejde er sammen med eksperimentelt arbejde meget vigtige elementer i naturgeografi og geografi. Arbejdsmetoderne kan være med til at levendegøre de store og vigtige problematikker som vi beskæftiger os med i undervisningen. I skrivende stund er forhandlingerne om Regeringens gymnasiereformforslag Gymnasier til fremtiden, gået i stå. Der er derfor ingen der ved, hvordan gymnasiereformforsaget bliver, når det bliver foldet endeligt ud. Siden sidste nummer af GeoNyt har vi i samarbejde med de andre naturvidenskabelige fags foreninger skrevet endnu et brev til ministeren og til Folketingets uddannelsespolitiske ordførere. Brevet og Christine Antorinis svar kan ses i dette blad. På alle måder er det derfor, at vi tænker tanker og udvikler faget såvel fagligt som didaktisk. Vi skal alle være med til at tegne faget i fremtidens gymnasium! Mød derfor op på årets Generalforsamlingskursus, hvor temaet er GEOGRAFI til FREMTIDEN PRÆG dit FAG vær med til at præge faget HER og NU! På generalforsamlingskurset vil vi få endeligt nedsat forskellige tænketanke, der hurtigt og målrettet vil arbejde videre med de input, der er kommet på Generalforsamlingskurset. I mellemtiden er det vigtigt, at der på gymnasierne arbejdes på at få naturgeografi ind i de forskellige studieretninger vær med til at sætte dagsordenen! Efterårssemesteret byder på andre spændende arrangementer og kurser, som blandt andet konferencen undervisning i COP21 Bæredygtighed og innovation et emne, der på alle måder er oplagt for geografi og naturgeografi. På gensyn Birgit Sandermann Justesen 3

4 2 januar 2015 Ændr reformforslaget, så det reelt set styrker naturvidenskab Til Undervisningsministeren Christina Antorini samt de uddannelsespolitiske ordførere Reformforslaget Gymnasier til fremtiden af 1. december 2014 svækker den naturvidenskabelige grunduddannelse på flere fronter, hvilket vækker bekymring. Til trods for at der lægges op til, at eleverne skal have et højere fagligt niveau i naturvidenskab, viser det sig, at dels svækkes de naturvidenskabelige fag på C-niveau, ved at der lægges op til at læreplanens mål skal nås på kun 60 timer, og dels ved at naturvidenskabeligt grundforløb (NV) beskæres til kun 45 timer. De faglige foreninger for hhv. fysik, naturgeografi, biologi og kemi skal derfor opfordre til: n Det samlede naturvidenskabelige timetal må ikke beskæres. n De naturvidenskabelige fag på C-niveau skal fortsat være på 75 timer hver. n Vi er i de faglige foreninger ikke interesserede i at der indføres særskilte nv-prøver med intern censur på et timereduceret nv, da prøveformen ikke vil kunne sikre eleverne ensartede forhold og ydermere ikke er god nok retssikkerhedsmæssigt. Vi forstår Regeringens mål om at reducere behovet for GSK ved at målrette studieretninger i forhold til adgangskrav til de uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse. Da det er i undervisningen, at elevernes interesser tændes for deres videre studievalg, ville det være mere hensigtsmæssigt at gøre alle fire fag obligatoriske på C-niveau. Da det er Regeringens ønske, at eleverne skal udfordres mest muligt, blive dygtigere og at flere skal påbegynde en videregående uddannelse, så er opfordringen: Styrk naturvidenskab i gymnasiet fremfor at give eleverne et ekstra frit valg. Det haster, hvis vi skal have studenter i verdensklasse. Med venlig hilsen På de faglige foreninger i naturvidenskabs vegne Fysiklærerforeningen Frank Lisberg Borum Geografilærerforeningen Birgit Sandermann Justesen Kemilærerforeningen Johanne Jensen Foreningen af Danske Biologer Svend Erik Nielsen 4

5 14 januar 2015 Svar Johanne Jensen, Kemilærerforeningen Frank Lisberg Borum, Fysiklærerforeningen Birgit Sandermann Justesen, Geografilærerforeningen Svend Erik Nielsen, Foreningen af Danske Biologer Kære Johanne Jensen m.fl. Tak for jeres mail fra d. 5. januar 2015, og jeres synspunkter vedrørende reformudspillet Gymnasier til fremtiden. I regeringens udspil Gymnasier til fremtiden lægger vi op til en forenkling af strukturen i stx ved at lave fire hovedindgange og færre studieretninger. Vi mener, at det faglige niveau skal styrkes, og det gør vi blandt andet ved, at matematik på mindst B-niveau gøres obligatorisk for næsten alle. Samtidig vil naturvidenskab blive styrket ved, at flere elever får et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Regeringen ønsker ikke at reducere men at styrke de naturvidenskabelige fag. Det gør vi bl.a. ved, at flere elever får et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det er korrekt, at vi foreslår at reducere timetallet til 45 timer på det naturvidenskabelige grundforløb, og at disse timer skal komme fra de naturvidenskabelige fags egne undervisningstimer. Det er på samme måde som det i dag fungerer med forløbet i almen sprogforståelse. Naturvidenskabeligt grundforløb skal således på én og samme gang realisere forløbets egne faglige mål og bidrage til opfyldelsen af fagenes faglige mål, hvilket bestemt er muligt, forløbets meget generelle naturvidenskabelige karakter taget i betragtning. Vi ønsker ikke, at indføre en særskilt prøve i nv. Vi lægger op til, at karakteren for den nuværende interne evaluering sammen med karakteren for ap tilsammen får en vægt på det endelige eksamensbevis svarende til et C-niveaufag. Naturvidenskaben styrkes i grundforløbet, da det også foreslås, at der fremover ligger to naturvidenskabelige fag i grundforløbet. Vi forventer, at den nye struktur vil gøre det lettere for eleverne at foretage deres endelige studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet. Med venlig hilsen Christine Antorini 5

