VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING"

Transkript

1 VÆRDIER I DEN SUNDHEDSPÆDAGOGISKE SAMTALE - REFLEKSIV VÆRDIAFKLARING Netværk for Patientundervisere Region Hovedstaden den 2. november 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

2 Foredragets hovedtemaer a. Sociale systemer sundhedsdiskurser b. Værdisammenstød c. Systemteoretisk værdibegreb d. Værdiafklaring e. Sundhedsbegreber i værdioptik f. Værdireflekteret sundhedspædagogik Grupper: Egne værdier i patientundervisningen.

3 Baggrund Kvalificering til sundhedspædagogisk værdiafklaring Undersøgelser af værdispørgsmål i sundhedspædagogisk regi Værdiers betydning i sundhedsarbejdet Vilkår der kvalificerer en professionel didaktisk værdiafklaring Afdækning af kompetencer, der forudsættes for at kunne arbejde værdiafklaret

4 Blik for værdikonflikter og værdiafklaring Forskningsspørgsmål: Hvordan kan man få øje på værdier og værdikonflikter som effekter af bestemte diskurser og pædagogiske forestillinger? Hvad er refleksiv værdiafklaring?

5 Karen Wistoft september Sociale systemer (Luhmann, 2000) Samfundet består af sociale systemer som er skabt af kommunikation Hvert socialt system har en uddifferentieret funktion og en værdikode, som kommunikationen lander på Sundhed er ikke et socialt system, men et tema i forskellige sociale systemer Hvorfor der kan identificeres forskellige sundhedsdiskurser med forskellige systemreferencer

6 Karen Wistoft september Forskellige dagsordener på spil! Systemteoretisk set: Det politiske system (magt) Det økonomiske system (penge) Det moralske system (person) Sygdomsbehandling (sygdom) Det sociale hjælpesystem (hjælp) Det pædagogiske system (læring)

7 Karen Wistoft september Sundhedsdiskurser Sociale systemer Politisk system Økonomisk system Moralsk System Sygdomsbehandling Pædagogisk system Sundhedsdiskurs Styring Organisering Kvalitetssikring Evidens Rådighed Forsigtighed Knaphedshåndtering Ansvarlighed Personlig handling Valgfrihed Adfærdsmodificering Forebyggelse Behandling Formidling Undervisning Kompetenceudvikling Medie Magt Penge Person Krop Livsløb Værdikode +/- styring +/- midler Agtelse/foragt +/- syg +/- livskvalitet

8 Karen Wistoft september Værdisammenstød Sundhedspolitiske mål vs. sundhedspædagogiske mål Risikoadfærd/individualiserende perspektiv vs. involvering og beslutningstagning Sundhedskontrol vs. læring Økonomiske rationaler vs. pædagogiske rationaler Moralske vurderinger vs. sygdomsbehandlingsmæssige Rask (+)/syg (-) vs. syg (+)/død (-)

9 Ex. fra Regeringens Sundhedspakke (2009) Der skal tage særligt hensyn til børn og unge samt til ressourcesvage grupper, der har behov for en hjælpende hånd for at kunne tage vare på egen sundhed og træffe sunde valg Mindre ressourcestærke grupper har generelt tendens til en mere risikobetonet adfærd end resten af befolkningen og rammes oftere af langvarig sygdom og for tidlig død. Regeringen vil satse markant på den forebyggende indsats overfor disse grupper, bandt andet ved at begrænse misbrug af håndkøbsmedicin og dæmme op for brug af håndkøbsmedicin til selvmordsforsøg

10 Grundlæggende antagelse Viden og værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra professionelle til det enkelte menneske eller en målgruppe eller fra én kontekst til en anden

11 Værdier - hvorfor? Et sundt liv handler ikke kun om et godt helbred eller om en bestemt livsstil med bestemte vaner - det handler også om at leve et godt liv Et godt liv kan kun bestemmes af mennesket selv og er afhængig af de værdier, det har derfor må vi spørge: hvilke værdier? Desuden er al sundhedspædagogik og sundhedspolitik båret af intentioner, der er begrundet i værdier Og et hvert valg af viden og metode, enhver begrundelse lander på værdier

