Geo-Nyt 84. april Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geo-Nyt 84. april 2015. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF"

Transkript

1 Geo-Nyt 84 april 2015 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf eller Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf Christian Skipper sekretær Irisvej Vejle tlf Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant: Marie-Louise Søndberg Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , Foreningens webside: Forsidefoto: På jagt efter fossiler, Rie Malm Fotos i GeoNyt 84: Rie Malm, Anna Lange, Niels Vinther og Birgit Sandermann Justesen. 2

3 Nyt fra formanden Andenes Foråret står for døren og det er en oplagt tid at tage eleverne med ud på feltarbejde for at opleve geografien i virkeligheden. Feltarbejde er sammen med eksperimentelt arbejde meget vigtige elementer i naturgeografi og geografi. Arbejdsmetoderne kan være med til at levendegøre de store og vigtige problematikker som vi beskæftiger os med i undervisningen. I skrivende stund er forhandlingerne om Regeringens gymnasiereformforslag Gymnasier til fremtiden, gået i stå. Der er derfor ingen der ved, hvordan gymnasiereformforsaget bliver, når det bliver foldet endeligt ud. Siden sidste nummer af GeoNyt har vi i samarbejde med de andre naturvidenskabelige fags foreninger skrevet endnu et brev til ministeren og til Folketingets uddannelsespolitiske ordførere. Brevet og Christine Antorinis svar kan ses i dette blad. På alle måder er det derfor, at vi tænker tanker og udvikler faget såvel fagligt som didaktisk. Vi skal alle være med til at tegne faget i fremtidens gymnasium! Mød derfor op på årets Generalforsamlingskursus, hvor temaet er GEOGRAFI til FREMTIDEN PRÆG dit FAG vær med til at præge faget HER og NU! På generalforsamlingskurset vil vi få endeligt nedsat forskellige tænketanke, der hurtigt og målrettet vil arbejde videre med de input, der er kommet på Generalforsamlingskurset. I mellemtiden er det vigtigt, at der på gymnasierne arbejdes på at få naturgeografi ind i de forskellige studieretninger vær med til at sætte dagsordenen! Efterårssemesteret byder på andre spændende arrangementer og kurser, som blandt andet konferencen undervisning i COP21 Bæredygtighed og innovation et emne, der på alle måder er oplagt for geografi og naturgeografi. På gensyn Birgit Sandermann Justesen 3

4 2 januar 2015 Ændr reformforslaget, så det reelt set styrker naturvidenskab Til Undervisningsministeren Christina Antorini samt de uddannelsespolitiske ordførere Reformforslaget Gymnasier til fremtiden af 1. december 2014 svækker den naturvidenskabelige grunduddannelse på flere fronter, hvilket vækker bekymring. Til trods for at der lægges op til, at eleverne skal have et højere fagligt niveau i naturvidenskab, viser det sig, at dels svækkes de naturvidenskabelige fag på C-niveau, ved at der lægges op til at læreplanens mål skal nås på kun 60 timer, og dels ved at naturvidenskabeligt grundforløb (NV) beskæres til kun 45 timer. De faglige foreninger for hhv. fysik, naturgeografi, biologi og kemi skal derfor opfordre til: n Det samlede naturvidenskabelige timetal må ikke beskæres. n De naturvidenskabelige fag på C-niveau skal fortsat være på 75 timer hver. n Vi er i de faglige foreninger ikke interesserede i at der indføres særskilte nv-prøver med intern censur på et timereduceret nv, da prøveformen ikke vil kunne sikre eleverne ensartede forhold og ydermere ikke er god nok retssikkerhedsmæssigt. Vi forstår Regeringens mål om at reducere behovet for GSK ved at målrette studieretninger i forhold til adgangskrav til de uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse. Da det er i undervisningen, at elevernes interesser tændes for deres videre studievalg, ville det være mere hensigtsmæssigt at gøre alle fire fag obligatoriske på C-niveau. Da det er Regeringens ønske, at eleverne skal udfordres mest muligt, blive dygtigere og at flere skal påbegynde en videregående uddannelse, så er opfordringen: Styrk naturvidenskab i gymnasiet fremfor at give eleverne et ekstra frit valg. Det haster, hvis vi skal have studenter i verdensklasse. Med venlig hilsen På de faglige foreninger i naturvidenskabs vegne Fysiklærerforeningen Frank Lisberg Borum Geografilærerforeningen Birgit Sandermann Justesen Kemilærerforeningen Johanne Jensen Foreningen af Danske Biologer Svend Erik Nielsen 4

5 14 januar 2015 Svar Johanne Jensen, Kemilærerforeningen Frank Lisberg Borum, Fysiklærerforeningen Birgit Sandermann Justesen, Geografilærerforeningen Svend Erik Nielsen, Foreningen af Danske Biologer Kære Johanne Jensen m.fl. Tak for jeres mail fra d. 5. januar 2015, og jeres synspunkter vedrørende reformudspillet Gymnasier til fremtiden. I regeringens udspil Gymnasier til fremtiden lægger vi op til en forenkling af strukturen i stx ved at lave fire hovedindgange og færre studieretninger. Vi mener, at det faglige niveau skal styrkes, og det gør vi blandt andet ved, at matematik på mindst B-niveau gøres obligatorisk for næsten alle. Samtidig vil naturvidenskab blive styrket ved, at flere elever får et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Regeringen ønsker ikke at reducere men at styrke de naturvidenskabelige fag. Det gør vi bl.a. ved, at flere elever får et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det er korrekt, at vi foreslår at reducere timetallet til 45 timer på det naturvidenskabelige grundforløb, og at disse timer skal komme fra de naturvidenskabelige fags egne undervisningstimer. Det er på samme måde som det i dag fungerer med forløbet i almen sprogforståelse. Naturvidenskabeligt grundforløb skal således på én og samme gang realisere forløbets egne faglige mål og bidrage til opfyldelsen af fagenes faglige mål, hvilket bestemt er muligt, forløbets meget generelle naturvidenskabelige karakter taget i betragtning. Vi ønsker ikke, at indføre en særskilt prøve i nv. Vi lægger op til, at karakteren for den nuværende interne evaluering sammen med karakteren for ap tilsammen får en vægt på det endelige eksamensbevis svarende til et C-niveaufag. Naturvidenskaben styrkes i grundforløbet, da det også foreslås, at der fremover ligger to naturvidenskabelige fag i grundforløbet. Vi forventer, at den nye struktur vil gøre det lettere for eleverne at foretage deres endelige studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet. Med venlig hilsen Christine Antorini 5

6 GEOGRAFI til FREMTIDEN PRÆG DIT FAG! Generalforsamlingskursus Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: Hvordan styrkes faget i en forventet reform? Er en fast %-del afsat til feltarbejde og eksperimentelt arbejde en af vejene? Være med til at sætte dit præg på geografi/naturgeografi i fremtidens gymnasium Indhold: Skal der være faslagt minimumsgrænse for feltarbejde/eksperimentelt arbejde oplæg med efterfølgende debat. n NgB-innovation Udviklingsgruppe v/marie-louise Søndberg og Jesper Langhoff m.fl. n NF-workshop v/thomas Birk og Rikke Harpøth n 4-faglige innovative nv-forløb v/birgit Sandermann Justesen Arbejdsform: Oplæg, workshops og debat Målgruppe: Geografi, naturgeografi og geovidenskabsundervisere Undervisere: Fastlægges endeligt senere Tid og sted: Mandag den 5. oktober 2015 kl på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 7000 Fredericia Pris: 400 kr. Tilmelding: Fredag den 4. september 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: 6

7 Inspirationsdag den 28. september 2015 for undervisere på ungdomsuddannelser UNDERVISNING I COP21, BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION KEYNOTES I december 2015 afholdes Klimatopmøde (COP21) i Paris, hvor 190 lande vil fortsætte arbejdet med en klimaaftale. I Danmark står undervisning i bæredygtighed og innovation højt på dagsorden, og efterspørgslen på inspiration til nye og vedkommende fagfaglige og tværfaglige forløb er voksende. Undervisningsministeriet, Grønt Flag Grøn Skole, Dansk Arkitektur Center, Naturvidenskabernes Hus og NTS-Centret inviterer til en inspirationsdag for undervisere på ungdomsuddannelser i hele Danmark. FORMÅL & MÅLGRUPPE Inspirationsdagen henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelser inden for hele fagpaletten naturvidenskab, humaniora og samfundsfag. På dagen vil vi inspirere undervisere til at - Arbejde med COP21 som ramme for undervisningsforløb - Vise tværfaglige muligheder for undervisning i bæredygtighed og innovation - Tilbyde aktuel viden om klima og bæredygtighed via keynotes Jesper Theilgaard og Katherine Richardson. Dagen veksler mellem oplæg og workshops, hvor deltagerne i grupper får lejlighed til at arbejde i dybden med udvalgte emner. Der vil være gode muligheder for at netværke og erfaringsudveksle med kolleger fra ungdomsuddannelser i hele landet. Jesper Theilgaard, meteorolog. Deltog i FN s klimapanelmøde i København efterår 2014 Katherine Richardson, professor, leder af Sustainability Science Centre, Københavns Universitet TID & STED, TILMELDING Mandag den 28. september kl. 10:15-16: Velkomst og 1. keynote Borups Højskole, Store Sal, Frederiksholms Kanal 24, København K Frokost og workshops Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, København K 2. keynote og afslutning Borups Højskole, Store Sal Forplejning: Morgenbrød v. ankomst, frokost, kaffe, frugt, kage og vand. Deltagergebyr på 500 kr. Tilmelding: WORKSHOPS Hvordan involveres elever i miljøarbejdet, Grønt Gymnasium, v. Friluftsrådet Arkitektens innovative arbejdsproces, v. Dansk Arkitektur Center DAC& LEARNING Innovationssamarbejde med virksomheder, v. Naturvidenskabernes Hus NTS - CENTERET

8 Grønne tage Innovative ideer i naturgeografiundervisningen eksemplificeret med grønne tage Jacob Hasemann og Pernille Ehlers. Nov Geografilærerforeningen står i dette skoleår (2014/15) for et ministerielt støttet udviklingsarbejde med overskriften Innovative ideer i naturgeografiundervisningen. Det kom til at handle om grønne tage. Geografilærere fra alle dele af landet med interesse for undervisning i LAR-løsninger (grønne tage) har deltaget i udviklingsarbejdet. Det blev et konstruktivt forum med en blanding af input fra forskellige eksperter udefra (forskere, tagfirmaer, planlæggere o.lign.) og erfaringsudveksling med gymnasiekollegaer. Jacob Hasemann og jeg tilbød at være tovholdere fordi geografilokalerne på Rødovre Gymnasium har fået tilføjet et grov-laboratorium med fire typer tagbelægning og dertil fire tilhørende tanke. Med udgangspunkt i denne permanente forsøgsopstilling har det været et ønske blandt geolærerne på Rødovre Gymnasium at udvikle forskellige vinklinger af naturgeografi-undervisningen. Foreningens udviklingsarbejde strakte sig over to kursusgange i henholdsvis august og slutningen af oktober og blev kombineret med vores indsamling af undervisningserfaringer i den mellemliggende periode. Nogle geokollegaer indgik i ambitiøse, innovative skoleprojekter, mens det for andre mere var normale naturgeografiforløb. På Rødovre Gymnasium har vi bl.a. taget fat på, hvordan de grønne tage kunne give gode NV-forløb i fagsamarbejder med fysik. Derfor var vi glade for at vores fysikkollegaer gik med i udviklingsarbejdet. I dette udviklingsarbejde kan man sige der er blevet arbejdet med grønne tage på tre måder. De omtales kort. Den endelige rapport vil blive lagt på emu, så mere udfoldet tekst vil kunne læses der. Desuden vil der i forlængelse af udviklingsarbejdet blive arbejdet med en udbygning af hjemmesiden om RG s grønne tage. 8

9 Naturgeografi-tilgange til undervisning i grønne tage: Naturvidenskaben som vejen til ny (og mere) viden om grønne tage og set i forhold til klimaudvikling Naturvidenskaben som vejen til nye teknologiske løsninger (anvendt viden) i form af grønne tage Casestudier og fysisk planlægning som vejen til løsninger med grønne tage nogle konkrete steder Viden om de grønne tage og naturvidenskaben som vejen til ny viden Det er et godt og vigtigt læringsmål, at eleverne skal lære hvordan naturvidenskaben giver os redskaber til at opnå og organisere ny viden. Med klimaforandringerne, urbaniseringen og de ændrede nedbørsmønstre er der kommet behov for mere sikker viden om hvordan nedbørsmønstrene ændres. Desuden er grønne tage /LAR-løsninger kommet frem som bud på løsninger i urbaniserede områder med tendens til monsterregn. Men hvad ved vi egentlig om hvor gode de grønne tage er til det formål? Det viser sig at vores viden om forskellige typer grønne tages betydning for afstrømningen til kloaknet er begrænset. Forskningen er kun på vej på det felt, og KU Skov og landskab gik i 2010 i gang med en stor forskningsindsats kaldet Vand i byer. I forbindelse med geografilærerforeningens udviklingsarbejde har lærerne beskæftiget sig med behovet for systematisk indsamlet og opbygget naturvidenskabelig viden fra eksperimentelt arbejde, målinger i felten og systematisk dataindsamling fra opstillinger som Rødovre Gymnasiums grønne tage. Der er bl.a. blevet arbejdet med hvordan infiltrationsøvelser og eksperimentelt arbejde om porøsitet, kan indgå i undervisning om grønne tage. Der har været foretaget en række målinger og beregnin- 9

10 Grønne tage (fortsat) ger af forhold i felten, og endelig har data fra RG s grønne tage indgået. Generelt kunne vi ønske eleverne kunne blive bedre til dataindsamling og databehandling, og i fht. grønne tage vil det også være nyttigt, hvis vi lærere kan være skarpere på hvilke fagbegreber, faglige forklaringsrammer samt felt-og eksperimentelt arbejde, der er godt i denne sammenhæng. Derfor har udviklingsarbejdet omfattet drøftelser af hvilke fagbegreber og faglige forklaringsrammer, der bedst kan anvendes i forbindelse med cases om grønne tage. Vi har på den ene side forholdt os til forskernes arbejde og tagpladeproducenternes beskrivelser, og på den anden side har vi holdt det op over for de fagbegreber, modeller og geofaglige forklaringsrammer, der normalt anvendes i geoundervisningen inden for temaer som vandets kredsløb, oliegeologi, jordbundslære, sedimentologi, meteorologi mv. De forhold finder vi det væsentligt at afklare, hvis vi skal kunne opbygge en passende progression i en geoundervisning, der lægger vægt på at eleverne lærer naturvidenskabelige metoder og systematik (=geofaglige kompetencer) uden at vi kommer til at overbelaste undervisningen med mængder af fagbegreber. Grønne tage som teknologivalg og naturvidenskaben som vejen til nye løsninger Når det kommer til vores mere handlingsorienterede undervisning - naturvidenskaben som bidragsyder til at løse (og skabe) problemer - så handler det om at sætte fokus på processer, hvor eleverne skal kunne arbejde på grundlag af de metoder og faglige forklaringsrammer, de har tilegnet sig. Eleverne skal kunne anvende fagbegreber, feltstudier og databehandling til at undersøge nogle konkrete udfordringer og finde frem til nogle mulige, fagligt begrundede løsningsforslag. Helt grundlæggende kommer det til at handle om at opbygge en teknologiforståelse med indsigt i at kunne forstå hvordan forskellige teknologivalg indebærer løsninger med forskellige fordele og ulemper. I cases som grønne tage er løsningerne stedsbestemte og der er typisk mulighed for flere forskellige gode løsninger (det absolut rigtige facit findes ikke). Dermed skal eleverne lære at bygge på deres viden om casen (kontekst) og kunne skelne mellem forskellige teknologiske muligheder, og i den forbindelse skal de kunne anvende fagbegreber, faglige metoder og faglig argumentation, når de arbejder med nogle bud på LARløsningsforslag. 10

11 Her ses RG s grønne tage. Forsøgsopstillingen består af to referenceflader (med zink belægning) og to grønne tag flader. Den høje grønne tagflade består af DIADEM 100 og den lave grønne tagflade DIADEM 50, begge er leveret af Byggros. Data fra afstrømningstankene og vores vejrstation ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside På baggrund af disse kan eleverne nemt arbejde med afstrømning fra tagene i forbindelse med konkrete nedbørshændelser. En undervisningssituation med en case om grønne tage giver ligeledes læreren muligheder for at tilrettelægge undervisning med god progression, fordi eleverne både skal tilegne sig fagbegreber og siden også anvende dem i et løsningsorienteret perspektiv. I udviklingsprojektet kom vi lærere bl.a. til at overveje, hvordan vi måske fremover kan lave innovativt eksperimenttelt arbejde med forskellige typer permeable byoverflader og så skal vi have skaffet os nogle belægningsmaterialer, tagplader, stabilgrus o.lign. til geosamlingen, der kan bruges i den forbindelse. 11

