VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Transkript

1 Karen Wistoft marts VÆRDIER I NETVÆRK OG FÆLLESSKABER Et sundhedspædagogisk perspektiv MASTERFORUM den 11. marts 2016 Karen Wistoft, professor (mso) DPU/AU

2 Karen Wistoft marts Oplæggets indhold a. Samskabelse værdifællesskaber? b. Kan værdier i netværk og fællesskaber blive offentlige og omvendt? c. Værdikonflikter d. Refleksiv værdiafklaring e. To eksempler: sundhed Grønland og Ubberup højskole f. Konklusion: at arbejde værdireflekteret

3 Karen Wistoft marts Samskabelse Co-creation: former for samarbejde, hvor forskellige aktører i en given proces sammen udvikler ny velfærd (Tony Bovaird & Victor Pestoff)

4 Karen Wistoft marts Fælles opgaveløsning Samskabelse er beslægtet samproduktion - borgeren deltager i frembringelsen af sin egen ydelse Samskabelse går videre end inddragelse af borgere og andre aktører i det offentliges opgaveløsning I en samskabelsesproces arbejder relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab - med brug af forskellige relevante ressourcer - at forsøge at finde en løsning på problemet.

5 Karen Wistoft marts Samskabelse i kommunal velfærd Formål: Borgerne skal kunne tage initiativ til og føle ejerskab for de planer, der bliver lavet Mål: Borgerne er med til at definere hvad der er kvalitet for dem! Ideal: Udbredelse af initiativretten og deltagelsesretten!

6 Karen Wistoft marts Co-creation shared values?

7 Karen Wistoft marts Baggrund min forskning Værdispørgsmål i sundhedspædagogisk regi Værdiers betydning i sundhedsfremme og forebyggelse Vilkår der kvalificerer en professionel sundhedspædagogisk værdiafklaring Kompetencer der må forudsættes for at kunne arbejde værdiafklaret

8 Karen Wistoft marts Sociale systemer (Luhmann, 2000) Samfundet består af sociale systemer som består af kommunikation Hvert socialt system har en uddifferentieret funktion og en værdikode som kommunikationen lander på Sundhed er ikke et socialt system, men et tema i forskellige sociale systemer Der kan derfor identificeres forskellige sundhedsdiskurser med forskellige værdibaserede systemreferencer

9 Karen Wistoft marts Forskellige dagsordener på spil i velfærdsmodellen Systemteoretisk set: Det politiske system (+/- magt) Det økonomiske system (+/- penge) Det moralske system (+/- personlig handlen) Sygdomsbehandling (+/- sygdom/død) Det sociale hjælpesystem (+/- hjælp) Uddannelsessystemet (+/- læring/personlig udvikling) Det religiøse system (+/- tro)

10 Karen Wistoft marts Generelle værdikonflikter Sundhedspolitiske mål vs. sundhedspædagogiske mål Styring vs. læring Økonomiske rationaler vs. sygdomsmæssige rationaler Rådighedsbeløb vs. forebyggelse Moralske vurderinger vs. sociale vurderinger Risikoadfærd vs. omsorg Religiøse holdninger vs. moralske holdninger Troshandlinger vs. acceptable handlinger

11 Karen Wistoft marts Ex. fra Regeringens Sundhedspakke (2009) Der skal tage særligt hensyn til børn og unge samt til ressourcesvage grupper, der har behov for en hjælpende hånd for at kunne tage vare på egen sundhed og træffe sunde valg Mindre ressourcestærke grupper har generelt tendens til en mere risikobetonet adfærd end resten af befolkningen og rammes oftere af langvarig sygdom og for tidlig død. Regeringen vil satse markant på den forebyggende indsats overfor disse grupper, bandt andet ved at begrænse misbrug af håndkøbsmedicin og dæmme op for brug af håndkøbsmedicin til selvmordsforsøg

12 DPU/AU Karen Wistoft 12 Mad og måltider policy's småbørn (2016) Formålet tidlig død relateret til uhensigtsmæssig livsstil en livsstil præget af forkert kost, manglende motion, rygning og for stor alkoholindtagelse (Brøndby Kommune) Maden må ikke blandes sammen, når den serveres. En vis kræsenhed bør accepteres. Personalet kan spise et lille pædagogisk måltid sammen med børnene for at være model for børnene. De voksne er professionelle på arbejdet og skal holde egne negative smagsoplevelser for sig selv Hvis barnet har symptomer på allergi, bør barnet vurderes af læge. Selvbestaltede diæter frarådes Børn fra fremmede kulturer kan sagtens spise sig mætte i de almindelige kosttilbud (Allerød Kommune)

13 DPU/AU Karen Wistoft 13 Flere kommune ex (2016) Fedtstof på brødet skal kun bruges under pålæg som ellers let glider af brødet. Undlad derfor fedtstof eller skrab brødet Spar på sukkeret. Børn lærer at spise sødt, fordi vi voksne giver dem det. Udsæt tidspunktet for dit barns introduktion til søde ting, så har man den konflikt mindre! (Frederikssund Kommune) Børn mætte af lødig kost lærer mere Der prøves mad fra fremmede kulturer Der skal være plads til hygge og lidt udskejelser af og til (kage, sodavand o.l.) (Læssøe Kommune)

14 DPU/AU Karen Wistoft 14 Tre typer mål Sundhed udefra Sundhed indefra Refeksiv sundhed Adfærdsmodificering Andres mål Risiko: manipulation Selvomsorg Selvregulering Risiko: eget ansvar Værdiafklaring Begrundede valg Risiko: ulighed

15 DPU/AU Karen Wistoft 15 Pædagogisk sundhedsfremme På den ene side at leve et sundt liv På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremme evne, vilje og muligheder for at leve sundt At leve At lære

16 DPU/AU Karen Wistoft 16 Ambition? Styring Læring

17 Karen Wistoft marts Værdier - hvorfor? Et sundt liv handler ikke kun om et godt helbred eller om en bestemt livsstil med bestemte vaner - det handler også om at leve et godt liv Et godt liv kan kun bestemmes af mennesket selv og er afhængig af de værdier, det har derfor må vi spørge: hvilke værdier? Desuden er al (sundheds-)pædagogik båret af intentioner, der er begrundet i værdier (intentionalitet) Og et hvert valg af viden og metode, enhver begrundelse lander på værdier

18 Karen Wistoft marts

19 Karen Wistoft marts Grundlæggende antagelse Viden og værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed kan ikke simpelt overføres fra professionelle til det enkelte menneske eller en målgruppe eller fra én kontekst til en anden

20 Karen Wistoft marts Luhmanns værdibegreb Tre betydninger (Luhmann, 2000) I. En værdi er en præference Markering af en forskel mellem plus og minus, hvor plussiden foretrækkes frem for minussiden II. III. Værdier er generaliserede vurderinger Værdier udgør funktionsspecifikke koder (fikserede)

21 Karen Wistoft marts Er sundhed et værdibegreb? Sundhed er en værdi, når: sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end det noget andet (ikke sundhed) sundhed kommunikeres som noget, man foretrækker Sundhed er for mange noget værdifuldt vel at mærke, hvis sundhed kommunikeres i en form som noget, man kan tilslutte sig!

22 Karen Wistoft marts Værdiafklaring At kunne skelne mellem: Egne værdier og professionelle værdier Egne værdier og den andens (omverdens) værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego)

23 Karen Wistoft marts Ex A: Inuit (etnisk) sundhedsbegreb At være menneske At tingene er på rette plads Sundhed er i naturen Det gælder om at finde sin plads i naturens orden

24 Karen Wistoft marts

25 Karen Wistoft marts Ex B. Forskning i værdifulde fællesskaber Kvantitativt studie Alle højskoler (N=72) Kvalitativt studie Fem cases Meningsfuldhed Sundhed Fælleskaber Pædagogik

26 Karen Wistoft marts Ubberup højskole Sundhedspædagogisk teori og metodeudvikling Kompetenceudvikling blandt lærerne! Sundere liv blandt højskoleeleverne! Forskningsspøgsmål Hvorfor kommer risikooplysning og moraliserende sundhedsbudskaber til kort, når det handler om at lære at leve et sundere og bedre liv?

27 Karen Wistoft marts Citater fra elever og lærere på Ubberup (2014) Vi trives bedst med frihed, meningsfuldhed og samhørighed og går efter et liv, båret af sådanne værdier! Sundhedsoplysningen handler ofte om ulykke, risiko og sygdom i forhold til et sundt liv vi er faktisk slet ikke interesserede i sundhed med løftede pegefingre! Det fører i værste fald til fiaskofølelse, selvbebrejdelse og skyld og lukker dermed for den betydning sundhed har for et godt liv Vi motiveres ikke til at forandre forhold til det bedre, hvis vejen dertil er belagt med dårlig samvittighed og negative selvbilleder Villighed og samhørighed samt evnen til at give også slip og modtage, baner derimod vejen for et sundere liv for os!

28 Karen Wistoft marts

29 Karen Wistoft marts Ubberups brud med den offentlige velfærdsmodel

30 Karen Wistoft marts Refleksiv værdiafklaret sundhedspædagogik Deltager- og handleorienterede principper, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at handle på et kvalificeret grundlag. Værdirefleksionen tvinger én til at forholde sig til, hvad det vil sige at skabe rammer for deltagelse, refleksion og handling.

31 Karen Wistoft marts Refleksiv værdiafklaringskompetence En evne til at iagttage forskellen mellem egne og andres værdier En evne at iagttage forskellen mellem sin egen og andres måde at iagttage værdier på En evne til smidigt at kunne skifte blik Refleksiv dannelse (Thyssen i Wistoft, 2009: 185)

32 Karen Wistoft marts Positionen iagttagelse af anden orden At man kan se en sag fra flere sider At man kan tage hensyn til andres hensyn Ikke kun en evne til at iagttage, men en evne til at kunne, hvordan andres iagttagelser er forskellige fra ens egne.

33 Karen Wistoft marts Tak for opmærksomheden!