6 GEOGRAFI til FREMTIDEN PRÆG DIT FAG! Generalforsamlingskursus Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: Hvordan styrkes faget i en forventet reform? Er en fast %-del afsat til feltarbejde og eksperimentelt arbejde en af vejene? Være med til at sætte dit præg på geografi/naturgeografi i fremtidens gymnasium Indhold: Skal der være faslagt minimumsgrænse for feltarbejde/eksperimentelt arbejde oplæg med efterfølgende debat. n NgB-innovation Udviklingsgruppe v/marie-louise Søndberg og Jesper Langhoff m.fl. n NF-workshop v/thomas Birk og Rikke Harpøth n 4-faglige innovative nv-forløb v/birgit Sandermann Justesen Arbejdsform: Oplæg, workshops og debat Målgruppe: Geografi, naturgeografi og geovidenskabsundervisere Undervisere: Fastlægges endeligt senere Tid og sted: Mandag den 5. oktober 2015 kl på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia Pris: 400 kr. Tilmelding: Fredag den 4. september 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: dnm@vucfyn.dk 6

7 Inspirationsdag den 28. september 2015 for undervisere på ungdomsuddannelser UNDERVISNING I COP21, BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION KEYNOTES I december 2015 afholdes Klimatopmøde (COP21) i Paris, hvor 190 lande vil fortsætte arbejdet med en klimaaftale. I Danmark står undervisning i bæredygtighed og innovation højt på dagsorden, og efterspørgslen på inspiration til nye og vedkommende fagfaglige og tværfaglige forløb er voksende. Undervisningsministeriet, Grønt Flag Grøn Skole, Dansk Arkitektur Center, Naturvidenskabernes Hus og NTS-Centret inviterer til en inspirationsdag for undervisere på ungdomsuddannelser i hele Danmark. FORMÅL & MÅLGRUPPE Inspirationsdagen henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser inden for hele fagpaletten naturvidenskab, humaniora og samfundsfag. På dagen vil vi inspirere undervisere til at - Arbejde med COP21 som ramme for undervisningsforløb - Vise tværfaglige muligheder for undervisning i bæredygtighed og innovation - Tilbyde aktuel viden om klima og bæredygtighed via keynotes Jesper Theilgaard og Katherine Richardson. Dagen veksler mellem oplæg og workshops, hvor deltagerne i grupper får lejlighed til at arbejde i dybden med udvalgte emner. Der vil være gode muligheder for at netværke og erfaringsudveksle med kolleger fra ungdomsuddannelser i hele landet. Jesper Theilgaard, meteorolog. Deltog i FN s klimapanelmøde i København efterår 2014 Katherine Richardson, professor, leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet TID & STED, TILMELDING Mandag den 28. september kl. 10:15-16: Velkomst og 1. keynote Borups Højskole, Store Sal, Frederiksholms Kanal 24, København K Frokost og workshops Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, København K 2. keynote og afslutning Borups Højskole, Store Sal Forplejning: Morgenbrød v. ankomst, frokost, kaffe, frugt, kage og vand. Deltagergebyr på 500 kr. Tilmelding: WORKSHOPS Hvordan involveres elever i miljøarbejdet, Grønt Gymnasium, v. Friluftsrådet Arkitektens innovative arbejdsproces, v. Dansk Arkitektur Center DAC& LEARNING Innovationssamarbejde med virksomheder, v. Naturvidenskabernes Hus NTS - CENTERET

8 Grønne tage Innovative ideer i naturgeografiundervisningen eksemplificeret med grønne tage Jacob Hasemann og Pernille Ehlers. Nov Geografilærerforeningen står i dette skoleår (2014/15) for et ministerielt støttet udviklingsarbejde med overskriften Innovative ideer i naturgeografiundervisningen. Det kom til at handle om grønne tage. Geografilærere fra alle dele af landet med interesse for undervisning i LAR-løsninger (grønne tage) har deltaget i udviklingsarbejdet. Det blev et konstruktivt forum med en blanding af input fra forskellige eksperter udefra (forskere, tagfirmaer, planlæggere o.lign.) og erfaringsudveksling med gymnasiekollegaer. Jacob Hasemann og jeg tilbød at være tovholdere fordi geografilokalerne på Rødovre Gymnasium har fået tilføjet et grov-laboratorium med fire typer tagbelægning og dertil fire tilhørende tanke. Med udgangspunkt i denne permanente forsøgsopstilling har det været et ønske blandt geolærerne på Rødovre Gymnasium at udvikle forskellige vinklinger af naturgeografi-undervisningen. Foreningens udviklingsarbejde strakte sig over to kursusgange i henholdsvis august og slutningen af oktober og blev kombineret med vores indsamling af undervisningserfaringer i den mellemliggende periode. Nogle geokollegaer indgik i ambitiøse, innovative skoleprojekter, mens det for andre mere var normale naturgeografiforløb. På Rødovre Gymnasium har vi bl.a. taget fat på, hvordan de grønne tage kunne give gode NV-forløb i fagsamarbejder med fysik. Derfor var vi glade for at vores fysikkollegaer gik med i udviklingsarbejdet. I dette udviklingsarbejde kan man sige der er blevet arbejdet med grønne tage på tre måder. De omtales kort. Den endelige rapport vil blive lagt på emu, så mere udfoldet tekst vil kunne læses der. Desuden vil der i forlængelse af udviklingsarbejdet blive arbejdet med en udbygning af hjemmesiden om RG s grønne tage. 8

9 Naturgeografi-tilgange til undervisning i grønne tage: Naturvidenskaben som vejen til ny (og mere) viden om grønne tage og set i forhold til klimaudvikling Naturvidenskaben som vejen til nye teknologiske løsninger (anvendt viden) i form af grønne tage Casestudier og fysisk planlægning som vejen til løsninger med grønne tage nogle konkrete steder Viden om de grønne tage og naturvidenskaben som vejen til ny viden Det er et godt og vigtigt læringsmål, at eleverne skal lære hvordan naturvidenskaben giver os redskaber til at opnå og organisere ny viden. Med klimaforandringerne, urbaniseringen og de ændrede nedbørsmønstre er der kommet behov for mere sikker viden om hvordan nedbørsmønstrene ændres. Desuden er grønne tage /LAR-løsninger kommet frem som bud på løsninger i urbaniserede områder med tendens til monsterregn. Men hvad ved vi egentlig om hvor gode de grønne tage er til det formål? Det viser sig at vores viden om forskellige typer grønne tages betydning for afstrømningen til kloaknet er begrænset. Forskningen er kun på vej på det felt, og KU Skov og landskab gik i 2010 i gang med en stor forskningsindsats kaldet Vand i byer. I forbindelse med geografilærerforeningens udviklingsarbejde har lærerne beskæftiget sig med behovet for systematisk indsamlet og opbygget naturvidenskabelig viden fra eksperimentelt arbejde, målinger i felten og systematisk dataindsamling fra opstillinger som Rødovre Gymnasiums grønne tage. Der er bl.a. blevet arbejdet med hvordan infiltrationsøvelser og eksperimentelt arbejde om porøsitet, kan indgå i undervisning om grønne tage. Der har været foretaget en række målinger og beregnin- 9

10 Grønne tage (fortsat) ger af forhold i felten, og endelig har data fra RG s grønne tage indgået. Generelt kunne vi ønske eleverne kunne blive bedre til dataindsamling og databehandling, og i fht. grønne tage vil det også være nyttigt, hvis vi lærere kan være skarpere på hvilke fagbegreber, faglige forklaringsrammer samt felt-og eksperimentelt arbejde, der er godt i denne sammenhæng. Derfor har udviklingsarbejdet omfattet drøftelser af hvilke fagbegreber og faglige forklaringsrammer, der bedst kan anvendes i forbindelse med cases om grønne tage. Vi har på den ene side forholdt os til forskernes arbejde og tagpladeproducenternes beskrivelser, og på den anden side har vi holdt det op over for de fagbegreber, modeller og geofaglige forklaringsrammer, der normalt anvendes i geoundervisningen inden for temaer som vandets kredsløb, oliegeologi, jordbundslære, sedimentologi, meteorologi mv. De forhold finder vi det væsentligt at afklare, hvis vi skal kunne opbygge en passende progression i en geoundervisning, der lægger vægt på at eleverne lærer naturvidenskabelige metoder og systematik (=geofaglige kompetencer) uden at vi kommer til at overbelaste undervisningen med mængder af fagbegreber. Grønne tage som teknologivalg og naturvidenskaben som vejen til nye løsninger Når det kommer til vores mere handlingsorienterede undervisning - naturvidenskaben som bidragsyder til at løse (og skabe) problemer - så handler det om at sætte fokus på processer, hvor eleverne skal kunne arbejde på grundlag af de metoder og faglige forklaringsrammer, de har tilegnet sig. Eleverne skal kunne anvende fagbegreber, feltstudier og databehandling til at undersøge nogle konkrete udfordringer og finde frem til nogle mulige, fagligt begrundede løsningsforslag. Helt grundlæggende kommer det til at handle om at opbygge en teknologiforståelse med indsigt i at kunne forstå hvordan forskellige teknologivalg indebærer løsninger med forskellige fordele og ulemper. I cases som grønne tage er løsningerne stedsbestemte og der er typisk mulighed for flere forskellige gode løsninger (det absolut rigtige facit findes ikke). Dermed skal eleverne lære at bygge på deres viden om casen (kontekst) og kunne skelne mellem forskellige teknologiske muligheder, og i den forbindelse skal de kunne anvende fagbegreber, faglige metoder og faglig argumentation, når de arbejder med nogle bud på LARløsningsforslag. 10

11 Her ses RG s grønne tage. Forsøgsopstillingen består af to referenceflader (med zink belægning) og to grønne tag flader. Den høje grønne tagflade består af DIADEM 100 og den lave grønne tagflade DIADEM 50, begge er leveret af Byggros. Data fra afstrømningstankene og vores vejrstation ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside På baggrund af disse kan eleverne nemt arbejde med afstrømning fra tagene i forbindelse med konkrete nedbørshændelser. En undervisningssituation med en case om grønne tage giver ligeledes læreren muligheder for at tilrettelægge undervisning med god progression, fordi eleverne både skal tilegne sig fagbegreber og siden også anvende dem i et løsningsorienteret perspektiv. I udviklingsprojektet kom vi lærere bl.a. til at overveje, hvordan vi måske fremover kan lave innovativt eksperimenttelt arbejde med forskellige typer permeable byoverflader og så skal vi have skaffet os nogle belægningsmaterialer, tagplader, stabilgrus o.lign. til geosamlingen, der kan bruges i den forbindelse. 11

12 Grønne tage (fortsat) Grønne tage som stedsbestemte løsninger og element i fysisk planlægning Ser man på fysisk planlægning handler det igen om teknologivalg her inden for de rammer som myndighederne sætter for forskellige byområders udvikling. Det kan konstateres, at udbredelsen af grønne tage øges ganske meget over hele verden i disse år. Derfor er det bestemt et forhold det kan være relevant at give vores elever faglige kompetencer i forhold til. Der udgives mange rapporter om klimatilpasning og fysisk planlægning, som meget fint kan indgå i pensum i naturgeografi/geografi, og der er muligheder for GIS, Geodata (Geodatastyrelsen) og Google Earth. At de klimatiske forskelle i verden giver grønne tage forskellige stedsspecifikke fordele og ulemper rummer gode geofaglige forståelser og da det desuden kan konstateres, at forskellige lande, byer og kommuner har forskellige måder at regulere indførelse af grønne tage på, er der mange muligheder for at tage emnet op inden for læreplanens rammer. Lokale casestudier i Danmark er oplagte, og globale eksempler og perspektiver kommer det heller ikke til at skorte på. Som geografilærere kunne vi fx passende arbejde med hvilken viden og hvilke kompetencer vores elever skal opnå for at kunne arbejde med cases om vandhåndtering forskellige steder i verden. Fx er slumområder i verdens største byer typisk belastede af en vanskelig og ressourcekrævende vandforvaltning, som indebærer en række udfordringer, når det kommer til oversvømmelser, vandmangel og adgang til rent vand. Geofaglighed og det innovative. Sammenfattende kan vi konstatere at det innovative handler om viden, databehandling, teknologiforståelse og kvalificerede valg i fht konkrete teknologier og steder. Sådan som der arbejdes med innovation i ungdomsuddannelserne er de innovative forslag kontekstafhængige, fordi det 12

13 ifølge ministeriet handler om at finde løsninger, der kan være til gavn for andre. Derfor kan det geofaglige feltarbejde og casestudie ofte blive centralt i et innovativt projektarbejde. Det bliver vigtigt, at eleverne lærer forskellige former for geofaglige casestudier. Med casestudierne som udgangspunkt ser vi mange muligheder for, at geoundervisningen kan give eleverne kompetencer til at kvalificere valg af forskellige typer grønne tage som et godt eller mindre godt teknologivalg i en given situation. I en verden med stor befolkningstilvækst, pres på vandressourcerne, monsterregn, tørke og andre følger af klimaforandringerne er geofaglige kompetencer på feltet grønne tage/larløsninger væsentlige. Der er for eksempel brug for udvikling af ekspertsystemer, der kan håndtere viden om overfladers egenskaber samt mange forskellige former for vandforvaltning - men også for borgere, der har forudsætninger for selvstændige initiativer og kritisk refleksion n. Flyt familien i Dansebadet og Balancekøkkenet NY udstilling! experimentarium.dk/puls 13

14 Konkurrence om anvendelse af GEODATA for gymnasieklasser Igen i år gennemfører Geoforum en konkurrence for gymnasieelever om GIS og geodata. Konkurrencen er tiltænkt at kunne indgå i et undervisningsforløb om GIS i naturgeografi. Læs mere om konkurrencen og skriv dig op til at modtage mere information på:

15 Naturgeografi 20% NEJ TAK! Jesper Ranfelt, Tørring Gymnasium I sidste nr. af Geonyt (83) gjorde Christian Skipper sig, på vegne af geografilærerne på Rosborg Gymnasium, til talsmand for et krav om 20% eksperimentelt arbejde i Naturgeografi. Det er et krav, der er særdeles uklogt af flere grunde og samtidig er det et underligt forsøg på detailstyring af undervisningen. 1 Hvis argumentet for fagets berettigelse er, at vi skal ligne de øvrige naturvidenskabelige fag, kan det meget vel i stedet blive den sikre død. For så kan vi jo bare det samme som de øvrige naturvidenskabelige fag. Og mere af det samme er bestemt ikke det vi dokumentere fagets berettigelse med. Vi skal netop, som noget helt centralt, være syntesefaget mellem naturen og menneskers handlinger/samfundenes ageren. Det er dette samspil der er vores kendetegn og netop i dette fokus adskiller vi os fra de øvrige naturvidenskabelige fag, som i større udstrækning har fokus på naturen processer for naturens egen skyld. Det fremgik også meget klart af Foreningens glimrende brev til politikerne. Naturgeografi beskæftiger sig med de helt centrale nøgleproblemer for fremtidens globale udvikling. Ressourceudfordringen, klima-og klimaændringer, hvordan sikrer vi energiforsyning på en bæredygtig måde, fremtidens fødevareforsyning, vand som en knap ressource, samt de globale levevilkår i lyset af de nævnte problemstillinger. Alle disse udfordringer er betinget af samspillet mellem natur - menneske og forstås kun i ringe grad gennem eksperimenter i et laboratorium. Uanset om det er sigteanalyser eller infiltrationsforsøg. 2 De eksempler på eksperimentelt arbejde som gives i indlægget er med til at gøre naturgeografi til et instrumentelt fag i stedet for et erkendelsesfag, der bygger på faglig viden, forståelse af sammenhænge og kobling af viden fra flere forskellige vidensområder (fakulteter). Så vidt jeg kan bedømme, er en meget stor del af de eksperimenter som anbefales, det man bedst kan karakteriser som kogebogs-eksperimenter, hvor den faglige erkendelse og forståelse i forhold til tidsforbruget er uendelig lille. Behøver eleverne f.eks. at bruge en time for at undersøge om en ismasse i en tagrende glider hurtigst, hvis den er smurt med olie eller belagt med sandpapir? Det ved de nok 15

16 Naturgeografi (fortsat) allerede eller kan erkende det på et minut eller to uden en større forsøgsopstilling. Der må hele tiden være en afvejning af tidsforbruget og det faglige udbytte og erkendelse i lyset af de alvorlige problemstillinger, der er fagets kerneområde. Vi vil da mere med vores fag? 3 Da naturgeografifaget blev defineret med gymnasiereformen i 2005 betonede den daværende undervisningsminister, Ulla Tørnæs, ved flere lejligheder og en artikel i Politiken, at naturgeografiens kerneområde fortsat var i spændingsfeltet mellem natur og mennesket/samfundet. Det var her vi bandt bro til såvel de samfundsfaglige som humanistiske fag og det var helt centralt i et gymnasium med øget vægt på tværfagligt samarbejde. Det lærerne på Rosborg er på vej til, hvis de får held til denne ensretning af faget og dets udøvere, er at mindske fagets relevans set ud fra en samlet ud-dannelse i STX. Det er en klar indsnævring af fagets spændvidde, bidrag og relevans i en uddannelse, der skal klæde eleverne på til fremtidens epokale nøgleudfordringer, som står helt centralt i STX overordnede målsætning. 4 I gymnasiet indgår naturgeografi i et væld af forskellige studieretninger. Kravet er vi skal samarbejde og at samarbejdet skal styrke toningen i studieretningen. Det er muligt at 20% eksperimentelt arbejde vil passe ind i nogle naturvidenskabelige studieretninger, men meget dårligt i samarbejdet i samfundsfaglige og da slet ikke i de sproglige. Her er det måske mere relevant med et mere antropologisk tonet feltarbejde. Det kan styrke naturgeografi at samarbejde med andre fag, sprog, samfundsfag, historie, dansk mm. og det kan vi bedre end de øvrige naturvidenskabelige fag. Især uden snævrende krav om 20% eksperimentelt arbejde. 5 Krav om 20% eksperimentelt arbejde som foreslået, vil i mine øjne, desuden være totalt malplaceret i forhold til lærernes metodefrihed og troen på, at vi i hvert enkelt klasse og i hvert enkelt samarbejde i studieretningerne vinkler tilgangen til faget, så synteseeffekten af dette samarbejde giver eleverne det største faglige udbytte. Hvorfor denne ensretning og detailstyring? Det er jo helt østeuropæisk, vel og mærke før Murens fald. At politikerne gerne vil detailstyre kæmper vi imod med næb og klør, men nu kommer det fra egne rækker. Det er bekymrende og kan næppe være gennemtænkt. Så kopierer vi de øvrige (hard core) naturvidenskabelige fag, bringer vi naturgeografi yderligere i farezonen for at blive fjernet fra fagrækken. Vi skal netop holde 16

17 fast den definition som blev betonet igen og igen i Det er netop derfor vi skal være obligatorisk, som et par uddannelsespolitiske ordførere allerede har fremført i den aktuelle debat. Så kære Christian Skipper, du og dine kolleger skal være så hjertelig velkommen til at udvikle det naturgeografifag I synes giver mening, men lad venligst være med at trække jeres åbenbaring ned over hverken kolleger eller faget. Det er fagets mål for vigtige til. Både i forhold til elevernes uddannelse og hele det demokratiske dannelsesprojekt i gymnasiet. Vi har, som den faglige forening så glimrende har påpeget i brevet til de uddannelsespolitiske ordførere, en meget vigtigere opgave der ligger og venter. På os og på de kommende generationer af gymnasieelever. 17

18 Generalforsamling 2015 Mandag den 5. oktober 2015 kl Fredericia Gymnasium Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Marie-Louise Søndberg, Christian Berner Skipper og Jette Juel Christian og Jette er villige til genvalg. Suppleant: Rikke Harpøth 18

19 PRØV GRATIS i 30 dage 9539 NATURGEOGRAFIPORTALEN DIGITAL UNDERVISNING Naturgeografiportalen er en dynamisk undervisningsportal, som rummer masser af muligheder for en spændende undervisning. Næsten halvdelen af landets gymnasier og hf anvender allerede nu portalen i undervisningen. 9 tematiske forløb og flere på vej 46 temaartikler og 33 kernefaglige artikler Masser af opgaver, quizzer og eksperimenter Animationer, videoer, GIS-filer og opslagsværk Få prøvelogin på naturgeografi.gyldendal.dk gyldendal-uddannelse.dk tlf information@gyldendal.dk 9539_geonyt_nr84_148x210.indd 1 06/03/

20 Satellitbilledkursus Nordic ESERO Satellittbilder, GPS og GIS i skolen på Andøya Kurset vil gi kunnskap om nye mulighet for å utforske og overvåke jorda ved hjelp av satellitter. Aktuelle anvendelser er innen vær, klima og miljøfenomener, endringer av ozonlaget og studie av havstrømmer. To elever gransker et høyoppløselig satellittbilde over deres hjemsted. Læreren har gitt dem svært gode verktøy for å gjøre en analyse av satellittbildet. De har nå identifisert ulike vegetasjonstyper: gress, skog og åker, men i tillegg ser de noen merkelige mørke grønne flekker som ikke passer med noe av det de til nå har lært. Flekkene er små, men veldig godt definert og i stort antall. Hva gjør de for å finne ut av dette? Jo, de markerer koordinatene i en GPS, tar kameraet og en notisblokk, og går så ut for å sjekke hva det er. Denne metodikken er typisk for dette kurset: først studerer man særegne motiver i satellittbilder, og så gjør en identifikasjon på stedet. Bruk av GPS-systemer sammen med programvarer for å analysere satellittbilder, gir mange spennende muligheter til aktiviteter i skolen: identifisering av jordsmonn, skredutsatte plasser, vannledninger, se på flyfoto og sammenligne med satellittbilde for å se hvordan en by eller isbre har endret seg over tid, sammenligne grøntarealet i byer før og nå mv. Dette er eksempler på oppgaver og prosjekter som kan gjennomføres i en klasse/skole. Kurset, Satellittbilder, GPS og GIS, avholdes på Andøya, et ekstraordinært sted på grunn av øyas unike geologi. Andøya ser ut til å være det eneste stedet i Skandinavia som ikke var dekket av is under siste istid. Dette har gitt landskapet en helt spesiell utforming med mange geologiskatter som blir utforsket ved bruk av satellittbilder og feltarbeid. Metodene og øvelser er tilpasset silk at de er mulig å ta i bruk i eget klasserom. Det forutsettes gode PC-kunskaper for bruk av programvare. Kursdeltakere må disponere egen PC med Windows hvor man må kunne installere programvare før, under og etter feltsamlingen. 20

21 Målgruppe: Lærere i Norden som underviser i geografi, naturfag og lignende fag i grunnskolen. Antall studiepoeng: 10 ECTS ( arbeidstimer) Oppstart nettbaserte aktiviteter: 29. april 2015 Feltsamling: 4 dager v/ Andøya Space Center, 21. september september Undervisningsspråk: Norsk Eksamen: Hjemmeeksamen Kostnader: Opphold dekkes og det gis 100 % reisestøtte (etter rimeligste måte). Reisestøtten gis etter bestått eksamen. Det er ingen kursavgift. Semesteravgift til Universitetet i Nordland dekkes av den enkelte deltaker (ca. NOK 850 kr.). Tilbakemelding fra tidligere kursdeltagere: - Sjeldent bra kurs!! Veldig god tilgang på utstyr og programvare/data - Dette var en hektisk men meget artig samling. Stort læringsutbytte og det gir lyst til å delta på ytterligere kurs - Svært godt fornøgd. Kan vel nesten seie at det der eit av dei beste lærerkursa eg har vore på - kanskje det beste - Gode aktiviteter, og veldig bra med fokus på det fagdidaktiske i forhold til våre elever For ytterligere informasjon ta kontakt med: Jøran Grande, Nordic ESERO, Project Manager E-post: joran@narom.no eller narom@narom.no Påmeldingsfrist: Snarest Kursperiode: 29. april desember 2015 Ankomst: 20. september 2015 kl. 19:00 Avreise: 24. september 2015 kl. 16:00 De med lang reisevei kan komme på søndag 20. sept. I samarbeid med: Universitetet i Nordland 21

22 Indlandsisen Vokser eller skrumper Indlandsisen? Et online interaktivt undervisningsmateriale om den grønlandske Indlandsis og Antarktis. Et spændende og interaktivt materiale, der ved hjælp af tekst, illustrationer og billeder gør dine elever klogere på Indlandsisen og den globale opvarmning. Hvad er en ishylde, hvad er akkumulationszonen og hvordan går det med isens massebalance? Materialet er udarbejdet i USA og støttet af den amerikanske National Science Foundation. I samarbejde med Departementet for uddannelse er siden oversat til dansk. Grønlandsk version er under udarbejdelse. 22

23 Smelter isen? Hvilken betydning får klimaændringerne i Arktis? Hvem tilhører Nordpolen? Er der olie? Læreradgang Gå til Under fanen Resources vælges Teacher Login. Skriv til kabu@nanoq.gl og du får en kode tilsendt hurtigst. For at tilgå undervisningsmaterialet: Vælg fanen Lesson materials -> Phase III -> lesson II -> changing ice -> Investigation: Is the Greenland Ice Sheet Growing or Shrinking, Thickening or Thinning? Elevadgang Eleverne skal have et login. Som lærer oprettes login via fanen My students og Create new student accounts. I disse faner kan også elevernes svar følges. Ordbog Vedlagt findes en ordbog med relevante termer. 23

24 FINALE i GeoOL På vej til Tver Årets finalister fundet Efter såvel intense semifinaledage som finaledage fyldt med tests og forskellige praktiske feltarbejder og eksperimenter krydret med foredrag, ekskursioner og god mad er årets finalister fundet: Rasmus Lørup Arildsen Marie Kruses Gymnasium Nicholas Hallberg Thomsen Marie Kruses Gymnasium Kasper Larsen Køge Gymnasium og HF Peter Grouleff Jensen Rosborg Gymnasium og HF 24

25 Hele feltet af deltagere har været stærkt, ikke mindst på finaleholdet. Kun få point ud af 500 mulige adskilte de, der går videre til den internationale olympiade i Tver i Rusland, fra de andre. Lad alle dine elever få chancen næste år, når skolerunden skydes i gang. Hvem ved måske sidder der en kommende olympiadedeltager blandt dine elever! 25

26 Fællesfaglige forløb i NF Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: At udvikle og udbrede eksemplariske fællesfaglige forløb med tilhørende eksamensrelevante forsøg og tværfaglige projekter Indhold: Præsentation af forløb og undervisningsmateriale med mulighed for hands-on-afprøvning af forsøg. Arbejdsform: Workshop og udveksling af materiale (del (hvis du har noget) og stjæl) Målgruppe: NF-lærere Undervisere: NF-faglærere fra Egedal, Falkonergården, Ribe og Nærum Tid og sted: Torsdag den 17. september 2015 kl , Egedal Gymnasium og HF, 3600 Stenløse Pris: 300 kr. Tilmelding: Senest 25. august 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: dnm@vucfyn.dk 26

27 Kemi for geografer Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet at give naturgeografi- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer Indhold: Få svar på spørgsmål som: Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre? Atmosfærekemi hvorfor dannes der syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan en stærk drivhusgas? Hvorfor frigives der meget methan, når permafrosten tør? Hvordan er C02-forholdene i de øverste jordlag? ph i geofaglige sammenhænge Arbejdsform: Foredrag, oplæg, artikler, laboratorieforsøg Målgruppe: Undervisere i naturgeografi, NF, geovidenskab og geografi Undervisere: Fastlægges senere følg med på EMU en Tid og sted: Torsdag den 21. januar 2016 kl fredag den 22. januar kl : KVUC, Sankt Petri Passage 1, 1165 København K Pris: kr. dertil 750 kr., hvis der ønskes overnatning Tilmelding: Senest tirsdag den 1. december 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: dnm@vucfyn.dk 27

28 Skal dine elever til at VÆLGE UDDANNELSE? KORTFORDIG er en ny uddannelsesportal, hvor du kan få viden om uddannelser, som fokuserer på anvendelser af geografisk informationsteknologi i samfundets tjeneste. Som gymnasielærer kan du også hente forslag til undervisningsforløb og konkrete øvelser på portalen. Læg vejen forbi KortForDig og kom dine elevers studievalg i møde!

29 Helgoland 4-dages tur til Nordsø-øen Helgoland Tema Geologi og historie. Sammenhæng mellem geografiske og historiske studier af øen. Helgoland som Atlantis-teori. Helgoland er en del af Holsten, men beliggende langt ude i Nordsøen, og som sådan en oprindelig del af det danske kongerige. Det er en klippeø med en af de eneste lomviekolonier uden for Færøerne. Det har en særlig rolle som helligsted i den oprindelige friserkultur før kristendommens indførelse. Stedet omtales i gamle kilder, også romerske og græske, og vi ved fra disse og gamle kort, at øen tidligere har været meget større. En af de mere omstridte hypoteser om øens specielle rolle i oldtiden handler om den som en rest af det oversvømmede rige, Atlantis. Alene navnet, der betyder det hellige land er jo specielt. Der er kun et andet sted i verden, der kaldes sådan: Israel. Geologisk er øen helt speciel med sine høje røde sandstensklipper med de grønsorte striber og den nærliggende sandø, Die Düne, hvor der tidligere også var en stor kridtklippe. Klippernes karakteristika svarer til dem, der er nævnt i hovedkilden om Atlantis, nemlig Platons dialog Kritias. Øen er desuden fritaget for told, afgifter og moms, som gør indkøb i byen til noget 29

30 Helgoland (fortsat) ganske særligt. Byen er genopbygget i to niveauer efter 2. verdenskrig, hvor den var totalt udbombet og ubeboet. Bortset fra fyrtårnet findes der ingen bygning fra før I byen er der kun gågader og det offentlige transportmiddel mellem de to bydele er en elevator. Lidt strand og klit er der også. Og så er der lomvier, der bor på klippekanten ligesom på Færøerne. Vi inddrager desuden hele vadehavet, de nordfrisiske øer, marsken, digerne og de mange stormfloder i forbindelse med gåture, museumsbesøg og oplæg. På henvejen besøger vi i Büsum i Ditmarsken det derværende stormflods-oplevelsescenter og friluftsdigemuseet. Lars Kjærgaard står for den faglige del af programmet, er cand. mag i geografi og samfundsfag og har som en af sine nørdede hobbyer Helgoland og hypotesen om Atlantis dér. Se også: Tidspunkt Starten af sommerferien 2015, fra den 2. til den 5. juli Rejserute n Individuel rejse til Fredericia n Fælles bus fra Fredericia til Büsum n Båd fra Büsum til Helgoland Samme vej tilbage. Planlagt program 1. dag: n Rejse med bus fra Fredericia til Büsum n Indkvartering på Jugendherberge Büsum n Besøg på Sturmflutwelt Blanker Hans n Besøg på friluftsdigemuseet n Aftenspisning i byen 2. dag: n Morgenmad på Jugendberberge Büsum - madpakke medbringes n Sejltur til Helgoland n Indkvartering på Jugendherberge Helgoland n Guidet tur i byen - unter- und oberstadt - herunder om at leve på Helgoland n Indkøbstid og aftenspisning i grupper på eget ansvar 30

31 3. dag: n Morgenmad på Jugendherberge Helgoland - madpakke medbringes n Besøg på Museum Helgoland - rundvisning/foredrag (der er både historiske, naturhistoriske og geologiske udstillingsdele) n Guidet tur i Hochland - naturen og specielt geologien n Indkøbstid og aftenspisning i grupper på eget ansvar 4. dag n Morgenmad på Jugendherberge Helgoland n Foredrag/powerpointpræsentation om Helgolands udviklingshistorie og hypotesen om Helgoland som den sidste rest af Atlantis v. Lars Kjærgaard n Frokost og fri tid på egen boldgade n Sejltur til Büsum (evt. spisning ombord) n Rejse fra Büsum til Fredericia med bus (evt. spisning af medbragt mad på turen) Ret til ændringer forbeholdes. Forsikring Rejsedeltagerne kan bruge EU sundhedskort og evt. egen supplerende rejseforsikring. Materiale til deltagerne Der tænkes samlet en lille mappe til deltagerne med vidensstof om Helgoland geologisk, historisk og nu, om marsken, vadehavet og stormfloder. Pris Ca ,00 kr. med entreer, guider, transport og overnatning i dobbeltværelser eller evt. flersengsrum (3-6), samt morgenmad. Der kan muligvis fås enkeltværelser med bad mod ekstrabetaling. Frokost og aftensmad er ikke inkluderet. Mere nøjagtig pris beror på deltagerantal. Der skal være mindst 10 deltagere foruden arrangørerne/guide. Der er maksimalt plads til 25 deltagere. Tilmeldingsfrist Snarest på Geografforbundets hjemmeside eller til Susanne Rasmussen susanne.ras148@gmail.dk Arrangør Geografforbundet ved Susanne Rasmussen og Lars Kjærgaard 31

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Ændr reformforslaget, så det reelt set styrker naturvidenskab... 4 Geografi til fremtiden præg dit fag!... 6 Innovative ideer i naturgeografiundervisningen grønne tage % nej tak! Generalforsamling Satellittbilder, GPS og GIS i skolen på Andøya Vokser eller skrumper Indlandsisen? GeoOL: På vej til Tver Årets finalister fundet Kursus: Fællesfaglige forløb i NF Kursus: Kemi for geografer dages tur til Nordsø-øen Helgoland Geo-Nyt nr. 84: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 26. april 2015 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 85 sendes, helst i digital form, senest 20. august 2015 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com