12 Grønne tage (fortsat) Grønne tage som stedsbestemte løsninger og element i fysisk planlægning Ser man på fysisk planlægning handler det igen om teknologivalg her inden for de rammer som myndighederne sætter for forskellige byområders udvikling. Det kan konstateres, at udbredelsen af grønne tage øges ganske meget over hele verden i disse år. Derfor er det bestemt et forhold det kan være relevant at give vores elever faglige kompetencer i forhold til. Der udgives mange rapporter om klimatilpasning og fysisk planlægning, som meget fint kan indgå i pensum i naturgeografi/geografi, og der er muligheder for GIS, Geodata (Geodatastyrelsen) og Google Earth. At de klimatiske forskelle i verden giver grønne tage forskellige stedsspecifikke fordele og ulemper rummer gode geofaglige forståelser og da det desuden kan konstateres, at forskellige lande, byer og kommuner har forskellige måder at regulere indførelse af grønne tage på, er der mange muligheder for at tage emnet op inden for læreplanens rammer. Lokale casestudier i Danmark er oplagte, og globale eksempler og perspektiver kommer det heller ikke til at skorte på. Som geografilærere kunne vi fx passende arbejde med hvilken viden og hvilke kompetencer vores elever skal opnå for at kunne arbejde med cases om vandhåndtering forskellige steder i verden. Fx er slumområder i verdens største byer typisk belastede af en vanskelig og ressourcekrævende vandforvaltning, som indebærer en række udfordringer, når det kommer til oversvømmelser, vandmangel og adgang til rent vand. Geofaglighed og det innovative. Sammenfattende kan vi konstatere at det innovative handler om viden, databehandling, teknologiforståelse og kvalificerede valg i fht konkrete teknologier og steder. Sådan som der arbejdes med innovation i ungdomsuddannelserne er de innovative forslag kontekstafhængige, fordi det 12

13 ifølge ministeriet handler om at finde løsninger, der kan være til gavn for andre. Derfor kan det geofaglige feltarbejde og casestudie ofte blive centralt i et innovativt projektarbejde. Det bliver vigtigt, at eleverne lærer forskellige former for geofaglige casestudier. Med casestudierne som udgangspunkt ser vi mange muligheder for, at geoundervisningen kan give eleverne kompetencer til at kvalificere valg af forskellige typer grønne tage som et godt eller mindre godt teknologivalg i en given situation. I en verden med stor befolkningstilvækst, pres på vandressourcerne, monsterregn, tørke og andre følger af klimaforandringerne er geofaglige kompetencer på feltet grønne tage/larløsninger væsentlige. Der er for eksempel brug for udvikling af ekspertsystemer, der kan håndtere viden om overfladers egenskaber samt mange forskellige former for vandforvaltning - men også for borgere, der har forudsætninger for selvstændige initiativer og kritisk refleksion n. Flyt familien i Dansebadet og Balancekøkkenet NY udstilling! experimentarium.dk/puls 13

14 Konkurrence om anvendelse af GEODATA for gymnasieklasser Igen i år gennemfører Geoforum en konkurrence for gymnasieelever om GIS og geodata. Konkurrencen er tiltænkt at kunne indgå i et undervisningsforløb om GIS i naturgeografi. Læs mere om konkurrencen og skriv dig op til at modtage mere information på:

15 Naturgeografi 20% NEJ TAK! Jesper Ranfelt, Tørring Gymnasium I sidste nr. af Geonyt (83) gjorde Christian Skipper sig, på vegne af geografilærerne på Rosborg Gymnasium, til talsmand for et krav om 20% eksperimentelt arbejde i Naturgeografi. Det er et krav, der er særdeles uklogt af flere grunde og samtidig er det et underligt forsøg på detailstyring af undervisningen. 1 Hvis argumentet for fagets berettigelse er, at vi skal ligne de øvrige naturvidenskabelige fag, kan det meget vel i stedet blive den sikre død. For så kan vi jo bare det samme som de øvrige naturvidenskabelige fag. Og mere af det samme er bestemt ikke det vi dokumentere fagets berettigelse med. Vi skal netop, som noget helt centralt, være syntesefaget mellem naturen og menneskers handlinger/samfundenes ageren. Det er dette samspil der er vores kendetegn og netop i dette fokus adskiller vi os fra de øvrige naturvidenskabelige fag, som i større udstrækning har fokus på naturen processer for naturens egen skyld. Det fremgik også meget klart af Foreningens glimrende brev til politikerne. Naturgeografi beskæftiger sig med de helt centrale nøgleproblemer for fremtidens globale udvikling. Ressourceudfordringen, klima-og klimaændringer, hvordan sikrer vi energiforsyning på en bæredygtig måde, fremtidens fødevareforsyning, vand som en knap ressource, samt de globale levevilkår i lyset af de nævnte problemstillinger. Alle disse udfordringer er betinget af samspillet mellem natur - menneske og forstås kun i ringe grad gennem eksperimenter i et laboratorium. Uanset om det er sigteanalyser eller infiltrationsforsøg. 2 De eksempler på eksperimentelt arbejde som gives i indlægget er med til at gøre naturgeografi til et instrumentelt fag i stedet for et erkendelsesfag, der bygger på faglig viden, forståelse af sammenhænge og kobling af viden fra flere forskellige vidensområder (fakulteter). Så vidt jeg kan bedømme, er en meget stor del af de eksperimenter som anbefales, det man bedst kan karakteriser som kogebogs-eksperimenter, hvor den faglige erkendelse og forståelse i forhold til tidsforbruget er uendelig lille. Behøver eleverne f.eks. at bruge en time for at undersøge om en ismasse i en tagrende glider hurtigst, hvis den er smurt med olie eller belagt med sandpapir? Det ved de nok 15

16 Naturgeografi (fortsat) allerede eller kan erkende det på et minut eller to uden en større forsøgsopstilling. Der må hele tiden være en afvejning af tidsforbruget og det faglige udbytte og erkendelse i lyset af de alvorlige problemstillinger, der er fagets kerneområde. Vi vil da mere med vores fag? 3 Da naturgeografifaget blev defineret med gymnasiereformen i 2005 betonede den daværende undervisningsminister, Ulla Tørnæs, ved flere lejligheder og en artikel i Politiken, at naturgeografiens kerneområde fortsat var i spændingsfeltet mellem natur og mennesket/samfundet. Det var her vi bandt bro til såvel de samfundsfaglige som humanistiske fag og det var helt centralt i et gymnasium med øget vægt på tværfagligt samarbejde. Det lærerne på Rosborg er på vej til, hvis de får held til denne ensretning af faget og dets udøvere, er at mindske fagets relevans set ud fra en samlet ud-dannelse i STX. Det er en klar indsnævring af fagets spændvidde, bidrag og relevans i en uddannelse, der skal klæde eleverne på til fremtidens epokale nøgleudfordringer, som står helt centralt i STX overordnede målsætning. 4 I gymnasiet indgår naturgeografi i et væld af forskellige studieretninger. Kravet er vi skal samarbejde og at samarbejdet skal styrke toningen i studieretningen. Det er muligt at 20% eksperimentelt arbejde vil passe ind i nogle naturvidenskabelige studieretninger, men meget dårligt i samarbejdet i samfundsfaglige og da slet ikke i de sproglige. Her er det måske mere relevant med et mere antropologisk tonet feltarbejde. Det kan styrke naturgeografi at samarbejde med andre fag, sprog, samfundsfag, historie, dansk mm. og det kan vi bedre end de øvrige naturvidenskabelige fag. Især uden snævrende krav om 20% eksperimentelt arbejde. 5 Krav om 20% eksperimentelt arbejde som foreslået, vil i mine øjne, desuden være totalt malplaceret i forhold til lærernes metodefrihed og troen på, at vi i hvert enkelt klasse og i hvert enkelt samarbejde i studieretningerne vinkler tilgangen til faget, så synteseeffekten af dette samarbejde giver eleverne det største faglige udbytte. Hvorfor denne ensretning og detailstyring? Det er jo helt østeuropæisk, vel og mærke før Murens fald. At politikerne gerne vil detailstyre kæmper vi imod med næb og klør, men nu kommer det fra egne rækker. Det er bekymrende og kan næppe være gennemtænkt. Så kopierer vi de øvrige (hard core) naturvidenskabelige fag, bringer vi naturgeografi yderligere i farezonen for at blive fjernet fra fagrækken. Vi skal netop holde 16

17 fast den definition som blev betonet igen og igen i Det er netop derfor vi skal være obligatorisk, som et par uddannelsespolitiske ordførere allerede har fremført i den aktuelle debat. Så kære Christian Skipper, du og dine kolleger skal være så hjertelig velkommen til at udvikle det naturgeografifag I synes giver mening, men lad venligst være med at trække jeres åbenbaring ned over hverken kolleger eller faget. Det er fagets mål for vigtige til. Både i forhold til elevernes uddannelse og hele det demokratiske dannelsesprojekt i gymnasiet. Vi har, som den faglige forening så glimrende har påpeget i brevet til de uddannelsespolitiske ordførere, en meget vigtigere opgave der ligger og venter. På os og på de kommende generationer af gymnasieelever. 17

18 Generalforsamling 2015 Mandag den 5. oktober 2015 kl Fredericia Gymnasium Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Marie-Louise Søndberg, Christian Berner Skipper og Jette Juel Christian og Jette er villige til genvalg. Suppleant: Rikke Harpøth 18

19 PRØV GRATIS i 30 dage 9539 NATURGEOGRAFIPORTALEN DIGITAL UNDERVISNING Naturgeografiportalen er en dynamisk undervisningsportal, som rummer masser af muligheder for en spændende undervisning. Næsten halvdelen af landets gymnasier og hf anvender allerede nu portalen i undervisningen. 9 tematiske forløb og flere på vej 46 temaartikler og 33 kernefaglige artikler Masser af opgaver, quizzer og eksperimenter Animationer, videoer, GIS-filer og opslagsværk Få prøvelogin på naturgeografi.gyldendal.dk gyldendal-uddannelse.dk tlf _geonyt_nr84_148x210.indd 1 06/03/

20 Satellitbilledkursus Nordic ESERO Satellittbilder, GPS og GIS i skolen på Andøya Kurset vil gi kunnskap om nye mulighet for å utforske og overvåke jorda ved hjelp av satellitter. Aktuelle anvendelser er innen vær, klima og miljøfenomener, endringer av ozonlaget og studie av havstrømmer. To elever gransker et høyoppløselig satellittbilde over deres hjemsted. Læreren har gitt dem svært gode verktøy for å gjøre en analyse av satellittbildet. De har nå identifisert ulike vegetasjonstyper: gress, skog og åker, men i tillegg ser de noen merkelige mørke grønne flekker som ikke passer med noe av det de til nå har lært. Flekkene er små, men veldig godt definert og i stort antall. Hva gjør de for å finne ut av dette? Jo, de markerer koordinatene i en GPS, tar kameraet og en notisblokk, og går så ut for å sjekke hva det er. Denne metodikken er typisk for dette kurset: først studerer man særegne motiver i satellittbilder, og så gjør en identifikasjon på stedet. Bruk av GPS-systemer sammen med programvarer for å analysere satellittbilder, gir mange spennende muligheter til aktiviteter i skolen: identifisering av jordsmonn, skredutsatte plasser, vannledninger, se på flyfoto og sammenligne med satellittbilde for å se hvordan en by eller isbre har endret seg over tid, sammenligne grøntarealet i byer før og nå mv. Dette er eksempler på oppgaver og prosjekter som kan gjennomføres i en klasse/skole. Kurset, Satellittbilder, GPS og GIS, avholdes på Andøya, et ekstraordinært sted på grunn av øyas unike geologi. Andøya ser ut til å være det eneste stedet i Skandinavia som ikke var dekket av is under siste istid. Dette har gitt landskapet en helt spesiell utforming med mange geologiskatter som blir utforsket ved bruk av satellittbilder og feltarbeid. Metodene og øvelser er tilpasset silk at de er mulig å ta i bruk i eget klasserom. Det forutsettes gode PC-kunskaper for bruk av programvare. Kursdeltakere må disponere egen PC med Windows hvor man må kunne installere programvare før, under og etter feltsamlingen. 20

21 Målgruppe: Lærere i Norden som underviser i geografi, naturfag og lignende fag i grunnskolen. Antall studiepoeng: 10 ECTS ( arbeidstimer) Oppstart nettbaserte aktiviteter: 29. april 2015 Feltsamling: 4 dager v/ Andøya Space Center, 21. september september Undervisningsspråk: Norsk Eksamen: Hjemmeeksamen Kostnader: Opphold dekkes og det gis 100 % reisestøtte (etter rimeligste måte). Reisestøtten gis etter bestått eksamen. Det er ingen kursavgift. Semesteravgift til Universitetet i Nordland dekkes av den enkelte deltaker (ca. NOK 850 kr.). Tilbakemelding fra tidligere kursdeltagere: - Sjeldent bra kurs!! Veldig god tilgang på utstyr og programvare/data - Dette var en hektisk men meget artig samling. Stort læringsutbytte og det gir lyst til å delta på ytterligere kurs - Svært godt fornøgd. Kan vel nesten seie at det der eit av dei beste lærerkursa eg har vore på - kanskje det beste - Gode aktiviteter, og veldig bra med fokus på det fagdidaktiske i forhold til våre elever For ytterligere informasjon ta kontakt med: Jøran Grande, Nordic ESERO, Project Manager E-post: eller Påmeldingsfrist: Snarest Kursperiode: 29. april desember 2015 Ankomst: 20. september 2015 kl. 19:00 Avreise: 24. september 2015 kl. 16:00 De med lang reisevei kan komme på søndag 20. sept. I samarbeid med: Universitetet i Nordland 21

22 Indlandsisen Vokser eller skrumper Indlandsisen? Et online interaktivt undervisningsmateriale om den grønlandske Indlandsis og Antarktis. Et spændende og interaktivt materiale, der ved hjælp af tekst, illustrationer og billeder gør dine elever klogere på Indlandsisen og den globale opvarmning. Hvad er en ishylde, hvad er akkumulationszonen og hvordan går det med isens massebalance? Materialet er udarbejdet i USA og støttet af den amerikanske National Science Foundation. I samarbejde med Departementet for uddannelse er siden oversat til dansk. Grønlandsk version er under udarbejdelse. 22

23 Smelter isen? Hvilken betydning får klimaændringerne i Arktis? Hvem tilhører Nordpolen? Er der olie? Læreradgang Gå til Under fanen Resources vælges Teacher Login. Skriv til og du får en kode tilsendt hurtigst. For at tilgå undervisningsmaterialet: Vælg fanen Lesson materials -> Phase III -> lesson II -> changing ice -> Investigation: Is the Greenland Ice Sheet Growing or Shrinking, Thickening or Thinning? Elevadgang Eleverne skal have et login. Som lærer oprettes login via fanen My students og Create new student accounts. I disse faner kan også elevernes svar følges. Ordbog Vedlagt findes en ordbog med relevante termer. 23

24 FINALE i GeoOL På vej til Tver Årets finalister fundet Efter såvel intense semifinaledage som finaledage fyldt med tests og forskellige praktiske feltarbejder og eksperimenter krydret med foredrag, ekskursioner og god mad er årets finalister fundet: Rasmus Lørup Arildsen Marie Kruses Gymnasium Nicholas Hallberg Thomsen Marie Kruses Gymnasium Kasper Larsen Køge Gymnasium og HF Peter Grouleff Jensen Rosborg Gymnasium og HF 24

25 Hele feltet af deltagere har været stærkt, ikke mindst på finaleholdet. Kun få point ud af 500 mulige adskilte de, der går videre til den internationale olympiade i Tver i Rusland, fra de andre. Lad alle dine elever få chancen næste år, når skolerunden skydes i gang. Hvem ved måske sidder der en kommende olympiadedeltager blandt dine elever! 25

26 Fællesfaglige forløb i NF Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: At udvikle og udbrede eksemplariske fællesfaglige forløb med tilhørende eksamensrelevante forsøg og tværfaglige projekter Indhold: Præsentation af forløb og undervisningsmateriale med mulighed for hands-on-afprøvning af forsøg. Arbejdsform: Workshop og udveksling af materiale (del (hvis du har noget) og stjæl) Målgruppe: NF-lærere Undervisere: NF-faglærere fra Egedal, Falkonergården, Ribe og Nærum Tid og sted: Torsdag den 17. september 2015 kl , Egedal Gymnasium og HF, 3600 Stenløse Pris: 300 kr. Tilmelding: Senest 25. august 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: 26