12

13 Luhmanns værdibegreb Tre betydninger (Luhmann, 2000) I. En værdi er en præference Markering af en forskel mellem plus og minus, hvor plussiden foretrækkes frem for minussiden II. III. Værdier er generaliserede vurderinger Værdier udgør funktionsspecifikke koder (fikserede)

14 Er sundhed et værdibegreb? Sundhed er en værdi, når: sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (ikke sundhed) sundhed kommunikeres som noget, man foretrækker Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!

15 Refleksiv værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne værdier og professionelle værdier Egne værdier og den andens (omverdens) værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego)

16 Værditypologi Psykiske systemer Individuelle værdier Tilhører bevidstheden Er derfor koblet til følelser, tanker, håb og drømme Sociale systemer Kommunikerede værdier Sociokulturelle kontekster og normer Professionelle/faglige koblet til: Roller Holdninger Teorier og metoder

17 Karen Wistoft september Værdiafklaring i praksis Individuelle værdier vs Personlige værdier Andres værdier vs Egne værdier Roller og funktioner Faglighed og viden

18 Sundhedsbegreber i værdioptik I. Bredt og positivt sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Et åndeligt sundhedsbegreb IV. Et etnisk (Inuit) sundhedsbegreb

19 Positivt: WHO (1947 ) Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed To dimensioner: Det gode liv Det sygdomsfrie liv

20 Bredt: WHO s Ottawa Charter (1986) Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker ved at yde omsorg for andre ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

21 Karen Wistoft November 2013 Typiske pædagogiske tilgange Deltagerorientering (empowerment, sundhedsfremme, resurser, mentalt ejerskab, meningsfuldhed mv.) Fællesskaber (community approach, grupper, viden- og erfaringsdeling, sociale aktiviteter) Demokratisk dannelse (aktiv involvering, medbeslutningstagning, deltagelse i målsætningsarbejde) Settingperpektiv (læringsmiljø, whole school approach, multikomponentindsat, forskellige aktører) Handleorientering ( hands on -aktiviteter, praktiske gøremål, handleerfaringer)

22 Karen Wistoft November 2013 II. Biomedicinsk sundhedsbegreb Sundhed er et godt helbred Sundhed er at være rask og frisk Risiko- og sygdomsorientering Effekttænkning Sundhed kobles til kroppen eller det mentale

23 Karen Wistoft November 2013 Individualiserende adfærdsperspektiv Sundhed forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for er noget der mere eller mindre frit kan vælges

24 III. Åndelig sundhed Søge det ikke-absolutte Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (William James, 1902) Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler Følge sine drifter på en afbalanceret måde Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed det er løsningen = åndelig sundhed

25 IV. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden

26

27 Karen Wistoft November Værdiafklaringskompetencer a) Have blik for patientens indsigt, værdier og opfattelse af at sin sygdom og det at leve et godt liv b) Kunne afklare egen faglighed (viden og værdier) c) Kunne afklare individuelle og kollegiale værdier d) Kunne kvalificere patientes idéer og lade dem indgå i såvel målsætningsarbejde som konkrete gøremål/aktiviteter e) Kunne gennemføre pædagogiske aktiviteter og løbende justere (evaluere) mål, indhold og form f) Ville udvikle egen evne til at bryde med normer, vante arbejdsgange og på forhånd vedtagne sandheder!

28 Karen Wistoft marts Refleksiv værdiafklaret sundhedspædagogik Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag. Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og handling.

29 Karen Wistoft marts Refleksiv værdiafklaringskompetence En evne til at iagttage forskellen mellem egne og andres værdier En evne at iagttage forskellen mellem sin egen og andres måde at iagttage værdier på En evne til smidigt at kunne skifte blik Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

30 Karen Wistoft marts Positionen iagttagelse af anden orden At man kan se en sag fra flere sider At man kan tage hensyn til andres hensyn Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at kunne, hvordan andres iagttagelser er forskellige fra ens egne.

31

32 Grupper: egen undervisningspraksis? Fokuser på en patient undervisningssituation Indkreds værdier Fremlæg dem for hinanden max 15 min. hver Giv hinanden feedback!

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING

SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING SUNDHEDSBEGREBER OG VÆRDIAFKLARING I tværfagligt samarbejde om rehabilitering Specialhospitalet, Rødovre den 14. november 2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU Karen Wistoft, professor, DPU/AU, nov. 2016

Læs mere

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER 11-03-2016 Karen Wistoft marts 2016 1 VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER Et sundhedspædagogisk perspektiv MASTERFORUM den 11. marts 2016 Karen Wistoft, professor (mso) DPU/AU 11-03-2016 Karen Wistoft marts

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER Madlejr, Arla Fonden, SDU den 10. maj 2017 Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold Baggrund: aktuel forskning Del I: mad smag og læring Del II: værdier

Læs mere

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU SKOLEMAD Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU Oplæggets indhold I. Forskning i børn, madkundskab og smag II. III. IV. Kræsenhed vs. smagsintegritet

Læs mere

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor

Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Seminar Tandplejen Sønderborg 21.8.2014 Karen Wistoft, ph.d. professor & lektor Hvordan arbejder vi med tandsundhed med fokus på børnenes og familiernes værdier? Hvordan arbejder vi med pædagogiske målsætninger

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening!

Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Ånden i højskolefællesskabet giver sundhed med mening! Hvad har ånden i højskolefællesskabet med sundhed at gøre? Mange vil ligefrem påstå, at højskolen befrier eleverne fra samfundets moraliserende sundhedsregime

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv NUDGING Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv Oplæg i Etisk Råd 12.11.15 Professor Karen Wistoft, DPU/AU Udgangspunkt spørgsmål Hvad indebærer en nudging

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb.

I begge udviklingsprojekter har deltagerne arbejdet med det positive og brede sundhedsbegreb. Af Karen Wistoft, ph.d. Børn og unges sundhed fremmes, når de udvikler egne kompetencer. Sundhedspædagogisk forskning viser, at kontrol og ren informationsoverføring blokerer for børn og unges kompetenceudvikling

Læs mere

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund

Nye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI 27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

at sundhed og trivsel forudsætter et tilhørsforhold til et fællesskab, der kan være en vennekreds eller et socialt netværk

at sundhed og trivsel forudsætter et tilhørsforhold til et fællesskab, der kan være en vennekreds eller et socialt netværk From: SBK Sent: 31 Jul 2017 09:39:01 +0200 To: Nanna Frisch Kjølholt;Mie Friis Larsen Subject: VS: Ansøgning til Kultur- og Eventpuljen Attachments: Dragør Sundhedsdag - Beskrivelse og budget.pdf Venlig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING Måltidspartnerskabet 6. december 2016 Karen Wistoft, professor, DPU/AU Baggrund - forskning Smag for

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur

Mental sundhed- indsatser til unge og ældre. To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur Mental sundhed- indsatser til unge og ældre To systematiske gennemgange af den videnskabelige litteratur WHO definition på mental sundhed En tilstand af velbefindende hvor den enkelte kan magte dagligdagens

Læs mere

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1

Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Fem forskellige udfordringer For hver

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1 1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Karen Wistoft & Bjarne Bruun Jensen

Karen Wistoft & Bjarne Bruun Jensen Klinisk sygepleje 20. årgang nr. 2 2006 59 Værdifuld forebyggelse og sundhedsfremme Health visitor s practice valuable prevention and health promotion The aim of this project is to develop a new conceptual

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Supersetting-tilgangen

Supersetting-tilgangen Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen Temamøde om patientuddannelse Comwell Middelfart, 27.8.2009 Region Syddanmark Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere