Kandidatafhandling. Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af DONG Energy. Aarhus School of Business and Social Sciences, July 2016

Transkript

1 Kandidatafhandling Strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af DONG Energy Aarhus School of Business and Social Sciences, July 2016 Studerende: Søren Boss Jacobsen: sj86888 Kandidat: Finance & International Business (Cand.merc.FIB) Vejleder: Frank Pedersen Omfang: XXXX XXXX XX

2 Abstract In 2014 the owner structure of DONG Energy changed, hence Goldman Sachs, PFA and ATP become new shareholders. The main question in this thesis is whether DONG Energy was sold at a fair price. To answer this question I have analysed each of the four business units within DONG Energy as independent companies. In the start of the 00 s the European electricity market was liberalized, which lead to an increase inefficiency within the industry and as well an increase in competition. The liberalisation has also happened in Denmark, which has helped to shape the energy industry as it is today. The industry and market has gone through a transformation and now the focus is on reducing greenhouse gases as well helping renewable energy to become more competitive. DONG Energy s ability to adjust to the development and changes in the market has put them in a strong strategic position across the business lines. The reason for this is that DONG Energy has emphasized and the importance of investing in renewable energy. The business line, Thermal Power, is undergoing a transformation from traditional power plants to be sustainable power plants. The high amount of investments into the Wind Power segment has resulted in Wind Power becoming a world leader within offshore wind, with 35% of the European market. The business line Customer and Markets is also leading within its segment, as the leading wholesaler of electricity and gas in Denmark and has leading positions in the U.K, Germany and Holland. Exploration and Production is still a major part of DONG Energy s business portfolio. However, the recent drops in oil and gas prices combined with the transition to renewable energy has had an impact. The energy industry is characterized by having high entry barriers, making it difficult for new entrants. The strategic analysis together with the financial analysis are essential in forecasting the future growth expectations for each business line. Based on these forecasted numbers it was possible to determine the value and potential of each business unit. Then by using a sum-of-the-parts valuation model, it was possible to determine DONG Energy group s value. The reason behind doing a sum-ofthe arts valuation is that you want to evaluate each business line as a stand-alone company. By doing, this you take into account that business units may have different industry specific risk, which leads to a more transparent valuation of the company. ; In the strategic analysis was one of DONG Energy strengths their focus on renewable energy. In the valuation this is also confirmed, hence the business line Wind Power is responsible for most of the value of DONG Energy. There was found an estimated value of approximately DKK 42.8 billion against DKK 31.5, which was the main objective to compare against. There was also prepared a sensitivity analysis to determine the uncertainty of the valuation. Here the uncertainty was within the profit margin, hence it gave the largest fluctuations in value. The valuation of DKK 31.5 billion was within the low range of the sensitivity analysis. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Metodevalg Strukturoversigt Afgrænsning Kildekritik Virksomhedsbeskrivelse Historie Goldman Sachs, ATP og PFA DONG Energy strategi The DONG Energy Way Forretningsområder Exploration & Production (E&P), Wind Power (Wind) Thermal Power (Thermal) Customer & Markets (C&M) Den Danske energibranche Opsummering Strategisk analyse Intern analyse En veldiversificeret og integreret forretningsmodel Høj ekspertise inden for offshore vindenergiprojekter Førende og innovativ virksomhed i transformation af energisystemet Konklusion på den interne analyse PESTEL analyse Politik (P) Økonomi (E) Sociale (S) Teknologi (T) Miljø Lovgivning (L) Opsummering Pestel Porters five forces

4 Adgangsbarrierer Leverandørernes forhandlingsstyrke Substitutter Kundernes forhandlingsstyrke Opsummering Porters five forces SWOT Analyse Styrker Svagheder Opportunties Trusler Opstilling af regnskaber for DONG Energys forretningsområder Opbygning af regnskaber for DONG Energys forretningsområder Valg af selskaber vedrørende forretningsområderne Brugen af tilgængelige nøgletal Opbygningen af resultatopgørelsen Opbygning af passiver Opbygning af kortfristede aktiver og forpligtelser Opstilling af aktiver Regnskabsanalyse Budgettering Wind Power: Thermal: Oil: C&M: Værdiansættelse APV-model Estimering af egenkapitalomkostninger Den risikofrie rente Markedets risikopræmie Estimering af systematisk risiko Industri beta Adjusted beta (Bloomberg beta) Udregning af egenkapitalomkostninger: Fremmedkapital omkostninger: Værdiansættelse

5 7.1. Sensitivitets analyse Konklusion Literaturliste

6 1. Indledning I 2004 vedtager den daværende VK-regering med hjælp fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF, at 49% af DONG Energy skal sælges med en børsnotering for øje. Endegyldigt ender det dog med, at børsnoteringen ikke bliver til noget såvel som selve salget af DONG Energy. De samme parter, som vedtog aftalen i 2004, bekræfter hernæst i februar 2013, at aftalen stadig er gældende sideløbende med, at DONG Energy annoncerer et behov for kapitalforhøjelse i størrelsesordenen DKK 6-8 mia. Der afgives derefter bud på aktieudvidelsen i september samme år, og måneden efter bliver det offentliggjort, at Goldman Sachs, PFA og ATP har afgivet det vindende bud på DKK 11 mia. Efter denne udmelding hører man ikke meget om det forestående salg i offentligheden, før der i januar 2015 stemmes i regeringen om salget af DONG Energy. Dette starter en voldsom debat både offentligt og internt i regeringen. Oversigt over forløbet: 27. januar 2014: Grundet pres giver finansminister Bjarne Corydon Folketingets Finansudvalg indsigt i den fortrolige købsaftale med Goldman Sachs. Det er første gang, at de politiske partier får lov til at se de følsomme detaljer vedrørende salget af 19 % af DONG Energy til Goldman Sachs. Samtidigt afviser Bjarne Corydon, at der er blevet afgivet tilbud på DONG Energy fra op til flere pensionskasser, som rygterne forlyder. 28. januar 2014: Der holdes samråd i Folketingets Finansudvalg, hvor salget af DONG Energy diskuteres. Blandt Socialdemokratiet og SF er der uro at ane i baglandet, og flere hovedbestyrelsesmedlemmer kræver derfor en time-out i et forsøg på at finde alternative investorer. Samtidig melder Dansk Folkeparti, at partiet stemmer nej til et salg af DONG Energys aktier til Goldman Sachs. 29. januar 2014: Der holdes krisemøde i SF, hvor der hersker stor uenighed om, hvorvidt der skal stemmes for salget af DONG Energys aktier til Goldman Sachs eller ej. På mødet beslutter SF at bakke op om salget af DONG Energy. Senere viser det sig dog at blive en dyr affære for partiet, da flere af dets medlemmer vælger at trække sig som en direkte konsekvens af partiets beslutning om at støtte salget af DONG Energy. 30. januar 2014: Der stemmes om salget af DONG Energy til Goldman Sachs, ATP og PFA på denne dag. Afstemningen ender med at give salget stor opbakning med 94 stemmer for og 30 stemmer imod. Senere samme dag vælger SF at træde ud af regeringen. I februar 2014 underskrives den endelige aftale vedrørende salget på en ekstraordinær generalforsamling ved DONG Energy. Goldman Sachs bliver således medejer af DONG Energy, og ifølge aftalen skal DONG Energy børsnoteres senest i I kølvandet på afstemningen undrer mange sig over, hvorfor salget gennemføres så hurtigt. Burde man have ventet til senere på året, hvor DONG Energy offentliggjorde deres regnskaber for det foregående år? Kunne det have betydning for værdiansættelsen af DONG Energy og den pris, dets aktier blev solgt til? En af mange spekulationer lyder på, at DONG Energy blev værdiansat for lavt, og at regeringen dermed har solgt aktier til Goldman Sachs til en for lav pris. Hvorledes man er kommet frem til, at 5

7 DONG Energy er 31,5 mia. værd forinden en kapitaltilførsel, vides ikke. Disse informationer er desværre ikke tilgængelige det må dog antages, at der har været op til flere eksperter såvel som potentielle investorer inde over. Det virker derfor usandsynligt, at disse forskellige uafhængige eksperter har vurderet DONG Energy til en for lav værdi end, hvad der er tilfældet. Salget af DONG Energys aktier til Goldman Sachs får stor mediedækning, og i retrospekt er det tydeligt. at det også har en stor indflydelse på det politiske landskab, vi ser i dag, idet SF udtræder af regeringen. Goldman Sachs menes af mange at være medvirkende til at have skabt omstændighederne for den seneste finanskrise. Et fornuftigt bud kan derfor også være, at kritikken af salget af DONG Energy og især beskyldningen om en for lav værdiansættelse skyldes, at flere ikke har vist interesse i eller ønske om, at DONG Energys aktier blev solgt til Goldman Sachs og derfor har forsøgt at udskyde salget. På baggrund af ovenstående udlægning af regeringens salg af DONG Energys aktier til Goldman Sachs, ATP og PFA finder jeg det interessant at undersøge, hvorvidt der er hold i spekulationerne om en for lav værdiansættelse af DONG Energy, eller om der blot er tale om politisk spin for at sikre, at DONG Energy ikke forlod danske hænder. 6

8 1.1. Problemformulering Værdiansættelsen af DONG Energy vil tage udgangspunkt i en dybdegående analyse af selskabet. Dette vil ske på baggrund af relevante modeller til at estimere virksomhedens værdi. Analysen vil have til hovedformål at frembringe et teoretisk værdiestimat af Dong Energy A/S. Hovedproblemstilling: Blev Dong Energy solgt til en fair pris til henholdsvis Goldman Sachs, PFA og ATP? For at kunne svarer på ovenstående research spørgsmål, vil der blive besvaret følgende underspørgsmål adresseret på hvert af de fire forretningsområder. Jeg vil undersøge den strategiske situation for de fire segmenter: Exploration & production, Wind power, Thermal power og Customers and Markets. Hvordan påvirkes Dong Energy fra et makroøkonomisk perspektiv Hvordan er konkurrence situation i Industrien Hvordan er segmenterne positioneret? Jeg vil undersøge de fire segmenters finansielle performance og fremtidige indtjenings muligheder Dekomponer Dong Energys koncernregnskab Opbygning af segment regnskaber baseret på antagelser og estimater Analysere segmenternes økonomiske udvikling og rentabiliteten i segmenterne Med baggrund i min finansielle analyse og strategi analyse, vil jeg forsøge at give et bud på segmenternes fremtidige indtjening. Jeg vil undersøge værdien af de fire segmenter: Exploration & production, Wind power, Thermal power og Customers and markets. Hvilken værdiansættelsesmodel skal anvendes? Hvilke estimat er bedst for Dong Energys cost of capital for hvert segment? Hvor følsom er værdiansættelsen over for ændringer i estimater? 7

9 1.2. Metode I dette metodeafsnit redegøres for valg af modeller og analysemetoder, som anvendes under den strategiske og regnskabsmæssige analyse. Ved valg af metode tages der udgangspunkt i hovedproblemformuleringen, så metodevalget afspejler de anvendte redskaber til at konkludere på hovedproblemformuleringen Metodevalg I den strategiske analyse er formålet at identificerer de forskellige key business drivers. For at opnå dette, så vil analysen blive opdelt i tre plan: Makroøkonomisk, industri og virksomhedsplan. Analysen på både makroøkonomiske og industri plan omhandler eksterne faktorer der påvirker Dong Energy, hvortil på virksomheds plan analyseres de interne faktorer påvirkning. På det makroøkonomisk plan vil PESTEL modellen tages i brug (Sørensen, 2012). Denne model giver et overblik over eksterne trusler og muligheder der kan have indflydelse på industrien. Analysen af det industrielle plan vil gøres ved hjælp af Porter s five forces, da denne model giver et godt overblik over konkurrence intensiteten i industrien (Sørensen, 2012). På virksomhedsplan vil der blive fokuseret på hvert forretningsområdes strategiske ambitioner og evner. Til sidst vil de vigtigste resultater fra den strategiske analyse blive opsummeret for hvert forretningsområde ved brug af en SWOT analyse som dækker både eksterne og interne aspekter (Sørensen, 2012). Den finansielle analyse vil være bygget på årsrapporterne fra Dong Energy i perioden 2008 til Hovedformålet med den finansielle analyse er at vurdere den fremtidige rentabilitet og vækst potentiale inden for de fire forretningsområder; målt i salg, marginer og investeret kapital. Selve værdiansættelsen vil gøre brug af adjusted present value metoden (APV) i en Sum-of-theparts fremgangsmåde (SOTP). I SOTP metoden opdeler man fx et konglomerat op i de forskellige forretningsområder. Derefter værdiansætter man hvert forretningsområde som var det en separat virksomhed for til sidst, at summere de enkelte værdier sammen og derved finde værdien for hele konglomeratet. Begrundelsen for opdeling af konglomeratet, er hvis nogle af de forskelligartede forretningsområder operer i forskellige industrier, segmenter osv. så kan der være fundamentale forskelligheder som skal tages højde for i værdiansættelsen (Strategy, 2010). Værdiansættelsen af hvert af disse forretningsområder gøres ved brug af APV modellen. APV metoden ligner til forveksling Discounted Cash Flow modellen, men der er nogle fundamentale forskelligheder i forhold til DCF (Damodaran, 1996). APV modellen bliver oftest omtalt som valuation in parts (Myers, 1974), ud over at være mindre følsom over for værdiansættelses fejl end den traditionelle WACC, beregnes værdien af virksomhedens driftsaktiver som var de finansieret uden gæld sammen med værdien af skatteskjoldet. Vi vil derfor ud fra SOTP modellen kunne se hvilke af DONG Energys forretningsområder der generer mest værdi. For kontrollere de opnåede resultater i værdiansættelsen, vil en følsomhedsanalyse blive udført. Følsomhedsanalysen bruges til at undersøge hvilke variable der er usikre i ens værdiansættelse. (Sørensen, 2012). 8

10 Strukturoversigt Figure 1 Strukturoversigt for opgaven Afgrænsning Strategisk analyse Da der opgaven tages udgangspunkt i handlen med Goldman Sachs, PFA og ATP, har formålet været at undersøge forholdene i og omkring DONG op til købstidspunktet. Det har derfor været nødvendigt at afgrænse dataindsamlingen. Denne afgræsning af dataindsamling betyder samtidig, at dele af den udvikling, der er foregået i DONG siden d.30 januar, ikke har indgået i den strategiske analyse. Resultatet af den strategiske analyse er derfor et billede på forholdene inden dataindsamlingens deadline, og resultatet kunne derfor have afveget fra analysens konklusion, hvis dataindsamlingen havde fortsat frem til dags dato. Regnskabsanalyse Denne opgaves regnskabsmæssige analyse tager udgangspunkt i data og tal fra DONG Energys årsregnskaber, men grundet manglende information vedrørende de individuelle forrentningsenheder har det været nødvendigt at udvikle et selvstændigt regnskab for hver forrentningsenhed ud fra nøgletal og informationer fra DONG Energys årsrapporter. Disse selvstændige regnskaber er derfor i nogen grad baseret på estimater og beregninger, da nødvendige værdier og tal fra Dong Energy ikke er offentligt tilgængelige. Dette fremgår også af nedstående citat af Lars Brinch Danielsen, Head of Financial Report ved Dong Energy. De tal, du efterspørger, er ikke nogen, vi reelt ligger inde med, da DONG Energy i virkeligheden består af omtrent 240 selskaber Det er derfor vigtigt at pointere, at tallene kan variere fra de faktiske tal, og at beregningerne derfor reflekterer fremgangsmåden og processen frem mod at beregne disse tal snarere end en endegyldig 9

11 sandhed. Læser skal gøres opmærksom på, at udregninger og opstillinger af regnskaber alle er i regnarket Kildekritik Der vil i denne afhandling blive gjort brug af nyheds artikler fra bl.a. Ritzau og BCC. Disse artiker vurderes for at sikre, men der skal tages højde for, om journalistens subjektivitet kan have indflydelse på dets indhold. På samme vis betragtes og vurderes anvendt information frembragt fra DONG Energys hjemmeside også. Dertil anses dataindsamling, som er blevet gjort via Eurostat, Hoovers og Bloomberg, også for at være validerede kilder. Tallene fra DONG Energys årsrapporter er blevet vurderet for at opfylde kravet om validitet, idet de er udarbejdet på baggrund af internationale regnskabsstandarder og af en ekstern revisor. Rent teoretisk tages der udgangspunkt i publikationer og fagligt litteratur med fokus på at analysere de anvendte teorier for værdiansættelse. Validiteten vurderes selvsagt også at være overholdt, da litteraturen er udarbejdet af anerkendte forskere 2. Virksomhedsbeskrivelse Dette afsnit vil give læseren et overordnet kendskab til DONG Energy, og der vil derfor kort blive kigget på DONG Energys historie, strategi, ejer struktur, forretningsportefølje og ambitioner på energimarkedet. For at kunne analysere DONG Energys strategi for fremtiden er det relevant at kigge nærmere på DONG Energys historie, nuværende situation og vante handlingsmønstre, som er i overensstemmelse med virksomhedens langsigtede ambitioner og strategier Historie Den 27 marts 1972 grundlægger den danske stat Naturgas A/S. Året efter bliver navnet dog ændret til Dansk Olie og Naturgas A/S og i 2002 til DONG A/S. Ideen bag etableringen er at skabe en storspiller, der skal agere lokomotiv inden for udviklingen af energiaktiviteter i Danmark. Virksomheden har efterfølgende ekspanderet betydeligt gennem både organisk vækst, men også opkøb på både det danske og det europæiske energi (Dong Energy, 2015). I 2006 bliver de seks danske energiselskaber Elsam, DONG, Nesa, Energi E2, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energi sammenlagt under DONG Energy. Denne sammenlægning resulterer i skabelsen af en bred koncern, der råder over følgende aktiviteter: Salg og rådgivning i energibranchen Distribution af el og naturgas Produktion af olie og naturgas og efterforskning efter nye felter Produktion af el fra kraftværker og anlæg for vedvarende energiformer 10

12 2.2. Goldman Sachs, ATP og PFA Der bliver endegyldigt indgået en aftale om kapitalforhøjelse ved at udstede nye aktier til de tre nye aktionærer Goldman Sachs, PFA og ATP den 30. januar i Selve værdien af aktierne er baseret på en værdiansættelse af DONG Energy på i alt DKK 31,5 mia. Eksisterende minoritetsaktionærer indskyder yderligere DKK 2 mia, mens Goldsman Sachs tegner nye aktier for DKK 8 mia., PFA for 0,8 mia. og ATP for DKK 2,2 mia. De vigtigste vilkår i aftalen er, at; Alle parter er enige om at arbejde frem imod en børsnotering i de kommende år. De tre nye aktionærer er i deres fulde ret til at sælge deres aktier tilbage til staten under fastsatte vilkår, såfremt DONG Energy ikke bliver børsnoteret i foråret Medarbejdere hos DONG Energy får mulighed for at deltage i nyetablerede aktiebaserede incitamentsprogrammer. Kapitalindskuddet forventes gennemført primo 2014 Staten forbliver majoritetsaktionær efter den kommende børsnotering. De tre nye aktionærer har de eksisterende mindretalsaktionærer og samme mulighed for at tegne nye aktier i DONG Energy for således at bibeholde deres nuværende ejerandele. Goldman Sachs og ATP bliver repræsenteret i DONG Energys bestyrelse. De tre nye aktionærer tegner alle aktier i DONG Energy for DKK 11 mia. Goldman Sachs står for hovedparten med DKK 8,0 mia., mens ATP tegner for DKK 2,2 mia.. og PFA for DKK 0,8 mia. Værdiansættelsen af DONG på DKK 31,5 mia. ligger til grund for aktietegningen 2.3. DONG Energy strategi Som så mange andre større virksomheder på energimarkedet står DONG Energy over for en mærkbar udfordring: at nedbringe mængden af CO 2, der udledes som følge af traditionel energiproduktion. DONG Energy arbejder derfor målrettet mod en mere bæredygtig og vedvarende produktion. Sideløbende er der stadig er en ambition om: at producere endnu mere energi. På grund af et yderligere ønske om at nedbringe mængden af CO 2 fra DONG Energys produktionsaktiviteter er der udformet en konkret vækststrategi frem til Idet DONG Energy specifikt fremhæver fire fokusområder, betyder det også, at virksomheden har fravalgt at fokusere på visse andre områder. Det kan derfor udledes, at DONG Energys fokus fremadrettet hverken er på vandkraft, onshore vind, LNG, gasfyrede- og affaldsbaserede kraftværker eller elbiler. Til de fire fokusområde, der fremhæves i vækststrategien, er der ligeledes formuleret ti strategiske mål, som gengives herunder (DONG Energy, 2014): DONG Energy skal i 2020 råde over olie- og gasreserver, der svarer til minimum ti gange årsproduktionen. I 2012 var DONG i besiddelse af reserver svarende til 15 gange årsproduktionen. Nøgletallet for den justerede nettogæld over for driftsresultatet skal fra og med 2016 være mindre end 2,5. I 2012 lød tallet på 4,1. I 2020 skal CO2-udledningen per produceret kwh reduceres til 260 g. I 2012 blev der udledt 443 g/kwh. 11

13 I 2020 skal kapaciteten fra offshore vind være på 6,5 GW. I 2012 var kapaciteten 1,7 GW. Prisen på el fra offshore vind skal i 2012 være under 100 Euro per MWh. I 2012 lå prisen på omkring 160 Euro per MWh. Ulykkesfrekvensen (LTIF) skal ligge under 1,5 i I 2012 lå den på 3,6. Produktionen fra olie- og gasområdet skal i 2012 være på boe3 pr. dag. I 2012 lå dagsproduktionen på ca boe3. Andelen af kraftvarme, der produceres fra biomasse, skal i 2020 udgøre mindst 50 %. I 2012 udgjorde den 21 %. Afkastet på den investerede kapital (ROCE) skal i 2016 være på mindst 10 % og i 2020 være på mindst 12 %. I 2012 var afkastet på ROCE -7,4 %. Det skal sikres, at de årlige energibesparelser for danske kunder i 2012 skal være mindst 5,9 TWh i henhold til en 2006 baseline. I 2012 lød de årlige besparelser på 1,6 TWh The DONG Energy Way Foruden den omtalte ambitiøse vækststrategi, som DONG Energy har lagt for døren, har virksomheden stadig en overordnet mission og vision kaldet The DONG Energy Way. Denne viser i alt fem styrende principper i virksomheden. Integritet: Vi er åbne, troværdige og har høje etiske standarder. Passion: Vi brænder for vores arbejde og er stolte af det, vi opnår. Team: Vi viser hinanden tillid og respekt og arbejder uformelt sammen. Resultater: Vi sætter overliggeren højt, tager ansvar og får de rigtige ting gennemført. Sikkerhed: Vi går aldrig på kompromis med sikkerhed. Disse fem principper er med til at understøtte DONG Energys mission om at være førende på energimarkedet ved at udvikle og tilbyde grønne og uafhængige energisystemer, som samtidigt er økonomisk bæredygtige. Denne vision om at være frontløber i omstillingen til grønnere energiformer ses ligeledes i DONG Energys ønske om at mindske afhængigheden af importeret fossilt brændsel ved at udbygge de vedvarende energiformer samtidig med, at der investeres i knapheds olie- og gasressourcer i Europa 2.5. Forretningsområder DONG Energy har i dag delt sine aktiviteter op i fire forretningsområder: Exploration & Production (E&P), Wind Power (Wind), Thermal Power (Thermal) og Customer & Markets (C&M). Til gavn for den kommende strategiske analyse vil hvert forretningsområde blive kort beskrevet herunder, såvel som dets målsætning for 2020 fra vækststrategien Exploration & Production (E&P), Dette forretningsområde søger efter og producerer olie og naturgas. Den er således en del af upstream-delen af oliesektoren. Aktiviteterne fra dette forretningsområde fokuserer på havene omkring Danmark, Storbritannien, Grønland og Færøerne. Afdelingen producerer omkring BEO (Barrels of Oil Equivalent) om dagen i 2014, men har en målsætning (target production) på BEO om dagen i Det kræver dog, at DONG Energy både ansætter flere specialiserede 12

14 medarbejdere, og at flere felter bliver omlagt til produktion. I 2014 stod forretningsområdet for 15 % af DONG Energys omsætning Wind Power (Wind) DONG Energy har mere end 20 års erfaring inden for udvikling af offshore vindmølleparker, og med 35 % af Europas samlede offshore vindkapacitet er DONG Energy markedsleder inden for offshore vindenergi. Wind Power står for både udviklingen, konstruktionen og driften af vindmølleparker i både Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Storbritannien som vækstmarkeder. Wind Power håndterer alle aspekter af udviklingen og opførslen af vindmølleparkerne på nær selve produktionen af vindmøllerne. Wind Power er indehaver af den største portefølje af vindmølleparker i Nordeuropa primært i havene omkring Tyskland, Storbritannien og Danmark. Der er installeret offshore vindkapacitet på 2.5 GW i 2014, med en target production på 6.5 GW i 2020 (DONG Energy, 2014).En ulempe ved vindenergi er desværre, at det endnu ikke er så konkurrencedygtigt overfor traditionelle energiressourcer. Af netop denne grund og for at forblive en førende aktør på havmølleindustrien gøres der en stor indsats for at reducere prisen på el. I 2014 stod forretningsområdet for 14 % af DONG Energys omsætning (Dong Energy, 2014) Thermal Power (Thermal) Dette forretningsområde har fokus på at levere en produktion af stabil el- og varmeproduktion samt reducere den CO 2 -udledning, der finder sted under produktionen. I de fleste TP kraftværker kombineres produktionen af varme og el. Der gøres derfor en indsats for at optimere både produktionen af den nuværende termisk-baserede produktion, men også for at øge brugen af flere CO 2 -neutrale biomasser. Biomasser forudsiges at få stor succes i fremtiden som en rentabel grøn energiressource, og der er derfor fokus på at omdanne kraftværker til produktion af energibaserede biomasser. Thermal Power har i alt ti kraftværker, hvoraf et enkelt er affaldsfyret. I 2020 er der en målsætning om, at over halvdelen af al produktion af varme og el i Danmark skal komme fra biomasse. I 2014 stod forretningsområdet for 12 % af DONG Energys omsætning (Dong Energy, 2014) Customer & Markets (C&M) Dette forretningsområde har fokus på at levere en produktion af stabil el- og varmeproduktion samt reducere den CO 2 -udledning, der finder sted under produktionen. I de fleste TP kraftværker kombineres produktionen af varme og el. Der gøres derfor en indsats for at optimere både produktionen af den nuværende termisk-baserede produktion, men også for at øge brugen af flere CO 2 -neutrale biomasser. Biomasser forudsiges at få stor succes i fremtiden som en rentabel grøn energiressource, og der er derfor fokus på at omdanne kraftværker til produktion af energibaserede biomasser. Thermal Power har i alt ti kraftværker, hvoraf et enkelt er affaldsfyret. I 2020 er der en målsætning om, at over halvdelen af al produktion af varme og el i Danmark skal komme fra biomasse. I 2014 stod forretningsområdet for 12 % af DONG Energys omsætning (Dong Energy, 2014) Den Danske energibranche Det danske el-marked har undergået en liberalisering, men er samtidigt blevet mere koncentreret igennem opkøb og fusioner. Den politiske stemning har længe været, at grøn energi er vejen frem, hvilket også afspejles i de mange krav, der i stigende grad bliver fremsat om miljøvenlighed, og en given andel af produktionen skal være grøn. 13

15 På trods af, at energibranchen af og til oplever store udsving i energipriserne, er det generelt en stabil branche, da der altid er efterspørgsel efter olie, el og gas. Der er dog mærkbare forskelle internt i branchen; især grønne energiformer er ved at få fodfæste på markedet. Som anvist på figuren herunder har udviklingen i forbruget af el i henholdsvis 2003, 2011 og 2012 været forholdsvis stabil hvilket belyser, at der altid være efterspørgsel på el. Figure 2 Historisk elforbrug i Danmark (Energi, 2014) Liberaliseringen på det danske el-marked i slutningen af 90 erne bidrager til etableringen af det indre energimarked i EU. Formålet med dette marked er primært at sikre en kontinuerlig effektivisering i branchen og konkurrence på markedet. Det skaber endvidere en større forsyningssikkerhed og tilgodeser miljøbeskyttelsen. Siden 2003 har det været muligt som forbruger at købe el på det frie marked og selv vælge sin leverandør (Energistyrelsen, ens.dk, 2014). Som følge af liberaliseringen på det danske el-marked bliver produktionen og handel fra el-nettet adskilt rent selskabsmæssigt, og de fem selskabstyper skitseret herunder udgør derfor i dag den danske elsektor. El-handelsselskaber El-handelsselskaber kaldes også for el-leverandører, da de indgår kontrakter med kunden om at levere el. Som nævnt ovenfor opkræver el-leverandøren ca. 18,5 % for abonnement og prisen på selve elektriciteten. Typisk handler el-leverandøren på en el-børs kaldet day-ahead marked med en anden leverandør eller direkte igennem en producent. Eftersom forbrugerne har mulighed for at skifte deres el-leverandør, er der større konkurrence på markedet. For de kunder, som ikke ønsker at undersøge markedet selv eller vælge leverandør, bliver leverandøren pålagt en forsyningspligt. Denne bliver beskrevet nærmere senere i specialet. Produktionsselskaber Produktionsselskaber står for produktionen af el, som sælges videre på den nordiske el-børs eller til en el-leverandør. Selskaberne er i denne del af branchen i fri konkurrence med hinanden, hvor DONG Energy er en storspiller på det danske marked, men en lille spiller internationalt. Det bør dog fremhæves, at DONG Energy er en af de førende inden for produktion af el fra havmølleparker i Europa. Netselskaber (monopol) Netselskaber ejer kabler og ledninger, der anvendes til distributionen af el. De har derfor pligt til at stille deres el-net til rådighed for forskellige el-leverandører til slutforbrugeren. Priserne er fastsat via lovgivningen, og det er heller ikke muligt at skifte netselskab. 14

16 Systemansvar (monopol) Energinet.dk er den systemansvarlige på det danske marked og har dermed ansvaret for driften og sikkerheden vedrørende el-nettet. For at sikre, at den elektriske spænding bibeholdes, uanset hvor meget elektricitet der forbruges, har Energinet.dk monopol på denne del af markedet. Transmissionsselskaber (monopol) Transmissionsselskaberne ejer de store kraftkabler i Danmark og er siden 2012 drevet af Energinet.dk. Flere lokale netselskaber findes dog stadig 2.7. Opsummering Ovenstående virksomhedsbeskrivelse giver en indsigt i DONG Energys udvikling gennem årene, dens mål og 2020 strategi samt hvordan The DONG Energy way skal sikre, at virksomheden opnår dens vision og mission. Derudover beskrives og sammenholdes DONG Energys forretningsportefølje de sidste ti års liberalisering af energisektoren i Danmark. Ud fra sammensætningen af denne portefølje vurderes det, at DONG Energy har formået at tilpasse sig ændringerne i markedet, og oplever en konstant udvikling med stadig større fokus på vedvarende energi. Det vurderes at denne udvikling, fremadrettet, kan blive en styrke for DONG Energy. Finanskrisen og ændringerne i branchen har betydet, at det har været nogle turbulente år for DONG Energy, men en solid forretning, en diversificeret energiportefølje og et omstillingsparatselskab, har betydet, at DONG Energy har kunnet overkomme disse udfordringer. 15

17 2. Strategisk analyse I den strategiske analyse vil der først blive lavet en intern analyse, dernæst en analyse på samfundsniveau og brancheniveau for til sidst blive summeret op in SWOT analyse Intern analyse Formålet med den interne analyse er at danne en grundlæggende forståelse for de ressourcer og kompetencer, DONG Energy er i besiddelse af, samt hvorvidt disse ressourcer og kompetencer anvendes til at skabe en bæredygtig konkurrencefordel. Denne interne analyse fokuserer på, hvordan DONG Energy som virksomhed genererer værdi igennem deres forretningsaktiviteter. I stedet for gøre brug af den klassiske Value Chain model udviklet af Michael Porter og følge den trin for trin vil der i denne analyse kun blive fokuseret på de værdiskabende drivers hos DONG Energy, som i sidste ende skaber værdi for værdiansættelsesdelen i denne afhandling. Denne analyse finder således sted på et koncern-niveau snarere end et virksomhedsniveau, hvilket der redegøres for ved at tildele hver forretningsenhed sin egen værdikæde. Udforskning og produktion af olie og gas Figure 3 Value chain Elproduktion Energifordeling Engrossalg af energi En veldiversificeret og integreret forretningsmodel I beskrivelsen af DONG Energy bliver det nævnt, at DONG Energy har en integreret forretningsmodel. DONG Energy skaber således værdi i alle faser af energiens værdikæde, eftersom de aktivt udforske og produktion af olie og gas, el produktion, fordeling af gas og el og engrossalg af energi. Denne integrerede og veldiversificerede forretningsmodel har en stabiliserende virkning på DONG Energys pengestrøm og samlede risikoprofil, hvilket resulterer i en konkurrencefordel mod mindre diversificerede selskaber i industrien (MarketLine, 2014) Høj ekspertise inden for offshore vindenergiprojekter DONG Energy er på nuværende tidspunkt en af verdens førende aktører inden for offshore vindenergi. Virksomheden udvikler, konstruerer og driver vindmølleparker i Danmark, Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland, og Storbritannien (Dong Energy, 2014). DONG Energy har bygget mere end 38 % af den Europæiske offshore vindkapacitet og har mere end 20 års erfaring inden for offshore vindsektoren. DONG Energy har dermed skabt unik viden og kompetencer inden for alle aspekter af offshore vindenergi. DONG Energy er derfor positioneret stærkt i et stadigt voksende marked. I 2014 var 52% af DONG Energys bruttoinvesteringer lagt i offshore vind, og der er mange potentielle projekter at finde i fremtiden (Dong Energy, 2014). Mens DONG Energy har en stærk position på markedet og et globalt fokus hen imod grøn energi, er det stadigvæk en udfordring at gøre vindenergi konkurrencedygtigt sammenlignet med andre energikilder. Det er derfor nødvendigt for DONG Energy at fokusere på at nedbringe dets omkostninger igennem teknisk udvikling og en samlet optimering af dets processer. I 2020 er det DONG Energys mål at bringe prisen på offshore elektricitet ned under 100 Euro/MWh. Hvis dette lykkedes, og virksomheden formår at bringe prisen ned på offshore vindenergi, er det forventeligt, at DONG Energys position på markedet blot cementeres yderligere. I Wind Power bruges der en unik partnerskabsmodel, som bidrager til udviklingen af havmølleindustrien ved at tiltrække store finansielle partnere og private investorer. Modellen giver 16

18 en mulighed for at lave langsigtede investeringer i offshore vindmølleparker, hvor DONG Energy deler omkostninger og indtægterne med sine partnere (Dong Energy, 2014). Det er derfor muligt at udvide basiskapitalen og samtidigt sprede risikoen for den investerede kapital. Wind Power har på nuværende tidspunkt et afkast på investeret kapital (ROCE) på 4,6 %, men baseret på DONG Energys kompetencer, store investeringer og større politisk fokus på grøn energi forventer DONG Energy et afkast på investeret kapital på % i 2020 (Dong Energy, 2014). Vindenergien anses for at levere en relativ stabil indtjening og vil i fremtiden bidrage mere positivt til DONG Energys finansielle resultater end tidligere Førende og innovativ virksomhed i transformation af energisystemet. DONG Energy vil være førende inden for transformeringen af energisystemet til gavn for dets interessenter, hvilket samtidig gør det mere miljøvenligt igennem teknologiske gennembrud såsom værdiskabende forretningsmodeller, produkter, services og systemer (Dong Energy, 2014). Åben innovation med strategiske samarbejdspartnere såsom bl.a. Teknisk Universitet Danmark, Københavns Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus samt relaterede virksomheder, leverandører og kunder er et tydeligt tegn på, at DONG Energy prøver at skille sig ud og være med på toppen af udviklingen inden for bæredygtig energi. Etableringen af verdens største testanlæg, Inbicon i Kalundborg, som fremstiller bioethanol af halm, og dermed kaldes et anden generations-anlæg, har vist sig at være en stor succes (Wittrup, 2014). DONG Energy valgte dog at lukke testanlægget i starten af 2015, eftersom teknologien er fuldtudviklet (Wittrup, 2014). Fokus er nu i stedet på at optimere teknologien i fuld skala, og DONG Energy har derfor indgivet patenter i bioethanolindustrien samt etableret bioethanol-projekter i fuld skala i Maarbjerg og i Brasilien (Marfelt, 2013). Dette kan skabe et solidt grundlag for konkurrencemæssige fordele og dermed muligheden for høje avancer Konklusion på den interne analyse Teknologi er afgørende i alle aspekter af omstillingen af nutidens energisystemer. DONG Energy har investeret kraftigt i nye teknologier og er velpositioneret på deres markeder; især inden for offshore vind, hvor DONG Energy er en af verdens førende aktører. Fleksible og effektive produktionsfaciliteter er måden, hvorpå DONG Energy vil konkurrere på det globale energimarked. I forhold til værdiansættelsen af DONG Energy og segmenterne bruges denne interne analyse i budgetteringsprocessen, eftersom den giver indsigt i DONG Energys værdiskabende aktiviteter. Den giver dog ikke specifikke data i forbindelse med input til budgetteringen. Disse bliver i stedet baseret på DONG Energys såvel som markedets egne forventninger PESTEL analyse PESTEL analysen tager udgangspunkt i politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovmæssige faktorer som vil have en indvirkning på DONG Energys forretningsområder Politik (P) Det er ikke nogen hemmelighed, at energimarkedet har en høj regulering og er påvirket af politiske beslutninger. Den danske regering har udgivet en ny klimaplan, hvis formål er at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 med 40 % i forhold til niveauet i 1990 (Klima-, Energi og Bygningsministeriet, 2013). Det er dog ikke kun i Danmark, at regeringen har fokus på at mindske udslippet af drivhusgasser. Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige har også et ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser (European Environment Agency, 2014). Det er værd at 17

19 bemærke, at DONG Energy opererer i alle disse markeder. Generelt fokuserer den Europæiske Union på at danne rammerne for et bedre klima ved at implementere specifikke retsakter, der har til hensigt at støtte denne proces (Dansk Erhverv, 2014). En af de centrale retsakter er EU s emissionshandelssystem (EU ETS) 1, som dybest set gør det dyrere at producere kuldioxid. Klimaet er også et vigtigt punkt på dagsordenen på globalt plan, hvor initiativer såsom Kyotoprotokollen indstiller forskellige og ambitiøse mål for lande i hele verden for samlet at reducere indvirkningen på miljøet. De politiske reguleringer med fokus på klimavenlig energi er noget, DONG Energy allerede bruger aktivt i deres strategier; dvs. store investeringer i vindenergi, bioethanol og moderne kraftværker (Dong Energy, 2014). Set i forhold til DONG Energys forretningsaktiviteter er politiske beslutninger omkring tilskud, afgiftspolitik og efterforsknings- og udvindingslicenser meget vigtige for at forblive konkurrencedygtig. Uden offentligt tilskud og afgiftspolitik vil vindkraft og andre former for vedvarende energi ikke være i stand til at konkurrere med andre energiressourcer i det nuværende marked. Og uden licenser til efterforsknings- og udvindingslicenser er DONG Energys ressourcer begrænsede (Dong Energy, 2014). Tilskuddet til DONG Energy finansieres blandt andet igennem PSO-tariffer 2, som er en offentlig forpligtelse, forbrugeren er blevet pålagt for at fremme miljøvenlig el-produktion (Energinet, 2013). Som nævnt tidligere er en sammenlægning af seks virksomheder det, der grundlagde DONG Energy tilbage i På daværende tidspunkt godkendte det europæiske konkurrencenetværk fusionen. Et frasalg af et gasfelt var en af de få betingelser, der var påkrævet for, at fusionen kunne blive gennemført. Generelt har EU og Danmark i særdeleshed taget skridt imod at skabe et mere liberaliseret energimarked. Siden 2003 er det europæiske energimarked blevet betragtet som et frit marked, eftersom forbrugeren har mulighed for frit at vælge sin leverandør af el (Pedersen, 2009). Derudover er DONG Energys aktiviteter i Danmark reguleret af elforsyningsloven, hvis formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensyn til forsyningssikkerheden, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Dette har til formål at sikre, at forbrugeren har adgang til billig elektricitet og fortsat indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Således er priser og kundeservice et vigtigt konkurrenceparameter i energimarkedet (Energi styrelsen, 2015) Økonomi (E) Alle industrier er generelt påvirkede af udviklingen på den globale økonomi på en eller anden måde, idet de har indflydelse på efterspørgslen af varer og tjenesteydelser. Her er energisektoren ikke undtaget; den er dog ikke ligeså følsom over for udsving i samfundsøkonomien, da energi er uundværlig for det moderne samfund, hvorfor der altid vil være en vis efterspørgsel. (Dong Energy, 2014). Dog bliver DONG Energys omsætning påvirket af de konjunkturfølsomme olie-, el- og gaspriser. Siden den første oliekrise ( ) har olieprisen været svingende. Prisen steg kraftigt i løbet af 00 erne indtil finanskrisen brød ud i sommeren 2008, hvorefter den igen er steget frem til andet halvår af 2014, hvor USA og Libyen skruede op for olieproduktionen samtidig med, at OPEC-landenes 1 EU Emissions Trading System 2 Public Service Obligation 18

20 produktion var uændret. Derudover oplevede store økonomier som Kina og Indien en svagere vækst, og på samme tid blev dollaren styrket. Alt sammen medvirkende til en faldende oliepris. Olieprisens udvikling de sidste 2 år viser tydeligt, hvor store og hurtige udsving den kan have, og hvor svær den er at forudsige. Figure 4 Pris udvikling på olie (DONG Energy, 2014) Afhængig af energiformen bliver elpriserne påvirket af faktorer såsom vejret og udviklingen af kulpriserne. Ydermere bliver den totale elpris udgjort af mange delelementer, som DONG Energy kun har en meget lille indflydelse på. Elprisens mange delelementer fremgår af figur 4 Figure 4 : Historisk udvikling på sammensætning af elpriserne (Danskenergi.dk, 2013) Prisen for selve gassen udgør under halvdelen af den samlede gaspris. Moms og afgifter som udgør størstedelen af gasprisen fastsættes for ét år af gangen af SKAT. Gasprisen er, som det ses i figur 6, mere stabil end olie- og elpriserne, om end gasbørsprisen på det kontinentaleuropæiske marked er noget svingende og afhængig af den politiske situation i Europa. 19

21 Figure 5 :5 GDP, CO2 og Gross Energy consumption (Egen tilvirkning) Som det er beskrevet ovenfor, er energiforbruget stabilt, og den største indflydelse på DONG Energys omsætning er markedspriserne på energiressourcerne, hvilket fremgår af figur 7. På trods af et stigende BNP i Danmark har energiforbruget været meget stabilt siden En anden årsag til det stabile energiforbrug er, at man er blevet bedre til at udnytte den energi, der bliver produceret. Der er sket et fald i CO 2 -emission, hvilket kan forklares via bl.a. de politiske tiltag og regulativer, der er blevet skabt på energimarkedet. Det er ligeledes forventeligt, at udnyttelsen af energi vil blive endnu mere effektiv i fremtiden. DONG Energy og andre virksomheder i energisektoren er derfor nødsagede til at omstille deres produktion til mere klimavenlige energikilder. Desuden har tendensen for bedre klimabeskyttelse åbnet op for muligheder indenfor nye muligheder såsom virksomheder der specifikt tilbyder konsulentydelser i henhold til energisektoren. Olie, gas, kul og el er vigtige energikilder i energisektoren, og udsving i priser påvirker profitabiliteten på tværs af de forskellige energikilder. Priserne er fastlagt via udbud og efterspørgsel. Figure 8 illustrerer, hvor volatile råvarerne historisk set har været: 20

22 Råolie spot pris (DKK) Nordpool (DKK) Kul pris pr. ton (DKK) Figure 7 : Egen konstruktion: Historisk udvikling på olie, kul og el priser (Energistyrelsen, Bloomberg, Egen tilvirkning) DONG Energys forretningsområde Exploration and Production er meget udsat for prisudviklingen på olie og gas. På grund af denne store usikkerhed vedrørende fremtidige råvarepriser er der en potential risiko for tab. Dette tab kan opstå, når der skabes en ubalance mellem råvarens købspris og salgspris, eftersom købskontrakter er forhandlet over længere tidsperioder (Dong Energy, 2014). For at reducere risikoen for prisfald og udsving i cashflows gør DONG Energy brug af hedging instrumenter (Dong Energy, 2014). DONG Energy s 2020 strategi har dog et fokus på at reducere deres risiko profil, og der stræbes efter at reducere deres eksponering mod udsving i markedspriserne. Generelt er virksomheder, der opererer internationalt, udsat for udsving i valutakurser, hvilket også omfatter DONG Energy grundet dets aktiviteter i udlandet, hvilket fører til en finansiel risiko, hvor de væsentlige valutarisici relaterer sig til valutaerne GBP, USD, og NOK. For at mindste risikoen for udsving i valutakurserne bruger DONG Energy også her hedging instrumenter. I slutningen af 2014 var DONG Energy eksponeret mod udsving i valutaerne GBP, USD og NOK med henholdvis DKK 28,2 mia, DKK 0,4 mia og DKK 3,3 mia (Dong Energy, 2014) Sociale (S) I skrivende stund bor der omkring 7 milliarder mennesker i verden, og i slutningen af 2024 forventes befolkningsantallet at runde 8 milliarder (Census, 2015). Efterspørgslen efter energi vil derfor fortsætte langt ud i fremtiden. Energi er noget der har en indflydelse på folks liv i det moderne samfund. Uden energi ville folk ikke have muligheden for at tænde deres PC, varme deres huse op eller fylde brændstof på deres bil. Selvom størstedelen af væksten i befolkningstal er at finde uden for Europa, er der en generel tendens, der peger mod, at folk bliver mere og mere afhængige af energi, hvilket selvsagt har positive indvirkninger for DONG Energy. For at imødekomme den forventelige stigende efterspørgsel efter energi investerer DONG Energy i nye energiløsninger såsom brugen af biomasse, som kan konkurrere med traditionelle energiressourcer såsom olie, gas og kul (Dong Energy, 2014). Kul, gas, og olie er alle knaphedsressourcer, der i Europa anvendes til at generere 75% af energiforbruget. Derudover er to tredjedele af de fossile brændstoffer, der anvendes i Europa, 21

23 importerede (Dong Energy, 2014). Alternative energikilder er derfor ikke nødvendige i fremtiden. DONG Energy har indledt en rejse, som involverer en forandring mod at favne mere bæredygtige energikilder, der har færre eller slet ingen negative effekter på miljøet. I dag står bæredygtige energikilder for 11% af Europas energiforbrug, og det forventes at have en værdi på 252,3 milliarder USD i 2017 i forhold til værdien i 2012 på 170,4 USD milliarder (MarketLine, 2014). I Europa er trenden rettet mod mere bæredygtig energiproduktion og miljøvenlighed. Dette er positivt for DONG Energy, da de står som storpiller inden for bæredygtig energi og er klar til at tage del i udviklingen inden for grønne energier. Dette kan have en klar positiv effekt på DONG Energys fremtidige vækstmuligheder Teknologi (T) Teknologi er essentiel for at nå de ambitiøse energimål, der er blevet udstedt af politikerne. På nuværende tidspunkt er situationen i det europæiske energimarked sådan, at mange af kraftværkerne er gamle og skal nedlægges inden for de næste par årtier (Dong Energy, 2014) og erstattes med mere moderne og mere effektive kraftværker. Olie- og gasproduktionen er desuden faldende i Europa, hvilket gør det til nettoimportør af olie og gas (Dong Energy, 2014). De nye teknologier er derfor også nødvendige for at gøre Europa mindre afhængig af olie og gas udefra, samt for at gøre energiproduktionen mere bæredygtig økonomisk såvel som miljøvenlig. En måde at mindske sin afhængighed af olie og gas på samtidigt er at tage hensyn til miljøet ved at anvende vindkraft og offshore vindkraft. I teorien vil potentialet fra offshore vindkraft være i stand til at levere 80% af Europas elektricitet i 2030 (Dong Energy, 2014)..På nuværende tidspunkt er DONG Energy i stand til at levere strøm til 5 millioner europæere igennem offshore vindkraft. Men med et større fokus på innovation i samspil med fortsatte investeringer i offshore-området vil DONG Energys vindkapacitet i 2020 være i stand til at levere elektricitet til 15 millioner europæere (Dong Energy, 2014). Et andet alternativ til fossile brændstoffer er Biomasse. Biomasse er kun kommet til rådighed pga. teknologiske gennembrud. Biomasse som energikilde er renere end traditionelle fossile brændstoffer og mere stabile end vind- og solenergi (Dong Energy, 2014). Selvom vindenergi og andre vedvarende energikilder ser ud til at være fremtidens svar på energiproduktion, er olie og gas stadigvæk vigtige energikilder i det moderne samfund. Faktisk anslås olie og gas til at udgøre 53% af Europas energiforbrug i 2035 (Dong Energy, 2014). Det er således vigtigt, at man stadig bruger ressourcer på at udvikle teknologier, der kan udforske og udvinde olie og gas i jorden mere effektivt. Udviklingen for udvinding af skifergas er et glimrende eksempel på, hvordan en ny teknologi kan ændret udbuddet og dermed priserne på markedet. (Anderson, 2015) En udfordring med vindenergi er desuden, at det ikke er muligt at opbevare den producerede energi rent økonomisk. Der er dog blevet udviklet et intelligent el system ved navnet Smart Grid, som bruges som en samlet betegnelse for styringen af hele elsystemet, dvs. en sammentænkning af produktion, transmission, distribution og styringen af forbruget. Smart Grid vil i fremtiden afløse det eksisterende elnet i Danmark. Tidsplanen forlyder, at systemet skal være færdigudviklet i 2020 og endeligt implementeres i Lignende intelligente elnet er desuden ved at blive etableret i andre EU-lande. (Energistyrelsen, 2013) 22