27 Kemi for geografer Kursusudbyder: Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Formål: Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet at give naturgeografi- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer Indhold: Få svar på spørgsmål som: Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre? Atmosfærekemi hvorfor dannes der syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan en stærk drivhusgas? Hvorfor frigives der meget methan, når permafrosten tør? Hvordan er C02-forholdene i de øverste jordlag? ph i geofaglige sammenhænge Arbejdsform: Foredrag, oplæg, artikler, laboratorieforsøg Målgruppe: Undervisere i naturgeografi, NF, geovidenskab og geografi Undervisere: Fastlægges senere følg med på EMU en Tid og sted: Torsdag den 21. januar 2016 kl fredag den 22. januar kl : KVUC, Sankt Petri Passage 1, 1165 København K Pris: kr. dertil 750 kr., hvis der ønskes overnatning Tilmelding: Senest tirsdag den 1. december 2015 til Dorte Nørregaard Madsen: 27

28 Skal dine elever til at VÆLGE UDDANNELSE? KORTFORDIG er en ny uddannelsesportal, hvor du kan få viden om uddannelser, som fokuserer på anvendelser af geografisk informationsteknologi i samfundets tjeneste. Som gymnasielærer kan du også hente forslag til undervisningsforløb og konkrete øvelser på portalen. Læg vejen forbi KortForDig og kom dine elevers studievalg i møde!

29 Helgoland 4-dages tur til Nordsø-øen Helgoland Tema Geologi og historie. Sammenhæng mellem geografiske og historiske studier af øen. Helgoland som Atlantis-teori. Helgoland er en del af Holsten, men beliggende langt ude i Nordsøen, og som sådan en oprindelig del af det danske kongerige. Det er en klippeø med en af de eneste lomviekolonier uden for Færøerne. Det har en særlig rolle som helligsted i den oprindelige friserkultur før kristendommens indførelse. Stedet omtales i gamle kilder, også romerske og græske, og vi ved fra disse og gamle kort, at øen tidligere har været meget større. En af de mere omstridte hypoteser om øens specielle rolle i oldtiden handler om den som en rest af det oversvømmede rige, Atlantis. Alene navnet, der betyder det hellige land er jo specielt. Der er kun et andet sted i verden, der kaldes sådan: Israel. Geologisk er øen helt speciel med sine høje røde sandstensklipper med de grønsorte striber og den nærliggende sandø, Die Düne, hvor der tidligere også var en stor kridtklippe. Klippernes karakteristika svarer til dem, der er nævnt i hovedkilden om Atlantis, nemlig Platons dialog Kritias. Øen er desuden fritaget for told, afgifter og moms, som gør indkøb i byen til noget 29

30 Helgoland (fortsat) ganske særligt. Byen er genopbygget i to niveauer efter 2. verdenskrig, hvor den var totalt udbombet og ubeboet. Bortset fra fyrtårnet findes der ingen bygning fra før I byen er der kun gågader og det offentlige transportmiddel mellem de to bydele er en elevator. Lidt strand og klit er der også. Og så er der lomvier, der bor på klippekanten ligesom på Færøerne. Vi inddrager desuden hele vadehavet, de nordfrisiske øer, marsken, digerne og de mange stormfloder i forbindelse med gåture, museumsbesøg og oplæg. På henvejen besøger vi i Büsum i Ditmarsken det derværende stormflods-oplevelsescenter og friluftsdigemuseet. Lars Kjærgaard står for den faglige del af programmet, er cand. mag i geografi og samfundsfag og har som en af sine nørdede hobbyer Helgoland og hypotesen om Atlantis dér. Se også: Tidspunkt Starten af sommerferien 2015, fra den 2. til den 5. juli Rejserute n Individuel rejse til Fredericia n Fælles bus fra Fredericia til Büsum n Båd fra Büsum til Helgoland Samme vej tilbage. Planlagt program 1. dag: n Rejse med bus fra Fredericia til Büsum n Indkvartering på Jugendherberge Büsum n Besøg på Sturmflutwelt Blanker Hans n Besøg på friluftsdigemuseet n Aftenspisning i byen 2. dag: n Morgenmad på Jugendberberge Büsum - madpakke medbringes n Sejltur til Helgoland n Indkvartering på Jugendherberge Helgoland n Guidet tur i byen - unter- und oberstadt - herunder om at leve på Helgoland n Indkøbstid og aftenspisning i grupper på eget ansvar 30

31 3. dag: n Morgenmad på Jugendherberge Helgoland - madpakke medbringes n Besøg på Museum Helgoland - rundvisning/foredrag (der er både historiske, naturhistoriske og geologiske udstillingsdele) n Guidet tur i Hochland - naturen og specielt geologien n Indkøbstid og aftenspisning i grupper på eget ansvar 4. dag n Morgenmad på Jugendherberge Helgoland n Foredrag/powerpointpræsentation om Helgolands udviklingshistorie og hypotesen om Helgoland som den sidste rest af Atlantis v. Lars Kjærgaard n Frokost og fri tid på egen boldgade n Sejltur til Büsum (evt. spisning ombord) n Rejse fra Büsum til Fredericia med bus (evt. spisning af medbragt mad på turen) Ret til ændringer forbeholdes. Forsikring Rejsedeltagerne kan bruge EU sundhedskort og evt. egen supplerende rejseforsikring. Materiale til deltagerne Der tænkes samlet en lille mappe til deltagerne med vidensstof om Helgoland geologisk, historisk og nu, om marsken, vadehavet og stormfloder. Pris Ca ,00 kr. med entreer, guider, transport og overnatning i dobbeltværelser eller evt. flersengsrum (3-6), samt morgenmad. Der kan muligvis fås enkeltværelser med bad mod ekstrabetaling. Frokost og aftensmad er ikke inkluderet. Mere nøjagtig pris beror på deltagerantal. Der skal være mindst 10 deltagere foruden arrangørerne/guide. Der er maksimalt plads til 25 deltagere. Tilmeldingsfrist Snarest på Geografforbundets hjemmeside eller til Susanne Rasmussen Arrangør Geografforbundet ved Susanne Rasmussen og Lars Kjærgaard 31

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Ændr reformforslaget, så det reelt set styrker naturvidenskab... 4 Geografi til fremtiden præg dit fag!... 6 Innovative ideer i naturgeografiundervisningen grønne tage % nej tak! Generalforsamling Satellittbilder, GPS og GIS i skolen på Andøya Vokser eller skrumper Indlandsisen? GeoOL: På vej til Tver Årets finalister fundet Kursus: Fællesfaglige forløb i NF Kursus: Kemi for geografer dages tur til Nordsø-øen Helgoland Geo-Nyt nr. 84: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 26. april 2015 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 85 sendes, helst i digital form, senest 20. august 2015 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Geo-Nyt 80. december 2013. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 80. december 2013. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 80 december 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken 4 2830 Virum tlf. 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i kultur- og samfundsfaggruppen på hf Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag

Kursusafgift udgør 750 kr. pr. deltager. Med venlig hilsen. Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i samfundsfag på stx Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder i efteråret 2015 regionale kurser om Faglig udvikling I Praksis (FIP) i

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Udviklingsprojekter 2007/2008

Udviklingsprojekter 2007/2008 Udviklingsprojekter 2007/2008 I skoleåret 2007/2008 fortsætter de fem udviklingsprojekter, der startede i 2006/2007: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Geo-Nyt 86. december 2015. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 86. december 2015. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 86 december 2015 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken 4 2830 Virum tlf. 30 96 26 14 eller 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Landsdelskursus Øst for instruktører og ledere.

Landsdelskursus Øst for instruktører og ledere. Landsdelskursus Øst for instruktører og ledere. 4H Ledelse, Aktiviteter & Rollespil Fra fredag den 22. februar kl. 17.30 til lørdag den 23. februar 2008 kl. 16.45 2008 på Køge Vandrerhjem. Program for

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning

- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Slutrapport til Region Hovedstaden

Slutrapport til Region Hovedstaden 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio.

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

De kreative fag: samarbejde de kreative fag imellem. Udveksling.

De kreative fag: samarbejde de kreative fag imellem. Udveksling. Generalforsamling Dramatiklærerforeningen d. 4/11 2011 Referent: Torben Ibsgaard Ordstyrer: Lene Bredsten Til stede: Lene Bredsten: Nørre Gymnasium, Sven Engelbrecht: Gl. Hellerup Gymnasium, René A. Christoffersen:

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse. Kapitel 1 Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. maj 2014 om læreplaner i den gymnasiale uddannelse I medfør af 21 og 27 i Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvor studieforløbet afsluttes: Foråret 2011 Institution HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole

Læs mere

Studieretninger 2016-2019

Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016-2019 Studieretninger 2016 2019 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B..side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Vordingborg Gymnasium & HF

Vordingborg Gymnasium & HF Orientering om uddannelser 2008-2009 Vordingborg Gymnasium & HF Det almene Gymnasium (STX) * Højere Forberedelseskursus (HF) Åbent Hus Mandag den 28. januar 2008 kl. 19.00 indbyder Vordingborg Gymnasium

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN

1 Kity - 2013 STUDIEPLAN 1 Kity - 2013 STUDIEPLAN Indholdsfortegnelse 1. Studieretningens faglige mål og profil... 2 1.1 Studieretningens faglige profil... 2 1.2 Fra elev til studerende - studiekompetencer og studieteknik... 2

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b

Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Kære kursusdeltager! I dette dokument finder du: Program for kurset Praktiske oplysninger Adresser På materialeplatformen (BlackBoard) for fagdidaktik i dansk

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Udviklingsprojekter 2006/2007

Udviklingsprojekter 2006/2007 Udviklingsprojekter 2006/2007 Danske Science Gymnasier iværksætter i år 5 udviklingsprojekter: CAS i matematikundervisningen Dataopsamling og databehandling Jordobservationer nedtagning af satellitbilleder

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole

Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant. 2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning v. Annette Støckel, Elbæk Efterskole Generalforsamling i Efterskolerne i Sydøstjylland (EIS) Tirsdag den 1.10.2013 på Elbæk Efterskole 1. Valg af dirigent og referant Ole Sørensen blev valgt som dirigent og Annette Støckel som referant 2.

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Studieretninger 2013-2016

Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013-2016 Studieretninger 2013 2016 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B.side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk

Telefon nr.: 50 42 83 82 Telefon nr.: 65 97 22 97 Mail: lone@lindberg-carstensen.dk Mail: mai.lan@mail.dk Kære medlemmer af lokalafdeling Fyn Sjældent har adoption fyldt så meget i medierne som i de forløbne måneder, og bevågenheden har været stor også politisk. For en adoptivfamilie er denne bevågenhed både

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

SFO-Lederne ved Danmarks Privatskoleforening. Generalforsamling samt kursusdag

SFO-Lederne ved Danmarks Privatskoleforening. Generalforsamling samt kursusdag Generalforsamling samt kursusdag Program: SFO-lederne ved Danmarks Privatskoleforening. Inviterer til generalforsamling og kursusdag på Hornstrup Kursuscenter Torsdag d. 10. november 2016: - kl. 12:00-13:00

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Geografi B. 1. Fagets rolle

Geografi B. 1. Fagets rolle Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere